Regeringen indgår bred politisk aftale om styrket tilsyn med efterretningstjenesterne

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Regeringen har i dag indgået en aftale med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Aftalen giver blandt andet Tilsynet med Efterretningstjenesterne mulighed for at føre kontrol med Politiets Efterretningstjenestes (PET) operative opgaver, ligesom sammensætningen i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bliver ændret, så flere partier fremover kan være repræsenteret i udvalget. Aftalen indebærer desuden, at der fremover vil være et tættere samspil mellem tilsynet og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Aftalepartierne er enige om, at det er afgørende for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester, som kan bekæmpe de kræfter, der vil os det ondt.

Efterretningstjenesternes effektive varetagelse af deres opgaver, herunder med at sikre statens selvstændighed og sikkerhed samt modvirke trusler mod Danmark og danske interesser, forudsætter en udstrakt fortrolighed.

Når efterretningstjenesternes arbejde som udgangspunkt er nødt til at foregå i fortrolighed, er det afgørende for befolkningens tillid – og dermed også for efterretningstjenesternes mulighed for at virke i et åbent demokrati som det danske – at der er de rigtige rammer og systemer på plads, som over for både regering, Folketinget og den almindelige offentlighed kan medvirke til at sikre tilliden til, at tjenesternes aktiviteter foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke.

Regeringen er på den baggrund enig med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om rammerne for dels en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, dels en styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Aftalen er det første element i opfølgningen på evalueringen af PET-loven. For så vidt angår Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil der – som konsekvens af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis – skulle gennemføres en større omlægning af tilsynsstrukturen.

Tilsynets kompetencer udvides, og flere partier kan fremover være repræsenteret i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

Konkret er aftalepartierne blandt andet enige om, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover skal føre en bagudrettet legalitetskontrol med PET’s operative opgaver.

Samtidig er aftalepartierne enige om, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer skal kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv. En ordning, der er tiltænkt sager, som har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne.

Aftalepartierne er også enige om, at sammensætningen af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bør reflektere det forhold, at der i Folketinget i de senere år har været flere partier end tidligere.

Således skal Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fremover udgøres af et folketingsmedlem fra hvert af de partier, der ved folketingsårets start er repræsenteret i Folketinget med mindst 10 mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingsårets start.

Derudover vil den eksterne whistleblowerordning for PET, der i dag er placeret i Justitsministeriets departement, i stedet blive placeret i Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Det er afgørende for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester, som både kan bekæmpe de kræfter, der vil os det ondt, og som har befolkningens tillid. Tjenesterne er dybt afhængige af, at deres arbejde og deres arbejdsmetoder ikke kompromitteres, og tjenesterne råder af den grund over nogle særlige kompetencer og kapaciteter. I et åbent demokrati som det danske er det derfor vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn, der kan sikre hensynet til den fornødne kontrol. Jeg er meget glad for, at regeringen i dag har indgået en bred aftale med størstedelen af Folketingets partier om at styrke tilsynet med tjenesterne og kontrollen med tjenesternes daglige virke. Og jeg håber, at en bred aftale kan være med til at sikre ro om vores efterretningstjenester.

Preben Bang Henriksen (Venstre) siger:

– Med aftalen styrkes både Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt Folketingets “Kontroludvalg”, hvilket Venstre hilser velkommen. Samtidig lægger vi i Venstre vægt på, at PET’s operative indsats ikke svækkes. Danmark har i den grad i dag brug for fortsat effektive efterretningstjenester.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) siger:

– Det, vi præsenterer nu, er ikke bare udmøntningen af den aftale, SF indgik med regeringen i efteråret. Det er også resultatet af flere års pres fra SF for en styrket parlamentarisk kontrol med tjenesterne og bedre vilkår for Tilsynet, så jeg er en glad og stolt retsordfører i dag. Vi får udvidet tilsynets kompetence og udvalgets muligheder for at bede om undersøgelser. Desuden får vi nu også sikret, at vi får flere folketingsmedlemmer ind i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Vi får også forankret PET’s whistleblowertjeneste i Tilsynet, hvilket er fantastisk. Med aftalen her kommer vi ikke mindst et vigtigt skridt længere med at få rammerne for det styrkede tilsyn på plads – og dermed også undersøgelsen af sagen om Ahmed Samsam. Det var der for blot et par måneder siden ikke udsigt til at få igennem, hverken med regeringen eller den øvrige opposition. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at vi står her i dag.

Steffen Larsen (Liberal Alliance) siger:

– For Liberal Alliance har det været vigtigt at styrke det demokratiske tilsyn med efterretningstjenesterne. Med aftalen giver vi tilsynet nogle flere muskler, samtidig med at vi giver Folketinget bedre mulighed for at få indblik i, hvad der reelt sker i efterretningstjenesterne. Det er afgørende, hvis vi som lovgivende magt skal kunne kontrollere den udøvende magt, som er en af vores fornemmeste opgaver. Jeg synes, vi har fundet en fornuftig balance, hvor PET fortsat kan arbejde med den nødvendige grad af fortrolighed, men hvor vi samtidig styrker kontrollen med, at det foregår inden for de rammer, vi som Folketinget har sat for efterretningstjenesterne.

Tobias Grotkjær Elmstrøm (Moderaterne) siger:

– Jeg er glad for, at vi med aftalen nu udvider Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde. Det vil først og fremmest øge retssikkerheden, og det vil styrke selve tilliden til efterretningstjenesterne. For Moderaterne har det været helt grundlæggende at finde en sund balance mellem at styrke demokratisk indsigt og samtidig respektere efterretningstjenesternes effektivitet og fortrolighed. Deres arbejde er helt essentielt for vores alles sikkerhed.

Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne) siger:

– Det er vigtigt for Danmarksdemokraterne, at vi har nogle stærke og robuste efterretningstjenester, der har de bedst mulige vilkår for at passe på Danmark. Derfor er vi også glade for at være med i dagens aftale, der sætter nogle klare rammer for efterretningstjenesternes arbejde, så de har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres vigtige arbejde i en usikker tid. Samtidig har det været afgørende for os, at vi styrker kontrollen med tjenesterne på en måde, så det ikke kompromitterer deres arbejde, som har nogle særlige kompetencer og ressourcer.

Mai Mercado (Konservative) siger:

– Konservative tager ansvar og er med i aftalen om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. I forhandlingerne har vi presset på for et tilsyn med flere muskler, men det har været tydeligt, at aftalen bærer præg af at have sin oprindelse i aftalen mellem SF og regeringen fra før jul.

Rosa Lund (Enhedslisten) siger:

– Jeg er utrolig glad for, at det endelig er lykkedes at udvide Kontroludvalget, og sikre et stærkere tilsyn. Det har vi kæmpet længe for i Enhedslisten. Vi er ikke kommet helt i mål, fx så vi gerne, at alle partier fik en plads i Kontroludvalget, som vi kender det fra Norge, men i dag kom vi et rigtig godt skridt på vejen.

Zenia Stampe (Radikale Venstre)

– Vi har haft et stort behov for at styrke ikke bare tilliden til de danske efterretningstjenester, men også borgernes retssikkerhed. Det har været de vigtigste pejlemærker for os i Radikale Venstre, og vi er glade for, at vi med den her aftale tager et godt skridt i den retning. Det er særligt afgørende, at vi nu udvider tilsynets kompetenceområde til at gælde PET’s operative opgaver, og så har det været radikale mærkesager, at vi også skulle etablere en ekstern whistleblowerordning, og at Folketingets kontrolmuligheder bliver styrket. Det er vi kommet i mål med, og det er vi stolte af.

Peter Kofod (Dansk Folkeparti) siger:

– I Dansk Folkeparti er vi glade for at være med til at sikre en ordentlig kontrol med efterretningstjenesten, der samtidig tager hensyn til tjenestens vigtige arbejde, som har til hensigt at sikre Danmark, danskerne og vitale danske interesser.

Region skåner atmosfæren for 140.000 tons CO2

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det skal i 2030 udelukkende være vedvarende energi, der dækker el- og varmeforbruget på regionens sygehuse og sociale institutioner, og der skal skæres i regionens samlede energiforbrug. Samtidig skal udledningen af drivhusgasser fra regionens byggerier falde med hele 75 pct. sammenlignet med 2020. Hvordan målene skal nås, er beskrevet i to nye delstrategier, som regionsrådet netop har godkendt.

Renovering frem for nybyg, grønne krav i regionens byggeriudbud, fortsat produktion af solenergi og slut med fossile brændsler. Det er bare nogle af de greb, regionen vil bruge for at mindske udledningen af klimaskadelige drivhusgasser.

Bæredygtigt byggeri og klimaoptimeret energiforbrug er nemlig to af i alt seks områder, hvor regionen sætter massivt ind for nå sit overordnede 2030-klimamål om at skære mindst 35 pct. af regionens klimaaftryk sammenlignet med 2020. Hvad regionen konkret vil gøre, er beskrevet i to delstrategier, som blev godkendt af regionsrådet på deres møde 26. februar 2024.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, siger:

– Nu går vi fra snak til reelle handlinger. Det er det, der rykker. Vi kommer ikke uden om, at der skal bruges el og varme på de syddanske sygehuse, og at vi skal renovere vores sygehuse eller bygge nyt til fremtidens patienter, men vi vil sørge for, at det klimaaftryk, det efterlader, er så lille som muligt. Nu har vi en konkret køreplan. Vi ved, hvad der skal til, og effekten af de planlagte indsatser vil ikke blot kunne ses på regionens grønne bundlinje, men også bidrage til de nationale klimamål.   

På vej mod fossilfri byggepladser

Den nye delstrategi for bæredygtigt byggeri fastsætter, at CO2e-udledningen fra regionens byggerier i 2030 skal være 75 pct. mindre, end den var i 2020. Det bidrager færdiggørelsen af det nye OUH til, og i kommende konkrete byggerier som fx byggeprojektet ved Svendborg Sygehus vil regionen stille krav om fossilfri byggeplads.

Fremover vil regionen også, hvor det er muligt, renovere frem for at bygge nyt. Når der er behov for at bygge nyt, skal relevante og målbare bæredygtighedskrav indarbejdes i regionens udbudsmateriale. Samtidig kommer udbuddene også til at få flere og meget ambitiøse krav om cirkulære råstoffer og genanvendelighed i byggerier, som vil være med til at øge efterspørgslen og sætte skub i omstillingen til mere cirkulært byggeri.

På sygehusene og de sociale institutioner skal der desuden være flere lokaler med fleksible anvendelsesmuligheder. De skal kunne indrettes og anvendes til mange forskellige formål, så man ikke behøver at bygge nyt og dermed undgår den udledning af drivhusgasser, der vil være forbundet med det.

Sygehuse og institutioner på grøn energi

Regionens energiforbrug skal flugte med den nationale energistrategi og være baseret på grøn energi, dvs. energi, der kommer fra vindkraft, vandkraft og solenergi, som i modsætning til fossile brændsler ikke udleder CO2. Regionens egenproduktionen af solenergi forventes i 2026 at kunne dække 14 pct. af regionens elforbrug.

Frem mod 2030 skal regionen reducere sit samlede energiforbrug med 10 pct. i forhold til 2020. Samtidig med at den teknologiske udvikling i de kommende år gør det muligt at høste energibesparelser, vil regionen for at nå målene bl.a. stoppe med at bruge fossile brændsler til opvarmning og satse på energisamarbejder med andre sektorer – det, der kaldes sektorkobling. Her vil regionen gennem partnerskaber mellem forsyningssektoren (el, varme, gas og vand) og virksomheder fx kunne tilføre vedvarende energi til energisystemet. Der sker fx ved etablering af varmepumpeanlæg, der får overskudsvarme fra regionens bygninger til at gavne andre steder i stedet for at gå til spilde.

Hakker hæl og tå af regionens klimaaftryk

Indsatserne inden for klimaoptimeret energiforbrug og bæredygtigt byggeri vil tilsammen spare atmosfæren for ca. 141.000 tons CO2e. Det svarer til, at regionens samlede udledninger reduceres med knap 19 pct., og dermed vil mere end halvdelen af regionens reduktionsmål på 35 pct. være nået.

Børn og unge med et sygt familiemedlem skal have mere støtte

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Når et menneske får en alvorlig sygdom, er der risiko for, at hele familien rammes – særligt børnene og de unge. Regionsrådet har derfor afsat penge til at afprøve 12 forskellige indsatser på regionens sygehuse, som skal støtte børn og unge, der er pårørende. Erfaringerne skal give regionen indsigt i, hvordan børnene og de unge hjælpes bedst muligt fremover.

Hvert år oplever cirka 80.000 børn og unge i alderen 0 til 28 år at have en forælder med en alvorlig sygdom, mens cirka 45.000 børn og unge oplever at have en alvorligt syg søskende. Det kan være meget indgribende i børnene og de unges hverdag, og det kan påvirke deres mentale trivsel.

Derfor ønsker regionsrådet at udvikle og forbedre den måde, sygehusene i dag støtter børn og unge i familier med både fysisk og psykisk sygdom.

Regionsrådet har nu afsat knap 3 mio. kr. til 12 indsatser, som i 2024 og 2025 skal afprøve nye måder at støtte børnene og de unge på. Indsatserne er fordelt ud over regionens fem sygehusenheder – herunder også Psykiatrisygehuset. 

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) ser frem til resultaterne af de mange indsatser, der nu bliver sat i gang. 

– Børn og unge kan nogle gange blive glemt, når sygdom lægger beslag på alle ressourcer i en familie. Men hvis ikke der bliver taget hånd om børnene, kan det få store konsekvenser for deres liv – både nu og her, men også i fremtiden, hvor det i værste fald kan føre til mental mistrivsel eller psykisk sygdom. Derfor er det så vigtigt med de indsatser, vi nu sætter i gang, og det bliver spændende at følge dem.

