Forvent festivaltrafik ved Lillebælt i weekenden

0
Foto: AVISEN

Trafikanter på E20 og Den Nye Lillebæltsbro kan opleve ekstra rejsetid, når der i weekenden bliver afholdt Rock under Broen i Middelfart.

Fredag 7. juni og lørdag 8. juni mødes tusindvis af musik- og festglade mennesker under Den Nye Lillebæltsbro på Strandvejen i Middelfart, hvor der bliver afholdt Rock under Broen.

Todagesfestivalen har for vane at påvirke trafikken i lokalområdet, herunder også på E20 og Den Nye Lillebæltsbro. Det gælder især fredag mellem kl. 13.00 og 19.00 og lørdag mellem kl. 9.30 og 16.00. Der er desuden øget risiko for kø på alle motorvejsfrakørsler til Middelfart.

Vejdirektoratet opfordrer gæster til Rock under Broen og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og til at følge vores trafikråd på dagen.

Gode råd til trafikanter

For koncertgæster: 

  • Kør hjemmefra i god tid, og forvent ekstra rejsetid med risiko for kødannelser. 
  • Trafikken vil være påvirket fredag mellem kl. 13.00 og 19.00 og lørdag mellem kl. 9.30 og 16.00.  
  • Overvej om det er muligt at cykle, da det vil være den hurtigste transportform. 
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

For øvrige trafikanter: 

  • Forvent ekstra rejsetid, da trafikken vil være påvirket.
  • Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
  • Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

En levende bydel med stor fremgang

0

Fredericia har fået et nyt, pulserende byområde, der ikke blot skaber boliger, men også liv og sammenhæng mellem den gamle by og de nye, moderne bygninger. Kanalbyen er blevet en attraktion i sig selv med sin unikke byfortælling og imponerende udvikling. Projektdirektør Peter Kirketofte deler her sin begejstring og indsigt i, hvordan Kanalbyen er blevet en dynamisk del af Fredericia, og hvordan området fortsat vokser og tiltrækker både nye beboere og investorer.

Solen skinner i Kanalbyen, den nye bydel viser sig fra sin fineste side, hvor vandet trækker både beboere, fredericianere og turister til. Der sker noget i bydelen, langt mere end de fleste fredericianere havde troet, der ville ske på så kort tid. Projektdirektør Peter Kirketofte byder velkommen, da vi går rundt i bydelen, og det er med stolthed i stemmen, at han fortæller om udviklingen af Fredericias nye bydel. Han beskriver, hvordan Kanalbyen har forvandlet sig fra et et nedlagt industriområde til en levende og sammenhængende del af Fredericia:

– Kanalbyen er en fantastisk bydel. Vi har fået lavet en bydel, der begynder at være og ligne en bydel, og ikke bare med en enkeltstående karre men en samling af bygninger, hvor der bor mennesker og er liv – også i byrummene mellem husene, fortæller Peter Kirketofte begejstret.

Den nye bydel i Fredericia har udviklet sig fra et projekt til en levende og pulserende del af byen. Da maskinerne først gik i gang, da de første kanaler blev gravet og da de første beboere flyttede ind ændrede meget sig i bydelen, der tidligere husede en fabrik og et skibsværft.

– Der er liv, og efterhånden få ledige lejligheder. Vi får mange positive tilbagemeldinger, men naturligvis også gode råd til, hvordan vi kan gøre noget anderledes. Folk er glade for at bo i Kanalbyen i Fredericia. Kanalbyen er et flot sted at bo og besøge. Vi skaber liv og kvalitet. Man kan se, hvorfor man skal bosætte sig, når man er i Fredericia, fortæller han.

En vigtig del af projektet har været at binde den gamle bydel tættere sammen med den nye, og den udvikling er godt på vej.-

– Man kan fornemme konteksten i fortællingen. Der mangler lidt omkring Gammel Havn, men vi er godt i gang. De ændringer vil ske indenfor de kommende år, forsikrer Kirketofte.

Selvom Kanalbyen, som resten af samfundet, har stået over for økonomiske udfordringer, er der nu positive tegn på horisonten, der afspejler en stabilisering af markedet og en ny bølge af investeringslyst.

– Investeringerne har generelt været gode, men det er klart, at stigende renter og usikkerhed i en kort periode satte en stopper for væksten. Men lige nu går det faktisk bedre. Vi har været igennem en periode med høje renter, høj inflation og høje materialepriser. Renterne falder. Inflationen er i ro. Det betyder også, at investorerne selv ringer igen. Der er forespørgsler og aktivitet på markedet igen. De gør klar til, at renterne falder lige lidt mere, forklarer han.

Når man ser tilbage på udviklingen af Kanalbyen, bliver det klart, hvor bemærkelsesværdigt fremskridtene har været. Derfor glæder Peter Kirketofte sig også over, hvor langt projektet er nået på kort tid. Han påpeger, hvordan de oprindelige bekymringer om markedet er blevet afløst af en positiv bevægelse, hvor selv ejerlejligheder, som tidligere var usikre, nu bliver handlet. Udviklingen demonstrerer, at efterspørgslen er stærk, og at priserne kan holde, hvilket skaber en solid grund for fremtidig vækst og stabilitet i Kanalbyen.

– Når jeg tænker tilbage på, hvor stærkt det faktisk er gået, hvor langt vi er nået, så bliver jeg stolt. Hvis man husker, da kanalerne først blev gravet, gik det stærkt, men alligevel ikke stærkere end de lejligheder, der sættes på markedet, bliver absorberet. Lige nu bliver der også handlet ejerlejligheder, som der tidligere var usikkerhed omkring. Det er en positiv bevægelse for 2024, siger han og tilføjer, at det viser kommende investorer, at priserne kan holde.  

– Vi skal hele tiden have de rigtige boliger på hylderne, der bliver efterspurgt. Vi skal tilfredsstille den efterspørgsel, der er. Der skal være få ledige boliger, så det sker i etaper, men omvendt skal vi heller ikke mangle boliger, understreger Kirketofte.

Investorerne er ifølge Kirketofte interesserede i, at flere aktører bygger samtidig i området.

– De investorer, vi taler med, efterspørger også, at andre kommer til området og bygger samtidig som dem; et supplement. Det giver værdi, siger han.

Peter Kirketofte fremhæver, at Kanalbyen adskiller sig fra andre havneprojekter i Danmark.

– Sammenligner vi Fredericia med andre boligprojekter ved havneområder i landet, så er vores perspektiv anderledes. Uden, at jeg skal gøre mig til smagsdommer, så vil vi også gerne have, at der er liv mellem bygningerne og noget spændende at komme efter. Det er ikke kun om aftenen, eller morgenen når folk skal på arbejde, fortæller han.

En gåtur gennem Kanalbyen byder på vand i centrum, en tur igennem Søndervold Naturpark, og kan lede videre  til en flot sti langs Østerstrand, hvor man kan opleve omgivelserne.

– Man kan se en række smukke karréer i omgivelser, der giver en følelse af et blåt miljø, grønt miljø og et spændende miljø, afslutter Peter Kirketofte.

Med Kanalbyen viser Fredericia, hvordan en ny bydel kan blive en integreret og attraktiv del af en eksisterende by, hvor både livskvalitet og investeringsmuligheder går hånd i hånd.

Særlig rekrutteringsindsats af praktiserende læger fortsætter

0

Lægedækningen i Region Syddanmark er konstant i fokus for at sikre, at alle syddanskere har adgang til en praktiserende læge. For at understøtte dette arbejde etablerede regionen i 2012 et projekt med særligt fokus på de områder i regionen, hvor lægedækningen er udfordret. Den målrettede indsats har gennem årene medvirket til en god og stabil udvikling af lægedækningen og forlænges nu i yderligere tre år.

Pernelle Jensen (V). Foto: AVISEN

– Flere lægepraksisser står i de kommende år over for et generationsskifte, og her er der brug for projektets gode erfaringer, fortæller formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V):

– Vi ved, at der i flere klinikker er ældre læger, som er på vej på pension. Men heldigvis bliver flere læger med speciale i almen medicin også uddannet de næste par år. Derfor kan vi med en proaktiv indsats forhåbentlig være med matche de unge nyuddannede læger med ældre afgående læger i yderområderne.

Klæder læger på til et godt liv som praktiserende læge i Region Syddanmark

Rekrutteringsprojektet har siden sin begyndelse søsat en række initiativer for at synliggøre regionens muligheder og gøre det lettere at slå sig ned som praktiserende læge i Region Syddanmarks yderområder.

Initiativerne favner bredt fra sommerferiepraktik for medicinstuderende i lægepraksisser og kurser, hvor kommende praktiserende læger klædes på til at købe en praksis, til konferencer for ældre læger, som gerne vil blive bedre til at tiltrække unge købere til deres praksis. Projektet har også et tæt samarbejde med kommunernes bosætningskonsulenter for at hjælpe lægerne godt på vej til at bosætte sig i nye områder.

Den tætte kontakt og rådgivning til både yngre og ældre læger har givet pote, fortæller Pernelle Jensen:

– Rekrutteringsteamet er efterhånden blevet et velkendt fænomen blandt yngre læger, som gerne vil finde en praksis, og blandt ældre læger, der gerne vil sælge deres praksis eller finde en ny kollega. Der er generelt også stor tilslutning til teamets arrangementer og kurser. Derfor er det helt naturligt at forlænge projektet og fortsat prioritere indsatsen for at skaffe læger til yderområderne.

Der afsættes 4,5 mio. kr. pr. år til rekrutteringsindsatsen.

Forlængelsen af rekrutteringsprojektet skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 24. juni 2024.

Programmet for Klimafolkemødet 2024 er klar

0
Klimafolkemødet 2023 Middelfart torsdag den 31 august 2023

Et program, der byder på viden om nyeste forskning på klimaområdet, inspiration til klimahandling, internationalt udsyn, samt den store klimaordfører-debat, hvor vi bliver klogere på, hvor de politiske partier står i klimadebatten. For blot at nævne nogle få.

180 arrangører har budt ind med samtaler, debatter, workshops, koncerter og udstillinger til programmet, der indeholder 400 enkeltstående programpunkter. Vi forventer 40.000 deltagere over de tre dage, Klimafolkemødet varer. 

I Middelfart Kommune ser borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, frem til at byde velkommen til tre dage med debat og klimahandling. 

– Jeg er imponeret over den velvilje og det store engagement, der er for debattere klima og inspirere til klimahandling sammen. Klimafolkemødet, der begyndte med et beskedentantal deltagere i byrådssalen i Middelfart, har på ganske få år udviklet sig til at være stedet, hvor både danske og internationale aktører mødes til den vigtige samtale om klimaet, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune. 

Klimaforandringerne rammer os alle og derfor er klimadebatten på Klimafolkemødet bydende nødvendig, understreger Bo Libergren, der er formand for regionsrådet i Region Syddanmark. 

– Klimafolkemødet er blevet en drivkraft, som både regionalt og nationalt sætter den grønne dagsorden. Programmet er spækket med debatter og arrangementer, som samler, udfordrer og opfordrer borgere, virksomheder og beslutningstagere til at finde klimaløsninger sammen, og det er der brug for. Klimaforandringerne gør med god grund danskerne bekymrede, og den rekordstore interesse for at deltage i dette års Klimafolkemøde er et klart signal om, at danskerne går op i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, siger Bo Libergren.

Klimafolkemødet 2023. Foto: Claus Fisker

Men det stopper ikke her. I år tager Klimafolkemødet det skridtet videre og udvider med initiativet ’Klima kender ingen grænser’, der har det klare formål at styrke samarbejdet og vidensdelingen mellem Danmark og udlandet på klimaområdet med fokus på, hvad vi kan lære af hinanden. I år med fokus på Tyskland.

– Vi glæder os til at byde 100 tyske deltagere velkommen i Middelfart i år. Deltagere, der, gennem workshops og events i Flensborg og Kiel, bliver klædt på til at deltage aktivt i Klimafolkemødet i Middelfart. Jeg er spændt på, hvad vi kan lære af vores naboer syd for grænsen, og hvordan vi kan inspirere hinanden, siger Christa Boisen, chef for Klimafolkemødet.

’Klima kender ingen grænser’ bliver til i samarbejde med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V. og er finansieret af midler fra Interreg Deutschland-Danmark. Projektet løber over to år.

Klimafolkemødet lægger i år telte til fællesspisning, hvor private, politikere, foreninger og organisationer kan booke bord og et måltid mad. Fællesspisning på Klimafolkemødet er sat i søen ud fra ideen om, at samtalen og debatterne ikke slutter, når telte og scener lukker ned. 

Klimafolkemødet 2024 finder sted fra 29. – 31. august i Middelfart. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Gå på opdagelse programmet her: Program (klimafolkemoedet.dk)

Klimafolkemødet 2024 er: 

• 400 debatter, workshops, samtaler og kulturevents

• 180 arrangører

• 100 boder

• 18 scener

• 1.500 studerende på ungdomsuddannelser, der deltager i undervisningsforløbet RYK Klimaet 

• Streetfoodmarked 

• Festival for el-køretøjer

Danskernes livskvalitet er steget – men mange steder halter naboskabet

0
Daglig- og bylivsserie fra området omkring Royal Arena i Ørestaden.

Livskvaliteten hos danskerne er steget en smule siden sidste år. Det viser dette års udgave af undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’, hvor over 7.000 danskere er blevet spurgt ind til deres liv i relation til deres bolig.

Det er gået ned ad bakke med danskernes livskvalitet de seneste år. Men i den netop offentliggjorte udgave af ‘Danskerne i det byggede miljø’ ser man en lille stigning i danskernes oplevede livskvalitet.

I undersøgelsen er 7.108 danskere over 25 år blevet bedt om at vurdere deres livskvalitet på en skala fra 1 til 10. Her har den samlede vurdering flyttet sig fra 7,17 sidste år til 7,3 i år.

Danskerne har i undersøgelsen svaret på en lang række spørgsmål om deres bolig, naboskab, lokalområde og bekymringer. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune. Blandt andet, når det gælder to af de faktorer, som har stor betydning for vores livskvalitet: brug af naturen og relationen til vores naboer.

– Det er positivt, at danskernes livskvalitet er steget en smule siden sidste år, men vi skal passe på med at konkludere for meget ud fra den lille stigning. Vi kan se, at de gode vaner fra coronatiden med at bruge naturen har bidt sig fast, og det er positivt for danskernes livskvalitet. En anden ting, der har stor betydning for vores livskvalitet på langt sigt, er vores naboskab. Her kan vi se, at syv ud af ti er tilfredse med deres naborelation, men at tallet er faldende. Vi har også spurgt til, hvor meget de ser deres naboer, og her er det over halvdelen, som slet ikke eller i meget lille grad omgås deres naboer – det gælder særligt i storbyerne, siger Henrik Mahncke, analysechef i Realdania.

De senere år har stigende energipriser og -afgifter toppet listen over, hvad der bekymrer danskerne mest i forhold til deres bolig. Bekymringen for energipriser er dog aftagende, men i stedet vokser en anden bekymring hos gruppen af boligejerne – nemlig bekymringen for fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

Stigende interesse for bæredygtige byggematerialer

Spørger man til danskernes interesse for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig, er den forholdsvis konstant hen over de seneste år, dog med en lille stigning i 2024. Her svarer mere end 63 procent, at de enten i høj grad eller nogen grad er interesseret i, hvordan de kan leve mere bæredygtigt, hvilket er det højeste niveau set over de seneste fire år.

Samtidig er der flere, der tilvælger bæredygtige byggematerialer i forbindelse med til- og ombygninger. Mere end 75 procent svarer, at de i større eller mindre grad er gået efter mere bæredygtige materialer, hvilket er en stigning på næsten 9 procentpoint i forhold til 2023.

– Det er godt at se, at danskernes interesse i at bo bæredygtigt igen i år er ret stor, men det er endnu bedre at se, at flere faktisk handler på det. Vores boliger er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, så hvis vi hver især vælger byggematerialer, der har et lavt klimaaftryk og en lang levetid, er vi med til at nedbringe CO2-udledningen, siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.

‘Danskerne i det byggede miljø’ er udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Data er indsamlet af Kantar Gallup i 2024.

FAKTA – 5 pointer fra ‘Danskerne i det byggede miljø 2024’

  1. Danskernes livskvalitet er steget en smule fra 7,17 i 2023 til 7,3 i 2024. Set over de seneste syv år, er der dog fortsat en negativ tendens.
  2. Knap 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer, men tilfredsheden er let sivende over tid. Samtidig er bekymringen for et dårligt naboskab stigende.
  3. Stigende energipriser og -afgifter er fortsat det, der bekymrer danskerne mest, men bekymringen er faldende. Til gengæld stiger gruppen af boligejernes bekymring for stigende skatter og afgifter og bekymringen for fejlbehæftede ejendomsvurderinger. Blandt lejerne er der en øget bekymring for stigende husleje.
  4. 68,8% af de danske boligejere svarer, at de er meget interesseret eller interesseret i energiforbedringer i boligen.
  5. For 70,6% af boligejerne er boligens arkitektur vigtig, når der foretages vedligeholdelse af boligen. Det højeste niveau til dato.

Få meget mere viden fra Danskerne i det byggede miljø i Databanken, hvor du kan udforske danskernes vaner, tanker og holdninger til boligen, naboskab og det byggede miljø.

FAKTA – Om ‘Danskerne i det byggede miljø’

‘Danskerne i det byggede miljø’ bliver hvert år udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Kantar Gallup står for indsamlingen i data.

Formålet med undersøgelsen er at belyse boligens betydning for vores hverdag og livskvalitet. Derudover afdækker undersøgelsen også, hvor tilfredse vi i Danmark er med vores naboskab, hvor glade vi er for vores lokalområde, hvordan vi indtænker bæredygtighed i hjemmet samt hvilke glæder og bekymringer boligen giver os.

I 2024 er det syvende gang, at undersøgelsen udkommer.

Budgetkrise i Børne- og Skoleudvalget kræver hurtige løsninger

0

Børne- og Skoleudvalget står over for en økonomisk udfordring med en budgetoverskridelse på hele 36,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2024. Budgetopfølgningen afslører, at overskridelsen er steget med 13,5 mio. kr. siden den første opfølgning tidligere på året. Torsdag mødes udvalget.

Forværret økonomisk situation

Udvalgets økonomi er blevet forværret på flere fronter. Særligt skoleområdet oplever pres med en forventet overskridelse på 8 mio. kr. Udgifterne til drift og transport af skoleelever er de primære årsager til denne stigning. Forvaltningen har lagt en plan, der inkluderer stram økonomistyring og reducering af stillinger for at håndtere dette.

Endnu værre ser det ud for Familie- og Børneområdet, hvor merforbruget skønnes at nå op på 29 mio. kr. Dette skyldes et stigende antal anbringelser samt øgede omkostninger i forskellige afdelinger. Her bliver der ligeledes arbejdet på at gennemgå sager med henblik på at revisitere til egne tilbud, som en del af strategien for at mindske merudgifterne.

Ingen afvigelser på andre områder

På trods af de store udfordringer på serviceudgifterne, forventes der ingen afvigelser på overførselsudgifterne og den centrale refusionsordning. Desuden viser budgetopfølgningen en balance på Børne- og Skoleudvalgets anlægsprojekter, hvilket er en positiv nyhed i en ellers stram økonomisk situation.

Omplaceringer på tværs af udvalg

For at skabe bedre overblik og gennemsigtighed søges der om budgetomplaceringer på tværs af udvalg. Disse omplaceringer er budgetneutrale og vil derfor ikke påvirke kommunens samlede kassebeholdning.

Kommunal Tandpleje og Dagtilbud

Der forventes en mindreforbrug på Kommunal Tandpleje, da en ansættelse af en tandlæge sker senere end planlagt. På dagtilbudsområdet forventes balance, men der holdes nøje øje med mulige merudgifter til private institutioner og justeringer af dagtilbudstakster.

Handlinger for at vende udviklingen

For at håndtere de økonomiske udfordringer på skoleområdet vil der blive udvist tilbageholdenhed i udgifterne, og antallet af stillinger reduceres yderligere. Familie- og Børneområdet vil fokusere på revisitering af borgere placeret i eksterne tilbud til egne tilbud.

Der venter en stor opgave for den socialdemokratiske formand for Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune. Foto: AVISEN

Politisk beslutning nødvendig

Politikerne i Børne- og Skoleudvalget skal nu tage stilling til, hvordan merforbruget kan dækkes. En mulighed er at søge midler fra Investeringspuljen, hvis de foreslåede tiltag og handleplanen ikke er nok til at dække underskuddet.

Børne- og Skoleudvalget har derfor en stor opgave foran sig, hvor der skal træffes afgørende beslutninger for at få økonomien tilbage på rette spor, samtidig med at kommunens service og tilbud opretholdes på et højt niveau.

Grundloven synger på sidste vers

0
Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

I dag fejrer vi atter grundloven. Det er med god grund. For det befolkningen kan fejre, er afskaffelsen af enevældet i 1849. At have afskaffet en situation, hvor en enkelt person alene kunne afgøre, hvad folk i almindelighed havde af livsbetingelser. Siden da er der kommet mange tilpasninger, der har forbedret den enkeltes mulighed for at have indflydelse på eget liv. Men grundloven synger på sidste vers. Den seneste udgave fra 1953 er håbløst forældet. Ikke mindst på grund af det danske medlemsskab af EU.

Det kan blive en lang fortælling at gennemløbe de historiske forløb, der har ført til Danmarks afgivelse af suverænitet. Det vil sige landets, underforstået borgernes, ret til selvbestemmelse. Den korte version er, at EF skulle være et handelssamarbejde, men udviklede sig til en såkaldt “harmonisering” af alverdens store og små ting mellem landene. Modstanden har historisk været markant i den europæiske befolkning, hvor mange borgere foretrækker at beholde deres skikke og normer. I Danmark har ikke mindst Dansk Folkeparti i de seneste årtier løbende høstet pæne gevindster ved at være kritiske overfor det europæiske samarbejde. Godt hjulpet på vej af immigrationsproblemerne de sidste knap 40 år. Det unikke ved de forskellige kulturer er gradvist blevet reduceret, selvom man hos teknokraterne i Bruxelles gerne bryster sig med den store diversitet. Hvert land har sine egne mærkesager omkring denne proces. For danskerne er det dog ikke blot mystiske regulativer om fødevarer eller støtteordninger, der spiller en væsentlig rolle:

Det nye udvikling er indførslen af censur på internettet, styret af teknokrater ud fra diffuse og uspecifikke regler. Regler der nogenlunde følger den logik, at det nogen kan lide må ses, mens det nogen ikke kan lide ikke må ses. “Nogen” er dybest set de teknokrater, der mener, de ved, hvad der er bedst for os alle sammen. Hvad værre er, så er der lige nu en generel konsensus om, at det er helt, som det skal være. Det sælges naturligvis ikke som censur, men som en kamp mod “misinformation”, “disinformation”, “had tale” og mange andre helt elastiske begreber, der udelukkende defineres af de magthavere, der vil indføre censuren.

Dette betyder noget i forhold til vores forståelse af at have en grundlov. Ideen er, at der skal være nogle basale spilleregler, som vi alle sammen følger. Specielt, at de siddende magthavere ikke kan ændre på grundloven uden at spørge befolkningen. Det skal forhindre indførslen af love, der strider mod grundloven. For så vidt kan man sige at grundloven burde være “folkets lov”. Det giver nogle grundliggende rettigheder, hvilket er en del af den demokratiske grundtanke. Det er disse spilleregler, der er ved at komme i konflikt med udviklingen indenfor det europæiske samarbejde. For her er kommisionen i fuld gange med at rulle sindrige regler ud, der skal begrænse ytringsfriheden i medlemslandene. Holdningen er, at der skal være ting, man ikke må sige offentligt. Tendensen har været meget tydelig siden 2016, hvor valget af Donald Trump satte en bølge af modvilje i gang mod “de sociale medier” og den informationsfrihed internettet har været udtryk for siden årtusindeskiftet.

Problemet er simpelt nok. Magthaverne har mistet kontrollen over fortællingen. Enhver kan på sekunder give deres mening til kende. De gamle gatekeepers (gammelmedierne) er stendøde. Hvor de før kontrollerede folks ytringer, er de i dag magtesløse og ubetydelige. Statskanaler som DR har ikke længere det monopol, der i flere generationer gjorde institutionen til selveste slagmarken for offentlig ytring. Det var meget, man ikke kunne gøre eller sige på tv eller i radioen.

Men mange magthavere drømmer sig tilbage til den tid, hvor de kan kontrollere den offentlige meningsdannelse. Smartphones og den hurtige informationshastighed er en trussel mod den førte politik. Derfor har det været fristende at få foden under “de amerikanske techgiganter”, som man beskylder for stort set hvad som helst. At det altid er rigtige mennesker bag tastaturet, og det derfor i den sidste ende er reelle meninger, man vil begrænse, fornægter man. Resultaterne af censuren slog for alvor igennem under coronakrisen. Her fik man hurtigt indført rutiner, der begrænsede “uønskede informationer”, hvoraf mange iøvrigt senere har vist sig at være korrekte. Det har været en alvorlig påmindelse om, hvor vigtigt det er, at borgerne selv kan tage stilling til påstande og fakta.

Vi har altså ikke brug for en mor til det.

Men sådan vil EU det ikke. Magrethe Vestager står i spidsen for en enorm kampagne for at få indført censur af bagdøren, og det kan læses sort på hvidt på kommisionens hjemmeside. Så mens danske politikere holder grundlovstaler, kort tid før et valg til EU-parlamentet, så synger grundloven på sidste vers. For de basale rettigheder vi tager for givet, kan forsvinde ind i et teknokratisk diktatur, hvor nogen har bestemt, hvad vi må se. Hver gang du logger på Facebook, ser Youtube eller søger på Google, så skal du tænke:

Hvad har de fjernet i dag? Hvilke emner må jeg ikke høre om? Hvem er blevet udelukket?

Om få år kan kunstig intelligens styre hele meningsdannelsen. Vi risikerer at komme til at leve i en alternativ virkelighed, der altid præsenteres sådan som magthaverne ønsker det. Et utopisk paradis, hvor alting altid er perfekt, og der aldrig sker dårlige ting. Fordi vi skal afskærmes for informationer og viden, der kan påvirke os. At der er så få intellektuelle, medier og tænkere på banen i denne diskussion er skræmmende. For ikke at tale om de politiske partier, selv de ultraliberale, der ikke siger et kvæk om det, hvis de overhovedet har hørt om kommisionens planlagte katastrofekurs for informationernes frie bevægelighed. Det er skræmmende, men helt virkeligt. Og derfor bør vi fejre grundloven.

For ifølge den har enhver ret til at ytre sig under ansvar for domstolene.

Grundlovsdag og Fredericia

0

Den 5. juni er Grundlovsdag i Danmark. Det er en af de vigtigste mærkedage i året, for den markerer, at på denne dag, den 5. juni 1849, kom demokratiet til Danmark. Det betyder, at den danske grundlov fylder 175 år i 2024. Det er dog også en dag, som er uløseligt forbundet til Fredericia og den krig, hvor Slaget ved Fredericia 6. juli 1849 fandt sted. Danmark fik nemlig ikke sin grundlov i fredstid. Den danske grundlov kom til, mens det danske kongerige var midt i en borgerkrig med Danmark på den ene side og hertugdømmerne Slesvig og Holsten på den anden side.

Det var ikke usædvanligt, at der i Danmark ved midten af 1800-tallet var et ønske om mere folkelig medbestemmelse. Den franske revolution i slutningen af 1700-tallet havde givet enevældige konger et vink med en vognstang om, at de europæiske befolkninger ønskede indflydelse og medbestemmelse. I Danmark blev det dog først Kong Frederik 7.s lod at afskaffe enevælden i 1849. Det skete efter megen dramatik og politisk spil, men i Fredericia mærkede man det på en anden, og mere voldsom måde.

Der var som bekendt krig i Danmark i 1849. Treårskrigen udsprang blandt andet fordi Slesvig og Holsten ønskede en samlet selvstændighed, mens politikere i København ønskede at knytte Slesvig til kongeriget og skille Holsten fra. Krigen brød ud i marts 1848 med flere store slag. I foråret 1849 var Danmark presset tilbage, og fra maj måned blev Fredericia belejret af den slesvig-holstenske hær. Hurtigt begyndte de også på et stort bombardement af fæstningsbyen. Belejringen fortsatte helt frem til den danske hær gjorde udfald fra fæstningen den 6. juli 1849 og dermed brød belejringen. Bombardementerne var hårde mod byen Fredericia, hvor mange bygninger blev skudt i sænk.

Vendersgade efter bombardement i 1849. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

I København havde arbejdet med Grundloven været i gang i mere end et år, og den Grundlovgivende Forsamling havde fra februar 1849 diskuteret selve lovteksten, hvor især spørgsmålet om valgretten havde givet problemer. Grundloven gjaldt ikke for hertugdømmet Slesvig, som krigen handlede om, men i forordet var der åbnet en mulighed for, at hertugdømmet også kunne blive omfattet af loven, når borgerkrigen var forbi. Kl. 11 om formiddagen, den 5. juni 1849, underskrev Kong Frederik 7. endelig Grundloven i Statsrådet på Christiansborg, hvorefter han meddelte dette på et møde i Rigsforsamlingen.

Den 5. juni 1849 blev dog også minderig i Fredericia. Vejret var meget dårligt med sommertorden, men værre var det, at den 5. juni 1849 intensiverede fjenden sit bombardement af byen, og mens man i København underskrev Grundloven blev der skudt 220 kanonkugler og granater ind over Fredericia. Grundlovsdagen faldt nemlig sammen med fødselsdagen for kong Ernst 1. af Hannover, som ledelsen af den slesvig-holstenske hær ville hædre, og derfor sendte særligt mange kanonkugler af sted, som de danske kanoner inde i fæstningen naturligvis besvarede. Det kunne de danske soldater mærke, og derfor skrev eksempelvis soldaten Frederik Knudsen dette til sin hustru i dagene efter:

”Det strenge Tordenveir, Du skriver om, erfarede vi ogsaa ved Fredericia; men det var ikke just over os der, og vi lagde heller ikke saa grandt Mærke dertil, fordi saavel vores som Fjendens Kanoner tordnede endnu mere heftig end den naturlige Torden; og om Eftermiddagen kom vi paa Forpost; vi stod da midt imellem vores og Fjendens Kanoner. Det er sjælden der er saa stærk en Kanonade, som der var den Dag, det skal nok være den hannoveranske Konges Fødselsdag, derfor var Tydskerne saa lystige”.

Kongeriget Hannovers soldater udgjorde sammen med Sachsen og Preussen den største del af Den Tyske Forbundshær, der støttede Slesvig-Holsten i borgerkrigen. Dermed blev den 5. juni 1849 markeret på væsentlige forskellige måder i Fredericia og København.

Grundlovsdag i Kastellet, 1924. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Lidt mere festligt var det i Fredericia hundrede år senere, da man den 5. juni 1949 kunne markere jubilæet for Grundloven. Ved et arrangement i Kastellet deltog ca. 400 fredericianere. De kunne høre professor Hal Koch, der blandt andet stillede spørgsmål ved, om der var noget at feste for, om demokratiet var lykkedes? Det korte svar i 1949 var, at tiden med al ønskelig tydelighed havde vist, at alle andre styresystemer var værre end demokratiet, men det var folkets ansvar at deltage i demokratiet, hvis det skulle lykkes. Hal Kochs bemærkning i 1949 rummer på mange måder stadig det væsentlige ved, at vi stadig fejrer Grundlovsdagen i Danmark, og især med tanke på, hvad der sker i Europa netop nu, hvor demokratiet bliver presset på flere forskellige fronter. Her er det værd at huske på, at det tager mange år for et land helt at omfavne et demokrati, men at det kan lade sig gøre, også selvom demokratiet opstår midt under en borgerkrig, som det var tilfældet i Danmark den 5. juni 1849.

Grundlovsdag i Fredericia, omkring 1930. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Grundlovens skjulte symbolik

0

Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.

– Den primære udtryksform i de to første grundlove fra 1849 og 1866 kan ses i sølv- og guldseglet og i deres silke, som var meget dyre materialer i disse perioder. Derudover var de relativt simple i både udtryk og form, men man skal man lægge mærke til farverne, fortæller Asger Svane-Knudsen, der er specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet. For i valget af farven rød og hvid til de to bånd på 1866-bindet, er der en nationale reference. De er Dannebrogsfarvede på samme måde som Dannebrogordenens bånd. Farverne går igen i det røde fløjl uden på grundlovene af hhv. 1849 og 1866, og i de hvide silkeindersider. Det var almindelig praksis for den måde, man lavede de fineste dokumenter på i tiden.

Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere.

Næsten en Børge Mogensen-sofa

Den mest dekorerede af alle Danmarks grundlove er grundloven fra 1915, hvor også kvinder og tjenestefolk fik stemmeret. Udenpå har man beholdt den røde farve fra før, men bindet er lavet i læder i stedet for fløjlssilke. Indeni har man erstattet det enkle udtryk, der prægede de tidligere udgaver af grundloven, med et meget mere detaljeret og fabulerede design, hvor grønne, snoede blade og røde blomster indrammer teksten. I grundloven af 1915 er den kalligraferede tekst ren skønvirke og så kan man finde nybarokke elementer i bindets og seglets komposition. Anderledes ser det ud i den seneste grundlov af 1953, fortæller specialkonsulent Asger Svane-Knudsen:

Grundloven af 1849 er indbundet i rød fløjl og har hvid silke på indersiden. Begge dyre materialer for sin tid. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.

– Enkeltheden, som vi så i de første grundlove, sniger sig igen ind i vores nuværende grundlov fra 1953, der nok mest er kendt for at give muligheden for kvindelig arvefølge. Her afspejler grundloven 50’ernes funktionalisme og respekt for håndværk, som de fleste genkender det fra designere såsom Arne Jacobsen, Hans J. Wegner eller Poul Henningsen.

Specialkonsulenten bemærker også, at den røde silke, man så på udgaverne i 1849 og 1866, samt det røde læder i 1915, nu er skiftet ud med lysebrunt naturlæder, der næsten leder tankerne hen på en Børge Mogensen-sofa.

Grundlovenes skjulte symbolik

Det er særligt i grundloven fra 1915, hvor den almindelige valgret indføres, at symbolikken træder i karakter. Her fik Danmark lige og almindelig valgret. Kvinder og tjenestefolk fik deres egen stemme, og kvinderne kunne nu vælges til Rigsdagen. På mange måder var det grundloven, der samlede Danmark.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 er en del af Danmarks fælles hukommelse og bevares i Rigsarkivet. Det er muligt at se grundloven online på Rigsarkivets hjemmeside

På forsiden af grundloven af 1915 kan man se det kongelige våben, med Danmarks våben lagt på det kronede Dannebrogskors, og i en kreds rundt om de øvrige våbenmærker. Det hele er omgivet af ordenskæderne til Dannebrogordenen og Elefantordenen. Indtil videre meget traditionelt. Uden om det kongelige våben er der placeret en krans af kongekroner, der korresponderer med en række af såkaldte murkroner langs kanten af bindet. Ronny Skov Andersen, der er heraldisk konsulent og arkivar i Rigsarkivet, forklarer hvad det er et symbol på:

I 1866 kom der en revision af 1849-grundloven – den bliver kaldt Den gennemsete Grundlov. Grundloven af 1866 er indbundet i rødt fløjl og på segldåsen ses Christian 9’s kronede navnetræk, omgivet af en laurbær- og en egegren.

– Murkronen er et symbol på den frie borgerstand, og de to typer kroner symboliserer dermed en samhørighed mellem folk og konge, som grundloven er et udtryk for.

Udenlandske rejsende kigger mod Billund Lufthavn

0
Arkivfoto

I 2024 er mere end en tredjedel af de rejsende i Billund Lufthavn udenlandske turister. Luftfragten vækstede i maj som de foregående måneder tocifret, mens passagertrafikken oplevede bedre belægning end samme måned sidste år.

Sommeren lurer rundt om hjørnet, og det kan både passagerer og personale mærke i Vestdanmarks internationale lufthavn. Terminalen er fyldt med smilende gæster, der forventningsfuldt skal igennem security og starte deres ferie. I maj gik 381.827 passagerer igennem Billund Lufthavn, hvilket er 0,6 procent færre end maj 2023. Til trods for at passagertallet er på niveau med sidste år, kunne lufthavnen i maj konstatere en bedre belægning på flyvemaskinerne end samme måned året før. Det glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund:

– Vi kan se, at selvom vi har færre fly end samme tid sidste år, er belægningen højere, og derfor ender vi på et niveau, der ligner maj 2023. Nu går vi ind i højsæsonen, hvor det er svært at forudse aktiviteten, da forbrugernes tendens lige nu er at købe billetter i sidste øjeblik. Vi ser ind i en sommer, hvor billetpriserne er lave – også i juli og august. Det er et marked, hvor man nemt kan finde en billig flyrejse, og det giver de rejsende gode muligheder for at finde attraktive rejser fra Billund i højsæsonen, siger Jan Hessellund.

Billund får flere udenlandske turister

Turismen fra udlandet går godt i Billund Lufthavn. Siden 2022 har lufthavnen oplevet en opadgående kurve med de såkaldte ’inbound’-turister, der flyver til Billund. Sammenlignes 2022 med 2023 er der næsten tale om en fordobling. Indtil videre i 2024 udgør udenlandske turister cirka 36 procent af trafikken i lufthavnen. Væksten i inbound-trafik indikerer en stigende interesse fra internationale rejsende og understøtter Billund Lufthavns position som en vigtig indgangsport til Vestdanmark.

– Det er en udvikling, vi er meget stolte af. Vi arbejder for at vise udlandet, at vi har meget at byde på i Vestdanmark, så det er positivt, at udenlandske turister får øjnene op for vores landsdel som destination. Vi kigger ind i en sommer, hvor vi får lov til at byde endnu flere udenlandske turister velkommen i Billund Lufthavn, og det glæder vi os rigtig meget til, siger adm. direktør Jan Hessellund.

Luftfragt i Billund er foran markedet

Billund Lufthavns cargooperation har i denne måned fortsat den positive udvikling. Der blev i maj håndteret 7.805 tons, som er 27 procent mere end samme måned sidste år. Kapaciteten på globalt plan er den samme som på dette tidspunkt sidste år, mens der er kommet en større volumen af gods. Det betyder, at den globale rate er steget, og at markedet generelt har det godt. Det globale luftfragtsmarked er vækstet 9 procent siden samme tid sidste år, hvilket vidner om, at Billund ikke blot følger markedet, men slår det.

– Luftfragt vækster globalt, og vi er glade for at bidrage positivt til statistikken og få en masse tons cargo gennem Billund. Vi kan igen rapportere tocifret vækst, hvilket har været en konsekvent tendens gennem hele året. Den stabile stigning vidner om vores stærke position i markedet og evnen til at imødekomme den stigende efterspørgsel på fragtservices, siger adm. direktør Jan Hessellund.