EU i spidsen for politisk angreb mod informationssamfundet

Af
Janus Bang
-
0
Foto: AVISEN

Analyse: Den 9. juni 2024 er der valg til EU parlamentet. Siden 1979 har man kunne stemme til parlamentet hvert femte år. Historien har været broget. Fra indledningsvist at være domineret af en dengang stærke anti-EF bevægelse, der nær havde betydet et dansk nej til at Danmark overhovedet blev medlem, til en stigende globalisering og afslutningen på den kolde krig. Ofte med en decideret foragt hos mange vælgere for de til tider mystiske “regulativer”. Regulativerne fra centralmagten i den Europæiske Union, der har skullet sikre et ensartet og konformt Europa. Stik imod de nationale forskelle. Et koncept der af indlysende grunde har været yderst vanskeligt for de troende Europa-tilhængere at sælge til nationale stater.

Hvem stiller op? Hvorfor stiller de op? Og hvad vil de i det hele taget med deres kandidatur? Betyder det i det hele taget noget, om man stemmer til EU parlamentet? Danmark har kun 15 medlemmer. Ud af i alt 720 medlemmer. Det lyder ikke af meget, fordi det ikke er mange. Hvilket skyldes at Danmark er et meget lille land i en meget stor union. De store lande kan få op til 96 medlemmer. Regnestykket er således ikke særlig vanskeligt. De danske mandater kan få taleret, men ikke forandre Europa med danske værdier. Til gengæld indgår de valgte danskere i partiorienterede grupperinger med politiske slægtninge fra de øvrige lande.

Stemmeprocenten har historisk været lav. Den startede i 1979 på kun 47.8% af de stemmeberettigede vælgere i Danmark. Fra 2009 har procenten været stigende, kulminerende med 66.0% i 2019. En forklaring på stigningen kan muligvis være at globaliseringseffekten, herunder stigende masseimmigration til Europa, har skabt nye bølger af skeptiske borgere. Altså den samme effekt der fik Storbritannien til at stemme sig ud af EU. Kritikken af det europæiske samarbejde har ofte handlet om detaljereguleringen via embedsværket. Altså regulativerne. Og de politikere der forsvarer EU, har tilsvarende og ofte forklaret modstanden med, at man har svært ved at “forklare tingene rigtigt”. Sådan har det lydt, når danskerne har stemt nej til folkeafstemninger, hvor flertallet i Folketinget er gået til valg på et ja.

Den tidligere radikale partileder, Magrethe Vestager, har skabt sig et navn internationalt ved at være ansigtet på en moderne, autokratisk embedskvinde. Hun fungerer hverken som politiker, folkevalgt eller med anden form for folkelig, demokratisk ballast. Men hendes indflydelse på millioner af menneskers almene tilværelse er enorm. Eller det er den i hvert fald på vej til at blive. For Vestager er blevet EU-kommisionens frontløber mod ytringsfriheden, den demokratiske selvforståelse og informationers frie bevægelighed. Det er pakket ind i mange svært forståelige formuleringer, men hvis man kan læse mellem linjerne, så ønsker kommissærerne at få kontrol over internettet. Den interesse deler de med FBI, CIA og store dele af den amerikanske stat. Det er samtidig en ambition, der også deles med Kina, Rusland og Nordkorea. Sidstnævnte lande har allerede etableret omfattende censur og begrænsninger af informationer, naturligvis begrundet med national sikkerhed og beskyttelse af borgerne. Det er for så vidt helt normalt for diktaturstater:

En hvilken som helst kritik af diktaturet klassificeres per automatik som uønsket, farlig og en potentiel trussel mod magthaverne. Hvorfor kritik skal undertrykkes, fjernes og forsvinde.

Men hvorfor deler EU-kommisionen sådanne idealer? Og er den danske Magrethe Vestager blevet bannerfører for antidemokratiske initiativer? Og hvorfor er det ikke i strid med lovgivningen? Interessante spørgsmål. For en analyse af de vestlige regeringers tiltag indikerer, er der tale om en global kamp om ytringsfriheden, demokratiernes overlevelse, videnskaberne, filosofien, civilisationen og meget mere på samme alvorlige skala. Det drejer sig dybest set om, hvad borgerne må få lov til at tage stilling til selv. Denne konklusion er lagt frem til offentlig skue, så enhver kan se i lovudkast, debatter og embedsmæssige initiativer, at ikke mindst EU ønsker en begrænsning af frie informationer.

Der er ingen folkeafstemninger. Ingen offentlig debat om emnet blandt de folkevalgte af betydning. Kun få, ofte de mest intellektuelle og belæste begavelser indenfor det politiske spektrum, har forsøgt at sætte ord på den krise, som det demokratiske civilsamfund befinder sig i. Overhovedet at konstatere krisens eksistens lader til at være en meget vanskelig manøvre. For det offentlige rum er mest af alt fuld af følelsesladede båltaler, der med en slet skjult mangel på historieforståelse overser betydningen af den individuelle ret til at nå frem til egne erkendelser.

Det er svært at slå fast, hvornår denne krise startede præcist. Man kan argumentere for at det startede i slutningen af nullerne, da de sociale medier slog igennem og transformerede internettet til et stort mødested for alle. Tilsvarende kan man forsvare, at det var med Edward Snowdens afsløringer i 2013 af de vestlige regeringers omfattende spionagesamarbejde mod deres egne borgere, det for alvor blev tydeligt, at der var en decideret informationskrig bag kulisserne. Men det altomfattende nedslag kom i 2016, da demokraterne tabte præsidentvalget i USA til Donald Trump. Det var Hillary Clintons totalt uventede nederlag, der samtidig gik direkte mod meningsmålingerne. Medierne var efterladt i chok over deres manglende situationsfornemmelse, og uger, måneder og år blev brugt på analyser af årsagerne hertil. Den forklaring man dog nåede frem til, etablerede man dog få timer efter nederlaget:

Det skyldtes “misinformation”.

En lang perlerække af påstande om russisk indblanding i det amerikanske valg, der aldrig er blevet fornuftigt dokumenteret, blev begrundelsen for valgresultatet. Opmærksomheden blev rettet mod de sociale medier, og demokraterne indførte straks de havde muligheden for det en omfattende kampagne mod det, der nu blev døbt “techgiganterne”. En vanvittig populær frase og terminologi blandt politikere og embedsfolk over hele den vestlige verden. Men samtidig en beskrivelse der fuldstændig overser den vigtigste kendsgerning omkring samtlige sociale medier og “amerikanske techgiganter”. At det er brugerne, der tilvælger, anvender, bruger og deler informationer. Således er der tale om en ideologi, hvis inderste væsen er rettet mod den individuelle ret til informationer. Ikke blot hvorledes man modtager sådanne, men også hvorledes man bruger dem. Der er tale om en antidemokratisk tankegang, hvor der skal være en overordnet sandhed, som alle kan og skal bekende sig til.

En sådan tankegang har flere alvorlige problemer. For det første strider den imod de grundliggende principper for videnskab. For videnskab er aldrig afsluttet og afgjort. Det handler altid og for evigt om at nå til nye erkendelser. Man stræber efter dette. Gjorde man ikke det, ville mange erkendelser og opfindelser aldrig være skabt. Historien er fuld af eksempler på, hvis næsten ikke andet, hvorledes gængse ideer er blevet udfordret, hvorefter nye erkendelser er kommet til. Fordi der ikke findes en objektiv og ultimativ sandhed, når det handler om videnskab. At påstå man besidder en sådan er religion. Ikke videnskab.

Når man i dagligdagen støder på begrebet “taletid”, så anvendes det typisk i forhold til at nogen ønsker sig at en bestemt person, ikke skal have mulighed for at ytre sig. Er der tale om en totalitær tankegang, hvor ytringer man er uenig med, skal fjernes fra den offentlige diskurs? Det er i sær hvis gammelmedierne interviewer uønskede personer, sådanne formuleringer om “taletiden” finder anvendelse. Samtidig med at mange politikere lader kritikken hagle ned over informationers frie bevægelighed på sociale medier. Som det ser ud nu, har medlemsstaterne i EU besluttet sig for at lade EU-kommisionen gå forrest i kampen om at begrænse borgernes ret til at ytre sig. Derfor er det kommende valg til EU-parlamentet det vigtigste i historien:

Rundt omkring i Europa er der blandt vælgere stor tilslutning til en afmontering af EU´s forsøg på at etablere embedsstyrede beslutningsprocesser. Det ses eksempelvis i Holland, Tyskland, Ungarn, Frankrig og Italien. Når valgresultaterne tikker ind, bliver det mest spændende således, om de EU-kritiske stemmer vil ændre fundamentalt på parlamentets sammensætning.

Nye Borgerlige indkalder til ekstraordinært årsmøde

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

I går afholdt Nye Borgerliges hovedbestyrelse et møde for at diskutere partiets fremtid. Efter en grundig overvejelse har hovedbestyrelsen enstemmigt besluttet ikke at opløse partiet, som tidligere foreslået af den daværende formand Pernille Vermund.

I løbet af de seneste uger har der været betydelig offentlig spekulation omkring partiets fremtid. I stedet for en opløsning, fandt man på mødet ud af, at der nu vil blive indkaldt til et ekstraordinært årsmøde, hvor partiets medlemskreds vil få mulighed for at deltage aktivt i debatten om partiets fremtidige retning. Mødet forventes at finde sted i løbet af andet kvartal af dette år.

Den forestående afstemning på det ekstraordinære årsmøde vil kræve to tredjedele af de stemmeberettigede for at formalisere en opløsning, hvis det bliver aktuelt.

Borgmester: Det er åbenlyst, at det går godt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Da der blev holdt nytårskur i samarbejde med Fredericia Kommune og Business Fredericia, så borgmester Steen Wrist (A) blandt andet tilbage på året 2023, og hans konklusion blev, at det er åbenlyst, at det går godt i fæstningsbyen.

Stemningen var høj, da byens erhvervsliv mødtes til den årlige nytårskur, der fandt sted i Eksercerhuset. Opbakningen var stor, og den gamle gymnastiksal på Bülows Kaserne var stuvende fuld. En af talerne, der blev holdt, stod borgmesteren for, og han startede med at se tilbage på året, der er gået.

– Det er åbenlyst, at det går godt her i Fredericia. FHK er igen et af landets bedste håndboldhold efter, at det blev til bronze sidste år, og man spiller nu med i Final4. FC Fredericia klarer sig fantastisk og spiller med i semifinalen i pokalturneringen. Vores musicalteater skal opføre WICKED, der er en af verdens største og mest kendte musicalforestillinger. I 2023 blev vi 354 flere borgere, og vi er flere end vi nogensinde har været. Vi udsolgte 12.500 billetter til Royal Run på næsten ingen tid, og kan se frem til en folkefest i 2024, sagde Wrist.

Han benyttede også lejligheden til at komme ind på visionen, som et flertal i byrådet vedtog i 2023. Den har tre nedslagspunkter, som Wrist kom ind på.

– Vi har politisk sat en kurs for Fredericias udvikling, og vi er afhængige af fællesskabet, når vision 2033 skal blive til virkelighed. Vi bliver kun grøn i verdensklasse, fordi vi har et stærkt erhvervsliv, der går forrest på den grønne omstilling, og et uddannelsesområde, der sikrer de rette kompetencer i rette tid. Vi kan kun blive børnefamiliernes førstevalg, fordi vi har et varieret idræt- og fritidsliv, der er båret af stærke kræfter. Vi kan kun tilbyde unikke oplevelser hver dag, fordi vi her har førsteklasses kultur- og naturliv, forklarede Steen Wrist og fortsatte:

– Vi får flere store begivenheder til byen, og det betyder, at vi kan renovere vores daginstitutioner, og det betyder, at vi får uddannelser til den grønne omstilling. Det betyder, at vi nu kan sætte gang i projekteringen af det nye museum blandt meget andet. Det betyder, at vi også kan fortsætte arbejdet med at give unge et godt fodfæste i livet. En god plan i fællesskabet. Kommunen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og fagbevægelsen er gået sammen, og er blevet enige om, at vi i fællesskab kan finde 150 fritidsjob til unge.

Noget af det helt store, der kommer til at ske i de kommende år i Fredericia, er, at Fæstningscentret bliver en realitet. Pr. 1. januar 2024 blev der oprettet en selvejende institution, der muliggør projektet med de store ambitioner.

– De sidste mange år har vi talt om et fæstningscenter her i byen. Vi har også kaldt det for et formidlingscenter, og nu kalder vi det, hvad det reelt er: At skabe et museum i international topklasse. Der er mange tråde, der skal oplyses, når man drømmer om at etablere et sådant et sted. Fra 1. januar er det blevet en selvejende institution, og Anders Østergaard er blevet formand for bestyrelsen, hvilket jeg er ualmindelig glad for, sagde Wrist.

2023 var et begivenhedsrigt år. Mindeværdige øjeblikke fandt sted, men et overskygger dem alle for borgmesteren.

– Den største begivenhed af dem alle i 2023 var nok, da Hendes Majestæt Dronningen besøgte os den 1. september. Dronningen kom både i skole, på musicalteater, og ud og så en fremsynet, grøn virksomhed. Hun så kunst og moderne byggeri flettet sammen med historien. Men egentlig handler sådan et besøg om meget mere end Dronningen. Det giver stolthed, og det styrker fællesskabet. Jeg bilder mig ind, at jeg kender byen og kommunen ret godt, men når man ser den skærm, der følger med Dronning-besøget, så er det svært ikke at skyde brystkassen lidt ekstra frem, rette ryggen og kippe lidt ekstra med Fredericia-flåden, end man ellers ville gøre. Med Dronningens abdikation in mente, så tænker jeg, at vi har været ret priviligerede ved at være det sidste stop på hendes sidste togt nogensinde som landets regent, sagde Steen Wrist.

Bent Jensen: Vi former fremtidens indsats

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Da der blev afholdt nytårskur af Fredericia Kommune og Business Fredericia, fortalte erhvervsorganisationens formand, Bent Jensen, om udviklingen af den grønne omstilling i Fredericia, der ifølge formanden er ved at blive transformeret til Danmarks grønne energicentrum.

Til at starte med kunne Bent Jensen konstatere, at Business Fredericia nu er oppe på 830 medlemmer og fortsætter med at vokse som erhvervsorganisation, og efterfølgende kom han ind på et af nøgletemaerne for Fredericias udvikling. Et tema, der stemmer overens med den vision Fredericia Byråd vedtog, og noget som Business Fredericia arbejder aktivt med: Den grønne omstilling.

– I en verden, der udvikler sig med lynets hast, er det afgørende, at vi ikke kun følger med, men tager teten. Vi skal have skabt nye stier for vores fortsatte rejse, og det er faktisk netop det vi gør i disse dage. Vi er ikke bare tilskuere i en hurtig omskiftelig verden, vi er med til at skabe og forme fremtidens indsats. Den beslutning traf vi ved at transformere Fredericia til Danmarks grønne energicentrum, og det er et lysende eksempel. Vi forpligter os ikke kun til grøn omstilling, vi agerer proaktivt for at den vision skal blive en realitet, og det er en ambitiøs målsætning. Vi skal stå i spidsen for en bæredygtig fremtid, ikke kun for vores by, men for hele landet. Ja, jeg tør godt tilføje for verden omkring os. I 2023 har vi set de første tegn på det, og der er rigtig mange gode nyheder inden for den grønne omstilling i Centerdanmark. Der har været fuld fokus på nye energiformer med Power-to-X, sagde Bent Jensen fra talerstolen i Eksercerhuset.

Et skridt, der er i gang, som er vigtigt for Business Fredericia, er at dækningsafgiften er ved at blive udfaset.

– Vi har siden stiftelsen af Business Fredericia sat store ambitioner. Det vil vi blive ved med, og vi kan glæde os over, at rigtig mange mål er nået. Jeg nævnte det sidste år, og jeg nævner det gerne igen. Afskaffelsen af dækningsafgiften. Den har været en sten i skoen for erhvervslivet, og dens fjernelse er et stærkt bevis på, at vi ved en vedholdende indsats har fået afskaffet den. Det er sket via et værdifuldt samarbejde med Fredericia Byråd, forklarede Bent Jensen.

En midtbystrategi skal eksekveres i 2024. Det betyder, at fremtidens bymidte i Fredericia skal op at vende, og hvad der skal ske. Det skal byrådet beslutte, og det knyttede Jensen også ord på.

– Politikerne har igangsat en ny midtbystrategi, og den skal udstikke rammerne og mulighederne for, hvordan vi sikrer, at Fredericia forbliver en god og attraktiv handelsby, og samtidig opnår en byfortælling, så vores midtby opleves levende, inkluderende og dynamisk. Dette initiativ er afgørende for byens borgere og byens erhvervsliv, sagde Bent Jensen.

Formanden glædede sig over, hvordan det går på sports- og kultursiden i Fredericia Kommune.

– Jeg glæder mig over, at byens to store sportsklubber virkelig sætter os på landkortet. Vi er begge med omkring nogle medaljer, og i forsommeren sidste år lykkedes det Fredericia Håndboldklub at vinde en medalje for første gang i 43 år. Det er jeg rigtig glad for, og jeg er også glad for, at Fredericia Musicalteater drømmer stort på Fredericias vegne, sagde Bent Jensen.

Indbrud i villa i Rapshaven

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Lørdag aften klokken 22.02 modtog Sydøstjyllands Politi en henvendelse om et indbrud i en villa i Rapshaven i Kolding.

Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi fortæller at der indtil videre ikke er rapporteret om stjålne genstande fra ejendommen. Politiet undersøger stadig sagen nærmere.

Indbrud i Bramdrupdam

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et par vendte søndag nat klokken 02.41 hjem til deres bolig i Grydhøj i Bramdrupdam, og opdagede her, at en rude var smadret, og at der havde været indbrud.

Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi er der endnu ikke konstateret noget stjålet fra ejendommen. Vagtchefen kunne også fortælle, at politiet er i gang med en gerningsstedundersøgelse nu.

Det går hurtigere og hurtigere med behandling af byggesager

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

En stor medarbejderindsats har sammen med en række initiativer gjort sagsbehandlingstiden kortere for dem, der skal have behandlet en byggesag. Flere indsatser er på vej. Det glæder flere aktører i byen.

Bunken med ubehandlede og ufordelte byggesager findes ikke længere.

I mange år har det ellers været en udfordring, at sagsbehandlingstiden var lang, når man skulle have behandlet en byggesag. Det har udfordret tålmodigheden hos både virksomheder og private.

En stor indsats fra byggesagsafdelingens medarbejdere har over de seneste 12 måneder fået sagsbunken til at skrumpe. Den store indsats betyder nu, at byggesager bliver fordelt til sagsbehandleren i det øjeblik, de lander i indbakken. 

– Det er rigtig godt gået, at vi har fået sagsbehandlingstiden bragt ned, og at der nu bliver koblet en sagsbehandler på med det samme. I Fredericia Kommune vil vi gerne kunne levere en god service til både virksomheder og private. Vi har et driftigt erhvervsliv, og det er nødvendigt, at der ikke er urimelig sagsbehandlingstid, når de sætter projekter i gang.  Vi er ikke nødvendigvis helt i mål med alle tiltag endnu, men afdelingens hårde arbejde har allerede haft rigtig god effekt. Stor ros for det, siger Christian Bro, formand for Teknisk Udvalg.

På trods af stigende renter og nedgang i byggeriet har Fredericia Kommune ikke oplevet et fald i antallet af byggeansøgninger. Både i 2022 og 2023 var antallet af nye ansøgninger på lidt over 600 stk. årligt.

Dygtige medarbejdere, it-løsninger og bedre ansøgninger

Indsatserne i byggesagsafdelingen er allerede mange, og der er flere på vej. Nogle har hidtil handlet om at forbedre organiseringen, arbejdsgange og processer, mens andre drejer sig om tekniske løsninger. Fra 2024 er der også prioriteret flere ressourcer til området, så man har kunnet ansætte en ekstra sagsbehandler.  

– Når vi har nedbragt sagsbehandlingstiden hidtil, så er det først og fremmest medarbejdernes fortjeneste. De har knoklet, og vi har justeret nogle arbejdsgange.  Det har haft god effekt. Oven i det er vi i færd med at anskaffe flere tekniske løsninger. Det gælder blandt andet en ny digital platform, som man kan bruge, hvis man skal ansøge om midlertidige arrangementer. Det er en løsning, Vejle Kommune har haft gode erfaringer med. Vi har også sat gang i indkøb af et nyt byggesagssystem, der kan reducere sagsbehandlingen, og så har vi indkøbt nye computere, der simpelthen har mere styrke, og derfor arbejder hurtigere. Mange bække små. Vi arbejder med at fjerne de flaskehalse, der findes, og vi forventer, at vi kan få sagsbehandlingstiden endnu længere ned, siger Jes Bøgelund, afdelingsleder i Byg og BBR.

På længere sigt vil byggesagsafdelingen også arbejde med at inddrage digitale robotter i arbejdet. Sammen med en opdatering af information på hjemmesiden, skal de være med til at afhjælpe en af de største kilder til lang sagsbehandling.

– Den væsentligste grund til, at man kan opleve lang sagsbehandlingstid, er, at vi ikke altid har fuldt oplyste sager. Det materiale, vi modtager, er simpelthen for ringe og mangelfuldt. Det skal bringes i orden, og det koster mange ressourcer og meget tid. Det kræver en fælles indsats at sikre, at vi i højere grad modtager den korrekte information i forbindelse med ansøgningerne, og det er noget af det, vi skal kigge på, siger Jes Bøgelund.

Foto: AVISEN

Positivt for byens håndværkere

Når ventetiden på byggesagsbehandling falder, er det godt nyt for både private og håndværkere.

– Det er meget positivt, at det er lykkedes at få sagsbehandlingstiden ned, og at der er udsigt til, at den kommer endnu længere ned. Jeg er rigtig glad for, at man politisk har sat flere penge af til området, så der er flere til at behandle sagerne. I håndværkerforeningen deltager vi også aktivt i at udvikle brugen af digitale løsninger indenfor byggeansøgninger. Når håndværkere skal have behandlet en byggesag, så kan det være en hæmsko i deres projekter, hvis der er lang sagsbehandlingstid. Der er ofte meget planlægning, der skal gå op, så det er en kæmpe fordel, at man har arbejdet så intensivt med det, og har bragt sagsbehandlingstiden godt ned, siger Jesper Bjerrisgaard, formand for Fredericia Håndværkerforening.  

Direktør for Vækst, Teknik og Klima, Rene Olesen, Fredericia Kommune. Foto: AVISEN

– Vi har tidligere haft store bunker, der har ligget og ventet på at blive behandlet, og lige nu er de væk, så snart der kommer nye sager ind, tager vi fat på dem. Det gør, at sagsbehandlingstiden, som tidligere nogle gange varede mere end en måned før man kom i gang med en sag, nu er så kort, at vi tager sagerne ind med det samme, fortæller Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen til AVISEN.

– Vi har arbejdet med at organisere vores arbejde anderledes. Vi har delt vores medarbejdere op i teams, så de bliver mere specifikke med nogle af sagerne, og så har vi generelt haft fokus på, hvordan vi afvikler sagerne hurtigere. Vi har gjort det nemmere at ansøge om det via vores digitale indgang, hvilket gør ansøgningsprocessen hurtigere og dermed også sagsbehandlingstiden kortere, tilføjer han.

Sagsbehandlingstiderne skal fortsat forbedres

– Vi har forbedret vejledningerne på vores hjemmeside, og vi arbejder altid på at have en god dialog med borgerne. De er altid velkomne til at tage en forhåndsdialog med os og tale igennem, hvad det er, de skal søge. Vi skal blive mere digitale de steder, hvor det er muligt. Fra måned til måned vil man forhåbentligt kunne se sagsbehandlingstiden falde her i løbet af 2024, fortæller René Olesen og fortsætter:

– Vores første mål er, at vi skal overholde serviceniveauet, der er sat fra staten, og det har vi været udfordret på. Det er det første mål, men vi vil gerne mere end det. Når vi er i mål med at ramme serviceniveauet, der er kravet, skal vi arbejde på at få sagsbehandlingstiden så kort som muligt.

Kristian Bendix Drejer. Foto: AVISEN

Hos erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er der også positive ord om, at det ser ud til at gå den rigtige vej.

– Det faktuelle er, at det er meget positivt. Vi har i Business Fredericia et godt samarbejde med teknik og miljø i Fredericia Kommune. Vi er på rette vej, men vi er ikke i mål endnu. Jeg er ikke sikker på, at vi rammer serviceniveauet i 2024, men vi er på en positiv rejse. Det giver os mere smidighed, at det går hurtigere, og det betyder også i sidste ende, at der er penge at spare. Det giver også en økonomisk gevinst for virksomhederne, da de så kan komme hurtigere i gang. Det er et godt brand for en by, når sagsbehandlingstiden ikke er lang. Det betyder noget for virksomhederne, slutter han.

Du skubber folk ud af bussen, når du hæver prisen

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0
Karina Lorentzen Denhardt

Turene med bussen bliver dyr, dyr, dyr, kunne man synge for sig selv i januar. Priserne for den offentlige trafik stiger over hele landet, og i Sydjylland er stigningen på over 10 procent. Det er efterhånden billigere at betale for både benzin og parkering, end det er at tage bussen. Det er ikke holdbart i længden.

Busselskaberne siger, at det er blevet dyrere at drive den offentlige trafik. Det er jeg som sådan ikke uenig i. Men tror nogen på, at højere priser får flere ind i bussen? Jeg tror ikke man behøver en kandidat i økonomi for at regne ud, at det her skubber folk ud af bussen og ind i bilen.

Den kollektive trafik er enormt vigtig. Ikke bare for den grønne omstilling, men også for alle de familier, hvis børn skal med bus i skole. Det er den offentlige trafik, der sørger for, at vi alle sammen kan komme til lægen, til biblioteket, eller bare til den nærmeste netto. Vores busser er kernevelfærd. Skulle vi ikke hellere prioritere vores busser over skattelettelser til de rigeste?

Jeg er med på, der er koldt på økonomigangen hos busselskaberne, men prisstigningerne er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det kan godt være, at dyrere billetter lukker et hul i kassen nu, men det hul bliver kun større. Og det er et hul, regeringen kunne lukke, hvis de ville.

Kamp for Danmarks suverænitet

Af
Sune Nørgaard Jakobsen
-
0

Til det kommende Europa-Parlamentsvalg den 9. juni 2024 er jeg stolt af at repræsentere Dansk Folkeparti. Mit ønske om at deltage i dette vigtige valg udspringer af en dyb forpligtelse til at arbejde for danske interesser.

Jeg mener at EU underminerer Danmarks nationale suverænitet. Medlemskabet indebærer en overførsel af beslutningskompetence fra den danske regering til EU-institutionerne. Dette fører til, at vigtige nationale beslutninger træffes uden tilstrækkelig hensyntagen til danske interesser og værdier.

Jeg vil bekæmpe det demokratiske underskud, som lever i bedste velgående i EU. Beslutningsprocesserne i EU-institutionerne er ofte komplekse og fjerne fra danskerne, hvilket resulterer i manglende direkte indflydelse for den danske befolkning på vigtige beslutninger. Dette underminerer det repræsentative demokrati, som vi i Dansk Folkeparti vægter højt.

Jeg nærer også en dyb bekymring over konsekvenserne af EU’s princip om fri bevægelighed. Det har indlysende negative påvirkninger for det danske arbejdsmarked, velfærdsydelser og sociale strukturer som følge af indvandring fra andre EU-lande. Derfor skal vi tage kontrollen tilbage, ved at udtræde af Schengen-aftalen så vi kan få indført permanente grænsekontrol for at beskytte danmarks interesser.

I Dansk Folkeparti er vi også kritiske overfor EU’s økonomiske politik og deres såkaldte bidragssystem. Jeg mener, at Danmark betaler mere til EU, end det vi får tilbage, og at det har negative konsekvenser for den danske økonomi.Samtidigt har EU’s beslutninger om økonomi direkte påvirkning på dansk erhvervsliv og beskæftigelse.

Afslutningsvis ønsker jeg at fremhæve min bekymring om, at EU’s politikker og reguleringer mangler tilpasningsevne til nationale forhold og værdier. Denne ensartet tilgang truer den kulturelle mangfoldighed i medlemslandene og fører til en standardisering, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til dansk kultur og traditioner.

Den 9. juni 2024 er en mulighed for os alle til at deltage i den demokratiske proces og påvirke den retning, vi ønsker for Danmark. Jeg ser frem til at arbejde hårdt, lytte til vælgerne og forfølge Dansk Folkepartis vision om mere dansk suverænitet.

Med venlig hilsen
Sune Nørgaard Jakobsen
Kandidat til Europa-Parlamentvalget 2024

En stærk mening om regeringens opførsel i Nordic Waste-sagen

Af
Poul Rand
-
0

Når vi ser på Mette Frederiksens udtalelser, er det som om, hun har glemt, at hun ikke længere er DSU-formand, men faktisk Danmarks statsminister. Det er jo ikke hendes opgave at drive en “folke-domstol” i baren. Danmark er ikke i en bananrepublik!

I Danmark er vi et demokratisk retssamfund, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist (skattesager undtaget), vi har domstole og retsvæsenet til at straffe folk, der bryder loven.

Peter Hummelgaard burde virkelig huske at han er justitsminister, ikke en ungdomspolitiker, der laver protestplakater. Vi har et retssystem. Det er ikke politikerne, der dømmer folk. De laver lovene. Ellers er Danmark længere et retssamfund.

Randers kommune står med en sag, hvor ingen reelt ved, hvilket ansvar Torben Østergaard-Nielsen har i sagen. Man ved at han er milliardær, og det får socialdemokraterne til at blæse på retsprincipper og lighed for loven.

Benny Engelbrecht kører kampagne på Twitter mod revisionsfirmaet PWC for at i 2022 have uddelt en pris til Torben Østergaard-Nielsen. Det er ikke revisorerne, der bestemmer lovene. Socialdemokrater kører så meget i selvsving, at folkevalgte politikere udskammer lovlydige virksomheder fordi de for flere år siden har givet en pris til en mand, som Socialdemokratiet ikke kan lide.

Det er fair at spørge, om der er nogen voksne til stede i regeringen, når man ser den slags opførsel. Nogle i regeringen har brug for at huske deres roller og ansvar. Der er svært at finde realiteter eller underholdning i deres udtalelser.

Randers Kommune miljøgodkendte Nordic Waste uden at lave en miljøundersøgelse? Virksomheden ser ud til at være certificeret ved Bureau Veritas i Fredericia (de bruger deres logo), hvad siger den nuværende miljøtilladelse omkring mængder, opbevaringsmetode og liggetid? Mange simple spørgsmål der nemt burde besvares i og af kommunen og deres certificerende bureau.

Vi har en konkurslov i Danmark og den har Nordic Waste ret og pligt til at følge når deres situation er til dette.

Som Liberal undres vi os over det manglende lederskab regeringen, myndighederne og andre der burde vide bedre udviser.

En stor tak til de mange kræfter der straks tog del i de forebyggende handlinger uden at kny, så situationen kom under kontrol.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

1...336337338...364Side 337 af 364