Fra børneapp til fysiske støttegrupper

De 12 indsatser, som nu har fået penge fra regionsrådet, er meget forskellige. De tager dog alle afsæt i den såkaldte ”stepped-care”-tilgang. Det vil sige, at der tages højde for, at nogle børn og unge er mere påvirkede af forældres eller søskendes sygdom end andre. Indsatserne skal derfor kunne justeres efter det enkelte barns og den enkelte unges behov.

Nogle eksempler på indsatser er:

  • På Sygehus Lillebælts Onkologisk Afdeling vil de inddrage unge teenagere med mødre, der har brystkræft, i at designe tilbud som en anonym online platform, gruppefamiliemøder og en fysisk støttegruppe for unge pårørende.
  • På H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense planlægger de vidensdage for søskende, som er pårørende, to gange om året. Derudover vil de videreudvikle en eksisterende app (HC And App), så den også har et modul for søskende. I appen kan søskende blandt andet finde eksempler på svære situationer og vejledning i, hvad man må og kan som søskende.
  • På Psykiatrisk Afdeling Vejle ønsker afdelingen en kuffert med remedier, som de kan bruge i de familiesamtaler, der allerede afholdes på de enkelte afsnit.

Fokus på børn og unge som pårørende er ikke nyt

I Region Syddanmark har der længe været fokus på pårørende. Senest gav regionsrådet i 2021 midler til oprettelse af et Center for Pårørendeinddragelse i psykiatrien, som har særligt fokus på børn og unge, som er pårørende til patienter med psykiske sygdomme. Centeret skal fremover også favne børn af forældre med fysiske sygdomme.

Derudover har Psykiatrisk Informationscenter i mange år tilbudt kurser for børn, som er pårørende, ligesom de somatiske sygehusenheder på forskellig vis har arbejdet med initiativer for børn, som er pårørende.

Regionen har desuden indgået en aftale med alle 22 kommuner i Syddanmark, hvor aftaleparterne forpligter sig på at have skærpet opmærksomhed på børn og unge i familier med sygdom, sikre samarbejde på tværs af sektorerne om børnene og de unge og iværksætte særlige indsatser over for børn og unge af forældre med psykiatriske lidelser.

De 12 indsatser får tilsammen knap 2 mio. kr. i år og knap 1 mio. kr. i 2025. Center for Pårørendeinddragelse står for at evaluere indsatserne i 2025. Evalueringen skal hjælpe politikerne med at beslutte, hvordan pengene på området fremover skal fordeles.

YouTuber var trækplaster til skolemesterskaberne i e-sport

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Idrætscenter blev tirsdag scenen for den landsdækkende finale i “Skolemesterskaberne i E-sport”, en prestigefyldt turnering for grundskoler i hele Danmark. Denne begivenhed, som fokuserer på de populære spil CS (Counter-Strike) og FIFA, tiltrak de bedste unge talenter fra landets skoler, hvor de havde kæmpet online for at kvalificere sig til dette storslåede finaleshow.

Den 27. februar omdannedes idrætscenteret til et epicenter for e-sport, hvor 16 kvalificerede hold gjorde deres indtog på scenen, klar til at kæmpe om mesterskabstitlerne. Dagen bød på en række e-sportsrelaterede aktiviteter, herunder aktivitetsfyldte stande, live-studier, og selvfølgelig den højspændte finale, der blev afholdt på hovedscenen.

For at sikre, at ingen gik glip af denne elektriske atmosfære, blev hele begivenheden livestreamet på Twitch, hvor fans kunne følge med i hvert et skridt af turneringen. Derudover blev dagen krydret med konkurrencer, giveaways, og muligheden for at møde den kendte YouTuber, Alexander Husum, personligt under et eksklusivt meet and greet arrangement.

“Skolemesterskaberne i E-sport” står som et vidnesbyrd om e-sportens voksende popularitet og anerkendelse i Danmark, specielt blandt den yngre generation. Ved at bringe elever fra hele landet sammen, ikke kun for at konkurrere, men også for at fejre deres fælles passion for gaming, markerer denne begivenhed et særligt øjeblik i dansk e-sports historie.

Deltagerne, ligesom publikum, blev tilbudt en unik chance for at opleve spændingen ved live e-sport, samtidig med at de fik mulighed for at knytte bånd med ligesindede og skabe minder, der varer livet ud. Arrangementet understregede e-sportens potentiale til at samle folk og fremme et fællesskab baseret på fælles interesser og respekt for konkurrencen.

