14 C
Copenhagen
søndag 1. juni 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regn, hagl og torden præger weekendvejret

Af
Andreas Andreassen
-
0

VEJR. Weekenden begynder både køligt og vådt, og det ustadige vejr ser ud til at fortsætte de kommende dage. Det oplyser DMI.

Fredag morgen lagde flere steder i det centrale Jylland ud med temperaturer helt ned til minus 1,7 grader, men det kolde vejr blev hurtigt afløst af regn og kraftige byger, der flere steder kan indeholde både hagl, torden og kraftige vindstød.

Især i løbet af fredag eftermiddag ventes nogle af bygerne at være ekstra kraftige. Det er særligt områderne omkring Nordjylland, Djursland, Fyn, Sjælland samt Lolland, Falster og Møn, som bliver hårdt ramt. Selvom nogle af bygerne nærmer sig skybrudsintensitet, forventer DMI dog ikke deciderede skybrud, da bygerne hurtigt bevæger sig videre.

Trods det ustadige vejr vil solen også titte frem i kortere perioder fredag eftermiddag.

Lørdag byder på opklaring

Lørdag fortsætter med ustabilt vejr, men i løbet af dagen aftager bygerne gradvist, og om eftermiddagen kan man flere steder glæde sig over enkelte solstrejf. Vinden aftager ligeledes og drejer mod syd og sydvest, hvilket vil give en mere behagelig afslutning på dagen.

Nyt regnvejr søndag

Men glæden varer kort: Søndag venter nemlig endnu en omgang regn, når et større regnvejr bevæger sig ind over landet fra vest. Ifølge DMI rammer regnen først Vestjylland i løbet af natten til søndag og når til Sjælland søndag eftermiddag, før den slutter af på Bornholm søndag aften.

Alt i alt anbefales det at holde godt øje med vejrradaren, før man begiver sig udendørs denne weekend.

Ny kræftplan vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

SUNDHED. Regeringen har netop præsenteret Kræftplan V, der modtages positivt hos både Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Den nye kræftplan sætter særligt fokus på senfølger efter kræft og styrker forebyggelsen markant.

Kræftplan V indeholder en række konkrete initiativer, blandt andet etablering af generelle senfølgeklinikker i alle regioner og en styrket indsats inden for rehabilitering af kræftpatienter.

Senfølgeklinikker til hele landet

Hos Kræftens Bekæmpelse vækker beslutningen om senfølgeklinikker stor glæde. Det er en mærkesag, organisationen har arbejdet på i mange år.

»Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det har både patienter og Kræftens Bekæmpelse længe efterlyst. Det er så vigtigt, at hjælpen ikke stopper, når selve kræftbehandlingen gør det,« siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Flere end 396.000 danskere lever med eller efter kræft, og ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelser oplever syv ud af 10 kræftoverlevere senfølger i større eller mindre grad. Senfølger kan både være fysiske, psykiske og sociale og har betydelig indflydelse på livskvaliteten.

»Senfølger er ikke kun en voksende sundhedsudfordring, men også en samfundsudfordring. Derfor er det virkelig positivt, at senfølgeindsatsen får et nationalt løft,« siger Jesper Fisker.

Bedre rehabilitering hos kommunerne

Også kommunernes rehabiliteringsindsats styrkes med den nye kræftplan. Rehabilitering handler om at hjælpe kræftpatienter med at vende tilbage til en normal hverdag efter sygdom og behandling, både fysisk, socialt og psykisk.

»Det er vigtigt med en tværfaglig og koordineret indsats, hvor kommunerne spiller en central rolle,« forklarer Jesper Fisker og understreger, at den nye kræftplan sikrer en mere målrettet rehabilitering.

Forebyggelse får afgørende fokus

Forebyggelse er også et vigtigt element i Kræftplan V, og det glæder Kræftens Bekæmpelse, der tidligere har efterlyst større fokus på området.

»Det giver sig selv, at forebyggelse skal være en del af en kræftplan, og det er jeg glad for, at regeringen også mener. Der er meget at vinde – både for den enkelte og for samfundet – hvis vi sætter ind i tide,« siger Jesper Fisker.

Kræftplanen indeholder blandt andet forslag om aldersgrænse på 18 år for solariebrug, begrænset salg af tobak og nikotinprodukter samt forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.

»Det er alt sammen gode initiativer, der sender et klart signal om, at regeringen har ambitioner med forebyggelsen,« siger Jesper Fisker.

Regionerne klar til at løfte opgaven

Hos Danske Regioner bliver Kræftplan V også godt modtaget. Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, roser planen for dens brede indsatsområder, men understreger samtidig, at der bliver behov for flere ressourcer fremover.

»Kræftplanen styrker de rigtige områder. Regionerne er klar til at løfte ansvaret og føre planen ud i livet,« siger Anders Kühnau.

Han påpeger samtidig, at der bliver stadig større behov for behandlingskapacitet, da antallet af kræftpatienter vil stige i takt med, at vi bliver flere ældre borgere.

»Vi får med planen en videreførsel af de midler, vi tidligere har fået til kræftområdet, og det er godt. Men desværre vil bevillingen falde gradvist over tid, og det bekymrer os. Regionernes behov for behandlingskapacitet bliver større i fremtiden,« siger Anders Kühnau.

Danske Regioner glæder sig dog over initiativerne inden for forebyggelse, især begrænsning af nikotinprodukter og den kommende 18-års aldersgrænse for solarier, der kan forebygge modermærkekræft.

»Det er gode tiltag, der kan gøre en reel forskel for folkesundheden på længere sigt,« siger Anders Kühnau.

Kræftplan V er den femte af slagsen, siden den første kræftplan blev vedtaget for 25 år siden, og den fortsætter den positive udvikling med forbedret overlevelse og større fokus på livet efter kræft. Nu venter arbejdet med at omsætte planen til handling rundt omkring i landet.

Markant forskel på kvaliteten i danske børnehaver

Af
Andreas Andreassen
-
0

VIDEN. En ny national kvalitetsundersøgelse viser, at der er betydelige forskelle på det pædagogiske læringsmiljø, som børn oplever i danske børnehaver. Undersøgelsen, som er udført af VIVE og EVA for Børne- og Undervisningsministeriet, peger på, at kvaliteten varierer markant mellem institutionerne.

I cirka én ud af ti børnehaver vurderes kvaliteten som »god«, hvilket indebærer, at børnene oplever anerkendende og støttende samspil, hvor deres trivsel, læring, udvikling og dannelse understøttes i høj grad. I modsætning hertil vurderes næsten tre ud af ti børnehaver til at have et »utilstrækkeligt« pædagogisk læringsmiljø. Her er støtten til børns trivsel og udvikling markant lavere, og børnene risikerer at møde mindre sensitive medarbejdere, færre meningsfulde aktiviteter og begrænset støtte i leg og fællesskaber.

Undersøgelsen fremhæver eksempler fra virkeligheden. Anna, der går i en børnehave med »god« kvalitet, modtages varmt efter flere dages fravær med kram og tydelig omsorg fra personalet. Omvendt møder Oscar i en børnehave med »utilstrækkelig« kvalitet en mere reserveret modtagelse, hvor han overlades mere til sig selv med sin gråd.

»Vi ved fra forskningen, hvor vigtigt samspillet mellem personale og barn er for barnets tryghed, udvikling og trivsel. Derfor er det problematisk, når samspillene med medarbejderne ikke alle steder giver børnene mulighed for at blive mødt og hjulpet i deres følelser,« siger Dina Theis Madsen, områdechef for dagtilbud på EVA.

Størstedelen af børnehaverne (seks ud af ti) placerer sig midt imellem disse ekstremer med en »tilstrækkelig« kvalitet. Her passes børnene forsvarligt, men institutionerne formår ikke i nævneværdig grad at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner.

Normering spiller også en afgørende rolle i undersøgelsen. På observationsdagen varierede antallet af børn pr. medarbejder betydeligt, fra under fire børn pr. medarbejder til steder med mere end 11 børn pr. medarbejder. Gennemsnittet lå på 7,9 børn pr. pædagogisk personale hen over dagen.

Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef fra VIVE, fremhæver betydningen af kvalificeret personale:

»Vi kan se en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale på observationsdagen og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Det gælder særligt i eftermiddagstimerne, hvor høj kvalitet ofte hænger sammen med, at en pædagog er til stede.”

Undersøgelsen peger på seks nationale udviklingsbehov: anerkendende samspil og relationer, støtte til børns indbyrdes samspil, bedre legemuligheder, opmærksomhed på børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner, samt bedre fysiske omgivelser, der fremmer leg og fordybelse.

»Det er afgørende, at vi nu handler på denne nye viden og støtter op om kvalitetsudvikling, især hvor kvaliteten vurderes som utilstrækkelig,« siger Dina Theis Madsen.

Rapporten er baseret på observationer fra 185 stuer i 100 daginstitutioner over hele landet og udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud

Tømrermester: Lærlinge med forretningsforståelse er en gevinst

Af
Redaktionen
-
0

UDDANNELSE. Momsregler, virksomhedsformer og forretningsstrategi. Det lyder som emner på handelsskolen, men er nu blevet en integreret del af tømreruddannelsen på EUC Lillebælt i Fredericia. Uddannelsen har indledt et samarbejde med Sparekassen Kronjylland i Kolding, der hjælper med at klæde de kommende tømrere på til et eventuelt liv som selvstændige – og det er eleverne glade for.

»Det giver os nogle gode redskaber til et liv som selvstændige og samtidig en større forståelse for vores læresteds forretning,« siger Anders Schjødt, der er 28 år og tømrerlærling hos Tømrermester Jan Kristensen i Børkop.

Tømrerlærling Anders Schjødt føler sig bedre klædt på til måske en dag at skulle være selvstændig tømrermester. Foto: PR

Frustration over manglende forretningsforståelse

Cirka en tredjedel af eleverne på tømreruddannelsen ender som selvstændige på et tidspunkt i deres arbejdsliv. Anders Schjødt kan også sagtens forestille sig at gå den vej, og føler sig nu bedre klædt på.

»Vi har for eksempel fået indsigt i de forskellige virksomhedsformer, så vi kan vurdere, om vi skal starte med en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS,« siger han.

Det er også en gevinst for elevernes læresteder, at de unge får en større forståelse for at drive forretning. Det fortæller tømrermester Daniel Lynggaard, medejer af virksomheden Lynggaard & Bødker. Han har haft adskillige lærlinge igennem forløbet.

»Vi har tidligere været frustrerede over, at lærlingene mangler en forståelse for, hvilke udgifter der er i en virksomhed. Nu kommer de tilbage med en større forståelse for forretningen og en større ansvarlighed,« siger han.

Der er tilfredshed med det nye tiltag hos tømrermester Daniel Lynggaard, medejer af virksomheden Lynggaard & Bødker. Foto: PR

Kloge hænder og kloge hoveder

Det er John Bruun Lyng, uddannelsesleder på tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, der har inviteret pengeinstituttet indenfor. Han forklarer, at undervisningen får mere vægt, når det er bankfolk, der underviser i livet som selvstændig – og at målet er at klæde eleverne bedst muligt på til den fremtid, der venter.

»Vi skal have dygtigere håndværkere, der kan bruge både hovedet og hænderne,« siger han og fortsætter:

– Vi vil sikre, at de står stærkt både i medgang og modgang, for byggebranchen byder ofte på udfordringer. Det er vigtigt, at de ved, hvordan man driver en forretning bæredygtigt og ansvarligt,« siger han.

Det er John Bruun Lyng, uddannelsesleder på tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, der har inviteret pengeinstituttet indenfor. Foto: PR

Hos Sparekassen Kronjylland er man glade for at bidrage til den lokale udvikling ved at uddanne fremtidens erhvervsdrivende. Det fortæller senior erhvervsrådgiver Peter Bruun Olsen, der har været med på samtlige forløb med tømrereleverne.

»Kan vi klæde dem godt på og give dem en større forståelse for blandt andet forretningsmodeller og forretningsstrategi, er der større sandsynlighed for, at de lykkes. Samtidig er de bedre forberedt på en fremtidig dialog med deres finansielle samarbejdspartner. Det er ikke kun godt for dem, men også godt for lokalområdet og for samfundet som helhed – og selvfølgelig også godt for os som Sparekasse,« siger han.

Fredericia Havns hemmelige kraftcenter: Møllebugten og det store eksporteventyr

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. I tredje del af artikelserien om ADP’s udvikling fortæller CEO Rune Rasmussen om havnens drift og betydning i Møllebugten, hvor havnens historiske og praktiske rolle for både Fredericia og resten af Danmark tydeligt kommer frem.

Møllebugten har en lang historie, der går helt tilbage til midten af 70’erne. Rune Rasmussen fortæller levende om områdets udvikling gennem tiden:

»Møllebugten er fra før jeg blev født. Jeg tænker, vi er tilbage i omkring 76-77. Vores formand plejer at sige, at han gik i korte bukser derovre, og vores gamle landinspektør Søren badede her ved siden af Møllebugten, da han var knægt,« siger Rune Rasmussen.

Traditionel havnedrift med stor betydning

I dag er området centrum for traditionel havnedrift med stor økonomisk betydning for både byen og det nationale erhvervsliv.

»Nu er vi virkelig der, hvor det bliver meget traditionel havnedrift. Fredericia Shipping bruger meget tid herovre. Det er stålruller, stålplader – det kunne være stålplader til vindmølleindustrien. Det er færgelejer til klapbetjening. Det er banevogne, der kommer ind og bliver losset og lastet med alle former for gods. Det kunne være træ til byggecentrene,« forklarer Rune Rasmussen.

Han understreger samtidig havnens betydning for infrastrukturen, hvor skibstransport sparer vejene for tusindvis af lastbiltransporter.

»Nogle af de store skibe, der ligger ude på Skandsø Odde eller herinde på havnen – de allerstørste, de ligger ude på Skandsø Odde – rummer omkring 100.000 tons eller lidt mere. Den last, der ligger i sådan et skib, svarer til omkring 3.000 lastbiler. Hvis vi ikke havde den infrastruktur, skulle varerne køres rundt. Og det er bare i Fredericia. Prøv at se på den belastning, det ville være, hvis ikke vi havde havnene,« pointerer han.

Korn og stål – eksport i stor skala

Et af de vigtige eksportvarer fra havnen er dansk korn, som bliver eksporteret i specielle containere med indvendige poser. Her kan Fredericia Shipping håndtere store mængder effektivt.

»I perioder kan det godt være flere hundrede containere om ugen med dansk korn, der bliver eksporteret på den måde,« siger Rune Rasmussen og fortsætter med at beskrive størrelsesforholdet mellem skibe og lastbiler:

»Når der kommer et skib ind, så er der mellem 20.000 og 30.000 tons i sådan et skib. Én lastbil må maksimalt køre med én stålplade ad gangen. Én plade, én lastbil. Så der går mange mennesker på arbejde hernede hver eneste dag.«

Han understreger også, at arbejdet på havnen har klare regler, som respekteres af alle, der færdes der:

»Når vi er hernede i vores biler, så er det kranerne, udstyret og lastbilerne, der altid har første ret. Vi flytter os altid for dem. Det er dem, der går på arbejde.«

Moderne faciliteter med historiske rødder

Under turen gennem området forklarer Rune Rasmussen også om de historiske haller og siloer, der stadig er i brug. Det tidligere KFK-anlæg, nu kaldet Fredericia Green Terminal, er et eksempel på effektiv logistik:

»Fantastiske haller, fantastisk infrastruktur, som har været her siden Møllebugten blev bygget. Det er 40 år gammel infrastruktur her. Noget af det seneste er siloer, der kan tørre og opbevare korn, og alt er forbundet hele vejen ud til kanten med transportbånd. Alt det, der ligger i siloerne, kan eksporteres direkte ud over kanten.«

Han fremhæver også, hvordan moderne faciliteter understøtter en mere effektiv og bæredygtig drift:

»Alt er ikke på lastbiler, det kommer også direkte til skibe og videre ud på verdensmarkedet.«

På den måde er havnen i Fredericia ikke blot en lokal arbejdsplads, men en nøglespiller i international handel, der bidrager til både lokal og global bæredygtighed

Se med her

Artiklen er tredje del af en større serie om ADP’s udvikling med CEO Rune Rasmussen, der sætter ord og perspektiver på havnens afgørende rolle for byen og Danmark.

Pigers karakter-boom skyldes én særlig ting ved folkeskolens prøver

Af
Redaktionen
-
0

UDDANNELSE. Pigerne scorer fortsat højere karakterer end drengene ved folkeskolens afgangseksamen, men nu viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, at det især er de nyere eksamensformer, hvor eleverne skal forberede sig grundigt før selve eksamen, der får forskellen til at vokse.

Siden 2008 er forskellen mellem drenges og pigers afgangskarakterer vokset fra 0,5 til 0,9 karakterpoint. Mens begge køn generelt klarer sig bedre, er pigernes karakterer steget markant mere end drengenes – og forskellen fortsætter med at vokse.

ROCKWOOL Fondens analyse viser, at hele 90 procent af den stigende forskel kan forklares med to specifikke eksamensformer, her mundtlig dansk og den tværfaglige fællesprøve i naturfag. Det skyldes ifølge analysechef Mille Bjørk, at disse prøver trækker på særlige akademiske færdigheder som fordybelse og evnen til at forberede et grundigt oplæg.

»Vores resultater viser, at pigerne især klarer sig godt ved de nye prøver, hvor eleverne forbereder deres eksamen flere uger i forvejen. Her skal eleverne i dybden med et emne, og mere akademiske færdigheder er i spil. Evner som høj selvdisciplin kommer især eleverne til gavn i den forberedende del. Der er altså en kønsmæssig slagside i den her type prøver,« siger Mille Bjørk i kølvandet på analysens resultater.

Forberedelse gør forskellen

Tidligere skulle eleverne trække et ukendt emne på selve eksamensdagen og efter kort forberedelse præsentere det for censor og lærer. Men med de nyere eksamensformer trækker eleverne et emne mindst en måned i forvejen og skal herefter udarbejde en problemstilling, som de forbereder grundigt hjemmefra.

Analysen peger på, at piger klarer denne forberedende opgave betydeligt bedre end drenge. Over halvdelen (54%) af karakterforskellen skyldes netop fællesprøven i naturfag, der blev indført i 2017, mens prøven i mundtlig dansk, der blev ændret i 2007, står for godt en tredjedel (36%) af forskellen.

Mille Bjørk påpeger, at prøverne i høj grad stiller krav til evner som selvdisciplin, planlægning og analytisk tænkning – færdigheder, hvor piger typisk klarer sig bedre.

»Vi tolker resultaterne sådan, at folkeskolens afgangseksamen nu i højere grad tester nogle færdigheder, som piger typisk er bedre til end drenge. Pigerne er dermed ikke kun blevet fagligt dygtigere end drengene, de leverer også samlet set bedre, fordi det er en prøveform, der passer godt til deres færdigheder.«

Politisk debat om prøveformerne

Den stigende forskel mellem drenge og pigers karakterer har længe været et omdiskuteret emne politisk. Og med beslutningen i marts 2025 om at skærpe adgangskravene til gymnasiet, får forskellen endnu større betydning.

»De færdigheder, der testes med de nye prøver, kan sagtens være de helt rigtige til et arbejdsmarked og uddannelsessystem, som i høj grad efterspørger akademiske færdigheder og evnen til samarbejde og selvstændighed. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være en kønsmæssig slagside,« hævder Mille Bjørk og tilføjer:

»Vil man gøre den øgede kønsforskel mindre, skal man enten se på prøverne og deres sammensætning eller på tilrettelæggelsen af undervisningen, så de elever, der halter bagefter på færdigheder, som de nye prøveformer kræver, lærer at mestre dem i højere grad.«

En ekspertgruppe, nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, kom allerede i 2024 med anbefalinger om at mindske kønnenes forskellige præstationer i uddannelsessystemet. En ny ekspertgruppe blev desuden nedsat i slutningen af 2024 for at komme med anbefalinger til forbedring af folkeskolens prøver.

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

Af
Redaktionen
-
0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

Nyt stenrev ved Gl. Ålbo skal skabe liv i Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

NATUR. Forårssolen skinnede gavmildt over Lillebælt, da Koldings nyeste stenrev torsdag blev officielt indviet ved Gl. Ålbo. Revet, der har fået navnet »Shipters Rev«, er etableret som en del af kommunens indsats for at forbedre det lokale vandmiljø og skabe flere attraktive muligheder for dykkeroplevelser.

Revet, der blev bygget i januar, er Koldings tredje stenrev og blev med det samme taget i brug af omkring 15 dykkere under indvielsen. Det nye rev skal gøre området omkring Gl. Ålbo endnu mere attraktivt for både lokale og udenbys dykkere, der allerede i dag rejser langvejs fra for at opleve undervandslivet i Lillebælt.

Gl. Ålbo har tidligere markeret sig internationalt som en populær dykkerdestination og var i januar i år nomineret til en international Dive Award ved vandsportsmessen Boot Düsseldorf i Tyskland, hvor destinationen opnåede en imponerende andenplads efter Malta og foran Indonesien.

Stenrevet skal styrke biodiversiteten og forskningen

Kolding Kommune har etableret revet gennem Kolding Stenbank med støtte fra kommunens budget for 2025. Stenrevet skal forbedre biodiversiteten ved at skabe skjule- og levesteder for et væld af havets arter – lige fra små kutlinger til hummere, torsk og endda marsvin.

»Store sten, der kan skabe leve- og skjulesteder for livet under overfladen, er nemlig en mangelvare i de kystnære havområder,« forklarer Jørn Chemnitz, formand for Kolding Stenbank og udvalgsformand for Natur, Miljø og Klima i Kolding Kommune.

Det nye rev. Foto: Kolding Kommune

Årsagen til manglen er historisk stenfiskeri, der gennem 1900-tallet udtømte mange af de danske farvande for store sten, hvilket har haft negative konsekvenser for den marine biodiversitet.

»Det glæder mig, at vi nu har fire stenrev langs med Kolding Kommunes kystlinje, og det femte er i pipeline. Det er en af de helt vigtige indsatser, da stenrev har stor betydning for havets biodiversitet. Det er selvfølgelig ikke en indsats, der kan stå alene, men vi kan se, at de stenrev, der blev etableret for år tilbage i Lillebælt, allerede nu har vist deres værd,« fortæller Jørn Chemnitz.

Under indvielsen holdt den tyske forsker Hubert Pinto de Kraus fra Tauchsportzentrum ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel en tale. Universitetet er ét af flere, som fremover vil benytte revet til forskning og feltkurser. Resultaterne fra deres arbejde vil være afgørende for at forstå revets betydning for fiske- og dyrelivet og hjælpe kommunen i den videre udvikling af vandmiljøet.

Kendte eventyrere gav revet navn

Eventyrerne Emil og Theis Midé Erichsen, kendt fra TV2-serien »Kurs mod fjerne kyster«, var sammen med Martin Pedersen fra Gl. Ålbo Camping og Jørn Chemnitz med til at afsløre navnet »Shipters Rev«. Navnet stammer fra en fiktiv karakter i tøjfirmaet Lakors univers. Bag Lakor står blandt andre designeren Lasse Kornum, som er født og opvokset i Kolding, og Emil Midé Erichsen.

Dykkere, heriblandt eventyrerne Emil og Theis Midé Erichsen, hoppede i vandet og besøgte revet. Foto: Kolding Kommune

Lakors tilknytning til revet begyndte med et sponsorat til Kolding Stenbank via salg af specialdesignede t-shirts. Emil Midé Erichsen besøgte selv området for et par år siden og kunne se, hvordan et mindre rev tæt ved har forbedret den lokale biodiversitet.

Fakta om Shipters Rev

  • Opført med 3.000 tons store klippesten fra Norge.
  • Revet rager flere steder op til 4 meter over havbunden.
  • Dybden varierer fra 6-15 meter, velegnet for både begyndere og erfarne dykkere.
  • Revet skaber skjule- og levesteder for arter som hummere, torsk, tangskove og marsvin.
  • Finansieret via Kolding Kommunes Budget 2025.

EM 2026: Danmark trækker spændende gruppe – og får hjemmebanefordel i Boxen

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.

»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.

Genkendelige og nye modstandere

Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.

»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.

Potentielt gyser i mellemrunden

Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.

»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.

Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.

»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.

Grupperne ved EM 2026:

🔹 Gruppe A:
Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien

🔹 Gruppe B (Danmarks pulje):
Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien

🔹 Gruppe C:
Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine

🔹 Gruppe D:
Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz

🔹 Gruppe E:
Sverige, Kroatien, Holland, Georgien

🔹 Gruppe F:
Ungarn, Island, Polen, Italien

EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.

Regeringen åbner for atomkraftdebat: Vil undersøge potentialet i nye teknologier

Af
Andreas Andreassen
-
0
Troels Lund Poulsen. Foto: AVISEN

POLITIK. Efter årtiers politisk berøringsangst ser regeringen nu nærmere på atomkraftens rolle i fremtidens energiforsyning. Ifølge Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tiden kommet til at tage en saglig debat om emnet, og regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse, der skal afdække både risici og potentiale ved de nyeste former for atomkraftteknologi.

»Atomkraft har i årtier været et tabu i dansk energipolitik. Det ændrer sig nu,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på sociale medier.

Han understreger, at flere danske virksomheder allerede arbejder med udviklingen af ny atomteknologi, og at det derfor er naturligt at tage næste skridt: en grundig og oplyst analyse.

»Vi kan ikke bare ophæve et 40 år gammelt forbud uden at have styr på fakta. Men vi kan heller ikke ignorere, at teknologien har udviklet sig markant, og at verden omkring os kalder på nye løsninger,« skriver han.

Formålet med analysen er at skabe et solidt fagligt grundlag for at vurdere, om atomkraft skal spille en rolle i fremtidens danske energiforsyning. Troels Lund Poulsen understreger dog, at der ikke er tale om planer om store, klassiske atomkraftværker som dem, man kender fra Sverige eller Tyskland.

»Jeg ser ikke for mig, at vi skal bygge store, konventionelle atomkraftværker som i Sverige og Tyskland. Men vi skal heller ikke lade en forældet frygt diktere vores energipolitik,« lyder det fra forsvarsministeren.

Analysen bliver det første konkrete skridt i en ny kurs i dansk energipolitik, hvor atomkraft ikke længere automatisk er udelukket som løsning i kampen for en stabil, grøn og fremtidssikret energiforsyning.

1234...281Side 3 af 281
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER