De Paralympiske Lege har indtaget Paris

Af

-

23:58 - 28. august

13 af 32 danske atleter deltog i åbningen af PL på Champs-Élysées og Place de la Concorde. Torsdag morgen er svømmer Alexander Hillhouse i ilden som første dansker i Paris.

Hvis de kommende 12 dages konkurrencer fortsætter takterne fra åbningsceremonien, bliver det et uforglemmeligt PL i Paris. Onsdag aften var de 168 PL-delegationer og over 50.000 tilskuere vidne til en bragende flot, historisk ceremoni i det ikoniske centrum af byernes by.

De danske fanebærere Tobias Thorning Jørgensen (Give) og Katrine Kristensen (Roskilde) førte omkring kl. 20.45 de 13 danske atleter og 19 trænere og ledere ned ad Champs-Élysées og videre ind på Place de la Concorde.

– Det var en kæmpe oplevelse at gå rundt inde på Concorde-pladsen. Det gav mig virkelig, virkelig gåsehud. Men allerede inden vi nåede derind, havde folk en stor fest for os på Champs-Élysées. De var bare så glade, og det var rigtig godt lavet, siger Katrine Kristensen.

Åbningsceremonien gjorde også stort indtryk på Tobias Thorning Jørgensen.

– Det var virkelig betydningsfuldt for mig at opleve, hvordan folk kom helt tæt på og var med til at skabe en fantastisk stemning. Og så var det fedt at se og vinke til så mange danskere, siger Tobias Thorning Jørgensen.

Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen er holdkammerater på dressurholdet, og deres nære venskab gjorde fanebæreropgaven ekstra speciel.

– Vi gav lige hinanden en stor krammer, inden vi gik ind. Det gjorde oplevelsen til noget helt særligt for os begge, at vi kunne være sammen om det, lyder det fra de danske fanebærere.

Både før og efter atleternes entré boltrede over 500 artister sig på Concorde-pladsens imponerende 3000 kvadratmeter scene. Frankrigs præsident Macron erklærede officielt legene åbne kl. 22.36, og da den paralympiske ild senere nåede frem og – for anden gang denne sommer – sendte den parisiske luftballon til vejrs, var det startskuddet til ceremoniens sidste akt. Her blev scenen til tonerne af ”Born to be alive” forvandlet til en farvestrålende dansefest.

19 danske atleter måtte overvære PL-åbningen på storskærm i PL-byen. Blandt dem de 12 spillere på landsholdet i kørestolsrugby, der torsdag eftermiddag kl. 17.30 møder Frankrig i Champs-de-Mars Arena. Også Alexander Hillhouse, der i morgen kan vinde Danmarks første medalje, hvis han rammer dagen, blev hjemme. Han svømmer indledende heat i 100 m fly kl. 10.41 og forhåbentlig finale kl. 18.35 i La Defense Arena.

Følgende danske atleter deltog i åbningsceremonien
Atletik: Emilie Aaen, Bjørk Nørremark, Christian Lykkeby Olsen, Daniel Wagner
Cykling: Emma Lund, Martin Heggelund
Dressur: Tobias Thorning Jørgensen, Katrine Kristensen, Pia Wulff Jelstrup, Karla Dyhm Junge
Skydning: Kasper Lousdal, Jens Frimann
Svømning: Johanne Øland Frøkjær

Fakta om åbningsceremonien

Ca. 4 timer
Over 50.000 tilskuere på Champs-Élysées og Place de la Concorde
500 artister optrådte på 3.000 kvadratmeter scene
1,100 akkrediterede medier
Anslået 300 mio. tv-seere verden over

Fakta om Danmarks deltagelse ved PL i Paris 2024:

Deltagelse i ni sportsgrene
32 atleter
12 debutanter
Målsætning: 8 medaljer

Et skridt i den rigtige retning

Af

Andreas Andreassen

-

22:32 - 28. august

0

Klimadebatten er på sit højeste, og spørgsmålet om, hvordan vi skal tackle fremtidens udfordringer, fylder meget. I et interview med Henrik Thorsen, CEO for Energy Cool, og Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, går vi i dybden med, hvordan klima og teknologi former fremtidens erhvervsliv.

Verden forandres hurtigere end nogensinde før, og særligt et emne får spotlyset, fordi det er uundgåligt: Klimaet.

– Siden vi sidst talte sammen, er klimaet jo blevet et globalt fokusområde. Før, når vi introducerede vores grønne mål på globalt plan, især i USA og Canada, hvor de var lidt bagud i forhold til os, oplever vi nu en betydelig ændring. Klimaet er blevet et globalt fænomen, og vi opererer nu i både Nord- og Sydamerika samt hele Europa, siger Henrik Thorsen.

Thorsen påpeger, at fokus på klima er blevet meget mere markant, og at det er drevet af flere faktorer.

– For det første er der et globalt pres fra investorer, som i stigende grad ønsker at investere i grønne løsninger. Det lægger pres på virksomheder, især dem, der er ejet af kapitalfonde. Derudover oplever vi selv klimaændringerne – varmerekord på varmerekord – hvilket gør det hele meget mere nærværende. Endelig står vi over for en ny æra inden for data og teknologi. AI er blevet en integreret del af vores hverdag, og det kræver enormt mange flere data, hvilket stiller nye krav til datacentre og køling. Det har gjort vores branche ekstremt lukrativ, da vi leverer køling til disse datafaciliteter. Vi er unikke på globalt plan, og markedet eksploderer, forklarer han.

Energy Cool var grønne pionerer før det blev mainstream

I den pulserende by Fredericia finder vi hovedkontoret for Energy Cool, en virksomhed, der ikke bare taler om grønne løsninger – de leverer dem. Sidste år modtog virksomheden Dansk Industris i Trekantområdet “Initiativpris”. Prisen kommer godt 15 år efter, at virksomheden blev stiftet af Henrik Thorsen og Lars Frank, der satte sig for at transformere kølebranchen med banebrydende og energibesparende teknologier. Thorsen udtrykker derfor også løbende i interviewet, at han er glad for, at hans virksomhed altid har haft det grønne i fokus.

– Alt, hvad vi har gjort siden 2009-10, har været med det grønne mål for øje. Det betyder, at vi i dag er godt rustet til de krav, der nu stilles. Men det er også vigtigt at huske, at grøn omstilling er en proces. Det har været en udfordring for mange virksomheder at omstille sig hurtigt, og det er klart, at ikke alle kan følge med i det tempo. For os er det en fordel, at vi er en mindre virksomhed, der kan være fleksible og investere i fremtiden.

Erhvervsdirektør for Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer har fulgt med i klimaspørgsmålet undervejs, og han tilføjer, at der stadig er en udfordring i, at mange opfatter det som greenwashing, hvis man ikke allerede er 100% grøn.

– Vi skal også anerkende, at det er en rejse, og hvis man ikke sætter en retning, kommer vi aldrig derhen. I Business Fredericia har vi oplevet, at folk har svært ved at forstå, at det tager tid at nå målet.

AI og datamængder: En ny udfordring

– Der er et enormt potentiale, siger Thorsen, når han taler om de stigende datamængder, der kræver flere køleinstrumenter for at sikre, at systemerne ikke overophedes. “Jeg har for nylig talt ved konferencer i Rotterdam og Berlin om AI og klima. Min pointe var, at vi løser mange klimaproblemer med AI, men samtidig skaber AI også nye udfordringer, fordi det kræver så meget data. Det er en balancegang, hvor vi skal sikre, at vi ikke skaber flere problemer, end vi løser.

Drejer supplerer med, at befolkningen kan have svært ved at følge med i denne udvikling.

– Når vi sætter en retning og ikke er der endnu, så kalder de det greenwashing. Men hvis man ikke sætter en retning, så kommer vi heller ikke derhen. Vi bliver også skældt ud i Business Fredericia i øjeblikket, for når vi fortæller om, hvor vi vil hen, så tror de, at vi allerede er der. Men vi er på vejen, siger han.

Thorsen påpeger, at det er vigtigt at være ærlig om, hvor man er i processen, og ikke oversælge det.

– Det er vigtigt at finde balancen mellem tryk og fremskridt. Nogle virksomheder har brug for stor rådgivning, mens andre blot skal påvirkes langsomt til at tage små skridt. For mange år siden vidste man måske ikke helt, hvad man stod med, men nu er vi i modningsprocessen. Vi skal gøre det spiseligt og forståeligt for dem, der stadig er ved at komme med på rejsen.

Danmarks rolle som grøn energileder

Optimismen omkring Danmarks rolle i den grønne omstilling i disse år er dog stor.

– Jeg tror da, at vi skal nå at få forandret det. Jeg er født optimist, og jeg tror på, at vi er på rette vej, og vi skal nok komme i mål. Danmark er frontløber på godt og ondt. Vi har ingen råmaterialer, så vi kan kun leve af viden. Det gør, at vi eksportmæssigt står hammergodt. Vi viser vejen frem, og det er vi nødt til som nation, siger Henrik Thorsen og bliver suppleret af Drejer:

– Vi har både en stor satsning på Power to X og CO2-lagring i vores område. Vi ser også intelligente energisystemer poppe op, og vi håber på at kunne koble disse ting sammen. Vi har en unik mulighed for at være helt fremme i skoene og sætte folk sammen, så vi kan skabe noget stort for hele Syddanmark, ja Nordeuropa.

Thorsen og Drejer er enige om, at der stadig er mange udfordringer for virksomheder, der ønsker at være grønne.

– Markedet skal kunne følge med, og det viser, hvor vigtigt det er med tilskud til grøn omstilling. Vi ser også en stigning i interessen, men der er stadig mange, der ikke helt har forstået, hvad det handler om. Vi skal gøre det spiseligt for dem og hjælpe dem på vej, siger Thorsen.

Drejer tilføjer, at Business Fredericia spiller en vigtig rolle i at guide virksomhederne på rejsen mod grøn omstilling.

– Vi skal sikre, at vi ikke overbebyrder virksomhederne, men samtidig hjælper dem med at tage de nødvendige skridt. Vi er i en transformation, og det er vigtigt at holde fokus på, hvor vi vil hen, og hvordan vi kommer derhen.

Der er ingen tvivl om, at vejen mod en grønnere fremtid er udfordrende, men både Thorsen og Drejer er optimistiske og ser store muligheder for både Fredericia og Danmark som helhed. Deres budskab er klart: Vi skal handle nu, men vi skal også huske, at det er en rejse, og at vi alle er nødt til at tage skridt i den rigtige retning.

Regeringen udnævner Dan Jørgensen som EU-Kommissær

Af

Thea Dyhrberg

-

12:11 - 28. august

0

Fynboen Dan Jørgensen, Danmarks minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, er blevet udpeget som landets næste EU-kommissær. Beslutningen, som blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen, markerer en betydningsfuld milepæl i Dan Jørgensens politiske karriere, som har været præget af hans stærke engagement i grøn politik og internationalt samarbejde.

En erfaren politiker med grønne rødder

Dan Jørgensen, en socialdemokrat fra Morud på Fyn, har gennem hele sin karriere vist en dedikation til grønne sager. Han startede sin politiske rejse som formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum under sine studier i statskundskab i Aarhus. Allerede i 2004 trådte han ind på den europæiske scene som medlem af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet fokuserede på klima- og miljøpolitikker som næstformand i Miljøudvalget og formand for Dyrevelfærdsgruppen.

Jørgensens tid i Europa-Parlamentet banede vejen for hans senere rolle som minister i Helle Thorning-Schmidts regering, hvor han stod i spidsen for landbrugs-, fødevare- og fiskeripolitikken. Hans arbejde med at stramme Dyreværnsloven, herunder lovændringen, der skulle forbyde dyresex i Danmark, illustrerede for mange hans fokus og indsats inden for dyrevelfærd. Senere, som klima-, energi- og forsyningsminister, spillede han en central rolle i vedtagelsen af Klimaloven, der satte målet om at reducere Danmarks udledninger med 70 procent inden 2030.

Dan Jørgensen forventes da også at få en portefølje, der flugter med hans stærke grønne profil. Posten som energikommissær er blandt de mulige områder, han kunne komme til at arbejde med, hvilket harmonerer med Danmarks og EU’s fokus på den grønne omstilling. Med sin erfaring og tidligere arbejde i Europa-Parlamentet har Jørgensen et solidt fundament at bygge på, når han skal navigere de politiske landskaber i EU. Han har gennem sine ni år i Europa-Parlamentet opbygget en dybere forståelse for europæisk politik, hvilket kan være en fordel, når han skal igennem de kommende høringer i Europa-Parlamentet. Denne proces vil teste hans kendskab til de relevante politiske områder samt hans evne til at repræsentere og fremme EU’s og Danmarks interesser.

Dan Jørgensens udnævnelse til EU-kommissær markerer da også Danmarks fortsatte fokus på klima og bæredygtighed i europæisk politik, og viser at regeringen vælger at prioritere erfaring og grønne dagsordener. Med sin baggrund og viden er han klar til at tage fat på arbejdet i Bruxelles.

Skal 17-årige køre alene?

