Region Syddanmarks digitale platform ‘Mit Sygehus’ skal udskiftes med en nyere og mere moderne udgave. Opgaven har været i udbud, og der er nu skrevet kontrakt med Capgemini Danmark A/S. Platformen, der både består af en app og en web-løsning, skal lette hverdagen for de mange tusinde patienter og pårørende, som hver dag er i kontakt med regionens sygehuse.
Når man er syg og har brug for behandling på sygehuset, kan det være svært at bevare overblikket over de undersøgelser, man skal til, og al den information, man får. Men ikke desto mindre er det utroligt vigtigt, at man som patient er velinformeret og velforberedt.
Derfor tilbydes patienterne på de syddanske sygehuse i dag at benytte den digitale platform ’Mit Sygehus’ i deres kommunikation med sygehuset. De kan downloade Mit Sygehus som en app eller benytte platformen via en browser.
Mit Sygehus har eksisteret i 12 år og giver blandt andet patienterne mulighed for at få information om deres forløb og de undersøgelser, de skal til, sende meddelelser til afdelingen, deltage i videosamtaler med medarbejdere i den afdeling, de er tilknyttet, og udfylde spørgeskemaer om patientens sygdomsforløb og behandling. Løsningen supplerer dermed indkaldelsesbrevene, som patienter i dag modtager i deres digitale postkasse.
Ny app bliver mere moderne og brugervenlig Den digitale patientplatform, der har været en stor succes, anvendes af cirka 80.000 patienter. Men platformen trænger nu til en mere moderne og brugervenlig afløser. Derfor sendte regionen opgaven med at levere en ny digital patientplatform i udbud i foråret 2024.
26. august godkendte regionsrådet en aftale med virksomheden Capgemini Danmark A/S, som har vundet udbuddet. Capgemini Danmark A/S har stor erfaring med digital patientkommunikation, da de har leveret digitale patientplatforme til både Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Platform skal understøtte behandlingen Formand for Digitaliserings- og Innovationsudvalget Anja Lund (V) glæder sig over, at der nu er fundet en god afløser til ’Mit Sygehus’:
– Patienterne får en moderne digital platform af høj kvalitet med nem adgang til informationer om det forløb, de skal igennem, og med mulighed for dialog med sygehuset. Platformen kommer til at give patienterne en større fleksibilitet i behandlingen, end de har i dag. Vi er et af de mest digitale lande i verden, og vi har efterhånden vænnet os til at kunne klare mange ting online. Det skal vi selvfølgelig også leve op til i sundhedsvæsenet, så vidt det giver mening og er muligt, siger Anja Lund.
Den nye platform vil understøtte den fysiske behandling, patienterne modtager, ved løbende at give patienten de informationer, der er nødvendige på det givne tidspunkt. På den måde vil patienterne være bedre rustede til at gå i dialog med medarbejderne og træffe vigtige valg om deres behandling.
Mange af de nuværende funktioner i Mit Sygehus vil stadig være tilgængelige, men som noget nyt vil det for eksempel være muligt for patienten at løse praktiske opgaver som at booke blodprøver og på sigt aflyse eller flytte aftaler på udvalgte sygehusafdelinger.
Udover aftaler på regionens sygehuse vil platformen også vise aftaler på sygehuse i andre regioner, hos egen læge og i kommunen og på den måde gå på tværs at hele sundhedsvæsenet.
Et alternativ til ikke-digitale borgere Den nye platform skal udbredes til alle afdelinger på sygehusene i Region Syddanmark i løbet af halvandet år – også de psykiatriske afdelinger.
Patienter, der ikke er så digitale, skal dog ikke føle sig tabt på gulvet, forsikrer Anja Lund:
– Vi tager naturligvis hensyn til, at der er en række borgere, som har svært ved eller ikke ønsker at benytte digitale platforme. Der vil altid være et fysisk alternativ til dem samt en mulighed for at give pårørende eller værger adgang til deres oplysninger på den nye digitale platform.
Den nye platform passer som fod i hose med Region Syddanmarks ambitioner på det digitale område. I regionens Digitaliseringsstrategi 2022-24 står blandet andet, at digitaliseringen i Region Syddanmark skal skabe alternative muligheder for tilgængelighed, mulighed for at være uafhængig af fysiske rammer og nye muligheder for inddragelse.
En ny aftale om reorganisering af lægevagten i Region Syddanmark, der trådte i kraft i februar 2023, har medført uventede økonomiske konsekvenser. Selvom aftalen blev indgået for at forbedre servicen og effektivisere driften, står regionen nu over for merudgifter, der overstiger det oprindelige budget.
Den 17. januar 2023 indgik Region Syddanmark og PLO Syddanmark en aftale om tilrettelæggelsen af den regionale lægevagt. Aftalen blev godkendt af Regionsrådet den 23. januar og trådte i kraft den 1. februar 2023. Aftalen inkluderede en hjemtagning af natlægevagten, som blev implementeret fra 1. februar 2024, med forventede årlige merudgifter på 29,8 mio. kr. (niveau for 2024). Aftalen har dog siden vist sig at medføre yderligere økonomiske udfordringer.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) udtalte på det seneste regionsrådsmøde, at :
– Det budget, der er lavet, vil koste 10,4 mio. mere end estimeret for indeværende år. I næste år forventes yderligere udgifter i forhold til budgettet på 4,5 mio. Det anbefales, at bevillingerne justeres, hvis der sker væsentlige ændringer i økonomien, sagde Libergren.
De samlede udgifter for driften af natlægevagten i 2024 er nu estimeret til 56,4 mio. kr., hvilket er betydeligt højere end det oprindelige budget. Desuden forventes der en overskridelse i 2025 på 4,5 mio. kr. i forhold til det reviderede budget.
På trods af de økonomiske udfordringer roste Carsten Sørensen fra Dansk Folkeparti indsatsen.
– Jeg vil bare sige, at jeg synes, at det her er en succes. Jeg har fuld tillid til, at praksisafdelingen vil håndtere det. Og det er bare dejligt, at det går godt med den lægevagt, der er, sagde han optimistisk.
Lægevagten der pludselig lukkede
Under COVID-19-pandemien blev lægevagten i Region Syddanmark pludselig lukket ned i visse perioder – uden at politikerne i regionsrådet var blevet informeret på forhånd. Denne beslutning blev truffet af administrationen som en nødforanstaltning for at tilpasse sig pandemiens udfordringer, men den manglende kommunikation skabte stor frustration blandt flere politikere, som kritiserede manglen på transparens og inddragelse i beslutningsprocessen.
Som en del af bestræbelserne på at genoprette tillid og forbedre driften, blev der i januar 2023 indgået en ny aftale mellem PLO Syddanmark og Region Syddanmark. Aftalen, der trådte i kraft den 1. februar 2023, medførte en række ændringer i organiseringen af lægevagten. Et centralt element i aftalen er hjemtagningen af natlægevagten, der fra februar 2024 nu drives af regionen selv i stedet for de praktiserende læger. Dette tiltag blev gennemført med henblik på at sikre en mere stabil og effektiv drift, samt for at undgå lignende situationer som den pludselige nedlukning under pandemien.
Aftalen indebærer også justeringer af vagtstrukturer, honorarer og arbejdsvilkår for de praktiserende læger, hvilket skal sikre en bedre dækning og kvalitet i lægevagten. Men den nye organisering har også medført uventede økonomiske udfordringer, da de samlede driftsudgifter for natlægevagten nu overstiger det oprindelige budget.
Fredag aften i Sportscenter Herning blev en mindeværdig aften for både Fredericia Håndboldklub og deres keeper, Thorsten Fries. I en ottendedelsfinale mod HC Midtjylland i pokalturneringen var Fries ikke kun en central figur på banen, men også en mand med helt nye udfordringer på hjemmefronten. I onsdags blev han far til tvillinger, og hans deltagelse i kampen var længe usikker. Alligevel trådte han ind i kampen efter et kvarter og viste sig som en afgørende faktor i FHK’s sejr.
Thorsten Fries skulle egentlig ikke have været en del af aftenens kamp. Det var først sent fredag, at han besluttede sig for at stille op, efter at være blevet enige med sig selv om, at familien var i trygge hænder.
– Det har været hektisk, og der har ikke været meget søvn, men jeg er glad for, at jeg kunne være her i dag og bidrage, fortæller Fries.
Hans indhop efter 15 minutters spil blev afgørende. Med HC Midtjylland foran og FHK’s forsvar presset, kom Fries ind og leverede en række imponerende redninger, der ændrede kampens momentum. Han endte med at redde 11 ud af 26 skudforsøg, hvilket var med til at sikre Fredericias sejr.
– Jeg fik fat i en del skud, og selvom strategien måske var lidt tilfældig, virkede det i dag, siger han med et smil.
Med tvillinger født kun to dage før kampen, kunne man have forventet, at Fries ville være fraværende eller i det mindste distraheret. Men han formåede at balancere sin nye rolle som far med sin dedikation til holdet.
– Jeg var meget bevidst om, at min opgave i dag var at hjælpe, hvis det blev svært, og jeg er glad for, at jeg kunne gøre det så godt, siger Fries.
Selv med smerter i hoften efter en intensiv træningsperiode, satte Fries alt ind på at præstere på højeste niveau. Hofteskaden holdt ham ude af holdets sidste træningskamp mod Bjerringbro-Silkeborg.
– Jeg har haft lidt problemer med hoften, men det krævede bare nogle dage uden træning. Nu er det fint igen, forklarer han.
Med sejren mod HC Midtjylland er FHK nu kun én kamp væk fra at opfylde deres målsætning om at nå Final Four i pokalturneringen.
– Det er jo fuldstændig fantastisk. Nu mangler vi bare én kamp, så er vores første målsætning opfyldt, siger han.
FHK vandt i sikker stil 32-25 på udebane mod HC Midtjylland i pokalturneringen. Sidste sæsons DM-sølvvindere slog sejren fast i anden halvleg, da midtjydernes kræfter slap op.
Fredag aften klokken 19:00 blev der fløjtet op til kamp i Sportscenter Herning, hvor spændingen var på sit højeste. Fredericia Håndboldklub, som gjorde sig klar til sæsonens første betydningsfulde opgør, stod over for 1. divisionsklubben HC Midtjylland i pokalturneringens ottendedelsfinale. Kampen var ikke kun en test af Fredericias styrke og form, men også en mulighed for HC Midtjylland til at vise, at de kunne udfordre en stærkere modstander.
I Sportscenter Herning, som har plads til 1.700 tilskuere, var der dog langt fra udsolgt denne fredag aften. Med kun 4-500 tilskuere til stede, fremstod hallen tom. De omkring 100 medrejsende FHK-fans sørgede dog for, at der ikke manglede lyd og støtte til deres hold. De dominerede lydkulissen og satte en stemning af kampgejst og intensitet i en ellers stille og mennesketom hal, hvor deres sang og råb rungede højt under loftet.
FHK fik en planmæssig start på kampen i en hæsblæsende åbning. Med et imponerende tempo satte de straks HC Midtjyllands forsvar under pres. Især William Moberg gjorde en forskel på banen ved at spille i et højt tempo og iscenesætte holdkammeraterne. Hans aggressive spil og hurtige bevægelser gav FHK et tidligt overtag, hvilket sikrede dem en føring på 5-3 efter blot seks minutter. Fredericias stærke start satte tonen for kampen, hvor de var opsatte på at dominere fra første fløjt.
HC Midtjylland lod sig dog ikke sådan ryste. De viste hurtigt, at de var klar til at tage kampen op, og havde forholdsvis let ved at finde vej til netmaskerne bag Fredericias målmand, Sebastian Frandsen. Samtidig stod HC Midtjyllands egen målmand, Simon Egtved, stærkt i hjemmeholdets mål og leverede flere flotte redninger, der yderligere pressede Fredericia. Denne kombination af effektivt angrebsspil og solidt målmandsspil gjorde, at HC Midtjylland vendte kampen og pludselig bragte sig foran med 8-6 efter blot 12 minutters spil.
I FHK-lejren bevarede man dog roen trods HC Midtjyllands føring. Med hurtigt og effektivt spil formåede Fredericia at udligne til 8-8, hvilket forhindrede hjemmeholdet i at få ekstra momentum. Som første halvleg skred frem, begyndte FHK at tage kontrollen over kampen. De satte sig solidt på begivenhederne og opbyggede en komfortabel føring på 15-11, før HC Midtjylland formåede at kæmpe sig tilbage og reducere til pausestillingen 15-13.
Den afgørende forskel for Fredericia kom med indskiftningen af Thorsten Fries i målet. Hans præstation var bemærkelsesværdig, og han stod som en mur, der afværgede flere afgørende afslutninger fra modstanderne. Med sin sikre tilstedeværelse i målet gav Fries holdet den nødvendige ro og tillid, der tillod FHK at genvinde overtaget og gå til pause med en lille føring.
I starten af anden halvleg fortsatte FHK med at dominere kampen og satte sig solidt på begivenhederne. William Moberg viste endnu en gang sin offensive styrke ved hurtigt at øge Fredericias føring til 18-15. Selvom HC Midtjylland kæmpede for at finde momentum, formåede de ikke at komme tættere på.
Omvendt havde FHK dog heller ikke formået at trække afgørende fra, og kampen forblev åben og intens. HC Midtjylland holdt stand og forsøgte at bide sig fast, men kunne ikke for alvor true Fredericias føring. Situationen skabte en spændt atmosfære på banen, hvor begge hold vidste, at kampen endnu ikke var afgjort, og at der skulle ydes en ekstra indsats for at få det endelige overtag.
Afgørelsen faldt midtvejs i anden halvleg, hvor HC Midtjylland begyndte at vise tydelige tegn på træthed. Manglende kræfter og en undertalsperiode blev afgørende faktorer, der tippede kampen yderligere til FHK’s fordel. Denne svækkelse hos HC Midtjylland udnyttede Fredericia effektivt, og de øgede tempoet i deres angrebsspil.
Evgeni Pevnov cementerede Fredericias overtag ved at score til 25-19, hvilket skabte et komfortabelt hul ned til modstanderne. Dette mål blev et vendepunkt, hvor HC Midtjylland, svækket og under pres, mistede grebet om kampen, og Fredericia kunne begynde at spille mere frit og selvsikkert.
FHK holdt fast i føringen på trods af, at Gudmundur Gudmundsson benyttede muligheden for at bruge bredden i slutningen af kampen. Det ændrede ikke på, at FHK vandt i sikker stil med cifrene 32-25, hvor den helt store forskel på de to hold var Thorsten Fries, der fra hans indhop midtvejs i første halvleg og resten af kampen, diskede op med store redninger.
Forude for FHK venter dermed en pokalkvartfinale, men inden da står der både liga og Champions League på menuen. Det hele starter med en udekamp på næste fredag mod TTH Holstebro i Gråkjær Arena.
Byens Brød i Fredericia har netop opnået godkendelse til at producere økologisk brød, hvilket markerer en vigtig milepæl for det velrenommerede bageri. Bag godkendelsen ligger et omfattende arbejde, der nu giver pote i takt med, at efterspørgslen efter økologisk brød fortsætter med at stige.
Det har ikke været en simpel opgave at nå hertil. Byens Brød har gennemgået en betydelig ombygning, herunder investering i nye ovne, raskskabe og andre nødvendige faciliteter for at kunne leve op til fremtidens krav. Nu er alt på plads, og bageriet er klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel på økologisk brød fra både private kunder og erhvervslivet.
Lokale råvarer og økologisk kvalitet
Bagermester og indehaver Lars Hesselvig udtrykker sin begejstring over godkendelsen: “I de senere år har vi oplevet en øget efterspørgsel efter økologisk brød fra hoteller, virksomheder og foreninger. Lokalt bagt brød i stedet for bakeoff-produkter er blevet mere populært. Nu er vi endelig i en position, hvor vi kan levere til denne efterspørgsel. Det er en stor dag for os, og vi er allerede godt i gang med at starte forberedelserne af den kommende produktion.”
Med den nye godkendelse vil Byens Brød etablere et specielt lager dedikeret til økologiske råvarer og produkter. Hygiejne og kvalitet er stadig i højsædet, og bageriet vil sikre, at produktionen af økologisk brød lever op til alle gældende normer og regler.
Mulighed for udvidelse med rent økologisk bageri
Selvom Byens Brød fortsat vil tilbyde deres traditionelle produkter, betyder den nye økologiske produktion, at kunder nu også kan bestille økologisk brød dagen før, for at undgå spild. I første omgang vil bageriet tilbyde økologiske rundstykker, rugbrød, grovbrød og franskbrød, og produktionen vil blive udvidet baseret på efterspørgslen.
Lars Hesselvig afslører også, at hvis den økologiske produktion bliver en succes, er der planer om at gøre bageriet på Sjællandsgade til et rent økologisk bageri. “Vi har muligheden for at udvide produktionen betydeligt. Alt er forberedt og godkendt, så vi er helt klar til at tage næste skridt, hvis efterspørgslen fortsætter med at vokse,” siger Hesselvig.
Med denne strategiske satsning på økologi er Byens Brød godt rustet til at imødekomme kundernes stigende krav om bæredygtighed og lokalt producerede fødevarer.
Lars Bonderup Bjørn, direktør for EWII, ser Danmark i 2024 som et land, der bevæger sig fremad inden for forskning og udvikling, særligt med fokus på brintdagsordenen og det ambitiøse mål om at opnå netto-nul CO2-udledning inden 2050. Men han understreger også, at begrebet “Net Zero” i sig selv kan være misvisende.
– Net Zero er et mærkeligt begreb, fordi klimaet kun er interesseret i den faktiske mængde CO2, der udledes. Om vi producerer mere grøn energi er dybest set ligegyldigt, hvis vi stadig udleder lige så meget CO2 som i dag. Hvis vi fordobler energiforbruget og blot gør det grønt, så udleder vi stadig lige så meget CO2 som før, forklarer Lars Bonderup Bjørn indledningsvist, da vi taler med om klima i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart.
Han peger på, at mange af de begreber, der bruges i diskussionen om klimaet, faktisk gør mere skade end gavn for vores forståelse af, hvordan vi flytter os, og om vi bevæger os hurtigt nok. En af de teknologier, han fremhæver som afgørende for den grønne omstilling, er batteriteknologi.
– Batteriteknologi bliver brugt i masser af andre lande som Australien, England og Tyskland. Men i Danmark taler vi ikke rigtig om det, fordi der ikke er noget eksporteventyr i det. Vi kommer ikke til at producere batterier her, men vi kan bruge dem. Hvis man ser bort fra økonomien i det, kunne batterierne, der installeres inden for de næste tre år, håndtere al den overskudsproduktion, vi har fra vindmøller og solceller, og dermed gøre energisystemet tæt på 100 procent grønt, siger Lars Bonderup Bjørn.
Han understreger, at selvom batterierne kan spille en afgørende rolle, så handler den grundlæggende tænkning i Danmark stadig om vindmøller. Men her opstår der en udfordring med at gemme energien fra vinter til sommer, hvilket batteriteknologi ikke kan løse optimalt.
Lars Bonderup Bjørn påpeger også, at den økonomiske debat om brint, hvor man taler om investeringer på milliarder af kroner, kan skygge for de løsninger, vi allerede har til rådighed.
– Med de penge, man overvejer at bruge på brint, kunne man købe batterikapacitet til at dække hele Danmark. Det er et simpelt regnestykke, men det kræver, at vi handler hurtigt. Det er lettere at tale om store tal, der måske aldrig bliver til noget, siger han.
Når det kommer til forbrugernes rolle i den grønne omstilling, taler Lars Bonderup Bjørn for, at man bør tænke anderledes og udnytte de teknologier, der allerede virker. Han mener, at det handler om at tilpasse vores forbrugsprofiler til den energi, vind og sol producerer, og at motivere forbrugerne til at ændre vaner ved at vise, hvor lækre og klimavenlige alternativer kan være.
– Vi har netop udgivet en kogebog, der vejleder forbrugerne i at forbruge bedre. Det handler om at finde en sundere og mere klimavenlig livsstil, som for eksempel at spise mindre oksekød og flere bælgfrugter. Det er vigtigt at motivere i stedet for at udskamme forbrugerne. Vi kan hjælpe hinanden ved at udbrede gode klimavenlige madvaner, siger Lars Bonderup Bjørn.
Personligt har han selv ændret vaner for at bidrage til den grønne omstilling. Han har stoppet med at spise oksekød, ikke som en bevidst beslutning, men som en naturlig udvikling over tid. Derudover forsøger han at bygge mere klimavenligt og rejse mindre for at reducere sin CO2-udledning.
– Jeg har tidligere rejst meget, men nu finder jeg glæde i andre aktiviteter som teater, musik og dans. Det handler om at finde nye måder at opleve verden på, uden at det nødvendigvis er klima-uvenligt. Men det er vigtigt for mig ikke at udskamme dem, der stadig har behov for at rejse, afslutter direktøren, der selv aktivt deltager i debatten i Middelfart i disse dage.
Kolding Kommune har sikret sig en 12.-plads på Dansk Erhvervs nye rangliste “Forudsætninger for regional vækst”. Især på rammevilkåret Arbejdskraft scorer Kolding højt, hvilket er en af de mest afgørende faktorer for kommunens samlede placering. Fredericia placeres samlet som nummer 42, Middelfart nummer 21 og Vejle nummer 15.
Rapportens hovedbudskab er, at landets kommuner først og fremmest skal fokusere sin handlekraft på de fire udvalgte rammevilkår: Arbejdskraft, Levendebymidter, Grønomstilling og Digitalisering.
Dansk Erhvervs nye analyse konkluderer, at der er gode vækstforudsætninger i Kolding Kommune, som samlet set placerer sig på en 12.-plads ud af 93 kommuner baseret på 11 forskellige rammevilkår. Blandt disse er det især Arbejdskraft, hvor Kolding skiller sig ud med en imponerende 4.-plads.
“Det er meget tilfredsstillende, at vi generelt placerer os så flot, og især at vi ligger så højt på Arbejdskraft,” udtaler borgmester Knud Erik Langhoff. “Vi har i de seneste år arbejdet intensivt på at skabe de bedste rammer for erhvervslivet, med særligt fokus på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til vores stærke erhvervsliv. Et stærkt samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, som kommunen understøtter, er en af vores prioriteter.”
Borgmesteren fremhæver desuden, at Kolding Kommune opnår en topplacering på sagsbehandlingstider inden for miljøområdet.
Kolding scorer også højt på andre rammevilkår som Transport og mobilitet, Offentligt og privat samarbejde, Turisme, kultur og oplevelser samt Skat og administration.
9.-plads i overordnet erhvervsservice
Kolding Kommune indtager også en 9.-plads i kategorien Overordnet erhvervsservice.
“Det er meget glædeligt at se, at Kolding har et byråd, som prioriterer gode rammer for erhvervslivet, og at samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet er styrket. Ranglisten viser, at Koldings virksomheder klarer sig rigtig godt, og at vi følger med udviklingen,” pointerer Morten Bjørn Hansen, direktør for Business Kolding.
Kolding Byråd har netop vedtaget en ny erhvervspolitik, som skal muliggøre investeringer i bæredygtig vækst gennem partnerskaber.
Fakta om Dansk Erhvervs analyse
Analysen er baseret på statistiske data fra offentligt tilgængelige kilder og suppleres med spørgeskemadata fra mindst 30 virksomheder i hver kommune. Disse virksomheder afspejler Dansk Erhvervs medlemsfordeling på tværs af brancher og størrelse.
Regeringen har gennemgået en betydelig rokade med flere nye ansigter og ændringer i ministerposter. Det betyder blandt andet, at Rasmus Stoklund, der er født og opvokset i Fredericia, bliver ny skatteminister.
Blandt de mest bemærkelsesværdige ændringer træder Pernille Rosenkrantz-Theil ud af regeringen, og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, overtager posten som socialminister.
Marie Bjerre indtager rollen som ny europaminister, hvor hun forventes at spille en central rolle i EU-spørgsmål og Danmarks internationale relationer.
Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet bliver ny skatteminister, hvilket betyder, at Jeppe Bruus forlader Skatteministeriet for at tage over som den nye minister for grøn trepart.
En markant ændring er også, at Caroline Stage, Lars Løkke Rasmussens rådgiver, træder ind som digitaliseringsminister. Endelig bliver Torsten Schack Pedersen fra Venstre udnævnt som den nye beredskabsminister.
Solen skinner, og Middelfart summer af liv, mens byen gør sig klar til at åbne Klimafolkemødet 2024. AVISEN har i dagens anledning udgivet et klimamagasin, som også er tilgængeligt online, og dagens program er fyldt med indslag og aktiviteter på tværs af flere scener.
På Fællesscenen, hvor mødets hovedbegivenheder finder sted, indledes dagen kl. 10:00 med den officielle åbning af Klimafolkemødet 2024. Herefter fortsætter programmet kl. 11:00 med “RYK Klimaet,” en session, der sætter fokus på de nødvendige skridt for at fremme klimaindsatsen. Kl. 12:00 inviterer “Sultne Løver – fremtidens mad” deltagerne til at udforske bæredygtige fødevaretendenser, efterfulgt af en debat kl. 13:00 om, hvorvidt et sundt klima kan anses som en menneskeret.
Om eftermiddagen kl. 14:30 stiller “Klimarigtig Kommunikation” skarpt på, hvordan man bedst kommunikerer klimabudskaber effektivt. Kl. 15:15 følger DR med “Jorden Kalder: vores madvaner,” der udfordrer vores traditionelle måder at spise på i lyset af klimaudfordringerne. Senere kl. 16:15 bliver “Frihed i et bæredygtigt samfund” diskuteret, og dagen på Fællesscenen rundes af med en sjov og interaktiv session kl. 17:00, hvor man kan få sine grønne budskaber med i en klimarap!
Aftenen byder også på musikalsk underholdning, når Pil går på scenen kl. 19:00, og sætter et festligt punktum for dagens begivenheder på Fællesscenen.
Dagens program på Fællesscenen lover en blanding af oplysende debatter, kreative indslag og inspirerende samtaler, som alle har det fælles mål at sætte fokus på klimaudfordringerne og hvordan vi i fællesskab kan skabe en grønnere fremtid.
Se åbningen af folkemødet her
Oversigt over programmet for de øvrige scener
Grøn Scene:
11:00 – Forbrug, adfærd og retfærdighed i den lokale grønne omstilling
12:00 – Offentligt forbrug på grøn bølge
13:00 – Politisk ledelse af den kommunale klimaindsats
14:00 – Klimapartnerskaber – hvorfor?
15:00 – Klimahandling – hvordan kan vi skabe handling i erhvervslivet gennem klimatilsyn og klimapartnerskaber?
15:45 – 16:00 – Flash mob med Viby Efterskole
16:00 – Klimavidenskab i mediernes søgelys
17:00 – Er Energifællesskaber landbrugets bedste ven?
Tyrkis Scene:
09:00 – 09:40 – Havfruer og havhekse – Forfattertalk med Laura Helena Pimentel da Silva
10:45 – 11:00 – Fællessang – Danmarks klimasang
11:00 – 12:00 – Sammen om fremtiden
12:00 – 13:00 – Guidet fælleslæsning
13:10 – 13:50 – Forfattertalk – Jens Christian Grøndahl
Den danske industri står midt i en afgørende transformation. Klimakrisen tvinger virksomheder til at gentænke deres produktionsmetoder og finde nye måder at arbejde på, der er mere bæredygtige og miljøvenlige. Midt i denne forandring står procesoperatøruddannelsen som en nøgleaktør.
Uddannelsen, der traditionelt har fokuseret på at uddanne medarbejdere til at håndtere og optimere produktionsprocesser, har i de seneste år bevæget sig mod en mere grøn og bæredygtig retning. Denne udvikling bliver i år fremhævet på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor uddannelsen og dens fokus på klima og bæredygtighed vil blive præsenteret for offentligheden.
Klimafolkemødet, der hvert år samler folk fra hele landet til debat og dialog om fremtidens klimamæssige udfordringer, er en ideel platform for at fremvise, hvordan uddannelsen har tilpasset sig de nye krav i industrien. Det er ikke længere nok at kunne få maskinerne til at køre – man skal også kunne tænke bæredygtigt og miljøbevidst i alle aspekter af produktionsarbejdet. Dette er en central del af det nye speciale i “Grøn Energi og Produktion”, som procesoperatøruddannelsen tilbyder, og som allerede nu er tilgængeligt på EUC Lillebælt.
Grøn omstilling i industrien: En nødvendig udvikling
Industrien er en af de sektorer, der har det største klimaaftryk, og derfor er det afgørende, at de mennesker, der arbejder i industrien, har den nødvendige viden og kompetencer til at bidrage til den grønne omstilling. Procesoperatøruddannelsen har taget denne udfordring op ved at inkludere emner som bæredygtighed, energiforståelse og miljøhensyn i undervisningen.
– Jeg vil sige, at uddannelsen som procesoperatør er en uddannelse, der uddanner medarbejdere til den danske industri. Uanset om man arbejder på Arla, Rockwool, producerer fødevarer eller arbejder i farmaceutisk industri, så spænder det over alt fra chokoladefabrikken i Assens til Carlsberg og Novo Nordisk. En procesoperatør er en produktionshåndværker med et højt fagligt niveau, som skal kunne håndtere produktionen, siger uddannelseschef på EUC Lillebælt, Benny Ziegler.
Denne brede anvendelighed gør uddannelsen særlig relevant i en tid, hvor virksomheder i alle sektorer arbejder på at reducere deres miljømæssige aftryk. Ziegler fortsætter med at forklare, hvordan uddannelsen er blevet tilpasset den grønne dagsorden:
– Grunden til, at det er så relevant i forhold til klimadagsordenen, er, at virksomhederne skal følge alle de nye regler og standarder, som bliver indført. Det er ikke nok, at ledelsen har en strategi; medarbejderne skal også være bevidste om og forstå disse regler, siger Benny Ziegler.
Uddannelsen på EUC Lillebælt: En grøn fremtid
EUC Lillebælt er en af de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder procesoperatøruddannelsen med et stærkt fokus på bæredygtighed. Her kan man tage det nye speciale i “Grøn Energi og Produktion”, som er designet til at give de studerende de nødvendige kompetencer til at være frontløbere i den grønne omstilling. Specialet er endnu under endelig godkendelse, men allerede nu kan man tage kurser, der dækker det samme materiale, som specialet vil indeholde. Dette gør det muligt for både virksomheder og medarbejdere at opkvalificere sig og blive en del af den grønne bølge i industrien.
Ziegler forklarer, hvordan kurserne fungerer som en forløber for det fulde speciale:
– Det forventes først at blive fuldt implementeret næste år. Men man kan faktisk allerede nu begynde at tage kurserne, da de er blevet godkendt i kursusform. Jeg har taget nogle ord med her, som vi eventuelt kan bruge. Der er nu fem kurser, der indeholder det samme materiale, som specialet kommer til at omfatte. Det betyder, at en almindelig medarbejder, der ønsker at tage et kursus, kan vælge disse kurser for at opkvalificere sig. Virksomheder kan også vælge at tilbyde denne kursuspakke, som kan føre til et speciale inden for uddannelsen, siger Ziegler.
Klimafolkemødet: Et vindue til den grønne fremtid
Klimafolkemødet i Middelfart er en central begivenhed, hvor procesoperatøruddannelsens fokus på klima og bæredygtighed vil blive fremvist. Dette møde er en enestående mulighed for at demonstrere, hvordan uddannelsen ikke blot er relevant, men afgørende for den danske industris fremtid. Ziegler understreger vigtigheden af at sprede kendskabet til de grønne initiativer bredt ud:
– Klimafolkemødet er en fantastisk mulighed for at sætte fokus på klimaproblematikker. Det handler ikke kun om at få dem, der allerede beskæftiger sig med klima og bæredygtighed, til at fokusere på det – for de er typisk allerede godt med. Det handler om at sprede kendskabet og få flere til at forstå betydningen af bæredygtighed. Mange mennesker er ved at drukne i snak om bæredygtighed, og vi hører de samme tre nøgleord igen og igen. Men der er mange, både i befolkningen og blandt medarbejderne i virksomhederne, der ikke helt ved, hvad det egentlig handler om, fortæller Benny Ziegler.
På Klimafolkemødet vil EUC Lillebælt være repræsenteret med både elever og lærere, der kan vise, hvordan de arbejder med bæredygtighed i praksis. Det er en mulighed for både unge og voksne at få indsigt i, hvordan de kan bidrage til den grønne omstilling gennem uddannelse.
Den grønne uddannelse som fremtidens fundament
Procesoperatøruddannelsen er ikke længere blot en uddannelse, der handler om at betjene maskiner. Det er en uddannelse, der giver de studerende kompetencer til at tænke bæredygtigt og handle miljøbevidst. I en tid, hvor klimaforandringerne kræver handling fra alle sektorer, er det afgørende, at industrien ikke blot følger med, men også går forrest i omstillingen. Uddannelsen på EUC Lillebælt er en af de veje, hvorigennem fremtidens industrimedarbejdere kan blive klædt på til at tage del i denne omstilling.
Som Ziegler påpeger, er det ikke nok at have en klimadebat; der skal også være handling bag ordene:
– Klimadebatten er vigtig, men der skal også være folk, der ved noget om det. Man kan gøre en masse ting, som at køre i en grøn bil eller spise mindre kød, men det er også vigtigt at få en dybere forståelse af, hvad bæredygtighed virkelig indebærer, siger uddannelseschefen.
Denne dybere forståelse er, hvad procesoperatøruddannelsen nu tilbyder. Gennem specialiserede forløb og fokus på grøn energi lærer de studerende, hvordan de kan integrere bæredygtige løsninger i deres daglige arbejde. Og det er netop denne form for uddannelse, der bliver stadig vigtigere, efterhånden som virksomhederne søger efter måder at reducere deres klimaaftryk på.
Power2X og andre teknologier: En del af pensum
Et af de mest spændende aspekter ved den nye grønne tilgang til procesoperatøruddannelsen er, hvordan den inkluderer fremtidens teknologier som Power2X. Denne teknologi, som handler om at omdanne energi fra sorte til grønne kilder, er en kompleks, men essentiel del af fremtidens energiløsninger. Ziegler bemærker, hvor vigtigt det er, at studerende får en konkret forståelse af disse teknologier:
– Power2X er et godt eksempel på noget, som mange har hørt om, men som ikke alle forstår. Det handler om at omdanne energi fra sorte til grønne kilder på en måde, der gør det mere effektivt og bæredygtigt. Der er ikke mange steder, hvor Power2X kører i stor skala endnu, men det er på vej, og vi håber at kunne vise noget af det på klimafolkemødet, siger Benny Ziegler.
Teknologier som Power2X vil spille en central rolle i fremtidens energiproduktion, og det er derfor vigtigt, at de kommende procesoperatører lærer at arbejde med dem. På EUC Lillebælt er dette en integreret del af undervisningen, og det viser, hvordan uddannelsen hele tiden tilpasser sig de nyeste krav og muligheder i industrien.
Klimafolkemødet og Craft Festivalen: Et samlingspunkt for fremtidens arbejdskraft
EUC Lillebælt er ikke kun til stede på Klimafolkemødet, men også på den samtidige Craft Festival, hvor de møder mange unge mennesker, der er på udkig efter en uddannelse. Kombinationen af disse to events giver en unik mulighed for at vise, hvordan uddannelse og bæredygtighed kan gå hånd i hånd.
– Det er rigtig godt, at klimafolkemødet falder sammen med Craft Festivalen, hvor vi også er repræsenteret med en stand og elever. Der kommer altid masser af mennesker til Craft Festivalen, og vi har været med de sidste to år. Det er en fantastisk mulighed for at møde unge, som bliver inspirerede til at starte på vores uddannelser, efter at have set, hvad vi arbejder med på festivalen, forklarer Ziegler.
Denne indsats er en del af en bredere strategi for at tiltrække både unge og voksne til procesoperatøruddannelsen. Ved at deltage i disse events viser EUC Lillebælt, hvordan uddannelsen kan være et springbræt til en karriere inden for bæredygtig industri.
