Vejle Boldklub kæmper for overlevelse i Superligaen. I den henseende hentede de en vigtig sejr mod Silkeborg søndag eftermiddag.
I en intens og strategisk fodboldkamp, hvor Vejle Boldklub stod over for Silkeborg IF, var der meget på spil for begge hold. Vejle havde muligheden for at intensivere kampen om at undgå nedrykning, mens Silkeborg kunne skabe et større forspring til de hold, der lå i bunden af ligaen. Kampens indledning så Silkeborg, under ledelse af Kent Nielsen, dominere spillet, hvilket satte Vejle under pres fra start.
Til trods for Silkeborgs boldkontrol, resulterede deres indsats ikke i afgørende målchancer i kampens indledende faser. Vejle, på den anden side, fandt gradvist deres rytme og begyndte at true med målchancer ved Miiko Albornoz og German Onugkha, skønt Silkeborgs målmand Nicolai Larsen parerede begge forsøg.
En vendepunkt i kampen var, da en
potentielt afgørende straffespark til Silkeborg blev annulleret efter en VAR-gennemgang, hvilket efterlod stillingen uændret. Dette blev efterfulgt af et mål fra Vejle, hvor Thomas Gundelund bidrog med et præcist indlæg, som Dimitrios Emmanouilidis omsatte til en føring ved pausen.
I anden halvleg fortsatte Vejle med at skabe chancer, men Silkeborg var tæt på at udligne, dog uden held. Vejles forsvar stod stærkt, og mod kampens slutning udbyggede de deres føring til 2-0 efter et hjørnespark, som Raul Albentosa formåede at omsætte til mål. Selvom Silkeborg anstrengte sig for at reducere føringen, forblev slutresultatet 2-0 til Vejle.
Denne sejr var vigtig for Vejle i deres bestræbelser på at undgå nedrykning, idet de nu kun er to point fra sikkerhed. Silkeborg, på deres side, bevarer deres position i ligaen, men uden at kunne udvide afstanden til de efterfølgende hold.
FC Fredericia er snublende tæt på at have booket en plads til oprykningsspillet. Det sker efter, at holdet vandt 2-0 på udebane mod Hobro.
De to hold, Hobro og FC Fredericia, tog søndag hul på forårssæsonen. For begge hold var der meget på spil; en sejr ville betyde, at det vindende hold stod med rigtig gode chancer for at sikre en plads i top-6 i grundspillet i NordicBet Ligaen. Med så meget på spil, var kampens betydning tydelig: meget skulle gå galt for det vindende hold, hvis de ikke skulle ende blandt de øverste i ligaen.
FC Fredericia gik ind til opgøret mod Hobro med kun én mærkbar fraværende spiller, Jakob Jessen. Til trods for dette enkelte fravær, var der en spænding omkring holdets styrke og samspil, særligt efter januartransfervinduets afgange af Nicklas Røjkjær, Tobias Bach, og Frederik Christensen. Disse ændringer i truppen rejste spørgsmål om, hvorvidt FC Fredericia stadig ville være i stand til at præstere på et højt niveau og om de kunne fortsætte deres jagt på en top-6 placering i NordicBet Ligaen med succes.
Allerede tre minutter inde i opgøret blev der dømt straffe til Hobro, efter at en spiller blev skubbet omkuld i feltet. Mads Freundlich trådte op for at tage straffesparket, men hans forsøg ramte stolpen, selvom FC Fredericias målmand, Mattias Lamhauge, havde valgt at gå i den modsatte retning. Denne tidlige chance for Hobro til at tage føringen blev desværre for dem ikke udnyttet, hvilket holdt spændingen i kampen intakt.
Kun et minut efter Hobros mislykkede straffespark, præsenterede Jesper Cornelius sig med en gylden mulighed for Hobro. Han blev sendt afsted med en friløber, men FC Fredericias målmand, Mattias Lamhauge, viste endnu engang sit værd. Lamhauge læste Cornelius‛ dribling perfekt og formåede at få fat i bolden. Denne hurtige række af begivenheder understregede den intense start på kampen, hvor begge hold havde chancer for at ændre kampens udfald fra de allerførste minutter.
I det 13. minut var det FC Fredericias tur til at presse på for et mål. Christian Gammelgaard kom tæt på at score, efter at Eskild Dall havde erobret bolden fra Hobro-keeper Andreas Søndergaard. Søndergaard, der forsøgte at sparke bolden væk, mistede bolden til Dall, hvilket gav Gammelgaard en oplagt chance for at bringe Fredericia foran. Gammelgaard tog chancen og sendte et skud afsted mod mål, men Hobros Marius Jacobsen viste sig som en redningsmand, da han reddede på målstregen.
FC Fredericias Lundrim Hetemi bød sig til efter 28 minutter. Han afprøvede Hobros keeper, Andreas Søndergaard, med et kraftigt langskud. Søndergaard havde vanskeligheder med at holde fast i bolden, hvilket indikerer det pres og den trussel, FC Fredericia formåede at skabe mod Hobros forsvar.
Syv minutter senere var det Hobros tur til at presse på, og Mathias Kristensen fik en fremragende mulighed for at score. Han sendte et velplaceret skud afsted mod det lange hjørne, men FC Fredericias målmand, Mattias Lamhauge, fortsatte med at vise sit høje niveau ved at få en hånd på bolden og dermed forhindre et mål. Lamhauges redning var afgørende for at holde kampen målløs og understregede endnu en gang hans betydning for FC Fredericia med endnu en redning.
38 minutter inde i opgøret kom der gang i målscoringen. FC Fredericia bragte sig foran 1-0 takket være et langskud fra Lundrim Hetemi. Skuddet udfordrede endnu en gang Hobros keeper, Andreas Søndergaard, som denne gang ikke formåede at håndtere forsøget tilstrækkeligt. Søndergaard forsøgte at afværge skuddet, men begik en fejl ved ikke at slå bolden væk fra mål, hvilket resulterede i, at bolden endte i nettet.
Bare kort tid ind i anden halvleg, i det 49. minut, formåede FC Fredericia at fordoble deres føring til 2-0. Målet kom efter et flot opspil, hvor Christian Gammelgaard spillede Emilio Simonsen fri. Simonsen udnyttede chancen til perfektion og placerede bolden i målet med sit venstreben. Dette mål var et klart bevis på Fredericias effektivitet foran mål og deres evne til at udnytte de skabte muligheder. Med en 2-0 føring satte FC Fredericia sig solidt i førersædet i kampen, hvilket lagde et betydeligt pres på Hobro til at svare igen og forsøge at vende kampens udfald.
Ti minutter inde i anden halvleg valgte FC Fredericia at foretage et dobbelt udskiftning, hvor Eskild Dall og målscorer Emilio Simonsen blev taget ud. De blev erstattet af Gustav Marcussen og Frederik Carstensen. Udskiftningen af Dall kan sandsynligvis tilskrives forsigtighed fra træner Michael Hansens side, da Dall havde pådraget sig et gult kort tidligere i kampen. Dette skifte kan ses som en strategisk beslutning for at undgå risikoen for en udvisning, som kunne have svækket holdet yderligere og givet Hobro en fordel. Samtidig gav indskiftningerne friske ben på banen og mulighed for at justere taktikken, så FC Fredericia kunne fastholde deres føring og måske udbygge den.
Som kampen skred frem pressede Hobro mere og mere på, men de kom ikke for alvor tæt på. For at stå imod lavede FC Fredericia endnu en udskiftning, denne gang i det 72. minut. Nicolaj Ritter og Christian Gammelgaard blev taget ud, og ind kom Mikkel Juhl og Simon Bækgård. Disse udskiftninger kunne være en del af Fredericias strategi for at forsvare deres føring ved at tilføje friske ben og energi på banen, samt at tilpasse holdets struktur for bedre at kunne absorbere Hobros angrebsforsøg.
Med et kvarter tilbage af kampen var FC Fredericia tæt på at udbygge deres føring til 3-0, da Lundrim Hetemi med en præcis lang bold sendte Sofus Berger i dybden. Berger fandt sig selv i en relativt fri position i højre side i feltet og chancen for at score. Til Hobros lettelse, endte Bergers afslutning over mål. Denne episode demonstrerede Fredericias evne til hurtigt at omsætte forsvarsspil til farlige angreb, samt deres vilje til at fortsætte med at presse på for flere mål, selv med en solid 2-0 føring. Bergers chance var et klart tegn på, at FC Fredericia ikke var indstillet på blot at forsvare deres føring, men aktivt søgte at lukke kampen med endnu et mål.
Til de sidste minutter af opgøret bragte FC Fredericia friske kræfter på banen. I det 81. minut foretog FC Fredericia deres sidste udskiftning i kampen mod Hobro, hvor Patrick Egelund kom ind på banen for at afløse Sofus Berger. Denne udskiftning kunne være en taktisk manøvre fra FC Fredericias side for at bringe friske ben ind på en afgørende position.
Hobro formåede ikke at skabe noget i slutningen af opgøret, og derfor vand FC Fredericia 2-0. Med sejren rykker FC Fredericia op på tredjepladsen i NordicBet Ligaen. Mere betydningsfuldt er det dog, at de nu har skabt en solid buffer på ni point ned til syvendepladsen, hvilket giver dem en komfortabel position med kun tre kampe tilbage af grundspillet. Dette styrker markant FC Fredericias chancer for at kvalificere sig til top-6 og dermed sikre en plads i oprykningsspillet.
Sejren over Hobro er et væsentligt skridt for FC Fredericia i deres ambitioner for sæsonen, og det lægger et solidt fundament for de kommende kampe. Den næste udfordring for FC Fredericia bliver opgøret mod AaB på fredag, hvor en svær kamp venter mod rækkens nummer to.
Hvis FC Fredericia vinder dagens forårspremiere mod Hobro, så er holdet snublende tæt på at være sikker på at ende i det forjættede top-6. Lykkes det? Følg med og få svaret.
Kasper Christensen skal til næste sæson være cheftræner i GOG, og nu har den sydfynske klub offentliggjort, at Christensens assistent bliver Rasmus Bertelsen, som han har en fælles fortid med.
Tidligere er det blevet offentliggjort, at Kasper Christensen blev købt fri af Ikast Håndbold for at tiltræde i GOG til sommer, og nu er trænerkabalen på Sydfyn gået op.
Det betyder, at Kasper Christensen får Rasmus Bertelsen som assistent. Tilbage i 00’erne spillede de to sammen som aktive i Fredericia Håndboldklub, og i SønderjyskE har de også en fælles fortid. Christensen var assistent, mens Bertelsen stadig var aktiv.
Den dag i dag er Rasmus Bertelsen assistenttræner i 1. divisionsklubben Grindsted, men til næste sæson tager han skridt op ad rangstien.
– GOG er jo en helt særlig klub i dansk håndbold, så da jeg blev kontaktet af Kasper Christensen om at komme med som assistenttræner, kriblede det med det samme i maven. Jeg kunne bare mærke, at det var så stor en chance, at det kunne jeg ikke sige nej til, siger Bertelsen og fortsætter:
– Jeg har spillet mod GOG mange gange, også da de lå i den næstbedste række og kæmpede for oprykning. Og så har jeg spillet med flere af de store profiler fra GOG. Både Peter Henriksen, Kasper Nielsen og Søren Haagen. For mig er det en helt særlig klub.
Civilt arbejder Rasmus Bertelsen hos medicinalvirksomheden 2care4 i Esbjerg, men til sommer går han ned på halvtid for at kunne have fokus på GOG.
– Jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver utrolig spændende at skulle være med til at få sat et slagkraftigt GOG-hold op til den kommende sæson. Og så tager jeg da også gerne en af de berømte guldfester i Gudme. Det går vi da efter, slutter Rasmus Bertelsen.
Første verdenskrig startede i 1914 med en udbredt forventning om, at den ville være slut inden efteråret samme år. Det er måske en af historiens mest udbredte fejlkalkulationer for et krigsforløb. Efter at millioner af mennesker var døde på horribel vis, havde man i England og Frankrig et udbredt ønske om at sikre, at der aldrig kom en lignende krig igen. Frankrig var alligevel hævngerrig, hvorfor de fik pålagt Tyskland betydelige erstatningskrav, der var med til at skabe hyperinflation, fattigdom og elendighed blandt tyskerne i 1920erne. Hvilket fik den konsekvens at fredsaftalen blev forhadt blandt tyskerne. Det fik Hitler skabt en politisk bevægelse på baggrund af. Der i 1930erne førte til at det første tyske demokrati blev fejet af banen, hvorefter anden verdenskrig kunne gentage og overgå første verdenskrig.
Sovjetunionen blev skabt af en lille bande af banditter, der med Stalin i spidsen myrdede og udplyndrede befolkningen i Rusland, samt de satellitstater, inklusiv Ukraine, man kunne overtage fra det tidligere Zar-styre. Gennem det 20. århundrede levede ukrainerne som sovjetborgere. Da den kolde krig sluttede var det en kæmpe overraskelse for USA, hvor en hel generation af politikere og embedsfolk havde skabt deres karriere og selvforståelse på baggrund af konflikten med kommunisterne i Moskva. NATO, den Nordatlantiske Traktats Organisation, var som navnet antyder, skabt til at beskytte USA, Storbritannien og Frankrig med følgeskab af mindre betydningsfulde lande som eksempelvis Danmark. Men vestlige lande. Forsvarsalliancen havde aldrig forudset at den skulle rumme tidligere lande fra østblokken. Organisationen var netop oprettet for at stå imod Moskva og de satellitstater, som kommunisterne indlemmede med magt efter anden verdenskrig. Da man derfor efter Sovjetunionens kollaps førte NATO videre, og tilmed begyndte at indlemme Østeuropa i pagten, var det også et klart signal til Moskva om, at nu ville storhedstiden for den russiske dominans være slut.
Hvis der skulle komme en storkrig, altså en tredje verdenskrig, med udgangspunkt i endnu en øst-vest konflikt, vil man utvivlsomt beskæftige sig længe med forløbet i 1990erne, når der skal findes historiske forklaringer på årsagerne. Men i 2024 handler det om krigen i Ukraine. Da Donald Trump forlangte at europæerne betalte mere for deres eget forsvar, blev han mødt med hån og foragtelse blandt eliten i europæisk politik. En elite, der med jævnlige fotos af værdighed og fællesskab, næppe troede, at de nogensinde skulle spekulere på krig igen. Hvorfor ar store dele af staternes forsvar var forældet. Den slags med krig overlod man til USA. Så kunne man ind imellem sende et par fly, når amerikanerne var i krig et eller andet sted ude i verden.
Med invasionen af Ukraine i 2022 gik den ikke længere. Amerikanerne satte markante krav til deres europæiske partnere, der stort set alle flokkedes om en alliance, skabt af Biden-administrationen, hvis manglende dømmekraft sandsynligvis er en af årsagerne til at Vladimir Putin angreb Ukraine igen. Sådan som han havde gjort under Obama i 2014. Den vattede og tandløse udenrigspolitik under udenrigsminister Antony Blinken (han var også sikkerhedsrådgiver for Obama) kan ses som en samlet stykke appeasement-politik, hvor logikken er at den internationale orden skal bygge på tillid. En tillid som høgene siger, man ikke kan få fra russerne, iranerne eller kineserne. Fra starten af krigen i Ukraine har amerikanerne, uder Biden-Blinken (sandsynligvis mest Blinken), aldrig formået at komme med en konkret plan for, hvordan krigen skal slutte. Altså hvad målet er. Velvidende at man aldrig vil kunne besejre Rusland i en direkte krig, uden at der vil være tale om en verdenskrig og med anvendelse af atomvåben. I stedet for har amerikanerne pushet et krav om at europæerne skal betale milliarder af EURO fra deres sociale stater, der skal bruges direkte til våben på krigsskuepladsen i Ukraine. Også i Danmark er befolkningen blevet fortalt, at der må spares på socialstaten, fordi der nu er en sikkerhedspolitisk situation omkring Ukraine. Amerikanerne betaler også milliarder af dollars til våben, men har ikke en stærk socialstat at tage dem fra. Der bliver lånt. Men på intet tidspunkt snakkes der om, at der skal sættes soldater ind fra vesten for at slås mod Rusland. På trods af den omfattende krigsretorik blandt de vestlige ledere, så bliver det ved at man vil betale regningen så ukrainerne kan kæmpe og dø, men der kan ikke blive tale om, at man selv skal slås.
Hele denne logik er fostret i Biden-Blinkens udenrigspolitiske diskurs i perioden 2021-2022. Ved udgangen af 2024 kan denne politik endegyldigt være slut. Joe Biden er en af de mest upopulære præsidenter i amerikansk historie. Han gik ind i valgåret 2020 med løfter om, at han ville forene det amerikanske folk og bygge broer mellem de to næsten lige store blokke. Men det modsatte er sket. Biden-administrationen har kategorisk skabt polemiske love, rettet mod de republikanske kernevælgere og for den yderste venstrefløj hos demokraterne. Republikanerne flokkedes tilbage mod Donald Trump af samme grund. MAGA-bevægelsen er stærkere end nogensinde, og det påvirker også de moderate republikanere, der dagligt kan se hån og spot fra Det Hvide hus rettet mod deres vælgere. Når amerikanerne i november skal til stemmeurnen, bliver det også et afgørende valg for Rusland og Ukraine. Udfaldet af dette valg kan betyde, at metoden med at finansiere en proxy-krig i Rusland smuldrer. For den er der ikke bred opbakning til blandt de republikanske vælgere. Tilbage vil stå de europæiske stater og deres symbolpolitiske finansiering af en konflikt mod Rusland, ingen af dem er villige til selv at tage del i med soldater og kamphandlinger. Man står bag Ukraine, så længe ingen danskere, tyskere, englændere, nordmænd, belgiere og så videre skal dø på grund af indsatsen. Døden overlader man til ukrainerne.
Der resterer fire kampe i grundspillet i NordicBet Ligaen for FC Fredericia. Målet er klart: At sikre sig hurtigst muligt, at top-6 er sikret. Missionen starter søndag eftermiddag på udebane mod Hobro.
FC Fredericias kamp mod Hobro er den eneste, der ikke er spillet i denne runde. Her kan man konstatere, at rækken er ved at knække i forhold til top-6, da AC Horsens indkasserede et nederlag til Kolding IF. Der er nu fire point fra Kolding ned til både AC Horsens og Hillerød, der er á point. Med kun tre kampe igen for de hold kan det blive svært at hente.
Inden kampen mod Hobro har FC Fredericia seks point ned til Hillerød og AC Horsens. Dermed kan en sejr stort set afgøre FC Fredericias skæbne. I tilfælde af, at to hold er á point vil man i første omgang kigge på holdenes samlede målscorer. Pt. er FC Fredericias målscorer bedre, men ikke markant bedre, og det kan derfor ændre sig, men med FC Fredericias slutprogram, hvor der venter bundhold som Næstved og HB Køge, burde der komme point nok på bordet til, at FC Fredericia henter de fornødne point.
De første tre point kan komme allerede mod Hobro, der har mistet flere profiler i januar-vinduet, ligesom FC Fredericia. Væk er den farlige angrebsduo, Laurs Skjellerup og Muamer Brajanac, samt keeperen Jonathan Fischer. Særligt Brajanacs afgang er et tab, der gør ondt på Hobro, da han har tegnet sig for ni mål.
På den anden side har FC Fredericia også mistet spillere. På kort sigt er det fraværet af Nicklas Røjkjær, der gør mest ondt, da han havde den mest markante rolle. Tobias Bach nåede kun at være i FC Fredericia et halvt år, og han er blevet erstattet af minimum tilsvarende kvalitet. Afgangen af Frederik Christensen gør i og for sig heller ikke noget, hvis Nicolaj Ritter holder sig skadesfri, da den rutinerede back er garant for et stabilt niveau. Med salget af Røjkjær er FC Fredericias centrale midtbaneduo, Nicklas Røjkjær og Lundrim Hetemi, blevet splittet ad. Det var de to spillere, der drev holdet, særligt i pokaleventyrene, og nu lader det til, at Sofus Berger skal overtage Røjkjærs rolle.
Lykkes det for Sofus Berger og Lundrim Hetemi, samtidig med at FC Fredericias offensiv med Adam Jakobsen får hul på bylden, ser missionen om at sikre top-6 meget lovende ud.
Der er kampstart mellem Hobro og FC Fredericia klokken 15:00.
I en ny vending i toppen af dansk håndbold er Fredericia Håndboldklub nu blot én sejr væk fra at sikre sig andenpladsen i grundspillet. Denne mulighed åbnede sig efter Bjerringbro-Silkeborg led et nederlag på 30-25 i deres udebane kamp mod TMS Ringsted.
Dette resultat har haft stor betydning for stillingen i toppen, idet BSH nu finder sig seks point bag FHK. Det er værd at bemærke, at FHK har sikret sig en bedre placering indbyrdes over BSH, takket være deres sejre over midtjyderne i både ude- og hjemmekampe, hvilket giver dem en betydelig fordel i kampen om andenpladsen.
FHK står over for et udfordrende slutprogram i grundspillet, som inkluderer kampe mod nogle af ligaens stærkeste hold. Deres næste kamp er hjemme mod Aalborg, efterfulgt af en udekamp mod Skanderborg AGF. Derefter vender de hjem for at møde TTH Holstebro og Nordsjælland. For at sikre andenpladsen skal FHK vinde mindst én af disse kampe.
Sikringen af andenpladsen ville ikke kun være en betydelig præstation for klubben, men også sikre dem en fordelagtig position inden slutspillet begynder. Den stærke position er en attest til holdets imponerende præstationer gennem sæsonen og deres evne til at vinde vigtige kampe.
På toårsdagen for konflikten i Ukraine understregede den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen fra Venstre, vigtigheden af at revidere nationens forsvarsbudget og strategi.
I en udtalelse foran den russiske ambassade i København, hvor ministeren deltog i en ceremoni for at vise solidaritet med Ukraine, blev det klart, at Danmark ser en nødvendighed i at tilpasse sine forsvarsudgifter til de skiftende geopolitiske realiteter.
Poulsens ord falder på et tidspunkt, hvor international solidaritet med Ukraine er stærkere end nogensinde, og mange lande revurderer deres forsvarsbudgetter og -strategier for at imødegå de aktuelle og fremtidige sikkerhedsudfordringer. Danmarks beslutning om at genforhandle forsvarsforliget er et tydeligt tegn på landets engagement i at støtte Ukraine samt en anerkendelse af, at den nuværende globale situation kræver øgede investeringer i national og international sikkerhed.
– Vi kommer ikke uden om at skulle genåbne det forsvarsforlig, vi vedtog for otte-ni måneder siden, siger Poulsen til TV 2.
Mange ukrainske flygtninge er faldet godt til i Danmark. Og nu hvor krigen går ind i sit tredje år, er det tid til at veksle den enorme folkelige og politiske velvilje til at modtage ukrainerne til mere varige løsninger.
Krigen i Ukraine går nu ind i sit tredje år. Desværre er der ikke umiddelbart udsigt til fred, og selv hvis der bliver fred, vil der være et enormt genopbygningsarbejde.
– Vi kan lige så godt forberede os på, at ukrainerne kommer til at være her i længere tid, og det er på tide at overveje nye modeller for, hvad der skal ske. Nye veje, som tilbyder forskellige løsninger og fremtidsscenarier, hvoraf nogle også peger frem mod flere år i Danmark. Det kunne være arbejdstilladelser, studietilladelser eller længerevarende beskyttelse via forlængelse af særloven, siger Kenneth Flex, direktør i Integration i DRC Dansk Flygtningehjælp.
Lige nu er opholdsgrundlaget og fremtidsperspektivet for de ukrainske flygtninge så spinkelt, som det kan blive. Indtil videre har de opholdstilladelse i Danmark til marts 2025. Bekymringer om opholdstilladelse fylder Ifølge en ny undersøgelse fra Københavns Universitet vil seks ud af ti ukrainske flygtninge gerne blive i Danmark, selv hvis der bliver fred i Ukraine.
Det skyldes i høj grad overvejelser om, hvor man vil have noget at leve af, og hvor man vil kunne give sine børn en fremtid med muligheder. Det viser erfaringer fra DRC Dansk Flygtningehjælp.
– Samtidig handler det om at have mistet troen på Ukraine i lang tid fremover. Men for nogen handler ønsket om at blive i Danmark også om, at de har fundet sig til rette her, på trods af sorgen og savnet af det derhjemme, siger direktør Kenneth Flex.
Undersøgelsen fra Københavns Universitet viser også, at bekymringer om opholdstilladelse er noget, der fylder. For hver femte er frygten for at blive sendt tilbage til Ukraine det største problem. Og totalt set er der tale om det næststørste problem for de ukrainske flygtninge, viser undersøgelsen.
– Bekymringer om opholdstilladelse fylder rigtig meget både blandt ukrainerne og andre flygtninge. Og når uvisheden står på i længere tid, tærer det mentalt og nedbryder mennesker, siger han.
Skal både lære dansk og rejse hjem Lige nu befinder de ukrainske flygtninge sig i et limbo. Et limbo hvor de, uanset om de ser deres fremtid her eller i Ukraine, ikke kan vende hjem. Og et limbo hvor de på samme tid skal håndtere to modsatrettede krav. På den ene side et krav om både at være klar til at rejse hjem, og på den anden side et krav om at integrere sig og lære dansk, være i beskæftigelse og lade børnene følge undervisningen i en normal dansk skoleklasse.
– Giver vi ikke de ukrainske flygtninge mere sikkerhed for fremtiden, risikerer vi at tabe dem mellem to stole, hvor de hverken kan vende tilbage til Ukraine eller har ro til at få det fodfæste i Danmark, der skal til for at klare sig på længere sigt, siger Kenneth Flex.
Denne weekend byder på et varieret vejr, ifølge DMI. Vejret bliver relativt roligt med en svag til jævn vind fra sydlige retninger, og vi kan forvente en blanding af sol, skyer og nedbør, som lokalt kan have et vinterligt præg.
Lørdag formiddag giver mulighed for at lade regntøjet hvile, men for resten af weekenden kan det blive nødvendigt igen. Mandag morgen anbefales det at tage afsted tidligt, da der er udsigt til tåge og frostvejr flere steder.
Lørdagen starter med tørvejr og muligheder for lidt eller nogen sol, men i løbet af eftermiddagen kan der forekomme spredte byger, som kan inkludere hagl.
Temperaturen forventes at nå mellem 5 og 9 grader, med en let til jævn vind fra syd. Om aftenen og natten fortsætter de spredte byger, og senere på natten eller tidlig søndag morgen bevæger et skyområde sig ind over landet med efterfølgende byger, hvoraf nogle kan indeholde hagl. Vinden forventes at være svag til jævn fra syd til sydøst, og temperaturen vil falde til mellem 1 og 5 grader.
På Bornholm er der størst chance for tørvejr og solskin søndag. For resten af landet vil dagen primært byde på skyer med perioder af regn eller slud. Temperaturen forventes at ligge mellem 4 og 8 grader, med en svag til jævn vind fra sydvest til sydøst. Natten til mandag medfører aftagende vind, som bliver svag til let fra østlige eller skiftende retninger, og delvis klart vejr. Den svage vind og delvist klare vejr betyder, at det bliver en kold nat med temperaturer mellem 3 grader under frysepunktet og 3 grader over, hvilket øger sandsynligheden for tågedannelse.
