Samfundet vinder 7,5 millioner kroner ved at uddanne en social- og sundhedsmedarbejder

0

En person, der tager en social- og sundhedsuddannelse, tjener i gennemsnit 7,5 millioner kroner mere i erhvervsindkomst gennem livet end en sammenlignelig ufaglært, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen viser den forventede erhvervsindkomst hen over et helt arbejdsliv for 65 forskellige uddannelsesgrupper.

Uddannelse betaler sig. Både for den enkelte og samfundet. Men uddannelse betaler sig i forskellig grad.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen beregner den forventede erhvervsindkomst for 65 uddannelsesgrupper hen over et arbejdsliv fra man er 18 år, til man fylder 80 år. For lønmodtagere vil det sige den forventede samlede lønindkomst inklusive pension. For selvstændige er det nettooverskuddet fra egen virksomhed. Med andre ord er det indkomsten fra arbejde før skat.

Fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den forventede fremtidige erhvervsindkomst et relevant mål for den samfundsøkonomiske gevinst af uddannelse.

Tallet holdes – for udvalgte uddannelsesgrupper – op mod, hvad en person med lignende baggrundskarakteristika ville tjene, hvis vedkommende ikke tog en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed forblev ufaglært.

Analysen viser for eksempel, at en social- og sundhedsmedarbejder i gennemsnit vil tjene en erhvervsindskomst, der er 7,5 millioner kroner højere, end hvad en sammenlignelig ufaglært forventes at tjene gennem livet. Gevinsten er lidt højere end for en gennemsnitlig faglært og på niveau med personer med mellemlange videregående uddannelser.

“Uddannelse betaler sig for samfundet, og det kan tælles i millioner af kroner per person, når man ser på det hen over et livsforløb,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Social- og sundhedsmedarbejderne er et interessant eksempel. Selvom deres livsindkomster er i den lave ende, er den samfundsøkonomiske gevinst stor ved at uddanne dem. Gruppen af ufaglærte med lignende baggrundskarakteristika som social- og sundhedsmedarbejdere har nemlig relativt lav løn og svag arbejdsmarkedstilknytning,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at det i gennemsnit koster 180.000 kroner at uddanne en faglært, mens det koster 780.000 kroner at uddanne en akademiker, hvortil udgifter til en gymnasial uddannelse skal lægges oveni.

”Vi står med en massiv mangel på faglært arbejdskraft til at drive vores velfærd og den grønne omstilling. Tallene slår fast, hvor god en investering det er at investere i erhvervsuddannelserne,” siger Lars Andersen.

Analysen viser også, at akademikeres gennemsnitlige forventede livserhvervsindkomst er 14,3 millioner kroner højere end sammenlignelige personer, der kun har gennemført en gymnasial uddannelse. Tallet dækker dog over store forskelle mellem forskellige akademiske uddannelsesgrupper. Mens den samfundsmæssige gevinst ved at uddanne en læge er 28,8 millioner kroner, er tallet 4,7 millioner kroner for humanistiske kandidater.

Hovedbudskaber:

1. Samfundsøkonomisk gevinst: Uddannelse er en meget profitabel investering for samfundet. En social- og sundhedsmedarbejder bidrager med en samfundsøkonomisk gevinst på 7,5 mio. kr. over et arbejdsliv sammenlignet med en ufaglært person.

2. Individuel økonomisk gevinst: Uddannelse giver også den enkelte en betydelig højere livsindkomst. En erhvervskompetencegivende uddannelse øger den disponible indkomst markant i forhold til ufaglærte.

3. Forskelle i livsindkomster: Der er betydelige forskelle i livsindkomster mellem forskellige uddannelsesgrupper. For eksempel tjener mekanikere mere end social- og sundhedsmedarbejdere, og læger tjener væsentligt mere end humanistiske kandidater.

4. Vigtigheden af uddannelse: Analysen understreger, at det er vigtigt og økonomisk fornuftigt at investere i uddannelse, da det reducerer risikoen for arbejdsløshed og øger beskæftigelsesfrekvensen.

Gode pointer fra undersøgelsen:

Erhvervsindkomst: Personer med erhvervskompetencegivende uddannelse tjener generelt mere end ufaglærte. Livserhvervsindkomsten for faglærte er i gennemsnit 19,4 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 22,9 mio. kr., professionsbachelorer 22,0 mio. kr. og akademikere 32,5 mio. kr.

Omkostninger vs. gevinster: Det koster i gennemsnit 180.000 kr. at uddanne en faglært, men den samfundsøkonomiske gevinst er 7,0 mio. kr. For videregående uddannelser ligger omkostningerne mellem 300.000 og 780.000 kr., men gevinsterne er meget højere (fx 14,3 mio. kr. for akademikere).

Disponibel livsindkomst: Ufaglærte har i gennemsnit en disponibel livsindkomst på 13,6 mio. kr. Faglærte har 17,1 mio. kr., erhvervsakademiuddannede 19,7 mio. kr., professionsbachelorer 19,4 mio. kr. og akademikere 26,5 mio. kr.

Stabile beskæftigelser: Uddannelser inden for IT, teknik, byggeri, ingeniørvidenskab, økonomi og medicin giver de højeste livsindkomster. Omvendt har uddannelser inden for pleje, pædagogik og undervisning lavere livsindkomster.

Lav risiko for arbejdsløshed: Uddannede personer har lavere risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med ufaglærte.

Vigtigheden af tidlig uddannelse: Børne- og Undervisningsministeriet forventer, at 20 % af dem, der afsluttede grundskolen i 2022, vil ende uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette viser nødvendigheden af at fremme erhvervsuddannelser.

Vigtigheden af investering i uddannelse:

Analysen sætter en tyk streg under vigtigheden af at investere i uddannelse, ikke kun for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Uddannelse skaber betydelige økonomiske gevinster og sikrer en stabil beskæftigelse, hvilket er afgørende i en tid med stigende behov for kvalificeret arbejdskraft inden for velfærdsområder og den grønne omstilling.

Bedrageri: Sydøstjyllands Politi advarer mod “falske børn”

0

Sydøstjyllands Politi modtager i øjeblikket flere anmeldelser fra borgere, som er blevet forsøgt snydt via sms-beskeder. Netop nu er en af de mest udbredte metoder, at svindlere udgiver sig for at være søn eller datter til dem, de forsøger at narre.

”Hej mor. Min telefon er gået i stykker, og jeg har været nødt til at købe en ny. Derfor skriver jeg fra et nyt nummer. Vil du ikke overføre 6.000 kroner, så jeg kan betale for den nye telefon?”

Sådan kunne et eksempel på en sms til en tilfældig borger lyde, men i virkeligheden kommer beskeden ikke fra modtagerens barn, men fra en bedrager, der forsøger at snyde sig til penge.

I andre tilfælde forsøger svindleren med en lidt mindre direkte tilgang via flere sms-beskeder at opbygge modtagerens tillid til, at det rent faktisk er modtagerens søn eller datter, der skriver. Fælles for beskederne er, at de ofte indledes med ”Hej mor” eller ”Hej far”, og at der herefter på et tidspunkt sendes et ønske om at få økonomisk hjælp via overførsler fra netbank eller MobilePay.

Sydøstjyllands Politi har i år registreret 30 sager, hvor der er skrevet ”Hej mor” eller ”Hej far”, og hvor svindlere altså udgiver sig for at være barn af den, de skriver til. Politikredsen opfordrer til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man i god tro overfører penge.

”Det er altid en god idé at have en form for sund skepsis, når man ud af det blå pludselig bliver bedt om at overføre både mindre eller større beløb – også selvom det i første omgang for eksempel ser ud, som om henvendelsen kommer fra en søn eller datter, som man gerne vil hjælpe,” siger politikommissær Brian Kristiansen fra Sydøstjyllands Politi.

Politikommissæren opfordrer til, at man dobbelttjekker, at den person, som henvender sig og anmoder om penge, er den samme, som vedkommende udgiver sig for at være. Det gælder, uanset om vedkommende påstår at være dit barn, din bankrådgiver eller en helt tredje.

”Hvis du modtager opkald eller beskeder fra nogen, som beder om penge, så tag dig tid til at undersøge, om den, du er i kontakt med, nu også er den person, som vedkommende påstår at være. Det gælder naturligvis også, selvom vedkommende skriver, at situationen er akut, og at pengene skal overføres med det samme,” siger Brian Kristiansen.

Hvis man modtager en sms, hvor man bliver bedt om at overføre penge med det samme, så ring til dit barn eller bekendte på det nummer, du normalt plejer at kontakte dem på for at tjekke, om anmodningen faktisk er ægte.

Gode råd

  • Overfør aldrig penge til personer, hvor du ikke er sikker på deres rigtige identitet.
  • Stol ikke på folk, der uopfordret kontakter dig og anmoder om, at du overfører penge. Virksomheder eller offentlige myndigheder vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger som MitID, kontooplysninger og lignende.
  • Hvis du er i tvivl, om personen, du taler med, udgiver sig for at være en anden, kan det være en god ide at dobbelttjekke det. Hvis det er en privatperson, kan du ringe op på det nummer, som du plejer at kontakte personen på. Hvis det er en virksomhed eller myndighed, kan du bede om at få personens navn og herefter ringe til virksomhedens eller myndighedens hovednummer og bede om at blive stillet om.
  • Brug ikke dit MitID til at godkende regninger eller andre betalinger, som du ikke selv sidder med.
  • Del aldrig personlige oplysninger om dit MitID – heller ikke til familie eller venner.
  • Hold dine personlige koder for dig selv.

Ny CEPOS-analyse: Skærpede karakterkrav til gymnasiet er ingen mirakelkur

0

Regeringens ambition om at hæve adgangskravet til de gymnasiale uddannelser vil have en positiv effekt, men det vil samtidig skabe nye problemer, viser ny analyse fra CEPOS

Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at skærpe adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. Det kan blandt andet nedbringe antallet af studenter, der ikke benytter studenterbeviset til at læse videre på en videregående uddannelse. I dag gælder det nemlig omtrent 20 procent af studenterne fra de gymnasiale uddannelser.

En ny analyse fra CEPOS viser, at skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser vil føre til en betydelig reduktion i antallet af elever, der får en gymnasial uddannelse, uden de bruger den til at søge ind på en videregående uddannelse.

Med et karakterkrav på 7 i stedet for det nuværende på 5 på stx, hhx og htx ville ca. halvdelen af disse elever ikke være blevet optaget. På den anden side vil der også være en betydelig omkostning i form af, at man samtidig kommer til at afvise mange unge, der på trods af lave karakterer fra folkeskolen alligevel er i stand til at gennemføre gymnasiet og komme ind på en videregående uddannelse.

– Et øget karakterkrav løser kun problemet delvist, men skaber også et nyt problem, når man udelukker nogen, som kunne have fået en videregående uddannelse senere. I sidste ende må det jo være en politisk afvejning, om man vil bruge denne model med den bagside, der er ved det, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen fra CEPOS kommer med fire konkrete anbefalinger til, hvordan man – som supplement eller alternativ til skærpede karakterkrav – på andre måder kan arbejde med at øge det faglige niveau og reducere antallet af elever, der ikke bruger deres gymnasiale uddannelse til at få en videregående uddannelse. Her peges der blandt andet på en reform af det nuværende taxametersystem, som i dag giver gymnasierne en økonomisk gevinst ved at fastholde eleverne på uddannelserne, uanset deres motivation og faglige evner.

– Gymnasiernes økonomi styres af et elevtaxameter, som er et utrolig stærkt instrument til at få en masse elever ind i gymnasiet, og beholde dem på skolen, uanset hvordan det går dem fagligt. Skolerne får dog også en relativt lille ekstra belønning for de elever, der består, men i styringssystemet er der ikke en stærk tilskyndelse til at øge alle elevernes faglighed yderligere, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Direktør efterlyser mere fokus på pædagogiske assistenter

0

I denne uge har DR offentliggjort en undersøgelse, der viser, at flere ufaglærte hænder nu tager sig af børnene i landets daginstitutioner. Siden 2019 er antallet af ufaglærte medhjælpere steget med 41 %, mens antallet af uddannede pædagoger kun er øget med 10 %. Denne udvikling har skabt bekymring omkring kvaliteten af børneomsorgen.

I Fredericia er der eksempelvis 9 procent færre pædagoger i 2024 sammenlignet med 2019, derimod er der 33 procent flere pædagogmedhjælpere. Det får eksperter til at råbe vagt i gevær, for nuvel opnår man bedre nomeringer – men det går ud over den faglige kvalitet viser alle undersøgelser.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

Jacob Bro, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, Vejle og Horsens, påpeger, at en vigtig gruppe er blevet overset i debatten: de pædagogiske assistenter.

– Når jeg læser de historier, som DR har skrevet, kan jeg se, at de glemmer en gruppe i de første artikler. Det er den gruppe af elever, som vi uddanner. Det er de pædagogiske assistenter, som vi uddanner. Det ærgrer mig, at de ikke nævnes i hovedhistorien, siger han.

Bro fremhæver, at mens der tales om at hæve kvaliteten i daginstitutionerne, ser man samtidig mængden af ansøgere til pædagoguddannelsen falde.

– Det hænger ikke sammen, fordi konsekvensen af denne udvikling er ufaglært arbejde, understreger han. Men når det er sagt, så leverer vi med vores uddannelse noget af den efterspurgte kvalitet. Hvis man vil have kvaliteten op, er vores pædagogiske assistentuddannelse et stærkt skridt på vejen. De pædagogiske assistenter kommer med en højere teoretisk ballast og leverer et bedre niveau end de ufaglærte. Vores assistenter bygger deres arbejde på en faglighed og kan bygge deres arbejde op derfra, og det er et kvalitetsløft af vores daginstitutioner. Det er ikke en kritik af de ufaglærte, for de gør det så godt, de kan, siger han og fortsætter:

– Vi har arbejdskraften, der kan hæve niveauet, og når vi ser, at andelen af ufaglærte er steget markant mere end faglærte i institutionerne, falder kvaliteten. På landsplan optages 1100 pædagogiske assistenter om året, men vi afviser det samme antal, fordi vi ikke kan garantere dem et job. Derfor er en del af løsningen også, at kommunerne ser vores pædagogiske assistenter som en del af løsningen til at hæve fagligheden. Der skal ansættes flere pædagogiske assistenter. Vi er i løbende dialog med kommunerne om dette, men der sker ikke så meget, forklarer Bro.

I Vejle startede der for nylig 21 nye elever, som kommer ufaglærte, men uddannes til faglærte.

– Lad os da øge kvaliteten ved at styrke deres faglighed, og vi har uddannelsestilbud, hvor eleverne på 42 uger kan få den teori, der skal til. Det er da fantastisk at styrke dem, der har interessen og lysten til at udvikle sig i et fag, siger han.

Bro håber, at kommunerne i fremtiden vil ansætte flere pædagogiske assistenter for at opfylde minimumsnormeringerne med faglært personale. Han mener, at en del af problemet også skyldes usikkerhed om, hvad en pædagogisk assistent kan.

– Derfor inviterer vi også løbende ind. Jeg tror desværre, at der er en form for uvidenhed om, hvad den pædagogiske assistent kan.

– Uddannelsen giver et teoretisk fundament, der er hands-on, og arbejdet på gulvet med børnene, mens pædagoguddannelsen er endnu mere teoretisk. Den pædagogiske assistentuddannelse blev evalueret sidste år, og der var alle glade, fordi fagligheden var i top. Den har den medvind, den burde have, men mangler kendskab i kommunerne. Vi afviser desværre mange, der gerne vil tage uddannelsen. Det skriger lidt til himlen, når man taler om at have fagligt uddannet personale. Det er en kvoteuddannelse, så vi kan ikke oprette flere pladser end der senere ansættes i kommunerne.

Derudover nævner Bro, at fagforeningerne også spiller en rolle i dette.

– Det er klart, at BUPL gerne vil have flere uddannede pædagoger ud i institutionerne, og det kan jeg godt forstå. Problemet er bare lige nu, at vi ikke kan skaffe de pædagoger, der er brug for, og derfor er den anden uddannelse en god løsning. Man skal også huske, at uddannelsen som pædagogisk assistent er adgangsgivende til at blive pædagog, så det er også en mulighed for at styrke andelen af pædagoger ved at uddanne og senere ansætte pædagogiske assistenter.

– Men det er generelt et langt sejt træk. Der er mange bump på vejen, men det første bump er, at kommunerne får ansat nogle pædagogiske assistenter, konkluderer Jacob Bro.

Ung spiller får kontrakt med Kolding IF

0

Fra Kolding IF’s akademi til førsteholdet og nu bliver Frederik Møller belønnet for sit hårde arbejde med en 2-årig kontrakt.

Med sine blot 18 år, er Møller en af de yngste spillere i truppen, men trods det, har han allerede spillet 13 kampe for førsteholdet og scoret hele 3 mål.

Kontrakten til Frederik Møller er særdeles fortjent, hvis man spørger fodboldchef Niklas Nürnberg:

– Når man hver dag går og prædiker, hvor meget den indstilling man kommer med betyder her, hvor meget det hårde arbejde og den energiske indsats betyder, og hvor vigtigt det er, at man kommer og giver noget af sig selv til gruppen, så er det enormt fortjent, at Frederik nu får en kontrakt, og vi sikrer hans fremtid her, siger Niklas og fortsætter om Møllers gå-på-mod:

– Frederik har oplevet en masse modgang i hans fodboldliv, men har ikke bøjet nakken på grund af det. Tværtimod har han vist en enorm vilje og lyst til at sætte sig selv på spil, og de menneskelige egenskaber sammen med hans fodboldmæssige kvaliteter, er noget vi rigtigt gerne vil samle på, slutter Nürnberg af.

Hovedpersonen selv er både glad og stolt:

– Jeg er meget glad og stolt over at skrive under med Kolding IF. Det er en fodbolddrøm, der lige er begyndt. Det har været fantastisk at spille i Kolding det seneste år. Jeg sætter pris på kulturen og træningsmiljøet i klubben, og både mine holdkammerater, trænere og alle andre har taget godt imod mig, siger Frederik Møller og snakker også om den mulighed han nu har fået:

– Det har været et spændende år, hvor jeg har lært meget på U19-holdet. Nu er jeg glad for muligheden for at prøve kræfter med NordicBet Ligaen og lære endnu mere af de erfarne spillere. Jeg ved, at der ligger hårdt arbejde foran mig, men jeg glæder mig til at komme i gang og vil gøre alt for at leve op til de forventninger vi har til hinanden hver dag, slutter Møller af.

Frederik Møller er dermed en fast del af NordicBet Liga-setuppet i Kolding IF.

FfF-træner: Vi turde udfordre Esbjerg

0

Madsby Enge dannede rammen om en pokalkamp, hvor Fredericia fFs Jyllandsserie-hold mødte Esbjergs NordicBet Liga-hold. Trods et ihærdigt forsøg måtte hjemmeholdet se sig slået med hele 8-0. Efter kampen talte Fredericia fF’s træner, Johnny Jungquist, om oplevelsen og hans holds præstation.

Det var en speciel sommeraften i Madsby. Der har formentlig aldrig været så mange tilskuere til stede, som der var. Meldingen går på minimum 550 tilskuere, og Jungquist skyder på endnu flere. Der var en hyggelig stemning, og der blev langet rigeligt fadøl og grillpølser over disken.

Håbet om overraskelsen var til stede. Ved pausen var F’erne kun bagud med 2-0, men i anden halvleg endte korthuset med at vælte efter en times spil.

– Vi har faktisk chancer for at score et par mål i første halvleg. De fik lov at score på en standardsituation, hvor vi ikke fik clearet bolden væk. De udnyttede vores fejl og straffer os på en omstilling, siger Johnny Jungquist.

Jungquist er særligt ærgerlig over en stor chance, som Fredericia fF har lige inden Esbjergs tredje mål.

– Vi havde en kæmpe chance på en omstilling, og kort efter scorede de til 3-0. Det tog pusten fra spillerne, og vi mistede energien. Derefter gik det stærkt. Vi mistede organisationen og begyndte at lave personlige fejl, som kostede os dyrt, forklarer træneren.

Trods det skuffende resultat er der positive aspekter ved aftenen. Blandt andet kulissen, som var mindeværdig for Jyllandsserie-holdet.

– Der er rigtig mange mennesker nede og se kampen. Jeg tror, der var omkring 600-700 tilskuere, og der var lang kø til fadøl og pølser, siger Johnny Jungquist.

Jungquist ser tilbage på en kamp, hvor F’erne gav den et skud. De parkerede ikke bare bussen foran mål, som havde været det oplagte at gøre.

– Det er sjovt at stå her. Vi vil ikke bare lægge os ned. Vi vil ikke være en skydeskive. Vi bidrager med vores spil. Personlige fejl er ofte svære at træne væk, men det giver os en god idé om, hvor vi skal sætte ind, siger han.

Hverdagen i Jyllandsserien venter

Tirsdag i næste uge tager Fredericia fF hul på Jyllandsserien. Der venter Varde i en hel anden kamp, som man ikke kan sammenligne med den mod Esbjerg. Alligevel er der ting, som man kan tage med videre.

– Vi kan tage meget med. Den første time holdt vi konceptet og skabte store muligheder. Jeg synes, vi tager positive ting med. Vi tør i perioder tage spillet over på Esbjergs banehalvdel og udfordre dem, siger Johnny Jungquist.

I foråret sikrede F’erne sig oprykning til Jyllandsserie 1. Det betyder, at holdet nu spiller med i den række, der giver oprykning til Danmarksserien. Hvad målsætningen er, er Jungquist tøvende omkring.

– Vi er oprykkere, så vi er lidt forsigtige med at melde ud, at vi går efter en topplacering. Men jeg vil spille oprykkerspillet, og der er mange gode hold om buddet. Jeg har mødt Varde mange gange, og vi er klar til at kæmpe, slutter Johnny Jungquist.

OB-keeper: Vi ramte vores laveste niveau

0

Efter det skuffende nederlag til Middelfart Boldklub i Oddset Pokalen delte OB’s målmand og anfører, Viljar Myhra, sine tanker om holdets præstation og fremtidige skridt.

Hovederne hang, og frustrationerne var store. Skuffelsen var ikke til at tage fejl af efter OB’s nederlag til Middelfart i Oddset Pokalen efter straffesparkskonkurrence.

https://www.fueltech.dk/

– Jeg tænker, at vi skal lære af det. Vi har lang vej endnu som hold. Vi ramte vores laveste niveau. Vi skulle have ramt det niveau, vi har vist i NordicBet Ligaen, og vi skal arbejde stenhårdt frem mod næste kamp og slå tilbage, sagde en åben og ærlig Myhra.

Nederlaget har rejst mange spørgsmål for OB-holdet, og Myhra er ingen undtagelse.

– Jeg spørger også mig selv, hvorfor vi går sådan ned. Det er svært at svare på. Det er ikke godkendt det her, udtrykte han frustreret.

Forberedelse var en vigtig del af OB’s plan, men selv med forberedelsen var det ikke nok til at sikre sejren.

– Jeg havde forberedt mig på nogen af dem. Det var ikke så nemt at finde video på dem, forklarede Myhra om straffesparkskonkurrencen.

https://www.ftc-elteknik.dk/

Han anerkendte også Middelfarts styrke og holdets forberedelse.

– Jeg vidste, at Middelfart er et godt hold. Vi har set video på dem, og var forberedt godt også, sagde han og viste respekt for modstanderens evner.

Nu ser OB fremad og fokuserer på at analysere deres fejl for at forbedre sig. Hvad de præcist gjorde galt skal de se nærmere på.

– Vi må kigge på video og se, hvad vi gjorde galt. Det er svært at svare på lige nu. Vi skal hjem og se, hvad vi skal gøre bedre og slå tilbage i næste kamp, afsluttede Myhra.

OB står over for en vigtig kamp mod Hillerød på hjemmebane om tre dage, og holdet vil uden tvivl arbejde hårdt for at rette op på deres præstationer og genfinde formen fra NordicBet Ligaen. Nederlaget til Middelfart har været en øjenåbner for Odense-mandskabet, der nu er fast besluttet på at komme stærkere tilbage.

Middelfart-træner: Det vi drømte om

0

Efter Middelfart Boldklubs overraskende sejr over OB i Oddset Pokalen delte træner Kristoffer Johansen sin begejstring og stolthed over holdets præstation.

Omgivet af en masse glade mennesker var Kristoffer Johansen henne at fordøje sejren, som kom i hus via en straffesparkskonkurrence, der endte ud i otte spark fra begge hold før vinderen blev fundet.

– Jeg tænker, det er rigtig flot. Det med, om man vinder eller taber i straffe, kan gå begge veje. Det var en flot kamp, vi spillede, og så kom den derud, hvor vi trak det længste strå. Det er vi stolte og glade for. Jeg er glad for præstationen igennem 120 minutter, sagde Johansen med et bredt smil.

https://www.ftc-elteknik.dk/

Straffesparkskonkurrencen blev en nervepirrende afslutning på en intens kamp. Johansen forklarede, hvordan beslutningen om, hvem der skulle tage straffesparkene, blev truffet.

– Det var op til spillerne at finde ud af, hvem der følte for det. Alle kan sparke et straffe ind, og alle kan brænde. Det skulle være dem med overskud og lyst til det, sagde han og viste tillid til sine spilleres dømmekraft.

For Johansen og holdet var sejren en opfyldelse af deres drømme.

– Det er det, vi havde drømt om, da vi stod op. Vi ville levere en fantastisk kamp, og at vinde og komme videre er fortjent. Det er rigtigt, at drengene fejrer det derinde. Vi spillede flot, og så står vi her som vindere, det er dejligt, udtrykte han begejstret.

https://www.fueltech.dk/

Se hele interviewet med Kristoffer Johansen her:

Danmark er semifinaleklar

0

Danmark har sikret sig en plads i OL-semifinalerne efter en yderst dramatisk kvartfinalesejr over Sverige. 

Kampen var præget af intens spænding og stærk konkurrence, og ved pausen var stillingen helt lige med 16-16.

Opgøret fortsatte med at være tæt langt ind i anden halvleg, men til sidst trak Danmark fra og sikrede sig en velfortjent sejr med 32-31. Denne triumf betyder, at Danmark nu kan se frem til at spille om medaljer i OL-turneringen. Den danske indsats var præget af skarphed og beslutsomhed i de afgørende minutter, hvilket sikrede dem den eftertragtede semifinalebillet.

OB-træner efter pokalskuffelse: Det var ikke godt nok

0

Tirsdag aften oplevede OB et chokerende nederlag mod Middelfart Boldklub i Oddset Pokalen. Efter kampen delte OB-træner Søren Krogh sine tanker om det uventede udfald og holdets præstation.

– Det er en rigtig lorte følelse, sagde Søren Krogh uden at lægge skjul på sin skuffelse over resultatet.

Forinden havde han været længe inde i omklædningsrummet før han var til rådighed for den skrevne presse. Faktisk var det ifølge OB’s presseansvarlige ikke sikkert, at han ville stille op til interview. Det satte skuffelsen i relief.

https://www.ftc-elteknik.dk/

En af de taktiske beslutninger, der vakte opsigt, var udskiftningen af topscorer Luca Kjerrumgaard i pausen. Krogh forklarede, at dette var en del af en planlagt strategi.

– Det var en del af hans fysiske plan, at han skulle ud, forklarede han, og understregede, at der var spillere, som ikke kunne spille så lang tid som normalt.

Krogh bemærkede også, at OB måtte afslutte kampen med mange unge spillere på banen.

– Til sidst havde vi 7-8 akademispillere, der gjorde alt, hvad de kunne, sagde han og roste de unge spilleres indsats trods den svære situation.

Trods nederlaget var Krogh ikke overrasket over Middelfarts niveau, selvom der burde været forskel på et 2. divisionshold og et hold fra NordicBet Ligaen, som i den forgangne sæson rykkede ud af Superligaen.

– Jeg er ikke overrasket over Middelfarts niveau. Vi var forberedt godt mod et fint hold. De har gang i et godt projekt- De havde chancer, og vi havde chancer i en lige kamp. Vores præstation var bare ikke god nok, konstaterede Søren Krogh.

https://www.fueltech.dk/

OB havde håbet på at bygge videre på deres tidligere præstationer i NordicBet Ligaen, hvor de er noteret for tre sejre i tre kampe, og komme videre i pokalturneringen, men det lykkedes ikke.

– Vi vil gerne bygge videre på det, ja, og vi ville gerne være gået videre, men det skete ikke. Vi har Hillerød på hjemmebane om tre dage og skal oppe os der, afsluttede Søren Krogh.

Dette nederlag var et hårdt slag for OB, der nu må samle sig og rette blikket mod de kommende udfordringer i NordicBet Ligaen. For Middelfart var sejren en monumental bedrift, der vil blive husket i lang tid.