Af

Thea Dyhrberg

-

22:28 - 27. august

0

Regeringens nye udspil, som tillader 17-årige at køre bil alene med visse restriktioner, har sat gang i debatten om trafiksikkerheden og de unges modenhed. Forslaget, der især sigter mod at forbedre mobiliteten for unge i landdistrikter, indeholder også skærpede regler for promillekørsel og en tidsbegrænsning for, hvornår de unge må køre bil. Med disse ændringer håber regeringen at balancere mellem at øge friheden for de unge og samtidig sikre, at trafiksikkerheden opretholdes.

Flemming fra Wisth Køreskole deler sine tanker om, hvordan denne nye mulighed vil påvirke trafiksikkerheden og de unges adfærd bag rattet. Han indleder med at anerkende, at der er beregninger, som forudser en stigning i antallet af ulykker, når 17-årige får lov til at køre alene. Dog påpeger han, at modenhed spiller en afgørende rolle, og at denne ikke nødvendigvis er aldersbestemt.

– Det er korrekt, at modenhed spiller en rolle, når man er 17-18 år, men personligt mener jeg ikke, at der er den store forskel på, om man er 17 eller 18 år i forhold til modenhed. Man kan sagtens se 17-årige, der er modne, og 18-årige, der ikke er det, udtaler Flemming og understreger, at modenhed er for individuelt til, at det kan bedømmes udelukkende på alder.

Med henblik på undervisningsmetoderne nævner Flemming, at han heller ikke har planer om at ændre sin tilgang, da han allerede gør sit bedste for at forberede sine elever, uanset om de er 17, 18 eller 32 år, og han pointerer at det handler om den enkeltes parathed snarere end at sætte folk i en kasse baseret på alder.

Elevernes reaktioner på forslaget

Elevernes reaktioner på det nuværende system med ledsagerkørsel varierer, hvilket Flemming også fremhæver som et tegn på, hvor individuelt behovet for støtte kan være. Han fortæller om to elever, der begge er 16 år og næsten jævnaldrende, men som har meget forskellige holdninger til at køre alene. Den ene er helt klar til at køre selv, mens den anden foretrækker at få lidt mere erfaring med forældrene ved sin side.

– Jeg talte faktisk med de to seneste elever, jeg har kørt med. De er begge 16 år og bliver snart 17, og de mangler kun at gå til prøve. Den ene var helt klar og ville gerne køre selv, mens den anden sagde: “Aaarh, jeg vil gerne lige ud at køre med mor og far de første par gange.” Her kan man se, hvor forskelligt det er fra person til person, selvom de går i samme klasse og næsten har samme fødselsdag, fortæller han.

Ny regel om tidsbegrænsning og spirituskørsel

Derudover indeholder forslaget en ny regel om en tidsbegrænsning, som kun tillader kørsel mellem kl. 05.00 og 20.00, en regel som Flemming både ser ulemper og fordele ved. Han anerkender, at det kan være en god idé for at undgå, at unge kører til fester, men han peger også på udfordringerne, det kan medføre for unge i arbejde, som måske har brug for at køre senere.

– Begrænsningen fra kl. 05.00 til 20.00 kan være en god idé, så de ikke kører til fester i weekenderne og for at undgå, at unge gejler hinanden op i bilerne, hvilket nok er årsagen til, at man har indført denne regel. Jeg kan godt se fornuften i det, men der er også en problematik, hvis eksempelvis en lærling skal arbejde over og står klokken 19.55 og tænker: “Nu kan jeg ikke komme hjem.”

Flemming ser dog meget positivt på at man tænker i skærpede bødetakster og nul tolerance over for alkohol, som han mener sender et vigtigt signal om, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen.

– Jeg ser også det positive i, at man ser på bødetakster og indfører nul tolerance over for alkohol – det er en rigtig god idé, siger han.

Når det kommer til den strengere promillegrænse for førstegangsbilister, mener Flemming, at det er afgørende, at straffen også følger med for at få de unge til at tænke over deres ansvar i trafikken. Han påpeger, at nogle unge kan være uden for pædagogisk rækkevidde, og at en skærpet straf kan være nødvendig for at sikre, at de forstår konsekvenserne af deres handlinger.

– Det er vigtigt, at straffen også følger med. Der vil altid være nogle, der er uden for pædagogisk rækkevidde og er ligeglade med grænserne. Men der, hvor vi kan få dem til at tænke mere over det, er ved at straffen er skærpet. De skal vise, at de kan administrere og få lov til at køre bil, ellers koster det ved kasse ét, udtrykker han.

Fordele og ulemper ved forslaget

Samlet set udtrykker Flemming en vis spænding over, hvordan de nye regler vil blive modtaget og implementeret.

– Jeg er spændt på at se, hvad det ender med, og om det bliver til noget eller ej. Jeg er hverken for eller imod, og jeg kan se både fordele og ulemper.

Selvom han hverken er entydigt for eller imod forslaget, understreger han vigtigheden af at undgå at sætte alle unge i samme kasse baseret på deres alder.

– Jeg synes, det er synd at sætte dem i en kasse og sige, at bare fordi du er 17, må du ikke, men når du er 18, må du godt. Der er forskel på dem, siger han og afslutter med en refleksion over både fordele og ulemper ved den nye ordning.

Regeringens forslag har allerede vakt positive reaktioner i landdistrikterne, hvor det forventes at øge mobiliteten for unge udenfor de større byer. Ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, har udtrykt tillid til, at de unge vil håndtere den nye frihed ansvarligt, mens formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser ordningen som en mulighed for at give de unge større frihed og adgang til arbejde og uddannelse. Damsgaard er overbevist om, at de 17-årige vil vise den nødvendige ansvarlighed, som også er blevet demonstreret under den nuværende ledsagerordning.

SPS under lup: Sådan kan vi gøre systemet bedre

Af

Thea Dyhrberg

-

20:49 - 27. august

0

Specialpædagogisk Støtte (SPS) spiller en afgørende rolle i at hjælpe elever med funktionsnedsættelser gennem deres uddannelse. SPS’ system skal sikre, at alle elever, uanset deres udfordringer, har mulighed for at fuldføre deres uddannelse på lige fod med andre. Men på trods af ordningens vigtige formål oplever uddannelsesinstitutioner udfordringer med det nuværende system, der ofte er præget af tung administration og manglende fleksibilitet. Camilla Grenander Almfort, viceuddannelseschef ved EUC Lillebælt, der arbejder med SPS dagligt, forklarer behovet for en modernisering af SPS for at skabe et mere smidigt og effektivt system, der bedre kan imødekomme de stigende behov.

Viceuddannelseschef ved EUC Lillebælt, Camilla Grenander Almfort, der har særligt fokus på SPS.

