Ny aftale: Sygemeldte skal fremover til 60.000 færre samtaler i jobcentret

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Torsdag er der indgået en aftale, som skaber et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til en masse samtaler i jobcentret, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.

Regeringen (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) er blevet enige om en aftale, som giver sygemeldte borgere en mere skræddersyet og værdig indsats, og kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen.

Målet med aftalen er at løse en række velkendte udfordringer på kort sigt, mens de større strukturelle ændringer af systemet afventer reformen af hele beskæftigelsesindsatsen.

I 2023 var 440.000 borgere på sygedagpenge. Aftalen gør op med, at alle bliver mødt af de samme krav og regler. Forligspartierne er blandt andet enige om, at sænke kravet om antal samtaler for sygemeldte fra fire til én, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret, og den sygemeldte har et job at vende tilbage til. I alt skønnes det at dreje sig om ca. 60.000 færre samtaler om året.

Aftalen er det første skridt i arbejdet med at frisætte kommunerne på beskæftigelsesområdet og bygger blandt andet på frikommuneforsøget, hvor de nordjyske kommuner har haft gode erfaringer med at bruge både rehabiliteringsteams og lægeattester mere fleksibelt.

Forligspartierne er enige om, at det er afgørende at alvorligt syge borgere bliver behandlet værdigt og vil derfor sikre, at vejledningen om dialog med alvorligt syge borgere på standby-ordningen bliver præciseret.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Syge borgere med ukomplicerede forløb skal nu i langt mindre grad i jobcentret – nu skærer vi for alvor ned på meningsløse møder og papirarbejde. Vi har trukket på gode erfaringer fra blandt andet de nordjyske kommuner i frikommuneforsøget og skaber nu mulighed for en mere skræddersyet indsats for borgerne og større frihedsgrader til kommunerne.

Beskæftigelsesordfører for Venstre, Kim Valentin:

– Borgeren i centrum i stedet for systemet – det er lykkedes med disse mindre ændringer. Nu afventer de store ændringer ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats arbejde. Borgere i sygedagpengesystemet kan have vidt forskellige behov alt efter den enkelte borgers situation, og med aftalen vil hjælpen i større omfang være målrettet den enkeltes behov. Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men den løser ikke alle udfordringer. Derfor ser vi i Venstre frem til anbefalingerne fra ekspertgruppen og det efterfølgende arbejde med at skabe større frihed, forenkling og værdighed i sygedagpengesystemet og resten af beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesordfører for Moderaterne, Karin Liltorp:

– Med denne aftale viser vi, at vi faktisk mener det, når vi snakker om frisættelse: Vi får afskaffet nogle af de statslige krav, der ikke giver mening – til glæde for både borgere og medarbejdere. Jeg ser det som en forsmag på den store reform af hele beskæftigelsesområdet, som følger senere: Tilliden skal tilbage til fagpersonerne! Vi skal fra statens side ikke detailstyre, men sørge for, at de overordnede rammer er fornuftige. Indgåelsen af denne aftale – på tværs af partierne – gør mig optimistisk i forhold til det videre arbejde.

Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe:

– I SF er vi optaget af at fjerne unødvendigt bureaukrati og regler på jobcentrene og i stedet tilpasse sygedagpengesystemet mere til den enkelte dansker – og med denne aftale tager vi de første skridt i den retning. Jeg glæder mig til yderligere drøftelser om sygedagpenge, når ekspertgruppen fremlægger deres anbefalinger, hvor vi dér forhåbentlig kan komme et spadestik dybere, når det kommer til et mere fleksibelt sygedagpengesystem, som i højere grad skal kunne tage højde for den enkeltes sygdomsforløb og fremtidsmuligheder. Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Katrine Robsøe:

– Jeg er enormt glad for, at vi får lempet reglerne for alle de danskere, der bare kort er på sygedagpenge med ukomplicerede sygdomsforløb, og som har et arbejde at vende retur til. Det giver absolut ingen mening at spilde både deres og vores sagsbehandleres tid med samtaler, skemaer og planer for dem. I dag tages et første lille skridt mod mere gennemskuelige og fornuftige regler på beskæftigelsesområdet – og fra radikal side ser vi allerede frem til det videre arbejde.

Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen:

– Afbureaukratisering og effektivisering er en bred politisk ambition, men selvom vi bredt er enige om ambitionen, så er arbejdet for mindre bureaukrati svært, da det forudsætter, at vi har mod på at give slip på proceskrav og politisk styring, som ved indførelse blev vurderet relevant og nødvendigt. Med denne aftale har vi taget et skridt i den rigtige retning. Sygemeldte vil fremadrettet mødes af et bedre system end før denne aftale – og medarbejderne vil have mere tid til at se mennesket foran sig i øjnene i stedet for at sætte flueben i små kasser.

Beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, Helle Bonnesen:

– Sygdom kan ramme alle, og alle kan have brug for en hånd. Vi skal selvfølgelig have et system, som hjælper til på en ordentlig og værdig måde. Derfor er Det Konservative Folkeparti en del af aftalen om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, som retter op på nogle af de uretmæssigheder, der er i dag. Eksempelvis at man ikke behøver rekvirere en ny lægeattest, hvis den eksisterende er brugbar, og at borgere nu får fuld adgang til egen lægejournal.

Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann:

– Aftalen er et skridt i den rigtige retning. Mange sygedagpengemodtagere føler i dag, at de kastes rundt i en kamp mod systemet. Derfor er det godt, at der med denne aftale fjernes eller lempes en række krav hos den enkelte sygemeldte. Dansk Folkeparti har bl.a. længe kæmpet for, at rehabiliteringsteamsene bliver gjort mere fleksible. Det sker nu med denne aftale, ligesom aftalen gør det lettere for den syge at navigere i systemet. Vi er selvfølgelig ikke i mål, men alt i alt er vi alligevel glade for at være en del af en aftale, der samlet set forbedrer sygedagpengemodtagernes vilkår.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel:

– Sygdomsforløb er ikke ens, men vi har alle brug for hjælp. Med den her aftale tages de første vigtige skridt mod at rydde ud i papirarbejdet og de firkantede regler. Så vi sikrer større fleksibilitet, frihed og værdighed i hjælpen til de borgere, der bliver ramt af sygdom.

DI: Stærkt forsvar kræver mere arbejdskraft

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Øget værnepligt vil alene mindske arbejdsudbuddet med 2.100 personer, når det er fuldt indfaset, viser beregninger fra Dansk Industri. Det vil øge behovet for mere arbejdskraft i Danmark.

Regeringen har besluttet, at værnepligtsperioden skal forlænges fra fire til 11 måneder. Samtidig skal antallet af værnepligtige øges fra 4.700 til 5.000. Det kommer til at kræve i tusindvis af nye medarbejdere og vil påvirke beskæftigelsesadfærden for unge i mange år fremover, viser nye beregninger Dansk Industri (DI), som hilser forsvarsinvesteringer velkomne.

– Vi bakker fuldtonet op om at styrke det danske forsvar og danskernes sikkerhed. Det er nødvendigt i usikker verden, hvor ikke mindst Ruslands krig og aggressive fremfærd kræver mere af os. Derfor er det helt naturligt, at mange flere vil få ansættelse i Forsvaret, siger vicedirektør Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.

Oversat vil de mange nye værnepligtige ”koste” cirka 2.100 årsværk i arbejdsudbud, når forslaget er fuldt indfaset, viser DI’s beregninger.

– Det er den pris, vi som samfund må betale for at få flere værnepligtige, der kan få den nødvendige træning og uddannelse, siger Steen Nielsen.

– Det er selvfølgelig helt afgørende, at der så kommer et endnu større politisk fokus på, hvordan vi skaffer de medarbejdere, der mangler, så vi har hænder nok til grøn omstilling, sundhed, pleje, produktion og meget mere.

Regeringen har som mål at øge arbejdsudbuddet med 45.000 i denne valgperiode, og den er i fuld gang med at gennemføre reformer. De mange værnepligtige vil dog gøre, at flere danskere kommer senere i gang med deres øvrige arbejdsliv, og også forslaget om fremrykning af investeringer i militære kapaciteter vil lægge beslag på meget arbejdskraft.

– Når så mange milliarder kroner kommer i spil, så vil det offentlige direkte eller indirekte skulle bruge langt mere arbejdskraft, hvad enten det er til ansættelse i forsvaret, produktion af våben eller fx renovering og byggeri af kaserner og andre faciliteter, siger DI-vicedirektøren.

– Derfor er der behov for hurtigt at få gennemført flere tiltag, der styrker arbejdsudbuddet. Her er det først og fremmest vigtigt at få flere internationale kolleger til at besætte de ledige stillinger på ordnede vilkår. Og vi skal gennem reformer sikre en effektiv offentlig sektor, så den stadigt voksende administration finder tilbage til et normalt leje. Ellers kommer vi for alvor til at mangle arbejdskraft og dermed også penge til både forsvaret og andre ting.

DI’s beregninger er baseret på, hvor meget danske statsborgere på hvert alderstrin fra 18 til 30 år leverer i fuldtidslønmodtagere, og hvor meget mindre det vil blive i gennemsnit med øget værnepligt.

De Konservative har valgt ny leder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mona Juul er blevet valgt som ny leder for De Konservative. Det sker i kølvandet på Søren Pape Poulsen gik bort.

Det er også planen, at hun skal vælges som ny formand. 

– Vi giver ikke slip på Søren, men vi er nødt til at få en ny politisk leder af vores parti. For sådan fungerer partier. Også selv om det ikke føles helt rimeligt, siger Mona Juul på et pressemøde.

Plast fra blodprøverør kan genanvendes, viser innovativt studie

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Plast fra blodprøverør kan genanvendes, selvom de har indeholdt blod. Det viser et studie, som Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut og internationale leverandører står bag. Alene i Region Syddanmark vil 11 mio. brugte blodprøverør fra syddanske sygehuse dermed årligt kunne undgå forbrændingsanlægget, og det vil redde 33 tons højkvalitets plast fra flammerne.

Kan man genanvende brugte blodprøverør frem for at sende dem til forbrænding? Det har en forundersøgelse på OUH – et såkaldt feasibility-studie undersøgt med stor succes. Partnerskabet bag studiet, der består af Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Teknologisk Institut, Global Material & Asset Fond, EcoFITT ApS og den internationale leverandør af blodprøverør BD (Becton, Dickinson and Company), konkluderer, at det er muligt at genanvende plasten fra brugte blodprøverør uden at gå på kompromis med hygiejne, sikkerhed og materialets kvalitet.

Brugte blodprøverør indeholder rester af blod, og man har ikke tidligere fundet dem egnet til at blive rengjort og genbrugt ligesom andre produkter i sundhedssektoren, som er lavet af glas eller metal. Derfor er blodprøverør designet til at være engangsprodukter, selv om de faktisk er fremstillet af højkvalitets PET-plast, der er yderst velegnet til genanvendelse – særligt i lukkede kredsløb. PET, der står for polyethylenterephthalat, er nemlig en plasttype, der ofte bruges til emballage af fødevarer, fordi den kan tåle tryk, slag og varmepåvirkning.

Stort potentiale  

Resultatet af studiet åbner nye muligheder for genanvendelse. Konkret betyder det, at man – hvis der etableres en cirkulær genanvendelsesmodel – vil kunne rense, findele og omstøbe blodprøverør til nye produkter. Det betyder samtidig også, at de 11 mio. blodprøverør af højkvalitets PET-plast, der årligt bruges i Region Syddanmark, ikke længere skal bortskaffes som risikoaffald og brændes på forbrændingsanlæg. Det er det, der sker i dag, og som fører til, at ca. 33 tons PET-plast årligt går op i røg – noget der ud over at koste penge også belaster miljøet unødigt.

