11.8 C
Copenhagen
fredag 24. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Robotstøvsugeren ud af hjemmeplejen – borgerlige partier går sammen i Kolding

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Tre af Kolding Kommunes borgerlige partier, Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, går nu sammen i et fælles opråb mod brugen af robotstøvsugere i ældreplejen. De mener, at teknologien aldrig må erstatte menneskelig kontakt, og at borgerne skal have ret til at vælge, hvordan rengøringen udføres i deres hjem.

Indførelsen af robotstøvsugere som en del af hjemmeplejen betyder, at støvsugningen i flere tilfælde udføres af en robot frem for af en hjemmehjælper. Det møder nu modstand fra de tre partiers spidskandidater.

Venstres borgmesterkandidat Jakob Ville understreger, at teknologien ikke må påtvinges de ældre. »Vi skal ikke tvinge teknologi ned over hovedet på vores ældre. Det handler om respekt og værdighed. Hvis en borger ønsker, at en hjemmehjælper støvsuger, skal det respekteres. Robotstøvsugeren kan være et supplement, ikke en erstatning. Det frie valg skal være en del af fundamentet i vores ældrepleje,« siger han.

Fra Dansk Folkeparti lyder der kritik af udviklingen. Partiets spidskandidat Søren Rasmussen kalder det en nedprioritering af omsorgen. »Det er dybt bekymrende, at vi erstatter menneskelig kontakt med maskiner. Ældre har brug for nærvær og samtaler, ikke bare en robot, der suser rundt på gulvet. Dansk Folkeparti har hele tiden ment, at det her var et skridt i den forkerte retning, og vi vil derfor, sammen med de andre partier, kæmpe for, at hjemmehjælpen igen bliver personlig og menneskelig,« siger han.

Lars Rosenberg Grodt-Andersen, spidskandidat for Danmarksdemokraterne, peger på, at robotterne både påvirker de ældre og medarbejderne. »Vi risikerer at fjerne en vigtig del af den daglige kontakt mellem hjemmehjælper og borger. Samtidig sender vi et signal til vores dygtige medarbejdere om, at deres arbejde kan erstattes af teknologi. Det er ikke den vej, vi skal gå. Vi skal styrke, ikke svække, den menneskelige omsorg,« siger han.

De tre partier vil nu fremsætte et fælles forslag i byrådet om, at robotstøvsugere kun skal anvendes, hvis borgeren selv ønsker det – og aldrig som en standardløsning.

Fredericia jagter forløsningen i Haderslev

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Der venter et intenst og måske sæsondefinerende opgør på Sydbank Park mandag aften, når Sønderjyske tager imod FC Fredericia i 3F Superligaens sidste kamp i runden. Begge hold står med brug for point – og begge trænerteams ved, at sejre i oktober er dem, der kan redde december.

For oprykkerne fra Fredericia handler det om at genfinde rytmen og troen efter en hård periode med stolpe ud og små marginaler. For Sønderjyske er det revanche, genoprejsning og en mulighed for at slippe væk fra den ustabilitet, der har præget holdet siden sensommeren.

De to jyske klubber er tæt forbundne – ikke geografisk, men sportsligt. De har mødt hinanden otte gange på bare tre sæsoner, og det er aldrig blevet kedeligt. De spiller for tre point. Det fortæller historien om to hold, der spiller for at vinde, og om et opgør, hvor marginalerne altid vipper i den ene eller den anden retning.

Da de mødtes første gang i Superligaen i august, leverede FC Fredericia en af sine største præstationer til dato. En hæsblæsende 3-2-sejr på Monjasa Park, hvor Agon Mucolli afgjorde kampen i overtiden, viste, at oprykkerne kunne matche Sønderjyske både fysisk, taktisk og mentalt. Den sejr satte et aftryk – og mandag får Sønderjyske chancen for at tage hævn. Dog var sønderjyderne klart det bedste hold indtil de blev ramt af et rødt kort.

Thomas Nørgaards mandskab gik på landskampspause med fire kampe uden sejr, men ligger stadig midt i rækken med 12 point efter 11 runder. Kun tre point skiller sønderjyderne fra top 6, men nederlag i de to seneste hjemmekampe har sat spørgsmålstegn ved stabiliteten. På Sydbank Park har holdet tidligere besejret både Brøndby og Silkeborg, men i de seneste måneder har hjemmebanen ikke været noget fort.

Cheftræneren har dog mulighed for at stille med en stærk trup. Sønderjyske har ingen karantæner, men må undvære tre spillere på skadeslisten: Ivan Nikolov, Runar Sigurgeirsson og Lirim Qamili. De tre er ude af truppen til mandagens kamp.

I angrebet ventes der kamp om pladserne, men meget tyder på, at Matthew Hoppe, Mads Agger og Olti Hyseni udgør fronttrioen. Hoppe har været en af holdets mest markante spillere i efteråret, mens Hyseni og Agger begge har været i nærheden af mål i de seneste kampe. Sønderjyskes 16 scoringer i sæsonen er fordelt på hele ni forskellige spillere, og interessant nok er det midterforsvareren Maxime Soulas, der er topscorer med tre mål. Det siger noget om holdets styrke på dødbolde – men også noget om, at de mangler en angriber, der for alvor tager rollen som målmaskine.

I bagkæden står Soulas side om side med den islandske stopper Daniel Grétarsson, mens Ebube Duru og Simon Wæver dækker kanterne. På midtbanen er anføreren Rasmus Vinderslev et naturligt omdrejningspunkt, mens Kristall Ingason og Sefer Emini ventes at få ansvaret for at binde spillet sammen. Det er et solidt og arbejdsomt sønderjysk hold, men også et, der i perioder har manglet idéer, når modstanderen står lavt.

Og det er netop det, Fredericia kan. De har gjort en dyd ud af at være kompakte, organiserede og hurtige på omstillingerne. Michael Hansens mandskab viste det i det første opgør, og meget tyder på, at de forsøger samme opskrift mandag aften.

