Klokken 18:45 går det løs. FHK spiller deres første Champions League-kamp nogensinde. Den finder sted i den rumænske hovedstad Bukarest, hvor Dinamo Bucuresti venter. AVISEN er til stede i Bukarest, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.
Ørsted sætter ambitiøst brændstofprojekt på pause
Energiselskabet Ørsted, som har hovedsæde i Skærbæk, har besluttet at sætte arbejdet med Green Fuels for Denmark, et af Danmarks største projekter inden for produktion af grønne brændstoffer, på pause.
Projektet, der blev lanceret i 2020, har haft til formål at fremstille bæredygtige brændstoffer ved hjælp af teknologien Power to X, hvor grøn energi anvendes til at omdanne vand til ilt og brint – komponenter, der kan bruges direkte som brændstof eller omdannes til e-metanol ved tilsætning af kulstof.
Ørsted har oplyst til Børsen, at de stigende omkostninger og usikkerheden omkring en havvindpark, som skulle levere den nødvendige strøm, har tvunget dem til at sætte projektet i bero. Den oprindelige plan om at etablere en af Danmarks største fabrikker til produktion af grønne brændstoffer er dermed blevet udsat, og Ørsted undersøger nu alternative veje for projektets fremtid.
Projektet Green Fuels for Denmark blev annonceret som en banebrydende satsning med partnere som A.P. Møller-Mærsk, DSV og Københavns Lufthavne. Ambitionen var at skabe grønne brændstoffer til blandt andet skibs- og luftfart, men projektet er nu blevet ramt af de samme udfordringer, som har påvirket andre lignende projekter i den seneste tid.
Stigende omkostninger og økonomisk usikkerhed omkring udviklingen af den havvindpark, som skulle levere den nødvendige grønne strøm til brændstoffabrikken, har ifølge Ørsted været hovedårsagerne til beslutningen om at sætte projektet på pause. I august meddelte Ørsted også, at de droppede et andet Power to X-projekt, og topchef Mads Nipper forklarede, at selskabet ville nedprioritere sin indsats inden for dette område, da markedet for grønne brændstoffer udvikler sig langsommere end forventet.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har udtrykt sin skuffelse til Finans over Ørsteds beslutning.
– Det er skuffende, at et så vigtigt projekt nu sættes i bero, siger han til erhvervsmediet.
Ministeren påpeger, at der har været store bestræbelser på at sikre støtte fra det europæiske IPCEI-program, som skulle fremme projekter af fælles europæisk interesse, herunder Green Fuels for Denmark, som modtog 600 millioner kroner i støtte fra Erhvervsstyrelsen i slutningen af 2022.
Han håber dog, at andre aktører vil fortsætte med at forfølge mulighederne for produktion af grønne brændstoffer.
Selvom Green Fuels for Denmark-projektet nu er sat på pause, understreger Ørsted, at det ikke er blevet droppet. Selskabet vil undersøge, om der kan findes nye veje frem, og de afventer udviklingen i både teknologi og markedet for grønne brændstoffer.
Middelfart har styrken og viser vejen
Middelfart Kommune og borgmester Johannes Lundsfryd fortsætter med at skabe fremgang og energi for borgerne i byen. Det er beundringsværdigt, hvordan byen konstant tales op, samtidig med at de mange aktører støtter op omkring Middelfart.
Samarbejdet på tværs af kommunegrænserne har i perioder været sandet godt og grundigt til. Det skyldes blandt andet den kendsgerning, at kommunerne ligger i hård konkurrence med hinanden, når det gælder om at tiltrække tilflyttere og nye virksomheder. Derfor har nogle kritikere også kaldt de forskellige samarbejdsorganer for “borgmesterklubber”. Men hvis der er en borgmesterklub for Vejle, Fredericia, Kolding og Middelfart, så må det være borgmesteren i Middelfart, der fører på nuværende tidspunkt.
Udover at Middelfart Kommune har et rigtig godt skattegrundlag, så er byens kulturelle fyrtårne også blevet til markante begivenheder. Ikke mindst den årlige festival, Rock under Broen, henter meget goodwill til Middelfart, men også de mange arrangementer som byens liv er med til at skabe fra Cafe Razz til den årlige jazzfestival. Der sker noget i Middelfart. Mens man på den anden side af vandet for længst har opgivet arrangementer i den størrelse, forsøges det i stedet også i Kolding. Iværksætterne er godt i gang med at finde på i byerne omkring Lillebælt. Men succes kræver, at miljøet og støtten er til stede. I Fredericia har Business Fredericia haft gode resultater med at forene erhvervslivet, mens det kniber med forvaltningens goodwill, der ofte har været præget af interne tankegange. Altså, “det skal vi selv gøre”, fremfor “hvem kan vi få til at gøre det?”
Men i nabokommunen Middelfart er det en helt anden sag. Her har man hentet sejre hjem både nationalt og internationalt, hvor ideen om at skabe et folkemøde for klima har båret frugt. Resultatet skyldes ikke mindst borgmester Johannes Lundsfryds utrættelige indsats gennem flere år for at hverve folk og virksomheder til formålet. Men frem for alt skyldes det også hans evne til at vise handlekraft og vejen frem. Han bruger enhver anledning til at tale om det, han mener, er Middelfarts værdier og centrale fortælling.
Derfor er det også værd at rose. For de folkevalgte skal ikke kun stå model til kritik for beslutninger og eventuelle forvaltningsmæssige problemer. De skal også anerkendes for deres indsats, når det er fortjent.
På et tidspunkt hvor krisen kradser i Fredericia Kommune, er det rart at se, at man ikke skal mere end et stenkast væk for at finde et eksempel på, hvordan man forvandler en kommune til en veldreven maskine, der skaffer turister og nye kulturelle aktiviteter til gavn for byen og dagligdagen.
Læs også
Kraftig regn og skybrud rammer hele landet torsdag
Mandag skyllede sommerstemningen væk i det meste af landet med massive mængder nedbør, og torsdag ser ikke ud til at bringe meget bedre vejr. DMI melder nu, at risikoen for kraftig regn og lokale skybrud, der tidligere kun gjaldt for visse områder, nu dækker hele landet.
Ifølge DMI’s udsigt kan hele Danmark forvente kraftig regn i tidsrummet mellem klokken 12.00 og 21.00. Der er risiko for nedbør på mellem 25 og 35 millimeter over seks timer, samt lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.
Vejrforholdene kan med andre ord være særligt udfordrende, og det er en god idé at følge med i de lokale vejrudsigter og være forberedt på mulige oversvømmelser og trafikproblemer, som kraftig regn og skybrud kan medføre.
Succesfuld tiltrækning af nye borgere
Middelfart Kommune har landet et stærkt budget for 2025-2028, hvor politikerne har formået at skabe et økonomisk råderum, der ikke blot indebærer nødvendige besparelser, men også gør det muligt at foretage betydelige investeringer i borgernær velfærd og udvikling. Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen skyldes den positive økonomiske udvikling især den markante tilflytning, kommunen har oplevet de seneste år, og så er den efter ham heller ikke et resultat af tilfældigheder, men af en målrettet og strategisk indsats for at skabe de bedste rammer for en attraktiv tilflytningskommune.
Middelfart Kommune har gennem de seneste år oplevet en betydelig tilflytning. Ifølge Johannes Lundsfryd har kommunen set en vedvarende stigning i antallet af nye borgere:
– Vi har også kunne se, selvfølgelig med lidt udsving, at vi får 2-3-400 flere borgere om året. Og det har vi fået siden 2017-2018.
Og data fra Danmarks Statistik bekræfter da også denne tendens. I 2022 oplevede kommunen nemlig en nettotilflytning på i alt 191 personer, og i 2023 steg dette tal til 215 personer, hvilket resulterede i en samlet befolkningstilvækst på 358 personer over de to år.
Johannes Lundsfryd peger på flere faktorer, der har været afgørende for Middelfarts succes med at tiltrække nye borgere.
– Vi har satset ret hårdt på at få flere til at flytte hertil, siger han og fortsætter:
– Vores strategiske udfordring som kommune er, at vi ikke har nogen uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at hvert år, omkring denne tid på året, falder indbyggertallet, fordi de unge flytter til storbyerne for at studere. Og hvis vi ikke gør noget aktivt for at få dem til at flytte tilbage, når de er færdige med deres uddannelse, eller tiltrække deres kammerater, så mister vi som kommune.
Målrettede investeringer i natur og infrastruktur
For mange af de nye tilflyttere til Middelfart Kommune er der én faktor, der går igen som den vigtigste grund til deres valg: naturen.
– Når man spørger nye tilflyttere, hvad der er den allervigtigste grund til, at de har valgt at bo i en bestemt kommune, svarer de ofte adgang til naturen, fortæller borgmesteren.
Derfor har en væsentlig del af Middelfarts strategi for at tiltrække flere borgere været at investere i rekreative områder og forbedre infrastruktur, der understøtter en livsstil tæt på naturen. Budgettet for 2025-2028 afsætter således 32,16 millioner kroner til næste etape af kommunens stiplan, hvor flere projekter allerede er vedtaget. Derudover er der afsat 100.000 kroner årligt til vedligeholdelse af både nye og eksisterende stier. Planen skal forbinde bysamfundene og så skal den forbedre mulighederne for cykling og gang. Dette er en klar prioritering fra kommunen for at imødekomme de ønsker, som mange nye tilflyttere har om nem adgang til naturen.
