Det bliver den 21-årige Isabella Rønnow Ankerstjerne, der bliver Årets Lærling i Trekantområdet. Isabella Rønnow Andersen afsluttede sin uddannelse tidligere i år, og er nu blevet fastansat på Exodraft Energy.
Fra venstre er det adm. dir. Rene Mulvad, Exodraft Energy, Årets Lærling Isabella Rønnow Ankerstjerne, Exodraft Energy, værkfører Martin Odde, Exodraft Energy, og bestyrelsesleder i DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark. Den fornemme pris blev overrakt til den unge smed ved et arrangement på virksomheden Exodraft Energy i Vejle fredag. Det var bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen der overrakte prisen.
– Vi har fået mange indstillinger fra DI’s medlemsvirksomheder om, hvem der skal være Årets Lærling i Trekantområdet. Virksomhederne fortæller, at der er rigtig mange dygtige unge mennesker på vores virksomheder. Og heldigvis for det. For virksomhederne har virkelig brug for dygtige unge medarbejdere. Men der var én indstilling, som vi synes lige havde noget ekstra. Og derfor går prisen i år til Isabella fra Exodraft Energy, siger bestyrelsesleder Pia Jakobsgaard-Iversen fra DI Trekantområdet. Pia Jakobsgaard-Iversen er markedsdirektør i Rambøll Danmark
– I DI Trekantområdet vil vi gerne give et skulderklap til en lærling eller en elev, der har været særligt engageret, dygtig, fagligt interesseret eller har udmærket sig på en særlig social måde i løbet af praktikperioden. Vi har brug for unge, der kan vise andre unge, at det faktisk er ret fedt at tage en uddannelse på en virksomhed, fordi det giver så mange muligheder fremadrettet. Derfor er det også en stor fornøjelsen af kunne overrække prisen til Isabella, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Det er DI’s medlemsvirksomheder, der indstiller kandidater til prisen. Derefter vælger bestyrelsen for DI Trekantområdet, hvilken lærling eller elev, der skal modtage prisen.
– Vi har i DI Trekantområdet igennem mange år haft en tradition med, at udpege Årets Lærling blandt alle de elever og lærlinge, der er på DI-virksomheder i vores område. Det glæder vi os til hvert år. Det gør vi, fordi det altid er en festlig begivenhed med en masse glade mennesker, en stolt lærling, en stolt virksomhed, og ikke mindst stolte pårørende, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Exodraft Energy har i sin indstilling til DI Trekantområdet bl.a. beskrevet Isabella således:
– Isabella har gennem sin læretid udvist en imponerende interesse og flair for smede faget. Hun er meget dygtig til sit håndværk. Hun arbejder ihærdigt med de forskellige opgaver, som hun får tildelt. I virksomhedens team af smede lærlinge, bidrager hun også til læring og instruktion til de nyeste opstartede smede lærlinge. Hun har sidst, men ikke mindst, leveret et fantastisk resultat til sin svendeprøve.
Sune Nørgaard fra Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med den generelle indstilling til de borgere, der har behov for hjælp hos Fredericia Kommune. Han føler, at kommunens medarbejdere ofte har travlt med at bygge sager op mod borgerne frem for at hjælpe med at løse deres problemer. Det ser han som et stort problem for børnene og kommunens økonomi.
Sidste år valgte Dansk Folkeparti at gå ud af budgetforhandlingerne med de øvrige partier, da det stod klart, at der var et flertal for at spare på ældreområdet. En af besparelserne blev også bowlingcentret, hvilket Sune Nørgaard ser som et tegn på det menneskesyn, mange af kommunens politikere og embedsfolk har.
– Vi blev tudet ørerne fulde af den fortælling, at budgetterne skrider, fordi vi er nødt til at hjælpe børnene. Derfor må man så eksempelvis sløjfe en aktivitet som bowlingcentret, selvom det for mange var et stort fællesskab. Jeg tvivler bare på, at pengene skulle gå til at hjælpe nogle børn. For i årevis har der været en kultur i Familieafdelingen, der handler om at narre forældrene til at deltage i forløb, der reelt handler om, at der skal bygges sager op mod dem frem for at hjælpe børnene, siger Nørgaard.
Han har selv haft et barn med udfordringer og har derfor løbende været i kontakt med andre forældre, der beder om hjælp. Hans indtryk er dystert. Mange medarbejdere taler ifølge hans opfattelse nedladende til borgerne, samtidig med at de aldrig kan sige noget pænt om forældrene. Specielt når det kommer til udsatte borgere, mener han, at der er en hård diskurs over for de mennesker, der burde få hjælp:
– En af de første artikler, som blev skrevet om mig, var i forbindelse med, at jeg blev “Ugens Kurt”. Overskriften dengang var “Jeg ønsker at være de udsattes talerør,” og det gælder sådan set stadigvæk. At være i en udsat position handler ikke kun om manden på bænken, at være psykisk sårbar eller om at være misbruger. Udsathed kommer også i mange andre skikkelser. Fællesnævneren for udsathed omfatter mennesker med sociale problemer eller som er i risiko for at få det, hvilket skaber et behov for hjælp efter serviceloven. Men hvad sker der, når de, som er ansat til at forvalte serviceloven, er bannerførere for et forkvaklet og individualistisk system og menneskesyn? Så svigter man dem, som har behov for støtte.
Sune Nørgaard mener, loftet er for lavt hos chefer og medarbejdere. Men samtidig peger han også på, at de forløb, de beskriver som en stor indsats, slet ikke er forløb med hjælp, men primært handler om at få skrevet ned, hvad der er galt med forældrene. Senere indgår de beskrivelser i et stort antal tvangsanbringelser, og der er ingen kontrol af oplysningerne, der er fremkommet:
– Jeg har tidligere udtrykt betydelig kritik af forvaltningen og familieafdelingen i Fredericia Kommune. Min kritik dengang tog udgangspunkt i flere centrale problemstillinger: Manglende gennemsigtighed og åbenhed, ineffektiv sagsbehandling, uprofessionel håndtering af familier, mangel på kompetencer, brud på tavshedspligten og inhabilitet. Min kritik dengang er for så vidt stadig gældende. Jeg mener, at forvaltningen er dysfunktionel, og de beskrevne problemer stadig ikke er blevet adresseret. Som fagperson med erfaringer netop på anbringelsesområdet må jeg konstatere, at der er meget langt mellem de lykkelige anbringelser og nødvendig støtte. Jeg ser derimod traumatiserede børn og unge, ofte med en diagnose eller et misbrug, uden håb og uden tillid tilbage til systemet.
Med udgangspunkt i hans egne erfaringer som far til en datter med udfordringer, mener han, der er tale om en form for kriminalisering af forældrene, samtidig med at børnenes eget perspektiv ender med at være en sekundær ting. Han peger her på, at stikprøver tidligere har vist, at Fredericia Kommune ikke følger op på sagerne efter en anbringelse, hvilket han tolker som et tegn på, at de kun arbejder for at få børnene væk, og så er det ellers lige meget, om de nogensinde kan komme tilbage igen:
– Når man i 3 ud af 4 sager ikke har haft den lovpligtige opfølgning på barnet, så vidner det om, hvor man lægger sine ressourcer som forvaltning. Det handler om at få børnene fjernet. Det er hårde odds for de forældre og børn, der er kommet i søgelyset, ofte fordi de selv beder om hjælp. Jeg har selv haft en sag i familieafdelingen, hvor jeg henvendte mig med bekymring. Her blev jeg mødt med mistillid, mistænkeliggørelse, skiftende sagsbehandlere og overskredne tidsfrister.
Nørgaard mener samtidig, at medarbejderne kan være for selvretfærdige, samt at de ikke altid overholder deres tavshedspligt. Det er et emne, han tidligere har været fremme med, og som han mener fortsat eksisterer i Fredericia Kommune.
– Løgnehistorier fabrikeret af Familieafdelingens tidligere koncernchef og et siddende byrådsmedlem, der refererede om mig fra et lukket møde i BSU i en åben tråd på Facebook, er noget af det, jeg har oplevet, siger Nørgaard.
Flere forældre oplever, at de bliver bedt om at blive videofilmet. Der er ifølge Nørgaards egne oplysninger tale om metoder, som han finder grænseoverskridende, nedværdigende og uanvendelige rent fagligt:
– Jeg har siddet i familiehuset på Vejlevej og håndfodret mit barn med vingummier, redt hendes hår og leget jorden er giftig – alt sammen pakket ind i en forældreevnetest for at få den rette støtte til mit barn. Min sag var åben i næsten 7 år, og hjælpen udeblev. Min sag er langt fra enestående. Det piner mig, at de pakker de her metoder ind i noget, de kalder for hjælp, når det reelt handler om, at de vil hænge dig ud. Ingen forældre kan tåle en så grov mistænkeliggørelse, hvor man aldrig kigger på forældrenes ressourcer, men udelukkende leder efter deres svagheder. De mennesker, der står bag dette menneskesyn, er for mig tåber. Alle børn har brug for deres biologiske bånd. Alt hvad de gør, er at skabe nye sociale sager for de børn, når de er voksne. Det viser alle statistikker med tydelighed, for tidligere anbragte børn klarer sig ikke godt senere hen i livet. Anbringelsesområdet er blevet en milliardindustri i Danmark, og jeg mener, modsat statsministeren og hendes lakajer i Fredericia, ikke, at anbringelser er den rette vej at gå. Det er derimod familieinddragelse og tidlige indsatser i familien, i daginstitutionen og i skolen, så man støtter op om børns mulighed for at få en ordentlig opvækst og bevare nærheden til deres forældre.
Sune Nørgaard vil gerne have, at Fredericia Kommune arbejder på en holdningsændring, hvor man sætter familiernes ressourcer i centrum. Han tror, at man kan spare millioner af kroner på anbringelserne, hvis man investerer i familierne, bedre sundhedstilbud og hurtigere udredning af børn, lokale institutioner til kortvarige ophold, familiestøtte med en åben politik og en sund holdning til både udsatte og folk i risikozonen, hvor de ikke skal frygte den kommunale ånd.
– Danmark underskrev i 1991 FN’s Børnekonvention, som betyder, at vi har forpligtet os til at efterleve konventionen og ikke forhindre børn i at have kontakt med deres forældre. Men alligevel ser vi forældre kæmpe imod systemet for at få lov til at få samvær med deres børn. Det er jo fordi forvaltningen stort set altid mener, forældrene er værdiløse mennesker. Men det fører de jo over på børnene. Hvorfor? Og hvorfor skal vi skatteborgere finde os i, at I går rundt og siger, at I hjælper vores børn på den måde? I løser ingen sociale problemer, men tværtimod skaber I dem, slutter Sune Nørgaard.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fundet anledning til at indskærpe konkurrencereglerne over for 38 kommunale spillesteder, herunder Tøjhuset i Fredericia. Styrelsen afslutter dermed den medieomtalte sag efter at have foretaget kontrolundersøgelser og gennemført omfattende undersøgelser.
Tine Rønde. Foto: PR
“Vi har naturligvis læst, hvad der blev skrevet i pressen, og har siden indhentet omfattende materiale. Det er vores umiddelbare opfattelse, at spillestedernes adfærd i mange tilfælde har været problematisk, og vi har besluttet at indskærpe over for spillestederne, at konkurrencereglerne skal overholdes,” siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Tine Rønde.
For nu vil styrelsen ikke forfølge sagen yderligere. Dette afspejler en samlet prioritering, herunder en afvejning af de ressourcer, en sådan sag vil kræve, samt de forventede effekter i markedet. Styrelsen vil dog fortsat følge markedet nøje og kan genåbne sagen, hvis der fremkommer nye oplysninger.
“Spillestederne er selvstændige virksomheder. De må godt indgå aftaler med en offentlig myndighed, som forpligter dem til at samarbejde med andre spillesteder. Men deltager konkurrenter i indkøbssamarbejder eller ERFA-grupper, skal de altid være opmærksomme på ikke at udveksle konkurrencefølsomme oplysninger eller koordinere adfærd som for eksempel købs- og salgspriser,” understreger Tine Rønde.
Efter kontrolundersøgelser og indhentning af oplysninger hos flere af spillestederne, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konstateret, at materialet tyder på, at spillestederne kan have koordineret købs- og salgspriser samt øvrige aftalevilkår og opdelt markeder mellem sig. Det giver også indtryk af, at de har delt konkurrencefølsomme oplysninger om konkurrenceparametre med hinanden, blandt andet i regi af ERFA-grupper eller indkøbssamarbejder.
På denne baggrund har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen valgt at indskærpe konkurrencereglerne over for spillestederne. Indskærpelsen indeholder vejledning om konkurrencereglerne og understreger, at virksomhederne skal sikre, at de handler i overensstemmelse hermed.
Med denne indskærpelse har styrelsen også besluttet, at sagen ikke forfølges yderligere. Der er således ikke truffet en afgørelse om lovligheden af spillestedernes adfærd. Styrelsen vurderer, at det vil kræve betydelige ekstra ressourcer at belyse sagen tilstrækkeligt, og at konkurrencen på markedet kan styrkes ved alene at give en vejledende indskærpelse. Beslutningen om at lukke sagen afskærer dog ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra at genoptage sagen på et senere tidspunkt, hvis nye oplysninger skulle komme frem.
En sammenligning mellem NordicBet Ligaklubbernes regnskaber med personaleomkostninger viser, at FC Fredericia og Kolding IF, der endte i subtoppen i rækken, har præsteret bedre end deres budget.
I den aktuelle sæson af NordicBet Ligaen har både FC Fredericia og Kolding IF vist sig som bemærkelsesværdige eksempler på, hvordan klubber med begrænsede personaleomkostninger kan præstere over forventning. Når man ser på klubbernes personaleomkostninger, der dækker over lønudgifter til trænere, direktionen og spillertruppen, fremstår deres sportslige resultater endnu mere imponerende.
FC Fredericia har personaleomkostninger på 11,2 millioner kroner, hvilket placerer dem i den nederste halvdel blandt rækkens klubber med hensyn til økonomi. Trods dette har klubben formået at konkurrere på lige fod med, og i flere tilfælde overgå, klubber med langt større personaleomkostninger. FC Fredericia afsluttede sæsonen på en fjerdepladsen, og kom helt frem til semifinalen i pokalturneringen. Dette vidner om en effektiv brug af ressourcerne, en stærk sportslig ledelse og en dedikeret spillertrup, som formår at levere præstationer, der ikke står mål med deres økonomiske rammer.
Kolding IF står i en lignende situation med personaleomkostninger på 12,5 millioner kroner. Ligesom FC Fredericia opererer Kolding IF med væsentligt færre midler end mange af deres konkurrenter i ligaen. Alligevel har de formået at opnå resultater, der ofte overstiger forventningerne til en klub med deres økonomiske kapacitet. Kolding IF afsluttede sæsonen på en bemærkelsesværdig tredjeplads som nyoprykker til NordicBet Ligaen.
Man kan ikke tage HB Køges personaleomkostninger helt med i sammenligningen, idet de dækker over både deres dame- og herrehold. Dette betyder, at deres samlede personaleomkostninger på 26,8 millioner kroner ikke kun afspejler ressourcerne brugt på herreholdet i NordicBet Ligaen, men også inkluderer omkostningerne til dameholdet, som spiller kvindeligaen. Derfor giver dette et skævt billede, når man sammenligner med andre klubber, der kun rapporterer personaleomkostninger for deres herrehold.
AC Horsens levede ikke op til forventningerne. Foto: AVISEN
Nogen overpræsterede – andre underpræsterede
Til gengæld kan man konstatere, at AC Horsens præsterede langt under det forventede. På trods af deres betydelige personaleomkostninger på 35,8 millioner kroner, endte de sæsonen på en skuffende ottendeplads og måtte deltage i nedrykningsspillet efter et svagt grundspil. Ligeledes præsterede FC Helsingør også under niveau, da de, med personaleomkostninger på 12,7 millioner kroner, endte med at rykke ned. Dette viser, at store personaleomkostninger ikke nødvendigvis garanterer sportslig succes.
Trods små personaleomkostninger lykkedes det både Hillerød og B.93 at sikre sig overlevelse i NordicBet Ligaen. Især Hillerød præsterede imponerende ved at overleve i landets næstbedste fodboldrække for anden sæson i træk, på trods af deres begrænsede økonomiske ressourcer. Med personaleomkostninger på blot 5,2 millioner kroner, kunne man forvente, at de ville være nedrykningskandidater, men deres evne til at klare sig igennem endnu en sæson viser en bemærkelsesværdig effektivitet og kampånd.
I toppen af tabellen afspejlede personaleomkostningerne sig tydeligt. Både AaB og Sønderjyske var suveræne og endte med sikkert at sikre sig oprykning til 3F Superligaen. Med personaleomkostninger på henholdsvis 66,9 millioner kroner og 53 millioner kroner, var disse to klubber de klart bedst finansierede i ligaen. Deres økonomiske styrke blev omsat til sportslig succes, hvilket viser, hvordan større ressourcer kan være en afgørende faktor for at opnå topplaceringer og sikre oprykning.
Sådan ser personaleomkostningerne ud
I nedenstående søjlediagram kan man sort på hvidt se personaleomkostningerne i NordicBet Ligaklubberne. Bemærk, at tallene er taget fra seneste regnskabsår, og derfor ikke inkluderer den første del af 2024. Dertil kommer det, at HB Køges udgifter er en kombination af både herre- og kvindeholdets.
Hvad med de nye hold i næste sæsons NordicBet Liga?
Til næste sæson rykker Esbjerg og FC Roskilde op i NordicBet Ligaen. Esbjergs personaleomkostninger i seneste regnskabsår lød på 33,6 millioner kroner, mens FC Roskildes lød på 6,2 millioner kroner. Det er budgetmæssigt over både Hillerød og B.93, hvorfor FC Roskilde ud fra deres økonomiske formåen har et grundlag for at overleve.
Esbjerg på den anden side kan forventes at spille med i toppen af tabellen. De har haft en suveræn sæson i 2. division, men spørgsmålet er, om de kræver en tilvænning til NordicBet Ligaen efter at have været i 2. division i to sæsoner, og ligeledes kan de risikere, at nogle af deres profiler skifter. Det kan ikke udelukkes, at deres topscorer, Elias Sørensen, er en eftertragtet spiller, og blandt andet har Sønderjyskes Superliga-oprykkere været meldt interesseret i ham.
Der tegner sig med oprykkerne Esbjerg og FC Roskilde et billede af, at NordicBet Ligaens bredde bliver bedre til næste sæson, mens toppen bliver en anelse dårligere med oprykningen af både AaB og Sønderjyske. OB kommer med et stort budget, men det er svært at udlede, hvor meget der bruges på fodbolddelen, idet det er selskabet Odense Sport & Event A/S, der står for driften. Det selskab har personaleomkostninger på 161 millioner kroner, men det tal er ikke retvisende for, hvad der bruges på at drive fodboldholdet. Hvidovre kommer med fra et regnskabsår med personaleomkostninger på 15,8 millioner kroner, og holder de omkostningerne på det niveau, vil det række til en subtopplacering i NordicBet Ligaen, målt ud fra omkostningerne.
På en dag, hvor tordenskyer truede udenfor, fyldtes gymnastiksalen på Fredericia Gymnasium med lys og magi, da årets afgangselever modtog deres eksamensbeviser. Det var en dag præget af følelsesmæssige taler, smukke sange og fælles oplevelser, som vil blive husket af både studenter, pårørende og ansatte.
Ceremonien begyndte med fællessangen “Danmark, nu blunder den lyse nat”, som skabte en stemningsfuld og højtidelig atmosfære. Efter denne smukke indledning, læste Sofie Toft Petersen sit elevdigt op, hvor hun poetisk beskrev følelsen af frihed, der følger med studentereksamen. “Jeg tror følelsen af frihed er at løbe gennem en kornmark, efter at man er blevet student. Mærke kornet stikke på benene, huen varme sit hoved. I hånden har man sine bedste kammerater, mens man løber afsted mod solnedgangen,” lød det smukt fra Sofie Toft Petersens digt, som blev fremført med stor indlevelse.
Sofie Toft Petersen læser sit flotte digt op. Foto: AVISEN
Derefter var det rektor Jørgen Lassens tur til at tale. Han indledte med at sammenligne de unge studenter med fugle, klar til at flyve ud i verden på deres vinger af viden og visdom. “Kære afgangselever/studenter, kære forældre, pårørende, kære jubilarer og kære ansatte! Det var så det, to eller tre år er gået, og I er nu klar til at flyve ud i verden på jeres vinger af viden og visdom, og vi skal her fra skolens side, som en sidste handling, uddele jer beviset på, at eksamen er i hus, og certifikatet til at drage videre er på plads,” begyndte Lassen.
Han understregede, at dimission betyder at sende væk på latin – en markering af overgangen fra lærerstedet til en ny fase i livet. “Der er mange andre måder at beskrive en overgang, et farvel, en dimission, som betyder at sende væk på latin, at sende væk fra lærerstedet.”
Rektor Jørgen Larssen. Foto: AVISEN
Rektorens tale var fyldt med referencer til skolens historie og fællesskab. Han fremhævede Sofie Toft Petersens digt og mindede de nybagte studenter om, at selvom de nu forlader Fredericia Gymnasium, vil de altid være en del af det stærke fællesskab, som skolen repræsenterer. “Det bliver så godt for jer studenter at komme videre – men jeg tror også, at I kommer til at savne Fredericia Gymnasium, og jeg håber, at I forhåbentlig vender tilbage indimellem. Hvis I lægger mærke til det, har vi en del hjemvendte – jubilarer – til stede. Jubilarer med 40 års jubilæum, 50 års jubilæum og endda med 60 års jubilæum. Faktisk har vi haft mere end 70 jubilarer på skolen i dag.”
Han nævnte, hvordan de tidligere studenter, som nu fejrer deres jubilæum, holder fast i fællesskabet og skolen. “Ikke bare er det rørende og livgivende at mærke, at jubilarerne holder fast i Fredericia Gymnasium, men også at I tidligere studenter holder fast i hinanden. Fællesskabet omkring Fredericia Gymnasium er stærkt, fællesskabet om at være student fra Fredericia Gymnasium er for altid, og det er I jubilarer gode eksempler på, for de unge mennesker i dag.”
Rektoren diskuterede også generationsforskelle og opfordrede til at se bort fra dem. “Der har altid været en generationskamp og en italesættelse af, at generationer har svært ved at forstå hinanden. Der er dog ikke videnskabelig evidens for en påstand om, at forskellene inden for en generation er mindre end forskellene mellem generationer,” sagde Lassen og refererede til den amerikanske historiker Louis Menand. Han opfordrede til at stoppe med at tale om generationsforskelle, da der simpelthen ikke er empirisk belæg for dem. “Ifølge Louis Menand er opkomsten af de allestedsnærværende generationsbetegnelser som generation Z og generation X osv. tæt knyttet til et forbrugersamfunds behov for at forstå en ny generations ungdom som ganske unik, med helt særlige præferencer for at kunne markedsføre specifikke nye produkter til den – og til alle andre, der også gerne vil signalere ungdom.”
Lassen nævnte også en samtale, han havde haft med en tidligere student, Helge Rørtoft-Madsen, som blev student fra Fredericia Gymnasium i 1964. Rørtoft-Madsen havde delt et billede af sin klasse og rektor Erik Lunds tale fra dengang. “Erik Lund skriver: ‘Det er i år tyvende gang, at jeg på embeds vegne skal tale til skolens afgangshold og dermed opleve den ejendommelige og rige blanding af glæde og vemod, som er karakteristisk for dimissionsdagens stemning: glæden over, at målet endnu en gang er nået og ferien atter vinker forude og også for at mærke og deltage i den store følelse af befrielse og glæde, der fylder jer – og vemoden over at skulle sige farvel til et kuld unge mennesker, hvis forhold længe har været i ens tanker, særligt her i eksamenstiden.'”
Lassen reflekterede over de tidløse følelser af glæde og vemod, der følger med dimissionen. “Det er et lidt andet sprog, og man aner et lidt andet menneskesyn i hans tale, men grundlæggende ens er, at Erik Lund giver udtryk for, at han mærker forventningens glæde hos studenterne ved tanken om friheden lige om hjørnet, og man mærker også en sorg i hans tale over, at skulle sige farvel – to forhold der overhovedet ikke har ændret sig.”
Rektoren understregede vigtigheden af at bevare sammenhængen mellem generationerne og opfordrede de unge til at lære af de ældre. “Der er ikke nogen grund til at fremmedgøre generationerne overfor hinanden, vi kan lære af hinanden, og det er synd og skam, hvis vi ikke gør det. Når dimissionen er overstået, vil jeg opfordre jer unge til at hilse på jeres ældre medstudenter, og måske spørge dem om, hvilken betydning studenterhuen har haft for dem.”
Lassen adresserede også den aktuelle debat om erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Han påpegede, at selvom der er behov for flere med praktiske uddannelser, er der også et stort behov for de kommende læger, ingeniører, pædagoger og sygeplejersker, som de nybagte studenter repræsenterer. “De senere år har diskursen været at tale erhvervsuddannelser op og gymnasiale uddannelser ned. Min intention med min tale i dag er ikke at sige noget nedgørende om erhvervsuddannelser, for vi kan alle se, at vi kommer til at mangle elektrikere, VVS’ere og andre med en praktisk uddannelse – men vi kommer i lige så høj grad til at mangle sådan nogle som jer, kommende læger, ingeniører, pædagoger, sygeplejersker osv.”
Han advarede mod at hæve adgangskravene til gymnasiet, da det ville udelukke mange dygtige elever. “Tanken er at hæve adgangskravet til gymnasiet og på den måde tvinge flere unge til at tage en HPX eller en erhvervsuddannelse. Hvis karakterkravet bliver 6 ville ca. 23% af jer ikke være her i dag, og hvis karakterkravet bliver 7 vil 35% af jer ikke være her i dag – og faktisk ville en tredjedel af drengene ikke være her, hvis karakterkravet bliver 6. Og det er ærgerligt, fordi vores studenter, jer, I klarer jer flot, I får uddannelse, I får jobs og I får familie og karrierer. Og I udfylder vigtige funktioner i vores velfærdssamfund, som vi ikke kan undvære heller.”
Lassen citerede Politiken for at understrege vigtigheden af almen dannelse. “Og så er det, … værd at huske på, at der er forskningsmæssig evidens for, at den elev, der har gået i gymnasiet, under alle omstændigheder klarer sig bedre, end hvis vedkommende ikke havde gjort det. Almen dannelse til alle er guld værd.”
Han sluttede med at fremhæve vigtigheden af viden og faglighed for samfundet. “Vi har brug for viden, viden konstituerer vores dannelse og vores demokrati. Man kan se ude omkring i verden, hvordan nogle regimer holder deres befolkning i skak, blandt andet ved at nægte f.eks. piger uddannelser og holder på den måde befolkningen i uvidenhed og uden mulighed for selv at have indflydelse på eget og andres liv.”
Foto: AVISEN
Rektoren sluttede sin tale med et citat fra en afgangselev, der havde fundet en ny passion i et uventet fag. “En student her i salen sagde forleden, da vi interviewede afgangselever om, hvordan det har været at gå på Fredericia Gymnasium: ‘Jeg kunne ikke forestille mig, at old var noget for mig, men det blev jo mit allerbedste fag, og nu ser jeg old i alt!'”
Lassen understregede, at videnssamfundet er vigtigt, og at vi skal værne om det. “Vi kender alle myten om, at en humlebi ikke kan flyve, men den er ligeglad, den flyver alligevel. Men det er faktisk ikke sandt, at en humlebi ikke skal kunne flyve, det ER bare en myte. Lasse Foghsgaard skriver i Politiken den 5. juni 2024, at tre danske fysikere fra Roskilde Universitet har opdaget en ny konstant i dyrenes verden. De har regnet ud, at alle svømmende og flyvende dyr lever op til en simpel fysisk ligning. Forskerne er kommet frem til den konklusion ved først at udlede et teoretisk udtryk for vingefrekvensen hos flyvende dyr.”
Med denne pointe understregede Lassen, at vi har brug for både humanistisk og naturvidenskabelig viden for at forstå verden omkring os. “Kan I se min pointe, vi har brug for viden og faglighed. Danmark er et videnssamfund, og det må ikke blive udhulet. I den sammenhæng vil jeg sige tak til jeres lærere, for at bibringe jer al den viden I sidder med nu – uden deres lyst til at fordybe sig i deres fag, havde vi ikke et gymnasium i dag.”
Han afsluttede med at takke skolens personale, ledelse og bestyrelse for deres indsats og fejrede Anders Axø, der havde 50-års jubilæum som student fra skolen. “Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til skolens bestyrelsesformand, Anders Axø – han har nemlig også jubilæum i dag – 50 år – og er en af de hjemvendte.”
Foto: AVISEN
Efter rektorens tale spillede eleverne Håkon Tranberg, Rebekka Kjærgaard Jensen, Karl-Tristan Faaborg og August Hofman Bøegh Lars Hugs “Backwards” med stor elegance, hvilket skabte en uforglemmelig atmosfære i salen.
Vicerektor Peter Knudsen uddelte herefter legater til særligt fremtrædende elever, hvilket blev efterfulgt af fællessangen “Lyse Nætter” af Alberte, som endnu engang fyldte salen med fællesskab og glæde.
Vicerektor Peter Knudsen uddeler legater. Foto: AVISEN
Efter sangen holdt Laura Stensgaard Brøgger fra 3e sin dimittendtale, hvor hun reflekterede over gymnasietiden som en periode med både hårdt arbejde og personlig udvikling. Hun understregede vigtigheden af at blive en god karakter – ikke kun at få gode karakterer. “Det vigtigste var ikke at få gode karakterer, men at blive en god karakter. Om alt eller intet, og det der venter,” sagde Laura med stor indlevelse.
Musikeleverne Luna Lærke Jul Jørgensen, Niels Christian Aarestrup, August Hofman Bøegh, Marie Bonde Bakkesen og Christian Wolff Lundholt og Jonas Sebastian Lærke fremførte derefter “High Road” af Sir Woman, hvilket endnu engang viste skolens talentfulde elever.
Dernæst blev eksamensbeviserne uddelt, hvor der blev givet hånd til rektor, og der blev klappet i salen op mod scenen, hvor eleverne stod klassevis. Personalet afsluttede ceremonien med et kulturelt indslag, inden der var forfriskninger i gymnasiets kantine.
Dagen sluttede med, at studenter, pårørende og ansatte kunne fejre den store dag sammen i kantinen. Med dimissionen blev endnu et kapitel afsluttet, og en ny generation af studenter sendt ud i verden med videnens og visdommens vinger. Tillykke til årgang 2024 – god vind fremover!
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Rektor Jørgen Larssen. Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Foto: AVISEN
Vicerektor Peter Knudsen uddeler legater. Foto: AVISEN
Vi har god grund til at være stolte af vores gymnasier i Fredericia. År efter år uddanner byens gymnasier fantastiske unge, samtidig med, at vi holder fast i stolte traditioner og en god moral. Det er prisværdigt og noget, man alt for sjældent takker for.
Det er en tid, hvor gymnasieuddannelserne i Danmark har været under et voldsomt politisk pres. Årsagen skyldes en ualmindelig ubegavet indstilling til værdien af gymnasierne og den dannelse, almene viden og de store værdier, der formidles her. Ideen om, at samfundet skal presse unge ud i ungdomsuddannelser ud fra nogle fiktive forventninger om behov for dit og dat, er grundlæggende tåbelig. Det samme er ideen om at indføre nye karakterkrav til gymnasierne. Vi ved jo allerede, at unge er kommet ind med lavere gennemsnit og senere har fået gode jobs og videregående uddannelser. Vi ved, at der er nok, der vælger en erhvervsuddannelse, men de falder fra. Hvad med at se på, hvorfor, hvordan og hvorledes, og hvad med at huske: Der er også brug for læger, ingeniører, skolelærere, pædagoger, sygeplejersker og mange flere ekstremt vigtige erhverv, der binder vores samfund sammen.
Kort sagt er de danske gymnasier en kæmpe succes, ikke mindst Fredericia Gymnasium. Skolen fremstår ren, pæn og vedligeholdt. Personalet og underviserne formår at sprede sammenhold, indlæring og viden, der kommer hele Fredericia og Danmark til gavn. Det er et af de steder i Fredericia, hvor man har svært ved at finde kritiske holdepunkter, fordi stedet er blevet en institution blandt byens borgere.
Derfor er det også skamfuldt, når man på rådhuset ikke vil flage for de studerende, fordi “det ikke er en officiel flagdag”. Men man kan godt køre bunker af jern og øl gennem byen, når der skal spilles på de lokale spillesteder. Værdisætningen på rådhusgangen er helt forfejlet. Vi skal naturligvis fejre vores unge gymnasieelever fra byens ungdomsuddannelser og sende dem ud med en kanonsalut. Det andet er for nærigt, for dumt og for provokerende for os borgere, hvoraf mange selv har gået på Fredericia Gymnasium, IBC, HTX m.v. Når man ser energien på IBC, der konstant er i fornyelse og også nu er ved at lave nye faciliteter, så må man være taknemmelig for initiativ og virkelyst. Når man møder rektor Lars Hansen hos HTX og hans unge elever, så er man ikke i tvivl om, at der dannes mennesker, der kommer til at gøre en forskel for Danmark og Verden.
Nu fyldes gaderne med de unge, der fejrer. Og hvilken stolthed er der ikke at se hos forældrene, der måske kigger 20-30 år tilbage og ser deres eget spejlbillede komme kørende på lastbilen. Det er, som rektor Jørgen Lassen og rektor Jakob Lund sagde i deres taler, en tid med vemod, stolthed og glæde.
Vi lover her på AVISEN, at vi næste år selv medbringer flag, når I skal danse om vores stolte landsoldat, hvis kommunens nærige embedsfolk ikke selv vil flage. Vi skal nemlig hylde de fyrtårne, der skaber værdi og binder generationerne sammen. Vi ønsker hele årgang 2024 et stort tillykke med deres huer og sender en stor tak til byens stolte ungdomsuddannelser og deres personale, med lige så stor en tak for den fremragende indsats for vores unge.
Galleri 15B har fornøjelsen at invitere til udstillingen “Nordic Sense – the love of colours” med billedkunstner og keramiker Thim Rohde. Udstillingen præsenterer en fin samling af stentøjsvaser samt indrammet abstrakt kunst på papir, der viser Rohdes unikke evne til at forene form, farve og materiale i en harmonisk helhed.
Med en baggrund som bygningsarkitekt bringer Thim Rohde en unik vinkel til sin kunst. Hans værker bærer præg af elementer fra den frie skitsering, der tidligere har været en integreret del af hans arbejde som arkitekt. Denne intuitive og grafiske tilgang til form og komposition træder klart frem i hans kunstneriske værker, og Rohde formår at fastholde dette særlige udtryk, hvilket giver hans keramiske arbejde en karakteristisk signatur, der skiller sig ud.
Thim Rohdes kunst er ikke realisme – hans billeder opstår, når farver bliver lagt i tynde lag på lærred eller papir. Ligesom en fotograf i et mørkekammer ser sit motiv dukke op i fremkalderbadet, oplever Rohde ofte noget uventet, når farverne tørrer op, og et motiv dukker op, klar til at blive “streget op”. Hans værker udspringer fra en erindringsbank fyldt med minder fra landskaber og sansninger fra den virkelige verden, hvilket skaber en genkendelighed for beskueren uden at være en direkte transformering af virkeligheden.
Det er særligt hans evne til at kombinere farver og materialer, der gør Thim Rohdes stentøjskunst bemærkelsesværdig. Han blander glasurer i en palet af smukke farver, der ikke blot tjener som en beskyttende overflade for hans keramiske kreationer, men også som en kilde til abstrakt kunstnerisk udtryk. Resultatet er en symbiose mellem form og farve, der giver hans kunstværker en levende og næsten drømmeagtig kvalitet.
Thim Rohdes keramikværker er således ikke blot funktionelle genstande, men også udtryk for hans unikke kreative vision. Gennem hans stentøjskunst formår han at fange øjet og berige sindet med et strejf af æstetik og dybde. Hans tilstedeværelse på Galleri 15B’s udstilling vil helt sikkert tiltrække kunstelskere og keramikentusiaster, der søger en oplevelse af skønhed og kreativitet.
Thim Rohde er en kunstner, der forener keramik og billedkunst i en harmonisk symfoni af form, farve og udtryk. Hans stentøjskunst er ikke blot et produkt af hans baggrund som bygningsarkitekt, men også et udtryk for hans passion for skabelsen af kunst, der vækker følelser og tanker i dem, der betragter det. Hans billeder er non-figurative og bygges op af mange transparente lag, der til slut streges op, så der opstår en vis dybde. Han arbejder med mange materialer, såkaldt “Mixed Media”; akryl, tusch, kridt, blæk, papir og lim på lærred, papir og plader.
Thim Rohde er repræsenteret hos Galleri Lyrum i Aarhus, Galleri ArtCompaz i København, Galleri P i Silkeborg samt løbende udstillinger hos kunstforeninger.
Sommeren er over os, og dermed følger også en øget trængsel på de danske veje, når danskerne drager ud i sommerlandet og sætter kurs mod udenlandske himmelstrøg eller de mange herligheder rundt om i Danmark.
Lørdag plejer at byde på de travleste dage i sommertrafikken. Grafik: Vejdirektoratet
Når klokken ringer ud på landets skoler fredag eftermiddag, så markerer det ikke kun begyndelsen på skolernes sommerferie, men også på en lang periode med øget trafik på de danske veje.
Mange har formentlig allerede pakket bilen med strandtæpper og badetøj og sat kryds i kalenderen ud for netop den dag, hvor de har planlagt at køre i sommerhus, til stranden eller sydpå ned igennem Europa i løbet af de kommende uger.
I skolernes sommerferie, der løber fra fredag 28. juni og frem til søndag 11. august, vil man periodevist og særligt i weekenderne kunne opleve øget trafik på de danske veje. Men der er også perioder, hvor der er mindre trafik end normalt. Det er tilfældet i hverdagene, hvor man typisk vil opleve, at der er færre biler og dermed bedre plads – særligt i myldretiderne.
Strækninger med størst risiko for kø
Ferietrafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland samt til og fra Tyskland. De mest berørte strækninger vil være E20 Vestmotorvejen og den vestlige del af Fynske Motorvej, E45 Sønderjyske Motorvej rundt om Kolding og området ved den dansk-tyske grænse.
Ligeledes kan der være tæt trafik til og fra færgehavnene mod Tyskland ved Rødby og Gedser samt E45 Østjyske Motorvej mellem Aarhus Nord og Skærup.
Trafik i sommerhusområder på skiftedage
Da sommeren også har for vane at give en større mængde trafik mod sommerhusområderne, vil der ligeledes være en øget risiko for tæt trafik og forsinkelser på vejene mod de største sommerhusområder. Særligt på weekendens skiftedage. De største trafikale udfordringer forventes at indtræffe på rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 11 langs den jyske vestkyst, rute 55 ved Løkken og Blokhus og rute 40 til og fra Skagen.
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører udenfor de mest trafikerede tidsrum og desuden holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk
Store vejarbejder på E45 Østjyske Motorvej og E47 Motorring 3
Vejdirektoratet udvider E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Det betyder periodevise vejarbejder på strækningen i begge retninger med risiko for forlænget rejsetid. Trafikanter skal være særligt opmærksomme på E45 Aarhus Vest frem til 12. august. Her skal trafikanter, der skal benytte motorvejskryds Aarhus Vest, ud på en mindre omkørsel, da Vejdirektoratet har spærret for tre motorvejsramper i forbindelse med udvidelsen af motorvejen.
I starten af august begynder et nyt vejarbejde på Motorring 3 vest om København, hvor der skal lægges ny asfalt i sydgående retning. Vejarbejdet betyder, at der visse dage vil blive spærret på strækningen, og man vil derfor blive ledt ud på en mindre omkørsel ved hjælp af skilte. For trafikanter, der skal til lufthavnen i denne periode, er det særligt vigtigt at læse op på sin rute i god tid, inden man kører.
Vejdirektoratet udsender mere information om konsekvenserne for trafikanterne på Motorring 3 i løbet af juli.
Planlæg din rejse i Tyskland
I sommerferien kan der være planlagt vejarbejde flere steder på hovedfærdselsårene i Tyskland.
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres rute på forhånd, inden de kører hjemmefra, eksempelvis via FDM eller ADAC.
Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen for dette er større, når der er mange biler på vejene.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdateret om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du sidder i bilen. Her vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt.
Retten i Esbjerg har i dag fundet en 25-årig mand skyldig i 62 af de 65 forhold, han var tiltalt for, i en omfattende sag om overgreb mod 27 piger.
Et nævningeting bestående af tre dommere og seks nævninge afgjorde i dag skyldsspørgsmålet i den omfattende sag om overgreb mod 27 piger ved Retten i Esbjerg. Den 25-årige mand, der var tiltalt for 65 forhold, blev fundet skyldig i næsten alle anklagepunkter.
”Den 25-årige har fået domfældelse i forhold til alle 27 piger. Det er jeg meget tilfreds med. Derudover er domfældelsen i vidt omfang sket efter anklagemyndighedens påstand,” udtaler specialanklager Anemarie Haahr, som sammen med anklager Mathilde Teivang har ført sagen for anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden blev frifundet for tre af de 65 forhold, han var tiltalt for. Disse omfatter trusler, deling af seksuelt materiale og besiddelse af seksuelt materiale, specifikt forhold nummer 26, 27 og 58.
Overgrebene blev begået i perioden fra 2014 til 2022, og pigerne er bosiddende over hele Danmark. Sagen begyndte med en anmeldelse fra en enkelt pige, hvilket førte til en omfattende efterforskning og det bevismateriale, der gennem de seneste måneder er blevet fremlagt i retten.
Efter afgørelsen af skyldsspørgsmålet fremlagde både anklagemyndigheden og forsvareren deres procedure og påstande om, hvilken straf den 25-årige skal idømmes. Den endelige dom og strafudmåling forventes at blive afsagt den 2. juli klokken 13.00.
Fredericia Byrådsmedlem og Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, har i dag indtaget en ny rolle som medlem af energikoncernen EWII’s repræsentantskab. Ved dagens ekstraordinære repræsentantskabsmøde blev Byrgesen modtaget med klapsalver, da han officielt blev budt velkommen i sin nye stilling.
Byrgesen udtrykte sin begejstring og stolthed over udnævnelsen:
“Det er en stor ære at indtræde i energikoncernens repræsentantskab. I en tid hvor klimaet forandrer sig mærkbart og miljøet lider under både fortidens og nutidens synder og manglende hensyn til dyr og planter, er det en god fornemmelse, at jeg nu kan bidrage aktivt til den grønne omstilling og fastholde forsyningssikkerheden på helt afgørende områder.”
Erstatter Tommy Rachlitz Nielsen
Den konservative politiker, Tommy Rachlitz Nielsen, træder ud af EWII’s repræsentantskab. Tidsmangel er årsagen.
– Jeg ville rigtig gerne være med i repræsentantskabet, men jeg har helt ærligt ikke tid. Jeg vælger at prioritere mit byrådshverv, og rigtig mange af møderne har været placeret, hvor jeg skulle passe det hverv, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