FC Fredericia har 11 point for 11 kampe og befinder sig lige nu på Superligaens 11.-plads – en placering, der betyder, at de befinder sig under stregen efter Silkeborgs sejr fredag. Den flotte sæsonstart, hvor holdet hentede 10 point i de første seks runder, er blevet afløst af en svær periode, hvor spillet stadig har været fornuftigt, men resultaterne mangler. De seneste fem kampe har givet fire nederlag og én uafgjort, og på udebane er det blevet til tre nederlag i træk mod AGF, OB og Viborg.

Alligevel er der optimisme at spore. Holdet har ikke givet op, og troen på projektet er intakt. Fredericia ved, at man skal kæmpe sig gennem de svære perioder for at lære – og det er netop læring, der har kendetegnet oprykkerne.

I målet ventes den færøske landsholdsspiller Mattias Lamhauge at få startpladsen. Han har været blandt holdets mest stabile profiler og kommer til Haderslev med selvtillid efter to landskampe med Færøerne, som begge endte med sejr. Den 25-årige englænder Etienne Green, der blev hentet før sæsonen, har endnu ikke formået at spille sig ind på holdet til Superligakampe med undtagelse af 4-1 nederlaget mod AGF.

Defensivt er Frederik Rieper styrmanden. Han har spillet samtlige minutter i Superligaen og har været en markant figur i oprykkerens organisation. Ved siden af ham har Svenn Crone og Jeppe Kudsk været faste brikker, mens Daniel Thøgersen også er en mulighed i bagkæden, men i kampen før landsholdspausen mod Brøndby var det Adam Nygaard, der startede inde i midterforsvaret for fredericianere. ved siden af Frederik Rieper.

På midtbanen er Andreas Pyndt den taktiske motor, der binder spillet sammen, mens Gustav Marcussen er det kreative og målsøgende element. Marcussen har scoret tre mål og leveret en assist i efteråret, og han er blandt de spillere, der skal tage ansvar, hvis Fredericia skal bryde stimen, men i sidste kamp var Daniel Haarbo, der startede inde. Også Felix Winther og Moses Opondo kan få vigtige roller centralt.

Fremme på banen ventes Agon Mucolli igen at starte. Han var helten, da Fredericia slog Sønderjyske 3-2 tidligere på sæsonen, og er med sin teknik og ro på bolden et af holdets største våben. Ved siden af ham kæmper Patrick Egelund og Eskild Dall om pladsen, mens Emilio Simonsen fortsat er ude med en skade – medmindre han er blevet klar. Det ville vi gerne have spurgt klubben om mandag, men direktør Stig Pedersen var tidsmæssigt presset, så det må vi vente med at se i aften.

Kampen tegner til at blive tæt. Sønderjyske har tabt sine to seneste hjemmekampe i ligaen, mens Fredericia har tabt sine tre seneste på udebane. Statistikken fortæller, at ingen af holdene har råd til at tabe, men heller ingen af dem ligner et mandskab, der går efter at stille sig tilfredse med ét point.

Samtidig er der et mønster, der taler for drama. Ikke én af de seneste syv kampe mellem de to klubber er endt uafgjort. Tre af de sidste fire er blevet afgjort med ét måls forskel – og alle har været åbne til det sidste.

Derfor er der lagt op til en ny intens duel, hvor små fejl kan blive dyre, og hvor tændingen bliver høj fra første fløjt. Sønderjyske vil vise, at hjemmebanen igen kan være et fort. Fredericia vil bevise, at de stadig kan trodse oddsene og tage point på udebane.

Når fløjten lyder klokken 19.00 i Haderslev, er alt åbent. Ét point adskiller de to klubber, men betydningen af en sejr kan blive langt større.

AVISEN er live fra 18.55.

Tommy Rachlitz Nielsen om Bros udtalelse: Peder Tind bruger også mange betegnelser, som jeg heller ikke vil bruge

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Debatten om borgmester Christian Bros udtalelse, hvor han i en offentlig debat på P4 Trekanten omtalte markerne i Herslev som »gyllemarker«, har sat gang i en diskussion om tonen i Fredericias politik. Men for Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er sagen enkel – borgmesteren må stå ved sine ord, og vælgerne må selv vurdere dem.

For Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er borgmesterens ordvalg ikke noget, der bør skabe politisk slagsmål.

»Jeg tænker, at det er fuldt og helt borgmesterens sag. Vi har ytringsfrihed her i landet, og det gælder også en borgmester i Fredericia Kommune. Så må vælgerne vurdere, hvad de synes om hans udtalelser. Det er jo sådan, det er i demokratiet. Det er ikke alle de andre politikere, der skal gå og pege fingre af det,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han ønsker ikke at kommentere direkte på borgmesterens sprogbrug. »Jeg kommenterer ikke på borgmesterens udtalelse, fordi det står for borgmesterens regning. Hvad han og Socialdemokratiet mener, er fuldstændig irrelevant. Jeg vil hellere tale om, hvad Konservative mener,« siger han.

For Tommy Rachlitz Nielsen handler det om politik frem for person. »Vi har sagt, at vi gerne vil have udlagt mulighedsområder, og det står vi ved. Vi mener, at vi skal sætte ild i den grønne omstilling, og det er en af måderne at gøre det på,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt han selv ville bruge betegnelsen »gyllemarker«, svarer han, at det må være op til den enkelte politiker.

»Jeg har i hvert fald ikke brugt den betegnelse. Peder Tind bruger også mange betegnelser, som jeg heller ikke vil bruge. Så det må være op til de enkelte politikere, hvordan de vælger at udtrykke sig. Jeg forholder mig til, hvordan Konservative formulerer sine udtalelser,« siger han.

Han mener, at debatten i Fredericia i øjeblikket er præget af for meget fokus på personer og for lidt på indhold.

»Jeg synes, vi skal have mere fokus på, hvad vi vil i Fredericia, i stedet for at pege fingre af, hvad andre siger eller gør. Jeg synes faktisk, det kommer lidt til at ligne en børnehave. Og jeg kan egentlig godt forstå, at der er nogen, der mister interessen for politik, for det er sgu da ikke særlig kønt, at vi har så travlt med, hvad de andre gør, i stedet for at fortælle, hvad vi selv vil,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen henviser i den forbindelse til en lederartikel i AVISEN, skrevet af Andreas Andreassen (ansv. chefredaktør, red.), hvor der efterlyses mere substans i den lokale valgkamp.

