6.8 C
Copenhagen
tirsdag 16. december 2025

Borgere klager over lange sagsbehandlingstider

0

Fredericia Kommune har modtaget årsberetningen fra borgerrådgiver Liv Lykkegaard, som belyser borgernes retssikkerhed og samarbejdet med kommunens forvaltning. Rapporten giver et detaljeret indblik i de typer henvendelser, som borgerrådgiveren modtager, og peger på flere områder, hvor borgernes retssikkerhed kan være udfordret.

I perioden fra marts 2023 til marts 2024 har borgerrådgiveren modtaget 294 individuelle førstegangshenvendelser, hvoraf hovedparten (285) vedrørte direktørområdet Velfærd. Dette indikerer, at der er betydelige udfordringer inden for dette område.

En stor del af borgerne oplever vanskeligheder i samarbejdet med kommunen, hvor manglende vejledning og uklare skriftlige afgørelser er tilbagevendende problemer. Borgere får ofte afslag på ydelser uden skriftlig begrundelse og klagevejledning. Derudover oplever mange borgere lange sagsbehandlingstider og manglende koordinering på tværs af forvaltningen. Dette skaber frustration og mistillid blandt borgerne.

Flere borgere føler sig ikke inddraget i deres egne sager og oplever ikke at blive hørt eller taget seriøst. Der er også tilfælde, hvor det er uklart, om borgerne er blevet partshørt inden afgørelsen blev truffet. Manglen på tydelig kommunikation og vejledning forværrer situationen og skaber en følelse af uforudsigelighed i samarbejdet.

– De henvendelser, jeg ofte får, handler om oplevelser, hvor der er vanskeligheder og uoverensstemmelser i samarbejdet med forvaltningen. Der foregår helt sikkert mange gode sagsforløb i Fredericia Kommune, men eftersom henvendelserne til borgerrådgiveren af åbenlyse årsager ikke omfatter den type henvendelser, er fokus af en anden karakter, står der blandt andet i årsberetningen.

Borgerrådgiveren fremhæver, at det er nødvendigt for forvaltningen at styrke fokus på både skriftlig og mundtlig kommunikation. Det er vigtigt, at afgørelser er velbegrundede og sammenholdes med væsentlige faktuelle oplysninger. Desuden anbefales det, at borgerne varsles mundtligt i afgørelsessager, der er til ugunst for dem, sammen med relevant vejledning.

Borgerrådgiver i Fredericia Kommune, Liv Lykkegaard. Foto: AVISEN

En anden væsentlig anbefaling er at indføre en fast praksis for at informere borgerne ved sagsbehandlerskift. Dette vil bidrage til at skabe kontinuitet og tryghed i sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren opfordrer også til systematisk og struktureret journalisering for at understøtte overblikket i sagernes forløb.

Liv Lykkegaard har udviklet en model for ”frem og tilbageløb” for at skabe gennemsigtighed og åbenhed om borgerrådgiverens arbejde. Modellen viser, hvordan der arbejdes mellem alle relevante aktører og borgere for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og styrke borgernes retssikkerhed.

Rapporten fremhæver flere konkrete eksempler, der illustrerer de udfordringer, borgerne står overfor i deres interaktion med kommunen. En borger rettede henvendelse på grund af manglende vejledning i forbindelse med en uenighed om terræn. Med borgerens samtykke blev sagen drøftet med den relevante afdeling, hvorefter borgeren blev vejledt om de efterfølgende klagemuligheder. Dette eksempel understreger behovet for klar og tydelig vejledning fra kommunens side.

Desuden har flere borgere haft behov for støtte til at gennemgå afgørelser i deres sager samt forstå deres rettigheder og pligter. Mange afgørelser er meget lange og komplekse, hvilket gør det svært for borgerne at forstå indholdet uden tilstrækkelig vejledning undervejs. Dette indikerer, at kommunen bør forbedre sin kommunikation og sikre, at borgerne får den nødvendige støtte og vejledning gennem hele deres sagsforløb.

Eksempel på henvendelser fra borgere

I beretningen kommer Liv Lykkegaard med anonymiserede eksempler på henvendelser fra borgere. De lyder blandt andet på:

– En borger retter henvendelse vedrørende manglende vejledning omkring en uenighed om terræn. Sagen drøftes med samtykke fra borgeren med afdelingen. Herefter vejledes borgeren i efterfølgende klagemuligheder.

– Flere borgere har behov for støtte til gennemgang af afgørelse i deres sager samt omkring rettigheder og pligter. Afgørelser kan være meget lange og svære at forstå, og der opleves ikke tilstrækkelig vejledning undervejs i deres forløb i kommunen.

Der er især fokus på at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor vejledning og rådgivning på det sociale område samt henvisning til andre myndigheder er centrale elementer. Aktiv lytning, vidensdeling og nysgerrighed er nødvendige for at understøtte et konstruktivt samarbejde mellem borgerne og forvaltningen.

På trods af udfordringerne fremhæver borgerrådgiveren også positive resultater, hvor mægling og dialog har bragt ny viden og styrket samarbejdet mellem borgere og kommunen. Mange gange lykkes det at genoprette tilliden i samarbejdet, fordi samarbejdet bliver forventningsafstemt, hvilket skaber mulighed for at forstå hinandens handlinger.

Fælles forståelse om flere fritidsjob

0

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner har givet hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tidligere på måneden kom regeringen med et udspil, og nu skal der sættes yderligere skub i ambitionen om, at flere unge skal have et fritidsjob og indgå i et fællesskab på en arbejdsplads med kolleger, ansvar og opgaver.

Regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner er nået frem til en fælles forståelse om, at fritidsjob skal udbredes til flere steder – det gælder også til fx industrien og den offentlige sektor, hvor der i dag kun er få fritidsjob.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:

– Det er generelt sundt for unge at få ansvar og pligter, som følger med, når man er på en arbejdsplads. Gennem et fritidsjob får man en god fornemmelse af, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet, og man vokser som menneske. Derfor ønsker vi i regeringen, at flere unge har et fritidsjob, og jeg er glad for, at vi i dag sammen med FH, DA, KL og Danske Regioner er blevet enige om, hvordan vi kommer derhen på en god og forsvarlig måde.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen:

– Jeg er rigtig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu har en fælles forståelse for, at flere unge skal have mulighed for et fritidsjob. For det betyder, at flere unge nu får chancen for at opleve glæden og stoltheden ved et fritidsjob og samtidig får en ordentlig introduktion til arbejdsmarkedet. Jeg er særligt glad for, at Jobpatruljen i endnu højere grad end i dag skal udbrede viden om regler og rettigheder for fritidsjobbere og dermed sikre, de unge får en god og tryg start på arbejdsmarkedet.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad:

– Et fritidsjob kan give børn og unge mange værdifulde erfaringer, som de kan bruge både i skolen, på arbejdsmarkedet og i livet helt generelt. Derfor er det afgørende, at vi i fællesskab skaber langt bedre rammer for, at flere unge kan få et fritidsjob. Der skal gøres op med utidssvarende regler, så unge kan udføre flere opgaver.

Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler:

– I KL er vi helt enige i intentionerne om, at flere unge skal have fritidsjob, også på de kommunale arbejdspladser. Det er vi allerede meget optaget af, fx har vi i kommunerne gode erfaringer med spireordningen, hvor unge får lov at prøve kræfter med opgaver på ældre- og sundhedsområdet. Men desværre er reglerne i dag svære at gennemskue, og i kommunerne oplever vi dem heller ikke som tidssvarende. Det er derfor godt, at regeringen har taget initiativ til at lave dem om.

Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau:

– Det er vigtigt, at unge har mulighed for et fritidsjob. De oplever værdien af at være en del af et fællesskab og tjener deres egne penge. Både private og offentlige arbejdsgivere har et ansvar for at skabe rammerne om gode fritidsjobs. Vi vil gerne være med til, at flere unge gennem deres fritidsjob får kendskab til velfærdsfagene. Unge skal have en god start på arbejdslivet, hvor de bliver en del af regionale arbejdspladser under ordnede forhold.

Der er enighed om vigtigheden af, at fritidsjob foregår i trygge og sikre rammer. De involverede parter vil derfor følge og løbende drøfte unges arbejdsmiljø og medvirke til at styrke unges og virksomhedernes viden om vilkår på arbejdspladsen. For at understøtte det, vil regeringen afsætte 5 mio. kroner årligt til at styrke Jobpatruljen, som udbreder kendskab til reglerne om unges arbejdsmiljø.

Der er også opbakning til, at der nedsættes et partnerskab med virksomheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer m.fl., der skal drøfte mulighederne for at forbedre vilkårene for at tage og opslå et fritidsjob og bidrage til at skabe job til unge, der ønsker at få et fritidsjob.

Overraskelser og stjerne skadet

0

Dagen ved EM i fodbold bød på overraskelser med sejre til Rumænien over Ukraine og Slovakiet over Belgien. Frankrigs sejr mod Østrig blev dog overskygget af en skade til Kylian Mbappé, hvilket skaber bekymring for fremtidige kampe.

Rumænien gik ind til kampen som klare underdogs, men de formåede at vende situationen til deres fordel på bemærkelsesværdig vis. Selvom Ukraine havde størstedelen af boldbesiddelsen og styrede spillets tempo, kunne de ikke omsætte deres dominans til mål. Rumænien udnyttede til gengæld deres chancer til fulde. Med knivskarp præcision og effektivitet scorede de tre gange og sikrede sig en imponerende 3-0 sejr.

Belgien gik ind i kampen som storfavorit mod Slovakiet, men de formåede ikke at leve op til forventningerne og kunne ikke modstå presset. Allerede syv minutter inde i opgøret kom slovakkerne overraskende foran med et mål af Ivan Schranz, hvilket rystede det belgiske hold. Belgien svarede igen med massivt pres og skabte adskillige chancer, hvor de flere gange var tæt på at udligne.

I anden halvleg fik Romelu Lukaku bolden i nettet to gange, hvilket i første omgang vakte håb blandt de belgiske fans. Desværre for Belgien blev begge mål annulleret efter VAR-tjek, hvilket efterlod dem uden den tiltrængte udligning. Slovakiet holdt stand og sikrede sig dermed en bemærkelsesværdig sejr mod de belgiske favoritter.

Frankrig er udråbt som en af de helt store favoritter ved EM, og mod Østrig viste de momentvis hvorfor, selvom de manglede skarphed foran mål. Målet kom efter 38 minutter, da Østrigs Maximilian Wober uheldigt sendte bolden i eget net, hvilket gav Frankrig en føring.

I anden halvleg havde Frankrig flere store chancer for at lukke kampen, men de formåede ikke at udnytte disse muligheder. Kampens mindeværdige øjeblik blev desværre en hovedskade til Kylian Mbappé, som måtte udskiftes i kampens overtid. Mbappé forlod banen i store smerter, hvilket skabte bekymring for hans fortsatte deltagelse i turneringen og efterlod en skygge over Frankrigs sejr.

Mangler der arbejdskraft i fremtiden

0

Den teknologiske udvikling tyder på, at vi i de kommende år står foran en markant ændring af arbejdsmarkedet i den vestlige verden. Årsagen er primært udviklingen af kunstig intelligens kombineret med ny robotteknologi. Der er tale om en forandring, der kan omdefinere, hvad arbejde overhovedet er.

Gennem første halvdel af det 20. århundrede var Danmark et udpræget landbrugsland. Store dele af befolkningen arbejdede på landet, men det fik en ende, da det mekaniserede landbrug med traktorer og tungt maskineri gjorde arbejdskraften overflødig. Folk søgte derfor ind mod byerne, hvor industrisamfundet overtog arbejdskraften i stor stil. På fabrikkerne kunne mange få et arbejde ved samlebåndet, ofte uden nogen særlig baggrund. Det handlede dybest set om at kunne tage fat og stemple ind. Velfærden blev skabt under dette industriboom. Ikke mindst i 1960’erne fik det stor betydning for levevilkår og den sociale udvikling. Få kunne forestille sig en verden, hvor computere ville komme til at overtage den økonomiske udvikling.

Men det skete allerede i løbet af 1990’erne, hvor både computerteknologien og internettet begyndte at erstatte tv som husalteret. Allerede i slutningen af 00’erne slog smartphones for alvor igennem og transformerede kommunikationsgrundlaget mellem mennesker på en markant og afgørende måde. Og allerede nu i midten af 2020’erne er vi klar til den næste store transformation, der med al sandsynlighed vil ændre på selve definitionen af arbejde. Det er en udvikling, der endnu er svær at beskrive, da den går så stærkt, at dagens beskrivelse kan være forældet i overmorgen. I centrum af udviklingen står supercomputere og superchips, der gør det muligt at skabe intelligente systemer, hvis løsningsmodeller ofte overgår fantasien. Disse intelligente systemer er snart klar til at indtage virksomheder og private hjem.

Det vil få afgørende betydning for menneskets selvforståelse. Allerede nu vænner vi os på kort tid til, at de intelligente systemer aflaster os i arbejdsrutiner, logiske opgaver og kreative funktioner. Og når først systemerne begynder at blive solgt som en del af robotter og forskellige maskinelle løsninger, vil mange dagligdagsopgaver forsvinde som dug for solen.

For så vidt er det en drøm, der går i opfyldelse. Der er fantaseret om den i science fiction-romaner og artikler. Men nu ser det ud til at blive science fact. Det vil forandre arbejdsmarkedet, og forandringen er allerede i fuld gang. Mange virksomheder begynder at se på, hvordan de kan bruge AI til at spare tid. For hver arbejdsgang, man erstatter, er der behov for færre mennesker på arbejdsmarkedet. Sært nok fortsætter mange politikere med at definere manglen på arbejdskraft som et stort problem i fremtiden. Det lader til at være svært for mange at indse, at vi er få år fra, at disse intelligente systemer er overalt. Det bliver således svært at opretholde illusionen om, at alle mennesker skal arbejde mindst 37 timer om ugen. Produktionssamfundets gamle normer og idealer er et levn fra fortiden.

Kort sagt kommer systemerne til at spare en masse tid.

I første omgang vil det nok dreje sig om mange trivielle opgaver. Allerede nu køber folk robotstøvsugere eller robotgræsslåmaskiner. Om lidt vil det måske være robotter, der kan lægge fliser, rive vægge ned, mure op eller gå en tur med din hund. Men det er langt fra kun den maskinelle del af opgaverne, der arbejdes på at finde intelligente systemer til. De kreative systemer skyder frem med ultrahurtige skridt. AI løser komplekse opgaver, skriver tekster, læser og lærer, finder oplysninger og maler billeder eller laver film. Om lidt vil mennesker kunne kommunikere i realtid med disse systemer. Vi vil kunne tale med dem, de vil kunne forstå os, og de vil kunne agere sammen med os.

Derfor er det meningsløst at planlægge “fremtidens arbejdsmarked” uden at indtænke den nye orden, der snart vil være en realitet, uanset hvad politikerne måtte mene. Det er nødvendigt, at vi begynder at realisere den virkelighed på en sådan måde, at vi også ser på hele uddannelsessystemet. Men også samfundets elementære opfattelse af, hvad et menneskes liv skal være. Hvor samfundets top for 50 år siden forsøgte at flaske arbejderbier op til industrisamfundet eller sortere efter begavelse og færdigheder til akademiske funktioner, vil det måske blive særdeles vanskeligt at opretholde et samfund, hvor alle skal være i beskæftigelse, som om det er det eneste formål med livet. For hvor meget arbejde har vi egentlig brug for i dette moderne samfund, der kommer? Eller rettere sagt: Hvor stort vil omfanget være for det enkelte menneske?

Der er få, der har nogle fornuftige svar på disse spørgsmål. Dertil er den teknologiske udvikling alt for hurtig, og vi er alt for langsomme til at forstå, hvor stort et paradigmeskifte, der er tale om.

Måske skal vi til at arbejde mere med værdier, livsvilkår og menneskelighed. Mere end med skemaer, produktionsmål og antal timer. Vi kan sagtens tilføje de sociale elementer i det at have et arbejdsliv som et fornuftigt og nødvendigt gode ved arbejde. Men sandheden er, at alt for mange lider af stress og har svært ved at nå det, de skal. Det vil kun gavne folkesundheden og menneskers generelle trivsel, hvis der kommer mere tid til det enkelte menneske. Derfor kan den teknologiske udvikling af intelligente systemer og kunstig intelligens også være en chance for at komme tættere på et mere sammenhængende samfund, hvor der er plads til individuelle behov.

Vi så med udviklingen af de sociale medier og smartphones, faktisk allerede med udbredelsen af internettet i 1990’erne, at politikere og embedsfolk er håbløst dårlige til at tilpasse sig udviklingen. De var og er håbløst bagud. Lovgivningen har haltet efter, og ofte er den egnet til gamle papirgange og fastnettelefoner eller faxmaskiner. Mange medier trykker sågar endnu papiraviser, selvom det er et håbløst forældet koncept for daglige nyheder. Omstilling er tilsyneladende svært. Men om lidt vil robotterne være til salg i detailhandlen. Derfor bør vi begynde at tale om, hvordan vi kan bruge teknologien på en god og konstruktiv måde. AI vil måske anbefale politikerne at reducere de enorme bunker af lovtekster, så regelsættet i samfundet bliver mere målrettet og knap så polemisk. Eller måske vil AI anbefale, at man begynder at uddanne folk på andre måder og til andre funktioner. Kun fantasien sætter grænser lige nu. Og netop derfor bør vi starte en politisk proces med at definere fremtidens arbejdsmarked ud fra disse forudsætninger, fremfor at skrige efter manglen på arbejdskraft.

Børnefamilier fyldte biografen til EM-kamp

0

I går var der ekstra god stemning i Panorama Biografen i både Fredericia og Middelfart, hvor 215 spændte børnefamilier havde fundet vej til biograferne for at overvære EM-kampen mellem Danmark og Slovenien. Kampen, der endte 1-1, blev en uforglemmelig oplevelse for de unge fodboldfans, der havde en god dag i biografen.

Stemningen var høj, og forventningerne store, da børnene strømmede til biografens sale. De fleste havde iført sig Danmarks landsholdstrøjer, og jubelbrølene kunne høres, da kampen endelig gik i gang. Børnene var engagerede og ivrige efter at heppe på de danske spillere, og det var tydeligt, at de var helt med på både spændingen og dramaet i kampen.

Selvom kampen endte uafgjort med 1-1, var der ingen tvivl om, at børnene havde en fantastisk tid. De havde forberedt sig godt med flag, trøjer og masser af energi, som de udløste i takt med kampens højdepunkter. Og selvom sejren til Danmark udeblev, var det de mange små oplevelser og det fælles fællesskab, der gjorde dagen speciel.

– Vi har før inviteret til fodbold i vores biografsale, og det er altid populært. For os handler det om at gøre noget for familierne i den sammenhæng, og det er jo fantastisk, at vi kunne melde udsolgt i Middelfart og samtidig have mange på lægterne i Fredericia også, siger indehaver Helle Broen og slutter:

– Vi havde en god dag, selvom mange godt kunne ønske sig et bedre resultat, men det var en god dag, og der blev heppet, klappet og hjulpet, da Christian Eriksen scorede til 1-0.

Status i projektet om General de Mezas buste

0

Det hele begyndte med en samtale i den gamle museumshave i Fredericia tilbage i sommeren 2019. Daværende Voldmester Mikael Holdgaard Nielsen sad og snakkende med tidligere kollega Anders Engelbrecht og samtalen ledte ind på idéen om at rejse en buste af general de Meza i Fredericia i lighed med busterne af general Bülows og Rye. De var dengang begge to medlem af 6. Juli Komiteen og bestyrelsen for Forsvarsbrødrene i Fredericia og Omegn, og på et mødet i bestyrelsen blev i projektet født.

Tiden gik og i november 2023 bragte 6. Juli Komiteen idéen videre til Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold/Fredericia Vold Fonden, som med det samme var med på projektet i et tæt samarbejde med 6. Juli Komiteen og Forsvarsbrødrene i Fredericia og Omegn. Projektet blev sat i gang kort før årsskiftet 2023/2024 og forudsætninger blev skabt i samarbejde med Fredericia Stenhuggeri v. Peter Lund og den danske kunstner Thor Larsen, som er Principal Instructor ved The Florence Academy of Art (Kunstakademiet) i Firenze, Italien. En Landsindsamling blev med Civilstyrelsen hurtige godkendelse iværksat, og andre gode mennesker har gjort hele projektet muligt. Fredericia Kommune blev involveret og tilvejebragte, gennem en stor og hurtigt indsats, de nødvendige godkendelser.

Projektet er nu godt i gang, og det er Landskomiteens og 6. Juli Komiteens forventning, at afsløring af busten af General de Meza finder sted ved Kongens Port (i haven ved Kongens Portvagt) den 06. juli 2024, kl. 1330-1400 umiddelbart efter 6. Juli Processionen. Det sker som en del af 175 års-jubilæet for udfaldet fra Fredericia d. 6. juli 1849. Afsløringen af busten af General de Meza vil blive foretaget af Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg. Greveparret er Protektorer for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold.

Efter afsløringen af busten vil Forlaget Skribenten ved Rosa og Anders Engelbrecht, fra Kongens Portvagt (ved siden af busten) mellem kl. 14 og 16, sælge den nye bog om General de Meza med titlen: ”General de Meza – Hyldet * Hånet * Hædret ”. Bogen vil efterfølgende være til salg ved Forlaget Skribenten og byens boghandlere.

Herfra skal lyde en stor opfordring til at støtte og donere økonomiske midler til projektet via følgende muligheder:

Nedenfor finder du et samlet Tv-interview af flere af de centrale aktører i projektet for opførelsen af busten af General de Meza, herunder Formanden for Landskomiteen Christian Herskind, Museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen, Stenhugger Peter Lund og Kunstneren Thor Larsen. Interviewene indeholder undervejs også billeder fra processen og kunstneren Thor Larsen viser rundt i sit spændende atelier i Firenze:

Første spadestik er taget til overordnet vejnet ved Tankedalsvej

0

Kolding Kommune lægger asfalt til udviklingen af erhvervsområdet ved Tankedalsvej i Kolding. Der er fuld gang i forvandlingen fra bar mark til aktivt erhvervsområde på et kæmpestort areal ved Tankedalsvej i det sydvestlige Kolding tæt på Sønderjyske Motorvej E45.

Der er allerede rykket en stor virksomhed ind på området, som beskæftiger sig med engros, transport og logistik, og flere står på spring, klar til at realisere deres tegninger til bygninger og andre former for anlæg.

Fordelingsvej med to rundkørsler

Det er en anden form for anlæg, nemlig veje, der binder området sammen internt, og som binder det samlede erhvervsområde sammen med omverdenen. Og nu har Kolding Kommune taget første spadestik på det overordnede vejnet i området, som kommunen er bygherre på. Det skete mandag 17. juni.

Det første, der skal etableres, er en fordelingsvej, der skal skabe adgang til de enkelte storparceller i erhvervsområdet. En del af dette arbejde indebærer, at der skal etableres to rundkørsler. Fordelingsvejen skaber også forbindelse mellem Tankedalsvej og Hylkedalsvej.

Konkret understøttelse af erhvervslivet

De første spadestik blev taget af borgmester Knud Erik Langhoff og formand for udvalget Plan og Teknik Jakob Ville. Til stede var også repræsentanter for områdets nuværende og kommende virksomheder.

– Det er en fantastisk forvandling, der er i gang. Det nye erhvervsområde er et kæmpestort aktiv for Kolding Kommune, fordi betydningsfulde virksomheder finder placeringen attraktiv og lægger deres virksomheder her. Det skal vi som kommune naturligvis kvittere for ved at sørge for vejnettet. Det er en meget konkret måde at understøtte erhvervsudviklingen i kommunen på. Man kan for alvor sige, at vi lægger asfalten, mens udviklingen kører derudaf, pointerer Knud Erik Langhoff med henvisning til en gammel talemåde.

Lokalplanen følger med tiden

Området må indeholde virksomheder inden for transport, logistik og lettere og tung industri samt fremstillings- og værkstedsvirksomheder.

– Byrådet ændrede jo lokalplanen for området for nogle år siden, så området nu bl.a. kan anvendes til transport og logistik. Det var en god beslutning, for på den måde fulgte vi med tiden. Det er i høj grad den slags virksomheder, der finder placeringen midt i Danmarks største vejkryds med let adgang til både E45 og E20 særdeles attraktiv, påpeger Knud Erik Langhoff.

Arbejdet med at anlægge selve fordelingsvejen forventes afsluttet om ca. et år.

Næste fase: Toplanskryds

Fordelingsvejen er første fase i det store vejprojekt i området. I næste fase skal der etableres et toplanskryds ved Tankedalsvej for at forbedre til- og frakørselsforholdene til området.

Arbejdet udføres i samarbejde med BlueKolding af hensyn til afvandingen af området. Det koordineres også bedst muligt i samarbejde med de lokale lodsejere. Vejarbejdet projekteres af totalentreprenør Sweco, og entreprenør Henning Have har vundet opgaven med at anlægge selve fordelingsvejen.

Vandafbrydelse i Fredericia

0

TREFOR Vand har informeret om et vandafbrydelse i Fredericia som følge af et brud på vandforsyningen.

Meddelelsen blev udsendt klokken 12:50, og berørte områder omfatter Holstensvej, Norgesgade, Vesthavnsvej og Værftsvej.

Ifølge TREFOR Vand forventes vandforsyningen at være genoprettet klokken 17:00. Indtil da vil beboere og virksomheder i de nævnte områder opleve midlertidig mangel på vand.

FC Fredericia indleder sæsonen mod AC Horsens

0

Kampprogrammet til næste sæson i NordicBet Liga er offentliggjort. Programmet viser, at FC Fredericia indleder sæsonen på udebane mod AC Horsens.

FC Fredericia sluttede 2023/24-sæsonen på fjerdepladsen og kom frem til semifinalen i pokalturneringen, og nu er programmet for næste sæson på plads, hvor FC Fredericia skal forsøge at følge op på successæsonen, der betegnes som en af klubbens bedste nogensinde.

Programmet for de første otte spillerunder i grundspillet er fastlagt. De øvrige offentliggøres løbende.

Det planlagte program ser således ud:

Søndag den 21. juli klokken 15:00: AC Horsens – FC Fredericia
Lørdag den 27. juli klokken 14:00: FC Fredericia – Vendsyssel FF
Fredag den 2. august klokken 19:00: Kolding IF – FC Fredericia
Søndag den 11. august klokken 15:00: FC Fredericia – Esbjerg fB
Fredag den 16. august klokken 19:00: FC Fredericia – FC Roskilde
Onsdag den 21. august klokken 18:30: OB – FC Fredericia
Søndag den 25. august klokken 15:00: FC Fredericia – Hvidovre
Søndag den 1. september klokken 13:00: HB Køge – FC Fredericia

Ingen solskin på Vangen i 1. division

0

Aarhus Fremad havde skæbnen i egne hænder, men kunne ikke stå for presset. De tabte til FC Roskilde og rykkede dermed ikke op i 1. division.

Solskin på Vangen, der er altid solskin på Vangen, solskin på Vangen.

Sådan lyder en af Aarhus Fremads fans’ slagsange. Henvisningen er til “Vangen”, som er Riisvangen, hvor holdet har hjemme, men solskin var der ikke meget af i lørdags på det ikoniske stadion i Aarhus, der emmer af nostalgi og hygge.

Flere tusinde tilskuere var på plads, og man kunne nok forestille sig, at der skulle laves et par ting eller to om, hvis dét stadion på sigt skulle kunne gøre sig i landets næstbedste fodboldrække. For en stund er de tanker i hvert fald forduftet.

Det er ellers ikke fordi Aarhus Fremads mandskab mangler folk, som har prøvet det før. I en lang årrække var cheftræner Morten Dahm Kjærgaard assistenttræner i FC Fredericia, mens Christian Ege også har en lang spillerkarriere i FC Fredericia. Netop Ege havde sidste kamp for Aarhus Fremad, og derfor ville det have været kulminationen på hans tid i klubben, hvis han var med til at rykke dem op.

En spiller, der tidligere har gjort sig på højere niveau, Emil Nielsen fra FC Roskilde, ville det dog anderledes. Et kvarter inde i kampen sendte han Domkirkebyen i front. De skulle bruge en sejr for at sikre sig oprykningen, mens Aarhus Fremad kunne nøjes med uafgjort.

Udligningen kom ti minutter inde i anden halvleg. Ege fik udlignet, men den stilling holdt kun til 12 minutter før tid. Roskildes Mads Skott slog til og sendte atter gæsterne i front. Det lykkedes ikke denne gang Aarhus Fremad at svare igen, og derfor rykker FC Roskilde op i 1. division.

Ikke siden 2007/08-sæsonen har Aarhus Fremad været i 1. division, og med nederlaget bliver det heller ikke i næste sæson, at der bliver solskin på Vangen i landets næstbedste fodboldrække. I stedet bliver det Esbjerg og FC Roskilde, der tager turen op i NordicBet Ligaen, hvor Næstved og FC Helsingør rykker ned og i næste sæson krydser klinger med Aarhus Fremad og de øvrige 2. divisionshold, der inkluderer blandt andet Middelfart, som har haft sæson over forventning.

Til næste sæson forventes Middelfart at opretholde samme niveau som i denne sæson. Foto: AVISEN

Aarhus Fremad og Middelfart i toppen til næste sæson

Klubben, der rykkede retur til 2. division i 2023, sluttede sæsonen på fjerdepladsen, og i en oprykningssæson var det mere end godkendt for holdet fra Vestfyn, der i næste sæson må forventes at kunne udgøre en top i 2. division sammen med nedrykkerne fra NordicBet Ligaen. Fundamentet er til det i Middelfart, hvor man har en stærk ejerkreds bag med Per Jørgensen, der er medejer af 5E byg, og er god for mange millioner kroner.

Til næste sæson kan man forvente mere af Middelfart. Ikke at holdet bliver markant bedre, men efter en sæson, hvor Middelfart har præsteret bedre end man kunne forvente, må forventningerne være, at de præstere på minimum samme niveau, og derfor bliver en aktør som minimum i subtoppen.

Helt i toppen er Aarhus Fremad blandt favoritterne til oprykning sammen med Næstved og FC Helsingør alt afhængigt af, hvordan de to nedrykkere får sammensat hold til næste sæson.