Salmonella i hundefoder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Hvis du har en hund derhjemme, er det en god idé at dobbelttjekke, før du serverer dens næste måltid.

Maxi Zoo Danmark A/S har indkaldt visse typer hundemad på grund af opdagelsen af salmonella, ifølge en meddelelse fra Fødevarestyrelsen.

De pågældende produkter er ‘Happy Dog Sensible France’ og ‘Happy Dog Fit&Vital Puppy’.

Ejere opfordres til enten at kassere disse varer eller returnere dem til den forretning, hvor de blev købt.

Nyt rekordår for hastighed på motorvejene

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at der er sat ny rekord for laveste hastighed på motorvejene.

Danskerne er blevet mere tilbageholdende med at sætte foden på speederen, når de kører på motorvej.

Nye tal fra Vejdirektoratets hastighedsbarometer viser, at den gennemsnitlige hastighed på motorvejene fortsætter med at falde, og at der for andet år i træk er sat ny rekord. Vejdirektoratet har ikke registreret en lavere gennemsnitsfart på motorvejene, siden man begyndte at opgøre hastigheden på forskellige vejkategorier tilbage i 2002.

– Det er en smule overraskende, at hastigheden fortsætter med falde, når man tænker på, at det var inflationen og de stigende brændstofpriser, som satte gang i denne strømning. Mange sænkede farten for, at brændstoffet skulle række længere, men efterfølgende har samfundsøkonomien været i fremgang, og derfor kunne man tro, at der ville ske en stagnation. Men der bliver fortsat kørt 2-3 km/t langsommere end i årene før inflationen, så måske har de gode sparevaner simpelthen bidt sig fast. Der er nemme penge at spare, og for samfundet er der gevinster at hente for miljø og trafiksikkerhed, siger Niels Moltved, projektleder i Vejdirektoratets afdeling for trafikstatistik.

Så ”langsomt” kørte vi i 2023

Tallene viser, at der på motorveje med en hastighedsgrænse på 130 km/t er blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 118,1 km/t, mens der på motorveje med en hastighedsgrænse på 110 km/t er blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 110,7 km/t.

Det er en smule langsommere end året før, hvor der blev kørt med henholdsvis 118,5 og 111,6 km/t – og hvor den hidtidige bundrekord blev sat.

Hastighedsbarometret viser, at tendensen med at køre langsommere for alvor begyndte i februar 2022, da priserne på benzin og diesel tog et ordentligt nøk opad. Mange fandt ud af, at de kunne spare lidt brændstof, hvis de sænkede farten, og nu ser hastighederne ud til at have stabiliseret sig på et generelt lavere niveau end før inflationen.

Tidligere beregninger fra Vejdirektoratet viser, at mange pendlere forholdsvist nemt vil kunne spare flere hundrede kroner om måneden ved at sænke hastigheden på motorvejene – hvis de da kan leve med, at de dermed kommer et par minutter senere frem.

Mange parametre i spil

Når mange bilister vælger at sænke farten, så er det klart, at brændstofpriserne og de gældende hastighedsgrænser spiller en væsentlig rolle. Men der er også andre parametre. Det kan være trængsel, vejret, omfanget af dagslys og bilisternes økonomi. Det tager Vejdirektoratet højde for ved kun at sammenligne de samme strækninger på den samme tid af året og i perioder uden trængsel.

I 2023 var der rekordmange nedbørsdage. Det er et eksempel på en parameter, som kan have fået os til at løfte foden lidt fra speederen. Vejdirektoratet kan dog ikke sige, hvor meget de store nedbørsmængder har påvirket hastighederne.

Endelig kan det stigende antal elbiler også have påvirket hastighederne i en nedadgående retning – for eksempel på grund af rækkeviddeangst.

Er du i øvrigt interesseret i gode råd til, hvordan du optimerer din brændstoføkonomi og kører længere på literen, så besøg Vejdirektoratets kampagne ”Spar penge på vejen” fra 2022. Den indeholder ti sparetips til bilister.

Efter ni år: Tigerunge født i ZOO

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

For præcis tre uger siden blev en lille unge født i tigeranlægget i ZOO. Først nu kan ZOO melde ud, at alt går godt med den lille unge.

Både dyrlæger og dyrepassere havde faktisk opgivet håbet.

For han-og huntigeren havde gået sammen i udeanlægget siden 2022, hvor hannen ankom til ZOO. Dengang var forventningen, at der hurtigt ville komme unger.

Men intet skete.

Og da hunnen efterhånden var blevet 11 år, hvilket er gammelt i tigerår. Så tænkte man i tigerteamet, at løbet var kørt.

Dog blev der spottet en parring i slut oktober. Så da huntigeren pludselig ændrede adfærd præcis 3,5 måneder efter, hvilket er drægtighedsperioden for en tiger, kunne man alligevel tillade håbet at vende tilbage.

-Vi havde trænet hende gennem flere uger til at ligge ned og blive drægtighedsscannet, da vi havde en fornemmelse af, at der måske kunne være unger. Det er dog meget svært at se på et rovdyr, da fostret er meget småt. Men nærmest fra det ene øjeblik til det andet, ville hun slet ikke lege med og gøre det, vi havde øvet. Vi kender dyrene rigtig godt, så vi blev da ekstra opmærksomme, fortæller dyrepasser i rovdyrsafdelingen Zaco Sonne.

Små skrig fra hulen

Morgenen efter kunne dyrepasserne høre nogle anderledes lyde inde fra huntigeren.

Rent praktisk er den del af tigeranlægget, som er indenfor, indrettet sådan, at han- og huntigeren bor hver for sig. De har hver en slags ”privat hule” inde bag i anlægget, hvor de kan trække sig tilbage. Det var således inde fra hulen, at man kunne høre små skrig.

-Vi dyrepassere går jo ikke ind til tigrene og har kun adgang til deres anlæg, hvis dyrene befinder sig udenfor, siger Zaco Sonne og fortsætter: 

– Derfor kunne vi ikke komme til at se, hvad der skete derinde. En tigerunge vejer kun 700 gram og er helt hjælpeløs, når den bliver født. Der kan derfor ske meget i de første dage, hvis den ikke er stærk nok, eller moderen ikke er i stand til at tage sig af den. Desuden ville vi selvfølgelig også give mor og unge få ro til at vænne sig til hinanden, lyder det fra dyrepasseren, der har beskæftiget sig med rovdyr igennem de seneste 24 år.

Kort sundhedstjek

Der gik derfor nogle dage før rovdyrsteamet kunne få moderen lokket væk fra hulen et kort øjeblik.

-Der lå faktisk to unger og gemte sig i halmen. Den ene viste sig dog at være født med svær ganespalte og var død, fortæller Zaco Sonne.

På den raske unge kunne man lave et kort sundhedstjek. Det viste heldigvis, at ungen var sund og rask og i god trivsel. På nuværende tidspunkt vejer den omkring 2,5 kilo og kan forsigtigt møve sig lidt rundt.

– Vi ville gerne være helt sikre på, at ungen havde det godt, før vi meldte noget ud omkring den. Det er jo ni år siden, vi sidste havde en tigerunge i ZOO, så det er en stor ting for os. Derfor er vi virkelig glade for, at vi nu kan dele det med omverdenen, lyder det fra den erfarne dyrepasser.

Det er håbet, at ungen om et par uger vil kunne ses af gæsterne gennem ruden ved tigeranlægget. Dyrpasserteamet håber desuden, at det bliver muligt, at hele tigerfamilien kan samles i udendørsanlægget, når foråret nærmer sig.

-Vi håber at gæsterne vil væbne sig med tålmodighed på at se den lille unge udenfor i anlægget, da der formentlig vil gå et par måneder. Til gengæld bliver det et vidunderligt syn, når den kommer ud for første gang, slutter Zaco Sonne.

FAKTA:

Mor:

Huntigeren er født i ZOO 18. april 2013.

Far:

Hantigeren er fra Frankrig og kom til ZOO i marts 2022. Han er også fra 2013.

Avl:

Tigerungen vil blive en del af det Europæiske avlsprogram for den sjældne amurtiger. Det anslås, at der er færre end 500 af disse tigre tilbage i naturen. I avlsprogrammet er der lige nu 130 hantigre og 150 huntigre. Der er født 27 unger i avlsprogrammet indenfor de sidste 12 måneder.

Parring:

Tigre lever alene hele deres voksne liv og vil det meste af tiden befinde sig langt fra hinanden. Hantigere har typisk større territorier end huntigre og hannens område overlapper derfor typisk flere hunners. Når en hun er i brunst, markerer hun sit område med en anden duft, som hannen så reagerer på.

Også for huntigeren er urinens duft fuld af information, og hunnerne kan tilsyneladende ved at lugte til hannens duftmarkeringer vurdere om det er en han, der er værd at få unger med. Man har således set stor forskel i hunners adfærd alt efter hvem, de lugter tis fra. Hunnen kan agere parringsklar ved noget urin, og virke helt indifferent ved andet.

Ægløsningen sker -som hos andre kattedyr- først ved parringen, hvilket er praktisk, når man lever alene og ikke kan være sikker på, hvornår en partner dukker op.

DMI: Forårsvejret er på vej

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Træerne springer snart ud i smukke farver (Foto: Alberthe Berg)

Danmarks Meteorologiske Institut har fremlagt en vejrudsigt, der lover en interessant blanding af forårsvejr for de kommende dage. Selvom skyerne vil dominere himlen og der indimellem vil falde lidt regn, er der gode nyheder for dem, der længes efter varmere dage. Temperaturen er på en langsom opadgående kurve, og når weekenden nærmer sig, kan vi forvente, at termometeret viser to-cifrede varmegrader.

Dog er det ikke alle, der vil kunne nyde godt af denne temperaturstigning i samme grad. Det kølige havvand spiller en afgørende rolle for temperaturforskellene i landet, særligt i de kystnære områder. Påvirkningen fra det kolde hav betyder, at dem, der bor nær kyster med pålandsvind, ikke vil opleve meget mere end 6 til 8 graders varme. Det er en tydelig påmindelse om, hvordan geografisk placering kan påvirke vores lokale vejrforhold.

Interessant nok vil vinden i weekenden skifte retning og komme fra det sydøstlige hjørne af landet. Dette skifte betyder, at de varmeste temperaturer vil være at finde længst væk fra de kølige kystområder. Det er således i de indre og sydøstlige dele af landet, at man kan forvente de mest forårsagtige temperaturer.

Selvom nattefrosten vil holde en pause, er det dog for tidligt at antage, at vi har set det sidste til den for denne sæson. DMI’s vejrudsigt minder os om, at foråret i Danmark kan være både omskifteligt og uforudsigeligt. Mens vi ser frem til de lunere dage, er det altså klogt ikke at pakke vinterjakken alt for langt væk endnu.

Ny undersøgelse: Kommunernes besparelser koster på beboernes trivsel og fører til øgede udgifter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Ny undersøgelse viser, at de fleste botilbud for voksne med handicap angiver at der kommer stadig flere beboere med omfattende og komplekse udfordringer. Samtidigt er der mange steder gennemført besparelser i botilbuddene. Det er nogle af hovedresultaterne fra en ny undersøgelse som Bureau2000 har gennemført for Lev og #enmillionstemmer.

De senere år er der sparet meget på hjælpen til beboere med udviklingshandicap i botilbud.  Særligt mulighederne for at komme uden for botilbuddet er blevet ramt. Ca. hver fjerde beboer bor i et tilbud, hvor der er skåret i muligheden for ledsagelse ud af huset – og hver sjette bor i et tilbud, hvor der er skåret i de sociale aktiviteter. Hele 41 pct. af alle botilbud forventer yderligere besparelser på hjælpen til beboerne i 2024. 

Samtidigt viser undersøgelsen, at hele 75 pct. af botilbudslederne mener, at der i de seneste fem år er kommet flere beboere med komplekse og vanskelige problemer: Flere ældre, som har behov for mere støtte, flere unge med mange års mistrivsel og flere med psykiatriske vanskeligheder.  

Levs landsformand, Anni Sørensen, siger om det billede, der tegner sig i undersøgelsens resultater: 

– Alt for mange botilbud befinder sig i en ekstremt svær situation, hvor de har oplevet årevis med besparelser samtidigt med at flere beboerne har større og mere komplekse behov for støtte. Den kombination er opskriften på stigende mistrivsel blandt flere beboere – som igen fører til mere komplekse udfordringer. Det peger denne nye undersøgelse på – og det er der flere tidligere, som også gør.

Monica Lylloff, der er medstifter af “enmillionstemmer og Anni Sørensen konstaterer samtidigt, at man de senere år – både fra kommuner og skiftende regeringer – bare har fortsat den ødelæggende sparekurs. Og intet tyder på, at den nuværende regering er parat med initiativer, som kan stoppe den problematiske udvikling. 

Socialministeren har siden sin tiltrædelse erkendt, at problemerne på handicapområdet er store og kræver politisk handling. Men det eneste konkrete, der er kommet fra regeringen, er nedsættelsen af et Ekspertudvalg, som anbefaler at stramme spareskruen endnu mere. Og alt tyder på at det er ekspertudvalgets sparevej, som regeringen har tænkt sig at fortsætte.

Monica Lylloff siger: 

– Ekspertudvalgets anbefalinger handler om at gøre det endnu nemmere for kommunerne at skære ned på hjælpen, udhule rettigheder og forringe retssikkerheden. Det vil kun gøre situationen for beboere i botilbud endnu værre. Mistrivslen vil stige endnu mere – og ja, så stiger udgifterne også. Det er nedslående, at regeringen ikke har andre svar på trivselskrisen blandt mennesker med handicap i botilbud, end rettighedsangreb og endnu flere kommunale besparelser.”

Minister vil udbygge den grønne energi

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandag fik klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) lejlighed til at besøge Crossbridge Energy, en central aktør inden for grøn omstilling. Dette besøg markerede en vigtig begivenhed, hvor ministeren efterfølgende udtrykte sin vision om en ambitiøs udbygning af grøn energi for at møde fremtidens energibehov.

Besøget blev yderligere beriget af tilstedeværelsen af en række prominente personligheder, herunder Jacob Krogsgaard, CEO for Everfuel, Steen Wrist, borgmester i Fredericia, Thomas Japp, kommunaldirektør i samme by, samt Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart. Deres deltagelse understregede vigtigheden af samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer for at fremme bæredygtig energi.

Finn Schouesboe, General Manager hos Crossbridge Energy, stod for at byde velkommen. Han ledte gruppen til informationsbygningen, hvorfra de begav sig ud på en guidet busrundtur gennem virksomhedens normalt lukkede områder. Schouesboe gav en dybdegående præsentation af Crossbridge Energys betydelige operationer og bragte gruppen forbi Everfuel’s brintfabrik, som ligger i umiddelbar nærhed. Her fremhævede Jacob Krogsgaard deres engagement i H2-Energy-samarbejdet, mens Schouesboe stolt tilføjede, at deres Power-to-X-anlæg er det største i Danmark.

Et centralt diskussionsemne under besøget var transformationen fra sort til grøn brint. Dette skifte anses for at være af afgørende betydning for Danmarks energiomstilling, og Crossbridge Energy spiller en nøglerolle i denne proces. Lars Aagaard, med sit fokus på dette område, anerkendte betydningen af at støtte sådanne initiativer, der bidrager til landets grønne fremtid.

Ministeren er efter besøget hos Crossbridge Energy ikke i tvivl: Grøn brint er fremtiden.

– Vi skal øge brintproduktionen i Danmark i takt med, at vi får udbygget den vedvarende energi. Den grønne brint skal erstatte den sorte, og det skal den blandt andet gøre på raffinaderierne. Fredericia står stærkt i den forbindelse. Vi er opmærksomme på den gevinst, der kan være for denne del af Danmark, og ikke mindst den grønne omstilling, når vi får en politisk aftale om brintinfrastruktur, siger Aagaard, idet han fremhæver den strategiske rolle, som Fredericia og den grønne brint vil spille i den nationale energiomstilling.

Regeringen er i skrivende stund netop i forhandlinger inden for det grønne område.

– Vi indledte forhandlingerne i fredags, og de fortsætter her i ugen. Processen er godt i gang. Det præcise tidspunkt for, hvornår vi kan forvente en aftale, er afhængigt af de forskellige partiers synspunkter og bidrag til diskussionen. Mit håb er, at vi kan nå til enighed inden for den kommende måned, siger Lars Aagaard, der med en forventningsfuld tone antyder en positiv udvikling i forhandlingerne om Danmarks fremtidige brintinfrastruktur.

Efter sit besøg hos Crossbridge Energy understreger ministeren sin overbevisning om brintens afgørende rolle i fremtidens energilandskab:

– Jeg er fuldstændig overbevist. Uden en markant øgning af grøn brintproduktion kan vi hverken i Danmark eller i resten af Europa fuldføre den grønne omstilling. Grøn brint er nøglen til at udnytte vores vedvarende energiressourcer optimalt, siger Lars Aagaard, med en klar vision for, hvordan Danmark kan lede vejen i den grønne omstilling med ambitiøse brintprojekter.

Crossbridge Energy er en virksomhed, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, især inden for energisektoren. Virksomheden fokuserer på udvikling og implementering af teknologier og løsninger, der fremmer brugen af vedvarende energikilder og understøtter overgangen fra fossilbaserede til bæredygtige energiformer. Dette indebærer ofte investeringer i og udvikling af infrastruktur for grøn energi, såsom vind, solenergi, og ikke mindst, grøn brint.

I konteksten af grøn brint spiller Crossbridge Energy en væsentlig rolle ved at bidrage til opførelsen og drift af faciliteter, der producerer brint gennem elektrolyse drevet af vedvarende energikilder. Dette er et afgørende skridt mod at erstatte den såkaldte “sorte brint”, der produceres fra fossile brændstoffer, med “grøn brint”, som ikke udsender CO2 ved fremstillingen. Ved at fokusere på grøn brintproduktion bidrager Crossbridge Energy til at reducere CO2-udslippet og fremmer en mere bæredygtig og miljøvenlig energiforsyning. Det var emner som disse, at Lars Aagaard fik fortalt om på rundturen hos Crossbridge Energy.

1...318319320...364Side 319 af 364