– Hvis man ser ud over Danmarks forhold, så vil man se, at der er mange trekantkommuner med de samme naturgivne fordele. Nogle lykkes med at bruge det, andre lykkes mindre godt. Jeg tror, at noget af det handler om at have fokus, forklarer Johannes Lundsfryd Jensen, der selv er meget begejstret over udviklingen af stierne, som allerede har været i fokus og fortsat vil blive prioriteret:
– Her har vi arbejdet med stier i mange år for at sikre, at man også føler, at man har adgang til naturen.
Kommunens målrettede fokus på at udvikle natur og rekreative områder ses altså i deres budgetprioriteringer. Der er afsat midler til at forbedre faciliteterne i Middelfart Marina, som nu skal være et multifunktionelt, rekreativt mødested for både borgere og gæster. Derudover fortsætter investeringerne i udviklingen af Naturpark Lillebælt, hvor der blandt andet arbejdes på etableringen af et formidlingscenter ved Føns Mølle, et naturskønt område, der skal blive et nyt mødested for forskellige brugere.
– Vi arbejder med Naturpark Lillebæk, vi har etableret Hindsgavl Dyrehave og købt Staurby Skov for at udvikle området, fortæller borgmesteren og understreger:
– Det handler om at gøre det nemmere at komme ud i naturen, når det er noget, der betyder meget for folk.
Fokus på kvalitet i velfærden
Men det er ikke kun naturen, der tiltrækker nye borgere til Middelfart. En høj kvalitet i velfærden spiller naturligvis også en afgørende rolle. Kommunens strategi balancerer derfor mellem at bevare og styrke kvaliteten af velfærdsydelserne og samtidig skabe attraktive rammer for nye tilflyttere. Budgettet for 2025-2028 afsætter 76,3 millioner kroner ekstra til dagtilbud, skoler og ældreområdet over de næste fire år. Ifølge borgmesteren og kommunaldirektør Steen Vinderslev er denne investering i kernevelfærden muliggjort af de øgede skatteindtægter fra de nye borgere, der har valgt at gøre Middelfart til deres hjem.
– Vi har sat os for at være et af Danmarks mest attraktive steder at leve, bo, arbejde og opleve, forklarer Johannes Lundsfryd.
– Med stærke fællesskaber og plads til forskellighed. Vi skal samtidig være åbne, ambitiøse og attraktive over for verden omkring os.
Tilflytningen har således ikke kun gavnet de lokale økonomiske forhold, men har også skabt et solidt fundament for at udbygge kommunens velfærdsydelser. Dette er især blevet muligt gennem et målrettet arbejde med attraktivitetsdagsordenen, som Johannes Lundsfryd Jensen uddyber:
– Ud over vores naturgivne fordele har vi sørget for, at der bliver lavet attraktive boligområder og understøttet et aktivt foreningsliv. Det handler også om at gribe de muligheder, der er, og det synes jeg, vi har haft held med.
Langsigtede planer for det lokale
Middelfart Kommunes langsigtede planer om at sikre fortsat vækst og tilflytning inkluderer også andre initiativer som bæredygtig udvikling af lokalsamfund, støtte til lokale udviklingsplaner og forbedringer af bymiljøer. I samarbejde med lokale borgere, foreninger og virksomheder har kommunen arbejdet på at skabe et dynamisk og engageret samfund.
– Vi har siden 2019 haft to strategiske indsatser, siger Johannes Lundsfryd og beskriver nærmere:
– Den ene handler om at bæredygtiggøre lokalsamfund – at sikre attraktive lokalsamfund i hele kommunen ved at udvikle og realisere udviklingsplaner. Den anden handler om at skabe en levende midtby gennem initiativet ‘Brobyggende Middelfart’, som sigter mod at bevare et aktivt handelsliv og undgå, at butikker lukker i gågaden. Det er vigtigt for at skabe en attraktiv by. Det er noget, vi arbejder med i samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder – og det gør vi.
En vedvarende indsats
Middelfart har altså i høj grad nydt godt af den markante tilflytning, som har skabt nye muligheder og økonomisk råderum for kommunen. Borgmesteren er dog også klar over, at tiltrækning af nye borgere kræver en vedholdende indsats.
– Hvis vi vil holde fast i at have mange skoler, et rigt foreningsliv, og at man kan se børn i gadebilledet, så er vi afhængige af, at folk flytter hertil, når de er færdige med at læse i byerne, opsummerer Johannes Lundsfryd.
– Og det har vi arbejdet målrettet med over en lang periode. Det handler om at være et attraktivt sted at leve og bo, afslutter han.
Ung keramik på CLAY
Det er blevet en fast tradition, at CLAY Keramikmuseum i Middelfart hvert år åbner dørene for de talentfulde studerende fra Det Kongelige Akademis professionsbacheloruddannelse ‘Crafts in Glass and Ceramics’ på Bornholm. I år præsenterer museet udstillingen “Bachelor Exhibition 2024,” som byder på en række gribende projekter skabt af de unge kunstnere, der nu er ved at afslutte deres uddannelse.
I år er der særlig fokus på det spirituelle, menneskelige relationer og samspillet mellem mennesker og natur, men også på bæredygtighed og udfordringen ved at skabe keramik med omtanke for miljøet.
Pia Wirnfeldt, daglig leder på CLAY, bød de fremmødte gæster og kunstnere velkommen og understregede udstillingens betydning:
– Kære udstillere fra årgang 2020. Hjerteligt tillykke med jeres flotte udstilling! Vi er meget glade for at kunne huse jer og jeres bachelorprojekter her på CLAY, sagde hun og fortsatte:
– Det er efterhånden blevet en fast tradition, at årets bachelorudstilling fra Bornholm vises her på CLAY, og vi glæder os hvert år til at se, hvad I har fundet på, og til at få indsigt i de tanker, I har gjort jer undervejs i jeres uddannelse som keramikere.
Årets udstilling er en varieret samling af værker, der spænder over mange forskellige teknikker, stilarter og temaer.
Men inden vi fredag bevægede os mod værkerne, åbnede en af de studerende, Anna Maria Sand Jensen, med en varm tak til alle fremmødte:
– Mange tak, og tak fordi I er kommet i dag. Vi er 15 studerende med fem nationaliteter, i alt 30 hænder, som i månedsvis har arbejdet på vores respektive bachelorprojekter. Ud af tanker, hjerter og de 30 hænder er der kommet et bredt udtryk af facetter inden for keramikken, hver med sin egen stemme.
Hun forklarede videre:
– Værkerne viser en længsel efter en verden, hvor øjeblikket får større betydning og en central rolle i livet. De handler om mødet mellem det indre og det ydre univers, både som spænding og som den magi, der omgiver os som mennesker. Værkerne og deres udtryk fortæller historier om at omfavne livet og de følelser, der nogle gange kan føles som et blad i efterårsvinden, lød det i hendes nok så smukke tale.
Personlige fortællinger gennem keramik
Marie-Louise Fenge Birk Nielsen er en af de studerende, hvis værk har fundet vej til CLAY. Hendes projekt, “What We Cannot See,” udforsker de skjulte lag i menneskelige oplevelser gennem det keramiske formsprog.
– Mit værk handler om at skabe en forståelse for det komplekse samspil mellem det indre og det ydre rum, forklarer hun.
– Jeg bruger lerets overflade som en membran til at forbinde og adskille disse to verdener. Ved at manipulere volumen, masse og bevægelse i leret forsøger jeg at skabe en spænding, der både afslører og skjuler en aktiv indre kraft.
Marie-Louise fortsætter med at beskrive sin arbejdsproces:
– Jeg har håndbygget mine skulpturer, primært med pølseteknik, hvor de er runde og lukkede i deres form. Jeg har arbejdet meget med strukturer, som de skulle bygges op omkring, og derefter brændes. Det har været en intens, men også meget givende proces.
Emma Blenker Andersen, en anden studerende, præsenterer værket “Objekter,” der tager udgangspunkt i vores forhold til de ting, vi omgiver os med.
– Min udforskning af objekter og deres betydning har været både en personlig og kunstnerisk rejse, fortæller Emma.
– Det har givet mig mulighed for at reflektere over de dybere betydninger, objekter kan indeholde, og hvordan de kan påvirke vores forståelse af os selv og vores verden.
Emma beskriver sin arbejdsproces som en kombination af teknisk kunnen og intuitiv skabelse:
– Min proces har primært været at dreje. Jeg har drejet nogle større genstande og derefter tilføjet forskellige elementer. Jeg har anvendt en gasbrændingsmetode, som er en anden form for brændingsproces, der giver forskellige farver og udtryk, fortæller hun.
Anna Maria Sand Jensens værk kaldes “Unwasted”, og hendes projekt fokuserer på at skabe keramik med et bæredygtigt udgangspunkt.
– Jeg ønskede at skabe et projekt, der ikke kun handler om æstetik, men også om cirkularitet og materialehåndværk, skriver Anna Maria, der har arbejdet med forskellige affaldsmaterialer som æggeskaller, aske og genbrugskeramik, hvor målet har været at redefinere disse materialer som værdifulde ressourcer.
Hun fortæller at hun tror på filosofien om, at ‘affald ikke er affald, hvis det ikke er spildt’. Derfor består fliserne også af minimum 70% genbrugsmaterialer.
En platform for udforskning og forandring
Pia Wirnfeldt fremhævede også vigtigheden af den platform, som CLAY tilbyder de unge kunstnere.
