POLITIK. Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2026. Forslaget har som mål at give velfærden et løft, gøre det billigere at være dansker og samtidig fastholde den grønne omstilling.
Dansk økonomi beskrives som stærk med høj beskæftigelse, stigende vækst og rekordmange i arbejde. Flere seniorer udskyder pensionen og bliver på arbejdsmarkedet, og ifølge regeringen er Danmark en europæisk succeshistorie.
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke de offentlige tilbud. Over 1,6 mia. kr. afsættes årligt til bedre dagtilbud. Som en del af dette sænkes forældrebetalingen med i gennemsnit 3.200 kr. pr. barn om året. Finansminister Nicolai Wammen siger »Med finanslovforslaget vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen. Derudover prioriterer vi danskernes tryghed og sikkerhed højt med store investeringer i især forsvaret, samfundssikkerhed og i politiet.«
Der er også fokus på lavere afgifter. Regeringen foreslår at afskaffe elafgiften i 2026 og 2027, hvilket vil give en mærkbar årlig besparelse. En typisk familie med to børn i hus vil ifølge beregninger få omkring 4.000 kr. ekstra i 2026, mens et pensionistpar vil få cirka 2.700 kr. mere. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det betyder en samlet lettelse på 1,3 mia. kr. i 2026 og endnu mere de efterfølgende år. Økonomiminister Stephanie Lose siger »Det her finanslovsforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med. Det gør vi ved at afskaffe afgiften på kaffe og chokolade. Samtidig lægger vi op til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og sænke forældrebetalingen, så børnefamilierne får en økonomisk håndsrækning. Og så giver vi et milliardløft til både politiet og Forsvaret, som sørger for vores sikkerhed.«
Forsvar og sikkerhed får en markant del af midlerne. Regeringen afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvaret og den militære støtte til Ukraine. Derudover afsættes 0,5 mia. kr. årligt frem til 2029 til samfundssikkerhed og beredskab samt 4,7 mia. kr. til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi.
Regeringen fastholder desuden fokus på den grønne omstilling. Grøn trepart skal implementeres, og målet er at kombinere klimahensyn med fortsat vækst i erhvervslivet.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt peger på betydningen af de konkrete lempelser, der også omfatter bøger. »Moderaterne har kæmpet for at fjerne elafgiften, så danskerne får mere luft i økonomien og mere billig og grøn strøm. Jeg er kisteglad for, at vi har fjernet momsen på bøger til glæde for både studerende, den læseglade dansker og dem, der lever af at skrive. For ingen skærme kan udfolde vores fantasi og skabe de billeder, som bøger kan.«
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte med at levere på tre centrale områder. Det handler om velfærd, den grønne omstilling og en styrket tryghed og sikkerhed.
BUSINESS. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget udkast til anmeldelse af, at BISS Confidence LP erhverver fælleskontrol over Associated Danish Ports A/S. Efter fusionen vil BISS, der er kontrolleret af Brookfield Asset Management Ltd, få fælleskontrol over ADP sammen med Fredericia Kommune, der i dag er den kontrollerende ejer.
Parterne vurderer, at transaktionen er en fusion omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den enten er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet. Udkastet lægger op til en forenklet anmeldelse, men styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om betingelserne for at behandle fusionen efter den forenklede procedure er opfyldt.
Associated Danish Ports driver havnene i Fredericia, Nyborg og Taulov Dry Port. Havnene i Fredericia og Nyborg tilbyder forskellige havnetjenester som håndtering af containere, tør- og flydende bulk, RO/RO og projektlast. Derudover tilbyder ADP ejendomsudlejning gennem jord- og erhvervslejekontrakter. Taulov Dry Port er et multimodalt transport- og logistikcenter ejet i fællesskab af ADP og PFA Pension.
Siden 1. august 2025 har ADP desuden erhvervet 51 procent af Hanstholm Havn i Thisted Kommune, hvor aktiviteterne primært er inden for fiskeri og offshore.
BISS er indirekte kontrolleret af fonde, der forvaltes af Brookfield og dets tilknyttede selskaber. Brookfield er ultimativt kontrolleret af Brookfield Corporation, som har aktiviteter i Danmark gennem et udviklingsprojekt i Kolding Kommune. Projektet består på nuværende tidspunkt af et ubebygget stykke jord.
Brookfield Corporation er et globalt investeringsselskab, der på vegne af investorer foretager investeringer på tværs af forretningsområder. Fokus er blandt andet på vedvarende energi, infrastruktur, kapitalfonde og ejendomme.
Fredericia Kommune er beliggende i Trekantområdet og er fortsat en central aktør i ejerskabet af ADP.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende bemærkninger til fusionen senest den 9. september 2025 klokken 12.