De gode resultater fra studiet åbner et kæmpe potentiale, for PET-plast kan som udgangspunkt genanvendes mange gange, og der vil være flere engangsprodukter i PET-plast fra laboratorier i sundhedssektoren, som med succes kan støbes til nye produkter.  

Med studiet går Odense Universitetshospital forrest og viser en vej til at mindske ressourcespildet på de syddanske sygehuse. Det vil bringe regionens samlede klimapåvirkning ned, samtidig med at genanvendelse af plasten kan blive en god forretning, og det glæder Mads Nybo, der er cheflæge på Blodprøver og Biokemi på Odense Universitetshospital og initiativtager til studiet:

– Som et stort hospital og væsentlig slutbruger af engangs-plastprodukter har vi på Odense Universitetshospital en vigtig rolle i at muliggøre den grønne omstilling mod mere bæredygtig hospitalsdrift, siger Mads Nybo.

Han fortæller, at projektet inden for få år har potentiale til at blive foldet ud, så det vil være muligt at genanvende brugte blodprøverør fra Region Syddanmark, fra resten af landet og på sigt fra hele verden.

Finder innovative løsninger gennem stærke partnerskaber

Studiet, som er finansieret af Region Syddanmarks regionsråd, er blevet til i et offentligt-privat partnerskab. Det er en fordel, fastslår Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:

– Projektet viser styrken i partnerskaber, hvor vi i tæt samarbejde med vores leverandører kan finde nye og innovative måder at genanvende materialer, så vi mindsker både engangsforbruget og affaldsmængderne på de syddanske sygehuse. Vores mål er at bringe klimapåvirkningen i vores sundhedsdrift ned, og det vil genanvendelse af PET-plast fra blodprøverør og fra laboratorier i sundhedssektoren bidrage til, siger Karsten Uno Petersen.

I studiet har fagfolk, eksperter og repræsentanter fra de aktører, der til daglig producerer og håndterer blodprøverør, afprøvet metoder til rengøring, shredding, dvs. mekanisk findeling, vask, tørring og støbning af PET-blodprøverørene. Der er behov for yderligere forskning for at finde de bedste metoder til rengøring og genanvendelse, som både optimerer kvaliteten af materialet og den klimamæssige påvirkning. Der er også overvejelser om skalering og implementering af projektet, men i forhold til etablering af en cirkulær model for genanvendelse af blodprøverør er regionen med resultaterne fra studiet kommet et vigtigt skridt nærmere.

Hjulmand har udtaget landsholdet til EM-testkampe

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Anders Kjærbye / DBU Foto

Danmarks fodboldlandstræner, Kasper Hjulmand, har afsløret de 23 spillere, der vil repræsentere Danmark i de kommende EM-optaktskampe mod Schweiz og Færøerne den 23. og 26. marts.

Blandt de udvalgte er Mikkel Damsgaard og Alexander Bah, som begge gør et  comeback til landsholdet for første gang siden sommeren 2023.

Andreas Skov Olsen, Christian Eriksen og Rasmus Højlund er også tilbage i truppen, hvilket styrker holdets offensiv.

Se her hele truppen:

17-årig sigtet for drab og voldtægt på 13-årig pige

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: Aarø)

En 17-årig dreng er blevet sigtet for drabet på en 13-årig pige i Hjallerup mandag aften.

Ifølge sigtelsen, der er kommet frem ved Retten i Hjørring, er drabet sket i tidsrummet mandag klokken 20:00 til 22:10.

Den 13-årige pige er blevet udsat for kvælning, vold med knyttet hånd og er blevet slået i hovedet med en mursten.

Drengen er sigtet for drab på den 13-årige pige, og er derudover sigtet for voldtægt og samleje med et barn under 15 år. Den 17-årig dreng har tilstået grov vold med døden til følge, men vil ikke erkende drab, voldtægt og samleje med et barn unde 15 år.

Regeringen vil afsætte penge til at lukke Pusher Street

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Regeringen vil afsætte 14,3 millioner kroner til at medfinansiere første fase af en forandringsplan for Pusher Street. Det er et afgørende skridt mod en endegyldig lukning af Pusher Street, som vi kender den i dag.

Forandringsplanen for Pusher Street på Christiania skal ændre det fysiske miljø i og omkring Pusher Street. Det er en vigtig forudsætning for at gøre op med den organiserede hashhandel i området og få lukket Pusher Street, som vi kender den i dag.

Planen bakkes op af regeringen med en væsentlig økonomisk håndsrækning samt en stærk tro hos justitsministeren og ældreministeren på, at den ulovlige hashhandel snart er forbi og på, at der kan skabes et Christiania uden Pusher Street.

Regeringens beslutning om medfinansiering sker under forudsætning af, at også Københavns Kommune og Fonden Fristaden Christiania bidrager til finansieringen af forandringsplanens første fase.

– Pusher Street har i årtier været et arnested for åbenlys organiseret narkokriminalitet, der trækker et blodigt spor af afstumpet vold og brutale drab efter sig. Derfor skal Pusher Street, som vi kender den i dag, lukkes – og nu tager vi endnu et vigtigt skridt i den retning. For hvis vi skal lykkes med en permanent lukning, er det afgørende med en fysisk forandring af området i og omkring Pusher Street, der sikrer et mere trygt miljø og tiltrækker nogle andre gæster end dem, der besøger Pusher Street i dag. Regeringen er klar – både med politiske tiltag og nu også med økonomisk opbakning. Så snart Københavns Kommune og Christiania er klar, kan vi sætte gang i forandringen af området og få lukket Pusher Street én gang for alle, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

– Nu skal visionerne om et Christiania uden Pusher Street gøres til virkelighed. Jeg tror på et fremtidigt kreativt og fredeligt Christiania uden den skygge, som Pusher Street i dag kaster over området. Regeringen bakker op om planerne for en varig, fysisk forandring af Pusher Street, og det kommer nu tydeligt til udtryk ved, at vi vil afsætte 14,3 mio. kr. til første fase af forandringsplanen. Derfor har jeg store forventninger til, at både Christiania og politikerne i Københavns Kommune også følger trop med beslutninger om medfinansiering, så vi snart får de første fysiske forandringer at se på Pusher Street, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Om forandringsplan for Pusher Street

Den 27. august 2023 vedtog Christiania på et fællesmøde – for første gang nogensinde – at Pusher Street på Christiania må lukke, og i januar 2024 vedtog Christiania at arbejde videre med et oplæg til en forandringsplan for Pusher Street.

Repræsentanter fra Christiania, Københavns Kommune, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Justitsministeriet, Københavns Politi samt Social- og Boligstyrelsen har siden august 2023 været samlet i en arbejdsgruppe om en helhedsplansplan for Pusher Street. Arbejdsgruppen blev nedsat i erkendelse af, at der er behov for, at alle parter løfter deres del, hvis det skal lykkes at få bugt med den organiserede narkotikakriminalitet på Christiania.

Lillebæltsbroerne skal have udført vedligeholdelsesarbejde

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejdirektoratet planlægger at gennemføre omkring 100 store og mindre vedligeholdelsesarbejder på bygværker i 2024. Heraf skal 21 større broer og tunneler have en opgradering, så de kan holde mange år frem i tiden. To af projekterne er på henholdsvis Den Gamle Lillebæltsbro og på Den Nye Lillebæltsbro.

Vejdirektoratet driver og vedligeholder samlet cirka 2.500 broer og tunneler, som indgår i statsvejnettet. De bliver regelmæssigt efterset for at sikre en tilfredsstillende stand af selve bygværket og sikkerheden for de trafikanter, som benytter broen eller tunnelen.

”Vores broer og tunneler binder vejnettet sammen på kryds og tværs af Danmark. I år skal rigtig mange af vores bygværker renoveres. Nogle broer skal have den helt store omgang, mens andre blot skal igennem en mindre reparation,” siger Iben Maag, projektchef for drift og vedligehold af bygværker.

I alt skal Vejdirektoratet gennemføre vedligeholdsarbejder for omkring 340 mio. kroner på broer og tunneler, heraf er der allerede udbudt opgaver for ca. halvdelen til udførelse i 2024​. Den resterende del er Vejdirektoratet i gang med at udbyde til udførelse i 2024 og nogle i 2025.

Årets opgaver spænder lige fra udskiftning af belægning, fuger, isolering, mekaniske komponenter til maling og betonreparationer.

Vejret er en joker

Mange af de arbejder, som Vejdirektoratet skal i gang med, er vejrfølsomme, og derfor skal langt de fleste opgaver gennemføres, mens der er jævnt høje temperaturer og færre nedbørstimer.

– Vi går i gang med forårets komme – den første større opgave går i gang i midten af marts – og så står det på hen til efter efterårsferien, hvis vi er heldige med vejret. Specielt når vi arbejder med belægninger og overfladebehandlinger, skal der være en vis temperatur og ikke for høj luftfugtighed for at få det bedste resultat, siger Iben Maag, projektchef for drift og vedligehold af bygværker.

Trafikanter kan følge med på trafikkortet

Renovering af bygværker er ofte også lig med gener for trafikanterne. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at holde øje på trafikkortet og med skiltningen ved de enkelte broer.

– I visse tilfælde er bygværket den eneste vej til et givent sted – f.eks. broer til øer – og i disse tilfælde er det ekstra vigtigt, at trafikanterne er informeret om, hvad Vejdirektoratet er i gang med, og hvilke gener, det har for dem. I år skal vi blandt andet i det sydfynske arbejde på ikke mindre end tre broer i samme periode – Svendborgsund-, Siøsund-, og Langelandsbroen, hvilket kan få store trafikale konsekvenser. Her bestræber vi os særligt på at planlægge det med færrest mulige gener for trafikanterne, da det er deres eneste bilvej til og fra Langeland, siger Iben Maag.

Fakta

Vejdirektoratet udfører tre typer eftersyn:

Et årligt rutineeftersyn. Det er et visuelt eftersyn af forhold, der påvirker trafiksikkerheden, miljøet og eller økonomien.

Generaleftersyn, som er en grundig, visuel og systematisk gennemgang af alle bygværkets dele, der skal opretholde trafiksikkerheden og sikre at den investerede kapital bevares. Et generaleftersyn bliver gennemført hver femte eller sjette år.

Særeftersyn gennemføres normalt på grund af udmeldinger fra generaleftersyn. Ved særeftersyn opnås forbedrede oplysninger og flere detaljer om bygværkets tilstand. Formålet er at give et mere præcist beslutningsgrundlag for prioritering af større udbedringsarbejder, herunder udskiftninger og nødvendige arbejder for opfyldelse af sikkerhedsmæssige forhold og god fremkommelighed.

De planlagte bro- og tunnelarbejder i 2024

  • Udover listen nedenfor er der et hav af under- og overføringer ved statsveje, som skal renoveres i år, og en lang række mindre broer skal have gennemført omisolering, kunststofbelægning, fugereparation mv.
  • Aggersundbroen: Udskiftning af bomme, bomstyring
  • Farøbroerne: Trafikledelsessystem mm.
  • Fiskebækbroen: Nyt slidlag
  • Frederikssundsvejtunnelen: Reparation af vægge i tunnel samt ny afløbsledning
  • Guldborgsundtunnelen: maling af tunnelvægge, forhøjelse af diger
  • Hadsundbroen: Forbedret elforsyning
  • Hylkedalsbroen, Kolding: Overfladebehandling af ståldragere
  • Gl. Lillebæltsbro: Fortovsrenovering 
  • Kronprins Frederiks Bro, Frederikssund: Renovering af sti
  • Langelandsbroen: Ny belægning sti/fortov
  • Lillebæltsbroen: Renovering af midterautoværn, belægningsreparationer, betonreparationer
  • Limfjordstunnel: Klimasikring, udskiftning af brandalarmanlæg mm.
  • Mønbro: Betonreparation af piller
  • Sallingsundbroen: Udskiftning af lejer 
  • Siøsundbroen: Nyt slidlag
  • Sorterendebroen: Belægningsjustering 
  • Vilsundbroen: Udskiftning af fugebånd
  • Næstved Svingbro: Renovering af åbningsmekanisme
  • Svendborgsundbroen: Betonreparation af bundplade
  • Skive Ådal: Nyt slidlag
  • Oddesundbroen: Fortovsrenovering

Hver tredje husejer har klimasikret boligen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vildere og vådere vejr er blevet en realitet for landets boligejere. 2023 slog alle nedbørsrekorder, og mange har taget budskabet til sig. Inden for de seneste to år har hver tredje husejer gjort noget aktivt for at klimasikre boligen, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.

Det kan blive både dyrt og ærgerligt, hvis man som husejer ikke får lagt en plan for klimasikring af boligen, og det gælder både i forhold til storme og større mængder vand i fremtiden, lyder advarslen fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.   

– Vi kan se, at sæsonen for skybrud er blevet længere og nu også omfatter sensommeren og efteråret, hvor det tidligere især var en sommerbegivenhed. Det betyder, at boligerne oftere bliver ramt af vejrligsskader, siger Lene Rasmussen.   

I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige, svarer hver tredje husejer, at de inden for de seneste to år er gået i gang med at klimasikre boligen. 

Og når det gælder om at klimasikre mod vind og vand, så er der mange ting i spil. 10 procent svarer, at de har valgt at fælde træer, som stod for tæt huset, mens andre fx har etableret fald væk fra huset eller separeret tagvand fra afløbsvand. Men selv om en del husejere har investereret i klimasikring, er det stadig ikke nok, mener Lene Rasmussen. 

– Mange flere husejere kommer fremover til at investere i klimasikring og overveje, om deres hus har en beliggenhed, som kræver noget ekstra sikring i form af fx omfangsdræn eller højvandslukke på gulvafløb. Samtidig kommer flere også til at se på, hvordan haver kan anlægges anderledes, så større mængder regnvand kan ledes væk fra huset og bruges andre steder i haven, siger Lene Rasmussen.   

Fylder mere hos boligkøberne

Hos ejendomsmæglerkæden EDC oplever man også, at spørgsmål om klimasikring fylder mere og mere i boligkøbernes bevidsthed. En undersøgelse blandt købere i EDC’s køberkartotek viser, at mere end 8 ud af 10 købere tillægger tilstandsrapporten ”stor” eller ”afgørende” betydning, når de skal vælge bolig.  

– De seneste måneders massive nedbør og historier om oversvømmede boliger er helt naturligt blevet et emne, når boligkøberne er på fremvisning. Det gælder naturligvis særligt i områder, der har været ramt af stormflod eller ved boliger i første række til åer, søer og hav, siger Jan Nordmann, som er kommunikationschef hos EDC. 

Gode råd til klimasikring: 

  • Vælg belægninger i haven, som kan opsuge regnvand (fx græs og grus). 
  • Tjek om din kloak er i god stand og ikke har brud.  
  • Skab naturligt fald på grunden væk fra huset. 
  • Overvej et regnvandsbassin et lavt sted på grunden, hvor regnvand kan opsamles under skybrud. 
  • Fastgør tunge genstande, fx trampoliner, og gør det til en vane at sætte havemøblerne ind. 

På sporet af tvivlsomme beslutninger

Af
Erik Schwensen
-
0

De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige. For vi kunne altid have gjort noget andet, også selv om vi, dengang valget og beslutningen skulle træffes, ikke så andre udveje. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.

Hvad er en tvivlsom beslutning?

Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. I september sidste år skrev jeg en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop er fysiologisk særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke det også.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor, vores og lederens evnen til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.

Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels på hvor længe beslutningen fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.

En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.

En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om tvivlens nådegave.

Strategien for tvivlsomme beslutninger

Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er af natur bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.

Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.

Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er begge også dele af strategien.

Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset.

Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?

Hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? Forleden faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/artikler.html. Artiklen uddyber fint ovenstående artikel.

1...314315316...364Side 315 af 364