Nye, langtrækkende droner skal styrke overvågning og suverænitetshåndhævelse i Arktis og Nordatlanten. Det er besluttet af partierne bag første delaftale under det nye forsvarsforlig under inddragelse af Færøerne og Grønland.
For at styrke overvågningen i Arktis og Nordatlanten afsættes der yderligere finansiering til indkøbet af langtrækkende droner som led i den første delaftale under det nye forsvarsforlig.
Bag aftalen står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen er udformet under tæt inddragelse af det færøske landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.
– Vi har en særlig forpligtelse i forhold til vores nærområde, og Kongeriget skal fremover tage et større ansvar for sikkerhed i hele regionen. Det betyder, at vi er nødt til at bruge flere muskler i Arktis og Nordatlanten. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi er enige om at sikre finansieringen til anskaffelse af langtrækkende droner i første delaftale. Dermed leveres på en af de helt centrale beslutninger fra Arktis-kapacitetspakke, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Med avanceret radar-, sensor- og signalindhentningsteknologi skal dronerne blandt andet være med til at overvåge de stadig stigende aktiviteter i Arktis og Nordatlanten til både civil og militær nytte.
Beslutningen om at anskaffe dronerne blev truffet i forbindelse med aftalen om Arktis-kapacitetspakke, der blev indgået i 2021. På grund af fordyrelser har det imidlertid været nødvendigt at sikre yderligere finansiering til anskaffelsen i første delaftale. Det er en prioritet for aftalepartierne og Naalakkersuisut, at anskaffelsen kommer på plads snarest muligt.
Med aftalen prioriteres også opsætning af en luftvarslingsradar i Færøerne snarest muligt i samarbejde mellem danske og færøske myndigheder. Luftvarslingsradaren vil medføre en signifikant styrkelse af overvågning af luftrummet i Nordatlanten. Beslutning om anskaffelse af luftvarslingsradaren har baggrund i Arktis-kapacitetspakke og særskilt aftale mellem regeringen og landsstyret.
Derudover er der enighed om at understøtte den positive søgning til Arktisk Basisuddannelse i Grønland, herunder om muligt og relevant med et styrket optag på uddannelsen, samt undersøge udviklingspotentialet for ordningen med Grønlandsvogtere.
Første delaftale indeholder også investering i andre militære kapaciteter, som fx luftværn til Hæren og våben til Søværnet, samt initiativer til at styrke rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Initiativerne skal bidrage til at sikre, at Forsvarsministeriets koncern har forudsætningerne for at opbygge forsvarsområdet og indfri ambitionen om at styrke dansk forsvar og sikkerhed, samt at Danmark i højere grad kan efterleve NATO-styrkemål.
Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt udtaler:
– Udover at følge den eksisterende politiske aftale om de langtrækkende doner til dørs sikrer første delaftale, at vi fremadrettet kan understøtte den meget positive søgning til Arktisk Basisuddannelse, der har været i Grønland. Det er for mig altafgørende, at opgaven med at styrke forsvaret af og sikkerheden i Grønland også kommer den grønlandske befolkning til gode. Gennem Naalakkersuisuts inddragelse i første delaftale er rammen for samarbejdet med den danske regering om de kommende delaftaler sat. Jeg ser meget frem til de kommende drøftelser. Både med forsvarsministeren, men også med de grønlandske partier i Inatsisartut.
