5.9 C
Copenhagen
onsdag 17. december 2025

Region Syddanmark leverer godt klimaregnskab

0

Effektive indsatser inden for fødevarer og energiforbrug samt færdige byggerier og dermed færre anlægsaktiviteter betyder, at Region Syddanmarks klimaaftryk i 2023 var 12 pct. lavere, end det var i 2020.

Mindre oksekød på gaflen, et farvel til fossile varmekilder og færdiggjorte byggerier med et deraf følgende lavere forbrug af byggematerialer slår positivt i gennem i Region Syddanmarks samlede klimaregnskab for 2023. Et regnskab, som regionsrådet netop har godkendt.

Klimaregnskabet 2023 viser, at regionen i 2023 udledte 12 pct. mindre CO2 sammenlignet med 2020, og at størstedelen af CO2-besparelsen – 9,5 pct. – blev hentet inden for byggeri og vedligehold.

Resultatet glæder Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, for det er et stort og vigtigt skridt nærmere regionens målsætning om at få reduceret klimaaftrykket med mindst 35 pct. inden 2030.

– Vi arbejder på alle fronter for at mindske vores C02-udledning, og jeg er glad for at se, at pilen peger den rigtige vej, og at vi ser frem mod, at de mange regionale grønne tiltag fra de seneste år gør indhug i regionens CO2-udledning og bidrager til den grønne omstilling.

Færdige byggerier gør klimaaftrykket mindre
Ca. 20 pct. af regionens samlede klimaaftryk stammede i 2020 fra byggeri og vedligehold. Men siden da har regionen afsluttet flere byggeprojekter på bl.a. Sygehus Sønderjylland, og derfor var byggeaktiviteten i 2023 mindre end i 2020.

Udviklingen, der vil fortsætte i de kommende år, har medvirket til, at klimabelastningen fra byggeri og vedligehold nu er faldet til at udgøre ca. 14 pct. af regionens samlede klimaaftryk.

Klimaindsatser virker
CO2-udledningen, der relaterer sig til regionens indkøb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med især driften af sygehuse, udgør ca. 75 pct. af regionens samlede klimaaftryk. Det ligger ret stabilt, hvis man ser bort fra, at regionen i 2023 købte 90 pct. færre pandemiværnemidler sammenliget med 2020, hvor Danmark var ramt af COVID-19-pandemien. Det svarer til en besparelse på ca. 16.000 ton CO2.

Regionens indsatser inden for energi-, fødevare- og affaldsområdet har også båret frugt.

– Klimabelastningen fra regionens energiforbrug er siden 2020 faldet med 9,6 pct., og alle regionens sociale centre har nu omlagt fossile varmekilder til fjernvarme eller varmepumper.
– Klimabelastningen fra fødevarer er siden 2020 faldet med 9,2 pct. Alene ved et faldende kødforbrug er det er lykkedes at spare 1.200 ton CO2, hvoraf de 824 ton CO2 er opnået ved at bruge mindre oksekød.
– Den samlede affaldsmængde er siden 2020 faldet med 9 pct., og dermed nærmer regionen sig med hastige skridt sit mål om at reducere affaldsmængden med 10 pct. sammenlignet med 2018.
– Øget transport og forbrug af gasser
– Der er dog også områder, hvor CO2-udledningen er steget. I 2023 blev der kørt flere kilometer både i regionens ambulancer samt i regionens og medarbejdernes egne personbiler, og det betyder, at klimabelastningen forbundet med transport er steget med ca. 2,4 pct. sammenlignet med 2020. Den udvikling vil regionen vende ved at reducere kørselsbehovet og bilflåden og frem mod 2030 gøre alle regionens personbiler fossilfri

Klimabelastningen, der er forbundet med den direkte udledning af gasser, steg med knap 10 pct. i 2023 i forhold til 2020, til trods for at det er lykkedes at sænke forbruget af anæstesigasser. Stigningen skyldes både et øget forbrug af lattergas samt et øget forbrug af kølemidler med en høj klimabelastning. For at stoppe denne udvikling vil regionen bl.a. investere i maskiner, der kan spalte lattergas til ufarlige restprodukter. Den udvikling vil regionen vende med nye tiltag der skal begrænse gassernes negative CO2-effekter.

Samlet udgør CO2-reduktionerne fra regionens klimaindsatser inden for energi, transport, direkte udledning af klimagasser og fødevarer i alt 2,2 pct. af regionens samlede CO2-besparelse på 12 pct.

Fakta om Region Syddanmarks klimaregnskab ”Grøn omstilling 2023”
Region Syddanmark vil reducere sit samlede klimaaftryk med mindst 35 pct. inden 2030 i forhold til 2020. Det svarer til en reduktion på omkring 250.000 ton CO2.

Region Syddanmarks seneste klimaregnskab viser, at regionens sygehusdrift og øvrige aktiviteter i 2023 førte til en samlet udledning på ca. 690.000 ton CO2, Det er 93.000 ton mindre CO2 end i 2020, hvilket svarer til fald på 12 pct.

Beregningen af det årlige klimaaftryk indbefatter en opgørelse over den CO2-udledning, der relaterer sig regionens forbrug af energi, transport, bedøvelsesgasser, fødevarer, affald, byggeri og vedligehold samt indkøb af varer og tjenesteydelser.

USTC oplever et år med markante tab

0

Regnskabsåret 2023/24 blev på mange måder et ”Annus Horribilis” for USTC, som ejes af familien Østergaard. Situationen omkring jordskredet ved Nordic Waste og andre enkeltstående tab betyder en markant nedgang i indtjeningen.

Årets resultat før skat ender på DKK 252 mio., en væsentlig nedgang fra sidste års rekordresultat på DKK 2.926 mio. De fortsættende aktiviteter i koncernen leverede ellers det næstbedste resultat i koncernens historie med DKK 1.834 mio., men derfra skal trækkes store tab på nedlukning af enkeltstående aktiviteter på i alt DKK 1.582 mio.

Fire USTC-selskaber bidrog hver med et resultat før skat på mere end DKK 200 mio. fra deres fortsættende forretninger, nemlig Bunker Holding, CM Biomass, SDK FREJA og Uni-Tankers. Dette er et konkret resultat af koncernens strategi om at have flere ben at stå på. Omsætningen faldt til DKK 117 mia. fra DKK 150 mia. i sidste regnskabsår. Egenkapitalen i USTC er DKK 4,5 mia., og koncernen beskæftiger mere end 4.500 medarbejdere fordelt på 164 kontorer i 38 lande. USTC-koncernens strategi om at være til stede i mange forskellige brancher og industrier har i regnskabsåret 2023/24 været afgørende for, at koncernen kommer ud med et positivt resultat før skat.

De markante tab på enkeltstående aktiviteter ligger i SDK FREJA, som har lidt betydelige tab i forbindelse med forsøget på at standse jordskredet i Nordic Waste og den efterfølgende nedlukning af selskabet. Men også Bunker Holding har måttet acceptere store tab på nedlukning af cargo-forretning i Afrika, som man har besluttet at ophøre med grundet geopolitisk uro, selvsanktionering i forhold til salg af russisk olie og generelt svære markedskonditioner.

Nina Østergaard Borris. Foto: AVISEN

”Som CEO er det ikke køn læsning at se årets regnskab. Det ligger langt under, hvad koncernen har præsteret i de seneste mange år. Jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med selve resultatet, men hæfter mig ved, at koncernen som helhed har fået en god start på det nye finansår. Det taler sit tydelige sprog om kulturen i koncernen, at vi kan tage nogle hårde slag, men kæmper videre, og jeg er meget imponeret over, hvad vores medarbejdere har udrettet”, fortæller medejer og CEO for USTC Nina Østergaard Borris.

De fortsættende aktiviteter i Bunker Holding, CM Biomass, Uni-Tankers og SDK FREJA har trods udfordrende markedsforhold leveret meget positive resultater på mere end DKK 200 mio. for hvert selskab. Unit IT er vokset betydeligt og har gennemført markante opkøb, som påvirker resultatet negativt i år, men stiller selskabet stærkt til vækst i de kommende år.

Store forventninger til det nye finansår

Som et konglomerat med et miks af driftsselskaber har USTC mange ben at stå på. Trods årets tab er kerneforretningen i rigtig god form, og de nødvendige afskrivninger er foretaget, så selskaberne står stærkt til fortsat vækst.

Torben Østergaard-Nielsen

”Én ulykke kommer sjældent alene, og det forgangne år har på alle måder været et annus horribilis med nedlukning af aktiviteter, som vi ellers havde store forventninger til. Det har gjort særligt ondt på os alle, at vi har måttet lade et selskab i koncernen gå konkurs for første gang i vores knap 150-årige historie”, fortæller medejer og bestyrelsesformand Torben Østergaard-Nielsen og fortsætter:

”Når det er sagt, er jeg stolt over, at vi kommer ud af året med et positivt resultat. Havde vi undgået disse enkeltbegivenheder, ville USTC have kunnet levere sit næstbedste resultat nogensinde. Det giver mig tro på fremtiden”.

Koncernens årsregnskaber bliver indleveret til Erhvervsstyrelsen i juli, når de er endeligt godkendt af bestyrelser og aktionærer.

Faktaark for årsresultater for USTC-selskaber

USTC er en del af Østergaard-familiens overordnede holdingselskab, Selfinvest. Her udøves kapitalforvaltning af både finansielle investeringer som aktier og obligationer samt direkte investeringer i private equity og ejendomme. Der er i seneste regnskabsår både afsluttet og igangsat betydelige byggeprojekter indenfor både erhvervs- og boligudlejning. Samlet set endte året med et investeringsafkast på over 7%.

Selected Car Group er en del af Selfinvest. Trods et udfordrende finansielt miljø med stigende renter og inflation har Selected Car Group endnu engang formået at levere positive tal i årsresultatet med en omsætning på DKK 2,7 mia. og med over 6.000 biler på leasingkontrakter. Selected Car Group er delt ejerskab mellem Selfinvest og Lars Larsen Group.

Bunker Holding

Bunker Holding valgte primo 2024 at lukke koncernens cargo-aktiviteter i Afrika ned pga. politisk ustabilitet, selvsanktionering i forhold til salg af russisk olie og ugunstige markedsforhold i området. Dette har medført markante tab i 2023/24. De fortsættende aktiviteter i Bunker Holding leverer et resultat før skat på DKK 875 mio., som er bredt fordelt på Bunker Holdings portefølje af trading enheder og øvrige aktiviteter.

De fortsættende aktiviteter i Bunker Holding leverer også en positiv start på det nye regnskabsår 2024/25, og koncernen har fortsat fuld fokus på transitionen til nye, grønne brændstoffer, hvor Bunker Holdings Centre of Excellence med specialister og eksperter inden for både LNG, Ammoniak, Biofuels m.m. i årets løb har fået følgeskab af 40 dedikerede og uddannede tradere inden for området.

Bunker Holding kan nu levere biobrændstof via mere end 100 forsyningslokationer globalt. Planerne for en fysisk LNG forsyningsoperation i Nordvesteuropa er under opførelse og forventes at være operationel senere i 2024.

Unit IT

Unit IT er på en transformationsrejse i disse år – ikke kun for at vokse i størrelse men også for at sikre den rette portefølje af services, der matcher markedet og kundernes behov, bl.a. inden for cybersecurity, cloud og business intelligence.

I 2023/24 præsenterede Unit IT en omsætning på DKK 273 mio., vækstet fra DKK 230 mio. sidste år, og et resultat før skat på DKK 1 mio. Bundlinjen er faldet grundet ekstraordinære omkostninger, blandt andet transaktionsomkostninger i forbindelse med opkøbet af GlobalConnect Outsourcing Services i starten af 2024. Et opkøb som ventes at bidrage til markant vækst i 2024/25 på både top- og bundlinje.

Global Risk Management

Global Risk Management har haft sit andet finansår under direkte ejerskab af USTC, og har igen i år leveret et solidt resultat.

I det forgangne år har selskabet været i stand til at navigere en meget volatil situation på finansmarkederne og udnyttet de nye muligheder til både at udvide sin geografiske tilstedeværelse og produktportefølje. Global Risk Management servicerer nu også inden for biobaserede energiprodukter, CO2 certifikater (EUA), gas og elektricitet.

Selskabet opnåede i 2023/24 en bruttofortjeneste på DKK 345 mio. og et resultat før skat på DKK 152 mio.

SDK FREJA

På trods af global økonomisk turbulens og et fortsat presset fragtmarked har Shipping- og logistikkoncernen SDK FREJA præsteret både vækst og stærke økonomiske resultater i 2023/24. For logistikforretningen FREJA separat lød resultatet før skat på DKK 206 mio., hvilket er på linje med sidste års resultat, mens SDK Shipping leverer sit næstbedste resultat til dato. Det samlede årsresultat for SDK FREJA er dog påvirket af særlige begivenheder, da de foreløbige omkostninger forbundet med jordskredet på Nordic Wastes arealer og den efterfølgende lukning af virksomheden har medført betydelige tab for koncernen.

SDK FREJA kommer ud af året med et nulresultat efter skat, og koncernens indtjening har dermed været i stand til at kompensere for de DKK 334 mio., som nedlukningen af Nordic Waste indtil videre har kostet.

CM Biomass

Gennem 15 år med konsekvent positive årsresultater kan CM Biomass, verdens største trader af biomasse og træpiller, i år annoncere et rekordresultat før skat på DKK 308 mio.

I løbet af de seneste to år har CM Biomass implementeret egen produktion i USA og Danmark, øget logistik- og lagerkapaciteten

og skiftet sourcing væk fra Rusland og fokuserer nu på USA og Asien. Med fysisk tilstedeværelse på 13 nøglemarkeder og en samlet leverance af 3,6 mio. tons biomasse har dette år sat rekorder på alle parametre.

Uni-Tankers

I løbet af regnskabsåret 2023/24 demonstrerede Uni-Tankers’ kernemarked en fortsat robusthed på trods af de geopolitiske udfordringer. Uni-Tankers’ evne til at navigere i dette marked har resulteret i et resultat efter skat på DKK 357 mio. Det har gjort det muligt for Uni-Tankers både at afdrage hele selskabets gæld og samtidig øge egenkapitalen med knap 40 procent til DKK 1.162 mio.

Disse stærke økonomiske milepæle kombineret med den helt rette flåde af egne og chartrede kemikalietankskibe placerer Uni-Tankers i en stærk position ved indgangen til regnskabsåret 2024/25.


FC Fredericia henter spiller i FC København

0

FC Fredericia har skrevet en treårig aftale med den 21-årige Daniel Bisgaard Haarbo fra FCK, som senest har været lejet ud til Aarhus Fremad.

Stig Pedersen, FC Fredericia. Foto: AVISEN

– Vi har fulgt Daniel gennem sin udlejning i Aarhus Fremad i den netop afsluttede sæson. Daniel har udviklet sig markant i den forgangne sæson og besidder mange af de kvaliteter som kendetegner den spillestil vi praktiserer i FC Fredericia. Vi er overbeviste om, at Daniel vil fortsætte sin udvikling på den centrale midtbane, og vi forventer, at han vil være til stor gavn for klubben i de kommende sæsoner, siger direktør Stig Pedersen.

Daniel Haarbo har tidligere været forbi FC Helsingør, og i den netop afsluttede sæson blev det til 34 kampe for Aarhus Fremad.

Bil på klods: Højre baghjul stjålet fra VW UP i Fredericia

0
(Foto: AVISEN)

Mandag den 24. mellem kl. 10.30 og 14.30 blev et højre baghjul stjålet fra en VW UP parkeret på parkeringspladsen ved Sundhedshuset i Fredericia på Dronningensgade.

Bilen blev efterladt på en klods. Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi udtaler, at det er en noget mærkelig sag, da det ikke er noget, politiet ser så tit. “Måske var der nogen, der manglede et hjul,” siger Mikkel Ross. Politiet efterforsker nu hændelsen og søger vidner, der kan have set noget mistænkeligt i området i det pågældende tidsrum.

Politiet undersøger omstændighederne i uheld

0

I torsdags blev en 8-årig dreng ramt af en bil på vej til skole. Den pågældende bilist, en ældre mand fra Fredericia, har nu meldt sig selv til politiet efter at have læst om efterlysningen i medierne. Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi udtaler, at der er tale om føreren af bilen, og der skal nu aftales en afhøring med bilisten.

Afhøringen vil ske under sigtedes rettigheder som part i et færdselsuheld. Når afhøringen er gennemført, vil det blive afgjort, hvilke konsekvenser hændelsen vil få. Politiet skal undersøge omstændighederne omkring uheldet, herunder om bilisten kørte ind i et fodgængerfelt med gående. Det skal også afklares, om der var tale om flugt fra stedet eller andre særlige omstændigheder.

Politiet vil desuden undersøge uheldsstedet, afhøre eventuelle vidner, gennemgå kameraoptagelser og afhøre den anden part i uheldet, den 8-årige dreng.

Tagdækker på 32 år skadet i gasrelateret brand på Mosegårdsvej

0

Tirsdag morgen kl. 06.54 blev TrekantBrand kaldt ud til en brand i en tagdækkervarebil på Mosegårdsvej. En gasflaske i bilen havde lækket, og da tagdækkeren åbnede sidedøren, antændte gassen. Dette antages at være forårsaget af en gnist fra døren. Ilden bredte sig hurtigt i bilen.

Den 32-årige tagdækker fik lettere forbrændinger på arme og ben og blev straks kørt til behandling på sygehuset.

Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi udtaler, at de ikke kan udelukke muligheden for, at der blev røget en cigaret samtidig med, at døren blev åbnet. Dog er sagen primært oprettet med udgangspunkt i, at en gnist fra døren antændte gassen. “Grundlæggende skal gassen ikke lække,” understreger Mikkel Ross.

Efterforskningen fortsætter for at fastslå den præcise årsag til gaslækagen og brandens opståen.

Syg Rolf Sørensen misser Tour De France

0

Rolf Sørensen bliver ikke en del af årets Tour de France-dækning på TV 2. Ekspertkommentatoren må melde fra på grund af hjerteproblemer. Det skriver TV2.

– Jeg er helt utroligt ærgerlig over, at jeg ikke kan være med til at lave Tour de France i år, men helbredet kommer i første række. Jeg har fået nogle udfordringer med hjertet, og det skal udredes, før jeg tør udsætte mig selv for en arbejdsopgave som Touren rundt i hele Frankrig.

Trine Schmidt træder til som afløser og vil sammen med resten af holdet sikre, at dækningen af årets Tour de France fortsat lever op til seernes forventninger. Schmidt er tidligere professionel cykelrytter og har erfaring som kommentator, hvilket gør hende til et stærkt valg som Sørensens afløser.

Indbrud i flere personbiler i Fredericia: Tyve på spil

0
Foto: AVISEN

Flere biler i Fredericia blev udsat for indbrud mellem søndag den 23. og mandag den 24. juni.

I Bjergegade blev en Citroen C4 brudt op mellem søndag kl. 20.00 og mandag kl. 07.30. Tyvene knuste en rude med en ukendt genstand og stjal en skuldertaske i hvidt læder indeholdende en bærbar pc.

Endnu en bil i Dronningensgade, en Peugeot 107, blev udsat for indbrud mellem søndag kl. 17.00 og mandag kl. 09.00. Tyvene knuste højre rude på bagdøren og stjal en værktøjskasse med håndværktøj og elværktøj. Det er ikke oplyst, hvilke mærker værktøjet havde. Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at politiet efterforsker begge sager og søger vidner, der kan have set noget mistænkeligt i de pågældende tidsrum.

Ny aftale skal redde natur og klima

0

Regeringen og parterne i den grønne trepart er blevet enige om en aftale, der skal lægge grundlaget for Danmarks omlægning og omstilling af landarealer samt fødevare- og landbrugsproduktionen. Aftalen indeholder initiativer, der skal reducere sektorens drivhusgasudledninger, bidrage til at opfylde Danmarks 2030-klimamål og forbedre forholdene for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand. Dette skal blandt andet opnås gennem en omfattende arealomlægning og en afgift på udledninger fra husdyr. Aftalen sætter retningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og arealeffektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser i hele landet.

Aftalen, som er indgået af regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL – skal vise vejen til at gøre Danmark til et moderne landbrugsland og tackle landbrugets klima- og naturudfordringer.

Billede fra afsluttende forhandlinger i Grøn trepart Økonomiministeriet


– Jeg vil gerne sige et stort tak til parterne, som alle har vist viljen til at finde det gode kompromis med de rette balancer. Aftalen vil gøre Danmark til et internationalt foregangsland for fremtidens grønne arealforvaltning. Det kan vi alle være stolte af, siger formand for Grøn trepart, Henrik Dam Kristensen.

Aftalen indebærer også en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr, med en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030, stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct.

– Med aftalen i Grøn trepart sætter vi en klar grøn retning for fremtidens danske landbrug. Vi skaber rammer for en mere bæredygtig, højteknologisk og effektiv landbrugsproduktion, som sikrer en grøn omstilling, fortæller økonomiminister Stephanie Lose.

Aftalen vil skabe store forandringer i erhvervet og i det danske landskab. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bemærker:

– Med dagens aftale investerer vi milliarder i den største omstilling af det danske landskab i nyere tid. Vi skaber meget mere natur, renere vandmiljø, rejser meget mere skov og gør det muligt at udvikle landbruget til fremtidens grønne konkurrence.

Miljøminister Magnus Heunicke tilføjer: – Med den her aftale tegner vi et helt nyt grønt Danmarkskort. I dag er 5 ud af 109 vandområder i god økologisk tilstand. Med denne aftale har vi en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt.

Aftalen fastsætter rammer og principper for de indsatser, der skal bringe Danmark i mål med indfrielse af EU’s vandrammedirektiv. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen siger:

– Vi skriver i dag et nyt kapitel i dansk landbrugshistorie. Med aftalen skaber vi vækst og arbejdspladser i hele landet, mens vi passer godt på vores klima, miljø og natur.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler:

– Med aftalen forandrer vi Danmarkskortet. Vi skaber et grønnere land med et mere klimavenligt landbrug, mere skov, mere natur og et renere vandmiljø.

Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, siger: “Det er en aftale, som er epokegørende for Danmarks klimaindsats og for vores fælles natur. Den sætter rammerne for dansk landbrug og Danmarks fødevareproduktion i mange år frem.”

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, bemærker:

– Det er et historisk kompromis, som udstikker en helt ny retning for arealanvendelsen i Danmark. Aftalen vil sikre markant mere skov, store vådområder og meget mere beskyttet natur i Danmark.

Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, siger:

– Vi er nået frem til en aftale, der på den ene side sikrer, at Danmark når sine klimamål og på den anden side afværger det råvaretab, som mange frygtede som konsekvens af en klimafgift.

Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, udtaler:

– Dansk Metal har arbejdet for, at vi har en klode, vi kan give videre i ordentlig stand til vores børn og børnebørn, og at vi får rettet op på den miljøkatastrofe, som har ødelagt livet i havet og i vores fjorde.

Politisk direktør i Dansk Industri, Morten Høyer, siger:

– Det er intet mindre end en historisk aftale, der stopper årelange politiske kampe om landbruget, fordi der nu er en virkelig ambitiøs og langsigtet plan for udvikling af både klima, miljø, natur og landbrug.

Formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, udtaler: – Det er en meget ambitiøs aftale, som vi nu har indgået om den grønne omstilling. I kommunerne er vi klar til at stå i spidsen for, at vi får omlagt vores arealer med fokus på naturen, helheden og lokalt samarbejde.

Aftalen indebærer blandt andet:

  • Reduktion af drivhusgasudledninger med 1,8 mio. tons CO2e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 mio. tons.
  • En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr, stigende fra 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035.
  • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omkring 40 mia. kroner.
  • Rejsning af 250.000 hektar skov og udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer.
  • En tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Samlet set forventes aftalens indsatser at reducere de danske udledninger med 1,8 mio. ton CO2e i 2030, hvilket hjælper Danmark med at nå sit 2030-klimamål.

Ny aftale tilfører 27,5 mio. kr. til Middelfarts folkeskoler

0

Folkeskolernes økonomi er under pres. Opgaverne bliver mere komplekse, og en stigende del af folkeskolernes budget går til specialundervisning. Derfor tilfører Middelfart Kommune 27,5 mio. kr. for at skabe en god skole for flere.

Søndag indgik et bredt flertal af byrådet i Middelfart Kommune en delaftale om folkeskolerne. Målet med aftalen er at styrke folkeskolerne, som bruger en stadig større del af budgetterne på specialundervisning. Det betyder, at der er færre midler til at skabe stærke almene tilbud. Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti står bag aftalen.

Byrådet har allerede investeret massivt i modernisering af skolens bygninger gennem de senere år – og med afsæt i anbefalinger fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der har analyseret Middelfart Kommunes skoleområde, er der igangsat en række tiltag for at styrke almenområdet i folkeskolerne. Der er blandt andet igangsat omfattende kompetenceudvikling for 9 mio. kr. på alle skoler med støtte fra A.P. Møller Fonden, sat en tydeligere fælleskommunal retning, styrket adgang til sparring fra PPR og specialtilbudsmulighederne er tilpasset.

– Med aftalen tilfører vi flere midler med det mål, at flere børn skal have en god skole. På sigt forventer vi, at det betyder, at færre får brug for ekstra hjælp udenfor den almene skole, siger borgmester Johannes Lundsfryd.

For at komme i mål og skabe gode rammer for flere elever i de almene klasser skal der skabes bedre mulighed for holddeling, co-teaching og udvikling af særligt tilrettelagte forløb for elever med læringsvanskeligheder – og dermed også et mere attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne på skolerne.

Tankerne bag aftalen er blandt andet blevet drøftet på et dialogmøde i regi af ”Sammen om skolen” med deltagelse af medarbejdere, ledere, forældre, elever og politikere.

Partierne bag aftalen forventer, at de ekstra ressourcer vil få positive effekter dels på kort sigt i forhold til at skabe en god skole for flere, dels på lang sigt i forhold til børns videre vej ind i uddannelse og job. Aftalen skal fremme, at flere får den støtte og inspiration, de har brug for i almenområdet med en forventning om, at det mindsker behovet for specialundervisning udenfor almenområdet.

Finansiering

Det er aftaleparternes ønske, at aftalen udmøntes allerede fra den 1. januar 2025. Derfor er målet, at delforliget vedtages på byrådsmødet i aften, den 24. juni, så der er tid til at tilrettelægge de nye tiltag og ansætte flere medarbejdere til opstart allerede primo 2025. Folkeskolerne tilføres 11 mio. kr. om året, med forventning om, at færre elever i specialundervisningstilbud vil give en besparelse. Dermed kan indsatsen på sigt hvile i sig selv økonomisk. Det forventes, at der over fem år vil komme en stigende besparelse:

Investeringsplan almenskoler
Beløb i 1.000 kr.

ÅrStyrkelse af almenområdet (opnormering)Færre udgifter til specialundervisningstilbudSamlet investeringsprofil
202511.000011.000
202611.000-2.7508.250
202711.000-5.5005.500
202811.000-8.2502.750
202911.000-11.0000

I alt tilføres 27,5 mio. kr. ekstra over den femårige periode. Aftalen finansieres af engangsindtægter fra valget af selvbudgettering i 2022, som har givet Middelfart Kommune en ekstra indtægt.