2.6 C
Copenhagen
fredag 21. marts 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

DMI: Overskyet himmel og regn

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

DMI rapporterer om en dag, der vil være præget af overskyet himmel, udbredt regn, og i visse dele af landet, slud eller tøsne. Særligt i nordlige Jylland og på Sjælland er der risiko for, at nedbøren vil tage form af slud eller tøsne i løbet af dagen, skønt de sydvestlige egne kan forvente tørrere vejr som dagen skrider frem.

Solens stråler vil være fraværende, og temperaturen vil vare fra frysepunktet til sparsomme 3 grader i størstedelen af landet. I de sydvestlige områder kan temperaturerne dog nå op mellem 3 og 7 grader. Vinden vil være moderat, hvilket betyder, at eventuelt snefald ikke ventes at fyge.

Mens dagens vejr virker vinterligt, tegner der sig et mildere vejr i horisonten for den kommende uge, hvor mange danskere nyder vinterferien. Temperaturen forventes at stige til omkring 10 grader lokalt, og der vil være chancer for solskin. Det mildere vejr medfører dog også udfordringer i form af skyer, snusk og regn, hvilket gør regntøj, paraplyer og gummistøvler til nødvendige tilføjelser til feriepakkelisten for dem, der planlægger at tilbringe ferien indenlands.

DMI understreger vigtigheden af at færdes forsigtigt i trafikken, særligt da snefald kan resultere i glatte veje trods de overvejende positive temperaturer. Det anbefales at påregne ekstra rejsetid og holde sig opdateret via vejdirektoratets hjemmeside, Trafikinfo.dk.

Desuden er der fortsat fokus på de højere vandniveauer i åer og vandløb efter nattens og dagens nedbør. Dette ekstra skud vand kan forværre situationen i allerede udsatte områder, herunder ved vandløb, søer og lavninger, hvor vand kan samle sig og skabe problemer.

Så mens Danmark står over for en udfordrende start på ugen vejr-mæssigt, er der lysere udsigter forude med løfter om mildere vejr, selvom det kommer med sit eget sæt af udfordringer.

Statens forlig danner ramme for overenskomstforhandlingerne

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det netop indgåede forlig på statens område får også betydning for overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område. 

Søndag landede forhandlingen om en ny overenskomstaftale for statens ansatte. Gennem lange og intensive døgn har parterne forhandlet sig frem til en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent over de næste to år.

– Det bliver en smallere økonomisk ramme, end jeg har kæmpet for, så armene er ikke helt oppe over hovedet. Når resultatet lander der, hænger det sammen med, at Det Økonomiske Råd har nedjusteret deres forventninger til lønudviklingen på det private område, siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.

– Når det er sagt, lander det statslige forlig med en økonomi, der betyder, at offentligt ansatte vil få råd til mere i de kommende år, og der bliver plads til reallønsfremgang. Det er fuldstændigt afgørende, for vores kollegaer kan virkelig mærke de prisstigninger, der har ramt os, siger Mona Striib.

Forhandlingerne endte med at gå mange dage over tidsplanen.

– Vi har været vidner til et usædvanligt langt forløb. I min optik har arbejdsgiverne fra starten anlagt et meget pessimistisk syn på lønudviklingen. Det har været en betonklods, som forhandlerne for statens ansatte ikke har kunne rykke længere, selv om de har moslet på og sat hårdt mod hårdt på alle timer af døgnet, siger Mona Striib.

Gennembrudsforliget får ikke kun konsekvenser for de statsansatte, lyder det.

– Vi kommer ikke uden om, at forliget på statens område denne gang også sætter den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne for kommunalt og regionalt ansatte. Nu skal vi i arbejdstøjet for at se, hvordan vi oversætter det statslige forlig til medlemmernes bedste, siger Mona Striib.

Med en økonomisk ramme på 8,8 procent over to år, tror Mona Striib på reallønsfremgang for FOAs medlemmer i de kommende år.

– Vi er ikke så højt oppe, som jeg fra starten havde appetit på. Til gengæld er det aftalt, at man fra 2025 skal anvende et nyt lønindeks, og det er rigtig godt. Det påvirker nemlig reguleringsordningens udmøntning, når det private og offentlige område ikke følges ad, siger Mona Striib.

Mona Striib peger samtidig på, at der er mere end bare økonomi i statens forlig. En række elementerne skal nu bruges og oversættes på det kommunale og regionale område.

– Nu skal vi nærlæse alle detaljer i det statslige forlig og se, hvad vi kan bruge det til i forhold til at løfte vores kollegaer i landets kommuner og regioner, siger Mona Striib.

Selv om statens forlig trak ud, har overenskomstforhandlingerne på det kommunale og regionale område, ikke ligget stille, oplyser forbundsformanden:

– Vi har udnyttet tiden med mange delforhandlinger, så nu er vi klar til slutspurten.

Parterne på statens område har aftalt et to-årigt overenskomstforlig

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Finansministeren har sammen med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne indgået et overenskomstforlig for de ca. 200.000 medarbejdere i staten. Forliget indebærer en økonomisk ramme på 8,8 pct. over de kommende to år.

Dansk økonomi er sund, og beskæftigelsen er høj. Parterne på det statslige arbejdsmarked har indgået et økonomisk ansvarligt forlig, som giver statens ansatte en markant lønstigning i den kommende overenskomstperiode. Der er aftalt en samlet økonomisk ramme på 8,8 pct. i overenskomstperioden.

Statens medarbejdere løser vigtige opgaver, og det er derfor afgørende, at staten bliver ved med at være en attraktiv arbejdsplads. Med forliget er parterne enige om at have fokus på et fleksibelt arbejdsliv ved bl.a. at give mulighed for opsparing af frihed, mere fleksibilitet i anvendelsen af pension samt forbedre retten til løn under barsel.

Parterne er enige om at afsætte 11 mio. kr. til at løfte de lavestlønnede i staten.

Der er af den samlede ramme prioriteret 50 mio. kr. til at løfte lønnen for de grupper, som varetager særligt udsatte funktioner. Det er de enkelte arbejdspladser, der skal beslutte, hvilke medarbejdere, der varetager de mest udsatte funktioner, men det kan f.eks. være politibetjenten, som ofte møder borgere i konfliktfyldte situationer.

– Det er helt afgørende, at vi fortsat har fokus på, at det skal være attraktivt at arbejde i staten. Vi er afhængige af, at der er dygtige folk, som hver dag bidrager til velfærdssamfundet. Aftalen indeholder blandt andet markante lønstigninger, fleksibilitet i arbejdslivet og anerkendelse af de medarbejdere, som varetager særligt udsatte funktioner, f.eks. politibetjente. Alt dette sker inden for en ansvarlig økonomisk ramme, hvilket har været afgørende for mig som finansminister, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Vi har skabt et stærkt resultat, som giver reallønsfremgang ovenpå en periode, hvor alle har lidt reallønstab på grund af høj inflation. Vi har som led i resultatet på 8,8 % aftalt en håndtering af en eventuel ubalance i slutningen af 2025. Forhandlingen skal sikre balancen mellem den private og statslige lønudvikling. Derudover har vi givet den enkelte ansatte bedre mulighed for at kunne tilrettelægge sit arbejdsliv mere fleksibelt. Det har været stærkt efterspurgt af vores medlemmer. Jeg er også meget tilfreds med, at vi har styrket vilkårene for tillidsrepræsentanterne. Vi har samlet set indgået et forlig, som rummer en række gode nyskabelser og øvrige forbedringer, som er med til at skabe attraktive statslige arbejdspladser, siger formand for CFU, Rita Bundgaard.

3F: Tidligere ansatte hos Nordic Waste skal til lægen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fagforeningen 3F i Randers opfordret tidligere ansatte ved jordrensningsvirksomheden Nordic Waste til at lade sig tjekke hos lægen. 

Dette skridt kommer som en forsigtighedsforanstaltning på baggrund af bekymringer omkring potentielle sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet med microfiller.

Microfiller, et restprodukt fra cementfremstilling, har været en del af de materialer, som de ansatte hos Nordic Waste har arbejdet med. Bekymringerne drejer sig om de fine støvpartikler, som microfiller kan afgive, og som potentielt kan påvirke øjne, luftveje og forårsage allergiske reaktioner.

-Det har vi, fordi de har arbejdet med microfiller, som kan give en masse støv, der kan påvirke øjne, luftveje og give allergiske reaktioner, siger Gitte Færgemann, formand for 3F Randers, om baggrunden for opfordringen.

Ud over fagforeningens opfordring fik Nordic Waste i december et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Påbuddet krævede, at virksomhedens ansatte skulle bruge værnemidler, efter det blev konstateret, at arbejdet med hvid microfiller ikke blev udført “sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.”

DMI: Risiko for fygning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I en opdatering fra Danmarks Meteorologiske Institut advares der om fortsatte vintervejrforhold over dele af Danmark, især i Vendsyssel, hvor en frontzone medfører let snefald. 

Kombineret med den vedvarende blæst er der risiko for lokal snefygning, som kan påvirke synligheden og vejforholdene. Trafikanter opfordres til at udvise forsigtighed, særligt i disse områder.

Mens Vendsyssel kæmper med sne og blæst, oplever resten af landet en mildere vejrsituation. En varmere luftmasse dækker størstedelen af landet, hvilket medfører spredte regn- eller sludbyger frem for sne. Dette skifte i vejret betyder dog ikke, at risikoen for glatte veje er forbi. Selv i områder med positive lufttemperaturer, hvor sneen ligger på jorden, forbliver risikoen for glatte veje en bekymring for trafikanterne.

DMI påpeger også en fortsat høj vandstand i landets åer og vandløb. På trods af en forventning om mindre nedbørsmængder i de kommende dage, forbliver jorden mættet af vand. Dette øger risikoen for fornyede oversvømmelser, især i områder, der er udsatte over for høje vandniveauer langs vandløb og søer, samt i lavninger hvor vandet har tendens til at samle sig.

Nyt lovforslag: Det skal være ulovligt at rekruttere børn til kriminalitet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Justitsministeren sender i dag et lovforslag, som implementerer store dele af bandepakke IV, i høring. Lovforslaget indeholder bl.a. en udvidelse af den såkaldte ”bandebestemmelse” i straffelovens § 81 a, ligesom der lægges op til at gøre det ulovligt at rekruttere børn og unge til kriminalitet. Og så indeholder lovforslaget bl.a. også mulighed for at sætte ind over for, hvem dømte bandemedlemmer må have kontakt med i det daglige i form af et nyt kontaktforbud. Senere i 2024 ventes justitsministeren som led i bandepakken at nedsætte en kriminalitetsforebyggelseskommission.

Den nye årsrapport for rocker-/bandeområdet fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser bl.a. en stigning i skudepisoder i det offentlige rum med relation til rocker- bandemiljøet. Således registrerede politiet i alt 21 rocker-/banderelaterede skudepisoder i 2023 imod 18 i 2022.

Samtidig peger rapporten på en stigning i rockere og bandemedlemmers kriminalitet inden for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller våbenloven: Fra 2.780 overtrædelser i 2022 til i alt 3.118 i 2023.

Derudover er mere end 800 (811) registrerede rockere eller bandemedlemmer blevet behandlet i det såkaldte Al Capone-samarbejde, som behandler konkrete sager om rockere eller bandemedlemmer, der bl.a. mistænkes for uretmæssigt at modtage offentlige ydelser. I 2022 blev i alt 608 rockere eller bandemedlemmer behandlet i relation til Al-Capone-modellen.

De hårdkogte kriminelle skal væk fra gaden

Regeringen blev d. 8. november 2023 enige med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om Aftale om bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark.

Justitsministeren er nu klar til at sende et lovforslag, som implementerer store dele af bandepakken, i høring.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Bandernes vold går ikke bare ud over dem selv. Den skaber utryghed i lokalsamfundet, og vi behøver desværre bare at kigge tværs over Øresund for at se, hvor galt det kan gå, hvis man ikke viser rettidig omhu. Vi skal ikke have svenske tilstande i Danmark. Derfor skal vi have de hårdkogte bandekriminelle væk fra gaden, så vi kan give plads til en forebyggende indsats, der giver mening og virker. Og vi skal sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til effektivt at kunne efterforske og bekæmpe bandernes kriminalitet.

Udvidelse af ”bandebestemmelsen” og indførelse af kontaktforbud

Lovforslaget indebærer bl.a. en udvidelse af den såkaldte ”bandebestemmelse” i straffelovens § 81 a, som gør det muligt at hæve straffen med indtil det dobbelte for visse lovovertrædelser begået som led i en banderelateret konflikt.

Med lovforslaget lægges der således op til at udvide straffelovens § 81 a, så der også kan idømmes dobbeltstraf, når der bruges knive som led i en konflikt, og for visse former for banderelateret økonomisk kriminalitet.

Udvidelsen skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i bandernes kriminalitet. Således konkluderede myndighederne i et omfattende serviceeftersyn af de tidligere bandepakker bl.a., at banderne er mere tilbøjelige til at bruge knive. Og at bandernes økonomiske kriminalitet er stigende i både omfang og kompleksitet.

Med henblik på at forebygge ny banderelateret kriminalitet og sikre, at dømte bandemedlemmer ikke falder tilbage i en bandekriminel løbebane, indeholder lovforslaget også et såkaldt ”kontaktforbud”.

Kontaktforbuddet skal forhindre, at dømte bandemedlemmer kontakter personer, som tilhører den samme gruppering som dem selv.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Banderne skal mærke, at samfundet ikke tolererer deres kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Den hårde kerne, der har valgt kriminalitet som levevej, skal ikke forvente nogen form for tolerance. Det er indlysende, at vi ikke kan få bandernes konflikter til at gå væk alene med hårde tiltag som f.eks. strafskærpelser og forbud. Men hvis vi ikke tager mærkbart ved de hårde kriminelle og f.eks. får dem taget ud af spillet med en fængselsstraf, så bliver det sværere at arbejde forebyggende med lillebrorgenerationen.

Forebyggelse skal gå hånd i hånd med de hårde værktøjer

Netop den forebyggende indsats er også en central del af bandepakken.

Med lovforslaget lægges bl.a. op til at indføre en ny bestemmelse i straffeloven, som har til formål at forhindre kriminelles rekruttering af børn og unge til kriminalitet.

Det skal således være ulovligt for kriminelle at foretage handlinger, der er egnede til at involvere børn og unge under 18 år i kriminalitet.

Aftalepartierne er dog samtidig enige om, at en effektiv kriminalitetsforebyggelse kræver indsatser på tværs af myndigheder, og at der er behov for i højere grad at sammentænke forebyggelsesindsatsen og prioritere de indsatser, der har en effekt.

Der vil derfor i 2024 blive nedsat en kriminalitetsforebyggelseskommission, der sideløbende med de øvrige forebyggelsesinitiativer skal afdække langsigtede muligheder for effektiv kriminalitetsforebyggelse. Kommissionen skal således kortlægge eksisterende kriminalitetsforebyggende indsatser og effekten heraf og sammentænke disse samt komme med forslag til en styrkelse af det kriminalitetsforebyggende arbejde på tværs af myndigheder.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Vi ved, at banderne rekrutterer aktivt blandt vores børn og unge, og at der ses en tendens til, at bandernes stik-i-rend-drenge bliver yngre og yngre. Det er spild af liv. Derfor skal vi gøre alt, vi kan, for at forhindre, at børn og unge bliver en del af et organiseret, kriminelt miljø. På kort sigt indebærer det bl.a. at styrke det eksisterende SSP-samarbejde såvel som det opsøgende forebyggende arbejde. På den længere bane er vi enige om at nedsætte en kommission, der skal styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde på tværs af myndigheder. For hvis vi skal hjælpe børn og unge ud af bandernes kløer, kræver det nye veje og tidlig forebyggelse.

Den nye lovgivning forventes at kunne træde i kraft d. 1. juli 2024.

Fakta

  • Ved udgangen af 2023 var der registreret 1.257 personer som værende tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. Læs mere her.
  • 53 ud af 223 drab begået i perioden 2017-2021 er sket i et kriminelt miljø, viser nye tal fra Justitsministeriet. Det svarer til 24 pct. af alle drab, der er begået i Danmark i undersøgelsesperioden. I godt fire ud af ti drab i Danmark har gerningspersonen anvendt en skarp genstand som f.eks. en kniv.
  • Næsten halvdelen af registrerede bandemedlemmer er under 25 år: Ved udgangen af 2022 var 46 pct. af registrerede bandemedlemmer yngre end 25 år. 11 pct. af registrerede rockere var yngre end 25 år. Gennemsnitsalderen på registrerede bandemedlemmer var 26 år. Og gennemsnitsalderen på registrerede rockere var 39 år.
  • I Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2022 angiver godt tre ud af ti (31 pct.) borgere i de særligt udsatte boligområder (SUB-områder), at de har oplevet rocker- og bandeaktiviteter i deres nabolag, mens det samme gælder for én ud af ti borgere i resten af landet. Læs mere her.
  • Tal fra politiet viser, at der i 2023 er rejst i alt 3.540 sigtelser for ulovligt at besidde kniv på et offentligt tilgængeligt sted. I 2018 blev der rejst i alt 2.470 sigtelser.

Skal politiet have strømpistoler?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.

Det er ikke første gang, at der tales om strømpistoler til politiet, men det er første gang, at der arbejdes hen imod et pilotforløb, hvor tre politikredse skal afprøve strømpistoler i hverdagen.

– Vi har set eksempler på, at politiet i deres møde med borgere med psykiske lidelser er kommet i situationer, som har resulteret i, at tjenestepistolen bliver brugt. Det er en tragisk situation for alle. Derfor giver det god mening, at vi undersøger om dansk politi også skal have strømpistoler i værktøjskassen. Formålet med projektet er netop at undersøge, om man kan reducere antallet af situationer, hvor politiet bruger skydevåben, f.eks. i sager med borgere med psykiske lidelser, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Interessen for strømpistoler i politiet er opstået flere gange over årene, blandt andet i forbindelse med sager med borgere med psykiske lidelser, hvor politiet har været nødsaget til at gøre brug af tjenestepistolen.

– Det er altid voldsomt, når politiet er nødt til at bruge tjenestepistolen. Både for den, der skyder, og i sagens natur i særdeleshed for den, der skydes på. Men i nogle situationer er det vores eneste mulighed. Det giver derfor god mening at se på, om strømpistoler skal være til rådighed for betjentene i særlige situationer, hvor de kan være med til at redde liv. Også når man ser på de gode erfaringer, de har gjort sig i andre europæiske lande, siger Knud Stadsgaard, CPI i Københavns Vestegns Politi og styregruppemedlem.

Findes allerede i lande omkring os

Selvom erfaringer fra udlandet indgår i overvejelserne om strømpistoler i politiet, mener politidirektør i Rigspolitiets Politiområde, Lene Steen, at politiets arbejdsmetoder og -vilkår rundt omkring i verden er så forskellige, at et omhyggeligt pilotforløb i dansk sammenhæng er en nødvendighed:

– Vi kan ikke basere dansk politis arbejde alene på erfaringer fra udenlandsk politi, da der er stor forskel på, hvordan politiet i de enkelte lande arbejder med strømpistoler. I nogle lande bruger man eksempelvis strømpistol, uden at politibetjentene samtidig har tjenestepistol til rådighed, så erfaringerne kan ikke sammenlignes direkte. Derfor er det nødvendigt med et omhyggeligt pilotforløb, hvor strømpistolerne testes i dansk politis hverdag, siger Lene Steen.

Danske betjente har i forvejen mange redskaber i bæltet, så en af de ting, der vil skulle afprøves, er, om det giver mening at have strømpistoler som puljevåben i bilerne til de særlige tilfælde, hvor de mindre indgribende magtmidler ikke rækker.

Pilotforløbet foregår i Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og er planlagt til at strække sig over to år, mens projektet forventes at vare lidt over tre år. Efter endt pilotforløb vil der være en evaluering, som afsluttes i slutningen af 2026.

AlderBedst er Danmarks nye messe for nysgerrige seniorer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Målgruppen hedder seniorer på den rigtige side af 60 år, når MESSE C Fredericia i efteråret blænder op for AlderBedst 2024 – Danmarks nye livsstilsmesse for det modne publikum.

– Antallet af borgere over 65 år er steget med godt 260.000 de seneste 10 år, således at cirka hver femte dansker i dag er 65+. Rigtig mange har et godt helbred, god økonomi og stort overskud til familie, aktiviteter og oplevelser – måske ved siden af et fortsat aktivt arbejdsliv. Med AlderBedst samler vi alt det bedste til det gode seniorliv, fortæller Lars Søndergaard, messechef i MESSE C.

Den nye publikumsmesse indrettes med ni temaområder, hvor nogle retter sig mod produkter og oplevelser her og nu eller på den korte bane, og andre stiller blandt andet skarpt på vigtigheden af at få planlagt den tredje alder bedst muligt økonomisk og praktisk.

De ni temaområder har disse overskrifter: Rejser, På hjul, Smagstorv, Mode, Fritid, Bolig, Finansiel Frihed, Skønhed & Velvære samt Hjælp & Rådgivning.

Totaloplevelse med scene og underholdning

– AlderBedst bliver dog mere end de mange spændende udstillere; vi arbejder på at skabe et univers, hvor man også kan opleve blandt andet foredrag, workshops og underholdning, så man går glad herfra med ny inspiration og måske lidt klogere på sig selv og sin fremtid, påpeger messechefen. Han tilføjer med at smil, at unge under 50 kun har adgang i følge med voksne.

MESSE C, som i forvejen arrangerer store publikumsmesser som Boat Show Denmark, Kreative Dage og Autocamper Show, starter om kort tid standsalget til AlderBedst.

– Vi håber naturligvis på en varm modtagelse fra både udstillere og besøgende. Vi kan se fra blandt andet Holland, at denne type begivenhed har et endog meget stort potentiale, og vi har placeringen centralt i Danmark, størrelsen og erfaringen til at gøre AlderBedst til en succes, fastslår Lars Søndergaard.

AlderBedst har premiere den 15.-17. november 2024 – se mere på www.alderbedstmessen.dk.

Mildere vejr i udsigt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

DMI har udsendt en meddelelse om en vejrfront, der strækker sig fra Thyborøn til lige nord for Sjælland, som langsomt bevæger sig mod nord. Denne front bringer mildere vejr med sig op over landet fra syd, hvilket afløser den seneste tids sne og slud med perioder af dis, regn og finregn. 

Størstedelen af landet vil opleve en overgang til mildere vejr, men for Nordjylland bliver situationen mere udfordrende, da det vinterlige nedbør vil fortsætte det meste af lørdagen.

Der ventes hård vind med vindstød af kulingstyrke i området, og med temperaturer, der i Nordjylland ligger lige under frysepunktet indtil i eftermiddag, er der risiko for snefygning. Især i Thy, Himmerland, og Vendsyssel vil sne og slud fortsætte frem til middagstid og ud på eftermiddagen. I Nordjylland forventes mellem 5 og 10 cm sne at falde indtil formiddagen, med lokalt op til 15 cm i de nævnte områder. Snefygningen forventes dog at aftage i løbet af formiddagen, idet temperaturen de fleste steder vil stige til over frysepunktet.

Resten af landet kan forvente tidvis regn eller finregn med temperaturer mellem 1 og 3 grader, hvilket vil resultere i, at den eksisterende sne enten vil smelte væk eller blive til våd snesjap de fleste steder.

Den kraftige østenvind har også ført til forhøjet vandstand i Østersøen, fra Aflandshage på Sydamager til Gedser samt omkring Sydfyn og Lillebælt, hvor vandstanden toppede i går aftes og nu er på vej ned de fleste steder.

I takt med overgangen til det mildere vejr, opfordres trafikanter til at være ekstra opmærksomme på risikoen for isglatte veje, især på steder, hvor vejbanetemperaturen er lige under nul grader.

Selvom nedbørsmængderne ikke forventes at være så store de kommende dage, er jorden mættet med vand, hvilket kan medføre fornyede problemer i udsatte områder, især nær vandløb og søer samt i lavninger, hvor vandet har samlet sig.

Pilotprojekt skal være med til at opdage lungekræft tidligere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

1000 fynboer vil de kommende år blive inviteret med i et pilotstudie, som skal undersøge, om screening for lungekræft på sigt kan være med til at redde liv.

Sundhedsstyrelsen har inviteret de fem danske regioner til at ansøge om at gennemføre et pilotstudie vedrørende screening for lungekræft. Nu har Sundhedsstyrelsen vurderet, at studiet skal gennemføres på Odense Universitetshospital.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen glæder sig over, at valget er faldet på Region Syddanmark:

– Jeg er både glad for og stolt over, at Odense Universitetshospital nu skal i gang med pilotstudiet. Potentielt kan det komme til at redde tusindvis af liv, hvis vi på landsplan bliver bedre til at opdage lungekræft tidligere. Jeg glæder mig til at følge studiet og til at se resultaterne af det.

Jo før lungekræft opdages, jo bedre

Lungekræft er den kræftform, som har laveste overlevelse, og hvert år dør cirka 3.700 danskere af sygdommen. De seneste år er chancerne for overlevelse steget, men ofte opdages kræften sent, så den har spredt sig og er vanskelig at behandle.

Ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling J Christian Borbjerg Laursen mener, at OUH er godt rustet til opgaven:

– Lungekræft er den største kræftdræber i Danmark, og i udlandet er man godt på vej med at få implementeret screeningsprogrammer for lungekræft. Nu får vi det endelig testet i Danmark. Vi har på OUH gode traditioner for studier af udbyttet af screeninger. Vi har, sammen med Syddansk Universitet, udviklet et stærkt forsknings-setup og høj ekspertise inden for kunstig intelligens, og vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og fagligheder, når vi udreder og behandler lungekræft. Og så udgør fynboerne et repræsentativt udsnit af landet, så vi sikrer, at pilottesten vil give et retvisende billede af det potentielle udbytte for alle danskerne.

1000 fynboere får invitation

I forbindelse med studiet, vil mindst 1000 fynske borgere i alderen 60-74 år, som er i særlig risiko for at udvikle lungekræft, blive tilbudt CT-scanning én gang om året i de tre år, pilotstudiet varer. De første invitationer til at deltage i screeningsprogrammet forventes at lande i e-boks hos målgruppen i efteråret 2024.

De fynske borgere vil i første omgang blive bedt om at besvare en række spørgsmål om deres rygevaner og helbred, hvorefter borgere i risiko for at udvikle lungekræft vil blive inviteret til scanning på enten Odense eller Svendborg Sygehus i slutningen af 2024. Borgerne vil samtidig blive tilbudt en lungefunktionsundersøgelse, der kan måle, om deres lungefunktion er normal eller nedsat, ligesom de borgere, der ryger, vil blive tilbudt et rygestopkursus.

1...232233234...270Side 233 af 270
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER