Den 8. marts markerer vi kvindernes internationale kampdag. En dag, der gennem generationer har været med til at flytte samfundet. Det er en dag, der sætter fokus på rettigheder, muligheder og strukturer, som stadig påvirker menneskers liv.
I Mænd I Balance arbejder vi med sårbarhed blandt mænd mellem 15 og 30 år. Vores formål er enkelt: Det skal være okay at være “svag” som mand. Det betyder ikke, at mænd er ofre, eller at der skal opstilles et modsætningsforhold mellem køn. Det betyder, at vi ønsker et
samfund, hvor ingen presses ind i snævre idealer.
Kvindernes kampdag handler i sin kerne om frihed. Frihed til at leve uden begrænsende forventninger. Frihed til at definere sig selv. Den frihed er relevant for alle.
Mange unge mænd oplever i dag et pres for at være stærke, succesfulde og følelsesmæssigt uafhængige. Når sårbarhed bliver opfattet som svaghed, og svaghed som noget uacceptabelt, skaber det afstand – både til andre og til én selv. Det er ikke en
konkurrence i, hvem der har det sværest. Det er en påmindelse om, at normer kan spænde
ben for os alle.
Derfor ser vi ikke kvindernes internationale kampdag som en dag, der handler om “nogen frem for andre”. Vi ser den som en anledning til at tale om de forventninger, vi som samfund lægger på hinanden – og om hvordan vi kan skabe mere plads.
Plads til at være ambitiøs.
Plads til at være omsorgsfuld.
Plads til at være i tvivl.
Plads til at være sårbar.
Ligestilling handler i sidste ende om menneskelig værdighed. Om at kunne stå ved hele sig selv uden frygt for at falde udenfor. Det er den samtale, vi gerne vil bidrage til – ikke som en modstemme, men som en del af et fælles arbejde for et samfund i bedre balance.
Til hele samfundets kvindelige kolleger, veninder, partnere, døtre og mødre takker vi jer for jeres tilstedeværelse og de farver, I bringer ind i vores verden. Må kvindernes internationale kampdag være hver eneste dag.
På vegne af Mænd I Balance,
Tobias Niebuhr Jeppesen
Kvindernes kampdag minder os om, at ligestilling er et fælles ansvar
Seks anholdt efter drab på 68-årig mand ved Christiansfeld
Seks personer er lørdag blevet anholdt i sagen om en 68-årig mands død på en landejendom i Taps ved Christiansfeld. Manden blev fundet død mandag, og en obduktion har efterfølgende fastslået, at han blev dræbt.
De anholdte er tre mænd på 25, 35 og 61 år samt tre kvinder på 18, 19 og 52 år. Anholdelserne er blandt andet foretaget i Ødis, hvor Sydøstjyllands Politi fortsat er til stede på en adresse. Det er endnu uvist, hvor længe politiet skal arbejde på stedet.
Flere af de anholdte forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør søndag. Tidspunktet vil blive meldt ud senere.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
En replik i DR-serie fik rugbymiljøet til at spærre øjnene op — nu inviterer Fredericia-klub DR inden for
SPORT. En enkelt sætning i DR-serien Uniformen har sat gang i debatten om rugby. I Fredericia er klubformanden klar med et modspil.
»I rugby er der ingen fucking regler, ingen beskyttelse, ingen tid til at tænke sig om, fuld smadder fra start til slut. Én forkert beslutning, og du risikerer at blive invalideret for livet.«
Sådan lyder en replik fra politibetjenten Martin Hammerby, spillet af Jakob Cedergren, i DR-serien Uniformen. En sætning, der fik Allan Pertti, formand for EGIF Rugby i Fredericia, til at spærre øjnene op, da han så andet afsnit i søndags. »Jeg bliver meget, meget ærgerlig over den scene. Det er fuldstændig forkert,« siger han.
Fiktion til millioner
Allan Pertti er godt klar over, at Uniformen er fiktion. Men det ændrer ikke ved, at replikkens skade kan være reel. »Vi er fuldstændig med på, at det er fiktion. Men det er fiktion, der ryger ud til godt to millioner seere i bedste sendetid. Og det er kun os godt 3.000 mennesker i rugbysporten, som ved, at det er forkert.«
For rugby er ikke en sport uden regler. Det er pointen, Allan Pertti gerne vil have frem. »Rugby er en kontaktsport, men det er en kontaktsport med mange regler, der beskytter spillerne. Der er regler for, hvor højt man må takle, hvordan man må takle, og hvornår man må takle. Spillerne er beskyttet af et regelsæt og en dommer, hvis fuldmagt bliver respekteret.«
De værdier forplanter sig ifølge formanden helt ud på tilskuerpladserne, hvor publikum er blandet og ikke adskilt af hegn — heller ikke til store internationale kampe.
Kom på bedre tanker
Allan Pertis første instinkt var at skrive direkte til DR’s generaldirektør. Det nåede han aldrig. »Jeg kom heldigvis på bedre tanker. Jeg skrev til formanden for Rugby Danmark i stedet.«
Formand Ulrikka Brændgaard Nissen og Rugby Danmarks bestyrelse kom frem til en anden tilgang, nemlig at bruge situationen konstruktivt. »Vi har åbenbart ikke forklaret rugby godt nok, siden DR’s fiktionsafdeling ikke ved, hvad sporten handler om. Så vi vil prøve at invitere endnu flere ind i vores klubber,« siger Allan Pertti.
Og skulle der nogensinde blive sendt en henvendelse til DR, ved han præcis, hvad den skal indeholde. »Så er det for at invitere dem ud til træning og til kamp.«
Velkommen på banen
Invitationen gælder ikke kun DR. Allan Pertti åbner døren for alle, der vil se rugby på tæt hold. Lørdag den 11. april spiller det danske herrelandshold mod Tjekkiet på Erritsø Rugbystadion — med fri entré.
Inden da er der generalforsamling i EGIF Rugby lørdag den 7. marts på Erritsø Idrætscenter, hvor det danske herrelandshold samme dag træner. »Det bestræber vi os på — både på de indre linjer og udadtil — at vende det til noget fornuftigt,« siger Allan Pertti.
Kolding bliver vært for Melodi Grand Prix i 2027
Sydbank Arena skal danne rammen om Danmarks største musikfest, når DR’s Grand Prix-shows rammer byen om to år.
Kolding er klar til at tage imod Danmarks Grand Prix-fest. DR oplyser i en pressemeddelelse, at både Danmarks Melodi Grand Prix og børnenes MGP i 2027 afholdes i Sydbank Arena i samarbejde med Kolding Venue.
Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen lørdag den 13. februar, mens MGP følger ugen efter, lørdag den 20. februar.
Kolding overtager værtskabet fra Herning, der husede showene i år, og inden da Frederikshavn.
Borgmester Jakob Ville fra Venstre er ikke i tvivl om, hvad det betyder for byen.
»At blive årets Grand Prix-by er en kæmpe anerkendelse og noget, vi er meget stolte af,« siger han i pressemeddelelsen.
Rolf Sørensen vender tilbage til Tour de France
Efter to års fravær er Rolf Sørensen klar til at dække verdens største cykelløb igen – bare fra en ny position.
Rolf Sørensen er tilbage. Efter to års fravær vender den tidligere cykelrytter og kommentator tilbage til TV 2’s dækning af Tour de France – men ikke i kommentatorboksen i Frankrig.
I stedet får Sørensen rollen som ekspert og skal bidrage med indsigter, perspektiver og analyser i TV 2’s sportsnyheder, på TV 2 News og i Go’ Morgen Danmark.
»Jeg har cyklet Tour de France syv gange, haft den gule førertrøje og kommenteret løbet 18 gange for TV 2, hvoraf de 17 af dem har været med Dennis Ritter ved min side. Det har været et privilegie, men som de seneste to år også har vist, er det for opslidende for mig at skulle med rundt i Frankrig på trods af min store kærlighed til løbet. Derfor er jeg meget glad for denne løsning, hvor jeg stadig kan være en del af holdet – bare i en anden funktion,« siger Rolf Sørensen til TV 2 SPORT.
Folketingsmedlem afslører: Jeg har meldt mig ind i Nye Borgerlige
Folketingsmedlem Mike Fonseca står frem og bekræfter, at det er ham, der for nylig meldte sig ind i Nye Borgerlige. Det siger han i et interview med TV 2.
Partiet meddelte tidligere, at et siddende folketingsmedlem havde tilsluttet sig, men afslørende hvem det drejede sig om, kom først nu.
Fra løsgænger til fællesskab
Mike Fonseca forklarer, at han i to år har siddet i Folketinget som løsgænger og dermed været en del af den kontrollerende magt på egen hånd.
»Jeg har fundet ud af, at jeg har været løsgænger i to år og været en del af den kontrollerende magt. Det er svært at gøre som en enmandshær. Jeg har fundet ud af, at fællesskab kommer man langt længere med,« siger han til TV 2.
Manøvren holder ikke
Indmeldelsen får dog ikke den ønskede politiske effekt for Nye Borgerlige. Partiet er ikke opstillingsberettiget til folketingsvalg, og det ændrer Fonsecas tilslutning ikke på.
Det oplyser Indenrigsministeriet til TV 2.
»Et parti, der ikke er opstillingsberettiget, kan ikke blive det ved blot at hverve et siddende folketingsmedlem, der er valgt på andre mandater,« lyder det fra ministeriet.
Afgørelsen er endelig.
Misundelsesskatten der ikke findes
Der er to slags politiske forslag. Dem der skal gennemføres. Og dem der skal vinde et valg.
Socialdemokratiets formueskat er af den anden slags – og det er præcis derfor, den er genial.
Forstå det ret: Meget tyder på, at en formueskat i bedste fald er uden nævneværdig effekt og i værste fald direkte skadelig for dansk erhvervsliv og investeringslyst. Den rigeste procent af befolkningen ejer ganske rigtigt omkring en fjerdedel af den samlede nettoformue. Men de ejer den ikke i kontanter under madrassen. De ejer den i virksomheder, i aktier, i jord. En løbende skat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner – kun af den del der overstiger grænsen – skaber et likviditetsproblem, ikke nødvendigvis en retfærdighed.
Det ved Mette Frederiksen sandsynligvis godt.
Det geniale er, at det er fuldstændig ligegyldigt.
For i det øjeblik forslaget landede fra Folketingets talerstol, skete der noget forudsigeligt og næsten smukt i sin mekaniske præcision: Blå blok trampede direkte i fælden. Én efter én trådte erhvervsledere og partiledere frem som forsvarsadvokater for landets absolut rigeste. Vestas-direktøren med 32 millioner i årsgage erklærede sig krænket i Berlingske og truede med at flytte til udlandet. Troels Lund Poulsen kaldte det en misundelsesskat. Alex Vanopslagh spurgte, hvorfor Frederiksen vil gøre danskerne fattigere.
Og i Socialdemokratiet kneb de sig selv i armen.
Og nu, i dag, dukker Poul Nyrup Rasmussen op på Socialdemokratiets sociale medier og siger, at det nok var en fejl at fjerne formueskatten i 1997. Det var ham, der afskaffede den. Det var Socialdemokratiet, der sendte den ud af dansk skatteret – som del af et finanslovsforlig i 1995, med afskaffelse i 1997. Nu er den genial igen.
Det er spin af en kvalitet, man sjældent ser.
Det er ikke første gang, et parti vinder et valg på et forslag, det aldrig havde tænkt sig at gennemføre. I 1998 vandt Nyrup på velfærdsløfter, der siden blev brudt – og betalte prisen i 2001. I 2001 vandt Fogh på udlændingepolitikken og ændrede dansk politik fundamentalt ved at erobre en dagsorden, som han holdt fast i, mens oppositionen flakkede. Det afgørende var ikke politikkens indhold. Det var fortællingens klarhed og modstanderens reaktion.
En god politisk dagsorden er ikke nødvendigvis en, der kan gennemføres. Den er en, der tvinger modparten til at stå et sted, de ikke vil stå.
Og her i marts 2026 står blå blok og forsvarer retten til at have 32 millioner i årsgage uden at bidrage en krone ekstra til den stat, der leverede infrastrukturen, uddannelsessystemet og den politiske stabilitet, som muliggjorde formuen. Forslaget forventes at ramme knap 22.000 personer og indbringe 6,5 milliarder kroner. Men det er ikke det, debatten handler om.
Debatten handler om, hvem der er på de riges side.
Frederiksen behøver ikke at vinde diskussionen om formueskatens økonomiske virkninger. Hun behøver bare, at den diskussion fortsætter til den 24. marts.
Det ser ud til at lykkes. Nyrup hjalp til i dag.
Karsten Byrgesen hørte nyheden i bilen: Ti minutter senere var den første valgvideo i kassen
POLITIK. Der var dejlig musik i bilradioen, og så var der ikke mere. En speaker afbrød og meddelte, at statsministeren havde udskrevet valg. Karsten Byrgesen sad bag rattet på vej hjem fra automekanikeren og mærkede, hvad han selv beskriver som 80.000 tanker på én gang.
»Jeg havde faktisk ikke regnet med, at det ville komme nu,« siger han. »Jeg hører ikke til dem, der går rundt med uro i aftrækkerfingeren. Jeg tænker, det kommer, når det kommer.«
Men det kom. Og Karsten Byrgesen var klar.
Den 69-årige fredericianser stiller op til Folketinget for Borgernes Parti i Sydjyllands Storkreds, hvor han står øverst på partiets stemmeseddel. Han er tidligere byrådsmedlem i Fredericia og har siddet i regionsrådet. Nu vil han på Christiansborg.
Køkkenet og kameraet
Mellem nyheden i bilen og interviewet med AVISEN nåede Karsten Byrgesen at optage sin første valgvideo. Den blev lavet i køkkenet derhjemme, ti minutter før vi talte med ham, og lagt op på Facebook med det samme. »De første debatmøder og invitationer er begyndt at komme, så det er, som det skal være.«
Valgmaterialet er klar, og valgkampen føres primært i Syd- og Sønderjylland. Allerede fredag morgen stod han på Rådhuspladsen i Fredericia for at møde borgere, og resten af kampagnen kører han gennem Facebook, hvor han lægger op dagligt.
Stormflod, psykiatri og afgifter
Spørger man Karsten Byrgesen om mærkesager, begynder han lokalt. Klimatilpasning er øverst på listen. Kommunerne i Syddanmark kæmper med oversvømmelser, stormflod og skybrud, men har ikke pengene til at løse det, fordi budgetterne går til kernevelfærd. »Det er noget, staten skal finansiere,« siger han. »Pengene har de nok af. Det er bare at få udpeget de områder, der er særligt truet, og komme i gang.«
Den anden mærkesag er psykiatrien. For få pladser, for lang udredning, for lang ventetid, og for mange unge mennesker der sidder fast. »Man kan ikke bare blive siddende hjemme på børneværelset og kigge ud, mens verden passerer forbi,« siger han. »Man skal have hjælp.«
Det overordnede budskab er, at hverdagen skal blive billigere for borgerne i Syddanmark. Færre afgifter, bedre vilkår, og en stat der sender pengene derhen, hvor de gør en forskel lokalt. »Det vigtigste er, at danskerne i Syd- og Sønderjylland får et bedre liv,« siger Karsten Byrgesen. »Der er penge nok. Det handler om at bruge dem rigtigt.«
Karsten Byrgesen (Borgernes Parti) stiller op i Sydjyllands Storkreds, hvor han står øverst på partiets stemmeseddel. Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.
Miljøpolitik – Hvem betaler regningen?
Debatten om miljøpolitik er svær, alene fordi det meste af hele miljøpolitikken er baseret på mange forskellige eksperters vurderinger og beregninger, og de er bestemt ikke enige i hvordan man beregner alle tallene.
Danmarks Co2 aftryk er især svær at beregne, idet meget af den co2 som vi producere bliver optaget af dels vores skove, men også landmandens afgrøder
Alle de forskellige beregninger og uenigheder mellem fagfolk, gør det svært for forbrugerne at gennemskue miljøproblematikken, og derfor ender hele debatten med mudderkastning mellem borgerne, industrien og landbruget, og alle er nok, når alt kommer til alt, lige store syndere.
Det er fint at Danmark på mange områder vil være foregangsland i reducering af forurening, MEN det er jo hele kloden det handler om.
Det store spørgsmål er og bliver, hvordan stopper vi forureningen globalt? Er vi danskere klar til at skære ned på importen af varer der kommer fra lande som overhovedet ingen holdning har til forurening? Jeg tvivler.
Danske virksomheder er blandt de mest miljøbevidste producenter i verden, og det koster dem dyrt i konkurrencen på det globale marked. Mange virksomheder har investeret store beløb i miljørigtig produktion, de investeringerne skal forrentes, derudover bliver danske virksomheder pålagt miljøafgifter, afgifter som også skal betales via produkterne.
Vores globale konkurrenter på verdensmarkedet har store fordele på lønninger i forvejen, nu får de yderligere fordele i kraft af danske miljøafgifter.
Vi er ved at udslette danske virksomheders eksportmuligheder.
Vi er nødt til at tænke fornuftig økonomi ind i vores miljøpolitik.
Husk på!! Det er danske virksomheder, der er skaber dansk velfærd.
Per Knudsen
Folketingskandidat
Dansk Folkeparti
Spanske sundhedselever besøger SOSU-skolen: »Vi har et andet læringsrum, end de har dernede«
UDDANNELSE. Den 26. marts mødes danske og spanske elever på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 elever fra en spansk sundhedsuddannelse i byen Alcoy rejser til Danmark som en del af det europæiske Erasmus-program, og en del af besøget foregår på SOSU-skolens tag, hvor den nye Velfærdshave er ved at tage form.
De spanske elever er gæster hos FGU Trekanten i Vejle, som i november besøgte den spanske skole. Nu går turen den anden vej, og fordi FGU ikke selv udbyder de samme sundhedsuddannelser som SOSU-skolen, har man bedt om at låne lokaler og faglighed på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.
»Vi ved, at de i Spanien også arbejder med velfærdsteknologi, så det er interessant for dem at opleve. Men vi har et andet læringsrum, end de har dernede, efter at vi er begyndt at arbejde med naturen her i Vejle,« siger Pernille Benzon, der er projektleder for CARE OUTSIDE og leder af kommunikation og marketing på SOSU-skolen.
Det læringsrum, hun taler om, er Velfærdshaven på toppen af SOSU-skolen. Haven er kernen i projektet CARE OUTSIDE, som A.P. Møller Fonden har støttet med 14,6 millioner kroner, og den fungerer som et udendørs undervisningsrum, hvor naturen er tænkt ind som en del af den faglige læring.
Eleverne sammenligner ældrepleje på tværs af grænser
Besøget den 26. marts er tilrettelagt, så de spanske og danske elever sammen kan sammenligne, hvordan ældrepleje fungerer i de to lande. For uddannelserne er organiseret ganske forskelligt. »I Danmark har du FGU, så har du SOSU-skolen, så har du sygeplejeskolen og til sidst universitetet med lægeuddannelsen. I Spanien kører de det ikke på samme måde,« forklarer Susanne Lykke Hansen fra FGU Trekanten.
Programmet begynder med en introduktion til den danske velfærdsuddannelse, og derefter tager eleverne op på taget, hvor Velfærdshaven danner rammen om fælles praktiske øvelser fra klokken 10.30.
For Pernille Benzon handler det ikke kun om at vise de spanske gæster noget nyt. Det handler også om at synliggøre, hvad SOSU-skolen kan. »Vi kommer selvfølgelig til at fortælle dem, hvordan vores uddannelse er strikket sammen, så de kan sammenligne det med det, de laver i Spanien,« siger hun.
Selvstændighed og relationer på tværs
Susanne Lykke Hansen peger på, at besøget også er en øvelse i selvstændighed for de danske elever. Det er dem, der skal tage ansvar for at vise de spanske gæster rundt og skabe relationer. »Det er eleverne, der skal stå for det. Den kobling mellem danske og spanske elever gør, at de får relationer på tværs og kan snakke om ungdomslivet,« siger hun.
De spanske elever er i Danmark i seks dage, hvoraf fire dage tilbringes sammen med FGU-eleverne. Besøget på SOSU-skolen den 26. marts er ét af flere programpunkter under opholdet.
Pernille Benzon ser udvekslingen i et bredere perspektiv. SOSU-skolen sender selv elever i udlandspraktik til en række lande, herunder Spanien, og hun fremhæver værdien af, at eleverne oplever velfærdsarbejde i andre kulturer. »Hvordan er det for eksempel at være på et plejehjem i Norge, i Sverige eller i Spanien? Vi har elever, der har været alle mulige steder i deres udlandspraktik.«
Besøget finder sted den 26. marts på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 spanske elever og 20 FGU-elever deltager.