»Vil du gerne have mere substans? Vil du gerne vide, hvad I vil? Og alligevel er det, vi taler om, hvad Christian Bro eller andre har gjort. Det er måske lidt selvmodsigende. Så skulle man jo lave nogle andre artikler i hvert fald,« siger han.

For Tommy Rachlitz Nielsen er det vigtigt, at debatten nu flyttes tilbage på sporet. »Borgerne har jo sådan en mulighed for, at de kan vælge en politiker, de er utilfredse med, fra. Jeg tænker, at det kunne sagtens ske, at de vælger Christian Bro fra, fordi han har sagt, som han har sagt. For jeg synes, det er en god idé at udlægge mulighedsområder. Og det er jo det, vi har demokratiet til, og det er jo derfor, vi holder valg hvert fjerde år. Så kan vælgerne fortælle, hvad de mener om de enkelte politikere. Og det må vi stå til ansvar for, hver især, overfor vælgerne den 18. november,« siger han.

Da borgmesteren senere kaldte tonen i Fredericia for »typisk for demokratiet i øjeblikket«, er Tommy Rachlitz Nielsen delvist enig. »Jeg har jo lige konstateret, at jeg synes, vi taler om det forkerte i hvert fald. Jeg synes, vi har fokus på de andre i stedet for på, hvad vi selv vil. Så jeg ved ikke, om jeg kan give ham ret i den anskuelse, som han lægger op, men grundlæggende er jeg enig i, at vi taler om de forkerte ting,« siger han.

Han slutter med en klar opfordring til at vende tilbage til substansen. »Vi står mindre end en måned fra valget, og folk er stadigvæk ikke begyndt at snakke om, hvad de vil. Jeg har lige sagt, at vi vil gerne have mulighedsområder til solceller, og så må borgmesteren jo kalde det, hvad han vil,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Læs også

John Nyborg: Fredericia har brug for stabilitet – og Christian Bro er den rette til at sikre den

John Nyborg: Fredericia har brug for stabilitet – og Christian Bro er den rette til at sikre den

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia har haft tre socialdemokratiske borgmestre på blot to valgperioder, og to af dem er gået før tid. Spørgsmålet om stabilitet fylder derfor i debatten frem mod kommunalvalget. Men hos Socialdemokratiet mener byrådsmedlem John Nyborg, der stiller op som nummer tre på partiets liste, at partiet står et stærkt sted – og at Christian Bro har den opbakning, der skal til for at skabe ro.

Når John Nyborg taler om Socialdemokratiet i Fredericia, er det med ro i stemmen og tro på holdet. For ham viser den interne afstemning, at partiet står stærkere end længe.

»Christian Bro fik 60 procent af stemmerne i vores interne valg om, hvem der skulle være borgmester. Det er et ret stort og overvældende flertal. Så jeg synes, vi står ret godt på det fundament. Nu er det så borgerne, der skal ud og stemme, og det glæder jeg mig til at se. Jeg håber på opbakning, og det tror vi også på,« siger han.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne havde set Steen Wrist blive perioden ud, men respekten for beslutningen fylder mere end ærgrelsen.

»Jeg beklager da meget, at Steen Wrist stoppede før tid, men han ville jo ikke mere. Han har meget tydeligt sagt hvorfor, og så er situationen jo sådan. Jeg havde gerne set, at han blev perioden ud, men når mennesker ikke kan mere, så kan du ikke tvinge dem til at blive,« siger han.

Skiftene i toppen kunne ligne uro udefra, men for John Nyborg handler det i virkeligheden om noget langt mere jordnært – mennesker, der nåede en grænse.

»Jacob Bjerregaards afgang var en lidt anden sag, må man nok sige, men i virkeligheden var det også menneskelige årsager, der gjorde, at han gik. Begge to gjorde det jo godt for byen, synes jeg. Så jeg håber, at stabiliteten kommer med det her valg,« siger han.

Om skiftene har påvirket vælgernes tillid, tvivler han på.

»Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror, folk vælger ud fra det, de kender, og de mennesker, de har tillid til. Det var et tæt valg sidste gang, og det bliver det sikkert også denne gang. Men jeg håber da, at det falder ud til venstrefløjens fordel,« siger han med et lille smil.

Han lægger vægt på, at uanset valgresultatet skal byrådet kunne samarbejde bagefter.

»Uanset hvem der vinder, så har vi jo fra 1. januar en respekt for hinanden, og så skal vi arbejde videre sammen. Det glæder jeg mig faktisk til,« siger han.

Når snakken falder på garantier, er han ærlig omkring, at politik også er et menneskeligt arbejde.

»Ja, jeg kan give en garanti – så langt det menneskeligt er muligt. Vi kan ikke tvinge folk til at blive på en post, for det er en hård opgave at være borgmester. Men jeg har ikke nogen fornemmelse af, at Christian går før tid. Han har fødderne godt plantet i jorden, og det er også min oplevelse, at han går hele vejen,« siger han.

John Nyborg mener, at partiet har lært af de seneste år.

»Jeg synes, at det, vi lærte af Jacob Bjerregaard, var det samarbejdende byråd, og det fortsætter vi med. Men vi skal også være bevidste om, hvor stort et pres der er på de mennesker, der bliver peget på til den slags poster. Vi skal bakke dem op – både som organisation og som kandidater,« siger han og tilføjer, at begge tidligere borgmestre var personligt udfordret på flere måder.

Han ser derfor frem til et valg, hvor tillid og samarbejde kommer til at stå i centrum.

»Jeg håber virkelig, at stabiliteten vender tilbage med det her valg. Det ser jeg meget frem til,« siger John Nyborg.

Læs også

Anette Hyre-Jensen: Christian Bro giver Fredericia stabilitet og fornyet tillid

Anette Hyre-Jensen: Christian Bro giver Fredericia stabilitet og fornyet tillid

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia har haft tre socialdemokratiske borgmestre på blot to valgperioder – og to af dem har forladt posten før tid. Spørgsmålet om stabilitet står derfor centralt, når vælgerne igen skal til stemmeurnerne. Men ifølge byrådsmedlem og nr.2 på Socialdemokratiets liste til det kommende valg, Anette Hyre-Jensen har Socialdemokratiet håndteret situationerne med ro og rettidig omhu.

»Jeg synes egentlig, vi har håndteret det rigtig fint. Efter at Jacob Bjerregaard gik, kom Steen Wrist jo hurtigt til. En af fordelene var, at han sad derinde i forvejen og kunne overtage. Og da Steen så ønskede at træde tilbage, stod Christian klar. Han sad allerede i økonomiudvalget og kunne hurtigt træde ind. Så på den måde synes jeg ikke, det har været problematisk,« siger hun.

Hun peger på, at partiet netop har haft en klar linje i overgangen mellem borgmestrene.

»Vi har hver gang haft en, der kendte Fredericia, som kunne tage over uden pause. Og med Christian har vi en mand, der virkelig har ønsket at blive borgmester i mange år. Han har viljen, erfaringen og baglandet til at stå i spidsen,« siger hun.

Om det er rimeligt over for vælgerne, at de stemmer på én borgmester og får en anden midt i perioden, svarer hun eftertænksomt.

»Man kan jo sige, det er demokratiets ret. Vi er mennesker, og man må gerne skifte arbejde. Men jeg forstår godt, at vælgerne kan tænke, at de har stemt på en bestemt person. Det vigtigste er, at vi har holdt fast i kursen og i Socialdemokratiets værdier,« siger hun.

Hun afviser, at skiftene har svækket tilliden til partiet.

»Jeg synes ikke, jeg fornemmer det. Vi har håndteret det godt hver gang, og vi har været hurtige til at vise retning og stabilitet. Folk viste jo tillid til os igen, og Steen var en god borgmester, mens han sad. Nu er det Christian, og han er kommet med en utrolig energi,« siger hun.

For Hyre-Jensen er der ingen tvivl om, at den nuværende borgmester er kommet for at blive.

»Jeg kender Christian rigtig godt, og jeg vil næsten sige 100 procent, at han bliver. Han sagde forleden, at han har set frem til det her i mange år, og at han nyder hver dag i jobbet. Han har et solidt bagland, hans børn er voksne, og han har en meget støttende kone. Det betyder enormt meget,« siger hun.

Hun erkender dog, at politik aldrig kan forudsiges fuldstændigt.

»Man kan ikke give garantier, for vi er alle mennesker, men jeg tror, man trygt kan stole på Christian. Han er en arbejdshest uden lige. Han er enormt tilstedeværende, og han brænder for Fredericia. Han er i fuld gang med at genopbygge vælgernes tillid,« siger hun.

Ifølge Anette Hyre-Jensen handler stabilitet ikke om at undgå forandringer, men om at skabe tillid gennem handling.

»Fredericia har brug for en borgmester, der bliver stående, og et byråd, der arbejder sammen. Det har vi nu. Christian har vist, at han både kan og vil, og det er den tillid, vi skal bygge videre på,« siger hun.

Venstres Peder Tind lover ro, synlighed og bredt samarbejde i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. Der var nerver helt ude på fingerspidserne, da stemmerne blev talt op for fire år siden. Nederlaget var smalt, men Peder Tind satte sig allerede mandag morgen for bordenden i Kultur- og Idrætsudvalget og gik i gang. Nu melder Venstres borgmesterkandidat sig igen klar med et budskab, der går som en rød tråd gennem interviewet med AVISEN: Ro i organisationen, synlig politisk ledelse og en mere åben, inddragende måde at arbejde på.

»Jeg synes, det er gået rigtig godt. Jeg elsker den her kommune. Og når jeg får en opgave, så kaster jeg mig over det med al den energi, jeg har, og vil lykkes med den opgave,« siger Peder Tind. Han lægger ikke skjul på, at nederlaget i 2021 blev parkeret, da hverdagen kaldte, og at Venstre siden har brugt tiden på at forberede både politik og kampagne. »Vi skulle stå klar til om fire år og være klar til at fortælle vælgerne, at nu tilbyder vi det her lederskab til Fredericia.«

Et centralt bevis, som Tind igen og igen vender tilbage til, er de to brede budgetforlig. For ham er de mere end tal og tabeller. De er en arbejdsmåde. »Vi kan ind over midten, bøjer sig ind imod hinanden og arbejder sammen. Jeg er med på, Socialdemokratiet ikke har været med, men alle andre partier har jo fundet en forhandlingsånd og har haft fokus på indholdet.« Venstre står, som han siger det, på »to stærke budgetaftaler«, der både investerer i velfærd, skole og kultur og samtidig giver medarbejdere og borgere forudsigelighed.

Den forudsigelighed ønsker Tind at gøre permanent. »Noget af det, som jeg synes har været stærkt omkring budgetaftalen, det er jo, at den er to-årig, det lægger nemlig ro på alle medarbejderne, at man ikke skal ud og spare hvert år.« Hvis Venstre får borgmesterposten, vil han arbejde for faste to-årige budgetter. Det er efter hans vurdering kernen i at bryde en uheldig rytme af skiftende kurs og konstante besparelsesøvelser.

Han lægger samtidig vægt på sin egen ledelsesstil. »Jeg er en politiker, som forsøger at være synlig, at være nærværende og har en stærk, anerkendende ledelsestil.« Forskellen til den nuværende borgmester ser han tydeligt: »Du vil kunne mærke en helt klar forskel fra dag 1, at jeg vil være meget mere synlig, jeg vil være politisk ledende og sige, at det er den her retning, vi skal.« Den retning er ikke kun et spørgsmål om tone og stil, men også om konkrete greb. Tind peger på borgerpanel, flere lokalråd og udvalgsmøder ude i lokalsamfundene som brikker i et mere åbent demokrati. »Jeg tror, man bliver klogere af at lytte, man bliver klogere af at møde borgerne der, hvor de er.«

Herslev og solcellerne er for ham et eksempel på, hvad der sker, når inddragelsen kommer for sent. »Der kunne man godt have inddraget Herslev-borgerne meget tidligere. Det handler jo i virkeligheden om deres hjem og deres jord, den frie ejendomsret,« siger han og varsler et politisk retningsskifte, hvis blå blok får flertal. »Hvis det borgerlige valgforbund får et flertal, så vil vi jo fjerne mulighedszonerne ude i Herslev.«

Han dvæler også ved kommunens indre maskinrum. Syv år i byrådet har sat sig spor. »Vi har haft tre forskellige borgmestre og fire forskellige kommunaldirektører. Og det er usundt,« siger han. Kuren staves stabilitet, anerkendelse og fravær af nulfejlskultur. »Det er meget, meget vigtigt at sige tak og så skal vi selvfølgelig heller ikke have en nulfejlskultur, hvor man er bange for at fejle.« Et redskab er at få politikerne tættere på hverdagen. »Politikere kan komme i praktik, så politikerne har et billede af, hvad der foregår ude i vores kommune på vores arbejdsplads.«

På medarbejdersiden lover Tind både tydelig retning og tidligere involvering i budgetprocesserne. »Det er vigtigt, at vi indgraver tillidsfolkene. Det er vigtigt, at vi har et højt orienteringsniveau.« Han åbner samtidig for at skrue op for åbenheden omkring økonomien med faste temamøder for borgerne. Og han fremhæver en forhandlingsform, som han kalder succesfuld i de seneste budgetter. »Alle hørte, hvad alle sagde, hele den der ånd, den er jo den, vi skal bygge videre på.«

Ideologisk beskriver han sig selv som socialliberal og optaget af balance. Frihed og ansvar i den ene hånd, stærk velfærd i den anden. »For mig er det ikke afgørende, at fordi jeg er liberal, så skal vi sætte skatten ned, det handler om, at Fredericia Kommune udvikler sig i en positiv retning.« Han nævner investeringer i folkeskolen, gratis busser og kulturen som eksempler fra de indgåede budgetter. »Vi har jo styrket velfærden, samtidig har vi også investeret i kulturen.

Om det politiske landskab før valgnatten holder Tind døren på klem, men han binder sig til den garanti, vælgerne allerede har hørt. »Har vi 11 mandater, så finder vi borgmesteren inden for det borgerlige valgforbund.« Samtidig understreger han, at brede løsninger er hans instinkt. »Jeg tror på brede løsninger, og jeg tror også på en bred konstituering, det betyder jo ikke, at man så ikke kan lave en bred konstituering, hvor flere er med.« På spørgsmålet om Konservative er velkomne, er svaret kort. »Det synes jeg da er afgjort, at de er.«

Tonen om åbenhed og kritik er tydelig. Tind vil både tale Fredericia op og holde fast i retten til at være kritisk. »Vi skal selvfølgelig være kritisk. Vi skal selvfølgelig se indad. Vi skal selvfølgelig sige, hvor er det, vi kan gøre tingene bedre.« Og han forsikrer, at han kan tåle skrald på de sociale medier og i byrådssalen. »Jeg kan godt tåle kritik, vi er jo ikke perfekte, nogen af os.«

Demokratiet må gerne tage tid, siger han, og det skal have flere unge stemmer. »Hvor er de unge henne? I 2026 skal vi gøre det til et ungdomsår, hvor vi laver et ungdomstopmød. Jeg synes, vi mangler de unges stemme.« Samtidig anerkender han uden omsvøb, når andre partier rammer plet. Eksemplet er de gratis busser. »Det var et forslag, Enhedslisten, DF og SF kom med. Det er noget, de foreslog – det har været en kæmpe succes.«

Er der så et reelt valg for vælgerne mellem to forskellige retninger eller blot to personer Med Tinds egne ord handler det også om, hvordan man udøver magt. »Jeg kan tilbyde en anden ledelse. Det er ikke kun politisk indhold, men også ledelsesmæssigt indhold, at vi sætter strøm til mere demokrati.«

Hvor meget står på spil?

Svaret kommer uden tøven. »Jeg synes, der er rigtig, rigtig meget på spil. Vi har brug for en frisk start, det handler ikke så meget om, at jeg fik ret, men at Fredericia vandt.« Det er den linje, Peder Tind går til valg på stabilitet over stormvejr, inddragelse over lukkethed, og en tydelig politisk retning båret af brede aftaler. Eller som han selv formulerer det »Jeg er meget optimistisk på Fredericias vegne.«

Se hele interviewet her

21-årig anholdt efter aggressiv opførsel på Akseltorv i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Natten til søndag blev en 21-årig mand anholdt på Akseltorv i Kolding. Episoden fandt sted klokken 01.10, hvor politiet blev tilkaldt til stedet.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, fortæller, at manden gentagne gange råbte højt og optrådte aggressivt.
»Han råber gentagende gange og er meget konfronterende og aggressiv i sin opførsel. Det hjælper ikke ved vores tilstedeværelse, hvorfor han ender med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,« siger vagtchefen.

Den 21-årige blev løsladt igen her til morgen.

Ejendomsmæglerfirmaet kåret som Gazelle

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUISNESS. Hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Fredericia blev der for nylig skænket en ekstra kop kaffe og trukket på smilebåndet, da en særlig besked tikkede ind. Midt i en travl hverdag med fremvisninger, salg og boligdrømme lå der pludselig en meddelelse om, at virksomheden var blevet kåret som Børsens Gazelle 2025. En pris, der ikke bare måles i væksttal, men i vedholdenhed, faglighed og tillid – og som kom bag på daglig leder og partner, Almedin Lukovic.

»Det er jo selvfølgelig en stor anerkendelse, at Børsen har været inde og give os en Gazelle. Det viser, at vi er i vækst, og at vi gør det godt. Men for at være helt ærlig kom det bag på mig, for mit fokus ligger ikke på priser, men på at få solgt ejendomme for vores kunder. Da beskeden kom, tænkte jeg, hvad er det for noget? Kan vi overhovedet vinde sådan en der?« fortæller han med et grin.

Bag smilet ligger en virksomhed, der i snart ti år har arbejdet sig støt frem. John Frandsen Fredericia blev etableret som en del af den landsdækkende kæde, men har med tiden udviklet sin helt egen lokale identitet. I 2020 trådte Almedin Lukovic ind som medejer, og siden er virksomheden vokset år for år.

»Vi er jo ikke en ny forretning, og det gør faktisk prisen endnu mere særlig. Det er nemmere at vokse hurtigt, når man starter fra nul. Vi har været her længe, og alligevel har vi formået at udvikle os. Det er en meget pæn pris, og vi er blevet rigtig glade for den, for den fortæller, at vi gør noget rigtigt,« siger han.

Han ser kåringen som et bevis på, at tålmodighed og kvalitet stadig betaler sig i en branche, hvor hurtige resultater ofte bliver målt højere end langvarig tillid.

»Vi har slået meget på markedsføring og har præsenteret vores ejendomme på en måde, som ingen andre har gjort de sidste ti år. Men det, der virkelig bærer os, er, at vi ikke er ejet af en bank. Vi får ikke kunder sendt i vores retning – vi får dem, fordi folk anbefaler os. Det er mund til mund, og det tager mange år at bygge op. Det er den tungeste form for markedsføring, men også den mest ærlige og holdbare.«

Når man træder ind på kontoret på Jyllandsgade 43, mærker man en stemning af energi og engagement. Her er ingen, der passer et 8-16-job. For som Almedin Lukovic siger, er det at være ejendomsmægler ikke bare et arbejde – det er en livsstil.

»Uanset om man står for markedsføring, fremvisninger, skøder eller sagsbehandling, så er man en del af et fællesskab, hvor vi alle løfter. Vi er meget forskellige, og det er netop det, der gør os stærke. Vi arbejder dynamisk, og vi har et kontor med diversitet, sammenhold og respekt for hinanden. Der er en energi her, som man kan mærke, når man træder ind ad døren.«

Men væksten kommer ikke af sig selv. Den kræver, at man hele tiden er i bevægelse og følger markedet tæt.

»Man skal blive ved med at lave et konstant godt stykke arbejde. Vi har den laveste afslagsprocent i Fredericia, og vi sætter de mest realistiske priser. Det gør en forskel. Det handler om at forstå kundens situation, om at være fleksibel, lytte og skabe værdi. Hvis jeg skal sætte tre ord på, så er det ordentlighed, faglighed og værdiskabelse. Det er de tre ting, vi bygger alt på,« siger han og tilføjer, at aktiviteten altid er nøglen.

»Picasso sagde, at aktiviteten er nøglen til al succes, og det hænger vi os på. Hvis du ikke skaber værdi for dine kunder, så får du heller ikke et godt omdømme. Og uden et godt omdømme får du ingen vækst.«

Selvom hverdagen i mæglerbranchen ofte er travl, går det aldrig ud over kvaliteten, forsikrer han. For netop i de travle perioder viser det gode håndværk sig.

»Når man sælger folks bolig, skal man forstå, at det er en kæmpe beslutning for dem. Nogle gange kræver det, at vi er fleksible, tager flere fremvisninger end planlagt, eller hjælper købere videre i processen. Det handler om at være tæt på mennesker og kende deres behov. Den nærhed kan ikke erstattes af systemer eller automatiske løsninger.«

For Almedin Lukovic er det tydeligt, at kåringen som Gazelle ikke er et mål i sig selv, men en milepæl på en længere rejse.

»Jeg har også forretninger i Kolding og Middelfart, og jeg vil gerne vækste yderligere i Trekantområdet. Men det skal ske med samme fokus på kunderne som her i Fredericia. Det er kunderne, der afgør, om vi får mere at lave. Vores mål er at blive ved med at have de samme tilfredse kunder – bare flere af dem. Det går allerede nu godt i Middelfart, hvor Sofie Besser Wissmann virkelig har fået fat på markedet efter et år,« siger han.

Og tilfredse kunder er netop det, virksomheden har flest af.

»Hvis du går ind og læser på Google, Facebook eller Trustpilot, så finder du ikke en ejendomsmægler i området med flere anbefalinger. Det er det, vi lever af. Det er tilliden, der holder os i gang. Hvis man ikke skaber værdi for sine kunder, så får man heller ikke et godt omdømme. Og uden et godt omdømme får man ingen vækst,« gentager han.

Når han ser tilbage på rejsen, er det tydeligt, at virksomheden ikke har vokset sig stor ved tilfældigheder. Den har vokset sig stærk gennem tillid.

»Vi har aldrig jagtet væksten for vækstens skyld. Vi har bare arbejdet for at gøre det godt. Og det er jo det, der i sidste ende bliver lagt mærke til.«

For Almedin Lukovic og hans team er Børsens Gazelle ikke kun et diplom på væggen. Det er et symbol på alt det, der er bygget op gennem årene. Relationerne, kunderne, engagementet og troen på, at ordentlighed og vedholdenhed stadig kan vinde i en branche, hvor meget handler om hurtighed.

»Det vigtigste for os er ikke, hvor mange boliger vi sælger, men hvordan vi gør det. Det handler om mennesker, og det handler om tillid. Så længe vi holder fast i det, er vi på rette vej.«

Nye dækregler kan koste bilister dyrt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny lov, der trådte i kraft 1. juli, stiller nu skærpede krav til danske bilisters dæk. Kører man på “åbenbart uegnede dæk”, kan det fremover koste 1000 kroner i bøde pr. dæk. Men reglerne er lette at misforstå, og det bekymrer dækekspert Alexander Kirk Jensen fra thansen.

»Lovgivningen er ikke specielt konkret og baseret på vurdering. Den er lagt ind under vedligeholdelse af bilen – på linje med at tjekke, at dine lygter virker. Nu skal du så også sikre dig, at dine dæk passer til vejret. Hvis ikke dækkene er i orden kan det udløse en bøde« forklarer han.

Det er politiet, der i situationen skal vurdere, om et dæk er “åbenbart uegnet” til det aktuelle føre – ved sne, is eller sjap.

»Det betyder i praksis, at den enkelte betjent vurderer det på stedet. Og det kan skabe lidt usikkerhed, fordi det jo kræver, at alle er ser ens på hvad is, sne og sjap er« siger Alexander Kirk Jensen.

Nyt krav: Snemærket skal være på dækket

Den nye lov betyder, at dæk, der skal bruges i vinter- og helårsperioden, skal bære symbolet “Three Peak Mountain Snowflake” for at må bruges i hård vinterføre– ofte kaldet snefnug & isbjerg-mærket.

»Det symbol er blevet en del af det nye krav. Tidligere brugte man M+S-mærkningen, men det gælder ikke længere som bevis for, at dækket er egnet til vinterkørsel. De lande, vi sammenligner os med, som Tyskland og Sverige, har allerede ændret loven sidste år, og nu følger Danmark efter,« siger han.

Ifølge Alexander Kirk Jensen er der en simpel tommelfingerregel, som bilister kan bruge som pejlemærke.

»Tommelfingerreglen hedder 7-reglen. Den henviser til når vejtemperaturen falder til under syv grader, bør du skifte til vinterdæk. Det har man sagt i dækbranchen i mange år, og det råd holder stadig. Hvis du gør det, undgår du hele diskussionen om, hvornår dækket er egnet, hvis det opfylder 3-PMSF mærket« forklarer han.

Han peger samtidig på, at det er fornuftigt at skifte i god tid – ikke kun af sikkerhedshensyn, men også fordi værkstederne hurtigt bliver overbookede, når vinteren nærmer sig.

»Hvert år ser vi de samme historier om folk, der ikke kan få tid på værkstedet, når sneen falder. Så skift før alle andre. Det er både billigere og mere sikkert.«

Manglende viden kan blive dyr

»Jeg tror desværre ikke, alle har forstået, hvor stor en forskel det her faktisk gør. Problemet opstår så snart der lægger sne på vejene og det kan være rigtig vanskeligt at finde en tid til at få skiftet sine dæk. Jeg er bange for, at vi ser først rigtigt opmærksomhed på det, når der kommer sager i medierne, eller når folk begynder at få bøder,« siger han.

Og bøderne kan hurtigt mærkes på pengepungen.

»Hvis du kører på ”åbenbart uegnede dæk”, kan det koste dig 1000 kroner per dæk. Det vil sige 4000 kroner for hele bilen. Der er mange andre ting, jeg hellere vil bruge 4000 kroner på end at betale forkerte dæk,« siger Alexander Kirk Jensen med et smil – men med en alvorlig pointe.

Hans budskab til bilisterne er klart: Tag vintervejret alvorligt, og tjek dine dæk i god tid.

LEDER: En måned før valget – og stadig ingen retning

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er én måned til kommunalvalget. Men det føles ikke sådan. Der er ingen gnist, ingen idé, ingen fornemmelse af, at vi står foran et valg, der faktisk handler om noget. Vi kan mærke, at plakaterne venter på at komme op den 25. oktober, men vi mærker ikke, at nogen for alvor vil sætte noget på spil. Vi mærker energien fra, at mange gerne vil vælges, men budskaberne er uklare og for lette. Der mangler visioner, tanker og ideer.

Kommunalpolitikken er blevet et spejl af en tid, hvor alt måles i drift, og intet i drøm. Politikerne lover stabilitet, ansvarlighed og budgetdisciplin – og det lyder jo pænt, men det lyder også tomt. For hvad er det egentlig, de skal være ansvarlige for?

Kommunerne er ikke virksomheder. De er samfund i miniature, og vi vælger ikke revisorer, men repræsentanter. De skal ikke bare forvalte – de skal lede. Alligevel fyldes valgkampene i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle med henvisninger til, hvad forvaltningerne siger, hvad lovgivningen tillader, og hvad budgetloftet giver plads til. Politikere, der burde pege frem, peger i stedet ned i regnearkene.

Når man spørger dem om visioner, får man svar i punktopstilling: trivsel, tryghed, udvikling. Tre pæne ord, som ingen kan være uenige i – og som derfor heller ikke betyder noget. Vi savner politikere, der tør tænke. Der tør mene. Der tør fejle.

I dag styrer forvaltningerne det meste. Ikke fordi de vil – men fordi politikerne lader dem. Det er blevet normalen, at embedsværket udformer beslutningsgrundlaget, laver indstillingerne, skriver pressemeddelelserne – og i visse tilfælde endda formulerer politikernes egne ord.

Det betyder, at politikere i stigende grad forveksler ledelse med afvikling. De administrerer, hvor de burde formulere. De kommenterer, hvor de burde skabe. Derfor taler man så meget om økonomi og struktur – og så lidt om menneske, by og idé.

Forvaltningssproget har overtaget demokratiet. Der, hvor der burde være ild, står nu et regneark.

Fredericia er en by med historisk sjæl, men uden en tydelig fortælling om fremtiden. Borgmesteren styrer videre uden retning, drevet af ønsket om genvalg snarere end af vision. Han bærer gerne andres idéer ind, men aldrig sine egne.

På den borgerlige fløj er billedet ikke klarere. De blå partier kæmper stadig indbyrdes, og spørgsmålet om, hvem der egentlig er blokkens bud på en borgmester, står åbent. Der synes at være flere – og det kan i sig selv være fint – men det holder næppe til mål, når valgkampen for alvor begynder.

Det Konservative Folkeparti står uden for det borgerlige valgforbund og forbliver dermed den uberegnelige faktor. Forholdet mellem Peder Tind og Tommy Rachlitz Nielsen er fortsat anspændt, og kemien synes ikke at have fået en ny begyndelse. Måske bliver løsningen slet ikke en af dem – men en tredje, som begge kan leve med for byens skyld.

De seneste år har stået i genopbygningens og tillidens tegn, og meget er lykkedes – men hvad er næste skridt? Skal Fredericia være industriby, havneby, bosætningsby eller kulturby? Ingen siger det højt. Alle siger “en blanding”.

Der er en risiko for, at Fredericia forbliver i en mellemzone – med planer, der ikke bliver til virkelighed, og en bymidte, der stadig venter på liv. Politikerne taler om samarbejde og inddragelse, men sjældent om mod. Det er ikke samarbejde, byen savner. Det er retning.

Kolding er et studie i balancekunst.

På havnen står fremtiden på spil, og i stedet for at vælge, har man besluttet sig for at vente. En havnekommission skal udrede, vurdere, beregne og analysere – alt det, man gør, når man ikke vil gøre noget. Man siger, det er klogt at tænke sig om. Det er det også. Men det er kun klogt, hvis man til sidst tør tænke færdig, og Venstres borgmesterkandidat Jakob Ville har skuffet erhvervslivet med sit nye ægteskab i havnesagen med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

Kolding kalder sig en designby, hvor formgivning, idéer og visioner er en del af byens DNA. Men netop nu mangler byen det mest grundlæggende design af dem alle – et politisk.

Ved sidste kommunalvalg lykkedes det Det Konservative Folkeparti at overtage borgmesterposten i et samarbejde hen over midten, udenom de øvrige blå partier. Det så ud som en magtovertagelse med perspektiv, men i virkeligheden blev det begyndelsen på en periode præget af intern uro og manglende sammenhængskraft.

Borgmesteren, Knud Erik Langhoff, endte som en “lame duck” – en borgmester uden reel indflydelse. Han kunne klippe snore og holde taler, men måtte undervejs erkende, at han ikke genopstiller. Det er ikke altid lykken at blive borgmester på sine modstanderes stemmer. Det giver sjældent politisk ro – og i Kolding viste det sig hurtigt, at afstanden mellem samarbejdspartnerne var større, end det så ud til på valgnatten. Der er ingen skam i at vælge side. En havn kan ikke både være erhvervscentrum og boligidyl. En by kan ikke både bevare alt og forny alt. Kolding burde være stedet, hvor modet møder virkeligheden. Lige nu er det stedet, hvor modet venter på at blive målt i meningsmålinger.

I Middelfart ser alt ud til at fungere. Kommunen er veldrevet, velfærden kører, og tonen i byrådet er behagelig. Men ro kan også blive til stilstand.

Borgmester Johannes Lundsfryd anses af mange for at sidde mere sikkert end nogen anden socialdemokrat i landet. Ingen af modkandidaterne virker for alvor til at ønske jobbet som borgmester – og visionerne, ja, de lader vente på sig.

Det efterlader en lidt sær politisk situation, hvor nye partier og den usædvanlige alliance mellem Enhedslisten og Danmarksdemokraterne kun synes at være enige om én ting: de bryder sig ikke om Lundsfryd. Men spørgsmålet er, hvad borgerne egentlig mener. For midt i stabiliteten gemmer der sig måske en voksende træthed over det forudsigelige.

Man taler varmt om tryghed, trivsel og nærdemokrati – og det er smukke værdier. Men hvor bliver perspektivet af? Hvordan ser Middelfart sig selv om ti år? Hvad er næste skridt for en kommune, der allerede kan sætte flueben ved så meget?

For der findes også en fare i velfungerende kommuner: De tror, at velfærd er et slutpunkt. Men velfærd er kun et fundament. Ovenpå skal der bygges. Middelfart har potentialet til at blive en grøn foregangskommune, et sted hvor trivsel og bæredygtighed ikke bare er slogans, men hverdagspraksis. Men det kræver, at nogen tør sige: Vi vil mere end at holde kursen.

Vejle er en succeshistorie, men byen er elendig til at fortælle den. Meget tages for givet, som om udvikling og vækst er en selvfølge.

Det bedste billede på byen er dens fodboldklub – traditionsrig, pengestærk og med stolte ambitioner, men stadig uden at finde den rette vej. Klubben spejler byen på forunderlig vis. For også Vejle leverer på tallene: vækst, erhverv og infrastruktur i konstant fremgang. Alt vokser, alt bevæger sig.

Men vækst uden fortælling er som et hus uden sjæl. Og det er måske netop dér, Vejles næste kapitel skal skrives – i evnen til ikke kun at skabe, men også at mærke og formidle, hvad man egentlig er.

Hvad er det, Vejle vil være? En regional metropol? En forstad til trekantamarbejdet? En selvstændig by med egen identitet?

Politikerne bruger store ord om fremdrift, men ofte uden retning. Der er brug for en ny politisk sprogdragt – én, der kan rumme både ambition og omtanke. Det handler ikke kun om flere kvadratmeter, men om liv mellem dem. Vejle er lige nu et sted, hvor alt kan lade sig gøre. Det forpligter.

Vi savner visionerne. Men det vi i virkeligheden savner, er modet til at have dem. For visioner er ikke gratis. De deler vandene. De gør nogen uenige. De tvinger os til at vælge. Derfor vælger mange politikere at lade være.

Men når alle vil det samme, står vi stille. Politik skal ikke være en konsensusmaskine. Det skal være en kamp om idéer. Det skal være en samtale om, hvordan vi vil leve – ikke bare hvor mange penge, vi har til at gøre det for.

Kommunalpolitik burde være den mest nære form for demokrati, vi har. Her møder man virkeligheden direkte. Her kan man forandre. Men det kræver, at vi vælger folk, der tør noget mere end at passe på det, der allerede findes.

Når vi går til stemmeurnerne om en måned, skal vi ikke bare vælge de dygtigste. Vi skal vælge dem, der tør lede. Ikke bare de, der kan læse en dagsorden, men de, der tør skrive en ny.

Det er ikke nok at love stabilitet. Vi har brug for retning.
Det er ikke nok at rose samarbejde. Vi har brug for mening.

Kommunerne er ikke ministerier. De er vores fælles hjem. Og et hjem skal ikke kun vedligeholdes – det skal formes, elskes, forandres og forsvares.

Om en måned skal vi vælge dem, der forstår det.

En ting er sikkert: HUSK AT STEMME

1234...324Side 3 af 324
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER