Regeringen og en række partier har indgået en aftale, der sikrer stabilitet for de børn, der kommer til Danmark gennem udenlandske surrogataftaler og forbedrer forholdene for de borgere, der stifter familie gennem nationale altruistiske surrogataftaler.
Hvert år kommer op imod 100 børn til Danmark som følge af kommercielle surrogataftaler i udlandet – et tal, der vurderes at være stigende. I dag kan børn født af surrogatmødre alt for længe være i et juridisk tomrum, da det alene er barnets biologiske far, der automatisk får tildelt forældreskabet. Farens partner kan kun blive forælder gennem stedbarnsadoption, og det kan efterlade barnet i usikkerhed og i et juridisk tomrum i de 4-6 måneder, hvor myndighederne behandler adoptionssagen.
Regeringen, SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har indgået en politisk aftale, der forbedrer retsstillingen for de børn, der kommer til Danmark på grundlag af en udenlandsk surrogataftale. Det bliver muligt for Familieretshuset hurtigt at træffe en dansk afgørelse om forældreskab. Ansøgningen kan indgives fra udlandet, og Familieretshuset vil med afsæt i, hvad der er bedst for barnet, træffe en hurtig afgørelse om forældreskab med virkning tilbage fra barnets fødsel.
Samtidig skaber aftalen tryggere vilkår for de børn, der bliver født gennem altruistiske surrogataftaler i Danmark. Med aftalen kan man blive forælder i forbindelse med barnets fødsel uden behov for, at man skal gennemføre en stedbarnsadoption. Her stilles dog en række krav, der skal sikre, at aftalen er ikke-kommerciel, og at hensynet til surrogatmoren iagttages.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:
– En hel del børn kommer til Danmark som følge af kommercielle surrogataftaler i udlandet, og herhjemme kommer nogle børn til verden gennem altruistiske surrogataftaler. Vi er forpligtet til at give de børn den bedst tænkelige begyndelse på tilværelsen. Vi kan i Danmark hverken fremme eller forhindre brugen af surrogataftaler i andre lande. Men vi bliver vi nødt til at forholde os til de børn, der er kommet til verden – også selvom det er et kompliceret område med mange etiske og juridiske dilemmaer. De børn skal have ret til deres familie. Derfor er jeg glad for, at vi med denne aftale sikrer stabilitet og juridisk tryghed.
Med aftalen stilles der krav om, at barnet skal have en genetisk forbindelse til mindst én tiltænkt forælder. Det skal sikre, at surrogataftalen er indgået, før surrogatmoren blev gravid og dermed mindske risikoen for handel med børn. Samtidig stilles der i forhold til de internationale surrogataftaler krav om, at surrogatmoren i en erklæring efter fødslen har bekræftet, at hun ønsker at overdrage barnet og sit forældreskab.
Aftalen sikrer barnet stabilitet, understøtter barnets ret til at kende sin egen historie og etablerer en øjeblikkelig arveret mellem begge tiltænkte forældre og barnet. Samtidig giver aftalen begge forældre en selvstændig ret til orlov og barselsdagpenge.
Ordningen træder i kraft den 1. januar 2025 og er blevet til efter inputs fra en ekspertgruppe. Aftalen finansieres af en reserve, der er afsat på finansloven for 2024.
Linea Søgaard-Lidell, socialordfører for Venstre, siger:
– Børn skal have ret til sine forældre fra fødslen. Men når børn i dag kommer til Danmark ved hjælp af en surrogataftale i udlandet, står de i et juridisk tomrum. Vi er glade for, at vi nu fjerner den usikkerhed, der er for børnene i dag, og skaber bedre rammer for, at de kan få den bedst mulige start på livet.
Rosa Eriksen, socialordfører for Moderaterne, siger:
– Alle børn har ret til deres forældre. Det gælder også børn, som kommer til verden gennem surrogataftaler. Moderaterne er glade for, at vi med denne aftale lykkes med at give bedre retstilling til børn, som fødes på baggrund af surrogataftaler i udlandet og hjemme. Nu vil det ikke længere være et krav, at børnene stedbarnsadopteres af forældrene. Med aftalen overkommer vi problemstillingen med det retlige tomrum, som opstår i perioden inden, der falder afgørelse om stedbarnsadoption. Samtidigt sikrer vi bedre retsstilling for både surrogatmødre og børn i forbindelse med altruistiske surrogataftaler i Danmark ved at fjerne kravet om stedbarnsadoption og i stedet indføre mulighed for godkendelse og registrering af en altruistisk surrogataftale forud for graviditeten.
Astrid Carøe, ligestillingsordfører for Socialistisk Folkeparti, siger:
– Med denne aftale sikrer vi, at de børn, som kommer hertil på baggrund af udenlandske surrogataftaler, ikke ender i det retlige tomrum, det hidtil har været, indtil forældrene har kunne stedbarnsadoptere. Derudover stiller vi nu krav om, at surrogatmoren med en notarerklæring skal bekræfte, at hun ønsker at overdrage forældreskabet og barnet. Det giver barnet bedre mulighed for at kende sit ophav og sin baggrund. Det er en klar forbedring af barnets retstilling, og det er vi glade for i SF. Jeg ville ønske, at vi kunne gøre mere for at sikre beskyttelsen af surrogatmødrene, men det har ikke været muligt i dansk lov, fordi aftalerne laves i udlandet. Dog er aftalen stadig en forbedring, fordi surrogatmoderen skal underskrive notarerklæringen, efter barnet bliver født og dermed bekræfte, at hun stadig ønsker at overdrage barnet. Desuden udarbejdes der opmærksomhedspunkter til kommende forældre, som de kan bruge, hvis de vil være mere sikre på, at den aftale, de indgår, er i orden. Alt i alt er vi i SF glade for aftalen, da den forbedrer retstillingen for de mange børn, der hvert år kommer til Danmark på baggrund af udenlandske surrogataftaler.
Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance, siger:
– Liberal Alliance er glad for at være med i en aftale, der fjerner det retlige tomrum, som indtil nu har eksisteret for børn, der kommer til verden via surrogataftaler og frem til de kunne stedbarnsadopteres. Vi er også glade for, at det i aftalen tydeliggøres over for de, der ønsker at indgå surrogataftaler i udlandet, at Danmark ikke har kontrol med eller kan garantere, om der sker udnyttelse af kvinder. Dette mener vi er vigtigt at oplyse tydeligt om.
Karina Adsbøl, familieordfører for Danmarksdemokraterne, siger:
– Danmarksdemokraterne er med i aftalen, fordi den sikrer, at børn ikke lander i et juridisk tomrum, når de kommer til Danmark fra lande, som tillader kommercielle surrogataftaler. I den forbindelse gør vi det mere smidigt og hurtigt at få klarlagt forældreskabet for forældre, der har fået hjælp til at få et barn. På den måde sikres barnet hurtigt en familie og får fastlagt sin retstilling efter dansk lovgivning.
Mette Abildgaard, familieordfører for Det Konservative Folkeparti, siger:
– Det Konservative Folkeparti går ikke ind for kommercielt rugmoderskab, som vi mener er etisk uforsvarligt. Vi kan dog ikke lukke øjnene for, at cirka 100 børn hvert år bringes til Danmark fra udlandet som resultat af dette, og disse børn står i dag i et juridisk ingenmandsland, når de kommer hertil. Med denne aftale sikrer vi børnenes rettigheder, og det er således for deres skyld, at denne aftale er lavet – de skal ikke som spædbørn betale prisen for deres forældres beslutninger.
Lotte Rod, socialordfører for Radikale Venstre, siger:
– Det at få børn er noget af det mest meningsfulde i livet, og jeg har gennem mange år snakket sammen med mange forskellige forældre, som har været oppe i en kamp mod systemet. Vi er i Radikale Venstre glade og stolte af endelig at komme igennem med, at for eksempel to fædre kan blive forældre til deres barn fra fødslen, men jeg ville gerne være gået endnu længere og have fundet en model, som også tager ansvar for, at surrogatmoren har det godt. Det kæmper jeg videre for.
Helene Liliendahl Brydensholt, familieordfører for Alternativet, siger:
– Alternativet ser meget positivt på denne historiske ændring i dansk surrogatlovgivning. Ændringerne indebærer større retlig anerkendelse og beskyttelse for familier, der er dannet via surrogataftaler, og det er et skridt mod at skabe mere inkluderende og retfærdige rammer for forskellige typer familier. Selvom vi ser disse ændringer som et stort fremskridt, erkender vi, at der stadig er spørgsmål, der skal undersøges nærmere. Dette inkluderer behovet for at udforske mulighederne for legalisering af kommerciel surrogasi i Danmark.
Trine Bramsen, ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, siger:
– Vi kan ikke være bekendt over for de børn, der har to fædre, at vi ikke juridisk anerkender deres familieform. Der kan være mange holdninger til surrogataftaler – men det ændrer ikke ved, at de børn, der har to fædre, skal opleve, at vi som samfund anerkender dem og deres familie. Derfor er det også glædeligt, at den ekspertgruppe, der blev nedsat i 2022, er nået frem til en model, som der er politisk opbakning til. Det var netop formålet, da vi nedsatte ekspertgruppen.