POLITIK. Hvordan kan landbruget reducere sit klimaaftryk, hvordan kan vandmiljøet forbedres, og hvordan skaber man mere plads til naturen. Det er nogle af de spørgsmål, der kommer i spil, når Kolding Kommune inviterer til borgermøde om Grøn Trepart tirsdag den 2. september klokken 17.00 til 18.15 i Forum Kolding på Bramdrup Skovvej.
Grøn Trepart er en aftale indgået i juni 2024 mellem staten, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen betyder blandt andet, at en stor del af landets landbrugsarealer skal omlægges til vådområder og skov.
I Kolding arbejder kommunen tæt sammen med landbrugets organisationer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og en lang række øvrige samarbejdspartnere for at realisere aftalen. Arbejdet med omlægningsplaner er i fuld gang, og borgermødet er derfor en anledning til at høre mere om, hvad Grøn Trepart betyder lokalt – både for landbruget, for naturen og for borgerne.
Formand for kommunens udvalg for Natur, Miljø og Klima, Jørn Chemnitz, understreger vigtigheden af opgaven. »I Kolding har vi store udfordringer med vandmiljøet i fjorden og vi mangler større områder med natur i kommunen. Med Grøn Trepart har vi en fantastisk mulighed for at løse de udfordringer og jeg er glad for, at vi i partnerskabet står skulder ved skulder for at komme godt i mål. Grøn Trepart er samtidig også en vild opgave af gigantiske dimensioner, vi ikke tidligere har set. Det vil vi gerne fortælle om, og derfor håber jeg, at der er mange, der har lyst til at bruge en times tid på borgermødet og høre mere om Grøn Trepart i Kolding kommune« siger han.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig borgermødet. Efter mødet afholdes en workshop målrettet kommunens jordejere.
For dem, der ikke har mulighed for at deltage, kan der læses mere om Grøn Trepart og arbejdet i Kolding på kommunens hjemmeside.
SPORT. Middelfart Boldklub har skrevet kontrakt med den 30-årige offensivspiller Lucas Jensen, der kommer til klubben fra Vendsyssel FF.
Lucas Jensen har gennem sin karriere spillet i både Superligaen og NordicBet Ligaen, hvor han har repræsenteret klubber som Viborg FF, OB, Hobro IK og Vejle BK. Han har 16 ungdomslandskampe på CV’et og er kendt som en arbejdsom og målfarlig kantspiller med fart og teknik.
Sportschef Søren Godskesen er begejstret for tilgangen. »Lucas er en spiller med stor erfaring og kvalitet, og vi er meget glade for at kunne tilføje ham til vores trup. Han har spillet på højt niveau i mange år og kommer med en stærk mentalitet og en stor vilje til at bidrage. De seneste år har han været anfører i Vendsyssel, hvilket vidner om hans lederevner og ansvarsfølelse. Vi tror på, at Lucas kan blive en vigtig brik i vores offensiv og være med til at løfte holdet yderligere. Hans tilgang til spillet og hans professionelle attitude passer perfekt ind i vores gruppe af spillere« siger han.
Lucas Jensen selv ser frem til opholdet i Middelfart. »Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af Middelfart. Klubben har vist stor interesse og tillid til mig, og jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og energi. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og komme i gang med arbejdet på banen. Det bliver spændende at være en del af det projekt, der er i gang i Middelfart« siger han.
Lucas Jensen er allerede startet træningen med holdkammeraterne og er spilleberettiget til weekendens kamp mod Lyngby.
BUSINESS. Messehallerne i MESSE C summede af liv den 27. og 28. august, hvor Danish Security Fair endnu en gang satte rekord i både antal besøgende og udstillere.
2345 besøgende fandt vej til Danmarks største sikkerhedsmesse, hvilket er en stigning på over 20 procent i forhold til 2023. Samtidig var der mere end 140 stande at besøge, hvilket også er ny rekord.
»Det stigende antal besøgende og udstillere viser at sikkerhedsbranchen er en branche i vækst« udtaler projektleder Kim Skovby Klindt. »Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden, og både på de store internationale linjer og i det nære, er der et øget fokus på sikkerhed og øgede krav til virksomheder og myndigheder. Det betyder, at Danish Security Fair bliver relevant for flere og flere.«
Blandt de store emner på messen var de to EU-direktiver NIS2 og CER, der begge træder i kraft i år og skærper kravene til sikkerhed i samfundskritiske sektorer. Men også videoovervågning, robotter, droner og især AI fyldte meget i samtalerne rundt på gangene.
En af udstillerne, Securitas, havde travlt med at tale med både nye og eksisterende kunder. »Det er en stor, stor oplevelse at være med på messen. Man møder alle grene af branchen, og vi havde samtaler med både eksisterende og nye kunder, så vi fik helt sikkert det vi kom efter« fortæller Key Account Manager Eddie Dieckmann Christoffersen. »Jeg har netop uploadet en video fra messen på vores LinkedIn-profil, og jeg slutter med at sige: Vi ses næste gang!«
Udover de mange stande bød messen også på oplæg og debatter fra tre forskellige scener. Blandt oplægsholderne var Jacob Herbst, forperson for regeringens Cybersikkerhedsråd, og Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen. Et af højdepunkterne var et stort live videoevent, hvor seks producenter sammen præsenterede den nyeste udvikling inden for videoovervågning.
»Det er vigtigt at messen kan præsentere de nyeste tendenser og bud på, hvordan fremtiden for branchen ser ud« fortæller Kim Skovby Klindt. »Og derfor prøver vi altid at få de mennesker på scenen, som har kigget i krystalkuglen, og som kender de muligheder og udfordringer, sikkerhedsbranchen kan forvente i det kommende år.«
Efter årets succes er der ingen tvivl om, at Danish Security Fair vender tilbage. Og MESSE C ser frem til igen at lægge rammer til et par dage med fuldt fokus på sikkerhed og sikring.
KRIMI. Torsdag den 28. august bød på både spirituskørsel, euforiserende stoffer og flere indbrud, da Fyns Politi gjorde status over døgnets hændelser.
I Middelfart blev to mænd sigtet for spirituskørsel på knallert. På Stationsvej i Brenderup væltede en fører på knallert torsdag aften klokken 20.44. Han var påvirket af spiritus over det tilladte, men slap umiddelbart uden personskade. Senere på Ludvig Storms Vej i Middelfart blev en 67-årig mand fra kommunen sigtet for at føre knallert under påvirkning af alkohol.
Natten bød også på en sigtelse til en 20-årig mand fra Middelfart, der blev standset på Odensevej klokken 00.20. Han kørte bil på trods af kørselsforbud og var samtidig påvirket af euforiserende stoffer.
I Assens Kommune blev en 44-årig mand fra Fredericia standset på Bogensevej i Aarup klokken 17.48. Han førte en varebil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Indbruddene stod også i kø. I Tommerup blev der tidligt torsdag morgen brudt ind på Hyldegårdsvej, hvor tyven slap af sted med et elløbehjul og en soundbox. I Faaborg fik en kunde stjålet sin pung i Føtex på Brønnersvej klokken 14.35, mens der i Ringe blev begået indbrud på Østergade gennem et åbent vindue. Her forsvandt smykker.
I Nyborg blev der gjort forsøg på indbrud i en autocamper på Hjejlevej klokken 03.00, hvor låsene blev ødelagt, men gerningsmanden slap uden udbytte.
I Odense blev en 28-årig mand fra kommunen sigtet for at køre en varebil ind i et buskads og læhegn på Hunderupgade klokken 04.41. Han var påvirket af euforiserende stoffer, men ingen personer kom umiddelbart til skade. Flere steder i byen blev der anmeldt indbrud: Nørrevoldgade, Hvedemarken, Nordmarksvej og Stavadgyden, hvor der blandt andet blev stjålet smykker, parfume og kontanter.
I Svendborg blev der anmeldt tre indbrud. På Wandallshaven blev der stjålet kontanter og smykker, på Wiggers Park er der endnu ikke overblik over kosterne, og på Ørbækvej forsvandt kontanter efter indstigning gennem et vindue.
På Langeland blev en pung og kontanter stjålet fra en taske på Østergade i Rudkøbing torsdag formiddag.
Døgnrapporten viser dermed et billede af et døgn med mange forskellige hændelser, hvor både spiritus, stoffer og en bølge af indbrud satte sit præg på Fyn.
SPORT. Fredag den 29. august går det løs i Middelfart Sparekasse Arena, når Fredericia Håndboldklub tager hul på en ny sæson i HTH Herreligaen med en premiere mod Bjerringbro-Silkeborg. For direktør Thomas Renneberg-Larsen er det en dag, han og holdet har ventet på gennem en lang sommerpause.
»Vi glæder os jo til at komme i gang med en ny sæson. Det har været en lang sommer, og det er lang tid siden, vi sidst spillede i slutspillet, så vi ser frem til at komme i gang. Det er ekstra dejligt, at vi åbner på hjemmebane. Det bliver fedt at mærke håndboldstemningen igen« siger han.
At møde en af ligaens stærkeste modstandere allerede i første spillerunde skræmmer ham ikke. Men han ved, at kampene tidligt i sæsonen er specielle. »Det er jo altid spændende med en premiere. Vi er selvfølgelig lidt usikre på, hvor vi står, og det samme gælder modstanderen. Begge hold har fået nye spillere ind, og det tager tid at finde balancen. De første par kampe kan være næsten som pokalkampe, hvor alt kan ske. Man skal ramme det rigtige spændingsniveau, og der er altid ekstra intensitet, når turneringen går i gang« siger Renneberg-Larsen.
Han håber, at publikum vil kunne se nye sider af FHK’s spil. »Jeg håber, at det bliver en seværdig kamp, og at vi får sat de nye spillere i scene. Vi spiller med lidt højere tempo i angrebet, og vi har arbejdet med en lidt anderledes type forsvar. Det er måske ikke alt, man lægger mærke til som tilskuer, men det er nogle af de ting, holdet har trænet og forberedt sig på« forklarer han.
Ambitionerne er klare. Fredericia vil igen være med i toppen af dansk håndbold. »Vores målsætning er intakt. Vi skal slutte i toppen af ligaen og spille med om medaljer, når vi når foråret. Vi hører til blandt de fire bedste i ligaen, og der vil vi gerne slutte. Der kan komme bump på vejen, men det ændrer ikke på, at det er vores ambition« siger Renneberg-Larsen.
Han peger også på Europa som et vigtigt fokusområde. »I Europa League er målet, at vi går videre fra gruppespillet, så vi også spiller europæisk håndbold i februar. I pokalturneringen vil vi gerne være med i Final Four. Så vi har mål på alle fronter« siger han.
Når han ser på den trup, der skal levere resultaterne, er optimismen tydelig. »Vi har en rigtig spændende trup. Der er kommet nye spillere ind med stort potentiale og kompetencer. Der er også unge spillere, der skal vænne sig til ansvar og pres, men det er en del af processen. På sigt er vi sikre på, at de vil udvikle sig til at kunne gøre en forskel i toppen af dansk håndbold. Men når man har unge og nye spillere, kan der komme kampe, hvor tingene ikke fungerer optimalt. Det giver nogle bump på vejen. Til gengæld kommer vi også til at spille rigtig gode kampe« siger han.
Selv om han ikke vil fremhæve enkelte profiler, er han fuld af tillid til hele truppen. »Vi har et stærkt kollektiv. Vi glæder os til at se alle i aktion, både nye og gamle. Vi har en rigtig god trup, og vi tror på, at alle kommer til at præstere« siger han.
For Thomas Renneberg-Larsen er sammenhængen mellem klubben og byen også en vigtig drivkraft. »Fredericia har en historie med håndbold. Der er et DNA i byen, som går helt tilbage til Glashallen og de store kampe dengang. Vi har en klub med mange medlemmer, og interessen for håndbold i Fredericia er stadig stor. Vi har været på store scener i Champions League, og nu skal vi spille Europa League. At vi de seneste tre år har ligget i toppen og spillet med om medaljer, har kun forstærket interessen« siger han.
Og han har et klart budskab til fansene inden premieren. »Vi glæder os til at se dem i hallen. Vi glæder os til at se Ultras, sæsonkortholdere og alle fans på plads fredag aften. Vi har brug for den opbakning, vi har fået de tidligere år. Så vi håber, de møder talstærkt op og giver den maks gas« siger han.
Når fløjten lyder mod Bjerringbro-Silkeborg, er det ikke kun en ny sæson, der begynder. Det er endnu et kapitel i en klub og en by, hvor håndbolden har en helt særlig plads.
UDDANNELSE. På toppen af en skole, der er placeret på en parkeringsplads midt i Vejle, spirer noget, der ikke bare er grønt, men også nyt i dansk uddannelsestradition. Her, på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, er Velfærdshaven ved at tage form, et undervisningsrum uden vægge, hvor vinden kan trække gennem håret, og hvor duften af krydderurter skal minde eleverne om, at læring også kan være noget, man mærker med kroppen. Foldedøre kan køres til side, markiser trækkes ud, og pludselig står man i et klasselokale, hvor luften ikke er stillestående, men bevæger sig i små bølger hen over ansigter og hænder.
Direktør Jacob Bro er ikke i tvivl om, hvorfor haven er blevet anlagt netop her.
»Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor vi giver os selv det sværeste benspænd og vælger at lave det på taget af en skole, der ligger på en parkeringsplads. Svaret er, at ellers havde vi ingen mulighed for at skabe en natursandkasse, hvor vi kan prøve tingene af. Der er et stykke vej til naturen herfra, og det komplicerer inddragelsen af naturen i undervisningen. Men netop derfor er det vigtigt. Hvis det kan lade sig gøre her, så kan det lade sig gøre hvor som helst. På et plejecenter på Nørrebro eller i Hobro. På en skole i København eller i Nordjylland.«
Velfærdshaven breder sig på skolens tag med en planteplan, der er skabt til biodiversitet. Sommerfugle, fugle og insekter skal finde vej hertil, selvom haven ligger midt på en parkeringsplads i Vejle.
Pointen er klar. Dette er ikke bare et lokalt projekt. Det er et forsøg på at sætte en ny standard for, hvordan naturen kan være en del af velfærdsuddannelserne. Og det er, som Bro selv kalder det, pionerarbejde. At bygge en have oven på et tag i Vejle handler ikke kun om at give eleverne frisk luft. Det handler om at vise, at hvis naturen kan flyttes ind i en uddannelse her, kan den også flyttes ind i alle de institutioner, hvor SOSU-elever senere skal arbejde.
Direktør Jacob Bro på taget af SOSU-skolen i Vejle, hvor Velfærdshaven er under opbygning. Herfra rækker udsigten til både fjorden, Sundhedsskoven og byens tage – en påmindelse om, at haven skal forbinde eleverne med både natur og byrum.
I hans optik skal haven ikke være et sted, man besøger en enkelt gang for variationens skyld. Den skal være et lige så naturligt undervisningsrum som klasselokalet.
»Jeg ser for mig, at ét hold møder op i haven om mandagen, et andet om tirsdagen og et tredje om onsdagen. Det bliver en naturlig del af vores rytme. Og det kræver, at vores undervisere mestrer det. At undervise udenfor skal ikke være en udfordring. Det skal bare være en del af vores normale undervisning.«
Det er dog lettere sagt end gjort. Direktøren ved, at vaner sidder dybt, og at det kan være uvant for undervisere at tage skridtet ud af det vante.
»Det er et stort brud med en traditionel læringsforståelse,« siger han og tilføjer, at mange gode idéer i kommuner og institutioner er strandet, fordi kompetencerne ikke fulgte med.
Underviserne har selv været igennem et kompetenceforløb, hvor de blandt andet rykkede undervisningen ud i skoven. Erfaringerne herfra skal ruste dem til at bruge Velfærdshaven som en naturlig del af skoledagen.
Derfor er det ikke kun eleverne, der skal lære noget nyt.
»Nogle synes, det er det fedeste i verden, andre rynker på næsen. Men det er fair nok. Det er sådan, det er med forandringer. Netop derfor skulle vi give underviserne kompetencerne til at tage undervisningen med ud. På samme måde som vi forventer, at vores elever tager de kompetencer med ud til borgerne, de senere skal arbejde med.«
Han kalder det et opgør med klasselokalets træghed. Når han sammenligner med, hvordan skolen ser ud i dag, bruger han billedet af sin bedstemor. Klasselokalet ligner stadig stort set det, hun sad i, siger han. Den største forandring er, at kateteret er skubbet lidt til side, og tavlen er blevet elektronisk.
»Haven tager højde for alle de forskellige måder at lære på. At være fælles, at fordybe sig, at være individuel. Og det er vores undervisere, der har været med til at forme det. De har givet input til, hvordan haven skulle blive til. På den måde er det en fælles proces.«
Eleverne skal øve sig i at bruge naturen som redskab i omsorgsarbejdet. Venepumpeøvelser eller sanseaktiviteter kan lige så godt foregå blandt planter som i et klasselokale.
Fra den træghed og ind i noget, der kan minde om bevægelse. Haven er skabt til at ændre sig med årstiderne og med undervisernes greb. For eleverne betyder det, at skoledagen får et nyt lag. Den udvider sig med endnu et læringsrum, hvor undervisningen foregår i det fri, og hvor sanserne hele tiden er i spil. Den er åben og til tider også udfordrende. Jacob Bro smiler, før han sætter ord på det.
»For nogle bliver det det fedeste, de har prøvet. For andre bliver det grænseoverskridende de første gange. Men sådan er læring jo. Den kan være frustrerende og ubehagelig i øjeblikket, men senere giver den mening. Vi har erfaringer fra, når elever har været med ude i Sundhedsskoven i Vejle. Når de kommer tilbage, siger de, at de slet ikke lagde mærke til, at det regnede. De var bare opslugt af oplevelsen.«
Dette billede bruger han til at forklare, hvorfor haven ikke kun er et eksperiment, men en investering i elevernes fremtidige virke.
»Når eleverne er færdige og møder borgerne, så vil de bringe naturen mere ind i hverdagen. Det handler ikke kun om at gå en tur. Det handler også om øvelser, som man kan lave i naturen, i stedet for at de foregår inde på værelset. Hvis borgerne oplever den forskel, så har projektet været en succes.«
Da vi kommer, er arbejdet med gangstien i fuld gang. Den skal gå hele vejen rundt på taget, og den bygges, så den ikke bare går lige frem, men snoer sig, skifter højde og giver eleverne fornemmelsen af at bevæge sig i et naturligt terræn.
At skabe et rum på et tag, hvor læring, trivsel og natur går hånd i hånd, kræver dog mere end visioner. Det kræver også faglig tyngde og erfaring udefra. Derfor har samarbejdet med Københavns Universitet været afgørende, understreger Bro. Universitetets forskere fra enheden Natur, Sundhed og Design har bidraget med viden om, hvordan grønne rum kan styrke både trivsel og læring, og hvordan man fra begyndelsen tænker evidens og drift ind i projektet.
»Vi ville ikke stå alene med det her. Det skulle ikke være en fix idé, vi havde fået. Vi skulle have nogen at læne os op ad, nogen med viden og erfaring. Det har været helt afgørende.«
De gamle tagbrædder er tørret, sorteret og genbrugt som en bevidst bæredygtig løsning, selvom det krævede ekstra arbejde. Samtidig er foldedøre og markiser gjort til en del af haven, så undervisningen kan foregå i al slags vejr, hvor selv regnens trommen mod lærredet bliver en del af oplevelsen.
Pernille Benzon, der er projektleder, supplerer og peger på betydningen af, at haven også er skabt til at holde.
»Vi har set mange taghaver, der er strandet på driften. Planterne vokser vildt, og til sidst står pedellerne med motorsaven. Det skulle vi undgå. Derfor har vi en plan for drift de første år sammen med vores samarbejdspartnere. Og vi har en planteplan, der kalder på biodiversitet, men som også kan passes.«
Hun kalder det et mini-økosystem. Et sted, hvor sommerfugle og insekter finder vej, og hvor et grønt tag samtidig hjælper byen med at håndtere regnvand og varme. Haven er tænkt, så den aldrig bliver statisk, men forandrer sig med årstiderne og med de mennesker, der tager den i brug. Foldedøre kan åbnes, markiser kan trækkes ud, og pludselig er lyden af regn mod lærredet en del af undervisningen. Et læringsrum, hvor sanserne vækkes, og hvor innovation vokser side om side med planterne.
I taghavens mini-økosystem lærer eleverne at arbejde med sanserne som redskab. Summen fra bierne, duften af roser eller smagen af purløg kan vække minder hos eksempelvis en dement borger og blive en del af det omsorgsarbejde, de skal tage med sig ud i praksis.
For Jacob Bro er det imens vigtigt, at ambitionen ikke stopper ved tagkanten i Vejle. Han ser haven som begyndelsen på noget, der kan brede sig.
»Vi har en skole i Fredericia og en i Horsens. Når vi har prøvet det her, kan vi tage erfaringerne med videre. Så kan vi selv vise, at hvis det kan lade sig gøre her, kan det lade sig gøre alle steder.«
Derfor taler han om skalerbarhed og om de kompetencekataloger, der er undervejs. Manualer, der kan tages ned fra hylden og bruges på andre skoler eller plejecentre, uanset om de ligger i en by eller på landet. Men bag de praktiske redskaber ligger også en drøm.
»Jeg håber, at det kan give flere lyst til at arbejde i velfærdssektoren. Jeg tror faktisk også på det. Og jeg håber, at andre uddannelsesinstitutioner bliver nysgerrige på, hvad vi laver her. For naturen kan noget særligt, og den kan også noget i undervisningen,« slutter direktøren.
SPORT. Når Bjerringbro-Silkeborg i morgen aften løber ind i Middelfart Sparekasse Arena, bliver det samtidig debut for Fredericia HKs nye målmand Sander Heieren. Den 26-årige nordmand er hentet ind som en del af klubbens stærke målmandsteam og står foran sit første officielle møde med klubbens fans.
Heieren er et navn, som mange håndboldkendere allerede har noteret sig, men hans vej ind i sporten er usædvanlig. Han begyndte først som 15-16-årig, efter at have spillet fodbold og stået på mål i mange år. »Jeg begyndte at spille håndbold ret sent. Inden det stod jeg på mål i fodbold, men nogle drengekammerater spillede håndbold og syntes, det var sjovt. Jeg testede det og blev hurtigt forelsket i sporten. Jeg har drevet med det siden og synes stadig, det er pisse sjovt« siger han.
På under ti år er det gået stærkt. Fra de første skridt i håndboldhallen til kampe på højt niveau i både Norge og Danmark og erfaring fra landsholdet. »Det er sjældent, at man ser nogen, der kun har spillet håndbold i ni år, være med på det niveau. Jeg har haft en virkelig god læringskurve« siger han og peger på, at sporten har givet ham oplevelser for livet. »Jeg har fået virkelig meget ud af håndbolden. Gode oplevelser, mange fine bekendtskaber i klubberne og rundt om. Minder for livet, og jeg håber, der kommer mange flere« fortæller han.
For Heieren blev Fredericia et naturligt valg. Klubben har de seneste år markeret sig med flotte resultater, europæiske kampe og en klar ambition om at spille med helt fremme. »Jeg valgte Fredericia, fordi de sidste tre år har været virkelig gode. Det virker som et hold, der kommer til at være i toppen i de kommende år. Jeg har lyst til at være med på den rejse og måske være med til at tage klubben endnu højere op. De spillede Champions League sidste år og skal spille i Europa i år. Det er meget attraktivt, og derfor valgte jeg Fredericia« siger han.
Mødet med klubben og holdet har kun bekræftet hans beslutning. »Jeg er blevet taget imod virkelig godt. Det er en fin gruppe spillere, som har været søde mod mig, og klubben har passet godt på mig. Jeg føler mig meget velkommen« siger han. På banen har optakten til sæsonen været præget af mange kampe og hårdt arbejde. »Vi har haft lidt svært i opstarten, men vi har arbejdet hårdt på at få ting på plads, og jeg synes, vi er kommet et godt stykke på vej. På banen er vi et hold, der skal kæmpe om medaljer, og jeg håber, at vi kan gøre det, for vi ser virkelig skarpe ud« siger han.
Udenfor banen er der også fundet en rytme. Spillerne spiser sammen efter træning, spiller kort og holder sammen som gruppe. »Vi har et godt socialt sammenhold. Vi gør ting sammen, og det betyder meget« siger han.
Når fansene i Arenaen skal lære Sander Heieren at kende som målmand, kan de forvente en spiller med høj energi. »Det er altid svært at beskrive sig selv, men man kan forvente en meget energisk målmand, der spiller med følelserne uden på trøjen. Hvis jeg har en god redning, kan man godt se det, for jeg giver lyd fra mig. Jeg elsker at redde skud fra stregen. Det giver ekstra energi både til holdet og til publikum« siger han.
Ambitionerne for sæsonen er klare. Heieren vil være med til at skubbe Fredericia helt frem i medaljekampen. »Forhåbentlig kan jeg bidrage med mange redninger og være stabil nok til, at vi kan vinde alle kampe, uanset om vi møder Aalborg eller GOG. Jeg håber, jeg kan give den tryghed, som holdet har brug for, både på og uden for banen« siger han.
Debuten mod Bjerringbro-Silkeborg bliver en særlig oplevelse. »De har fået nye spillere, blandt andet en spændende playmaker i Mads Svane, og de spiller meget syv mod seks. Det bliver en udfordring, men jeg synes, vi har gode muligheder for at tage to point. Hvis vi spiller, som vi gjorde mod Hamburg eller Ribe i træningskampene, og skærer ned på de tekniske fejl, så er vi kommet langt« siger han.
For Heieren bliver kampen samtidig første officielle møde med Fredericias fans. »Det betyder alt at få debut på hjemmebane. Jeg er altid meget energisk, men når pointene tæller, så bliver jeg endnu mere tændt« siger han.
Selv om han stadig er ung, ser han klart sine udviklingsområder. »Mit topniveau er ret højt, men jeg mangler stabilitet. Jeg kan have kampe, hvor intet fungerer. Så mit største fokus er at blive stabil, så jeg kan holde et højt niveau over lang tid. Jeg arbejder også på at tage flere langskud, for det giver tryghed til forsvaret, og det vil give os flere redninger« siger han.
Drømmen om landsholdet lever også videre. »Jeg håber, at jeg kan spille mig ind som fast spiller på det norske landshold. Lige nu kæmper vi fire-fem målmænd om pladsen, men hvis jeg kan vise i ligaen og i Europa, at jeg kan stå på et højt niveau, så tror jeg, det er muligt« siger han.
Livet uden for banen i Fredericia har været en positiv oplevelse. »Jeg synes, det er en fantastisk by. Der er meget at opleve. Det er tæt på havet, og der er en lille bykerne, hvor alt er tæt på. Kulturelt er det også godt, med fodbold lige ved siden af arenaen og golfbanen i nærheden. Det kan jeg godt lide« siger han.
Når han ikke står på banen, er det ofte golfkøllen, der bliver fundet frem. »Det bliver tit golf, ellers ser jeg serier. Det er meget det, det går i« siger han.
Til sidst sætter han selv ord på, hvordan folk i Fredericia skal huske ham. »Glad, energisk og aggressiv. Det er de tre ord, jeg vil beskrive mig selv med« siger han.
Og med den indstilling er Sander Heieren klar til at skrive første kapitel i Fredericia HKs sæson. Debuten i morgen bliver begyndelsen på en ny rejse, hvor både klubben og målmanden har store ambitioner.
KLIMAFOLKEMØDET. Fra en teknisk fejl i et laboratorium til en teknologi med potentiale til at ændre den grønne energis fremtid. Sådan kan man beskrive rejsen bag ShipTown og H-Battery, som den fredericianske iværksætter Marie Vedel Lauridsen er medstifter af.
Hun fortæller, at det hele begyndte med en opdagelse, der faktisk var utilsigtet. »Det er Carsten, der står bag opdagelsen. Han arbejdede med elektrolyseceller, og under et forsøg kom han til at kortslutte dem. Det viste sig, at processen begyndte at køre den modsatte vej. Når du har en elektrolyse i modsat retning, så er det faktisk en brændselscelle. Og det blev startskuddet til H-Batteriet« siger hun.
Teknologien har rødder helt tilbage til NASA’s brug af alkaliske brændselsceller i rumfarten, men på jorden har udfordringen været, at CO₂ i luften reagerer med væsken i cellen og forringer effektiviteten. »Det har vi fundet en løsning på. Derfor har vi nu en teknologi, der kan blive banebrydende« fortæller hun.
Marie kom selv ind i projektet gennem sit tidligere arbejde med innovationsprojekter. »Jeg mødte Carsten, da han kom til os med sin idé og spurgte, hvad gør jeg. Jeg hjalp ham med at få udviklingen sat i gang, og jeg så ret hurtigt, at potentialet var enormt. Det skilte sig markant ud fra alt det andet, jeg havde arbejdet med, fordi potentialet for klimaet er så stort« siger hun.
Det, der fangede hende, var ikke kun teknologien, men også realismen i at få den ud på markedet. »For mig handler det om, at teknologier skal kunne finde en plads på markedet. Er det realistisk, og vil folk betale for det. Her kunne jeg se, at H-Batteriet faktisk kunne blive konkurrencedygtigt fra starten« fortæller hun.
Hvor mange nye energiteknologier kræver støtteordninger i en længere årrække, vurderer ShipTown, at H-Batteriet kan stå på egne ben. »Vi kan regne på, at vi allerede er konkurrencedygtige, når vi går på markedet. Det gør os unikke« siger Marie.
Virksomheden har allerede bevist teknologien i lille skala og arbejder nu på at opskalere. »Vi har bevist enheden på mindre skala, og det næste år skalerer vi til 100 kW-moduler. Dem kan vi sætte sammen til megawatt-størrelse, som kan bruges i industrien. I 2027 forventer vi at demonstrere et megawatt-anlæg, og i 2028 er vi klar til markedet« fortæller hun.
Som i mange iværksætterhistorier har rejsen haft sine vendepunkter. Sommeren 2025 markerede et gennembrud. »Vi arbejdede meget hårdt i første halvår af året, hvor vi søgte fonde og talte med investorer. Det føltes som et langt, sejt træk. Men så begyndte svarene at komme i juni, og mange var positive. Pludselig gik det stærkt, og vi oplevede stor interesse fra investorer. Det var et stort vendepunkt for os« siger Marie.
Men usikkerheden har også været en konstant udfordring. »Det har været svært at stå i usikkerheden. Spørgsmålet har hele tiden været, om vi får de midler ind, der gør, at vi kan fortsætte. Nu kigger vi frem mod en ny milepæl i september, hvor vi forventer næste skalering« siger hun.
Hun fremhæver samtidig betydningen af sparring og støtte. »Erhvervshus Sydjylland har hjulpet os med at skabe samarbejder med vidensinstitutioner. Det har været afgørende for at få de rigtige partnerskaber på plads og for at give os lidt støtte undervejs« siger hun.
At stå på scenen til et klimamøde og præsentere H-Batteriet har også været en ny oplevelse. »Det var første gang i sådan en setting, og det var både sjovt og spændende. Det er fedt at nå dertil, hvor vi kan begynde at fortælle om vores løsning« fortæller hun.
ShipTown er allerede nomineret til Årets Iværksætter, og det giver ekstra energi. »Vi er nomineret gennem Middelfart Sparekasse, og det betyder meget. Der skal præsenteres i morgen, så det bliver spændende« siger hun.
For Marie er drivkraften klar. »Jeg synes, det er enormt spændende at arbejde med grøn energi. Det gør mig glad hver dag at være med til at skabe en løsning, der kan gøre en reel forskel« siger hun.
Fra en teknisk fejl til en teknologi med globalt potentiale er H-Batteriet nu godt på vej. Og for Marie Vedel Lauridsen er det ikke bare en iværksætterdrøm, men et bidrag til den grønne omstilling.
