Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen

0

I 2018 fik 1.180 nyuddannede lærere job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 lærere fortsat i folkeskolen. Desuden forlader knap hver fjerde lærer folkeskolen inden for fem år. Dette er en stigning i forhold til tidligere årgange.

Det svarer til, at næsten hver femte (19,3 procent) af de nyuddannede lærere havde forladt folkeskolen igen inden for tre år. Næsten hver fjerde (23,7 procent) havde forladt folkeskolen inden for fem år, hvilket er en stigning i forhold tidligere.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

– Vi har som samfund et problem, når nyuddannede lærere forlader folkeskolen relativt hurtigt efter de har fået deres første job i folkeskolen. Skolebørn har brug høj lærerfaglighed og trygge rammer, men det er svært at opbygge i fremtiden, hvis vi ikke bliver bedre til at holde fast i de unge lærere, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En anden analyse fra AE viste for nylig, at knap 12 procent af afgangseleverne forlod folkeskolen i sommeren 2023 uden at have fået mindst 02 i både dansk og matematik. Andelen er cirka en halv gang højere end før coronaårene.

– Kommunerne har fokus på problemet med at fastholde lærere, men det er der også brug for. Lige nu har vi en kæmpemæssig opgave med ikke at efterlade tusindvis af børn og unge på perronen. Alt for mange børn forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau. Hvis vi skal løse det, begynder det hele med en stærk folkeskole og en stærk stand af lærere, siger Emilie Damm Klarskov.

Flere nyuddannede lærere end tidligere forlader folkeskolen inden for fem år

Andelen af nye folkeskolelærere, der forlader folkeskolen igen, er steget i forhold til tidligere årgange af nyuddannede lærere.

Fra 2018-årgangen af nyuddannede lærere, der fik job i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, havde 23,7 procent af dem forladt folkeskolen i fem år efter (i 2023). Det er knap 5 procentpoint mere end for 2013-årgangen.

Fra 2020-afgangsårgangen havde 16,7 procent forladt folkeskolen efter tre år. Det er en smule højere end 2013-årgangen, men lavere end 2018-2019-årgangene. Fra 2022-årgangen havde 10,2 procent for forladt folkeskolen inden for det første år. Det er nogenlunde den samme andel på tværs af ti afgangsårgange.

– Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år. Med andre ord forlader flere nyuddannede lærere folkeskolen efter kort tid, siger Emilie Damm Klarskov.

Analysens hovedkonklusioner

  • Ud af cirka 2.000 nyuddannede lærere fra 2018, arbejdede 1.200 i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 fortsat i folkeskolen. Tallet var 900 efter fem år.
  • Det svarer til, at hver femte nye folkeskolelærer har forladt folkeskolen inden for tre år. Efter fem år har hver fjerde forladt folkeskolen.
  • Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år.
  • Kun knap halvdelen af dem, der forlader folkeskolen igen, arbejder fortsat med undervisning, hvoraf størstedelen arbejder i en privat grundskole.

Tabel: Knap én ud af fem nye folkeskolelærere har forladt folkeskolen efter tre år efter

Tabellen viser, andelen af nyuddannede folkeskolelærere fra skoleåret 2017/18, som arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, der ikke er i folkeskolen ét-fem år efter.

Antal år efter endt uddannelseAndel nyuddannede lærere, der har forladt folkeskolen
Ét år efter10,3 pct.
To år efter15,3 pct.
Tre år efter19,3 pct.
Fire år efter21,0 pct.
Fem år efter23,7 pct.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Danmark tiltræder ILO-konvention mod vold og chikane i arbejdslivet

0
Foto: AVISEN

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen deltager på ILO’s arbejdskonference i Genève, og Danmark ratificerer en vigtig ILO-konvention.

Torsdag har Danmark formelt tiltrådt ILO-konvention nr. 190 mod vold og chikane i arbejdslivet. Det skete på et møde mellem beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og ILO’s generaldirektør Gilbert Houngbo.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Selvfølgelig skal Danmark tilslutte sig en konvention mod vold og chikane i arbejdslivet. Vi har et godt udgangspunkt med vores danske model, og de fleste af os nyder godt af ordnede forhold og et godt arbejdsmiljø på vores arbejdsplads. Men det er fortsat vigtigt at have fokus på området, for ingen skal udsættes for vold eller chikane, når de er på arbejde.

– I det hele taget arbejder vi fra dansk side på at bekæmpe enhver form for diskrimination, forskelsbehandling og urimelige vilkår på arbejdspladsen. Det får vi endnu bedre mulighed for at bidrage til i de næste tre år, hvor Danmark er en del af ILO’s styrelsesråd.

Konventionen kræver blandt andet, at medlemslandene definerer og forbyder vold og chikane i arbejdslivet. Både landene og arbejdsgiverne skal tage skridt til at forebygge vold og chikane, herunder kønsbaseret vold og chikane.

Ratificeringen bygger på en anbefaling fra arbejdsmarkedets parter. Ratifikationen indebærer ikke lovændringer, da Danmark allerede lever op til konventionen.

Danmark træder ind i ILO’s styrelsesråd den 7. juni for en treårig periode. Ministeren benyttede derfor også mødet med ILO’s generaldirektør til at orientere om prioriteterne for dansk medlemskab af ILO’s bestyrelse. Danmark vil bl.a. arbejde for et bedre arbejdsmiljø, for antidiskrimination og ligestilling på arbejdspladsen og ordentlige arbejdsforhold for platformsarbejdere.

Endelig var beskæftigelsesministerens møde i ILO under arbejdskonferencen en anledning til at tilslutte sig ILO’s partnerskab om en global koalition for social retfærdighed, som har til formål at styrke det globale samarbejde på tværs af lande og internationale organisationer om at fremme social retfærdighed på alle niveauer i verden.

Støjberg akut opereret

0
Foto: AVISEN

For præcis to år siden fik Inger Støjberg fjernet sin fodlænke, og nu er det desværre galt igen. Den tidligere minister og nuværende folketingsmedlem vågnede i går nat med stærke mavesmerter.

– Jeg kunne godt mærke, at det var lidt værre end bare en dårlig skaldyrsbuffet, skriver Støjberg.

Efter en tur på sygehuset viste det sig, at det var blindtarmen, den var gal med. I stedet for at dele pjecer ud i Randers, Silkeborg og Skive som planlagt, tilbragte Støjberg dagen på hospitalet i Aalborg, hvor hun blev opereret akut for blindtarmsbetændelse. -Operationen er gået rigtig godt, og jeg forventer at blive udskrevet senere i dag, oplyser hun.

Støjberg understreger, at hun absolut ikke har tid til at ligge på sygehuset så tæt på valget. Hun håber derfor at være tilbage på gader og stræder allerede i morgen, lørdag, sammen med partiets spidskandidat, Kristoffer Storm.

Vore største udfordringer løses bedst i EU-fællesskabet

I rækken af TV-interviews om EU-valget er vi kommet til partiet Venstre. På AVISEN har vi dagen før Grundlovsdag haft besøg af Asger Christensen, der er kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Asger Christensen er landmand og driver sammen med sin søn Peter gården Nørupgaard i Jordrup ved Kolding, hvor de har 650 malkekøer. Asger blev valgt første gang til EU-parlamentet i 2019 og genopstiller for Venstre ved EU-valget på søndag den 9. juni. Asger kæmper for at sætte et dansk aftryk på den europæiske landbrugs- og miljøpolitik. Hans mission er at bringe EU i øjenhøjde. Med fødderne plantet solidt i den jyske muld arbejder han hver dag for at sikre mere fornuft og færre regler, som han skriver på sin hjemmeside.

Det blev et spændende interview, hvor vi kom ind på Asger Christensens og Venstres holdninger og synspunkter på de EU-valgtemaer, som netop nu er mest aktuelle.

Asger Christensen talte om klimaudfordringerne, coronakrisen og Ukraine-krigen, som stadig præger dagsordenen i EU, og hvordan vi bevarer vores frihed, sikkerhed og demokrati. Forsvars- og sikkerhedspolitikken er kommet øverst på dagsordenen, og Asger Christensen peger blandt andet på, at vi bliver nødt til at analysere årsagen til den politiske højreradikalisering, der i øjeblikket finder sted rundt om i verden. Klimaudfordringer og den grønne omstilling fylder også meget, og de opgaver skal løses, mener Asger Christensen, herunder ikke mindst energipolitikken og spørgsmålet om biodiversitet. Dette gælder ikke kun for landbruget, men også for hele industriområdet. Brug af færre ressourcer, de økonomiske aspekter og EUs fremtid, migration, Afrikas udvikling og kvindernes betydning for udviklingen er andre temaer, som Asger Christensen tager stilling til.

Vores største udfordringer løses bedst i EU-fællesskabet gennem frihandel, samhandel og integration mellem de europæiske lande, mener Asger Christensen. Han understreger, at vi sammen i det europæiske fællesskab er stærkere end hver for sig.

Se og lyt med på samtalen med Asger Christensen nedenfor:

Sag om Temu oversendes til Europa-Kommissionen

0

Det danske DSA-tilsyn har efter indledende undersøgelser besluttet at oversende en sag om den kinesiske onlineplatform Temu til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Sagen drejer sig om potentielle overtrædelser af EU’s Digital Services Act (DSA) og er initieret på baggrund af en klage fra Forbrugerrådet Tænk samt flere andre europæiske forbrugerorganisationer.

– De nye regler fra EU kræver, at digitale platforme som Temu overholder en række bestemmelser. Vores indledende undersøgelser tyder på, at Temu muligvis ikke lever op til disse krav. Reglerne skal blandt andet sikre, at kun lovlige og sikre produkter sælges til forbrugerne i EU, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.

Europa-Kommissionen har for nyligt kategoriseret Temu som en “meget stor onlineplatform” (VLOP), hvilket pålægger platformen særlige forpligtelser under DSA. Med over 45 millioner månedlige brugere i EU, er Temu nu underlagt de strengeste regler i DSA, som inkluderer at minimere systemiske risici som eksempelvis spredning af ulovligt indhold.

Oversendelse til Europa-Kommissionen og Irland

Det danske DSA-tilsyn har, baseret på deres indledende undersøgelser, vurderet at Temu muligvis overtræder DSA. Derfor er sagen nu oversendt til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn, da Temu opererer på tværs af flere europæiske lande. Denne handling er også en følge af en fælles klage fra Forbrugerrådet Tænk og flere europæiske forbrugerorganisationer.

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Nicoline Zederkof Jensen, understreger vigtigheden af forbrugernes egen opmærksomhed ved køb uden for EU:

– Du skal altid sikre dig, at produktet lever op til sikkerhedskravene. Vi undersøger flere produkter fra online markedspladser, men udbuddet er enormt. Det er derfor afgørende, at du som forbruger følger vores råd om kritisk at undersøge dine køb. Hvis du finder farlige produkter, modtager vi gerne en anmeldelse på vores side produkter.dk.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens DSA-tilsyn har til opgave at sikre, at digitale formidlingstjenester i Danmark overholder deres forpligtelser under DSA. Styrelsen kan videresende klager til relevante DSA-tilsyn i andre medlemslande og assistere i sagsbehandlingen. Desuden kan de tage sager op om både danske og udenlandske platforme af egen drift.

Folketinget skal drøfte dokumentaren “Den sorte svane”

0
Foto: AVISEN

Regeringen har inviteret Folketingets partier til et møde for at drøfte opfølgning på dokumentaren “Den sorte svane.” Mødet finder sted på mandag den 10. juni fra kl. 11.00-12.00 i Justitsministeriet. Formålet med mødet er at diskutere, hvordan indsatsen mod den kriminalitet, der afsløres i dokumentaren, kan styrkes yderligere.

Dokumentaren “Den sorte svane,” sendt på TV2, har kastet lys over alvorlige kriminalitetsformer som hvidvask, skatteunddragelse og situationer, hvor rocker- og bandemedlemmer modtager førtidspension, mens de samtidig begår alvorlig kriminalitet. Regeringen tager disse afsløringer meget alvorligt.

For at adressere disse problemer har regeringen derfor inviteret Folketingets partier til at deltage i et møde, hvor der skal drøftes mulige styrkede indsatser mod de typer af kriminalitet, der fremhæves i dokumentaren. Flere af regeringens ministre vil deltage i mødet for at sikre en omfattende og effektiv dialog om, hvordan vi bedst kan bekæmpe disse kriminalitetsformer.

Kæmpe potentiale for bosætningen i Fredericia

0

Fredericia har altid været en by med historien i centrum, og det har enormt potentiale de kommende år, og det skal foldes ud.

I 2016 flyttede erhvervsdirektør for Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer til Fredericia. Siden da er han blevet en markant figur i byen, og for sin indsats er han også blevet kåret som årets fredericianer. Drejer ser stort potentiale for Fredericia, særligt på bosætningsområdet, hvor han mener, at virksomheder skal spille en central rolle i fremtiden.

– Fredericia var allerede i 2016 en diamant, men i de ni år, jeg har været her, er det gået op for mig, at vi har så mange unikke ting, som vi ikke får fortalt folk udefra, og endda også vores egne borgere. Vi har en ekstraordinær flot natur omkring vandet fra Trelde Næs og hele vejen rundt inklusiv en bystrand, det er helt unikt. Vi har lækre caféer, restauranter og tilbud, der virkelig er gode for Fredericias byliv, siger Kristian Bendix Drejer.

Men også byens erhvervsliv kan spille en rolle i byens bosætning i Fredericia. Det er erhvervsdirektøren ikke i tvivl om.

– Generelt er Fredericia bare fantastisk. Ser vi på erhvervsjorden, fortæller det sin egen historie med de mange virksomheder, der er flyttet til byen, både med filialer og domicil. Det er vigtigt, men vi skal blive endnu bedre til at få dem til at vælge Fredericia som bopæl også. Vores nabobyer formår at fortælle, hvor fantastiske de er, og det skal vi også blive dygtigere til via film, oplevelser og events. Vi skal vise tingene, og vi skal være placeret de rigtige steder, siger han.

De kommende år ser lyse ud for Fredericia, ifølge Drejer.

– Fredericia er blevet kendt igen. Fredericia er på manges læber, hvad enten det er sportsresultater eller teater, men jeg tror virkelig på, at et kommende fæstningscenter vil løfte byen, både når det kommer til antallet af turister, men også når det kommer til bosætning. Vi ser allerede nu, at vi har fremgang i erhvervsturismen, og her har vi målrettet sat ind for at tiltrække, både via Experience Fredericia, Destination Trekantområdet, men også via det image og den branding, vi er fælles om at lave for byen. Her spiller Fredericia Kommune også en central rolle, siger han.

Noget af det som Kristian Bendix Drejer har bemærket på sine løbe- og gåture i Fredericia er den unikke geografi kombineret med, hvordan historien skriver sin egen historie meter for meter, når man bevæger sig rundt i Fredericia. Det giver Fredericia et kæmpe potentiale, slår han fast.

– Ser jeg på udviklingen siden, jeg selv flyttede til byen i 2016, fornægter Fredericias geografi sig ikke, og det gjorde den heller ikke dengang. Den er unik og fuld af små lommer, der gør byen interessant at opleve og bo i. Særligt historiens vingesus mærker man overalt. Fredericia er bare en god historie.

Når et fæstningscenter ser dagens lys vil historie som salgsargument for Fredericia også sætte sine spor i bosætningstallet, der er erhvervsdirektøren ikke i tvivl om, men det kræver et fokus.

– Derfor skal vi også fortælle den historie endnu bedre, og det kan vi gøre som Business Fredericia over for virksomheder, når det kommer til dem, der pendler ind, dem der flytter deres virksomhed hertil, og så skal vores ansatte bredt set – både hos os, virksomhederne og kommunen – være klar på at være ambassadører for byen. Vi er godt i gang med arbejdet.

Der skal derfor også arbejdes på et bredt samarbejde, både med kommune, erhvervsliv og borgere, på den måde kan Fredericia senere høste store gevinster.

Kristian Bendix Drejer. Foto: AVISEN

– I Experience Fredericia er samarbejdet med byen også godt i gang. Når ejendomsmæglere beder om materiale, er det udtryk for et vigtigt samarbejde. Generelt skal det samarbejde koordineres endnu mere. Fredericia er et lækkert sted. Jeg har set de andre byer køre kampagner i vores baghave for at flytte dertil, og det er konkurrence, sådan er det. Vi skal også med på beatet, og det er vi klar til, så vi får flere til, men det bliver ikke en let opgave. Vi skal arbejde hårdt, siger Bendix Drejer og tilføjer:

– Det er enormt vigtigt, at vi i en tidlig fase får oprettet en god kontakt til virksomhedernes ledelse, får aftalt besøg, rundvisninger og en vedholdende indsats. Det er processer, så det skal håndholdes fremadrettet. De kommende år vil der ske meget i Fredericia. Se også Energinet, der ansætter massivt. Det vil være en god ting løbende at holde en dialog med HR og ledelse, så vi får vist, hvad Fredericia kan. Det skal vi have mere af. Mange virksomheder har bekendtgjort, at de kommer hertil, men fra at bygge til at være her, er der procestid, så vi skal reagere tidligt, slutter Kristian Bendix Drejer.

Med en klar vision for byens fremtid og et stærkt fokus på at styrke bosætning gennem erhvervslivet, arbejder Kristian Bendix Drejer og Business Fredericia målrettet på at gøre Fredericia til en attraktiv destination for både virksomheder og borgere.

Ny tømrerafdeling på EUC Lillebælt indvies

0

EUC Lillebælt fejrer en betydelig udvidelse af deres tømrerafdeling med en ny, imponerende bygning. Indvielsen afholdes fredag den 21. juni 2024, fra kl. 14 til 16, med efterfølgende åbent hus.

I maj 2023 tog tømreruddannelsen på EUC Lillebælt de første skridt mod dette nye kapitel, da det første spadestik blev taget. Nu, lidt over et år senere, står den nye bygning færdig og er allerede begyndt at blive taget i brug.

Den nye bygning er på hele 1350 kvadratmeter og betyder, at tømreruddannelsen nu kan tage imod op til 260 tømrerlærlinge. Denne udvidelse vil ikke kun forbedre de fysiske rammer, men også skabe flere muligheder for de mange elever, der vælger en karriere inden for tømrerfaget.

Programmet for indvielsen er som følger:

21. juni 2024 kl. 14 – 16

Teknikervej 9, Erritsø, 7000 Fredericia

Kl. 14 til 15: Indvielse med korte taler af:

  • Næstformand Kirsten Bøjler Dall (EUC Lillebælt).
  • Borgmester Johannes Lundsfryd (Middelfart).
  • Repræsentant fra Fredericia Kommune.
  • Taler fra andre med tilknytning til byggeriet eller uddannelsen.

Kl. 15 – 16: Åbent hus.

Alle interesserede er velkomne til at deltage i indvielsen og få en rundvisning i de nye faciliteter. Det er en enestående mulighed for at se de moderne rammer, hvor fremtidens tømrere vil blive uddannet.

EUC Lillebælt ser frem til at byde alle velkommen til denne festlige begivenhed og vise, hvordan de med den nye bygning fortsætter med at styrke og udvikle deres uddannelsestilbud.

SF kræver lukning af havbrug i Lillebælt og strengere kontrol med fiskeriet

0

SF vil have lukket de to havbrug, der ligger i Lillebælt. Partiets kandidat til Europaparlamentsvalget, Rasmus Nordqvist, mener, at havbrug i en maritim nationalpark er uacceptabelt, og han vil arbejde for at få dem lukket.

Havbrugene i Børup Sande Havbrug i Fredericia Kommune og Flækøjet Havbrug i Kolding Kommune har tidligere været i søgelyset, nu vil EU-kandidat have dem lukket.

– Der skal selvfølgelig ikke ligge havbrug i en maritim nationalpark. Vi må se på, hvordan vi får dem lukket, siger Rasmus Nordqvist.

Havbrug er ifølge SF en miljømæssig belastning. De beskrives som husdyrbrug i havet, hvor antibiotika, kemikalier og foderrester ender direkte i vandmiljøet. SF foreslår, at fiskeopdræt i stedet skal foregå på land, hvor spildevandet kan renses.

Udover at lukke havbrug vil SF også have større kontrol med fiskerierhvervene i EU og flere sanktionsmuligheder over for både fiskere, der bryder loven, og de lande, der ser gennem fingrene med det. Fiskeriet skal kameraovervåges, og bundtrawlfiskeri skal forbydes på en stor del af EU’s havareal.

Det er desværre nødvendigt, hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, siger Rasmus Nordqvist.

Baggrunden for Nordqvists udtalelser er rapporter, der viser, at fiskerne registrerer langt større bifangster, når de bliver kameraovervåget. Ifølge Nordqvist er den eneste forklaring, at fiskere smider bifangst overbord, når de ikke overvåges, for at få plads til mere værdifulde fisk inden for deres kvote. Denne praksis er ulovlig og skader fiskebestandene, da de udsmidte fisk sjældent overlever og derfor ikke kan bidrage til reproduktionen.

– Fiskerierhvervet skyder sig selv i foden med den adfærd, for fiskebestandene er jo ved at kollapse. For nylig har fiskeriet på Bornholm måttet dreje nøglen om, fordi der ikke er flere fisk i Østersøen. Hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, må vi gå drastisk til værks for at sikre, at overfiskeri og udsmid bliver stoppet, ligesom der selvfølgelig skal sættes ind på landbrug og kemi, siger Rasmus Nordqvist.

SF ønsker også mere kontrol og flere sanktionsmuligheder på naturområdet generelt og foreslår blandt andet udnævnelse af en naturkommissær.

– Vi vil have en EU-kommissær for natur, der kan slå i bordet over for de lande, der sjofler naturen i modstrid med det, vi har aftalt. Det skal have økonomiske konsekvenser for de lande, der løber fra de aftaler og den lovgivning, som vi har aftalt for vores natur, siger Rasmus Nordqvist.

Nordqvist understreger, at effektiv regulering af fiskeriet og forurening fra landbrug og industri kun kan opnås på EU-niveau. Han påpeger, at den seneste skandale omkring Cheminova tydeligt viser, at nationale regeringer ofte beskytter erhvervsinteresser frem for miljøet.

– Vores have gisper efter vejret, og fiskene flygter. Og vi må bare konstatere, at her er EU en afgørende arena for kampen for at beskytte vores havmiljø. Vores og andre landes regeringer er ikke villige nok til at træffe de svære beslutninger, siger Rasmus Nordqvist.

Nordqvist var som medlem af Folketinget med til at indføre reglerne om kamerakontrol af fiskeriet. Han påpeger, at de første kameraovervågninger viser sig som et effektivt redskab mod ulovligt udsmid af døde fisk, men ministeren foreslår nu at gøre ordningen frivillig.

– Vi har i årevis prøvet massevis af frivillige ordninger for at løse en alen lang række af grønne udfordringer. De virker ikke. Hvis vi skal redde vores natur, vores miljø og vores klima, skal der lovgivning og sanktioner til, siger Rasmus Nordqvist. Han vil også arbejde for, at fiskeri med bundslæbende redskaber bliver forbudt på en stor del af EU’s havareal.

– Når vi igen og igen slæber over vores havbund, er det en vanvittig destruktiv form for fiskeri, som både ødelægger fiskenes levesteder og dræber de bunddyr, der udgør et vigtigt element i fødekæden. Ifølge Aarhus Universitet bliver der f.eks. slået mellem 200 og 300 kilo bunddyr ihjel af trawlet, for hver gang fiskerne fanger et kilogram jomfruhummer med bundtrawl, slutter Rasmus Nordqvist.

En cykelbutik i verdensklasse med en 94-årig historie bag sig

0

AVISEN har været på besøg hos Børkop Cykler, hvor Sten Andersen står for Indkøb & Marketing og samtidig er teamleder på værkstedet. Det blev til en spændende samtale og rundvisning i butikken og værkstedet. Sten fortæller om, hvordan butikken opstod, og hvordan den har udviklet sig til i dag. Vi hører om, hvordan det går Børkop Cykler i dag med de ca. 25 ansatte, hvad trenden er lige nu i overgangen til sommerperioden, og Sten fortæller om Børkop Cyklers meget brede sortiment, herunder både specialopbygning til kunder og det store udvalg af el-cykler, børnecykler, racercykler og mountainbikes. Sten Andersen viser rundt i butikken og fortæller om de mange forskellige cykeltilbud. Vi får et indblik – backstage – på værkstedet, hvor man fornemmer den travle og koncentrerede arbejdsindsats for kunderne.

Afslutningsvis taler vi om Børkop Cyklers fremtid og kundeservice. Børkop Cyklers største værdi er at levere en ordentlig kundeservice. Om 5-10 år håber Sten Andersen, at Børkop Cykler stadig står et godt sted, som de gør nu, og at de bibeholder den gode kundeservice.

Se og lyt til hele interviewet og turen rundt i butikken og ude på værkstedet nedenfor.