Kesi og HUGORM fuldender årets line-up for Grøn 2024

0

Det er et stort og kraftfuldt punktum, der bliver sat på årets program, når Muskelsvindfonden og Tuborg i dag løfter sløret for årets to sidste artister. Der er lagt op til en kæmpe fejring af dansk livemusik, når Kesi og HUGORM sammen med Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 drager på turné fra den 18.-28. juli.

Billetsalget til årets grønne koncerter er kommet historisk flot fra start, og i løbet af den seneste uge har arrangørerne kunne melde udsolgt i først Valby i lørdags og senest Næstved i mandags. Det er cirka to måneder tidligere end i 2023, og dermed det tidligste tidspunkt nogensinde, at Grøn har kunnet melde nogen byer udsolgt.

Med dagens offentliggørelse af Kesi og HUGORM er alle årets otte artister til Grøn 2024 offentliggjort.

Gigantisk gadefest på Grøn

Oliver Kesi Chambuso, bedre kendt under navnet Kesi, er et af de største navne i dansk musik, og trods sin unge alder har han allerede opnået stor succes med utallige hits og udsolgte koncerter. Kesi debuterede som 18-årig i 2011 og har siden gennembrudshittet “Søvnløs” i 2014 siddet tungt på toppen af hitlisterne. Hitmageren er stadig uundgåelig på de danske radiostationer og hitlister, hvor han står bag kæmpehits som “Kom Over”, “Følelsen”, “Blå Himmel” og ikke mindst en af landets allerstørste hits “Ibiza”. Gennem de seneste 13 år har Kesi akkumuleret næsten 900 mio. streams – et tal som kun en lille håndfuld af danske artister kan komme i nærheden af.

Da rapperen fra Nørrebro for første gang stod på den grønne scene i 2019, blev publikum inviteret indenfor til en vaskeægte gadefest. I sommeren 2023 markerede Kesi for alvor sin plads som landets ukronede hitkonge, da han lagde Roskilde Festivals Orange Scene ned med Camp Kesi. Nu er han igen klar til at tage på turné med sin usammenlignelige energi på en scene- og der er lagt op til en gigantisk hitparade, når han går på scenen på Grøn til sommer:

– Grøn for mig betyder sammenhold, der betyder hygge og det betyder fællesskab. Jeg glæder mig til at komme ud og nyde en masse gode dage med en masse gode mennesker, både foran og bag ved scenen, udtaler Kesi.

HUGORM snor sig ind på den grønne scene

Med Simon Kvamm i front kom rocktrioen HUGORM overbevisende ud af deres skjul i 2020 med den anmelderroste EP: “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”. Debut-EP’en opnåede hurtigt en særlig stjerneplads blandt fans, og trioen har siden markeret sig på den danske musikscene med et utal af fantastiske live-optrædener på blandt andet Smukfest, Tinderbox og totalt udsolgte shows på adskillige af landets største spillesteder.

Sidste år høstede rockbandet prisen for Årets Danske Rockudgivelse med hjem til GAFFA-Prisen 2023 for deres anmelderroste studiealbum “TRO, HUG & KÆRLIGHED”. Rocktrioen afsluttede 2023 med en fuldkommen udsolgt turné i fællesskab med komikeren Frank Hvam. HUGORM er som en slange med vokseværk og tager til efteråret på en arena-turné, der kulminerer i et kæmpe show i Royal Arena til november. Inden da gælder det rockgruppen fra Klitmøllers debut på Grøn til sommer, hvor HUGORM vil slå det grønne publikum omkuld med deres intense liveperformance og spektakulære sceneshow.

Bandet udtaler:

– Det er kæmpestort for HUGORM at komme på Grøn. Vi har brugt et par år på at finde vores musikalske ståsted og ikke mindst få nogle koncert-kilometer i benene, og nu føler vi os klar til at komme ud til alle de mennesker, Grøn er en platform til at nå. Og vi føler os overbeviste om, at HUGORM for dem vil være et vitamin-boost, de ikke vidste, de gerne ville have!”

Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater

0

Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.

Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.

Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.

I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.

– Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes

Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.

Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.

– Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.

abel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister

Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.

UddannelseForventet livsindkomst i 1997Forventet livsindkomst i 2022
Kontor         13,1 mio. kr.         17,0 mio. kr.
Elektriker         16,5 mio. kr.         21,3 mio. kr.
Maskinmester         19,5 mio. kr.         26,7 mio. kr.
Sygeplejerske         14,1 mio. kr.         17,8 mio. kr.
Humaniora-kandidat         16,2 mio. kr.         18,3 mio. kr.
Civilingeniør         26,7 mio. kr.         29,1 mio. kr.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Bredt samarbejde i Syddanmark skal få flere til at blive sygeplejersker

0

En analyse viser, at det danske samfund kommer til at mangle 8.200 sygeplejersker i 2030, hvis ikke der bliver gjort noget. De syddanske kommuner, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, UC SYD og Region Syddanmark har derfor i fællesskab taget udfordringen op for at sikre, at der også i fremtiden er sygeplejersker nok.

Danmark kommer til at mangle sygeplejersker, hvis ikke flere vælger at tage uddannelsen. Derfor er Region Syddanmark, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UC SYD, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole og de syddanske kommuner gået sammen om en ny kampagne, der skal få flere til at vælge sygeplejefaget til.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, siger:

– Jeg er glad for, at vi er så mange aktører, som samarbejder om denne kampagne. Det vidner om, at det er en vigtig sag, og jeg håber, at vi med kampagnen kan sætte fokus på, hvor meningsfyldt sygeplejerskefaget er, og at flere dermed får lyst til at søge ind på studiet. Vi har lige nu de sygeplejersker, som vi skal bruge, men når vi ser ud i horisonten, så er vi bekymrede.

En analyse fra Danske Professionshøjskoler i 2021 viste, at Danmark vil mangle over 8.000 sygeplejersker i 2030, og de seneste år har der været et bekymrende lavt optag på sygeplejerskeuddannelserne.

Flere som dig

Biografgængere vil i hele maj måned blive mødt med videospots i alle de syddanske biografer. Filmene viser mødet mellem tidligere patienter og deres sygeplejersker, og de viser, hvor stort et aftryk sygeplejerskerne sætter hos de mennesker, som de hjælper.

Ud over videospots i biograferne vil syddanskerne også møde kampagnen i busser og tog samt på de sociale medier. Kampagnen sætter fokus på det vigtige arbejde, som sygeplejerskerne udfører, og som sætter uudslettelige spor i deres patienter, hvad enten de arbejder i kommunerne, i regionerne eller et helt tredje sted.

Formand for KKR Syddanmark og borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen (S) siger:

– Sygeplejerskernes faglighed er helt afgørende for vores velfærdssamfund, og de fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet at være i berøring med sundhedsvæsenet og føle os sårbare. I de situationer gør sygeplejerskers professionalisme og empati en verden til forskel for os, og det er den forskel, vi gerne vil belyse i kampagnen.

Under kampagnesloganet ”Flere som dig” vil samarbejdspartnerne sætte fokus på nogle af de mange tusinde sygeplejersker, der gør en forskel for andre hver eneste dag. For det er flere som Lone, Charlotte, Morten og alle de andre sygeplejersker, som hver dag tager sig af borgere og patienter, som Danmark har brug for flere af.

Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark John Christiansen forklarer:

– Der er behov for en ny fortælling om sygeplejerskefaget – både i forhold til hvad jobbet som sygeplejerske faktisk indeholder og i forhold til alle de muligheder, en uddannelse som sygeplejerske giver adgang til. Der er så mange forskellige specialer og områder, man kan arbejde inden for, og der er utallige arbejdspladser, som ansætter sygeplejersker. Derfor er vi gået med i kampagnen.

En akademisk uddannelse med mange muligheder

Der er cirka 50.000 sygeplejersker, som har beskæftigelse i Danmark, og størstedelen arbejder på sygehuse, i hjemmeplejen, i lægekonsultationer eller lignende, men der er også sygeplejersker, der arbejder i fængsler, i medicinalindustrien, i uddannelsessektoren og mange andre steder.

Direktør for Området for Sundhed ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole Kim Bøg-Jensen siger:

– Vi har allerede et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de største af sygeplejerskernes kommende arbejdspladser. Det betyder, at vi er sammen om at udvikle fagligheden blandt kommende generationer af sygeplejersker. Denne fælles kampagne er bare endnu et eksempel på, hvordan vi løfter opgaven i fællesskab.

Der er sket meget, siden de første danske sygeplejersker blev uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863. Inden da blev sygepleje udført af ufaglærte kvinder, mens både kvindelige og mandlige sygeplejerskestuderende i dag undervises på bachelorniveau i en lang række fag som eksempelvis psykologi, anatomi, farmakologi, sygdomslære, etik og jura. Sygeplejerskeuddannelsen er adgangsgivende til en række kandidatuddannelser, ligesom en del sygeplejersker vælger at gå ledelsesvejen, blive forskere eller vælger en helt anden vej i arbejdslivet efter endt uddannelse.

Direktør for samfund & sundhed ved UC SYD Anette Nicolaisen siger:

– Vi står i en alvorlig situation, hvor der er for få, der vælger at læse til sygeplejerske, og det er en potentiel trussel mod sundhedsvæsenet i hele vores landsdel. Uden dygtige sygeplejersker får vi et svækket lokalt sundhedsvæsen. Et stærkt samarbejde med aftagerfeltet skal sikre, at det bliver attraktivt at læse til sygeplejerske, og at nyuddannede sygeplejersker er rustet så godt som overhovedet muligt til det arbejdsmarked, de træder ind i. Ellers risikerer vi, at for mange forlader faget igen.

Krigene fylder hos Villy Søvndal

0

En af de ting, der fylder meget hos SF’s EP-kandidat, Villy Søvndal, er krigene i Europa. Det fortalte han blandt andet til 1. maj-arrangementet i Fredericia i Tøjhusets baggård.

Traditionen tro samledes fagbevægelsens partier i Tøjhusets baggård, hvor det var muligt at forsyne sig med noget koldt at drikke og pølser, og ikke mindst for en snak med de forskellige partier, der også havde opsat en stand.

Blandt talerne til arrangementet for Fredericias borgmester, Christian Bro (A), EP-kandidat Selma Bolø (Ø), EP-kandidat Andi Hellbo Sejersen (A) og EP-kandidat Villy Søvndal (F). 

Det helt store trækplaster var Villy Søvndal, der var sidste taler klokken 16:15. Søvndal har en fortid i Folketinget, Regionsrådet og senest Kolding Byråd, som han officielt trådte ud af den 30. april for at hellige sig til EP-valgkampen.

Under talen satte Villy Søvndal blandt andet fokus på krigene i Europa. 

Se her et interview med Søvndal:

Bent Jensen: Sport og penge kan ikke skilles ad

0

I hjertet af Fredericia Håndboldklubs kommende europæiske eventyr står thansen-grundlæggeren, Bent Jensen. En mand hvis engagement og vision har været afgørende for Fredericia Håndboldklub. Med en ny femårig hovedsponsoraftale med Middelfart Sparekasse står Jensen og FHK på tærsklen til nye højder, klar til europæisk håndbold i den kommende sæson. Den nye sponsoraftale markerer en vigtig milepæl, hvor Jensen og co sætter trumf på genrejsningen af fredericiansk håndbold.

Det lå i luften, at der var noget under opsejling med en ny storsponsor til Fredericia Håndboldklub. På dagsordenen til mandagens byrådsmøde lå et lukket punkt med titlen, “Navneændring”. Navneændringen indikerede, at der var en ændring undervejs på en kommunal bygning, og med et fodboldstadion og en håndboldarena, ville det være nærliggende at tro, at det drejede sig om enten Monjasa Park eller thansen Arena.

Det oplagte bud var, at det drejede sig om håndboldarenaen, da FHK skal spille europæisk håndbold i næste sæson. Et bud kunne derfor være, at en anden virksomhed udover thansen, AD Danmark, ADP og Fredericia Kommune ville spæde ekstra til for at give Fredericia Håndboldklub endnu flere økonomiske midler. Tirsdag kunne sløret løftes for, at Middelfart Sparekasse har indgået en femårig hovedsponsoraftale med FHK, som indebærer, at de bliver hovedsponsor og får arenanavnet, og dermed overtager navnesponsoratet fra thansen, som har haft det siden 2010.

Læs også: Fredericia Håndboldklub får ny hovedsponsor

– Det betyder ikke, at thansen kommer til at give færre penge til FHK. Hvis vi skal videre kan sport og penge ikke skilles ad. Har man ingen penge, kan man ikke få, siger Bent Jensen, formand i FHK og CEO for thansen.

Og man skal ikke tage fejl af Bent Jensens engagement i FHK. Det har været der siden, at han først med thansen engagerede sig i klubben, blev arenasponsor efter kyllingeselskabet, DANPO, men også da engagerede sig som træner for sine børn.

Da FHK gik konkurs, trak Jensen ikke stikket. Sammen med en række andre forenings- og erhvervsfolk lagde han en klar plan, om, at Fredericia Håndboldklub skulle tilbage i ligaen senest i 2020. Planen blev fulgt nøje, og man kom foran planen. Kulminationen kom i foråret 2019, da FHK kom retur til ligaen, og siden har etableret sig som en del af toppen i dansk håndbold.

Jensen kunne have fået det til at ske tidligere, men han har hele vejen igennem haft en filosofi om at bygge Fredericia Håndboldklub op fra bunden – ligesom han gjorde med sin egen virksomhed. Lag for lag blev der lagt på, og administrationen blev gradvist udvidet, og holdet gradvist gjort bedre uden at lave for mange udskiftninger år for år. Skrækeksemplet på at købe sig til et godt hold fra start var AG København, og sådan ville man ikke gøre i FHK, hvor man ville have spillere, der var i klubben over en årrække, bosatte sig i byen og blev en del af lokalsamfundet. Derfor bor hovedparten af FHK-spillerne i Fredericia, hvor klubben hjælper dem med at finde en bolig. Jensen og FHK har som vision, at spillerne skal beskattes i den by, som de repræsenterer på håndboldbanen og samtidig være nogen, som man kan se i bybilledet for den håndboldglade befolkning.

Derfor gør det ikke Bent Jensen noget, at endnu flere bider til bolle økonomisk i Fredericia Håndboldklub. Tværtimod. Han vil kun klubben det bedste, og kommer ikke til at skrue ned for sit engagement. At der nu kommer yderligere økonomiske muskler til fra andre aktører som Middelfart Sparekasse, der har opgraderet sponsoratet, er derfor en gave til området.

Ny aftale giver stor værdi

For Bent Jensen handler det ikke om, at der nu skal skrues op for det sportslige setup, selvom FHK i næste sæson skal ud at spille europæisk håndbold.

– Vi har allerede holdet til at spille europæisk, synes jeg, så det handler ikke kun om det. Aftalen sender et signal om, at vi fortsat vil være en del af toppen i dansk håndbold, forklarer Bent Jensen.

Det, at aftalen er femårig giver store perspektiver for FHK. Det sender et signal om, at klubben vil forblive i toppen af dansk håndbold og spille med om det ædle metal, når ligaen skal afgøres.

– Middelfart Sparekasse er en meget stor aktør i vores lokalområde. Det er en virkelig stærk kommerciel partner, vi har i dem, og at de nu har opgraderet deres sponsorat er en anerkendelse af det produkt, som vi har. Det giver os samtidig en stabilitet med så lang en aftale, der med dens længde er ret unik i sportens verden, hvor det ikke ses ofte, at man tegner sponsorater med sådan en længde, siger Bent Jensen.

FHK satte en målsætning om at spille med om medaljer og kvalificere sig til europæisk håndbold i 2025. Det mål er allerede nået et år før tid. Fremadrettet venter nye mål, og i den henseende er Middelfart Sparekasse en vigtig aktør.

– Det er et vigtigt rygstød for os på vores nye eventyr. Vi skal fastholde vores position i tophåndbold, og så må vi se, hvad det ellers kan blive til, slutter Bent Jensen.

I denne sæson indfriede FHK en anden af klubbens målsætninger om at deltage i pokalturneringens Final4, og ende på andenpladsen i grundspillet i ligaen. Andenpladsen betyder, at FHK er sikret at spille europæisk håndbold i næste sæson. Hvad det bliver til for FHK i denne sæsons slutspil, er ikke afgjort endnu. Holdet står foran en altafgørende kamp mod GOG på søndag, hvor FHK med en sejr sikrer sig førstepladsen i slutspilspuljen, men med et pointtab er afhængige af Skjerns opgør mod TMS Ringsted.

Netop kampen mellem FHK og GOG markerer det nye hovedsponsorat. Der vil være konkurrencer i hallen, ligesom Bent Jensen og adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Martin Baltser, vil uddybe tankerne omkring den nye aftale for klubbens partnere i ADP Loungen.

Derfor er nyt kæmpesponsorat essentielt for FHK

0

Fredericia Håndboldklub offentliggjorde tirsdag et nyt hovedsponsorat med Middelfart Sparekasse, der har indgået en femårig aftale med klubben. Det sender en kæmpe signalværdi.

Det er Bent Jensens klub, og Bent Jensen betaler det hele.

Det postulat har FHK skulle finde sig i længe, men nu er det endegyldigt bevist: Bent Jensen betaler IKKE det hele, selvom hans donationer, passion og strategiforståelse uden tvivl er årsagen til FHKs fremskridt. Aftalen med Middelfart Sparekasse betyder, at man kan gøre op med den snak, og selvom det fra næste sæson kommer til at hedde Middelfart Sparekasse Arena, så vil thansen og Bent Jensen ikke skrue ned for engagementet. Tværtimod.

Bent Jensen har altid haft den holdning, at hvis nogen er villig til at betale den rette pris for de placeringer, som thansen har i forbindelse med sponsoratet i FHK, så er han villig til at afgive pladsen. Det har Middelfart Sparekasse øjensynligt været, og nu kan Jensen bryste sig af at sende et stort statement udadtil. Både til den brede håndboldverden, men også til lokalbefolkningen.

At det lige netop er Middelfart Sparekasse, der smider en i håndboldmæssig forstand meget stor sum penge, sender et statement. Der er ikke tale om noget, der er kommunalt, statsligt eller ejet af Bent Jensen. Det er en bank, som er en selvejende institution, hvorfor ingen ejer Sparekassen, og ingen udenforstående skal have andel i bankens udbytte. Derfor benyttes overskuddet til at støtte lokale initiativer og udvikling, hvilket nu kommer Fredericia Håndboldklub ekstra meget til gode. Middelfart Sparekasse præsenterede tilbage i marts et overskud før skat på 439,4 millioner kroner, og der er derfor tale om en bank, der har en stærk økonomisk ballast.

Et andet parameter, der luner hos Fredericia Håndboldklub og Bent Jensen, er, at det ikke er en Fredericia-virksomhed, der har lagt det store pengebeløb. Javist har Middelfart Sparekasse en lokalafdeling i Fredericia, men hovedsædet er selvsagt i 5500 Middelfart. Det viser, at FHK favner bredere end inden for Fredericias eget postnummer og er ved at markere sig som et stort flagskib for hele Lillebæltsområdet og er attraktiv for de allerstørste virksomheder i området, der ser stor brandingværdi i det produkt, som FHK er.

Bronzemedaljerne og deltagelsen i Final4 har været med til at vise FHK frem og givet meget stor eksponering nationalt. I forbindelse med både bronzen og Final4 så hele håndbold-Danmark ved selvsyn, hvilken opbakning der er fra håndboldbyen Fredericia. En sand hær drog afsted til Herning for at støtte FHK, og de dominerede lydkulissen i den store Jyske Bank Boxen og overgik blandt andet Aalborg Håndbold, der ellers på papiret har en større fanbase. I forbindelse med bronzemedaljerne oplevede man også den store opbakning. 7-800 fans var til stede i Aarhus, da FHK sikrede sig en plads i DM-semifinalen, og det er uhørte tilstande i dansk håndbold.

Inkarnerede, grandvoksne fans stod efter kampen og fældede tårer. Det vidner om den store passion, der er for Fredericia Håndboldklub, og det er det, som FHK nu og fremadrettet kommer til at høste frugterne af. Fansenes og byens engagement i FHK er alfa og omega for at kunne drive klubben til nye højder. Så er den passion, der er fra fansene og selve byen Fredericia, vigtig.

Det store beløb, som Middelfart Sparekasse nu kommer til at smide i FHK, betyder imidlertid ikke, at der hentes et nyt hold ind. FHK har altid gjort en dyd ud af kontinuitet og at bevare grundstammen fra sæson til sæson. Eksempelvis har Kasper Young spillet i FHK siden 2017, mens Martin Bisgaard og Kristian Stoklund har spillet i FHK siden 2018. De er alle spillere, der er vokset i takt med klubbens udvikling, og det er også en del af fortællingen om FHK, som ikke bare har købt de allerbedste spillere.

Det nye, store sponsorat betyder dog, at når der skiftes ud i truppen løbende, vil man kunne hente endnu bedre spillere end dem, der ellers er kommet til. At det lykkedes FHK at hente Evgeni Pevnov sidste sommer var et stort scoop, og det er noget af det ypperste, som FHK kan hente, og med de penge, der nu tilføres fra det store sponsorat, vil der være mulighed for at hente endnu flere spillere på det niveau, når der løbende skiftes ud på FHK-holdet fra sæson til sæson, hvor der naturligt sker lidt udskiftning hvert år.

Men væsentligst af alt, udover de penge som Middelfart Sparekasse nu kommer til at lægge i FHK, så slipper Bent Jensen og Fredericia Håndboldklub af med prædikatet: Bent Jensen betaler det hele.

Anette Hyre er tilbage

0

Anette Hyre-Jensen blev ikke genvalgt til byrådet for Socialdemokratiet i Fredericia, men nu er hun indtrådt igen.

Da Steen Wrist trådte af som borgmester og byrådsmedlem, åbnede døren sig for Anette Hyre. Hun blev valgt til byrådet tilbage i 2017 under Jacob Bjerregaards rekordvalg. I 2021 blev Hyre ikke genvalgt på trods af, at hun fik 188 stemmer. Hun var 45 stemmer fra Bente Ankersen, der blev valgt på det niende og sidste socialdemokratiske mandat.

I stedet måtte Anette Hyre tage til takke med at blive første suppleant, men hun har dog ikke siddet og set helt til fra sidelinjen. Hun har været indkaldt som stedfortræder til flere byrådsmøder, og til de socialdemokratiske gruppemøder har hun været inviteret med qua hendes status som første suppleant.

Nu er Anette Hyre tilbage på permanent basis, og det med en ordentlig stak udvalg. Hun har fået poster i fire udvalg i form af Unge- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget samt Bosætning- og Turismeudvalget.

– Jeg har siddet i flere af den slags type udvalg i sidste byrådsperiode, så det er ikke helt nyt for mig – det var det sidste gang, da jeg startede helt fra bunden. Det er kun Bosætning- og Turismeudvalget, der er helt nyt, som jeg ikke har erfaring med, men der har jeg tidligere haft et godt samarbejde med formand Susanne Eilersen, så det skal nok gå, siger Hyre.

At komme ude fra og så sætte sig på fire udvalgsposter kan lyde af meget, men det var et bevidst valg fra Socialdemokratiet.

– Jeg kom med nogle ønsker, og det var der også andre, som gjorde, og som Søren Larsen tidligere har sagt, så ville vi rokere mindst muligt om, og derfor faldt det sådan ud som det gjorde. For mig handlede det ikke om, hvilke udvalg jeg kom i, slår Anette Hyre fast.

Måden, som Anette Hyre fik besked på, at hun trådte ind i byrådet igen, skete på en lidt spøjs måde.

– Steen prøvede på at ringe til mig den dag han ville melde det ud, men jeg kunne ikke tage telefonen. Lidt efter skrev han en besked, om jeg skulle ringe. Det nåede jeg ikke, og i stedet skrev han, hvad der kom til at ske. Jeg ønskede ham tillykke med hans nye arbejde. Efter det blev offentliggjort skrev min svigersøn, der ikke bor i byen, at han havde læst Steen trådte tilbage allerede nu, og om det betød, at jeg så ville være tilbage i byrådet. Jeg svarede, at det tror jeg. Jeg ville selv informere min familie om det, og jeg ringede derfor selv til dem og fortalte det, forklarer Anette Hyre.

Med den nylige indtræden i byrådet betyder det, at Anette Hyre, ved siden af hendes daglige arbejde, nu får ekstra at se til, og det koster på familiekontoen.

– Jeg kommer til at få travlt, og det gør, at jeg ikke kommer til at se mit barnebarn så ofte. Men det er ikke sådan, at jeg er fuldstændig hængt op, og der er også perioder, hvor politik ikke fylder så meget. Jeg er glad for, at jeg er i byrådet igen, da jeg så kan komme ind og bidrage med det, som dem der stemte på mig, synes jeg kan, siger Anette Hyre.

Den nu forhenværende borgmester, Steen Wrist, havde Anette Hyre et særligt forhold til. Derfor er det lidt specielt, at det nu er ham hun afløser i byrådet.

– Det var faktisk Steen, der fik mig til at stille op til valget i 2017. Jeg var medlem af Socialdemokratiet i forvejen, men Steen afholdt et ‘lyttemøde’, hvor han fik inspireret mig til at stille op. Det er derfor lidt pudsigt, at jeg nu ender med at afløse ham, da han har fået et nyt job, slutter Anette Hyre.

Ny oase i Fredericia indviet med bobler, is og chips

0

Kanalbyen, Urbania Street Food og Fredericia Kommune har indgået et samarbejde omkring “Havnens Oase”, som betyder, at man i sommermånederne i år kan komme og benytte faciliteter, som aktørerne har sat op. Onsdag blev det indviet, og inviterede børn fik straks prøvet faciliteterne.

Det er blevet varmere tider efter nogle kolde måneder. Det markeres nu ved, at Havnens Oase officielt blev åbnet den 1. maj klokken 12:00. Det skete i solskin på arealet ved siden af Kaptajn Gammel Havn på stykket, der indtil for nogle år tilbage husede den daværende containerby med små butikker, der skabte liv på havnen.

Sidste sommer stod området ubenyttet, og det synes nogen var en synd og skam. Både Kanalbyen og Fredericia Kommune blev kontaktet på den baggrund og blev spurgt, om man kunne gøre noget ved det. I år er løsningen blevet, at der er indkøbt blandt andet minigolf og mooncars, som man kan benytte sig af i sommermånederne på det store areal, som Kanalbyen ejer, og har udlånt til formålet. I dag skulle Susanne Eilersen (O) holde en indvielsestale, og det skete, imens sirenerne gennemgik den årlige test, så hun måtte holde flere pauser undervejs. Hun er dog glad for, at der skabes liv i området igen.

– Vi har samarbejdet om at lave aktiviteter her i Kanalbyen, og vi har inviteret en masse børn, og vi håber også, de kommer her hele sommeren, da det gerne skulle være til dem, der bor i Fredericia. Vi vil også gerne have turister, men det skal også være en oase, hvor vi kan sætte os og få noget at spise, og samtidig kan børnene rende rundt og lege i sandkassen, med mooncars eller minigolf, som jeg tror nogen af os skal ud at gøre os lidt “uheldige” på lige om lidt. Det er noget af det, vi har investeret pengene i fra vores sommerkampagne. Vi fik lidt skældud for, at det her lækre område var lidt kedeligt sidste år, og det har vi gjort noget ved i år, siger formand for Bosætnings- og turismeudvalget, Susanne Eilersen (DF).

Mimi Jørgensen, Susanne Eilersen og Peter Kirketofte. Foto: AVISEN

Hun blev flankeret af projektdirektør fra Kanalbyen, Peter Kirketofte, event- og marketingmanager fra Urbania, Mimi Jørgensen, samt turismechef i Fredericia Kommune, Sara Ekknud Windell. Efter åbningen testede Eilersen, Kirketofte og Jørgensen minigolfbanen af, og det viste sig, at førstnævnte har revanche til gode. Eilersen skulle bruge en del slag for at få kuglen ned i hullet, hvorimod Mimi Jørgensen havde større succes og på samme hul kun skulle bruge to forsøg.

Samtidig blev der åbnet op for, at børnene, der sad og ventede, kunne komme ud og benytte sig af faciliteterne. I den lune forårsvarme gik turen derfor ud for at udforske området, der i sommermånederne er kendt som Havnens Oase, hvor man kan boltre sig på området, der i de seneste år har stået øde.

Naboer kom forbi

Mimi Jørgensen (midt i billedet) fik gode råd med på vejen. Foto: AVISEN

Udover de inviterede børn var der også naboer, der havde lagt vejen forbi til åbningen af Havnens Oase. Fra lejlighedskomplekserne i Kanalbyen havde en del taget turen ned for at se, hvad der kommer til at foregå, og de kunne lide, hvad de så med, at der skabes flere aktiviteter i boligområdet, der er ved at forme sig til den bydel man planlagde under det daværende navn FredericiaC.

En borger kom hen og gav gode råd også. En ældre herre kom hen til Susanne Eilersen, Peter Kirketofte og Mimi Jørgensen og spurgte: “Hvem har sat det der skilt op?”. Han pegede hen på det store skilt ved indgangen, hvor der står “#SommeriFredericia”. Herren mente, at det ikke var synligt nok, men fik begrundelsen for, at det stod som det gør.

Sommer i Fredericia. Foto: AVISEN

Mimi Jørgensen fortalte, at det var hende og Brian Løkkegaard fra Urbania Street Foods beslutning, da det på den måde, som det står på, afgrænser det nyetablerede område ud til selve havnekajen, hvor der må køre biler. Herren mente dog, at det skulle være mere ret vendt ud mod Oldenborggade, og det ville Mimi Jørgensen tage med videre. Om det kommer til at blive ændret må tiden vise, men sikkert er det, at Havnens Oase nu er åbent og klar til brug sommeren over.

Tilskud skal give elcyklister nem adgang til opladning

0

Inden længe åbner Vejdirektoratets tilskudspulje til offentlig opladning for elcykler. Puljen skal gøre det nemmere for cyklister at få strøm til elcyklen på farten.

Elcyklen har potentialet til at erstatte flere ture i bil til gavn for folkesundheden og trængslen på vejene. Men elcyklen kan også stille nogle særlige krav til opladning og ikke mindst til parkering.

Derfor er der som en del af en politisk aftale afsat 12,2 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.

– Elcykler giver potentiale for flere cyklede kilometer i Danmark. Batterierne er tunge og uhåndterbare, og flere muligheder for eksempelvis at låse batterierne inde og samtidig lade dem op vil give elcyklerne endnu større rækkevidde og muligheder. Det vil give elcyklisterne stor tryghed at vide, at der også er en cykel med batteri, når de vender retur til cykelparkeringen, og at batteriet samtidig er ladet op, fjerner bekymringen for ikke at kunne nå helt hjem på de lange ture, siger transportminister Thomas Danielsen.

Puljen til offentlig opladning for elcykler åbner for ansøgninger tirsdag den 14. maj 2024, men Vejdirektoratet anbefaler alle potentielle ansøgere at kaste sig over ansøgningsprocessen hurtigst muligt.

I puljen kan der blandt andet søges om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af cyklens batteri.

Der kan også søges tilskud til mindre bokse, der monteres i forbindelse med offentlige cykelstativer, hvor batteriet kan opbevares aflåst, mens det oplades.

– Elcyklister lider næppe af rækkeviddeangst i samme grad som elbilister. En undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser dog, at den højere pris, som ofte følger med købet af en elcykel, øger behovet for bedre og mere sikker cykelparkering. I den forbindelse er det helt oplagt at kombinere sikker cykelparkering med muligheden for opladning, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen.

Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme har tidligere beskrevet, hvordan elcyklen kan være med til at erstatte bilture helt eller delvist.

Samme tendens ses også andre lande. Senest har en undersøgelse fra universitetet i Lausanne i Schweiz, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Applied Mobilites, vist, at over halvdelen af elcyklisterne i undersøgelsen benytter deres biler mindre efter at have fået en elcykel, og næsten en femtedel vælger helt at leve uden egen bil.

Flere kommuner investerer i opladning

Ved flere danske togstationer er der i dag eksempler på, hvordan opladning og sikker cykelparkering for elcykler kan kombineres.

På Lyngby Station er der f.eks. monteret opladningsskabe i cykelkælderen. Og på stationen i Viborg er der forskellige muligheder for at kombinere sikker cykelparkering med opladning af elcykel, f.eks. i en af de mange cykelbokse på stationen.

Førnævnte undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme viser også, at stigningen i brugen af elcykler forventes at fortsætte i de kommende år.

Cykelbranchen forventer, at elcyklerne på sigt vil overtage hovedparten af salget. De seneste tal fra Det Nationale Cykelregnskab viser, at mere end hver fjerde solgte cykel i Danmark er en elcykel.

Derfor ventes behovet for sikker cykelparkering for cyklister – og ikke mindst elcyklister – i kommunerne at være stigende i de kommende år.

Vejdirektoratets nye tilskudspulje kan netop søges af landets kommuner, som kan søge op til 100 procent finansiering til opstilling af ladestationer til elcykler, dog højest 120.000 kr. pr. lokation.

For at kunne komme i betragtning til puljen skal de ansøgte ladestationer opfylde følgende kriterier:

  • placeringen skal være offentlig tilgængelig på alle tider af døgnet
  • ladestationer skal tilbyde mulighed for at låse batteri eller cykel inde under opladning
  • alle ladestationer skal være færdiginstalleret inden udgangen af 2024
  • ansøger forpligter sig til drift og vedligehold af ladestation

En ladestation skal som minimum indeholde et strømstik og en boks, som batteriet kan placeres i under opladning.

Bredt flertal bag fremrykning af investeringer i Forsvaret

0

Regeringen har sammen med et bredt politisk flertal indgået aftale om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kroner i 2024-2028. Det markante løft muliggør bl.a. fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, en styrkelse af værnepligten og yderligere HR-initiativer. Derudover er indgået en særskilt aftale om fuld ligestilling i værnepligten i en ny forligskreds som derfor først kan træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaseret luftforsvar, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt hurtigere anskaffelse af maritime nærluftforsvarsmissiler. Det er blandt de centrale elementer i den aftale, som regeringen har indgået med et bredt politisk flertal.

– Den sikkerhedspolitiske situation er markant forværret, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod NATO-lande. Derfor har vi valgt at fremrykke investeringerne i en række slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter, så vi hurtigst muligt kan bidrage med vores del af NATO’s samlede forsvar, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget er enige om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kr. i 2024-2028. Desuden er det med aftalen besluttet at gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets koncern, der skal frigøre 14,3 mia. kr. i 2026-2033 til andre investeringer på forsvarsområdet. Omprioriteringer og effektiviseringer skal ske på et solidt analytisk grundlag i regi af ekspertudvalget.

Regeringen og partierne bag delaftalen vil fremrykke investeringer inden for en række områder, der skal sikre opbygningen af Forsvarets operative evne, en styrket værnepligt samt yderligere HR-initiativer for samlet ca. 95 mia. kr. over forligsperioden.

Militære kapaciteter

Hærens 1. Brigade

Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.

Hærens lette infanteribataljon

Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.

Jordbaseret luftforsvar

Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Anti-ubådskapacitet

Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.

Nærluftsforsvarsmissiler

Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Yderligere HR-initiativer

Fastholdelse og rekruttering er en afgørende forudsætning for, at Forsvaret kan bemande operative enheder hurtigt, særligt ved en fremrykning af større militære kapaciteter som især den tunge brigade. Derfor er partierne også blevet enige om en styrket værnepligt og en række yderligere HR-initiativer.

Værnepligt

Med den nye delaftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Værnepligtsperioden udvides til 11 måneder, og de værnepligtige vil bl.a. kunne bemande operative enheder i Forsvaret. Derudover er et flertal af partierne i en særskilt forligsaftale enige om at indføre fuld ligestilling mellem køn i værnepligten. Fuld ligestilling træder i kraft efter det næste folketingsvalg.

Ny ansættelsesform

Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.

Ny officersuddannelse som professionsbachelor

Der indføres i tillæg til den eksisterende officersuddannelse en ny officersuddannelse som professionsbachelor. Professionsbacheloruddannelsen muliggør rekruttering til officersuddannelse direkte fra ungdomsuddannelserne og gør det desuden mere attraktivt at påbegynde en officersuddannelse for allerede ansat stampersonel og mellemledere i Forsvaret.

Faglærte konstabler

Som led i fastholdelsen af konstabler i Hæren udbredes en erhvervsrettet uddannelse for konstabler i hele Hæren. Uddannelsen skal give incitament til fastholdelse og samtidig bane vejen for den enkelte konstabels videre karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.

– Det har været helt naturligt at tage fat på, hvordan vi bedre kan rekruttere, fastholde og uddanne Forsvarets medarbejdere. Uden dem er det slet ikke muligt at nå i mål med den historiske opbygning af Forsvaret, og manglen på kollegaer trækker allerede nu store veksler på de ansatte. Derfor er det afgørende med gode rammer for vores medarbejdere, så vi er i stand til at håndtere de vigtige opgaver, der ligger forude for Forsvaret, udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Der investeres både kampafgørende militære kapaciteter og i forudsætningen for hele vores opgaveløsning, som er vores personel. Det styrker vores kampkraft og vores evne til at forsvare Kongeriget Danmark, siger fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.