Hvad er SPS?

Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en ordning, der giver elever med forskellige typer af funktionsnedsættelser den nødvendige støtte for at kunne gennemføre deres uddannelse. SPS administreres af Undervisningsministeriet for elever i uddannelsessystemet, mens støtte på arbejdsmarkedet typisk søges gennem kommunen. Men her begynder kompleksiteten:

– Da SPS dækker over mange forskellige typer af funktionsnedsættelser, er der også mange forskellige typer af støtte, der skal søges, forklarer Camilla Grenander Almfort.

Dette kan være overvældende for eleverne, især fordi systemet ofte kræver gentagne ansøgninger og dokumentation, når eleverne skifter institution eller uddannelsesniveau.

Den øgede efterspørgsel og nødvendige løsninger

Ifølge Camillia Almfort har der været en stigende efterspørgsel på SPS, hvilket har skabt yderligere pres på systemet.

– Vi ser, at flere unge i dag får en diagnose, siger hun og bemærker, at dette fænomen ikke kun gør sig gældende på EUC Lillebælt, men også på landsplan.

– For os betyder det, at en stor gruppe af vores elever kommer med en funktionsnedsættelse. Heriblandt er mange ordblinde og mange med psykiske funktionsnedsættelser.

For Camilla Almfort er det dog vigtigt at få pointeret, at problemet ikke ligger i at hjælpe eleverne – det har skolerne altid gjort – men i de ekstra omkostninger og ressourcer, der er nødvendige for at yde kvalitetsstøtte. Hun fortæller blandt andet, at en af de store udfordringer ved det nuværende system er, at støtten ikke følger eleven.

– Det betyder, at støtten ikke følger eleven, når de fx skifter fra grundskolen, hvor de kan have haft en ordblindecomputer, som de skal aflevere og derefter søge om igen, siger hun.

– En oplagt løsning kunne være at knytte støtten til personen og ikke til institutionen, tilføjer hun og giver os et billede på, hvad en person, der har en funktionsnedsættelse skal igennem af ansøgningsprocesser:

– For eksempel har vi mange døve elever, som skal søge om tolkestøtte hver eneste gang, de skifter trin – fra grundskole til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og arbejdsmarkedet, og det er her, at det ville være meget lettere, hvis støtten fulgte eleven, konkluderer uddannelsesvicechefen.

Vejen frem: Modernisering af SPS

For at imødekomme de stigende behov og udfordringer, som både elever og skoler står overfor, er der en bred enighed om, at SPS har brug for en omfattende modernisering. Moderniseringen skal ikke kun fokusere på at gøre systemet mere effektivt og mindre bureaukratisk, men også på at sikre, at støtten i højere grad tilpasses den enkelte elevs behov og livssituation. Derfor er der nu også fremlagt seks forslag, der skal forbedre systemet, og Camilla Almfort støtter dem klart. En af de mest markante forbedringer, som Camilla Grenander Almfort peger på, blandt disse forslag, er behovet for at man kun behandler sagen én gang.

– Hvis jeg skulle vælge det første skridt blandt de seks forslag, ville det være, at vi kun behandlede sagen én gang, siger hun.

Men hun understreger samtidig, at selvom dette ville være en væsentlig forbedring, er der stadig behov for at sikre, at støtten kan følge eleven gennem hele deres uddannelsesforløb.

– Det ville sikre, at eleverne får den nødvendige hjælp uden afbrydelser, uanset hvor de befinder sig i deres uddannelsesforløb, siger hun om dette.

Hvis støtten kunne følge eleven gennem hele uddannelsesforløbet, ville det nemlig gøre det lettere for eleverne at navigere i overgangene mellem forskellige uddannelsesniveauer, såsom fra grundskole til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og videre til arbejdsmarkedet. For eksempel ville en elev med ordblindhed ikke skulle søge om en ny ordblindecomputer hver gang, de skifter skole, men ville i stedet kunne beholde den nødvendige hjælpemiddel, uanset hvor de studerer.

En anden vigtig del af moderniseringen er at reducere den tunge administrative byrde, som i dag ofte ligger på både skoler og elever. Camilla Almfort fremhæver, hvordan en mere automatiseret proces kan gøre en stor forskel:

– Ordblinde kan i dag slås op i en test, som ligger elektronisk. Når vi opretter en ansøgning for ordblinde, hentes denne test automatisk, så jeg skal ikke bede om dokumentation og sende den frem og tilbage, fortæller hun.

Men det samme gælder ikke for andre stillet diagnoser i systemet, som for eksempel hos elever med diagnosen ADHD, hvor man i stedet skal oprette en ansøgning, mens der skal indhentes samtykke, hvilket kan forlænge processen, især hvis man ikke lige tjekker e-Boks.

– Hvis det hele kunne ske automatisk, og støtten blev godkendt, fordi eleven allerede er godkendt til støtte, ville det være en rigtig god løsning for mange med funktionsnedsættelser, fortæller Camilla Almfort.

Automatisering af ansøgningsprocessen kunne eksempelvis betyde, at en elev, der allerede er diagnosticeret med en funktionsnedsættelse, ikke skulle gennemgå en ny vurdering hver gang de søger om støtte. For elever med ADHD kunne dette indebære, at deres stillet diagnose automatisk blev integreret i systemet, så de ikke behøver at indsende dokumentation gentagne gange. Dette ville ikke kun spare tid, men også mindske risikoen for fejl og forsinkelser, som ofte opstår i manuelle processer.

Forenkling af ressourcetildelingen

En yderligere forenkling kunne ske ved at ændre måden, hvorpå ressourcer tildeles. I det nuværende system skal skolerne på forhånd estimere, hvor mange timers støtte en elev vil have behov for i løbet af et skoleår, hvilket kan være svært at forudsige præcist.

– Vi får refusion for det antal timer, vi bruger, men i dag skal vi beslutte os for, hvor mange timers støtte en person kommer til at have brug for, inden året starter. Det kræver administration, som kunne undgås, bemærker hun.

Camilla foreslår her, at man i stedet kunne yde støtten efter behov, og derefter modtage refusion for det faktiske forbrug.

– Hvis vi kunne søge støtte for en elev én gang og derefter yde støtten uden at skulle estimere antal timer på forhånd, ville det lette den administrative byrde, siger hun.

Og det ville give skolerne større fleksibilitet til at tilpasse støtten efter elevernes aktuelle behov, snarere end at være bundet af et fast antal timer, der måske ikke passer til den enkelte elevs situation.

En vigtig note i debatten om SPS

Midt i debatten om modernisering af Specialpædagogisk Støtte er det vigtigt at huske, at uanset systemets nuværende mangler, så yder skolerne, herunder EUC Lillebælt, allerede den store indsats, der skal til for at støtte deres elever. Camilla Grenander Almfort understreger dette klart:

– Vi støtter vores elever, som vi altid har gjort, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller ej. Vi tilbyder den nødvendige hjælp, så de har de bedste muligheder for at gennemføre deres uddannelse.

Hun påpeger, at skolerne vil fortsætte med at bruge deres ressourcer på at hjælpe eleverne, også selvom det betyder, at de må gå ud over de timer, der er officielt godkendt.

– Vi vil undgå at skabe en negativ historie om, at eleverne ikke kan få hjælp – for de får selvfølgelig hjælp. Men det ville være mere økonomisk bæredygtigt, hvis systemet var mere smidigt, siger hun.

En mere sammenhængende støtte

Moderniseringen af SPS handler i sidste ende om at skabe et system, der er mere sammenhængende og tilgængeligt for de elever, der har brug for det. Ved at fjerne unødvendige administrative barrierer, sikre kontinuitet i støtten og gøre processen mere automatiseret og fleksibel, kan man give eleverne bedre forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse med succes. Som Camilla Grenander Almfort konkluderer:

– Det er deres ret, men lige nu kræver det næsten overskud at have underskud.

Borgmesterens grønne vision: Fra ideer til handling

Af

Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

-

20:25 - 27. august

0

Middelfart står endnu en gang som vært for det årlige Klimafolkemøde, der i år finder sted fra den 29. til 31. august 2024. Borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen understreger, at dette års møde vil have et stærkt fokus på at omsætte ord til handling.

I et interview forklarer Johannes Lundsfryd, at de to vigtigste temaer i år er at skabe konkrete klimahandlinger og at gøre det i fællesskab.

Handling og kollektivitet i fokus

– Det vigtigste er at handle i forhold til de meget vanskelige klimaudfordringer, vi står over for. Det handler om handling, og det handler om at gøre det sammen, udtaler Lundsfryd Jensen.

Han understreger, at der er noget grundlæggende skævt i vores verden, når det kommer til klimaet, og at vi som samfund har et ansvar for at tage kollektivt ansvar og handle.

– Det er ekstremt vigtigt at tale sammen om klimaet og om klimahandlinger, siger han og tilføjer, at dette forhåbentlig kan skubbe til nogle konkrete handlinger.

Med baggrund i de konkrete handlinger gennemgår Klimafolkemødet også en større udvikling henover årene. I dag er mødet blevet mere konkret med et øget fokus på, hvordan vi skal handle, både på det store og små plan. Borgmesteren fremhæver også, at mødet i år har et internationalt spor, hvor blandt andet tyskere deltager i debatter.

– Vi synes, det er oplagt at lade os inspirere af tyskerne, der for eksempel omkring affaldssortering har været foran i mange år, siger Lundsfryd Jensen.

Han forventer, at Klimafolkemødet i år tiltrækker op mod 40.000 deltagere, hvilket vil gøre det til Danmarks største samtale om klimaet, og han pointerer, at det netop er samtaler, der kan forpligte mennesker til at handle, hvilket han også så efter sidste års Klimafolkemøde.

Fra snak til handling – eksempler fra sidste år

En stor del af samtalen sidste år kredser nemlig om, hvordan virksomheder kan fokusere på deres kerneforretning i forhold til klimatiltag. Johannes Lundsfryd Jensen deler en særlig oplevelse fra sidste års Klimafolkemøde, hvor han deltager i en debat på scenen sammen med repræsentanter fra tre små virksomheder: en ejendomsmægler, en bilhandler og en virksomhed, der tester produkter. De deltager alle med en stærk vilje til at gøre en forskel for klimaet, men de mangler konkrete idéer til, hvordan de kan omsætte deres ambitioner til handling i deres daglige arbejde.

– Ejendomsmægleren siger: ‘Nu har jeg sorteret mit affald og isoleret mine vinduer, men hvad skal jeg gøre nu?’ Bilhandleren tilføjer: ‘Jeg tager på alle de kurser, jeg kan, men det er som om, jeg ikke rigtig kan omsætte det hos mig.’ Denne frustration bliver vendt til handling gennem samtalerne på scenen, fortæller Lundsfryd Jensen. Han forklarer, hvordan diskussionen på scenen fører til, at deltagerne begynder at fokusere på deres kerneforretning, i stedet for blot at tænke på de mere marginale forbedringer, de har været vant til førhen.

Et konkret resultat af denne diskussion er, at bilhandleren, som deltager i debatten, efterfølgende beslutter at fokusere på fremtidens transportmidler. Han bliver Middelfarts første autoriserede Teslaforhandler og går aktivt ind i arbejdet med elbiler.

– Det er deres kerneforretning, og det er her, de virkelig kan gøre en forskel, bemærker borgmesteren.

Ejendomsmægleren, der deltager i samme debat, bliver også inspireret til at tænke over, hvordan han kan integrere bæredygtighed i sin kerneforretning. I stedet for kun at fokusere på de mindre tiltag, bliver han opfordret til at overveje, hvordan han kan tilbyde energirenovering som en del af sine ejendomshandler, så køberne kan få en lavere varmeregning og et mere energieffektivt hjem.

– Det er netop sådanne samtaler, der kan flytte virksomheder fra små skridt til store, meningsfulde klimahandlinger, siger Lundsfryd Jensen.

De store virksomheder spiller også en rolle

Samtidig påpeger han, at der også er store virksomheder på Klimafolkemødet, der spiller en afgørende rolle ved at tage nogle af deres markante handlinger med, som har haft en betydelig indvirkning.

– Vi har også store virksomheder som USTC, der deltager i Klimafolkemødet. De faciliterer handel med brændstof til store dele af verdens skibsflåde, og når de ændrer noget, har det betydning i det store regnskab, forklarer borgmesteren.

USTC er sidste år vært for en debat om ESG (Environmental, Social, and Governance), hvor de diskuterer, hvordan virksomheder bliver nødt til at måle deres fremskridt inden for klima og ledelse.

– Det betyder noget, at de kan dokumentere deres miljøregnskaber og sociale ansvar, for det påvirker deres adgang til finansiering og deres konkurrenceevne, siger han.

Denne fokusering på kerneforretning og konkrete klimahandlinger er, ifølge Johannes Lundsfryd Jensen, nøglen til at sikre, at Klimafolkemødet ikke blot bliver et sted for snak, men et forum, hvor der faktisk sker forandringer.

– Det er den slags samtaler, der flytter ting og kan have en effekt på den store skala, understreger han og tilføjer, at det er sådanne erfaringer og inspirationer, som deltagerne kan tage med sig hjem og implementere i deres egne virksomheder og dagligdag.

Små virksomheder og de store krav

Men borgmesteren vil også gerne understrege, at Klimafolkemødet ikke kun handler om at tænke i store løsninger med 100 procents garanti for alle parter. Han har også en dyb forståelse for de udfordringer, som små og mellemstore virksomheder kan stå overfor i den grønne omstilling.

Johannes Lundsfryd Jensen forklarer, at mange små virksomheder har et oprigtigt ønske om at bidrage til den grønne omstilling, men at de ofte føler sig overvældede af de krav og forventninger, der stilles til dem.

– Der er mange, der allerede har gjort en indsats og måske nået 30 til 60 procent af deres klimamål, siger han og tilføjer, at disse virksomheder er bekymrede for at blive kritiseret eller udskammet for greenwashing, hvis de ikke opnår 100 procent CO2-neutralitet med det samme. Denne frygt for greenwashing kan i nogle tilfælde føre til, at virksomhederne vælger helt at undlade at kommunikere deres fremskridt eller endda afstår fra at tage flere skridt i den grønne retning.

– Så risikerer de at blive udskammet for greenwashing og så videre, fordi de ikke har taget det 100 procent, og så lader nogle af dem bare være, forklarer Lundsfryd Jensen. Ifølge ham er denne dynamik problematisk, fordi det kan bremse den positive udvikling, som faktisk er i gang i mange små virksomheder.

Den store udfordring: At udskifte fundamentet

De store udfordringer, der ligger i den måde, vi skal håndtere klimaforandringerne på, forsøger borgmesteren også at give et billede på, her ved at sammenligne den grønne omstilling med at renovere et hus, hvor fundamentet – olie og gas – skal udskiftes, mens huset, altså samfundet eller virksomheden, faktisk stadig fungerer, som det er.

– Vi skal genopfinde os selv, understreger han.

Fundamentet bestående af fossile brændsler som olie, gas og kul har i årtier været drivkraften bag vores industrielle og økonomiske udvikling.

– Vi har bygget vores velstand på dette fundament, siger Lundsfryd Jensen og peger på, hvordan fossile brændsler har muliggjort alt fra varme i vores hjem til driften af vores fabrikker og transportinfrastruktur.

Men nu står vi overfor den udfordring at skulle udskifte dette fundament, mens samfundet stadig skal fungere – og endda gerne fungere endnu bedre end før.

– Forestil dig at skulle udskifte fundamentet på dit hus, mens du stadig bor i det, og så samtidig med at huset fungerer, og folk kan bo i det på en ordentlig måde, uden at det støjer, roder og larmer. Vi har også råd til det, men vi skal udskifte hele fundamentet, og derefter skal vi stå tilbage med et hus, der er endnu bedre end det, vi byggede. Det er en meget svær opgave, og når man så opdeler det og siger, at der er tusinder eller flere hundrede tusinde virksomheder, der skal ændre deres fundament, og millioner af husholdninger, der skal gøre det samme, så er det en krævende opgave, forklarer han.

Store forventninger til årets Klimafolkemøde

Til sidst spørger AVISEN Johannes Lundsfryd Jensen ind til, hvad han ser mest frem til ved dette års Klimafolkemøde, og det er tydeligt, at borgmesteren har store forventninger til arrangementet.

– Jeg synes, niveauet er tårnhøjt, så det er svært at udpege noget konkret. Vi har udvidet fra 12 scener sidste år til 17 scener i år med højklasse debatter. Et særligt spændende spor i år er, at vi udvider med et internationalt fokus, og det bliver spændende at se, hvad vi kan lære af dem.

Flere anmeldelser om bedrageri med samme fremgangsmåde

Af

Andreas Andreassen

-

15:49 - 27. august

0

Mandag modtog Sydøstjyllands Politi en række anmeldelser fra borgere, der enten var blevet snydt eller var blevet forsøgt svindlet. Politikredsen opfordrer borgere til at være skeptiske, hvis man over telefonen eller i hjemmet bliver kontaktet af personer, der ønsker at få udleveret betalingskort.

Fremgangsmåden var den samme, da ukendte gerningsmænd i løbet af mandag i flere tilfælde lykkedes med at lokke betalingskort fra forskellige borgere i Sydøstjylland.

Fem episoder blev i løbet af dagen anmeldt til Sydøstjyllands Politi, og af dem fremgår det, at borgerne blev ringet op af en person, som udgav sig for at arbejde for en bank. I telefonen blev borgerne fortalt, at der var hævet penge fra deres konto, og at ”banken” derfor ville komme forbi for at få udleveret betalingskortene.

I umiddelbar forlængelse af telefonopkaldene mødte en person op på borgernes adresser for at få udleveret betalingskort. I et af tilfældene førte det eksempelvis til, at der blev hævet 15.000 kroner på borgerens konto. Sagerne bliver nu efterforsket.

Svindlen er blandt andet gået ud over borgere, der har bopæl i Juelsminde, Skanderborg og Galten.

Sydøstjyllands Politi opfordrer altid til, at man forholder sig kritisk til uventede opkald eller besøg fra personer, der udgiver sig for at være fra banker, politiet eller andre myndigheder.

– Banker eller offentlige myndigheder ringer ikke og beder dig om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger som eksempelvis MitID. Derfor kan det være en god ide at dobbelttjekke, at den person, man bliver ringet op af, rent faktisk er den, som vedkommende udgiver sig for at være. Det kan man eksempelvis gøre ved at lægge på og i stedet ringe til bankens hovednummer og bede om at få fat på medarbejderen på den måde, siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.

Forebyg kontaktbedrageri

Vær altid opmærksom, hvis en fremmed ringer til dig, eller du får uanmeldt besøg af personer, du ikke kender:

Luk ikke fremmede ind i dit hjem – heller ikke selvom de siger, at de er kommet for at hjælpe dig og fortæller, at de arbejder i banken, hos boligselskabet eller lignede.
Udlevér aldrig personlige oplysninger, koder, kreditkort eller kontanter.
Det er svindel, hvis nogen ringer og beder dig overføre penge. Politiet, banken eller en anden offentlig myndighed vil aldrig ringe og bede dig om at overføre penge, udlevere dine personlige oplysninger eller aflevere dit kreditkort.
Ring til dine pårørende, banken eller den påståede myndighed på det nummer, du plejer at ringe til, hvis du bliver det mindste i tvivl.
Ring 1-1-2, hvis svindleren fortsat er til stede eller lige er flygtet.
Ring til politiet på 1-1-4, hvis svindleren ikke længere er til stede.

Ny rapport: Halvdelen af unge har sagt nej til et socialt arrangement grundet alkohol

Af

Mille Dyhrberg

-

21:53 - 26. august

0

Alkoholkulturen blandt unge kan være ekskluderende frem for fællesskabende. Og når unge drikker sig for fuld, kan det ødelægge festen både for dem selv og andre.

Unge drikker især alkohol, fordi de forbinder det med noget socialt og hyggeligt. Alligevel kan alkoholkulturen ofte ende med at være ekskluderende og ødelæggende for det sociale fællesskab. Det viser ny rapport af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Halvdelen af unge i alderen 15-25 år har nemlig sagt nej til at deltage i et socialt arrangement, fordi de ikke havde lyst til at drikke alkohol. Samtidigt siger fire ud af ti unge, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvor der drikkes alkohol, hvis man ikke selv drikker.

– Det er triste tal, for det peger på, at det kan opleves som svært at være med i fællesskabet, hvis man siger nej tak til alkohol. Derfor skal vi have fokus på at skabe en rummelig festkultur, hvor alle kan være med – uanset om man drikker eller ej, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.

Mens alt for mange har prøvet at vælge sociale arrangementer fra, har mange ligeledes oplevet at føle sig presset af venner til at drikke mere alkohol, end de havde lyst til. Hele seks ud af ti unge kan nikke genkendende til den situation.

Konsekvenserne ved alkohol
Men alkohol påvirker ikke kun den enkelte unge, der vælger at drikke eller ikke at drikke alkohol. 67 pct. af 15-25-årige har nemlig oplevet, at en ven drak sig så fuld, at det gjorde festen dårligere. Størstedelen angiver, at festen blev dårligere, fordi de skulle passe på deres ven. Udover at alkoholkulturen kan være uhensigtsmæssig for de sociale fællesskaber, kan alkohol også medføre mere voldsomme konsekvenser.

– Et højt alkoholforbrug kan ende med ulykker og en tur på skadestuen. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i, at der hver måned i Danmark dør ét ungt menneske. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen viser også, at fire ud af ti unge har oplevet at have blackout og ikke kunne huske hele eller dele af deres aften, mens tre ud af ti er kommet til skade på grund af alkohol og er f.eks. væltet ned ad en trappe, væltet på cykel eller lignende.

– Derfor er det bekymrende, at alkohol spiller så stor en rolle i unges sociale fællesskaber, siger Peter Dalum.

Café Strandparken: Skærbæks midlertidige perle med store drømme

Af

Thea Dyhrberg

-

20:56 - 26. august

0

På den herlige grænseflade i Skærbæk mellem himmel, mark og hav har Café Strandparken fundet sit midlertidige hjem – et hjem og en café, der på kort tid er blevet et samlingspunkt for byens indbyggere. Den lille café ved vandkanten skiller sig ud fra mange andre. Den er født ud af lokalsamfundets engagement og lever netop af dette. Men det føles lidt som en kortvarig sommerforelskelse, om man vil, for caféens udløbsdato nærmer sig allerede, selvom den har sat sit tydelige præg på livet i Skærbæk. Det kunne AVISEN også fornemme under besøget denne blæsende fredag.

Vi besøgte caféen en fredag, hvor vejret viste sig fra sin mindre charmerende side. Skærbæks kyst, som mange andre steder, er vant til hård vind og barske forhold, og denne dag var ingen undtagelse. Bølgerne var skummende, og vinden rev i alt, hvad den kunne få fat i. Men selv i det blæsende vejr var stemningen varm og gæsterne lod sig ikke skræmme. Tværtimod var caféen fyldt, og nogle valgte endda at sidde udenfor på terrassen, indhyllet i varme trøjer og med en kop varm drik i hånden. Christina Dyrvig Nielsen, en af ildsjælene bag caféen, møder os med et stort smil, og fortæller derfra om Café Strandparkens unikke historie. Bygningen, som caféen nu holder til i, har tidligere huset en fiskerestaurant. Men de sidste 3-4 år har bygningen stået tom og forladt.

– Der har tidligere været en fiskerestaurant hernede, men bygningen har stået tom de sidste 3-4 år. Kommunen har renoveret det udvendige, lagt nyt stråtag og udvidet terrassen, men indvendigt har der ikke været noget. Vi herude i Skærbæk har presset lidt på for at få liv i stedet, og kommunen har måske været lidt langsommere i processen. Men til sidst endte de med at give os nøglerne til stedet i juli måned, og så skulle vi have noget op at køre midt i sommerferien. Vi åbnede den 31. juli, hvor vi havde indvielse, fortæller Christina med et smil, da hun kommer til at tænke på indvielsen, hvor caféen åbnede sine døre:

– Vi havde indvielsen den første dag, hvor der nok var 250-300 mennesker. Det var rigtig fint.

Det store fremmøde viste tydeligt, at caféen var et savnet indslag i byen.

Inspirationen bag caféen

Café Strandparken er resultatet af en stærk vilje og en kreativ tilgang til udfordringer. Christina fortæller om, hvordan caféen blev til:

– For at være helt ærlig, så tror jeg, det vigtigste for os er, at det ikke koster noget, fordi vi kun har nøglerne indtil d. 1. november, og derefter ved vi ikke, hvad der skal ske. Så vi blev nødt til at etablere noget uden at bruge penge på det. Stort set alt, hvad vi har hernede, er noget, vi har fået, lånt eller lejet, så det ikke skulle koste noget.

Denne tilgang har skabt en café, hvor alt fra møbler til køkkenudstyr er samlet ind fra forskellige steder, hvilket giver caféen en unik og personlig atmosfære, og det er med til at caféen er ikke bare et sted at købe kaffe – det er et sted, der er bygget af og for lokalsamfundet. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Café Strandparken er netop den store opbakning, de får uden for caféen, også fra de frivillige. Christina forklarer:

– Det var lidt sjovt, for vi var jo arbejdsgruppen på otte personer fra starten af. Vi troede, det bare skulle være os – en handyman, en der sørger for drikkevarer, og nogle der får caféen op at stå. Men allerede til indvielsen kom der mange folk hen til os og sagde, at det var et rigtig godt initiativ, og at de gerne ville tilbyde deres hjælp. Så nu har vi lavet en frivilliggruppe med 15 yderligere personer, som har lovet at hjælpe til med forskellige events og også i caféen.

Med denne stærke lokale forankring er Café Strandparken blevet et kulturelt knudepunkt i Skærbæk, hvor idéer og aktiviteter blomstrer regelmæssigt. For Christina og caféen er det vigtigt, at der er noget for alle.

– Jeg tror, vi fra starten tænkte, at det skulle komme flest mulige til gavn hernede, både unge og ældre. Vi tænkte på en café, men hvor vi påtænkte, at der oveni også skal laves forskellige arrangementer. Næste weekend har vi et paella-arrangement, og vi planlægger også strikkecafé, cykelværksted og en dag, hvor man kan bytte tøj. Vi prøver at gøre det så bredt som muligt, så flest mulige får glæde af det. Og så synes vi bare, at der manglede et sted, hvor man kunne komme hen og få et glas vin eller en kop kaffe.

Allerede fra starten har caféen afholdt en række andre succesfulde arrangementer som håndboldarrangementer med storskærm og små koncerter, der har trukket mange mennesker til. Sidste weekend var ingen undtagelse:

– Sidste weekend havde vi jazzfestival både fredag og lørdag, og det var også et stort hit. Vi holdt det ude på terrassen, hvor vi satte scene og telt op, bemærker Christina.

En udsigt til fremtiden

Selvom caféen allerede har opnået stor succes, er fremtiden stadig usikker. Café Strandparken er som nævnt en midlertidig café, og lige nu er der kun tilladelse til at drive den indtil 1. november 2024. Dette er en realitet, som Christina og resten af arbejdsgruppen er meget bevidste om.

– Vi håber jo i beboerforeningen, at når vi når hen til den 1. november, kan kommunen se, hvor stor en glæde disse bygninger er for byen, siger Christina, og fortsætter:

– Vi håber på, at vi kan få lov til at føre det videre og udvikle det endnu mere fremadrettet.

Denne usikkerhed om caféens fremtid har dog ikke afholdt gruppen fra at drømme stort. Visionen er at skabe et sted, der kan holde åbent hele året og fungere som mere end blot en café.

– Vi vil gerne have, at det er beboerforeningen, der fører det videre, så vi kan have det åbent hele året, fortæller Christina.

– Hvis det bliver en kommerciel café, er den måske kun åben 3-4 måneder om året, mens vi gerne vil have caféen og krydre det med alle mulige andre aktiviteter.

Christina og de andre frivillige ser potentialet i at udnytte caféens unikke placering og den stærke lokale opbakning til at skabe et kulturelt og socialt samlingspunkt for byen. Initiativer som ‘Skærbæk Reolen’, hvor lokale kan stille deres hjemmelavede varer til salg, er blot ét eksempel på, hvordan caféen allerede fungerer som et kreativt og fællesskabsorienteret rum.

– Reolen bag os er et nyt initiativ, der starter i dag, fredag, hvor man kan komme hen, hvis man laver noget, og stille det til salg, forklarer Christina.

Julen bliver også nævnt som en oplagt mulighed for at udnytte caféens potentiale til at skabe hyggelige og meningsfulde arrangementer for byens borgere.

– Jeg tror, det kunne være vildt hyggeligt herude med juletræsarrangementer og lignende, siger Christina med et glimt i øjet, mens hun peger ud på terassen.

Mens tiden indtil 1. november 2024 måske virker kort, er den også fyldt med muligheder. Hver dag, caféen holder åbent, er en chance for at vise, hvor meget den betyder for Skærbæk og for at samle endnu mere støtte til at sikre dens fortsatte eksistens. Lokalsamfundet har allerede vist, at de bakker op om projektet, og det giver håb for fremtiden.

Laura Mærsk markerer milepæl for grøn skibsfart i Fredericia

Af

Patrick Viborg Andersen

-

16:52 - 26. august

0

I dag var en stor dag for Fredericia Havn, der skrev sig ind i rækken af havne, hvor Laura Mærsk har haft anløb. Laura Mærsk er verdens første metanoldrevne containerskib, og dette anløbet er ikke blot en milepæl for A.P. Møller – Mærsk og deres ambitioner om en grønnere fremtid, men også for ADP A/S og Fredericia som et centralt knudepunkt i den grønne omstilling inden for transport og logistik.

Laura Mærsk, der nu vil lægge til kaj i Fredericia Havn hver mandag, bringer med sig containergods fra store virksomheder som Bestseller. Ankomsten af dette banebrydende skib er et klart signal om, at bæredygtighed og grøn skibsfart er ved at blive en fast del af havnens hverdag.

Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S, udtrykker sin begejstring, da han står og betragter det store skib fra kajen:

– Laura er verdens første metanolskib og har haft sit første anløb i dag i Fredericia. Det er en ny liga for os at få besøg af Laura hver mandag fremover med blandt andet Bestseller-gods ombord. Det er grønnere og mere bæredygtigt, og der er ingen tvivl om, at når vi skal flytte rundt på noget, skal det være bæredygtigt. Dette er et stort skridt på vejen, siger havnedirektøren.

Dette partnerskab og denne udvikling understøtter ADP’s ambitioner om at være en førende aktør inden for bæredygtig logistik og transport. Med Laura Mærsk som en fast gæst i Fredericia Havn bliver byen nu et endnu vigtigere knudepunkt i den globale forsyningskæde, hvor grøn omstilling står i centrum.

En grøn vinderhistorie for Fredericia

Tommy Rachlitz Nielsen (C), bestyrelsesmedlem i ADP A/S og medlem af kommunalbestyrelsen i Fredericia, fremhæver ved dagens begivenhed, hvor betydningsfuldt det er, at Fredericia Havn nu huser verdens første metanoldrevne containerskib:

– Det er kæmpestort. Det er fantastisk, at vi er en så vigtig og central spiller i den grønne omstilling. Vi har en havn, der hele tiden bliver grønnere. Med et metanoldrevet containerskib og en havn, der bliver grønnere og grønnere, har vi alle muligheder for at blive det førende knudepunkt for bæredygtig skibsfart, siger Rachlitz

Tommy Rachlitz Nielsen understreger også, at det ikke kun handler om at tale om grønne løsninger, men også om at handle:

– Det er det, vi står for: handling bag ordene. Der er alt for meget varm luft i politik, men her har vi gjort noget, og det skal vi gøre mere af, siger Rachlitz.

En milepæl for grøn skibsfart og lokalt engagement

Dagens anløb af Laura Mærsk markerer begyndelsen på et nyt kapitel for både Fredericia Havn og Mærsks grønne strategi. Det er en sejr for den grønne omstilling og en klar demonstration af, hvordan lokale aktører som ADP A/S kan spille en central rolle i globale initiativer. Samtidig er det en påmindelse om, at handling bag ordene er afgørende for at skabe reel forandring.

Med Laura Mærsk som en ny, fast del af Fredericia Havn, er det tydeligt, at byen og havnen er på rette kurs mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid.