5.9 C
Copenhagen
onsdag 17. december 2025

Sundhedstyrelsen: Puff bars kan indeholde skadelige euforiserende stoffer   

0

I de senere måneder har de retskemiske afdelinger i Danmark fundet euforiserende stoffer i puff bars og vapes (e-cigaretter). Der er både fundet syntetiske og semi-syntetiske cannabinoider. Sundhedsstyrelsen advarer derfor om, at de kan være sundhedsskadelige.

  1. juni 2024

Puff bars har vist sig at kunne indeholde særligt farlige euforiserende stoffer, hvor blot en lille mængde kan medføre alvorlige forgiftninger og i værste fald dødsfald. Det er desuden forbudt at sælge og besidde såkaldte puff bars, ligesom det er forbudt at sælge og besidde illegale stoffer i Danmark.

“Vi er meget bekymrede over, at børn og unge kan få så let adgang til et produkt, som er så skadeligt. Det kan være svært at se ud fra indholdsfortegnelsen på disse puff bars, hvad de indeholder, og nogle unge tror måske, at de kun indeholder nikotin,” siger enhedschef Niels Sandø.

De retskemiske afdelinger undersøger løbende puff bars og andre produkter, der bliver indleveret via toldvæsenet eller fra politiet. Analyserne foretages for eksempel, hvis der sker ulykker blandt unge, hvor der er mistanke om samtidigt forbrug af stoffer. Det kan også være i forbindelse med beslaglæggelser, eksempelvis hvis der er mistanke om euforiserende stoffer, når der kommer store lagre til landet.

Sundhedsstyrelsen holder løbende øje med narkotikasituationen i Danmark. Overvågningen sker i tæt samarbejde med mange andre aktører, herunder blandt andet politi, Toldstyrelsen, retsmedicinske institutter og andre nationale myndigheder.

Samarbejdet om overvågningen sker også på europæisk plan og i regi af det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA. Der er i overvågningen naturligt fokus på at følge nye tendenser, nye stoffer og misbrugsmønstre.

Syntetiske og semi-syntetiske cannabinoider

Syntetiske cannabinoider er kemisk forskelligt opbygget end det naturlige stof THC, som man finder i cannabis, men mange af dem har vist sig at være langt stærkere end i cannabis. Dermed kan syntetiske cannabinoider potentielt være mere skadelige end cannabis og kan øge risikoen for akutte forgiftninger og udvikle psykiske lidelser såsom kraftige psykoser og hallucinationer.

Semi-syntetiske cannabinoider har en struktur, der ligner THC, dvs. det aktive stof i cannabis. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at risikoen for skader ved at bruge disse stoffer er de samme som ved brug af cannabis på grund af ligheden med cannabis.

Både brugen af semi-syntetiske og syntetiske cannabinoider kan blandt andet, som ved brug af cannabis, give nedsat opmærksomhed, nedsat koncentrations- og indlæringsevne, sløvhed samt nedsat bevægelses- og reaktionsevne, hvilket samlet set forringer evnen til at køre bil og øger risikoen for trafikulykker.

Eksempler på fabrikerede puff bars, hvor der henvises til diverse indholdsstoffer

DMI varsel: Kraftig regn og skybrud på vej

0

Torsdag mellem kl. 15 og 23 kan der i dele af Jylland komme mange byger og stedvis skybrud. Der kan flere steder falde mellem 25 og 35 mm på 6 timer, enkelte steder måske mere.

DMI varsler nu kraftig regn og skybrud i morgen, torsdag.

– Bygerne kan også være med torden og hagl, som kan give skybrud nogle steder. I forbindelse med bygerne kan der komme kraftige vindstød. Derfor er der sendt varsel i dette område. Ud på aftenen bevæger bygerne sig videre mod nordøst og svækkes lidt. Derfor tyder det på, at der vil falde færre mm regn. Men da der fortsat kan være bygeaktivitet, er der risiko for skybrud, men det er mere usikkert. Derfor er der sendt DMI-risiko for store dele af resten af landet, fortæller meteorolog Klaus Larsen.

– Det skyldes, at meget varm og fugtig luft trækker op over Danmark fra sydøst, samtidig med at en front nærmer sig landet fra vest. Det giver udbredt bygeaktivitet, der kan være kraftig. Kriteriet for kraftig regn er mere end 24 mm på 6 timer, og for skybrud mere end 15 mm på 30 minutter, slutter han.

Region Syddanmark underskriver laboratorieaftale til over en halv milliard kroner

0

Syv laboratorier i Region Syddanmark skal have ny fuldautomatiseret løsning til håndtering og analyse af blodprøver. Opgaven med at levere og implementere løsningen har været i udbud, og 25. juni 2024 kunne Region Syddanmark skrive under på en aftale til en værdi af 525 mio. kr.

Hvert år håndterer de syddanske sygehuse blodprøver fra praktiserende læger og sygehusafdelingerne med 30 mio. prøvesvar fra de biokemiske laboratorier – og det tal vil stige i fremtiden. Samtidig er der højere krav om hurtige svartider og meget præcise prøvesvar.

Derfor gik Region Syddanmark i 2023 i udbud med opgaven om at levere og implementere en fuldautomatiseret løsning til håndtering og analyse af patientprøver på syv sygehuse – og vinderen af udbuddet er nu fundet.

  1. I juni 2024 underskrev Region Syddanmarks 7 klinisk biokemiske laboratorier og Roche Diagnostics A/S i regionshuset i Vejle en aftale over 10 år til en samlet værdi af 525 mio. kr. Med aftalen forpligter Roche Diagnostics A/S sig til at levere og implementere fuldautomatiseringsløsninger til hver af de syv klinisk biokemiske laboratorieafdelinger på de syddanske sygehuse i Vejle, Esbjerg, Aabenraa, Kolding, Odense, Svendborg og Sønderborg.

Svar på 60 minutter

Den nye automatiseringsløsning sikrer, at patienter, der har fået taget en blodprøve på sygehuset, i langt de fleste tilfælde har et prøvesvar på kun 60 minutter. Det sikrer, at der hurtigt kan gives korrekt diagnose og behandling.

Lægelig direktør på OUH Bjarne Dahler-Eriksen, der er formand for styregruppen bag udbuddet, siger:

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu får ens udstyr til håndtering af blodprøver på tværs af regionens sygehuse. Kravene til både hastighed, mængde og kvalitet vil stige i de kommende år, og derfor er det vigtigt, at systemet er så automatiseret som muligt. På den måde kan vi håndtere flere blodprøver hurtigere. Samtidig sikres samarbejdet på tværs af de syv laboratorier og en ensartet kvalitet af prøveresultat for den enkelte patient, uanset hvilket sygehus de kommer på i Region Syddanmark.

De årligt 30 mio. analysesvar gives til bl.a. sygehusenes sengeafdelinger og ambulatorier, almen- og speciallægepraksisser og forsknings- og udviklingsprojekter. Der forventes, at det nye system er fuldt implementeret på alle syv afdelinger i 2027.

Fakta

Kontrakten omfatter:

præ- og postanalytisk automatiseret udstyr inkl. arkiveringssystem
automatisk prøvetransportsystem
automatiseret kemi- og immunkemiudstyr
biobank
tilkobling af andet eksisterende/kommende udstyr (hæmatologi mm.)
IT til fx overvågning og monitorering af produktionen
pris per godkendt patient-/analysesvar i hele kontraktperioden

Løsningerne installeres på:

Afdeling for Blodprøver og Biokemi, det nye OUH
Klinisk Biokemisk Afdeling, OUH – Svendborg Sygehus
Klinisk Immunologisk og Biokemisk Afdeling, Sygehus Lillebælt – Kolding Sygehus
Klinisk Immunologisk og Biokemisk Afdeling, Sygehus Lillebælt – Vejle Sygehus
Biokemisk og Immunologisk Klinik, Sygehus Sønderjylland – Sønderborg Sygehus
Biokemisk og Immunologisk Klinik, Sygehus Sønderjylland – Aabenraa Sygehus
Klinisk Biokemisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus – Esbjerg Sygehus

Danmark sigter efter 9-11 medaljer til OL i Paris

0

Med præcis en måned til OL’s åbningsceremoni har DIF og Team Danmark lagt sig fast på den endelige danske resultatmålsætning for legene i Paris. Den lyder på 9-11 danske OL-medaljer og en placering i top fem for lande under 10 mio. indbyggere.

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark

Forventningerne til den danske medaljehøst til OL i Paris har fået et nøk opad sammenlignet med målsætningen til det seneste OL.

Der er store forventninger til et flot OL for de danske atleter, når de om en måned kæmper om medaljer i Paris. DIF og Team Danmark har fastsat en resultatmålsætning på 9-11 medaljer. Medaljerne forventes blandt andet at blive vundet i cykling, håndbold, sejlsport, kajak, badminton og dressur.

På grund af konkurrenceplanen kan vi forvente, at de fleste medaljer vil blive vundet i den sidste uge af OL, og derfor skal man ikke blive bekymret, hvis det ikke regner med danske medaljer i den første uge af legene, forklarer Søren Simonsen, chef de mission for det danske OL-hold.

– OL er tilbage i Europa, tæt på Danmark og i samme tidszone, så vi håber og tror, at Paris kommer til at danne ramme om en OL-fest med stor dansk opbakning. Vi tager til Paris med et meget stærkt dansk OL-hold, som kan blande sig blandt de bedste i flere sportsgrene. Derfor er medaljemålsætningen også sat på et højt niveau sammenlignet med tidligere mål, men vi skal turde være ambitiøse og drømme stort, og det gør vi sammen med atleter og forbund. Derfor tør vi godt at melde en resultatmålsætning ud på 9-11 OL-medaljer, siger Søren Simonsen.

Udover medaljemålsætning er ambitionen, at Danmark vil placere sig i top fem blandt nationer under 10 mio. indbyggere og top-25 blandt alle nationer på nationsranglisten. En ambitiøs målsætning, der bl.a. bygger på en stærk opbakning fra de olympiske partnere, der er med til at gøre det muligt at skabe rigtig gode forberedelser frem til OL.

I Team Danmark, der arbejder tæt sammen med atleter, trænere og forbund for at sikre, at marginalerne hælder til Danmarks side, er der blandt andet arbejdet med strategier for at håndtere varme, investeret massivt i træningslejre og nyt udstyr, samt ansat ekstra eksperter og trænere. Dette tilsammen giver atleterne gode forudsætninger for at levere verdensklassepræstationer i arenaerne i Paris.

– Vi har haft et år mindre at forberede os i på grund af det udskudte OL i Tokyo, men vi har sammen med atleter, trænere og ledere knoklet og forberedt os grundigt, så vi står et godt sted. Dansk eliteidræt er på et stabilt højt internationalt niveau, og Danmark er en af verdens mest vindende nationer med under 10 mio. indbyggere. Det er ret unikt, at Danmark er i stand til at vinde så mange medaljer og endda i mange forskellige discipliner. Vi glæder os meget til at se atleterne give alt, hvad de har, og vi kan love, at vi bakker dem op hele vejen til målstregen, siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark.

OL starter med åbningsceremonien den 26. juli, og flammen slukkes den 11. august. Det danske OL-hold forventes at bestå af cirka 125 atleter, og man kan danne sig et overblik over de udtagne atleter på ol.dk.

Medaljemålsætninger og resultater

– OL i Tokyo 2021 Målsætning: 8-10 medaljer. Resultat: 11 (3 guld, 4 sølv og 4 bronze)

– OL i Rio 2016 Målsætning: 10 medaljer. Resultat: 15 (2 guld, 6 sølv og 7 bronze)

– OL i London 2012 Målsætning: 8 medaljer. Resultat: 9 (2 guld, 4 sølv og 3 bronze)

– OL i Beijing 2008 Målsætning: 7 medaljer. Resulatat: 7 (2 guld, 2 sølv og 3 bronze)

Yderligere oplysninger
Søren Simonsen, OL-chef de mission, DIF, tlf. 2942 0443 Lars Balle Christensen, sportsdirektør, Team Danmark, tlf. 2514 5640

For konkrete cases og specifikke kommentarer til enkelte sportsgrene henvises til forbundenes sportschefer.

For et overblik over det danske hold henvises til www.ol.dk.

Følg det danske hold til OL i Paris via @danmarktilol på Facebook og Instagram.

TV2 åbner for kommercielle storskærmsarrangementer

0

Der bliver inviteret til folkefest i Fredericia lørdag, når Danmark møder Tyskland i 1/8-finalen ved EM i fodbold. Urbania Streetfood viser kampen på storskærm. Forberedelserne til den store fodboldfest er i gang.

Danmark møder Tyskland i 1/8-finalen ved EM på lørdag, og nu er der gode nyheder for pubber, barer og caféer, der ønsker at lave storskærmsarrangementer under åben himmel. TV 2 har fjernet sin betingelse om maksimalt 200 personer i eksisterende lokaler for kommercielle arrangementer. Dette betyder, at kampen kan vises på storskærm uden begrænsning på antal deltagere i det fri, så længe der er fri adgang til arrangementerne.

– Der er fodboldfeber i Danmark, og vi har knap 300 ikke-kommercielle storskærmsarrangementer i hele landet arrangeret af blandt andet foreninger og frivillige. Nu er Danmark gået videre, og selvom vi savner nogle danske mål, så har danskernes opbakning ikke været til at tage fejl af. Derfor giver vi nu mulighed for, at kommercielle aktører kan tilkøbe rettighederne, så flest muligt kan deltage i den store folkefest, der allerede er i gang, siger TV 2’s sportsdirektør Frederik Lauesen på TV2

Arkivfoto: Brian Løkkegaard.

Denne nyhed har skabt stor glæde hos kommercielle aktører som Brian Løkkegaard, direktør for Urbania Streetfood. Han ser frem til at invitere gæster til storskærmsarrangement gårdhaven mellem Urbania Streetfood og Tøjhuset i Fredericia på lørdag.

– Vi er glade for, at TV 2 har gjort det, vi troede og håbede på, så vi kunne vise det for mere end 200 gæster. Det betyder meget for os. Vi har hele tiden gerne ville vise kampene på storskærm, vi husker selv i 2021, hvor der var folkefest i vores gårdhave. Vi glæder os til at fodboldfeberen fortsætter. Vi varmer op hele dagen, og vi anbefaler folk at komme i god tid. Vi sætter ekstra borde op, bænke, stole og så videre. Vi sørger for ekstra mange meter bar, så folk kan få noget at drikke. Vi vil også sørge for, at så mange som overhovedet muligt kan se noget. Vi er indstillet på at skabe en kæmpe kæmpe fest. Vi er rigtig glade for, at TV 2 har gjort det muligt nu, siger Brian Løkkegaard.

Fredericia Kommune sender stafetten videre

Peder Tind. Foto: AVISEN

Med denne ændring ser det ud til, at lørdagens kamp vil blive en endnu større begivenhed med masser af dansk fodboldfeber og store festligheder rundt om i landet. Det glæder samtidig Kultur- og Idrætsudvalgsformand i Fredericia Kommune, Peder Tind (V), at det private erhvervsliv i Fredericia tager over.

– Det har været en fornøjelse at se de mange glade fredericianere samles på Rådhuspladsen i Fredericia. Intet mindre. Sikke en fodboldfest. Det er bare noget særligt, man oplever, når man ser sport i fællesskab. Vi havde afsat en pulje penge til de første tre kampe, som en del af vores ønske om at skabe unikke oplevelser i Fredericia, men vi har ikke afsat midler til den kommende kamp, derfor er det også glædeligt, at erhvervslivet kan gribe stafetten og skabe de oplevelser for vores borgere, så vi får en folkefest i Fredericia, siger Peder Tind.

Kampen fløjtes i gang lørdag 21.00 i Dortmund.

Stærk profil til museumsråd

0

Museumsrådet for Langelands Museum bliver styrket, når nyt medlem med stor erfaring fra kulturområdet tiltræder. Rådet består i dag blandt andet af borgmester Tonni Hansen, Folketingets formand Søren Gade, tidligere chef for Hjemmeværnet Finn Winkler og Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Da biolog og ekspeditionsleder Cecilia Vanman i foråret 2024 meddelte, at hun grundet øget arbejdsmængde i andet regi ønskede at udtræde af museumsrådet for Langelands Museum, skulle der findes et nyt medlem. Valget faldt på arkitekt og tidligere kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen, Annette Straagaard.  Hun tiltæder Langelands Museums Rådgivende Museumsråd den 1. juli 2024, og hun glæder sig til opgaven: 

”Langeland er et fantastisk sted, som jeg på kort tid er kommet til at holde rigtig meget af, og derfor blev jeg også rigtig glad over henvendelsen og ser frem til at kunne bidrage til, at Langelands Museum bliver endnu bedre i fremtiden.”

Også museumsleder Peer Henrik Hansen er glad for udpegningen: 

”Annette kommer med kompetencer til museumsrådet, som vi i dag ikke har, og hun har mangeårig erfaring fra Slots- og Kulturstyrelsen. Og så er hun endog lokalt forankret. Jeg glæder mig meget til, at hun bliver en del af museets sparringsrum i det rådgivende museumsråd”. 

Annette Straagaard er oprindeligt uddannet på KADK, Kunstakademiets Arkitektskole. Hun var i 1992 til 2003 indehaver af egen tegnestue, hvorefter hun var projektleder i Albertslund Kommune i 2 år. Derefter har hun være projektleder i Slots- og Ejendomsstyrelsen fra 2005 til 2009. I 2009-23 var hun kontorchef for Restaurering og Projekter i Slots- og Kulturstyrelsen. Hun har også skrevet bogen ”Eremitageslottet” og er medforfatter til bogen ”Liv og Rum – en inspirationsbog om pædagogiske visioner og fysiske rammer” om indretning og etablering af en børnehave.

Annette Straagaard er flyttet til Nordlangeland og arbejder sammen med Nordlangeland Lokalråd om udvikling af Bøstrup Skole. Hun er i dag beskæftiget hos Charlottenlund & Nedergård Godser A/S samt Tranekær Gods A/S.

Flere syddanskere får hjælp til fertilitetsbehandling

0
SSUCv3H4sIAAAAAAAACpRUy47cIBC8R8o/jHxeJDAG4/2DHCLlHuXQQHsHLWMsg/PQav49+DXDbJJDbqaqqa5uuv328cPpVGmIzlTPp7fllM/O+zmmCZILQ4bp045POFicSgStS2Fy4EtQQzLnAS6YwWH2foGvK1nFBGmOGItkYIPGmIJ5zSA7NCyOIbo0nkMKsSTGMFhRAib4ME86/Mwgv4EwrJLr/QfdCeESk1vNscKZgYQvuZQHb0djvm7n00HsOVKmqi8YRo/VU8HEWS/MZxcNeg8DhjlWB7/l+4fYpyHh5MIU/0Nv+/h2VAgvOJhfSxHXorwJPcLW+L2YCnuqmKkpkdDXpLEUCLS2JxJ70wvs0drmsFEp0zIpmCSGa04azlsCsmNEtLwD03et5nAPVh1jqCyRSjPSoFJE0VqQVmnKasOFoPwWbJveyJoDabnKNnTLiKa9Ihq7tpaW1o3u1mK3CqvXH7lFl/WV9tpgti4Ur/Y9GPBLAC8aME7OuOGluBbSeR3m45oJ85CmpXPVzZwPYQSdn/f51GdNPPAzxJjD7YGXg5RXJ1yKPENIa9931crmSVuOjNeUUyporaTIHWC0Kpfk7LLOaucwOI8+gMUl6W103q2PEEpwxrtjEf62SWKNaai8x9yW6uDUnftjlfYYVsQ8btUeUMuNPwZ+GeOLS+ldAeX+3rX3qw+/jmzC2fLh3aJUack6DlIRWYMijTBIuk4rAnmsDO0McDR5gK6/AQAA//8DAGkMj3PsBAAA

Regionsrådet godkendte i dag fordelingen af midler, der skal styrke og udvide fertilitetsbehandlingen i Region Syddanmark. Pengene skal primært gå til enlige og par, som fra 1. august 2024 tilbydes op til seks reagensglasbehandlinger til første barn – i stedet for de tre, de kan få i dag. Unge kræftpatienter og fertilitetspatienter med behov for psykologhjælp tilgodeses også.

Drømmen om at få et barn naturligt går desværre ikke i opfyldelse for alle, der ønsker det. Derfor har regeringen med finansloven for 2024 besluttet at afsætte 45 mio. kr. om året fra 2024 og frem til at styrke fertilitetsområdet i hele landet.

Med de penge kan regionerne fremover tilbyde op til seks forsøg med reagensglasbehandling af enlige og par til første barn. I dag tilbydes de maksimalt tre forsøg.

I Region Syddanmark udgør andelen af de 45 mio. kr. fra finansloven 9,5 mio. kroner årligt.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:

– Det er rigtig glædeligt, at vi fra 1. august 2024 kan tilbyde både enlige og par op til seks reagensglasforsøg til første barn. Mange oplever i dag, at der netop skal flere forsøg til end tre, før det lykkes at blive gravid. Derfor giver det kun god mening, at vi investerer i vores fælles fremtid ved at udvide antallet af forsøg. Jeg håber, at vi hermed vil kunne hjælpe med at opfylde endnu flere enlige og pars største ønske, nemlig at blive forældre og danne familie.

Fertilitetsbehandling styrkes på flere fronter
Regionen gennemfører lige nu ca. 700 reagensglasbehandlinger om året. På Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital, der er regionens klinik for reagensglasbehandling, forventer man, at tilbuddet om ekstra reagensglasforsøg til første barn vil betyde ca. 150 ekstra behandlinger om året.

Derudover vil Fertilitetsklinikken fra 1. januar 2025 med midlerne også kunne tilbyde flere at komme hurtigere i gang med behandling ved at tilbyde 100 ekstra fertilitetsbehandlingsforsøg om året.

Unge kræftpatienters fertilitet sikres
Region Syddanmark vil også fremover systematisk kunne tilbyde unge kræftpatienter fertilitetsbevarende behandling. Det betyder, at de vil kunne få udtaget og nedfrosset æg og sæd, inden de går i gang med kemobehandling.

Mette With Hagensen siger:

– Unge, der rammes af en kræftsygdom, mister allerede rigtig meget af deres ungdomsliv og for nogle deres mulighed for at leve deres liv som alle andre unge. Med finanslovsmidlerne kan vi sikre, at de ikke også mister muligheden for at stifte familie i fremtiden. Unge kræftpatienter i regionen er tidligere blevet tilbudt at få taget æg ud eller at få nedfrosset sæd, men det har ikke været en fast del af alles behandlingsforløb før nu.

Udover unge kræftpatienter vil en række udvalgte unge patienter med f.eks. sklerose og endometriose samt transkønnede kvinder også blive tilbudt systematisk fertilitetsbevarende behandling. Samlet set er der afsat midler til, at 65 patienter årligt fra 1. august 2024 kan få hjælp ud over de ca. 20, som allerede får hjælp i dag.

Hjælp til at håndtere det mentale
Alle enlige eller par i fertilitetsbehandling oplever en grad af angst, sorg, mistrivsel eller depression. Derfor vil regionen bruge en del af finanslovsmidlerne på at tage god hånd om enlige eller par, der har behov for det.

Pengene vil gå til at screene den enlige eller parret for mistrivsel i forbindelse med behandlingsforløbet. Hvis det vurderes, at de har brug for hjælp, kan de fra 1. oktober 2024 og frem tilbydes op til to samtaler med en psykolog.

Mette With Hagensen siger:

– Vi ved, at den mentale rejse, patienter i fertilitetsbehandling er på, ofte kan opleves som en følelsesmæssig rutsjebanetur. Det giver derfor rigtig god mening at tilbyde patienter, der mistrives, samtaler med en psykolog, hvis de ønsker det, så de kommer godt igennem deres behandlingsforløb.

Derudover vil Fertilitetsklinikken udvide telefontiderne, så patienterne har bedre mulighed for at tage kontakt til personalet, hvis de oplever bekymringer undervejs i forløbet.

Regeringen og Danske Regioner indgik 18. juni 2024 en aftale om offentligt tilbud om reagensglasbehandling til andet barn. Det forventes, at regionerne vil være klar til at tilbyde hjælp til andet barn fra 1. december 2024.

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu styrker fertilitetsområdet og udvider antallet af fertilitetsforsøg fra 3 til 6 for par og enlige, som ønsker sig en baby. Det giver dem mere ro, fordi de nu ved, at de har op til 6 forsøg og dermed større chance for, at det lykkes at blive gravide. Senere på året skal vi udvide tilbuddet til også at gælde barn nummer to. Det betyder meget for mig, at vi nu kan tilbyde dette til kommende forældre, fordi jeg ved, hvor stor en gave et barn er. Derfor var det også en af de ting, som jeg gik til valg på sidste gang, og som jeg har fulgt meget nøje. Så at det nu bliver til virkelighed, er bare rigtig glædeligt, siger Pernelle Jensen fra Venstre.

37-årig mand varetægtsfængslet for forsøg på hjemmerøveri

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 37-årig mand fra Horsens, der mandag den 24. juni blev anholdt for forsøg på hjemmerøveri på en adresse i Horsens, er nu varetægtsfængslet til den 19. juli.

Mandag den 24. juni kl. 10.57 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende hjemmerøveri i Horsens. Få minutter efter ankom flere patruljer til adressen, hvor husets beboere havde overmandet gerningsmanden og fastholdt ham frem til politiets ankomst.

Kl. 11.02 anholdt Sydøstjyllands Politi en 37-årig mand fra Horsens.

Den 37-årige blev kl. 10.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Den 37-årige mand er sigtet for forsøg på hjemmerøveri samt ulovlig våbenbesiddelse, og ved Retten i Horsens blev den sigtede varetægtsfængslet frem til den 19. juli 2024.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt af hensyn til efterforskningen.

Danmark videre efter drama mod Serbien

0

Danmark er klar til 1/8-dels finalerne efter et dramatisk 0-0 opgør mod Serbien i den sidste gruppekamp. Dette resultat sender Danmark videre til knockoutkampene, hvor de møder de velspillende naboer fra Tyskland lørdag aften i Dortmund. Trods en samlet gruppefase uden sejre, sikrer tre uafgjorte kampe Danmark en plads videre i turneringen.

I et eksempel på, hvordan uafgjorte kampe kan bane vejen til succes, kan Portugal fra 2016 nævnes. De præsterede det samme og endte som europamestre, selvom det er optimistisk at tro, at Danmark kan gentage denne præstation.

Sådan så det ud tirsdag aften på Rådhuspladsen i Fredericia. Foto: AVISEN

Efter en helstøbt indsats mod England i tidligere runder, sled Danmark specielt med de offensive ideer i dagens kamp. De danske spillere havde svært ved at nedbryde det serbiske forsvar. Selvom det ikke var kønt, hvad vi så på banen i dag, spillede danskerne med stor disciplin. De første 60 minutter dominerede Danmark spillet og havde så meget boldbesiddelse, at det burde have givet større chancer.

I de sidste 30 minutter var det serberne, der satsede alt, men det danske forsvar holdt stand, anført af en særdeles velspillende Jannik Vestergaard. Efter 5 minutters ekstra spilletid kunne de danske spillere løfte armene i jubel over det opnåede resultat.

https://www.philips.dk/c-m-so/tv

Samtidig spillede England og Slovenien også 0-0 i deres kamp, hvilket betyder, at Danmark slutter på andenpladsen i gruppen. Det sætter scenen for et spændende møde med de tyske værter i den kommende knockout-runde.

EM 2024. Foto: AVISEN

Danmark står overfor en udfordring mod Tyskland, men håbet og viljen om at gå videre i turneringen er intakt. Vi skal ikke hjem, vi skal videre.

Bro over E45 forsvandt bid for bid 

0

Se, hvordan det gik for sig, da Vejdirektoratet rev en 900 tons tung bro ned over E45 Østjyske Motorvej hen over en nat. Arbejdet var minutiøst planlagt og tiltrak flere nysgerrige borgere.

Lørdag den 22. juni klokken 17.00 blev politi og hjemmeværn sendt i aktion.

Jyllands trafikale hovedpulsåre, E45, blev spærret, og trafikken omdirigeret, så der var plads til maskiner og mandskab. På blot 16 timer fik de revet en 900 tons tung bro ned, som løb på tværs af E45.

Det var den gamle bro, der førte Bredalvej over E45 mellem Vejle og Hedensted, der måtte lade livet til fordel for udvidelsen af motorvejen.

Se en facinerende video fra bronedrivningen (Video: Kingo Karlsen, redigeret af Vejdirektoratet)

Arbejdet med nedrivningen var planlagt minutiøst, og lige inden klokken slog 09.00 søndag formiddag, kunne motorvejen igen byde trafikanterne velkommen.

”Vi havde virkelig travlt, og tiden blev udnyttet fuldt ud. Først blev motorvejen sikret mod skader ved at udlægge store jernplader under broen, hvorefter seks store nedbrydningsmaskiner kørte i stilling. I løbet af de først tre timer havde de klippet størstedelen af brodækket ned. 600 kubikmeter beton blev knust og kørt væk, inden motorvejen blev genåbnet lige før afleveringstidspunktet,” siger projektchef i Vejdirektoratet John Kjærsgaard.

Holdet bestod foruden Vejdirektoratet af Arkil A/S, Kingo Karlsen og Safe Road.

God trafikafvikling med hjælp fra Hjemmeværnet

Vejdirektoratet havde stort fokus på at få trafikken til at glide på omkørselsruten under spærringen af motorvejen og havde derfor allieret sig med Hjemmeværnet.

De hjalp med at dirigere trafikken blandt andet ved afkørsel <58> Hedensted og sørgede for, at der ikke var nogle trafikanter, der kørte ned på motorvejen.

“Da motorvejen var afspærret på hele strækningen mellem afkørsel <58> Hedensted og <59> Hornstrup, udnyttede vi desuden muligheden for at få foretaget omfattende asfaltreparationer på strækningen. Arbejdet foregik uden, at det påvirkede bronedrivningen, som selvfølgeligt var det primære fokus,” siger John Kjærsgaard.

Arbejdet med at nedrive broen blev fulgt tæt af mange nysgerrige borgere fra lokalområdet, som benyttede anledningen til en aftengåtur med plads til at følge nedrivningen og de store maskiner på tæt hold.

Arbejdet med at skabe mere plads til trafikanterne kan nu fortsætte, indtil næste bro over E45 skal rives ned i 2025. Her venter en endnu større bro – og dermed en endnu større opgave for Vejdirektoratet, som nu vil gå tilbage og evaluere på weekendens arbejde.

null
Maskinerne åd broen stykke for stykke, indtil den 900 tons betonbro var forsvundet. Foto: Kingo Karlsen

Et 3. spor på E45

Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Snart bliver det nemmere og hurtigere at komme frem.

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk