0.6 C
Copenhagen
fredag 14. marts 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

FC Fredericia skuffede igen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia led endnu en skuffelse i foråret 2025, da holdet fredag aften tabte 0-2 til Hillerød på Monjasa Park. Nederlaget var det tredje i træk og sender nu fredericianerne i alvorlig fare for at blive hentet af både Esbjerg og AC Horsens i den tætte oprykningskamp.

FC Fredericia er kommet skidt i gang med 2025. Mod HB Køge og Hvidovre i de to første kampe blev det til nederlag, selvom FC Fredericia havde spil og chancer til mere, og den tendens fortsatte mod Hillerød, hvor personlige fejl endte med at blive dyre fra kampens start.

Holdets cheftræner, Michael Hansen, havde ellers forsøgt at blande kortene anderledes for at skabe en ny dynamik, som kunne give FC Fredericia det sidste til at få point på kontoen. Ind i startopstillingen i forhold til den seneste kamp kom mod Hvidovre kom derfor Agon Mucolli og Moses Opondo.

Det startede imidlertid skidt for hjemmeholdet, da Hillerød allerede efter to minutter bragte sig i front. En opspilsfejl i eget felt blev fatalt, da Felix Winther sendte bolden direkte i fødderne på en modstander. Hillerøds Monday Etim udnyttede muligheden uden tøven og sendte bolden i nettet til en chokstart for gæsterne.

Den tidlige scoring rystede FC Fredericia, som i de første minutter kæmpede med at finde fodfæste. Pasningsspillet var præget af usikkerhed, og Hillerød forsøgte at udnytte hjemmeholdets manglende organisation. Som minutterne gik, fik FC Fredericia dog bedre fat og satte sig på kampen, men som så ofte før kneb det med at omsætte spilovertaget til målchancer.

Martin Huldahl var flere gange tæt på i første halvleg, men den tidligere Skive-angriber manglede skarpheden i de afgørende situationer. Flere gange opstod der chancer til ham, men hver gang manglede der lige det sidste.

Midt i første halvleg var Agon Mucolli ligeledes tæt på udligning efter en velspillet kombination i kanten af feltet. Efter et hurtigt et-to-spil med en medspiller, afsluttede han resolut mod mål, men Hillerød-keeper Adrian Kappenberger reagerede hurtigt og fik pareret forsøget til hjørnespark.

Michael Hansen forsøgte forgæves at piske holdet frem til mål fra bænken.

På trods af spilovertaget gik FC Fredericia til pause bagud 0-1, og frustrationerne begyndte at brede sig. I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet med at have bolden mest, men det blev ved tilløb og halvfarlige situationer. Trænerstaben forsøgte at vende kampbilledet med offensive indskiftninger af Patrick Egelund og Eskild Dall, men også de måtte se sig fanget i Hillerøds kompakte forsvar. FC Fredericia havde især svært ved at åbne gæsternes defensiv op i det etablerede spil, og de få chancer, der opstod, blev enten misbrugt eller reddet af Kappenberger.

Med et kvarter igen blev FC Fredericia igen straffet for en fejl i opspillet. Endnu en gang var det Felix Winther, der mistede bolden på et farligt sted, og Hillerød slog straks til. Den indskiftede Mathias Veltz modtog bolden og holdt hovedet koldt i en duel mod Birksø, før han sendte den sikkert forbi Valdemar Biksø til 0-2. Fejlen punkterede reelt Fredericias comeback-muligheder, og hjemmeholdet manglede fortsat den fornødne kvalitet i de afgørende sekvenser.

FC Fredericia smed alt frem i de sidste minutter og var tæt på en reducering i overtiden, men skarpheden manglede fortsat. Hillerød holdt stand, og da dommeren fløjtede af, måtte FC Fredericia se endnu en kamp ende uden point.

De offensive indskiftninger hjalp ikke FC Fredericia.

Nederlaget betyder, at FC Fredericia nu risikerer at blive indhentet af både Esbjerg og AC Horsens i tabellen, hvilket sætter holdet under pres i de kommende kampe. Trænerteamet har nu en uge til at samle truppen op mentalt og finde løsninger på de offensive problemer, der har plaget holdet i foråret. Næste mulighed for at bryde den dårlige stime kommer allerede på fredag, når Vendsyssel venter på udebane i denne sidste grundspilskamp.

1500 medarbejdere mister jobbet

Af
Andreas Andreassen
-
0

PostNord Danmark står overfor en dramatisk forandring. Selskabet har netop annonceret, at det i 2025 vil stoppe al brevomdeling, hvilket vil medføre en reduktion af arbejdsstyrken med 1500 medarbejdere. Dette er et led i en langsigtet strategi, hvor PostNord fremover vil fokusere udelukkende på pakkelevering, en forretning, der har set en markant vækst med den stigende e-handel.

Kim Pedersen, administrerende direktør for PostNord Danmark, forklarer beslutningen med den markante nedgang i brevmarkedet:

– Danskerne er blevet mere og mere digitale, og det betyder, at der er meget få breve tilbage i dag. Nedgangen fortsætter, og brevmarkedet er ikke længere rentabelt, siger Pedersen. Siden år 2000 er antallet af breve faldet med 90 procent, og alene i det seneste år er faldet på 30 procent.

Med den væksten i onlinehandel er pakker blevet en stadig vigtigere del af PostNords forretning. Den nye strategi fokuserer på at styrke PostNords position som Danmarks foretrukne pakkeleverandør.

Fra brev til pakker

Som led i beslutningen vil PostNord Danmark stoppe med at omdele breve ved udgangen af 2025 og afvikle sine aktiviteter på brevmarkedet. Samtidig vil virksomheden gradvist nedtage de 1.500 postkasser, der i øjeblikket er placeret rundt omkring i Danmark.

I stedet for brevomsætning vil PostNord nu koncentrere sig om pakkelevering. “Vi skal være der, hvor danskerne har mest brug for os,” siger Kim Pedersen, der understreger, at PostNord allerede har en stærk position på pakkeområdet, og med den voksende e-handel ser han et stort potentiale for yderligere vækst.

Medarbejdere skal flyttes

Selvom beslutningen om at stoppe brevomdelingen er nødvendig for at sikre PostNords fremtidige bæredygtighed, betyder det desværre også, at 1500 medarbejdere vil miste deres job.

– Vi skal tilpasse os, og det medfører desværre en tung beslutning om at sige farvel til en del af vores kolleger, siger Pedersen og understreger, at der vil blive tilbudt hjælp og rådgivning til de medarbejdere, der bliver påvirket af nedskæringerne.

700 ud af de 2200 medarbejdere, der i øjeblikket arbejder med brevområdet, vil blive tilbudt stillinger i PostNords pakkeafdeling, men det betyder, at 1500 stillinger vil blive nedlagt. Dette svarer til omkring en tredjedel af PostNords samlede arbejdsstyrke i Danmark, som i øjeblikket tæller 4600 medarbejdere.

Fremtiden er digital

I takt med digitaliseringen af samfundet er behovet for brevomdeling dalet kraftigt. Dette har tvunget PostNord til at tilpasse sig den nye virkelighed.

– Vi har været danskernes postvæsen i 400 år, og det er en svær beslutning at binde sløjfe på den del af vores historie, siger Kim Pedersen. I stedet for at beklage udviklingen ser han fremad og fokuserer på de muligheder, der ligger i pakkelevering.

PostNord i Sverige og Norge

PostNord fortsætter dog med brevomdeling i Sverige, hvor brevmarkedet stadig er rentabelt. I Norge og Finland fortsætter selskabet også med både brev- og pakkelevering.

En ny tid for PostNord

Med det øgede fokus på pakker forventer PostNord at styrke sin position som den førende leverandør af pakker i Danmark. Samtidig arbejdes der på at udvikle løsninger, der vil gøre det lettere og mere effektivt for danskerne at modtage deres pakker.

– PostNord har et godt fundament for at tage del i væksten i e-handel, og vi er klar til at udvikle os i takt med samfundets behov, afslutter Kim Pedersen.

Regeringen vil kompensere PostNord for 600 millioner

Regeringen vil yde en engangskompensation på 600 millioner kroner til PostNord Danmark for at hjælpe selskabet i forbindelse med nedlukningen af brevforretningen. Det oplyser transportminister Thomas Danielsen (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Dans Avis Omdeling A/S – i daglig tale DAO – står nemlig klar til at udfylde det hul, PostNord altså nu måtte efterlade i markedet. 

Det siger Hans Peter Nissen, administrerende direktør i DAO, torsdag morgen til Ekstra Bladet. 

Svenn vil krone FC Fredericia med oprykning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FC Fredericia har hentet en markant forstærkning i form af den erfarne forsvarsspiller Svenn Crone, der til sommer skal hjælpe klubben i deres drøm om at spille i Superligaen for første gang i klubbens historie. Efter en karriere, der har budt på flere år på højeste niveau i både Danmark og Norge, er Crone klar til at tage den nye udfordring op i Fredericia.

Den 29-årige højre back, der har spillet i klubber som Brøndby IF, Silkeborg IF, Lyngby BK og senest SK Brann, har allerede haft et par træningspas med sine nye holdkammerater, og på en vindblæst bane efter sit andet træningspas, var han klar til at dele sine tanker om skiftet.

– Det var ikke noget, jeg havde regnet med, men sådan er fodbold. Alt kan ske. Man kan ikke forudse det hele, og nogle gange tager tingene bare en drejning, man ikke havde set komme, siger Crone om sin beslutning om at komme til FC Fredericia.

Selvom overgangen har været lidt speciel for den rutinerede spiller, har han taget det hele i stiv arm.

– Det har været lidt specielt, ja. Det er en anderledes situation, men nu har vi lavet en aftale, hvor vi ser hinanden an indtil sommer og jeg føler, at jeg er klar til at starte et nyt kapitel her, forklarer Svenn Crone.

Crone har allerede været i gang siden januar, hvor han har holdt sig i gang i Silkeborg, hvor Crone har været siden opholdet i Norge og han føler, at er på et højere niveau nu.

– Det var godt at træne med i Silkeborg, og jeg også holdt mig selv meget i gang. Det handler om at tage det stille og roligt og komme ind i rytmen. Jeg står formentlig bedre om en måneds tid efter landsholdspausen, siger han med selvsikkerhed.

Med sin lange erfaring fra topklubber i Danmark og Norge føler Crone, at han har meget at bidrage med på både og udenfor banen.

– Jeg føler, at jeg har en masse erfaring at bidrage med. Jeg har spillet på et højt niveau i mange år, og jeg er klar til at hjælpe holdet. Jeg vil gerne bruge min erfaring til at hjælpe dem, der er yngre, og støtte dem, der har brug for det, siger Crone, der ser sin rolle som en mentor for de yngre spillere, men også som en, der kan styrke holdets præstationer på banen.

Crone har spillet mod Fredericia flere gange i sin karriere, og han kender derfor godt til både klubben og Michael Hansen, der tidligere har været hans træner i Silkeborg.

– Jeg kender faktisk en del til Fredericia, da jeg har spillet mod dem flere gange. Jeg kender også Michael (cheftræner Michael Hansen) fra min tid i Silkeborg, og det betød meget, at han talte godt om klubben. Det har været med til at gøre overgangen lettere, forklarer Crone, der er glad for at kunne arbejde sammen med Hansen igen.

Med sin store erfaring fra både Superligaen og den norske Eliteserie er Crone kommet til Fredericia med et klart mål.

– Jeg ser mig selv som en rutineret spiller, der kan hjælpe de yngre spillere, men også som en, der kan bidrage til holdets præstationer på banen, siger han og understreger, at hans primære mål er at hjælpe FC Fredericia med at sikre sig oprykning til Superligaen.

– Ja, det kunne helt klart være spændende. Jeg ser det som en mulighed, og selvfølgelig vil jeg gerne være med til at kæmpe for at rykke op, siger han med et glimt i øjet og et klart fokus på klubbens mål om at afslutte sæsonen på førstepladsen i NordicBet Ligaen og sikre sig oprykning.

For FC Fredericia er tilgangen af Svenn Crone et klart signal om, at klubben er klar til at satse på oprykning. Med hans erfaring fra både danske og internationale kampe bringer han en stabilitet til forsvaret, der kan hjælpe holdet med at holde kursen mod målet. Samtidig giver hans tilstedeværelse træner Michael Hansen mulighed for at øge konkurrencen om pladserne på holdet, hvilket vil højne kvaliteten både på træning og i kamp.

Svenn Crone har muligheden for at debutere for FC Fredericia på fredag, hvor de møder Hillerød på Monjasa Park.

SF: Regeringen svigter voldsofre uden for Sjælland

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På Kvindernes Kampdag 8. marts langer SF kraftigt ud efter regeringens nye forslag om den omvendte fodlænke, der skal holde voldelige partnere væk fra deres ofre. Ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, efterlader forslaget ofrene i store dele af landet – heriblandt Syd- og Sønderjylland – uden den beskyttelse, som andre får.

– Det kan da ikke passe, at postnummeret skal afgøre, om et udsat menneske skal være tryg og sikker. Ordningen bør være landsdækkende og ikke kun for nogle sjællændere. Og så er der for få fodlænker, for regeringen anerkender selv i et svar til mig, at der er risiko for, at der er for få af dem, siger Karina Lorentzen.

Regeringen går for langsomt

I dag er der mulighed for at give et opholdsforbud til voldelige partnere, men SF mener, at det ikke er nok. Derfor fik partiet tidligere flertal for den såkaldte omvendte fodlænke, der sikrer, at en voldsudøver overvåges elektronisk og ikke kan nærme sig sit offer.

Problemet? Ifølge SF’s retsordfører udrulles ordningen nu kun i tre politikredse, og den maksimale varighed sættes til ét år – modsat Norge, hvor den kan gives i fem år.

– Alle i Danmark skal have ret til tryghed fra en voldelige partner. I sidste ende handler det her jo om liv og død. Derfor skal ordningen være landsdækkende og ikke reduceret til tre politikredse, og så skal vi gøre som i Norge, så fodlænken kan bruges i fem år i de værste sager – og lige nu lægger regeringen op til, at det maksimalt kan være et år. Det duer ikke, siger Lorentzen.

Norge viser vejen

SF’s kamp for den omvendte fodlænke er inspireret af Norges model, hvor ordningen har været i kraft siden 2013. Ifølge partiet har der ikke været et eneste brud på tilholdet, og ofrene har fået en reel mulighed for at leve et liv uden frygt.

– I Norge har der været nul brud på tilholdet. Det giver altså ofrene hverdagen tilbage, og derfor skal vi også øge mulighederne for at anvende den, siger Karina Lorentzen.

SF har tidligere fået flertal for en dansk version af ordningen, men nu frygter partiet, at regeringens begrænsede model vil svække initiativet.

Regeringen fastholder forsøgsordning

Regeringens lovforslag blev fremsat i Folketinget den 15. januar 2025 af justitsminister Peter Hummelgaard og indebærer, at den omvendte fodlænke kan pålægges i op til et år som supplement til et opholdsforbud. SF vil derimod have den gjort landsdækkende og øge varigheden til fem år for de værste sager.

Spørgsmålet er, om regeringen lytter til kritikken, eller om SF’s kamp for flere fodlænker bliver efterladt på perronen.

Lovforslaget behandles i Folketinget i de kommende måneder.

KIF Kolding retter kritik mod HK Ultras-banner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I forbindelse med et banner med teksten “Kolding blod på trøjen”, som blev delt på Fredericia Håndboldklubs Facebook-side i februar, er der opstået kritik fra KIF Kolding. Banneret, som er blevet båret af HK Ultras, FHK’s fanklub, har nu givet anledning til en diskussion om grænserne for, hvad der er acceptabelt på tribunen.

KIF Koldings direktør, Christian Hjermind, udtaler til DR Sporten, at han synes, de seneste møder mellem klubberne har været godt afviklet, men han mener også, at banneret er gået over en grænse.

Læs: https://www.dr.dk/sporten/haandbold/kolding-blod-paa-troejen-dansk-topklubs-banner-er-uden-skiven-mener-rival

– Jeg synes, de seneste møder har været rigtig fint afviklet. Men jeg må også sige, at det enkelte banner er uden for skiven. Det er en tand for meget, siger Hjermind.

FHK-direktør Thomas Renneberg-Larsen støtter op om denne kritik og understreger, at der ikke er plads til bannere med stødende budskaber i henhold til klubbens regler.

– Vi tillader ikke nogen bannere med stødende budskaber, og efter gældende regler i reglementet, udtaler Renneberg-Larsen til DR Sporten

HK Ultras forsvarer banneret

Reaktionen på banneret har dog ikke været den samme i FHK’s fanklub, HK Ultras. Formanden for Ultras, Anders Holm, reagerer på kritikken og mener ikke, at der er noget forkert i banneret. Ifølge Holm har banneret været en fast del af klubbens kultur i mange år og er ment som en “lille gimmick” i forbindelse med de lokale opgør, hvor der er lidt ekstra intensitet på banen.

– Det er et banner, der har været der i de sidste mange, mange år, og der er jo ikke noget ondt i det. Hvis det er fordi, at nogen tolker det derhen, at det opfordrer til vold eller noget, så er der ikke nogen i vores fanklub, der har været voldelige i de 20 år, vi har eksisteret. Vi har ikke været i slåskamp eller håndgemæng, eller lavet hærværk eller noget i de 20 år, vi har eksisteret, siger Holm.

Holm understreger, at banneret er en del af den passion, som kendetegner de lokale opgør, og at det ikke har været meningen at skabe konflikt.

– Det er jo ment som en ekstra lille gimmick i forhold til det lokale opgør, hvor der er lidt ekstra på spilleren. Vi hader Kolding, må man også godt skrive i gode øjne af et godt hjerte. Der er jo ikke noget ondt i det, så jeg kan simpelthen ikke forstå. For mig er det jo virkelig meget en ikke-historie, så det der undrer jeg mig meget over, at det kommer frem nu, hvor vi ikke har spillet mod Kolding i flere måneder. Og lidt mærkeligt i tanken også, ja, det kunne man også sige. At det så oveni købet kom som historie, da vi havde 20 års jubilæum, det synes jeg, det var jo lidt tragisk og komisk, forklarer Holm.

Ifølge Anders Holm er det uforståeligt, at banneret først bliver kritiseret nu, når det ikke har været en sag tidligere. Han pointerer, at det ikke er noget, der er blevet brugt i forbindelse med de nyeste opgør mod Kolding, og at det derfor virker malplaceret, at kritikken kommer op i denne kontekst.

– Jeg synes ikke, det er over grænsen banneret, og jeg forstår slet ikke, at det bliver bragt op nu. Vi spillede mod Kolding i december sidste gang, og der havde vi ikke engang banneret med ned så vidt jeg husker, og da vi spillede mod dem på hjemmebane tidligere på sæsonen, tror jeg ikke engang, at vi havde banneret fremme, forklarer Holm.

Han fortsætter med at udtrykke sin forundring over, at Kolding først nu har bemærket banneret og mener, at det ikke bør nævnes ud af kontekst.

– I dag skal der åbenbart ikke meget til at føle, at et banner er over stregen. Det er inden for de reglementer, vi selv har internt i Ultras, og vi har sunget en sang med samme tekst siden 00’erne, så jeg forstår ikke, at det bliver kørt sådan op. Jeg forstår derfor ikke helt, at det er noget, man i Kolding-lejren først er blevet opmærksomme på nu, og synes det er forfejlet at nævne det helt ud af kontekst. Det er jo ikke engang en episode, der er sket fornylig, slutter Holm.

Se her den omtalte video, hvor banneret figurerer.

Formand: Afskaffelsen af 10. klasse er en fejl

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens beslutning om at afskaffe 10. klasse som et selvstændigt tilbud har mødt massiv kritik fra både lærere og pædagoger, og en af de skarpeste stemmer imod forslaget er Lærerkredsformand i Fredericia, Per Breckling.

Med mange års erfaring som lærer – også på 10. klasse – ser Per Breckling reformen som en fejlinvestering, der risikerer at svigte de unge, som har allermest brug for den ekstra tid til at afklare deres fremtidige uddannelsesvalg. Han lægger ikke skjul på sin skepsis overfor beslutningen. Han lægger særligt fokus på, at 10. klasse har været et sted, hvor de unge mennesker løftede sig, og modnede til næste skridt i livet.

– Jeg ser meget skeptisk på det. Jeg har også tidligere selv været lærer på 10. klasse her i Fredericia. Derfor har jeg lidt følelser i spil, for det har været en rigtig god arbejdsplads for mig. Jeg har set unge mennesker løfte sig – både fagligt, personligt og socialt. Og det har jeg været glad for at være en del af, siger han.

Afskaffelsen af 10. klasse som selvstændigt tilbud ikke blot et fagligt tilbageslag – det er et nederlag for eleverne, der endnu ikke er klar til at træde ind i en ungdomsuddannelse, slår lærerformanden fast.

– Når vi når til 9. klasse, så er alle unge mennesker lige på samme tid. Er man klar til at gå videre, så tror jeg ikke, at man har haft meget med børn og unge mennesker at gøre, hvis man mener, at de skal være på samme niveau hele vejen igennem, forklarer Per Breckling, der ser det som en urealistisk forventning, at alle børn skal være lige klar til videre uddannelse på det samme tidspunkt.

Særligt kritiserer han, at forslaget skaber en ulighed i samfundet, hvor de økonomisk privilegerede familier vil kunne sende deres børn på efterskole for at få den nødvendige afklaring, mens andre ikke har den samme mulighed.

– De rige i det her samfund, dem, der har råd til 100.000 eller mere for et efterskoleophold, de kan sikre sig, at deres børn kommer godt igennem. Men det vender også den tunge ende nedad i det her, siger Per Breckling og understreger, at den sociale kløft bliver forstærket af reformen.

I et forsøg på at imødekomme behovet for en ekstra afklaringsår, er der blevet åbnet for, at elever kan tage et 10. skoleår på efterskoler. Men for Per Breckling er dette ikke en løsning, der kan erstatte 10. klasses rolle som en integreret del af folkeskolesystemet.

– Det bliver et frivilligt tilbud, og det ændrer ikke på, at den brede befolkning ikke har råd til at sende deres børn af sted. Det er ikke det, vi havde håbet på, siger han.

Breckling ser 10. klasses tilbud som et redskab, der har været særligt effektivt i forhold til at give de unge mulighed for at finde deres vej, inden de træffer et valg om videregående uddannelse.

– Jeg var på 10. klasse her i Fredericia i går, fordi 10. klasse havde 25 års jubilæum. Der kunne man høre de unge mennesker sige, at de følte sig taget alvorligt. De følte sig taget imod og hørt af de lærere, de havde. Det er netop derfor, 10. klasse har været en vigtig platform for afklaring, fortæller Per Breckling.

Han påpeger, at den måde, 10. klasse er opbygget på – med både obligatoriske fag og en række valgfag – giver eleverne mulighed for at afprøve forskellige fagretninger og dermed træffe et mere velovervejet valg om deres fremtid.

– 10. klasse har været et tilbud, hvor eleverne har haft tid til at finde ud af, hvad de gerne vil. De har ikke været tvunget til at træffe en beslutning alt for hurtigt, siger han.

Med regeringens beslutning ser Per Breckling det som en risiko, at flere unge vil ende med at træffe et valg, de ikke er klar til, eller som måske ikke er i deres bedste interesse.

– Jeg er bekymret for, at vi sætter mange unge op til at træffe valg, de ikke er i stand til at tage på det tidspunkt i deres liv. Det er ikke fair mod dem, slår han fast.

For Breckling er det tydeligt, at reformen ikke tager højde for de reelle behov blandt de unge. I stedet for at lytte til de erfaringer, der er gjort gennem årene med 10. klasse, ser han beslutningen som en forhastet beslutning, der ikke tager hensyn til de forskellige behov, som eleverne har på forskellige tidspunkter af deres liv.

– Jeg havde rigtig gerne set, at man havde bevaret 10. klasse som et selvstændigt tilbud. I stedet ser vi, at unge mennesker bliver presset ind i et system, der ikke giver dem den tid og den støtte, de har brug for, slutter Per Breckling.

Politiet mangler ressourcer til ulovlige pakker

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Hver dag kommer der over 100.000 pakker igennem DAO’s pakkecentral i Fredericia, men hvor mange af dem er ulovlige? Det er der ikke tal, men det er et voksende problem, som SF nu sætter fokus på. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og retsordfører Karina Lorentzen, har været på rundvisning i pakketerminalen for at se og høre om virkeligheden.

På en travl arbejdsdag på DAOs pakkecentral i Fredericia er der konstant bevægelse. Pakker bliver hurtigt scannet, sorteret og sendt videre på deres rejse til modtagerne. Men i kulissen er der et presserende problem, som ikke alle får øje på: Hvordan opdager man ulovlige varer som stoffer og våben, når de er skjult i de små pakker, der strømmer igennem systemet?

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og retsordfører Karina Lorentzen havde taget turen til Fredericia for at få et førstehåndsindtryk af de processer, der er på plads for at håndtere dette dilemma. På et stort skærmbillede bliver pakker hurtigt vurderet, og medarbejderne står klar til at håndtere dem, men hvad sker der, når en pakke rummer noget, der ikke bør være der? Hvordan kan man sikre, at ulovlige varer som stoffer eller våben ikke når ud til modtagerne?

Gennem en grundig rundvisning på terminalen kunne Pia Olsen Dyhr og Karina Lorentzen få et klart billede af, hvordan pakkecentralerne i dag forsøger at håndtere de enorme mængder pakker, der passerer igennem, men også hvilke udfordringer de står overfor i jagten på de små, farlige pakker.

De store scannere, som terminalerne benytter sig af, har svært ved at opdage de små pakker, der kan gemme på opioider eller MDMA. Da Pia Olsen Dyhr spørger ind til, hvordan man sikrer, at disse små pakker bliver opdaget, bliver det hurtigt tydeligt, at teknologien, som myndighederne har valgt, ikke er nok til at fange alle de ulovlige forsendelser. Der er en klar erkendelse af, at der skal udvikles nye løsninger – både hvad angår teknologi og lovgivning – for at få kontrol over situationen.

Pia Olsen Dyhr understregede, hvordan det er blevet stadig nemmere at få adgang til stoffer, især blandt unge, og hvordan pakkecentralerne kan spille en afgørende rolle i at stoppe den illegale handel, før pakkerne når deres destination.

– Vi står her, fordi det er et af de steder, hvor pakker kommer ind i Danmark, og vi har brug for at få bedre kontrol med de pakker, der kommer ind. Det kan være våben, det kan være stoffer, og det kan være alt muligt andet. Her på pakkecentrale kan man scanne pakkerne og identificere, om de indeholder ulovlige genstande. Og i de tilfælde vil vi gerne have, at man handler hurtigt, så vi kan forhindre, at de kommer ud til danskerne, siger Pia Olsen Dyhr.

Der knokles i terminalen, hvor der dagligt kommer over 100.000 pakker igennem. Foto: AVISEN

Men selvom der er teknologiske muligheder for at identificere pakker med ulovligt indhold, er der et stort problem, som Pia Olsen Dyhr påpeger: politiets manglende ressourcer til at håndtere sagerne effektivt. Hun nævner konkrete tilfælde, hvor våben og ammunition er blevet fundet i pakker, men hvor politiet ikke har reageret hurtigt nok.

– Jeg har set, hvordan det virker, og jeg har hørt om de ting, der er blevet fundet her. Når man finder våben og patroner, bør politiet reagere, men det har ikke altid været tilfældet. Det er ikke op til pakkecentralen at håndtere det, men hvis politiet ikke har ressourcerne til at reagere hurtigt, bliver det et problem. Det er en situation, vi bør kunne gøre bedre, siger Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr lytter interesseret. Foto: AVISEN

Karina Lorentzen, SF’s retsordfører, understreger, at den kriminelle verden har tilpasset sig de nye muligheder, som pakkepostsystemet tilbyder. Hun mener, at myndighederne er nødt til at følge med udviklingen og tage de nødvendige skridt for at stoppe den illegale handel, der foregår gennem pakkerne.

– Den kriminelle verden har for længst fundet ud af, hvordan de kan udnytte de nye muligheder, og vi er nødt til at følge med udviklingen. Der er behov for nye teknologier til at opdage stoffer og våben i pakkerne, især de små pakker, der indeholder opioider eller MDMA. De er meget svære at opspore med de store scannere, der er blevet peget på som løsningen i regeringens opioidudspil, siger Karina Lorentzen.

Problemet med de små pakker er særligt udtalt, da de kan gemme sig blandt de millioner af pakker, der dagligt passerer gennem terminalerne. De store scannere, som regeringen har satset på, er ikke i stand til at opdage disse små pakker, og derfor bliver de let overset.

Der observeres på den store pakkecentral. Foto: AVISEN

For SF er løsningen at sikre, at alle pakkecentraler får det nødvendige udstyr til at identificere og konfiskere pakker med ulovligt indhold. Det vil ifølge Pia Olsen Dyhr og Karina Lorentzen kræve en kombination af bedre teknologiske løsninger og et tættere samarbejde mellem myndigheder, logistikvirksomheder og politiet.

– Vi skal sørge for, at alle pakkecentraler får det udstyr, der skal til, så vi kan stoppe pakkerne med stoffer og våben, før de når folk. Det er første skridt, men vi må også sørge for, at politiet har de nødvendige ressourcer til at reagere hurtigt, siger Pia Olsen Dyhr.

SF er klar til at arbejde for, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer i forhandlingerne om politiets økonomi, så både pakkecentralerne kan få det rette udstyr, og politiet kan få de nødvendige midler til at håndtere situationen. Målet er at sikre, at ulovlige varer som våben og stoffer bliver stoppet, før de når ud til befolkningen.

Vigtige spørgsmål om Ukraine

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter den ukrainske præsidents skænderi med den amerikanske præsident i Det Hvide Hus, er dommedagsprofeterne atter i fuld gang med at blæse i dødens trumpeter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er knap fire år tilbage med Trump, og vi er knap nok kommet i gang. Sagen er bare den, at det, vi ser ske, kan få direkte konsekvenser for den danske befolkning.

Helt i tråd med Mette Frederiksens (A) stil og politiske virke er der fuld tryk på kriseretorikken. Det er en stil, hun perfektionerede under Covid-19, hvor de daglige pressemøder og katastrofemeldinger definerede hendes statsministerrolle. Den blev hurtigt afløst af invasionen af Ukraine i 2022. Siden er den danske økonomi blevet presset af krigen, hvor Danmark ligger i toppen over lande, der bidrager mest per borger. I forvejen er der optaget store lån under pandemien, hvor nedlukningerne direkte og indirekte har kostet et ukendt beløb for den danske befolkning. Alt sammen er sket, og sker, naturligvis under “nødvendighedens politik”. Det præsenteres således, at vi er nødt til det, og der er ikke andre alternativer.

Den daglige formidling er propagandistisk af karakter. Mantraet fra 2020’erne er, at vi ikke længere kan forvente en neutral dækning af begivenheder. Der er implicit et krav om, at man skal tage stilling til, hvem man holder med. Begreberne flyver konstant i luften, og de indarbejdes i befolkningen på en sådan måde, at de færreste kan se skoven for bare træer. Der er for mange informationer, der sker for meget, og det går alt for stærkt. Det tilbageværende indtryk er kaos. Man kan teste fænomenet på sig selv:

Prøv at slukke for nyheder, streams og sociale medier i en måned. Tænd igen. Og du vil ikke ane, hvad det hele går ud på. Fordi “strømmen” bevæger sig så hurtigt, men også fordi forudsætningerne konstant ændrer sig. Årsagen er spekulationer, gætterier, formodninger, antagelser og følelser, kombineret med frygt, antagonisme, fordomme og voldsomme udbrud.

Men konsekvenserne af krisen i det internationale diplomati kan blive store for Danmark. Både på grund af den afgørende eksport, der sikrer danske indtægter, men også fordi vores lille land trækkes ind i forløb uden demokratiske mandater. Et af de værste eksempler er de europæiske kommissærer, der er voldsomt proaktive indenfor vitale områder, uden at de har noget som helst folkeligt mandat. De er samtidig repræsentanter for et EU-system, hvor mange lande med store forskelle skal enes. Den europæiske enhed er en fantasi, der kan ende med at ødelægge et vitalt samarbejde på kontinentet. Senest har 20 % af tyskerne rejst sig imod det, og mange vælgere rundt omkring i Europa kan komme til at gøre det samme i de kommende år. Samarbejdet har været en af de største garantier for fred siden 2. verdenskrig. Nu risikerer den europæiske elite at ødelægge denne sikkerhedsstruktur, fordi de ikke er i tråd med befolkningerne, de angiveligt taler på vegne af.

I Danmark kender vi det bedre end de fleste europæere. Modstanden mod EU har været historisk høj, hvilket adskillige folkeafstemninger vidner om. Ligesom alle andre europæere ønsker mange at bevare deres nationale identitet. Tanken om en europæisk hær eller stat er langt fra et drømmescenarie for mange europæere. Så selvom de europæiske statsledere og EU-kommissærer har travlt med at vise handlekraft uden USA i spørgsmålet om Ukraine, er det et projekt uden et folk. Det vil kræve ualmindelig stor politisk tæft at overbevise vælgerne i de enkelte lande om, hvad man ønsker sig:

Specielt hvis man begynder at forklare, hvad prisen for hele krigsapparatet kommer til at være.

Nu har vi set det før, at EU-eliten med vold og magt får indført deres stormagtsdrømme. Der kom fælles valuta, åbne grænser og fælles EU-regler med detaljeregulering, selvom det har været umådelig upopulært blandt befolkningerne. I boblen nede i Bruxelles bekymrer man sig dog ikke om den slags bagateller. Her er ideologien “De Forenede Europæiske Stater”. Men selv det mægtige Tyskland er i en sand helvedesild med sine egne borgere, der netop har tildelt socialdemokraterne den største lussing i historien. Det er et klart tegn på, at den europæiske elite er i en alvorlig krise. Hvis Brexit ikke har været et forvarsel om EU’s potentielle undergang, så vil intet hjælpe på deres realitetsopfattelse:

Uden et folk, går det ikke.

På samme måde som man har skabt fred blandt de europæiske lande via økonomisk samarbejde, kunne man have fortsat med at sprede fred i den russiske befolkning. Utallige vestlige kæder og brands etablerede sig i Rusland og var med til at skabe tilknytning til de vestlige værdier. Det økonomiske samarbejde som diplomatisk våben har altid været den mest fredelige af alle former for diplomati. Modsat oprustning, missiler og mange soldater i tjeneste. Det sidste koster også mange penge. Rigtig mange penge. Når der skal betales for krig, skal det tages fra andre vitale områder. Derfor kunne forligspartierne bag støtten til Ukraine i 2022 også meddele den danske befolkning, at det naturligvis ville gøre ondt. Men at det naturligvis var nødvendigt.

I disse dage er sikkerhedspolitikken i Vesten under total forvandling. Det amerikanske folk har stemt for en ny kurs, der skal tage USA ud af rollen som en kronisk krigsførende nation, hvilket ofte er sket gennem krige, proxykrige, skjulte pengestrømme, hemmelige kup og lignende. For Danmark og Europa er det mest interessante spørgsmål, hvilke konsekvenser de beslutninger, der bliver truffet i regeringen, Folketinget og via EU, vil få. Desværre er man, også i Danmark, meget dårlig til at nævne både fordele og ulemper ved konkrete politiske initiativer. Oftest fokuserer medierne kun på ulemperne, medmindre de er begejstrede for et initiativ, i hvilket tilfælde de primært fremhæver fordelene. Begge dele er dog problematiske. Det vil stort set altid være både fordele og ulemper, der kan beskrives.

Krigen i Ukraine handler om sikkerhedspolitik, herunder også Danmarks sikkerhedspolitik. Vi har som land været tæt knyttet til amerikanerne via NATO. Derfor har vores handlinger været tæt koblet til USA. Da Biden-administrationen i 2022 satte fuld styrke bag at føre krig i Ukraine, gjorde Danmark det samme. De sidste år har derfor været præget af konstant krigsretorik, samtidig med at milliarder af kroner er blevet sendt til krigen. De diplomatiske forbindelser med Rusland er blevet skrottet. Europa har opbygget deres forsvar, og de europæiske regeringer og statsmedier har haft travlt med at forklare vælgerne, at Rusland vil angribe andre lande i Europa, hvis vi ikke gør noget. Altså: det er nødvendighedens politik. Flere har endda haft den tanke, at krigen først slutter, når Rusland har tabt. Denne logik har dog den basale fejlslutning, at Rusland ikke kan besejres med tanks, fly, krudt og kugler. Rusland er nemlig verdens største atommagt.

I 1970’erne og 1980’erne fyldte fredspolitik enormt meget i Vesten. Frygten for atomkrig var et gennemgående tema, og man hyldede de ledere i Vesten, der forsøgte at nedruste, fremfor at fortsætte våbenkapløbet med Østblokken. Men mærkeligt nok er frygten for en atomkrig slet ikke dominerende i 2022-2025. Ikke desto mindre kan Europa og Danmark blive udraderet på få minutter, hvis de russiske missiler bliver affyret. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, var frygten for, at man ved en fejl kom til at sende en atombombe afsted, stor. Det var en af de vigtigste opgaver i begyndelsen af 1990’erne at finde ud af, hvordan man kunne sikre sig mod den slags.

Det mest interessante i hele forløbet siden 2022 er, at der fra politisk side ikke har været nogen realpolitiske forsøg på at opstille et realistisk mål for spørgsmålet om Ukraine og den generelle sikkerhedspolitik i Europa. Hovedmålet ser ud til at have været ideen om, at hvis man forsynede Ukraine med penge og våben, kunne Rusland blive slået tilbage på slagmarken eller i det mindste forhindre et nederlag for Ukraine. Altså en form for proxykrig, hvor Vesten forsyner Ukraine, men ikke selv deltager direkte i krigen. Samtidig har man ønsket at ramme Rusland økonomisk gennem sanktioner. Disse har dog primært haft den konsekvens, at den russiske befolkning er kommet længere væk fra de vestlige værdier. Dermed er man ikke kommet tættere på et systemskifte i Rusland, men tværtimod har det muligvis fremmedgjort Vesten for den russiske befolkning og styrket Putins nationalistiske dagsorden.

Men hvad er det, man ønsker? USA’s og NATO’s realpolitiske arrogance i 1991-2022 virker at være åbenlys. Hvis målet har været at sikre freden, samtidig med at man vidste, at der var et antidemokratisk styre i Rusland, så er det slået fejl. Her er det nødvendigt at forholde sig strengt til den kendsgerning, at der er betydelige russiske mindretal i de lande, der er kommet ud af Sovjetunionen. I pressedækningen taler man ofte om “ukrainere”, men 17% af befolkningen i Ukraine er russiske. Næsten en femtedel. I to af de baltiske lande er tallet knap 25%. Det er mange russere. Af samme årsag føler Rusland sig mere knyttet til disse lande, uanset den lange tid, de har været adskilt under det kommunistiske diktatur. Det virker som om, vi i dag ser konsekvenserne af en lang række fejlslutninger om, hvad der skulle ske med resterne af Sovjetunionen efter den kolde krig. Ikke mindst er spørgsmålet, hvorfor man overhovedet bevarede NATO?

For at komme tættere på en realpolitisk løsning bør vi stille en række simple spørgsmål. Lad os starte med at definere, hvad vi ønsker at opnå i spørgsmålet om Ukraine. Er det Ukraines frihed? Er det en afslutning på krigen i Ukraine? Er det Ruslands nederlag i Ukraine? Er det et systemskifte i Rusland? Er det Ukraine som medlem af EU? Er det flere af disse mål tilsammen? Dernæst bør vi gøre det klart, hvilken pris vi er villige til at betale for at opnå det. Vil vi gå i krig mod Rusland? Vil vi betale 5, 10 eller 15 procent af vores BNP til formålet? Vil vi gå med i en EU-hær? Vil vi melde os ud af NATO? Vil vi stoppe samarbejdet med USA og frasige os beskyttelse af amerikanernes atommagt? Vil vi opbygge atomvåben i EU?

Disse spørgsmål er lige så faretruende, som de virker. De er ikke mainstream. De bliver kraftigt underspillet eller glemt i dagligdagens formidling, der primært fokuserer på persongalleriet, ikke mindst den aktuelle Trump-mania. Men vi skal stille os disse spørgsmål og komme med rimelige svar, hvis vi skal finde tilbage til en mere fredelig sameksistens. Krig handler ikke kun om moral. De sidste tre år har primært været moralske spørgsmål. Krig handler også om, at man kan tabe.

Vesten kan tabe. Vi er ikke usårlige. Og vi kan ikke vinde på konventionelle styrker. Med den aktuelle tumult mellem Europa og Washington er det derfor mere vigtigt end nogensinde, at krigen i Ukraine får en ende. Det kræver diplomati. Hvor de europæiske nationer tidligere havde velfungerende diplomatiske kanaler til Rusland, har man på grund af Biden-administrationens komplette mangel på realpolitiske mål, placeret sig et sted, hvor man ikke længere kan bygge de vigtige broer, der før i tiden var med til at holde den kolde krig kold og ikke varm. Det er epokens største fejl, at man ikke har arbejdet intensivt på at inddæmme konflikten. Den eneste strategi, man lader til at have haft, var, at Rusland skulle tabe en krig til ukrainerne og give op. Tre år senere er vi i en tilstand, der minder om første verdenskrig, hvor frontlinjen næsten ikke har rykket sig. Det er meningsløst, ikke mindst for de mange døde soldater og civile. At man tilmed ikke har forsøgt at opstille realpolitiske mål, men tværtimod har forsøgt at bilde Vesten ind, at de ikke kan ende med at blive sendt til fronten med den førte politik, er manglende omhu i rette tid. Det er afgørende at erindre, at forsvarsalliancer kan udløse storkrige. Derfor er det strengt nødvendigt, hvis man er medlem af en alliance som NATO, at man sikrer sig mod at blive draget ind i en krig, man ikke kan vinde.

Ingen kan vinde en atomkrig. Danmark var neutralt under første verdenskrig. Vi forsøgte at være neutrale under anden verdenskrig. Vi blev NATO-partnere for ikke at blive overrumplet af den kommunistiske verdensorden. I 1991 sluttede denne. Vi må derfor spørge os selv, hvordan de ansvarlige politikere mener, at krigen i Ukraine, og tilsvarende Danmarks rolle i denne krig, skal ende.

Dette er det store spørgsmål, vi bør kunne få svar på.

Ny evaluering af klimatilpasningsregler for tag- og overfladevand

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen offentliggør en evaluering af reglerne om spildevandsselskabernes klimatilpasning for tag- og overfladevand, som trådte i kraft den 1. januar 2021.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Ligestillingsministeriet har udarbejdet en evaluering af reglerne om spildevandsselskabernes klimatilpasning for tag- og overfladevand, som trådte i kraft 1. januar 2021. Med lovændringen blev reglerne på området ensrettet og moderniseret med henblik på at skabe gode rammer for håndtering af regnvand.

Det primære formål med reglerne er at understøtte, at der klimatilpasses de rigtige steder til det rette niveau, uden at forbrugerne betaler unødigt meget for det. Derfor blev der bl.a. indført krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for klimatilpasningsprojekterne. Der blev derudover også indført en overgangsordning for at sikre en fornuftig overgang til de nye regler.

Om evalueringen

Evalueringen fokuserer på den praktiske anvendelse af reguleringen, og en række interessenter og myndigheder har derfor været inddraget i arbejdet. Der er ligeledes inddraget data fra Spildevandskomiteen, der i foråret 2024 gennemførte en større spørgeskemaundersøgelse om erfaringerne med klimatilpasningsreglerne i kommuner og selskaber.

Branchen opfatter i evalueringen det grundlæggende princip om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed som værende fornuftigt, men selskaber og kommuner oplever også en række udfordringer ved den praktiske anvendelse af reglerne. Det gælder f.eks. fortolkning af, hvad der kan siges at være det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau, som forsyningerne bør kunne takstfinansiere, hvor omfattende beregninger der skal udføres for at sandsynliggøre dette niveau, og om dokumentationen står mål med de usikkerheder, der knytter sig til beregningerne.

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen vil i 2025 afholde arrangementer, hvor reglerne i serviceniveau- og omkostningsbekendtgørelsen gennemgås og drøftes med branchen. Formålet med dialogen er at sikre deling af erfaringer på tværs af branchen og at opnå en fælles forståelse af, hvordan reglerne anvendes med færrest mulige administrative byrder og samtidig sikrer en høj grad af forbrugerbeskyttelse. 

Røde Kors i Gaza vender de blinde øjne til

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Af Karsten Byrgesen, uafhængig politiker Regionsrådet i Syddanmark og Byrådet i Fredericia

Der er våbenhvile i Gaza – Israel-konflikten. Våbenhvilens præmisser omhandler udveksling af israelske gidsler og fængslede palæstinensere. Alt dette sker i skyggen af Røde Kors, der mere end villigt medvirker til at udstille og ydmyge levende og døde israelske gidsler.

Gaza er et forfærdeligt sted og en krigsskueplads, hvor ødelæggelse og død er dagens normaltilstand. Den samme ulykkelige situation udspiller sig i Israel, der uden varsel angribes fra alle sider med missiler og raketter mod tilfældige mål.

Den militante terrorbevægelse Hamas er årsag til krigen, der startede med deres usle og feje terroranslag ind i Israel den 7. oktober 2023. En terrorhandling, hvor Hamas dræbte omkring 1.200 mennesker og tog 251 som gidsler. Terrorhandlingen blev fulgt op med palæstinensiske bombardementer med missiler, raketter og mortérer ind i Israel. Israel lovede gengældelse, og en uforsonlig krig har raset lige indtil en ny våbenhvile trådte i kraft.

Våbenhvilens vigtigste element er udleveringen af levende og døde israelske gidsler, hvoraf mange er små børn. Udleveringen af gidslerne og de jordiske rester af døde gidsler har Hamas gjort til en utroværdig magtdemonstration, iscenesat som en farce af en billig B-film.

Derfor er det helt ufatteligt, at Røde Kors lader sig trække ind og blive udnyttet af Hamas propaganda, og det afføder et stort spørgsmål om, hvorfor Røde Kors optræder sammen med svært bevæbnede Hamas-terrorister, der i camouflage og med skjulte ansigter fremstiller levende og døde israelske gidsler som trofæer. Dette er omkranset af iscenesat presse og en hob af palæstinensiske mænd, kvinder og børn.

Kære Røde Kors. Det er ikke måden at gøre dette på, og det er langt fra den praksis, som internationale regler beskriver for overlevering af mennesker. I virkeligheden ser det ud som om Røde Kors villigt går med på propagandaen i et scenarie, der meget klart promoverer Hamas og på beklageligste vis udstiller Røde Kors som en uværdig og partisk aktør.

123...269Side 2 af 269
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER