2.6 C
Copenhagen
mandag 17. marts 2025

Aarhus kommune opsiger aftaler med advokatfirmaet Bech-Bruun

0
Foto: AVISEN

Imens Fredericia Kommunes byråd har valgt at fortsætte samarbejdet med Bech-Bruun, så vælger Danmarks andenstørste kommune, Aarhus at opsige samarbejdet. Årsagen er simpel: Advokatfirmaet Bech-Bruun har udvist en eklatant mangel på dømmekraft og medvirket til at påføre det danske samfund meget store tab ved at medvirke i udbytteskatte-skandalen, siger borgmesteren i Aarhus.

Aarhus Kommune har siden udbyttesagen mod advokatfirmaet Bech-Bruun blev rejst haft en skærpet opmærksomhed i forhold til virksomheden. Efter højesteretsdommen imod Bech-Bruun er det efter nøje overvejelse besluttet at opsige både kommunens rammeaftale med selskabet og en aftale om Aarhus Kommunes DPO-funktion.

Højesteret afsagde den 20. november 2023 dom i sagen anlagt af den danske stat (Skatteforvaltningen) mod advokatfirmaet Bech-Bruun i den såkaldte udbytteskattesag. Bech-Bruun blev i Højesteret dømt til at betale 400 mio. kr. til staten for i forbindelse med sin rådgivning af den tyske bank, North Channel Bank, i 2014 at have handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen.

På den baggrund har Aarhus Kommune efter nøje overvejelse besluttet at opsige sine to aftaler med Bech-Bruun; En aftale om Aarhus Kommunens DPO-funktion og kommunens rammeaftale med virksomheden, så selskabet ikke får nye opgaver med udgangspunkt i den.

– Med beslutningen vil vi gerne sende et meget klart signal om, vi tager afstand fra den rådgivning firmaet i den pågældende sag har ydet. Advokatfirmaet Bech-Bruun har udvist en eklatant mangel på dømmekraft og medvirket til at påføre det danske samfund meget store tab ved at medvirke i udbytteskatte-skandalen. Opsigelsen er samtidigt et generelt signal til vores rådgivere og samarbejdspartnere, om hvilke forventninger vi har til vores forretningsforbindelser, siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard.

Borgmester Steen Wrist. Foto: AVISEN

I Fredericia kører man videre med Bech-Bruun. Det bekræfter borgmester Steen Wrist:

– Der er ikke kommet nye oplysninger som ændrer på den orienteringssag vi fik i Økonomi og Erhvervsudvalget tilbage i december, oplyser borgmester i Fredericia Kommune, Steen Wrist (S).

Fakta

Aarhus Kommune har i 2020 indgået en rammeaftale med Bech-Bruun om levering af advokatydelser. Desuden har kommunen i 2022 indgået aftale med Bech-Bruun om levering af lovpligtig DPO-service.

Aarhus Kommune har ikke juridisk mulighed for at ophæve aftalerne med Bech-Bruun uden varsel, da Bech-Bruun ikke har misligholdt aftalerne, men kommunen kan opsige rammeaftalen med Bech-Bruun med tre måneders varsel til den første i en måned. Dvs. aftalen kan opsiges, så samarbejdet ophører pr. 30. april 2024.

Bech-Bruun kan dog færdiggøre allerede igangsatte opgaver i henhold til rammeaftalen og kan tildeles nye opgaver frem til 30. april 2024.

Aarhus Kommune kan ligeledes opsige aftalen om levering af DPO-service med minimum tre måneders forudgående skriftligt varsel til den første i en måned.

Mand straffet for hundevold

0

En 64-årig mand fra Fredericia er blevet idømt en bøde for manglende kontrol over sine hunde, hvilket førte til flere alvorlige episoder, hvor høns blev dræbt.

Hændelsen fandt sted i en hundeskov nær Børkop i maj 2022, hvor mandens hunde angreb en anden hund. Trods et tidligere påbud fra Sydøstjyllands Politi i 2021, der krævede, at en af hundene skulle føres i kort snor, var begge hunde løsgående under angrebet.

I en anden episode i juli 2022, undslap den ene hund og trængte ind på en privat ejendom i Børkop. Her angreb og dræbte den flere høns. Hunden er siden blevet aflivet som følge af denne hændelse.

Dommen indebærer, udover bøden, at den 64-årige skal erstatte skaderne forføjet på den angrebne hund, hvilket inkluderer dækning af dyrlægeregningen. Den anklagede erkendte delvist sin skyld og har anmodet om betænkningstid i sagen.


Udskældt firma indgiver konkursbegæring

0

Nordic Waste, der er i vælten for miljøsagen i Randers Kommune, og har milliardæren Torben Østergaard-Nielsen som ejer, har indgivet en konkursbegæring.

Tidligere på ugen varslede Miljøstyrelsen to påbud til virksomheden, men nu har Nordic Waste indgivet en konkursbegæring.

– Nordic Waste deler til fulde alles bekymring for jordskredet. Desværre har jordskredet nået et omfang, som gør, at vi som virksomhed ikke er i stand til at løfte opgaven med at bekæmpe det Derudover overstiger alene den økonomiske sikkerhedsstillelse i påbuddene langt selskabets økonomiske formåen samt juridiske forpligtelse. Af den grund er vi desværre nødt til at indgive konkursbegæring for Nordic Waste, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Det frivillige foreningsliv spiller en særlig vigtig rolle

0

Danskere, der er aktive i foreninger i landdistrikter, bidrager i høj grad til de lokale samfund gennem frivillige indsatser. Men der er også udfordringer i landdistrikterne, som civilsamfundet har vanskeligt ved at løse, viser forskning fra Syddansk Universitet (SDU).

Danskere, der er aktive i foreninger i landdistrikter, bidrager i høj grad til de lokale samfund gennem frivillige indsatser. Men der er også udfordringer i landdistrikterne, som civilsamfundet har vanskeligt ved at løse, viser forskning fra Syddansk Universitet.

SDU’s Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) har netop offentliggjort en omfattende undersøgelse af, hvordan civilsamfundet (foreninger, frivillige organisationer og borgerinitiativer) kan spille en rolle i at understøtte udviklingen i landdistrikterne.

Undersøgelsen består af undersøgelser af foreningers og borgeres villighed til at bidrage til den lokale udvikling – samt casestudier af otte lokalområder i fire udvalgte kommuner.

Forskningsprojektet viser først og fremmest, at både borgerne og foreningerne bidrager stærkt til den lokale udvikling. Civilsamfundet sørger for aktiviteter, der bringer borgerne sammen, og der er også i undersøgelsen gode eksempler på, hvordan civilsamfundet engagerer sig i at understøtte mødesteder og forretninger med succes.

Således er det i Visby i Tønder Kommune og Thise i Skive Kommune lykkes at holde liv i lokale butikker med markante indsatser fra civilsamfundet. Lokale mødesteder er etableret. I Jordløse i Assens Kommune er der i en nedlagt skole etableret ’Landsbyens hus’ – og i Mern i Vordingborg Kommune er der etableret et ’Egnshus’.

Interessante forskelle imellem de mindste og lidt større byer i landdistrikterne

  • Resultaterne fra projektet viser dog, at der er stor forskel på villigheden til at bidrage til lokalsamfundets udvikling i de mindste lokalsamfund på under 1-3.000 indbyggere og de lidt større byer med 5-10.000 indbyggere, fortæller Evald Bundgaard Iversen, centerleder i CISC.

Blandt foreningerne i de mindre landdistrikter er der for eksempel 33 procent af foreningerne, der er helt enige i, at foreningen altid vil engagere sig i opgaver, som har betydning for lokalsamfundets bevarelse og udvikling. Det tilsvarende tal for de lidt større byer er kun 17 procent.

  • Der er grund til at understrege, at civilsamfundet spiller en væsentlig rolle i udviklingen i landdistrikterne. Men casestudierne viser også, at der på tværs af lokalområderne er en fortsat tendens til aldrende befolkning og faldende befolkningstal, som gør det svært at opretholde institutioner og virksomheder, fortæller Evald Bundgaard Iversen.

Kan skabe mere liv og aktivitet – men ikke vende den demografiske udvikling

Undersøgelsen viser altså, at civilsamfundet især bidrager især til projekter, der gør lokalområderne bedre steder at bo i, for dem der allerede bor der. Men de forskellige frivillige initiativer bidrager i mindre grad til at løse de underliggende demografiske og strukturelle udfordringer.

– For eksempel er der blandt casestudierne ikke eksempler på, at det er lykkes at tiltrække nok familier med børn til, at tendensen mod en faldende og aldrende befolkning ændres. På den baggrund er grund til at forholde sig realistisk til, hvilke opgaver civilsamfundet kan og skal kunne løse, siger Evald Bundgaard Iversen.

Giv mere indflydelse og handlefrihed til de frivillige lokale kræfter

– En af grundene til, at det er vanskeligt for civilsamfundet at overtage kollektive opgaver, er måske, at de inddrages for sent og ikke får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan de skal inddrages og på hvilke opgaver, civilsamfundet kan løse, siger Evald Bundgaard Iversen.

Derfor er det også vores anbefaling, at man lokalt afvikler forsøg med, at civilsamfundet får mere at skulle have sagt – og at foreninger får mulighed for at byde ind inden omfanget af institutions- og virksomhedslukninger samt fraflytningen er så omfattende, at udviklingen ender med at være for vanskelig at modvirke, forklarer han.

CISC’s undersøgelse stiller skarpt på, hvad der skal til, hvis kommuner, foreninger og borgere i endnu højere grad skal understøtte den kollektive opgaveløsning med bidrag fra civilsamfundet i landdistrikterne.

Anbefalingerne går blandt andet på, at

  • det er nødvendigt at prioritere indsatserne
  • både kommuner, foreninger og borgere skal investere tid og ressourcer i at udvikle og implementere de holdbare løsninger
  • det er helt afgørende at kommuner, foreninger og borgere bakker op om de lokale mødesteder.

Om undersøgelsen
Forskningsprojektet ”Civilsamfundets betydning for udvikling i landdistrikter” er gennemført af forskere fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik.

Undersøgelsen ser nærmere på den antagelse, at civilsamfundet kan have en positiv betydning for lokal udvikling i landdistrikter.
Projektets overordnede forskningsspørgsmål er: Under hvilke former og vilkår kan civilsamfundet – under nye samfundsmæssige betingelser – fremme lokal udvikling i landdistrikter?
Data er indsamlet via spørgeskemaundersøgelser i Assens, Skive, Tønder og Vordingborg kommuner.
537 foreninger og i alt 6295 enkeltpersoner deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover blev der gennemført casestudier af 8 lokalområder.

Politi bekræfter: 72-årig kvinde udsat for hjemmerøveri

0

Sydøstjyllands Politi har holdt kortene tæt i forhold til hændelsen på Hyrdevej i Fredericia. Nu bekræfter politiet, at der er tale om et hjemmerøveri.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 16:19, og frem til omkring klokken 20 var området omkring Hyrdevej afspærret, og omkring klokken 21 forlod politiet stedet, da de var færdige med at sikre spor i huset.

I første omgang betegnede politiet det som et “mistænkeligt forhold”, men torsdag klokken 22:20 bekræfter Sydøstjyllands Politi over for AVISEN, at der er tale om et hjemmerøveri.

En ukendt gerningsmand udsatte en 72-årig kvinde for et hjemmerøveri, men af hensyn til efterforskningen vil vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi ikke oplyse, hvad kvinden blev truet med.

Politiet har sikret spor på stedet og efterforsker fortsat sagen.

Første delaftale sikrer nye droner til Arktis og Nordatlanten

0
Fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, præsenterer regeringens udspil til forsvarsforlig. Foto: Forsvarsministeriet.

Nye, langtrækkende droner skal styrke overvågning og suverænitetshåndhævelse i Arktis og Nordatlanten. Det er besluttet af partierne bag første delaftale under det nye forsvarsforlig under inddragelse af Færøerne og Grønland.

For at styrke overvågningen i Arktis og Nordatlanten afsættes der yderligere finansiering til indkøbet af langtrækkende droner som led i den første delaftale under det nye forsvarsforlig.

Grafik: Forsvarsministeriet.

Bag aftalen står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen er udformet under tæt inddragelse af det færøske landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.

– Vi har en særlig forpligtelse i forhold til vores nærområde, og Kongeriget skal fremover tage et større ansvar for sikkerhed i hele regionen. Det betyder, at vi er nødt til at bruge flere muskler i Arktis og Nordatlanten. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi er enige om at sikre finansieringen til anskaffelse af langtrækkende droner i første delaftale. Dermed leveres på en af de helt centrale beslutninger fra Arktis-kapacitetspakke, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Med avanceret radar-, sensor- og signalindhentningsteknologi skal dronerne blandt andet være med til at overvåge de stadig stigende aktiviteter i Arktis og Nordatlanten til både civil og militær nytte.

Beslutningen om at anskaffe dronerne blev truffet i forbindelse med aftalen om Arktis-kapacitetspakke, der blev indgået i 2021. På grund af fordyrelser har det imidlertid været nødvendigt at sikre yderligere finansiering til anskaffelsen i første delaftale. Det er en prioritet for aftalepartierne og Naalakkersuisut, at anskaffelsen kommer på plads snarest muligt.

Med aftalen prioriteres også opsætning af en luftvarslingsradar i Færøerne snarest muligt i samarbejde mellem danske og færøske myndigheder. Luftvarslingsradaren vil medføre en signifikant styrkelse af overvågning af luftrummet i Nordatlanten. Beslutning om anskaffelse af luftvarslingsradaren har baggrund i Arktis-kapacitetspakke og særskilt aftale mellem regeringen og landsstyret.

Derudover er der enighed om at understøtte den positive søgning til Arktisk Basisuddannelse i Grønland, herunder om muligt og relevant med et styrket optag på uddannelsen, samt undersøge udviklingspotentialet for ordningen med Grønlandsvogtere.

Første delaftale indeholder også investering i andre militære kapaciteter, som fx luftværn til Hæren og våben til Søværnet, samt initiativer til at styrke rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Initiativerne skal bidrage til at sikre, at Forsvarsministeriets koncern har forudsætningerne for at opbygge forsvarsområdet og indfri ambitionen om at styrke dansk forsvar og sikkerhed, samt at Danmark i højere grad kan efterleve NATO-styrkemål.

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt udtaler:

– Udover at følge den eksisterende politiske aftale om de langtrækkende doner til dørs sikrer første delaftale, at vi fremadrettet kan understøtte den meget positive søgning til Arktisk Basisuddannelse, der har været i Grønland. Det er for mig altafgørende, at opgaven med at styrke forsvaret af og sikkerheden i Grønland også kommer den grønlandske befolkning til gode. Gennem Naalakkersuisuts inddragelse i første delaftale er rammen for samarbejdet med den danske regering om de kommende delaftaler sat. Jeg ser meget frem til de kommende drøftelser. Både med forsvarsministeren, men også med de grønlandske partier i Inatsisartut.

Væk med skimmelsvampen på kasernerne

0
Pressemøde. Foto: Forsvarsministeriet.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået den første delaftale under det nye forsvarsforlig fra juni 2023. Med aftalen investeres ca. 16 mia. kr. i mere materiel samt styrket rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Investering i luftværn til Hærens brigade, missiler og droner, uddannelse af militære lærlinge fra konstabel- og sergentgruppen og kompensation for medarbejderes geografiske fleksibilitet.

Det er nogle af initiativerne i forsvarsforligets første delaftale, der er indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

– Jeg er stolt af at kunne præsentere den første delaftale under forsvarsforliget, som vi indgik i sommer. Der lagde vi rammerne for et styrket dansk forsvar. Nu tager vi første skridt mod at levere på ambitionen om en historisk opbygning af Forsvaret. Initiativerne i første delaftale skal sammen med implementeringsplanen for genopretning af Forsvarets fundament og en akutpakke til ejendomsområdet sikre, at vi kommer solidt fra start, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Luftforsvar til Hæren, droner til Flyvevåbnet og våben til Søværnet

Med delaftalen investeres ca. 9,7 mia. kr. i militære kapaciteter til hhv. Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet i form af:

  • Meget kortrækkende luftværn til Hærens brigade til bedre beskyttelse mod lufttrusler.
  • Langtrækkende droner til overvågning og efterretningsindhentning i Arktis og Nordatlanten.
  • Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe.
  • Torpedoer til brug på Søværnets skibe og Flyvevåbnets Sea Hawk-helikoptere.
  • Opbygning af logistisk kapacitet til at kunne understøtte indsættelser i og uden for nærområdet.

– Med initiativerne går vi nu i gang med at styrke vores kampkraft. Det er vigtige første skridt i den opbygning, der skal ruste Forsvaret til fremtiden. Det vil også bidrage til, at vi i højere grad lever op til vores NATO-styrkemål, som er et centralt pejlemærke i det nye forsvarsforlig, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Mere personel til Forsvaret

Med delaftalen styrkes også rekruttering, fastholdelse og uddannelse af medarbejdere for ca. 3,5 mia. kr. til en række konkrete initiativer:

  • Uddannelse af ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen, der kan ansættes som militære lærlinge med løn.
  • Et nyt bemandingssystem med mere målrettet styring af personelressourcer.
  • Mobilitetsfremmende tiltag som fx kompensation for geografisk fleksibilitet hos medarbejdere.
  • Nedbringelse af den anvendte tid på administration, transport mm. for Hjemmeværnets frivillige til fordel for løsning af operative opgaver.

– Det har været helt naturligt at tage fat på, hvordan vi bedre kan rekruttere, fastholde og uddanne Forsvarets medarbejdere. Uden dem er det slet ikke muligt at nå i mål med den historiske opbygning af Forsvaret, og manglen på kollegaer trækker allerede nu store veksler på de ansatte. Derfor er det afgørende, at vi sikrer gode rammer for vores medarbejdere, så vi er i stand til at håndtere de vigtige opgaver, der ligger forude for Forsvaret, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Styrkelsen af Forsvaret forudsætter, at Forsvarsministeriets koncern er rustet til at løfte de opgaver, der følger med forsvarsforliget. Der vil med delaftalen derfor også blive ansat flere medarbejdere i Forsvarsministeriets støttende styrelser til for eksempel at drive rekrutteringsindsatsen og materielanskaffelserne.

Genopretningsplan, tilskud og økonomisk ramme

Partierne har drøftet planen for implementering af genopretningen af Forsvarets fundament og er enige om at fortsætte arbejdet med genopretningsplanen i 2024 og frem mhp. at sikre et solidt grundlag for udvikling af Forsvaret i 2024-2033. Som en del af genopretningsplanen indprioriteres Værnepligtsrådets fokuspunkter ift. de værnepligtiges indkvarteringsforhold, og partierne er dertil enige om en akutpakke på ejendomsområdet.

Ud over mere materiel og personel er aftalepartierne også enige om at videreføre en række eksisterende tilskud og initiativer, som udløb ved udgangen af 2023. Det gælder blandt andet tilskud til oplysnings- og forskningsaktiviteter og initiativer på veteranområdet.

Partierne er derudover enige om at løfte forsvarsforligets økonomiske ramme med 2,9 mia. kr. i 2028 og 2,0 mia. kr. i 2029, så den samlede økonomiske ramme udgør ca. 155 mia. kr. i forligsperioden.

I alt afsættes ca. 16 mia. kr. til første delaftale.

Stolpe ud for FHK i testkamp

0

Fredericia Håndboldklub tabte 30-29 til Ribe-Esbjerg i en kamp, der var stolpe ud for FHK.

En træningskamp skal man aldrig lægge det store i. Spilletiden blev jævnt fordelt for begge hold, der til kampen også havde fravær af flere spillere. Ribe-Esbjerg manglede blandt andet de to tidligere FHK’ere, Jakob Frederiksen og Jesper Lindgren, mens FHK til opgøret manglede Einar Olafsson, der er med det islandske landshold til EM, samt sygdomsramte Sebastian Frandsen og de to skadede bagspillere, Kristian Stoklund og Sebastian Henneberg. De to sidstnævnte spillere er formentlig klar igen, når FHK genoptager ligaen den 4. februar på hjemmebane mod SønderjyskE.

Hurtigt blev det klart, at det blev en rodet affære. Holdene havde i starten af kampen svært ved at få angrebsspillet til at flyde, og det medvirkede til, at begge hold lavede en del tekniske fejl. Som kampen skred frem, fik begge hold indstillet skudkanonen, og så var det til gengæld tid til at observere, at begge holds forsvar var lige så hullet som en si.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Til gengæld var Ribe-Esbjerg mere effektive foran kassen end FHK, der brændte oplagte chancer på først Niklas Kraft i første halvleg og i anden halvleg islandske Agust Björgvinsson, der stod i vejen for FHK-skytterne på ellers oplagte scoringschancer. Det gjorde, at Ribe-Esbjerg efter 22 minutter førte 13-11.

Hen mod slutningen af første halvleg markerede Jonas Langerhuus sig med et par gode aktioner for FHK og fik i den periode scoret to mål, men det forhindrede ikke fredericianerne i at være bagud 18-15 ved pausen efter en første halvleg, hvor kvaliteten haltede, især målmandsspillet og forsvarsmæssigt.

Hurtigt i anden halvleg fik FHK kæmpet sig tilbage, men til gengæld led fredericianerne under, at James Junior Scott mod slutningen af første halvleg udgik med en mindre skade. Det gjorde, at Reinier Taboada, Jonas Kruse og Anders Martinusen spillede det meste af tiden i anden halvleg. Kun Taboada blev kortvarigt afløst af unge Benjamin Walsøe, der gav cubaneren et tiltrængt hvil undervejs.

Netop Taboada kanonerede bolden i kassen til 20-20 efter 38 minutter, og de to hold fortsatte med at følges ad. Som kampen skred frem, stemplede Thorsten Fries ind, og han gjorde, at FHK hang på efter en periode, hvor de havde svært ved at score. Fries reddede flere oplagte chancer og viste det niveau, som han er kendt for.

adp-as.dk

Det var dog Ribe-Esbjerg, der var i teten mod slutningen af kampen, og de endte med at løbe med sejren efter en tæt afslutning, hvor FHK var bagud med 30-28. En reducering til 30-29 og en redning fra Thorsten Fries med ti sekunder igen gav FHK muligheden for en udligning, men symptomatisk for opgøret bragede Reinier Taboada bolden på overlæggeren, og dermed endte FHK’s første testkamp i 2024 med et nederlag på et mål.

FHK spiller næste testkamp på tirsdag, hvor modstanderen er Skjern i thansen Arena.

Politiet massivt til stede på Hyrdevej

0

Hyrdevej i Fredericia er spærret fra både Indre Ringvej og Kaltoftevej. Sydøstjyllands Politi oplyser, at de undersøger et mistænkeligt forhold.

Klokken 16:19 fik politiet en anmeldelse om, hvad vagtchefen betegner som et “mistænkeligt forhold”, som for nuværende ikke kan uddybes yderligere.

AVISENs reporter, der var forbi stedet klokken 19:15, oplyser, at politiet stadig er massivt til stede med blandt andet hundepatruljer, hvilket Sydøstjyllands Politis vagtchef bekræfter.”

Efterforskning fortsætter

0

Resultaterne af den foreløbige efterforskning tyder ikke på, at der er sket en strafbar handling​

Syd- og Sønderjyllands Politi var i løbet af onsdag den 17. januar til stede på Slotsgade i Ølgod, hvor en 95-årig kvinde var fundet død.

Den foreløbige efterforskning tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet. Efterforskningen fortsætter, da der mangler endelige svar på undersøgelserne.

Politiet har i øjeblikket ikke yderligere kommentarer til sagen.