15 C
Copenhagen
søndag 14. september 2025

54.279 har søgt optagelse på en uddannelse i kvote 2

0

Antallet af ansøgere til en videregående uddannelse i kvote 2 er steget med 4 procent i forhold til sidste år. Søgningen til de store professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver er igen i år faldende eller stagnerende, og det vækker bekymring hos minister.

I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2. I år har 54.279 søgt ind. Dermed stiger antallet af ansøgere i forhold til sidste år med 4 procent. Stigningen er især båret af, at flere har søgt mod bacheloruddannelserne på universiteterne.

Blandt de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet er der en mindre stigning på uddannelsen til sygeplejerske, mens antallet af ansøgere til pædagog, socialrådgiver og lærer udviser mindre fald i forhold til sidste års kvote 2-søgning.

Søgningen til STEM-uddannelser, som for eksempel dækker over ingeniør-, it- og matematiske uddannelser, er gået frem. I forhold til sidste års kvote 2-søgning har 12 procent flere valgt at søge en uddannelse inden for STEM. 

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

– Det glæder mig at se, at så mange søger ind på en videregående uddannelse, men jeg er naturligvis bekymret over, at søgningen til især pædagog og socialrådgiver fortsætter faldet, og at søgningen til sygeplejerske og lærer ikke for alvor rykker sig fra tidligere års lave niveau. Det kalder på handling, og det er en udvikling, vi skal have vendt. Til gengæld synes jeg, at der er grund til at glæde sig over, at flere har valgt at søge en uddannelse inden for STEM-området, og at flere internationale ansøgere har valgt at søge mod Danmark, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Fakta

  • Antal ansøgere dækker over antal 1. prioritetsansøgere. Det betyder, at de kun medregnes på det udbud, de har søgt som 1. prioritet.
  • Kvote 2-ansøgere vurderes på andet end karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse alene. Uddannelsesinstitutionerne tildeler pladserne efter konkret vurdering af ansøgeren og ud fra forskellige udvælgelseskriterier, der varierer fra uddannelse til uddannelse.
  • Ansøgere uden et dansk gymnasialt karaktergennemsnit skal også søge inden kvote 2-fristen.
  • Det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser bliver offentliggjort 5. juli 2024, hvor der er frist for at søge om optagelse i kvote 1, hvor ansøgere kun vurderes på karaktergennemsnit.
  • Alle ansøgere i både kvote 1 og kvote 2 får svar på deres ansøgning den 26. juli.

Medie: FC Fredericia laver nyt rekordsalg

0

FC Fredericia er ifølge det svenske medie Expressen i gang med at lave et rekordsalg, da klubbens topscorer, Adam Jakobsen, er på vej væk.

Det er Allsvenskan-klubben Brommapojkarna, der igen har rettet sigtekornet mod Fredericia, som de har gjort to gange inden for det seneste års tid.

Først var det Alexander Jensen, som de købte i sidste års vintervindue, og tilbage i januar var det Frederik Christensen. Nu er yderligere en handel på vej til at gå igennem mellem parterne.

Det drejer sig om Adam Jakobsen, der kom til FC Fredericia i sommeren 2022. Efter en tung start har han slået sit navn fast og er pt. klubbens topscorer i denne sæson med syv mål. Men Adam Jakobsen kommer efter alt at dømme ikke til at score flere mål for FC Fredericia.

Ifølge Expressen har Brommapojkarna fundet den store pengepung frem, da de ifølge mediet sender et rekordstort beløb i FC Fredericias retning. Tilbage i januar solgte FC Fredericia Tobias Bach til AGF i en rekordhandel til omkring to millioner kroner, og det beløb, som Brommapojkarna nu har fundet frem, må dermed være større end det.

Dermed tyder det ikke på, at Adam Jakobsen kommer i aktion for FC Fredericia, når de lørdag spiller sæsonens sidste kamp i grundspillet mod HB Køge.

MobilePay ramt af nedbrud

0
(Foto: Claus Sjödin )

Betalingsapplikationen MobilePay er i øjeblikket nede.

Når man forsøger at åbne app’en står der:

– MobilePay fungerer desværre ikke lige nu. Vi arbejder på at løse problemerne så hurtigt vi kan.

Solid start på 2024 med stor vækst i togrejser

0

DSB er kommet godt fra start i 2024, og de første to måneder af 2024 har budt på en markant vækst i antallet af togrejser.

I januar og februar var der 26,9 mio. rejser. Det er hele 7 procent flere end samme periode i 2023.

– Vi oplever lige nu stor vækst i både regionaltrafikken, rejser over Storebælt og i S-tog. Det er positivt, at flere kunder vælger toget, og vi forventer, at tendensen fortsætter i 2024, fortæller Kommerciel direktør i DSB, Jens Visholm.

Dermed fortsætter kundevæksten fra sidste år ind i 2024. I 2023 havde DSB i alt 162 mio. rejser, hvilket er 9 procent flere end i 2022, når der korrigeres for afgivet trafik. Især de københavnske S-tog trækker nye rejsende til, så antallet af rejser med S-tog er indtil videre steget med 1,4 mio. i 2024.

Tronskiftet søndag den 14. januar var historisk, på dagen havde S-togene over 240.000 rejsende, hvilket er op mod 90.000 flere rejser end en normal søndag. Men også uden tronskiftet har S-togene kørt med markant flere rejsende end sidste år.

Samtidig kører S-toget fortsat med en utrolig høj kundepunktlighed, der i 2024 indtil videre ligger pænt over 96 procent. Punktlighed måles på andelen af kunder, som ankommer inden for 2:59 minutter efter planlagt ankomst.

I Fjern- og Regionaltogstrafikken ligger punktligheden indtil videre over målet på 75 procent. Det selvom januar var påvirket af snestormen efter nytår. I februar lå den på 81,3 procent.

I disse år er punktligheden på Fjern- og Regionaltog i perioder præget af det omfattende arbejde på jernbanenettet i Danmark med elektrificering, implementering af nyt signalsystem og fornyelse af skinner rundt omkring i landet.

– Vi er overordnet set kommet godt i gang med året, og efter lidt udfordringer med vejret i starten af året, så ligger vi samlet set pænt over målet for Fjern- og Regionaltog samlet set. Når vi ser på S-tog, så er det ganske enkelt helt i særklasse, når man sammenligner med lignende bybaner i verden, fortæller Jens Visholm.

Regeringen klar til at fremrykke investeringer i forsvar og sikkerhed

0

Regeringen lægger op til at løfte forsvarsudgifterne med samlet 40,5 mia. kroner i 2024-2028. Det markante løft skal muliggøre fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, en styrket værnepligt og sikre yderligere militær støtte til Ukraine.

Opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaserede luftforsvarssystemer, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt fremrykning af anskaffelsen af kampafgørende ammunition. Det er nogle af de tiltag, som regeringen foreslår, at der nu findes penge til at fremrykke.

– Den sikkerhedspolitiske situation har udviklet sig til det værre, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig, og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod NATO-lande. Derfor skal vi fremrykke investeringerne i en række slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter, så vi hurtigst muligt kan bidrage med dem som en del af NATO’s samlede forsvar, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Rusland fortsætter deres ulovlige krig i Ukraine, mens de er i fuld gang med at opbygge deres militære kapaciteter. Der er ingen tvivl om, at Rusland håber på at kunne diktere Europas grænser med magt. Det bedste, vi kan gøre for at afskrække deres aggressive fremfærd, er at fortsætte vores militære støtte til Ukraine og accelerere opbygningen af et stærkere forsvar i Europa. Det sender et vigtigt signal til Kreml og til vores allierede i NATO, at Danmark løfter vores del af ansvaret og kommer med en række store investeringer i Forsvaret, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen vil løfte forsvarsudgifterne med 40,5 mia. kr. i 2024-2028. Desuden vil regeringen gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets koncern, der skal frigøre 14,3 mia. kr. i 2026-2033 til nye prioriteter på forsvarsområdet. Samlet vil regeringen dermed kunne prioritere 54,8 mia. kr. til at forbedre dansk forsvar og sikkerhed samt den militære støtte til Ukraine i 2024-2033.

Med regeringens oplæg forøges den militære ramme i Ukrainefonden med 4,4 mia. kr. i 2024. Regeringen vil fremrykke investeringer inden for en række områder, der skal sikre opbygningen af Forsvarets operative evne samt en styrket værnepligt for samlet ca. 79 mia. kr. over forligsperioden.

Hærens 1. Brigade

Der lægges op til at opbygge Hærens 1. Brigade til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft skal opbygges i de første år og være på plads i 2028.

Hærens lette infanteribataljon

Der lægges op til at udruste Hærens lette infanteribataljon i Haderslev med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter.

Jordbaseret luftforsvar

Der lægges op til at anskaffe både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Anti-ubådskapacitet

Der lægges op til at opbygningen af dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029 samt at fremrykke den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer og sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen. Anti-ubådskapaciteten skal give Forsvaret evne til at opdage, lokalisere og bekæmpe fjendtlige ubåde.

Kampafgørende ammunition

Der lægges op til at fremrykke investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024. Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe vil blandt andet kunne beskytte mod indkomne missiler og fjendtlige droner.

– Det er afgørende, at vi står sammen med vores allierede i NATO og Europa og investerer i et kollektivt forsvar, der kan afskrække Rusland. Det er helt afgørende for dansk sikkerhed i en langvarig konfrontation koblet med den vedvarende militære støtte til Ukraines kamp for frihed, slutter Troels Lund Poulsen.

Rutineret VB’er har fået ophævet kontrakten

0

Azer Busuladzic er fortid i Vejle Boldklub, da han har fået ophævet sin kontrakt.

32-årige Azer Busuladzic kom til Vejle som U17-spiller tilbage i januar 2007. Siden tog han turen op på Vejles førstehold, hvorfra han blev solgt til OB i januar 2014. Det blev til et par sæsoner i det fynske, inden Busuladzic drog til udlandet. Her spillede han flere steder, senest hos Anorthosis, som han tørnede ud for fra januar 2021 frem til sommeren 2022, hvor han skiftede til Vejle Boldklub.

I denne sæson er det dog ikke blevet til meget spilletid for Azer Busuladzic, der har fået 13 Superliga-kampe, men hvor det kun samlet er blevet til 398 spilleminutter. Det svarer til omkring en halv times tid pr. kamp, han er kommet ind i.

Det har Azer Busuladzic nu taget konsekvensen af, da han er blevet enig med Vejle om at ophæve kontrakten, der oprindeligt udløb til sommer.

– Jeg har ikke været tilfreds med spilletiden, og når man er 32 år, skal man sikre sig, at man kan bidrage til holdet på den måde, man synes, er den bedste. Jeg mener, jeg er god nok til at spille. Klubben og jeg har haft en fair og konstruktiv dialog, og begge parter er enige om, at dette her er den rette løsning. Jeg håber og tror på, at Vejle Boldklub overlever i 3F Superligaen, siger Busuladzic.

Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb

0
En ægte 1000- kroneseddel (Arkivfoto)

Butikker i detailhandlen oplever udfordringer med de mange 1000-kronesedler, som deres kunder vil af med. Derfor vil regeringen give butikkerne mulighed for at afvise 1000-kronesedler ved køb under 500 kroner.

31. maj 2025 bliver den danske 1000-kroneseddel ugyldig som betalingsmiddel. Det har betydet, at butikkerne i detailhandlen oplever et stort pres på byttepengebeholdningen. Flere butikker melder nemlig om kunder, der foretager helt små køb og vil betale med den store seddel.

– Udfasningen af 1000-kronesedlen skal ske på den bedst mulige måde. Jeg har hørt eksempler på kunder, der har købt en pakke tyggegummi og betalt med en 1000-kroneseddel. Det er ikke rimeligt for vores butikker, og derfor kommer vi nu med et forslag, der skal hjælpe butikkerne, uden at fratage danskerne muligheden for at komme af med deres kontanter. Vi skal bekæmpe
hvidvask og samtidig beskytte vores kontanter, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Konkret foreslår regeringen, at det skal være muligt for butikker at afvise at modtage 1000-kronesedler for kontantbetalinger, der overstiger købet med mere end 500 kr. Det er altså en mulighed, som butikken kan benytte sig af.

Lovforslaget har derfor til formål at øge sikkerheden for butikspersonale og lette detailhandlens behov for exceptionelt store kontantbeholdninger. Forslaget bliver nu sendt i offentlig høring. Det forventes fremsat i april.

Ny aftale: Sygemeldte skal fremover til 60.000 færre samtaler i jobcentret

0

Torsdag er der indgået en aftale, som skaber et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til en masse samtaler i jobcentret, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.

Regeringen (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) er blevet enige om en aftale, som giver sygemeldte borgere en mere skræddersyet og værdig indsats, og kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen.

Målet med aftalen er at løse en række velkendte udfordringer på kort sigt, mens de større strukturelle ændringer af systemet afventer reformen af hele beskæftigelsesindsatsen.

I 2023 var 440.000 borgere på sygedagpenge. Aftalen gør op med, at alle bliver mødt af de samme krav og regler. Forligspartierne er blandt andet enige om, at sænke kravet om antal samtaler for sygemeldte fra fire til én, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret, og den sygemeldte har et job at vende tilbage til. I alt skønnes det at dreje sig om ca. 60.000 færre samtaler om året.

Aftalen er det første skridt i arbejdet med at frisætte kommunerne på beskæftigelsesområdet og bygger blandt andet på frikommuneforsøget, hvor de nordjyske kommuner har haft gode erfaringer med at bruge både rehabiliteringsteams og lægeattester mere fleksibelt.

Forligspartierne er enige om, at det er afgørende at alvorligt syge borgere bliver behandlet værdigt og vil derfor sikre, at vejledningen om dialog med alvorligt syge borgere på standby-ordningen bliver præciseret.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Syge borgere med ukomplicerede forløb skal nu i langt mindre grad i jobcentret – nu skærer vi for alvor ned på meningsløse møder og papirarbejde. Vi har trukket på gode erfaringer fra blandt andet de nordjyske kommuner i frikommuneforsøget og skaber nu mulighed for en mere skræddersyet indsats for borgerne og større frihedsgrader til kommunerne.

Beskæftigelsesordfører for Venstre, Kim Valentin:

– Borgeren i centrum i stedet for systemet – det er lykkedes med disse mindre ændringer. Nu afventer de store ændringer ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats arbejde. Borgere i sygedagpengesystemet kan have vidt forskellige behov alt efter den enkelte borgers situation, og med aftalen vil hjælpen i større omfang være målrettet den enkeltes behov. Aftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men den løser ikke alle udfordringer. Derfor ser vi i Venstre frem til anbefalingerne fra ekspertgruppen og det efterfølgende arbejde med at skabe større frihed, forenkling og værdighed i sygedagpengesystemet og resten af beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesordfører for Moderaterne, Karin Liltorp:

– Med denne aftale viser vi, at vi faktisk mener det, når vi snakker om frisættelse: Vi får afskaffet nogle af de statslige krav, der ikke giver mening – til glæde for både borgere og medarbejdere. Jeg ser det som en forsmag på den store reform af hele beskæftigelsesområdet, som følger senere: Tilliden skal tilbage til fagpersonerne! Vi skal fra statens side ikke detailstyre, men sørge for, at de overordnede rammer er fornuftige. Indgåelsen af denne aftale – på tværs af partierne – gør mig optimistisk i forhold til det videre arbejde.

Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe:

– I SF er vi optaget af at fjerne unødvendigt bureaukrati og regler på jobcentrene og i stedet tilpasse sygedagpengesystemet mere til den enkelte dansker – og med denne aftale tager vi de første skridt i den retning. Jeg glæder mig til yderligere drøftelser om sygedagpenge, når ekspertgruppen fremlægger deres anbefalinger, hvor vi dér forhåbentlig kan komme et spadestik dybere, når det kommer til et mere fleksibelt sygedagpengesystem, som i højere grad skal kunne tage højde for den enkeltes sygdomsforløb og fremtidsmuligheder. Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Katrine Robsøe:

– Jeg er enormt glad for, at vi får lempet reglerne for alle de danskere, der bare kort er på sygedagpenge med ukomplicerede sygdomsforløb, og som har et arbejde at vende retur til. Det giver absolut ingen mening at spilde både deres og vores sagsbehandleres tid med samtaler, skemaer og planer for dem. I dag tages et første lille skridt mod mere gennemskuelige og fornuftige regler på beskæftigelsesområdet – og fra radikal side ser vi allerede frem til det videre arbejde.

Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, Sólbjørg Jakobsen:

– Afbureaukratisering og effektivisering er en bred politisk ambition, men selvom vi bredt er enige om ambitionen, så er arbejdet for mindre bureaukrati svært, da det forudsætter, at vi har mod på at give slip på proceskrav og politisk styring, som ved indførelse blev vurderet relevant og nødvendigt. Med denne aftale har vi taget et skridt i den rigtige retning. Sygemeldte vil fremadrettet mødes af et bedre system end før denne aftale – og medarbejderne vil have mere tid til at se mennesket foran sig i øjnene i stedet for at sætte flueben i små kasser.

Beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, Helle Bonnesen:

– Sygdom kan ramme alle, og alle kan have brug for en hånd. Vi skal selvfølgelig have et system, som hjælper til på en ordentlig og værdig måde. Derfor er Det Konservative Folkeparti en del af aftalen om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet, som retter op på nogle af de uretmæssigheder, der er i dag. Eksempelvis at man ikke behøver rekvirere en ny lægeattest, hvis den eksisterende er brugbar, og at borgere nu får fuld adgang til egen lægejournal.

Beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann:

– Aftalen er et skridt i den rigtige retning. Mange sygedagpengemodtagere føler i dag, at de kastes rundt i en kamp mod systemet. Derfor er det godt, at der med denne aftale fjernes eller lempes en række krav hos den enkelte sygemeldte. Dansk Folkeparti har bl.a. længe kæmpet for, at rehabiliteringsteamsene bliver gjort mere fleksible. Det sker nu med denne aftale, ligesom aftalen gør det lettere for den syge at navigere i systemet. Vi er selvfølgelig ikke i mål, men alt i alt er vi alligevel glade for at være en del af en aftale, der samlet set forbedrer sygedagpengemodtagernes vilkår.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel:

– Sygdomsforløb er ikke ens, men vi har alle brug for hjælp. Med den her aftale tages de første vigtige skridt mod at rydde ud i papirarbejdet og de firkantede regler. Så vi sikrer større fleksibilitet, frihed og værdighed i hjælpen til de borgere, der bliver ramt af sygdom.

DI: Stærkt forsvar kræver mere arbejdskraft

0

Øget værnepligt vil alene mindske arbejdsudbuddet med 2.100 personer, når det er fuldt indfaset, viser beregninger fra Dansk Industri. Det vil øge behovet for mere arbejdskraft i Danmark.

Regeringen har besluttet, at værnepligtsperioden skal forlænges fra fire til 11 måneder. Samtidig skal antallet af værnepligtige øges fra 4.700 til 5.000. Det kommer til at kræve i tusindvis af nye medarbejdere og vil påvirke beskæftigelsesadfærden for unge i mange år fremover, viser nye beregninger Dansk Industri (DI), som hilser forsvarsinvesteringer velkomne.

– Vi bakker fuldtonet op om at styrke det danske forsvar og danskernes sikkerhed. Det er nødvendigt i usikker verden, hvor ikke mindst Ruslands krig og aggressive fremfærd kræver mere af os. Derfor er det helt naturligt, at mange flere vil få ansættelse i Forsvaret, siger vicedirektør Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i DI.

Oversat vil de mange nye værnepligtige ”koste” cirka 2.100 årsværk i arbejdsudbud, når forslaget er fuldt indfaset, viser DI’s beregninger.

– Det er den pris, vi som samfund må betale for at få flere værnepligtige, der kan få den nødvendige træning og uddannelse, siger Steen Nielsen.

– Det er selvfølgelig helt afgørende, at der så kommer et endnu større politisk fokus på, hvordan vi skaffer de medarbejdere, der mangler, så vi har hænder nok til grøn omstilling, sundhed, pleje, produktion og meget mere.

Regeringen har som mål at øge arbejdsudbuddet med 45.000 i denne valgperiode, og den er i fuld gang med at gennemføre reformer. De mange værnepligtige vil dog gøre, at flere danskere kommer senere i gang med deres øvrige arbejdsliv, og også forslaget om fremrykning af investeringer i militære kapaciteter vil lægge beslag på meget arbejdskraft.

– Når så mange milliarder kroner kommer i spil, så vil det offentlige direkte eller indirekte skulle bruge langt mere arbejdskraft, hvad enten det er til ansættelse i forsvaret, produktion af våben eller fx renovering og byggeri af kaserner og andre faciliteter, siger DI-vicedirektøren.

– Derfor er der behov for hurtigt at få gennemført flere tiltag, der styrker arbejdsudbuddet. Her er det først og fremmest vigtigt at få flere internationale kolleger til at besætte de ledige stillinger på ordnede vilkår. Og vi skal gennem reformer sikre en effektiv offentlig sektor, så den stadigt voksende administration finder tilbage til et normalt leje. Ellers kommer vi for alvor til at mangle arbejdskraft og dermed også penge til både forsvaret og andre ting.

DI’s beregninger er baseret på, hvor meget danske statsborgere på hvert alderstrin fra 18 til 30 år leverer i fuldtidslønmodtagere, og hvor meget mindre det vil blive i gennemsnit med øget værnepligt.

De Konservative har valgt ny leder

0

Mona Juul er blevet valgt som ny leder for De Konservative. Det sker i kølvandet på Søren Pape Poulsen gik bort.

Det er også planen, at hun skal vælges som ny formand. 

– Vi giver ikke slip på Søren, men vi er nødt til at få en ny politisk leder af vores parti. For sådan fungerer partier. Også selv om det ikke føles helt rimeligt, siger Mona Juul på et pressemøde.