– Udover den tekniske ballast, som gør os trygge ved, at I har en solid keramisk know-how med i bagagen, kan vi også se, at I alle har noget på hjerte. I årets udstilling er der et særligt fokus på det spirituelle, på menneskelige relationer og på samspillet mellem mennesker og den natur, vi er omgivet af, sagde hun og understregede det sociale og miljømæssige engagement, der præger mange af værkerne.
Emma Blenker Andersen, fortæller ligeledes om den store ære det er, at få lov at udstille på CLAY:
– At få lov til at udstille her på CLAY er en stor ære. Det er en fantastisk mulighed for os som unge kunstnere at vise vores arbejde til et bredere publikum og få feedback fra besøgende.
Marie-Louise Fenge Birk Nielsen tilføjer:
– Jeg håber, at folk kommer og ser udstillingen. Den præsenterer så mange forskellige sider af keramik og aspekter af menneskelige relationer, som man kan reflektere over. Det, synes jeg, er ret unikt.
Udstillingen fortsætter indtil november
Udstillingen “Bachelorudstilling 2024” på CLAY kan opleves frem til 24. november 2024. Her kan besøgende få indblik i de mange forskellige tilgange til keramik, fra de tekniske og materialemæssige udforskninger til de mere filosofiske og konceptuelle overvejelser. Det er en udstilling, der både skal vise, hvad nutidens keramikere kan, men som også peger fremad mod, hvor kunstformen kan bevæge sig hen i fremtiden.
Med 15 unge kunstnere fra fem forskellige nationer er årets udstilling på CLAY blevet en mangfoldig og inspirerende udstilling. Som Anna Maria Sand Jensen udtrykte det sidst i hendes tale:
– Nu er det op til jer at udforske værkerne, og vi ser frem til, at de møder verden og mennesker. Mange tak!
Historiske investeringer i Middelfart
Onsdag aften indgik et bredt flertal i byrådet budgetaftale for de næste to år. Aftalen giver både et markant løft til de store velfærdsområder og et historisk stort anlægsprogram på 400 millioner kroner over de næste fire år. For første gang gælder budgettet for to år.
Middelfart Kommune har et solidt økonomisk fundament, og derfor er der plads til en markant investering i blandt andet dagtilbud, skolerne og ældreområdet. Grundlaget for den sunde økonomi er blandt andet tilflyttere, som de seneste år har givet ekstra midler til velfærden. Budgetaftalen indeholder udvidelser for i alt 39,7 mio. kr. i 2025, mens der med det tekniske budget er tilført 21 mio. kr. næste år – så der samlet bliver tilført mere end 60 mio. kr. om året.
– Vi har rigtigt gode kort på hånden i Middelfart Kommune. Vi står et godt sted, har en solid økonomi og er i en positiv spiral. Det giver os muligheden for en styrkelse af vores velfærd med særligt fokus på forholdene for de ældre og på skolerne. Samtidig skaber vi med det toårige budget et stabilt grundlag for vores institutioner, så der kan være fuldt fokus på kerneopgaverne frem for hele tiden at tænke på økonomi, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.
Det er Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, der står bag aftalen om budgettet for 2025 og 2026 samt de efterfølgende år. Den toårige aftale er et nybrud i forhold til budgetlægningen i Middelfart Kommune og har til formål at skabe stabilitet og ro omkring rammerne for daginstitutioner, skoler og plejehjem og mere tryghed i velfærden.
Bredt løft til hele kommunen
Aftalen indeholder blandt andet:
- En pulje på 1,5 mio. kr. til at løfte indsatsen omkring demente borgere med særligt komplekse problemstillinger. Derudover fremrykkes 1,6 mio. kr. fra 2026 til 2024 til at forbedre udearealerne på plejehjemmene, så de bedre imødekommer demente beboeres behov.
- Yderligere 1 mio. kr. til en højere normering i daginstitutionerne. Midlerne skal gå ubeskåret til personale, som arbejder med børnene. Samtidig er besparelsen på flere lukkedage og kortere åbningstid i daginstitutioner fjernet.
- Penge til driften af det kommende nærhospital – i alt 5,455 mio. kr. Hertil kommer anlægsinvesteringer for 17,256 mio. kr. i 2025 som den sidste del af en samlet anlægsinvestering på 72 mio. kr.
- Der afsættes 2 mio. kr. til at udvide Nærhospitalet med yderligere tre rehabiliteringspladser. Dertil kommer 1 mio. kr. fra det afsatte beløb til kvalitetsløft for ældreplejen. Således er der i alt 3 mio. kr. til de ekstra pladser, som skal understøtte borgerne, så de ikke får brug for mere vidtgående tilbud.
- Aftalen indeholder et historisk stort anlægsprogram med et primært fokus på velfærdsområderne. Det samlede anlægsprogram for 2025-2028 udgør 408,3 mio. kr. Dertil er der foretaget fremrykninger af anlægsprojekter for 36 mio. kr., så de samlede anlægsinvesteringer udgør 444,3 mio. kr.
Det solide udgangspunkt for forhandlingerne skyldes i høj grad et målrettet arbejde med attraktivitetsdagsordenen, som har øget indtægterne via stor tilflytning. Herudover er der et vedvarende fokus på omhyggelig økonomistyring og budgetoverholdelse. Samtidig hviler budgetaftalen på den delaftale på folkeskoleområdet til 27,5 mio. kr., som et flertal i byrådet vedtog før sommerferien.
Socialdemokratiet er tilfredse med det brede forlig. Kaj Johansen udtaler:
– Vi er glade for, at det er et bredt forlig og for det gode samarbejde, der har været om at lave det. Det er godt, at vi har fået styrket normeringerne på daginstitutionerne og de løft, vi har lavet på ældreområdet – for eksempel på demensområdet. Vi er tilfredse med, at der har været fokus på øgede driftsmidler til velfærdsområderne samtidig med betydelige investeringer på anlægsområdet – og at det har været inden for økonomisk ansvarlige rammer.
Fra Venstre er der også en positiv vurdering af budgetaftalen. Anders Møllegård udtaler:
– Vi er glade for at være med i processen. Det er vigtigt for os, at vi har styrket minimumsnormeringerne i dagtilbuddene, og at lukkedagene og den ekstra ferieuge er fjernet som besparelse. I forhold til anlæg er vi glade for, at vi får kigget ind i at vedligeholde vores kommunale bygninger og nybyg. Samtidig er det godt, at besparelsen på Brobygning Middelfart og Middelfart Erhverv er taget ud, da det fremmer hele Middelfart Kommune.
Også Det Konservative Folkeparti roser aftalen for at skabe stabilitet. Morten Weiss-Pedersen udtaler:
– Det er rosværdigt og godt, at vi har lavet en toårig budgetaftale. Det giver ro for vores institutioner. Det er et forlig, der sætter vækst som hovedmål for at styrke velfærden. Det vil sige, at vi er enige om at gøre alt for at tiltrække virksomheder til Middelfart Kommune – og gøre vilkårene gode for dem, der allerede er i Middelfart. På personalesiden er jeg glad for, at vi sætter ledelsesudvikling i fokus og gør en stor indsats for at mindske sygefraværet, som på landsplan er det højeste på folkeskoleområdet i forhold til de 98 kommuner. Og så er jeg naturligvis glad for, at der kommer en badebro i Strib ligesom i Middelfart Marina.
Socialistisk Folkeparti fremhæver kvalitetsløftene og de undgåede besparelser. Linda Johnsen udtaler:
I SF er vi tilfredse med budgettet, som har fokus på kvalitet for børn, unge og ældre, herunder skoleaftalen og kompetenceløftet til Social- og Sundhedsforvaltningen. Vi er særligt glade for, at det var muligt at undgå de foreslåede besparelser på daginstitutionsområdet og samtidig give et løft af normeringerne. Det har også været afgørende for os at styrke rådgivningstilbuddet Ungeliv, så unge, der har brug for hjælp, ikke skal vente længe. Vi har været glade for processen og samarbejdet med partierne i aftalen.
Fra Dansk Folkeparti udtrykkes der også tilfredshed med aftalen. Steffen Daugaard udtaler:
– Jeg er rigtig glad for aftalen og for samarbejdet blandt partierne. Vi har haft et godt fundament med de 27,5 mio. kr., vi afsatte før sommer i folkeskoleaftalen, og det har givet ro til skolernes planlægning. Den tendens har vi fortsat med flere midler til normeringer i daginstitutionerne. Derudover er jeg glad for kvalitetsløftet til de ældre på 4,4 mio. kr., stigende til 6,7 mio. kr., at ordningen med støttestrømper er fortsat i en ny form og den nye rickshaw til rullestole.
Reuters: DSV køber DB Schenker for 14 milliarder euro
Reuters erfarer, at det danske logistikfirma DSV har vundet budrunden om at erhverve DB Schenker, Deutsche Bahns jernbanelogistikarm.
Ifølge pålidelige kilder fra Deutsche Bahn og den tyske regering forventes en foreløbig kontrakt for den cirka 14 milliarder euro (15,43 milliarder dollars) store handel at blive underskrevet inden for de kommende dage. Handlen kræver godkendelse fra DB’s tilsynsråd, som hovedsageligt består af repræsentanter fra regeringen, parlamentet og fagforeningerne.
CVC (CVC.AS) var den eneste øvrige hovedkandidat i budrunden om Schenker, der beskæftiger mere end 70.000 ansatte på 1.850 lokationer globalt, heraf cirka 15.000 i Tyskland. Tilsynsrådet vil snart mødes i en ekstraordinær session for at tage stilling til handlen.
Fagforeningsrepræsentanterne i rådet har udtrykt modstand mod DSV’s bud, som var en smule højere end CVC’s, af frygt for potentielle arbejdspladstab. Ikke desto mindre har regeringen som ejer haft det afgørende ord i beslutningsprocessen. Deutsche Bahn har ikke kommenteret sagen officielt, og DSV har nægtet at udtale sig om rygterne på markedet.
Denne opkøbsaftale vil blive den dyreste transaktion for en dansk virksomhed til dato og vil placere DSV over den schweiziske konkurrent Kuehne und Nagel (KNIN.S) i både volumen og omsætning, hvilket vil gøre DSV til den største fragtspeditør globalt, ifølge Sydbank.
Schenker, Deutsche Bahns mest profitable enhed, sælges som en del af en strategi for at finansiere investeringer i den kriseramte indenlandske passagerforretning og reducere jernbanens 30 milliarder euro store gæld. DSV har tidligere udvidet markant gennem opkøb af amerikanske UTi, schweiziske Panalpina og kuwaitiske Global Integrated Logistics (GIL), med fokus på at styrke sine luft- og sølogistikoperationer.
Kom tæt på FHK’s historiske Champions League-kamp
Torsdag klokken 18:45 går Fredericia Håndboldklub på banen mod Dinamo Bucuresti i deres første Champions League-kamp nogensinde. For AVISEN er det en begivenhed af historisk karakter, og derfor har vi valgt at sende en journalist til Bukarest for at bringe vores læsere helt tæt på begivenhederne.
I Polyvalent Hall går det løs tidligt torsdag aften 18:45 dansk tv. I alt kan 5.000 tilskuere være på plads i den store arena, men der er ingen forlydener om, hvor mange billetter, der er solgt til opgøret. Én ting er dog sikkert, kampen er historisk.
– Det er en historisk kamp for Fredericia Håndboldklub, og det er en stor ære for os at være til stede og dække begivenheden intensivt. Som et medie, der følger det fredericianske sportsunivers tæt, er det en selvfølge, at vi sender en journalist til Bukarest. Vores læsere fortjener den bedste dækning, og derfor er vi på stedet, siger Andreas Andreassen, ansvarshsvende chefredaktør for AVISEN.
Forberedelser til dækningen
Da det stod klart, at FHK deltager i Champions League og lodtrækningen til gruppespillet havde fundet sted, tog Andreassen fat i hovedaktøreren for at få mulighederne at vide, for at dække det bedst muligt.
– Vi tog allerede for lang tid siden kontakt til EHF (European Handball Federation) for at høre om de forskellige regler, de har for medier til Champions League-kampe. Det var vigtigt for os at sikre, at vi kunne tilbyde den mest omfattende og nøjagtige dækning af hele den her Champions League-kampagne, siger Andreas Andreassen.
For dansk tv er det Danmarks Radio, som har rettighederne til til at vise Champions League. De viser dog ikke alle de danske kampe. I denne runde er valget faldet på, at FHK’s kamp ikke vises.
– Vi ved, at kampen ikke bliver transmitteret direkte på dansk tv, men kun kan følges via en livestream, som kræver betaling. Derfor har vi valgt at være på pletten og liveopdatere fra kampen i tekstformat – helt gratis for vores læsere. Det er en del af vores DNA som medie, siger Andreassen.
Enestående mulighed for Fredericia og AVISEN
Andreas Andreassen mener, at kampen mod Dinamo Bucuresti giver en unik mulighed for både Fredericia Håndboldklub og AVISEN:
– Det er ikke bare en stor dag for Fredericia Håndboldklub, men også for os som medie. Vi har fulgt klubbens rejse gennem mange år, og at de nu er i Champions League er et stort skridt. Vi ønsker at give vores læsere en følelse af at være en del af denne rejse, fortæller Andreassen.
Han understreger, at beslutningen om at sende en journalist til Bukarest afspejler AVISENs forpligtelse til at være tæt på de begivenheder, der betyder noget for vores læsere.
– Vi prioriterer altid, hvad der er vigtigst for vores publikum, og vi mener, at denne kamp er en begivenhed, som vil blive husket i mange år fremover. Det er vigtigt for os at være dér, hvor tingene sker, siger Andreas Andreassen og fortsætter:
– Vi er dedikerede til at levere høj kvalitetsindhold til vores læsere, og derfor har vi valgt at investere i at være fysisk til stede i Bukarest.
Gratis dækning – en del af vores DNA
En del af AVISENs dækning vil inkludere løbende tekstopdateringer fra kampen, der vil være tilgængelige for alle vores læsere.
– Al vores dækning før, under og efter kampen naturligvis, vil som altid, være gratis for vores læsere, slutter Andreas Andreassen.
Søstre forvandler gammel grill til ny burgerbar
I Nørre Aaby er en ny burgerbar ved at slå dørene op, og bag disken finder man to engagerede unge søstre, 17-årige Malou og 14-årige Aya Flarup. Sammen med deres familie har de omdannet byens mere end 50 år gamle grillbar til “Flarups Foodcorner” – et sted, hvor fokus er på hjemmelavede burgere af høj kvalitet.
Malou har netop afsluttet et år på HF, men valgte at tage et sabbatår for at finde en ny vej.
– Jeg blev virkelig skoletræt og kunne mærke, at det ikke var den rigtige vej for mig lige nu, fortæller Malou og fortsætter:
– Så jeg vil bruge min tid her i burgerbaren.
Aya, der går i 8. klasse på folkeskolen i Nørre Aaby, er også klar til at tage del i familiens nye projekt:
– Jeg skal arbejde her, og det glæder jeg mig til.
Idéen til at omdanne den lokale grill til en burgerbar kom fra familiens ønske om at skabe noget nyt og anderledes i byen.
– Vi synes, der mangler et sted som dette her, forklarer Malou.
– Det er også noget, vi selv har savnet – et sted, hvor tingene er lavet fra bunden, og hvor man kan spise fastfood med god samvittighed, siger hun mens hun ser ud over lokalet og peger på den nyinstallerede køkkenø, hvor friske råvarer snart skal forvandles til smagfulde burgere.
De håber, at deres nye burgerbar vil tiltrække både lokale og de mange efterskoler i området.
– Det kunne være fedt, hvis de også gad kigge forbi, siger Malou med et smil. I det samme går nogle elever fra en af efterskolerne i området forbi udenfor og kigger ind med nysgerrige blikke.
Spændte på åbningen
Torsdag den 12. september åbner Flarups Foodcorner officielt, og de to søstre ser frem til at byde de første gæster velkommen.
– Jeg håber, de kommer og tænker, at det er god kvalitet, og at burgeren smager godt hele vejen igennem, siger Malou og kigger kort over på Aya, som hurtigt tilføjer:
– At der ikke mangler noget!
Den nye burgerbar vil holde åbent fra torsdag til søndag fra klokken 16 til 20.30, men åbningstiderne kan måske udvides, hvis efterspørgslen er der.
– Vi må se, om vi skal holde længere åbent i weekenderne, hvis folk vil hygge sig her, siger Malou og fortsætter:
– Vi overvejer også at have spil, så folk kan komme og spille her.
Ideen er at skabe en afslappet atmosfære, hvor både unge og ældre føler sig velkomne.
Et nyt samlingssted i Nørre Aaby
Pigerne håber, at deres burgerbar kan blive et nyt samlingssted for både unge og ældre i byen.
– Jeg håber, det her bliver et sted, hvor folk vil hænge ud, siger Malou.
– Jeg ved godt, der ikke er super meget plads lige nu, men det håber vi, der kan komme senere. Der mangler et sted, hvor unge kan hænge ud her i Nørre Aaby, siger Malou og kigger rundt i det lille lokale.
Malou og Aya drømmer om, at burgerbaren bliver en succes, og at folk vil tage godt imod deres initiativ.
– Jeg håber virkelig, at folk kigger forbi og sætter pris på det, vi har skabt, og at de vil bruge stedet, siger Malou.
Mens vi taler, er Malous og Ayas far også i fuld gang med at forberede til den kommende åbning. Malou vil tage hovedansvaret for burgerbaren, men familien støtter op de første par måneder, indtil at hun er helt tryg ved at stå der selv.
– Min mor, far og søster Aya vil hjælpe de første par måneder, men derefter regner vi med, at jeg står her selv, forklarer Malou.
– Det bliver spændende at se, hvordan det går.
Aya vil også arbejde i burgerbaren sideløbende med sin skolegang.
– Jeg glæder mig til at være en del af det, fortæller hun og ser frem mod den nye rolle
Selvom de to søstre er unge, er de bevidste om, at de har kastet sig ud i et ambitiøst projekt. Men de ser frem til udfordringen med stor entusiasme.
– Jeg er meget spændt på, hvordan det hele kommer til at forløbe, og hvordan jeg selv vil klare det, siger Malou.
– Jeg regner med, at det nok skal gå godt.
Med åbningen af Flarups Foodcorner håber de at skabe et nyt, populært mødested i Nørre Aaby – et sted, hvor folk kan nyde et måltid mad i hyggelige omgivelser og være en del af et nyt initiativ, der bidrager til lokalsamfundet.
– Vi håber bare, at folk vil kigge forbi og tage godt imod os, afslutter Malou med et smil.
