Fredericia Håndboldklub har ambitiøse planer om at blive dansk mester senest i 2029 og kan allerede til næste sæson stå over for at spille i Champions League. thansen Arena opfylder dog ikke kapacitetskravene, og derfor er en ny arena på sigt en nødvendighed. Det er Dansk Folkeparti villige til at kigge nærmere på, hvis eksterne aktører melder sig på banen, udover Fredericia Kommune.
thansen Arena kan pt. huse 2.400 siddende tilskuere, men med højere krav til Champions League gør det, at FHK aktuelt, hvis klubben skal deltage kontinuerligt i det fine selskab, skal udenbys. Samtidig er der plads mangel i ADP Loungen, hvor sponsorerne bispises før kampene.
DF’s gruppeformand, Susanne Eilersen, anerkender kompleksiteten ved at bygge en ny arena og fremhæver de økonomiske udfordringer, kommunen står overfor. Hun mener dog, at hvis FHK fortsat spiller på topniveau, bør kommunen overveje at bidrage til projektet, men det kræver en bredere finansieringsstrategi:
– Det er et bredt spørgsmål. Hvor stor skal en arena være og hvad koster det? Det er svært med de budgetter vi har, men vi skal helt klart, hvis det er sådan, at vi ligger og skal spille med i toppen, så vil det være enskldgt at få en ny hal og det synes jeg kommunen kan bidrage med på et eller andet plan, men om vi skal stå for det hele eller kigger på andre bidragsydere i det, som bidrager. Jeg tror det skal være et fællesprojekt med investorer, siger Eilersen.
Eilersen betoner vigtigheden af stabilitet og langsigtede investeringer for at sikre, at en ny arena bliver en bæredygtig løsning. Hun påpeger, at det ikke kun handler om enkelte kampe, men om en vedvarende tilstedeværelse i toppen af håndboldligaen:
– Det vil give god mening, hvis vi bliver stabile og ikke ryger væk fra toppen igen, og det ikke kun er enkelte kampe. Kan man lave en business case med stabile investorer og med at blive i toppen og nogen der vil lægge hånden på kogepladen, så er vi i DF klar til at kigge på, at kommunen er med i det, så det ikke bliver en kommunal byrde alene, forklarer Susanne Eilersen.
DF’eren fremhæver også de presserende behov inden for andre kommunale områder, hvilket komplicerer mulighederne for at finansiere en ny arena alene gennem kommunale midler. Hun understreger, at der er betydelige renoveringsbehov og planer om nye anlæg inden for uddannelsessektoren:
– Vi har skoler, der frygteligt trænger til renovering, og vi vil bygge en ny skole, så på den måde vil vi for det første ikke kunne løfte så mange midler, og ting bliver bedre, når man gør det i et samarbejde med investorer og samarbejde, slutter Susanne Eilersen.
Mandag den 20. maj var en festdag for Fredericia, da Royal Run blev afholdt og bragte en fantastisk stemning og liv til byen. Byens butikker, caféer og restauranter udtrykker stor tilfredshed med arrangementet og beskriver det som en enestående oplevelse.
Royal Run tiltrak mange glade gæster, der var begejstrede for Fredericias smukke omgivelser og hyggelige atmosfære.
– Det var en konge dag. Alt klappede, og vi oplevede fuld belægning og mere til, lyder det fra en caféindehaver ifølge en pressemeddelelse fra Fredericia Shopping.
Vejret var ideelt og fremhævede Fredericia fra sin bedste side. Solen skinnede fra en skyfri himmel og bidrog til den gode stemning, som kunne mærkes overalt i byen.
– Vejret var perfekt, og det gav virkelig folk lyst til at være ude og nyde den stemning, der var i midtbyen, fortæller en lokal restauratør.
Fredericia blev rost af både lokale, løbere og gæster, der nød byens charme og atmosfære. “Vi har fået så meget positiv feedback fra gæsterne. De har rost Fredericia og den stemning, vi har skabt i byen,” siger en butiksejer. En gæst betegnede byen som en “Hidden gem / Skjult perle.”
En stor tak rettes til arrangørerne, kommunen, foreningerne og de frivillige, der gjorde dagen til en succes. Uden deres indsats havde det ikke været muligt at skabe så vellykket en dag.
Trods helligdag støttede byens detailhandel op om eventet og er klar til fremtidige arrangementer.
– Vi er taknemmelige for den opbakning, vi har fået fra byens detailhandel, caféer og restauranter og alle løbere, tilskuere og gæster, udtaler Mette Pyrdol Christensen, Detail & Oplevelseskonsulent hos Business Fredericia.
Alt i alt var Royal Run en stor succes, og byens erhvervsliv ser frem til flere arrangementer, der kan bringe samme energi og glæde til Fredericia.
Mandag eftermiddag var en særlig dag ved Bridgewalking Lillebælt, hvor kunstner Søren Elgaard afslørede sit nye værk, der nu pryder de nye toiletfaciliteter. Begivenheden markerede ikke blot et kunstnerisk højdepunkt, men også en fejring af de nyligt indviede faciliteter, herunder det nye åbningscenter, der åbnede for tre uger siden.
Ferniseringen startede med en åbningstale af bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer. Neelmeyer berettede om den spændende proces med Søren Elgaard, der har arbejdet intenst på dette projekt. Han udtrykte sin begejstring for resultatet og den ære, det var at arbejde sammen med Elgaard.
– Jeg tog mig den tid for noget tid siden at ringe og forstyrre Søren, sagde Neelmeyer og afslørede Søren Elgaards forhold til broer.
Efter Neelmeyers tale tog Søren Elgaard selv ordet. Med stor entusiasme fortalte han om sin inspiration og arbejdsproces. Hans maleri, som nu hænger på toiletfaciliteterne, er et storslået billede af Den Gamle Lillebæltsbro, set fra den unikke højde, som Bridgewalking tilbyder. Denne udsigt, der er kendt for sin betagende skønhed, er nu foreviget i Elgaards værk.
– Nogen gange kan man ikke forklare en passion for noget, jeg ved bare jeg har det, jeg har set mange broer omkring i verden, forklarede Elgaard.
Se her hvad billedkunstner Søren Elgaard sagde til ferniseringen.
Da det hvide klæde endelig blev trukket af maleriet, afslørede det et imponerende syn. De fremmødte udtrykte deres beundring med spontane klapsalver og anerkendende kommentarer. Den Gamle Lillebæltsbro, i al sin majestætiske pragt, var fanget i Elgaards karakteristiske stil og gav de nye faciliteter en kunstnerisk dimension.
Efter afsløringen flyttede festlighederne udenfor toiletbygningen, hvor gæsterne kunne nyde mousserende vin og kransekage. Der blev skålet og snakket, og stemningen var præget af glæde og fællesskab.
En ny håndboldarena i Fredericia er aktuel, hvis FHK skal indfri deres ambitioner. Det Konservative Folkeparti erkender, at der er andre projekter, der skal prioriteres, men understreges, at de ikke smækker med døren i forhold til en ny arena.
Med en kapacitet på 2.400 tilskuerpladser opfylder thansen Arena ikke kravene til at spille Champions League, som FHK’s ambitioner taler ind i. Klubben vil nemlig vinde det danske mesterskab senest i 2029, og derfor skal klubben, som det er nu, ud af kommunen for at spille i det fine selskab.
Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, påpeger, at der i øjeblikket ikke er et konkret projekt for en ny arena på tegnebrættet. Han understreger de økonomiske begrænsninger, kommunen står overfor, og erkender de udfordringer, der er forbundet med at finde de nødvendige midler. Alligevel er han åben for at undersøge de muligheder, der måtte opstå:
– Der ligger ikke et projekt endnu. Vi har et anlægsbudget, der er stramt i forvejen. Vi kan godt se, det er svært at finde flere penge, men vi skal have kigget på mulighederne, siger Rachlitz.
Den Konservative gruppeformand udtrykker sin bekymring over udsigten til at skulle flytte FHK’s kampe ud af kommunen. Han erkender de logistiske udfordringer ved at bygge en ny arena på kort sigt og påpeger, at selv med de nødvendige midler, ville det ikke være muligt at have en ny arena klar til den kommende sæson:
– Det er ærgerligt, hvis vi skal flytte kampe ud af kommunen. Selvom vi beslutter og kunne finde penge, så vil vi ikke være klar med en ny arena til den her sæson alligevel, så det vil se svært ud i sig selv, understreger han.
Byrådet bakker op om håndbold
Rachlitz understreger den brede støtte til FHK i byrådet og påpeger, at de fleste politikere ønsker det bedste for håndboldklubben. Han fremhæver dog også, at kommunen står overfor betydelige økonomiske udfordringer inden for andre områder, såsom skoler og ældrepleje. Derfor foreslår han at undersøge alternative løsninger, såsom offentlige-private partnerskaber:
– Der er ingen tvivl om, vi er mange i byrådet, der bakker op om håndboldholdet, og det tror jeg, de fleste vil, og vi vil dem det bedste, men det vil vi også for skoler og ældre, hvor der også mangler penge. Der findes andre løsninger. Offentlige private samarbejder, så det kunne være, at der var andre, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen.
Tommy Rachlitz Nielsen erkender, at hvis FHK skal forblive konkurrencedygtige på det nuværende høje niveau, kan det blive nødvendigt med en ny arena. Han understreger vigtigheden af at finde en løsning, der fungerer, og viser sin vilje til at undersøge forskellige muligheder uden at afvise noget på forhånd:
– Skal vi holde os på det niveau, så kan det være, det bliver nødvendigt, og så må vi kigge på, hvordan vi kan sætte det sammen. Jeg smækker ikke med døren, men jeg har stået, slutter Tommy Rachlitz Nielsen.
Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue. I 2023 var det 11 pct. af gymnasieeleverne, som var i gang med en ny uddannelse tre måneder efter afsluttet studentereksamen.
ette tal er rekordlavt for opgørelsesperioden. Sammenlignet med årgangen af studerende, der læste videre direkte efter gymnasiet for ti år siden, er tallet faldet med 15 procentpoint. Der er dog forskel på, hvor hurtigt de ny-udklækkede studenter går i gang ift. hvilken type gymnasial uddannelse de har afsluttet. I 2023 var 13 pct. af studenterne fra de erhvervsrettede gymnasier i gang med at tage en ny uddannelse, mens det var 10 pct. af studenterne fra det almene gymnasium. Til sammenligning var det hhv. 37 pct. og 22 pct. i 2013. Af de 5.000 studenter, der gik direkte videre i uddannelsessystemet, kom ca. 2/3 fra de almene gymnasier, mens ca. 1/3 kom fra de erhvervsrettede gymnasier.
Universiteterne tiltrækker flest studerende direkte efter gymnasiet
Samlet set er bachelorstudiet det mest populære valg blandt alle de studenter, der går direkte i gang med et nyt studium. 40 pct. af de nyuddannede gymnasieelever som læser videre vælger det. For de nybagte studenter fra de erhvervsrettede gymnasier, er bacheloren med 43 pct. førstevalget, mens det for de almene studenter med 36 pct. er andetvalget.
Mellemlange videregående uddannelser er prioritet på almene gymnasier
De mellemlange videregående uddannelser var den uddannelse, som næstflest nye studenter for årgang 2023 påbegyndte. Tre måneder efter de havde fået studenterhuen, var 30 pct. af dem, der læste videre, i gang med en mellemlang videregående uddannelse. Der er igen stor forskel på, hvilke uddannelser der vælges, når det fordeles på, om studenterne har en almen eller erhvervsrettet gymnasieuddannelse. Blandt studenter fra de almene gymnasier var de mellemlange uddannelser nemlig førstevalget. Her valgte 38 pct. af de studerende, der læste videre, en mellemlang uddannelse, hvorimod det var 18 pct. af årgangen fra de erhvervsrettede gymnasier.
Særligt studenter fra erhvervsrettede gymnasier tager erhvervsuddannelse
Samlet set var det 14 pct. af studenterne, som fortsatte i uddannelsessystemet direkte efter gymnasiet, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. For gruppen med en erhvervsrettet studentereksamen var det dog 23 pct., som valgte en erhvervsfaglig uddannelse, mens det var 9 pct. blandt gruppen med en almen studentereksamen, der læste videre straks efter endt uddannelse. Studenter fra de erhvervsrettede gymnasier er altså mere tilbøjelige til at tage endnu en ungdomsuddannelse.
Minimal forskel på køn når det gælder om at læse direkte videre
Kønsforholdene på de almene og erhvervsrettede gymnasier er forskellige. Af de 46.000 studenter, der blev færdige i 2023, var fordelingen 61 pct. kvinder og 39 pct. mænd på de almene gymnasier, mens det var 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd på de erhvervsrettede. Forskellen er derimod begrænset, når det kommer til kvinders og mænds valg i forhold til at læse videre direkte efter studiet. Blandt de mænd, som havde fået en studentereksamen fra et alment gymnasium, var 10 pct. i gang på en ny uddannelse lige efter gymnasiet, mens det var 9 pct. af kvinderne. Også på de erhvervsrettede gymnasier var lidt flere mænd end kvinder i gang direkte efter studentereksamen. Her var det 13 pct. af mændene i forhold til 12 pct. af kvinderne.
Vejle Boldklub sikrede sig overlevelse i Superligaen for et par uger siden, og sammensætningen af næste sæsons Superliga er nu klar. Den vidner om, at Vejle nu skal vise deres værd, da der ikke er en oplagt nedrykker.
I den nu afsluttede Superliga-sæson var det næsten ligeså sikkert som amen i kirken, at Hvidovre ville tage turen retur til NordicBet Ligaen, og så ville Vejle skulle duellere med en række andre hold om ikke at rykke ned. Det lykkedes Vejle at slippe fri af nedrykningsspøgelset, selvom det holdt hårdt.
En solid defensiv, med en af Superligaens bedste målmænd i form af Nathan Trott bag sig, sikrede mission complete for Ivan Prelec’ mandskab. Nu er det op til Vejles sportslige sektor at få stablet et mandskab på benene, som kan etablere sig i Superligaen og vise, at det ikke var en enlig svale, at de overlevede.
Til næste sæson er AaB og Sønderjyske oprykkere, og selvom de kommer noget fra, er det langt fra givet, at de tager turen ned igen, da begge klubber har et andet økonomisk ståsted end eksempelvis Hvidovre, da de rykkede op. Kigger man på de to holds sæson, har Sønderjyske været bedst og virker som et meget sammentømret mandskab, mens AaB har vaklet lidt mere. Men det nordjyske fodboldflagskib kan se frem til, at de får en ny træner og formentlig ny energi af udefrakommende spillere, der vil finde AaB attraktive. Derfor vil det heller ikke bare være lige til at besejre AaB.
Dermed kan det blive endnu sværere at overleve for Vejle til næste sæson. Især fordi de formentlig mister keeperen Trott, der er på leje fra West Ham United og rygtes til topklubber i Superligaen. Samtidig kan det ikke udelukkes, at Vejle mister deres russiske topscorer, German Onugkha. Dermed skal Vejle på jagt efter tilsvarende kvalitet, der bliver nødvendig, hvis holdet skal have en chance for at overleve til næste sæson.
Et hold, som man heller ikke kan komme uden om i denne sammenhæng, er Lyngby. Lyngby var spået til at kunne rykke ned i denne sæson, særligt efter de kom meget skævt fra start efter vinterpausen med Magne Hoseth som træner. De fyrede derfor nordmanden og ansatte David Nielsen, som fik reddet skibet i land. Spørgsmålet er, om Nielsen fortsætter i Lyngby? Nielsens hjerte brænder for Lyngby, men han har formentlig større ambitioner end at ligge nede i bunden af Superligaen for en klub med et beskedent budget. Derfor er Lyngby, alt afhængig af transfervinduet til sommer, formentlig nedrykningsfavorit.
Den anden nedrykningsplads kommer AaB, Sønderjyske og Vejle formentlig til at kæmpe om. En tommelfingerregel siger, at den ene oprykker plejer at overleve, mens den anden rykker ned. Men i næste sæson er det ikke givet på forhånd, da de to oprykkere har et stærkt fundament, som kan sikre dem begge overlevelse.
Nu er det derfor op til Vejle at vise, hvad de kan i den berømte sæson to som Superliga-hold.
I Danmark er der konstant omkring 4.000 børn med forældre i fængsel. Nyt informationsmateriale til blandt andet lærere og pædagoger skal være med til at sikre, at børnene får bedre støtte.
”Nogle gange drømmer jeg om ham. Han sidder der og fryser og ikke får mad.” (Jannik, 9 år)
Sådan lyder bare ét udsagn fra et barn af en indsat. Og han er ikke alene.
Flere tusinde børn har hver dag en forælder, der sidder i fængsel eller en arrest. 5-6 procent af en børneårgang oplever, at en forælder kommer i fængsel. Det svarer til ét barn i hver klasse. Derfor udgiver kriminalforsorgen nu nyt informationsmateriale, der skal hjælpe lærere, pædagoger, socialrådgiver og andre, der arbejder med børn, så de bedre kan støtte og hjælpe børn af indsatte.
Materialet er et blandt flere tiltag målrettet børn af indsatte. I løbet af de seneste måneder er der blandt andet åbnet et nyt familiehus i Engelsborg Udslusningsfængsel og etableret flere nye legepladser landet over, som skal være med til at skabe bedre forhold for de mange børn, som har en forælder i fængsel.
– Når en forælder kommer i fængsel, går det særligt ud over børnene. Ikke alene skal de vænne sig til en hverdag uden mor eller far – de er også langt mere udsatte end andre børn og har større risiko for selv at begå kriminalitet. Vi skal som samfund gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de børn, så de ikke havner samme sted som deres mor eller far senere i livet. Det nye informationsmateriale er blot et af flere tiltag, som skal være med til at sikre, at børnene får den støtte, som de har brug for – hvad enten det er i børnehaven, skolen, eller når de er på besøg i fængslet, siger justitsminister Peter Hummelgaard. – Børn af indsatte rammes hårdt, når en af forældrene er i fængsel, så de har brug for ekstra opmærksomhed og støtte fra de voksne omkring dem. Jeg håber derfor, at vi med det nye informationsmateriale kan understøtte arbejdet for lærere, pædagoger og socialrådgivere til gavn for børn af indsatte, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen. Informationsmaterialet består af pjecer målrettet de faggrupper, som i deres arbejde kan møde børn af indsatte. Materialet indeholder fakta om børn af indsatte, konkrete eksempler fra børnenes hverdag og råd til, hvordan man som lærer, pædagog og socialrådgiver kan støtte børn af indsatte.
– Det er vigtigt at have øje for målgruppen, når der arbejdes med trivsel og udsatte grupper i folkeskolen, og vi håber, at der i skolen tages ansvar for opgaven ved hjælp og brugen af den opmærksomhed, materialet giver, siger næstformand i Danmarks Lærerforening, Niels Jørgen Jensen.
– Pædagoger spiller en vigtig rolle for børn til indsatte ved at være de trygge professionelle, der tager barnets perspektiv og kan give den nødvendige omsorg og støtte til de børn, som uforskyldt er kommet i en svær og udsat situation. Som pædagoger håndterer vi de mange bekymringer i børnehøjde og arbejder for at sikre et godt samarbejde med familien og en tryg relation til barnet, fordi det er vigtigt, at børnene får lov at være børn og får hjælp til at opretholde en hverdag med leg og venner. Derfor kvitterer vi i BUPL for et fint informationsmateriale, som er helt i tråd med pædagogernes faglighed, siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.
– Som socialrådgivere arbejder vi hver dag med udsatte børn, og en del af dem har forældre der er indsatte. Det er rigtig positivt at socialrådgiverne nu får adgang til et konkret og overskueligt materiale, der kan hjælpe os i arbejdet med barnet. Det er helt afgørende at alle fagpersoner omkring barnet er opmærksom på den situation barnet står i og tager hånd om det, siger forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch.
Undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at børn af indsatte påvirkes på mange forskellige måder. Fælles for børnene er dog, at de er langt mere udsatte end børn generelt. Nogle børn kan føle savn, skyld, skam, vrede, bekymring og afmagt. Uanset hvordan det rammer, er det dog afgørende, at barnet ved og mærker, at der er voksne omkring det, som kan give den nødvendige støtte.
Børn af indsatte anbringes ifølge VIVE samtidigt oftere uden for hjemmet, oplever oftere mobning og dømmes oftere for kriminalitet.
Baggrund og fakta:
I 2005 anslog Det Kriminalpræventive Råd, at der konstant er mellem 4.000 og 7.000 børn i Danmark, som har mindst én forælder i fængsel (jf. rapporten “Fængsledes børn, en udsat gruppe”). 5-6 % af en børneårgang oplever, at en forælder kommer i fængsel. Det svarer til ét barn i hver klasse. Det viser en rapport fra VIVE: ”Indsat far, udsat barn?” fra 2016. Børn af indsatte oplever oftere mobning, de anbringes oftere uden for hjemmet og de ender oftere med selv at blive dømt for kriminalitet. Det viser både dansk og international forskning på området herunder VIVE-rapporten ”Indsat far, udsat barn?”. Citatet fra Jannik på 9 år stammer fra bogen ”Børn af fængslede” af Janne Jakobsen og Peter Scharff Smith. Det nye materiale er et resultat af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, hvor der blandt andet har været fokus på at forbedre vilkårene for børn af indsatte. Informationsmaterialet er det seneste i en række initiativer målrettet børn af indsatte, som er et resultat af den seneste flerårsaftale for kriminalforsorgen: Der er etableret nye legepladser og legefaciliteter i Kragskovhede Fængsel, Enner Mark Fængsel, Herstedvester Fængsel og Jyderup Arrest, ligesom der er ved at blive etableret legeplads i Renbæk Fængsel. Der arbejdes på at etablere besøgsfaciliteter med fokus på børn i Renbæk Fængsel og Søbysøgård Fængsel. Der er igangværende undersøgelser af muligheden for, at børn og indsatte forældre kan kommunikere via videokommunikation. Der er etableret et børnepanel, hvor kriminalforsorgen mødes med relevante organisationer mv. og drøfter vilkårene for børn af indsatte.
Den stigende ulighed i indkomster er især drevet af formueindkomst, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Formuerne er nemlig i høj grad koncentreret i toppen, hvor for eksempel den rigeste procent ejer en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue. Analysen er en del den årlige temapublikation ”Fordeling & Levevilkår”.
Skæv fordeling af formuer er en ulighedsmotor, viser ny temapublikation om ulighed fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Uligheden er steget de seneste ti år, og det skyldes især en ulige stigning i danskernes formueindkomster.
Det viser resultaterne fra en analyse, der ikke har været offentliggjort før i dag. Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Analysen er en del af en ny temapublikation, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i dag. Temapublikationen er en samling af ulighedsanalyser fra tænketanken under navnet ”Fordeling & Levevilkår”, som AE har udgivet årligt i flere årtier.
Fra 2012 til 2022 steg Gini-koefficienten med 2,6 procentpoint. Ud af den stigning har formueindkomster bidraget med 1,85 procentpoint.
Til sammenligning har overskud fra selvstændige virksomheder bidraget med 0,66 procentpoint, mens lønindkomster har bidraget med 0,25 procentpoint.
Udbetalinger af private pensioner og skattebetalinger peger i den modsatte retning og har bidraget til at holde Gini-koefficientens udvikling nede på de 2,6 procentpoint.
– Tallene viser, at formueindkomsternes udvikling er den største drivkraft bag den stigende indkomstulighed over de seneste ti år. Formueindkomsterne er blevet mere ulige fordelt end tidligere, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Den rigeste ene procent af danskerne ejer 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark. Formueindkomster tæller aktieudbytter, realiserede aktieavancer og øvrig kapitalindkomst.
– Formuerne har fået en enorm betydning, når vi undersøger fordeling af indkomsterne blandt danskerne. Det skyldes, at formuerne i høj grad er koncentreret blandt de allerrigeste danskerne. Det er en ulighedsmotor uden lige, siger Sune Caspersen.
Indkomstuligheden er steget det seneste årti
Generelt er de rigestes indkomster vokset i markant højere tempo de seneste ti år, end det har været tilfældet for den øvrige befolkning.
Blandt den rigeste procent er den gennemsnitlige indkomst øget med omkring 50 procent de seneste ti år.
Blandt danskerne bredt set er indkomsterne steget med 14 procent, mens de er steget med 8 procent blandt de 40 procent fattigste danskere.
– De rige er stukket helt af de seneste ti år. Alle indkomstgrupper har oplevet fremgange i deres reale indkomster, men selv når man regner i procenter, har de rigeste danskere oplevet langt større indkomstfremgange end resten af befolkningen, siger Sune Caspersen.
Den stabile velstandsfremgang blev dog i 2022 afløst af et fald i de disponible indkomster for alle de opgjorte indkomstgrupper. Faldet i den reale disponible indkomst for den gennemsnitlige dansker skyldes den høje inflation, der steg med hele 7,7 procent i 2022.
10 hovedpointer fra temapublikationen
– Den rigeste ene procent ejer mere end en fjerdedel af formuen – Formueuligheden er stor uanset alder – Indkomstuligheden er steget det seneste årti – Voksende ulighed i indkomster skyldes primært skæv formuefordeling – Almindelige lønmodtagere presses ud af de største byer – Lønnen er steget mest i toppen af lønfordelingen – Demografi forklarer kun en brøkdel af højere ulighed – Stort fald i antallet af relativt fattige børn – især blandt dem med ikke-vestlig oprindelse – Flere familier er økonomisk sårbare – Enlige forsørgere er oftest i en økonomisk sårbar position
Jordnær og RE-NAA blev tildelt tre MICHELIN-stjerner ved MICHELIN Guide Ceremony Nordics 2024. Den nordiske region kan nu prale af et rekordstort antal på seks restauranter tildelt tre MICHELIN-stjerner. Derudover er der to nye to-stjernede restauranter, ni nye én-stjernede restauranter og fire restauranter, der er anerkendt med MICHELIN Green Stars for deres engagement i bæredygtig gastronomi.
MICHELIN er glad for at kunne præsentere den nye udvælgelse af restauranter til MICHELIN Guide Nordic Countries 2024. Årets prisvindere blev annonceret ved en ceremoni afholdt på Savoy Teatret i Helsinki. Guiden dækker restauranter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Udvalget omfatter i alt 268 restauranter, og årets hovednyhed er, at Danmarks Jordnær og Norges RE-NAA er blevet en del af klubben af tre MICHELIN-stjernede restauranter. Dette bringer det totale antal trestjernede restauranter i Norden op på seks. Der er også to nye to-stjernede restauranter og ni nye én-stjernede restauranter, sammen med fire nye Green Stars og otte nye Bib Gourmand-restauranter.
Ti Trin Ned i Fredericia beholder stjerne
Ti Trin Ned, som ligger i Fredericia, har bevaret sin MICHELIN-stjerne, som den har haft siden 2017. Restauranten er kendt for sin høje kvalitet og personlige detaljer i gastronomien, hvilket gør den til en fremtrædende restaurant i den nordiske madscene. Ti Trin Ned fortsætter med at imponere med sin fokus på lokale og sæsonbetonede råvarer, der præsenteres i smukt balancerede retter, hvilket sikrer en unik spiseoplevelse.
Med denne anerkendelse igen til Ti Trin Ned fremhæver MICHELIN-guiden den exceptionelle kvalitet og innovation, der findes i det danske køkken. Fredericia kan nu stolt sige, at de fortsat er hjemsted for en af de bedste restauranter i Norden.
Solen skinner på en fredag hos tømrerfirmaet Lynggaard & Bødker på Nordre Kobbelvej i Fredericia. Det er ikke kun på deres nye domicil, at der er lyse sommervibrationer; også virksomheden er i flor, og det glæder de to indehavere, Daniel Lynggaard og Michael Bødker, der fredag afholder reception.
Tømrerfirmaet Lynggaard & Bødker i Fredericia har oplevet en imponerende vækst siden sin oprettelse i marts 2017. Med et overskud på godt 2 millioner kroner, knap 40 lejemål, 16 ejendomme og 16 medarbejdere er virksomheden et godt eksempel på, hvordan hårdt arbejde og dedikation kan betale sig. Desuden har de fået byggetilladelse til fire nye ejendomme på Havepladsvej.
Daniel og Michael er også utroligt stolte over udviklingen i virksomheden, men det lå ikke i kortene, at det skulle gå så stærkt. De vidste samtidig hele tiden, at hvis det skulle gå galt, var de et godt makkerpar, og de kunne blive lønmodtagere igen.
– Vi startede i 2017 med selve tømrerfirmaet og det at være helt selvstændige på den tynde is, som man siger. Det er gået stærkt. I 2016 havde Michael og jeg en drøm om at få vores eget. Vi begyndte med at finde ud af, hvordan vi kunne købe vores første ejendom, siger Daniel Lynggaard.
– Det brugte vi afsindig lang tid på. Det var mange mails frem og tilbage med bankrådgivere, tilføjer Michael Bødker.
– Vi fandt en bank, der bed på. Men vi havde ikke noget selskab på det tidspunkt, så det blev min og Signes (Daniels hustru, red.) økonomi, der blev koblet sammen med Michaels. Det endte med, at vi købte en lejlighed til 320.000 kroner, derfra gik det skridt for skridt, siger Daniel, inden næste minde melder sig:
– Vi fik købt Bjerggade 50, vi renoverede den selv om aftenen efter arbejde, weekenderne blev også taget i brug, siger Michael.
Daniel havde lige fået sønnen Eskil, og det var presset med de mange timer, hvor de først passede arbejde og dernæst fritidsinteressen og drømmen om at stå på egne ben. Derfor tænkte de: vi bliver selvstændige.
– Jeg husker det som var det i går. Vi var for presset på tid, vi arbejdede jo altid, så vi tænkte, hvorfor ikke blive selvstændige; hvor galt kunne det gå? Vi havde jo vores værktøj, og vi kunne jo altid blive tømrere igen, hvis det ikke gik. Vi sprang ud i det, og det gik skridt for skridt, og nu står vi her i dag, siger Daniel Lynggaard og drikker af sin sodavand.
Interviewet foregår i deres nye domicil, hvor der både er lager, kontor og mødefaciliteter. Der er gode forventninger, for senere står den på hygge og grill med kollegerne. Michaels hustru, Majken, er kort forbi med pølser, vand og øl.
– Det handler om at skabe gode rammer for alle, siger Daniel med et smil, og det vender vi retur til, for det er ikke let at rekruttere i en branche, hvor der er mange, der gerne tager den arbejdskraft, der er på markedet. Men først tilbage til historien om Lynggaard & Bødkers spæde start og den rustne Opel Astra.
– Michael og jeg startede op med vores eget værktøj. Vi lejede et lille lokale i Brovad i Erritsø til 500 kroner i måneden. Vi kørte i Michaels Opel Astra,” husker Daniel.
– En hvid stationcar, fyldt med rust, tilføjer Michael med et grin og fortsætter:
– Vi lignede nok en suspekt virksomhed, der kørte rundt. At der overhovedet var nogen, der gad at bruge os, er utroligt. Vi brugte vores netværk, vi brugte fra mund til mund. Vi var rundt hos mange for at give tilbud, det var vildt spændende; vi var klar til at lave noget.
Men der var nu intet suspekt over de to unge håndværkere. De ville vise verden, at de var en ny type håndværkere, og selvom bilen var rusten det første år, og nogle måske tænkte sit, så var de alt andet.
En ny type håndværkere
– Vi var en ny type håndværkere. Vi var noget andet end tiden med lidt for mange øl. Vi var der til tiden, og vi hjalp kunderne, og leverede til tiden. Det gav os flere og flere kunder, fortæller Daniel.
Senere gik det rigtig stærkt. Det var ikke længere kun mund til mund-kunder, men også helt bredt, at der kom nye ordrer. I 2018 blev det tid til at købe en rigtig firmabil og den første lærling blev ansat.
– Vi fik vores første lærling og samme år en firmabil. Det var i 2018. Vi købte tre ejendomme i Kongensstræde i Fredericia. Vi købte ejendomme, der var ved at gå på tvangsauktion. Det blev vi gode til. Banken kunne også se, at vi leverede og knoklede for det. Vi var nystartede, men vi havde ideerne og knoklede. En af ejendommene havde vi også midler med ind i fra byfornyelsespuljen, så der vidste vi, at vi kunne arbejde 4-5 måneder med løn, fortæller Michael Bødker.
Senere rykkede Lynggaard & Bødker fra rammerne i Brovad.
– Vi lejede senere lager hos Thorni, enken efter Bent Ole Mortensen, hvis firma vi var udlært i. Vi ville faktisk have købt det, men det nåede vi ikke. Banken ville heller ikke helt være med på det tidspunkt. Vi lejede senere arealer hos Jørgen Suhr på Egumvej. Det hele gik stærkt. Vi er i dag 16 mand. Det gik virkelig stærkt i 20’erne, siger Daniel Lynggaard.
Selvom det går stærkt, så er forretningen grundlagt efter et økonomisk sundt princip.
– Hvis vi ikke vil mere, kan vi altid lukke pænt ned, men det er absolut ikke planen. Vi knokler på og har gang i mange spændende projekter, men vi har en god økonomi og en filosofi om, at vi skal være sikret altid. Vi har altid sagt, at alt hvad vi gør, skal hænge sammen, så vi altid kan lukke en sag selv, hvis der skulle opstå problemer, siger Michael og Daniel.
Fra ansatte til chefer
I interviewet, over de tre sodavand i det varme vejr, taler vi om rolleskift. Daniel Lynggaard var før en spasmager, fortæller Michael Bødker med længsel i stemmen, men sådan er det ikke længere.
– Daniel var en maskine dengang, han kunne virkelig lave spas, siger han, inden Daniel tager over i samtalen med en seriøs stemme.
– Man skifter jo rolle i livet. I dag taler vi om MUS-samtaler, skriver APV og udvikler vores kolleger i samarbejde. Det er en anden fase i livet, man bliver jo voksen, siger Daniel Lynggaard med et smil.
I dag har virksomheden i alt fire lærlinge, og selvom der er mange anekdoter fra folks læretid, så er tiden generelt en anden i dag, hvor de enkelte lærlinge og medarbejdere er meget individuelle og skal behandles forskelligt.
– For 10 år siden kunne man lave meget mere, sådan er det ikke i dag. Det er en anden tid i dag, og det er også okay. I dag handler det heller ikke om løn, alt er vendt om. Arbejdspladsen skal være attraktiv, og vi skal tilbyde en stor portion fleksibilitet generelt, men det er jo give and take. Det gælder jo begge veje, fortæller Lynggaard.
– Men det er en kamp, når man skal rekruttere medarbejdere. Men vi er godt kørende og har et godt team. Da vi startede, så vi ind i et arbejdsmarked, hvor ingen var ledige, så vi rekrutterede via mund til mund. Derefter er folk kommet. Vi har fået et godt ry, og det er vi stolte over, tilføjer Michael og Daniel til samtalen om medarbejdere.
Generelt er der stadig stor mangel på arbejdskraft, og det er ikke let at finde de rigtige folk, når man starter op.
– Der er stadig mangel på arbejdskraft. Vi er glade for vores medarbejdere, og vi har dygtige folk, som vi ikke har behov for at være over hele tiden. Vi stoler på dem, og de leverer. Det er vi glade for. Vi sparer meget tid på at have dygtige medarbejdere, der selv kan afslutte sagerne. Det sparer vi meget tid på. Vi skal være en god og moderne arbejdsplads, siger de begge og kommer ind på selve tømrerfaget, som er blevet meget populært.
– Tømrerfaget er blevet et modefag, alle vil være tømrer, men det er ikke for alle. Det er ikke altid vejen for alle. Vi kender godt dem, der søger 40 lærepladser, men så er der nok en grund til, at det ikke skal være. Generelt er det jo skønt, at faget er populært. Vi er også glade for, at vi har et ry for at være en ungdommelig arbejdsplads. Nogen tror også, at når de har været en uge i praktik, så har de sikret læreplads. Sådan er det ikke. Vi skal sikre os det rigtige match, vi skal sikre dem en god uddannelse, og vi skal i sidste ende tjene penge. Det er en forretning, siger de og slutter:
– Vi er virkelig glade for vores arbejde. Det er en drøm, hvad vi har nået. Vi tror på det, og vi glæder os til mange gode år fremadrettet. Det hele betyder noget. Vi har også fået ros af vores bank, vores rådgivere og vores omverden, det betyder noget.
Reception på fredag
Lynggaard & Bødker har for nylig flyttet til et nyt domicil på Nordre Kobbel 17B, der omfatter 5000 m² og en 500 m² bygning med kontor og lager. For at fejre dette inviterer Lynggaard & Bødker til åbent hus for kunder, samarbejdspartnere og venner af selskabet fredag den 31. maj fra kl. 11-16.00. Her vil gæsterne kunne nyde mad fra en foodtruck, en bar og bemanding fra Urbania Streetfood.
