FHK bed fra sig mod tysk storhold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK tabte 32-38 til Füchse Berlin, men i første halvleg var tyskerne presset. I anden halvleg endte det store tyske hold, der har blandt andet Mathias Gidsel, med at trække fra.

Torsdag aften stod FHK over for en formidabel udfordring i Champions League, da de skulle møde det stærke hold fra Füchse Berlin. Med to store nederlag i bagagen fra de indledende runder var forventningerne til kampen præget af realisme og respekt for modstanderen. På trods af denne modgang og det på forhånd anerkendte svære udgangspunkt, trådte FHK’s spillere ind på banen med en bemærkelsesværdig kampånd. Foran 3.145 engagerede tilskuere, der fyldte arenaen med støtte og håb, kæmpede FHK’erne ufortrødent og nægtede at lade sig overmande af modstanderen.

FHK’s udfordring blev yderligere forværret af en række skader blandt nøglespillere. Thorsten Fries, der normalt er en af holdets vigtigste defensive skikkelser, måtte sidde ude med en skade, hvilket efterlod et stort hul i forsvaret. Sammen med Fries var også Sebastian Henneberg, Kasper Palmar og Nikolaj A. Nielsen ude af spil, hvilket svækkede holdets muligheder markant. Særligt fraværet af Fries blev mærkbart, da FHK blev tvunget til at hente deres tredje målmand, Rasmus Storm, fra 2. divisionsholdet, som backup på bænken til den rutinerede Sebastian Frandsen. Dette skabte en ekstra udfordring, da Frandsen stod med et stort ansvar som eneste rutinerede keeper i kampen mod et så stærkt hold som Füchse Berlin, som har et imponernede holdkort bestående af blandt andet danskerne Lasse Andersson og Mathias Gidsel, hvor sidstnævnte særligt i starten af kampen gjorde sig bemærket med flere mål.

Kampen startede som én stor fest for FHK, hvor hjemmeholdet kom flyvende fra start. Holdet tog hurtigt føringen, og man kunne mærke publikums begejstring bølge gennem arenaen. Martin Bisgaard blev første mand på tavlen, da han med sikkerhed sendte FHK i front, hvilket satte stemningen i vejret blandt de trofaste tilskuere. FHK’s spillere leverede en imponerende indsats og viste en modstandskraft, som de ikke havde været i stand til at mobilisere mod Sporting i sidste uge. Denne stærke åbning føltes som en sejr i sig selv og gav holdet den selvtillid, de havde brug for i det videre forløb af kampen.

Efter en lovende start for FHK, begyndte kampens momentum at skifte, og 12 minutter inde i kampen lykkedes det Füchse Berlin at tage føringen med 8-5. Den tyske storklub udnyttede deres erfaring og kvalitet til fulde, særligt takket være deres keeper, Dejan Milosavljev, der leverede en fremragende præstation mellem stængerne. Milosavljev stod særligt stærkt på nærskuddene, hvor han gang på gang formåede at afværge FHK’s forsøg og holde sit hold i front.

FHK kæmpede sig tilbage

Hvis nogen havde forventet, at FHK ville bukke under og lade sig køre over af det stærke Füchse Berlin-hold, blev de hurtigt gjort til skamme. FHK-spillerne viste imponerende kampgejst og nægtede at give op, selv da de var bagud. Holdet holdt fast i deres gameplan og fortsatte med at kæmpe sig tilbage i opgøret. Efter 23 minutter lykkedes det Einar Olafsson at udligne til 13-13, hvilket sendte et tydeligt signal om, at FHK ikke havde tænkt sig at give denne kamp fra sig uden en hård kamp.

FHK formåede at kæmpe sig tilbage og endda tage føringen igen mod slutningen af første halvleg. Med kun få sekunder tilbage på uret bragte William Moberg sit hold foran 17-16 med et velplaceret mål, hvilket fik håbet om en pauseføring til at blusse op blandt både spillere og tilskuere. Det så ud til, at FHK ville kunne gå til pause med en smal føring, men skæbnen ville det anderledes. I kampens sidste sekund sendte Lasse Andersson et langskud afsted fra midten af banen, som overraskede Sebastian Frandsen i målet. Frandsen så ikke alt for heldig ud i denne situation, og bolden fandt vej til nettet. Dermed gik holdene til pause med stillingen 17-17, og FHK måtte se deres hårdt tilkæmpede føring smuldre i sidste øjeblik.

Klasseforskel i anden halvleg

Fra starten af anden halvleg blev forskellen på de to hold tydeligere. FHK kæmpede med at finde rytmen, og det tog hele fire minutter, før de endelig kom på tavlen igen. I mellemtiden udnyttede Füchse Berlin muligheden til at opbygge et solidt forspring, der skulle vise sig at være afgørende. Denne måltørke fra FHK’s side gav Berlin det momentum, de havde brug for, og det tyske hold strammede grebet om kampen. Selvom FHK fortsat kæmpede bravt, var det forspring, Berlin opbyggede i begyndelsen af anden halvleg, for stort til at blive hentet. Berlin-holdet demonstrerede deres klasse og erfaring, hvilket gjorde det svært for FHK at komme sig og ændre kampens udfald.

Efter 44 minutter af opgøret stod der 27-23 til Füchse Berlin, og det begyndte at se svært ud for FHK. Alligevel blev der sendt klapsalver gennem den store arena, da en bemærkelsesværdig udskiftning fandt sted. Den unge Rasmus Storm blev sendt ind på banen til sin Champions League-debut, da han afløste Sebastian Frandsen, som havde haft en udfordrende kamp med blot to redninger på 29 skud. Storms entré på scenen blev mødt med stor opbakning fra publikum, som anerkendte det modige valg og håbede på, at den unge keeper kunne tilføre holdet ny energi i en vanskelig situation.

Indskiftningen af Rasmus Storm fik ikke den ønskede effekt. Efter fire forsøg uden en eneste redning blev han hurtigt skiftet ud igen, og Sebastian Frandsen måtte tilbage mellem stængerne. Trods dette skift formåede FHK ikke at vende kampen, og det endte med et nederlag på 38-32 til Füchse Berlin. Selvom resultatet ikke gik deres vej, kan FHK dog stadig være stolte af deres indsats, hvor de viste sig frem på den store scene.

Nu ser FHK fremad mod næste opgør, hvor de på søndag skal i aktion i det altid intense lokalopgør mod KIF Kolding i Middelfart Sparekasse Arena.

Middelfart Kommune vedtager solcelleanlæg ved Fyllested

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Middelfart Kommune skal nu i gang med at etablere solcelleanlægget ved Fyllested.

Efter en omfattende proces med inddragelse af lokale beboere og flere offentlige høringer er anlægget nu godkendt, og planerne er klar til at blive sat i gang. Solcelleparken vil dække et område på 126 hektar, hvoraf 90 hektar vil blive anvendt til solceller, der skal bidrage væsentligt til kommunens mål om at være klimaneutral inden 2050.

Under høringsperioden modtog kommunen 22 høringssvar, hvoraf flere borgere udtrykte bekymringer over projektets indvirkning på naturen og det lokale miljø. En borger skrev blandt andet:

– Vi frygter, at solcelleanlægget vil skabe skyggeeffekter over de beskyttede naturområder og dermed skade biodiversiteten.

Som svar på den bekymring, som mange beboere har udtrykt omkring det nye solcelleanlæg, der skal etableres, blev det besluttet at øge afstandene fra beskyttet natur til solpanelerne, hvilket skulle minimere risikoen for negativ påvirkning af miljøet.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen anerkender den omhyggelige proces, der har været forud for vedtagelsen, og understreger vigtigheden af både lokal inddragelse og den grønne omstilling:

– Vi har haft en lang proces med tæt involvering af de lokale beboere, og jeg synes, at projektejerne har lyttet til de ønsker, der har været, når det handler om for eksempel at skabe bedre rekreative områder, udtaler han.

Et andet høringssvar fra en lokal beboer udtrykte bekymring over den tunge trafik under anlægsfasen:

– Anlægsarbejdet vil medføre en massiv stigning i tung transport gennem vores område, hvilket vil påvirke vores dagligdag negativt.

For at imødekomme disse bekymringer blev der indarbejdet bestemmelser i lokalplanen, der sikrer midlertidige vejadgange og regler for tung transport, som skal minimere generne for de omkringliggende beboere, mens arbejdet med anlægget står på.

Solcelleanlægget er en del af Middelfart Kommunes overordnede strategi for vedvarende energi, og anlægget forventes at kunne producere omkring 109 GWh grøn strøm årligt, der vil dække store dele af kommunens energiforbrug. Selvom anlægget primært er en teknologisk installation, er der også taget hensyn til det lokale miljø og landskab. Projektet inkluderer blandt andet etablering af faunapassager og rekreative områder, som skal sikre den her balance mellem teknologisk udvikling og naturbeskyttelse.

Borgmesteren understreger, at det altid er et dilemma at balancere grøn omstilling med lokale hensyn:

– Det er vigtigt og flugter godt med byrådets ambition om, at vi får mere vedvarende energi fra sol og vind. Det er glædeligt, at vi nu tager et stort skridt i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen for Fyllested. Det er altid et dilemma, for på den ene side har vi som samfund brug for den grønne omstilling, og samtidig ved vi, at nogle af de nærmeste naboer kan blive berørt, siger han.

Middelfart Kommune har dog forsøgt at afbøde de negative virkninger for de berørte naboer gennem forskellige kompensationsordninger, herunder midler fra den grønne pulje. Borgmesteren erkender stadig, at det ikke altid er nok til at gøre alle tilfredse, men fremhæver vigtigheden af de grønne tiltag:

– Vi forsøger at kompensere med forskellige ordninger fra den grønne pulje og erstatninger til naboer, velvidende at det ikke altid er nok til, at alle er tilfredse, afslutter han.

Live: FHK møder Gidsel og co.

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Klokken 18:45 brager FHK sammen med Füchse Berlin, der blandt andet har danske Mathias Gidsel på holdkortet.

Lillebælt får flydende oplevelsescenter

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny flydende platform, døbt “SØMÆRKET”, skal nu etableres i Naturpark Lillebælt. Platformen skal skabe nye forbindelser mellem Middelfart, Kolding og Fredericia og vil fungere som et samlingspunkt for formidling og oplevelser i Lillebælt. Platformen er designet til at blive flyttet mellem de tre kommuner, og dens struktur skal både tiltrække turister og skabe en større forståelse for områdets rige natur- og kulturhistorie.

– Det er en fantastisk ide, at vi kommer til at dele en fælles bygning mellem de tre kommuner. Vi kan flytte bygningen mellem os ved at bruge havet. Det er for mig et symbol på, at havet og Lillebælt binder os sammen. Jeg er glad for det samarbejde, vi har om Naturpark Lillebælt, og jeg glæder mig til, at vi også kan mødes på platformen, formidle og drøfte Lillebælts tilstand og mulighederne for forbedringer og hjælp til havmiljøet, siger Jørn Chemnitz, formand for Naturpark Lillebælt i en pressemeddelse.

Platformen er inspireret af de historiske sømærker, der har guidet sejlere langs Danmarks kyster i århundreder, og vil fungere som en moderne fortolkning af disse. Den flydende struktur vil rumme alt fra undervandslaboratorier til observationsposter og åbne dæk, hvor besøgende kan nyde den dejlige udsigt over Lillebælt. Dæk og rum skal give mulighed for alt fra undervisning og forskning til fritidsaktiviteter som kajakroning, svømning og dykning, derudover et undervandsrum, hvor optagelser af livet under havets overflade vises på store betonvægge. SØMÆRKET skal tale til både lokale og turister. 

Undervandsrum i ny oplevelses- og formidlingsplatform “Sømærket – ‘EFFEKT Arkitekter’

Tue Hesselberg Foged, medgrundlægger og kreativ direktør i EFFEKT, virksomheden bag designet af SØMÆRKET, forklarer ligeledes i pressemeddelsen platformens formål og betydning:

– Formidling af livet i havet har aldrig været mere presserende end nu. Derfor er vi enormt glade for at have vundet konkurrencen om en ny formidlings- og oplevelsesplatform, som skal hjælpe os med at forstå livet i havet bedre. Oplevelsesplatformens design er inspireret af vores fine tradition for at anvende smukke trækonstruktioner som sømærker langs kysterne i Danmark. Huset er en åben konstruktion i flere etager, som man kan gå på opdagelse i. For at minimere projektets klimaaftryk, genanvender vi en eksisterende betonflydepram og bygger oplevelsesplatformen ovenpå i biogene materialer, siger han.

Det forventes, at konstruktionen af SØMÆRKET vil være færdig efter sommeren 2025, og projektet er blevet gjort muligt gennem et samarbejde mellem flere parter. Foruden de tre kommuner, der er direkte involveret, modtager projektet støtte fra Nordea-fonden, Friluftsrådet, Den Europæiske Regionalfond og Erhvervsfremmebestyrelsen. Desuden har OBEL AWARD, en arkitekturpris, doneret den betonpram, som danner fundamentet for platformen. Denne pram blev oprindeligt fremvist under UIA-kongressen i 2023 som en kommentar til greenwashing-problemet i byggebranchen, men får nu nyt liv som en central del af Naturpark Lillebælts fremtidige udvikling.

Sauna på Østerstrand

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I det seneste budgetforlig i Fredericia Kommune er der blevet afsat midler til driften af en ny sauna på Østerstrand, en drøm for byrådspolitikeren Niels Martin Vind (V), siden han blev valgt ind i byrådet i 2021. Med dette års budgetforlig er drømmen endelig blevet en realitet, og det er et projekt, som han ser som en væsentlig del af kommunens bosætningsstrategi.

En helt almindelige mandag efter fyraften er der liv på Østerstrand, og lidt længere ude i fremtiden kan man også komme til at tage en tur i saunaen, ikke mindst i de kolde måneder, hvor man kan få varmen efter en tur i bølgen blå. På stranden sidder Niels Martin Vind og kigger ud, og ser frem til udsigten til saunaen, der kom med i budgetforliget.

– Jeg ser det som en del af vores bosætningsstrategi – en konkret handling, hvor bosætningskonsulenten, som vi får nede i Business Fredericia, kan tage folk med herned og vise dem, hvad Fredericia kan tilbyde. Vi kan virkelig noget her i byen. Det er den diskurs, jeg har lagt ned over projektet. Det er virkelig fedt, at jeg har siddet så tæt sammen med Cecilie Roed Schultz og Susanne Eilersen i turismevalget. Jeg tror også, at Socialdemokraterne synes, det er en god idé, fordi John Nyborg har jo også været med til at sikre støtte gennem Teknisk Udvalg. Det er heldigvis et fælles projekt, og at vi har kunnet finde midler til det i forliget – både en halv million til ombygning og 40.000 kroner årligt i driftstilskud – er bare mega fedt, siger Niels Martin Vind.

Arkitektoniske visioner

Som en del af forberedelserne til sauna-projektet, har Niels Martin Vind og de involverede udvalg haft møder med en arkitekt i sommerferien.

– Vi havde et møde med en arkitekt i sommerferien, fordi både Bosætningsudvalget og Teknisk Udvalg synes, det var en god idé at gå videre. Vi har nu en arkitekt, der tegner på en rumdeling, så der bliver plads til både nogle af de eksisterende faciliteter og en glasvæg fra gulv til loft – et stort panorama-vindue mod både øst og nord, fortæller han.

Et af de udfordringer, projektet har stået overfor, har været fredningen af voldområdet, hvilket har nødvendiggjort en tilpasning af planerne.

– Det er den eksisterende bygning, der skal retænkes, ikke ved siden af, som vi oprindeligt ønskede. På grund af voldens fredningsregler må vi ikke bygge nyt ved siden af. Det har Teknisk Udvalg undersøgt, og desværre er det ikke muligt. Så den halve million skal gå til ombygning, mens saunaforeningen selv skal finde midler til selve saunaen via sponsorer og fonde. Det bliver en foreningsdrevet sauna, ikke en kommunal, forklarer Niels Martin Vind.

Fra idé til virkelighed

Projektet blev sparket i gang, da Maria Tolstrup, en nytilflyttet borger til Fredericia, spurgte på Facebook, hvorfor der ikke var en sauna i byen. Thilde Bo Schmidt, Niels Martin Vinds kone, tog kontakt til Maria, og derfra begyndte idéen at tage form.

– Projektet startede, da Maria flyttede til byen og spurgte på Facebook, hvorfor der ikke var en sauna i Fredericia. Hun har erfaring med at oprette saunaer, og det var udgangspunktet for projektet. Jeg skrev til Maria, og derfra begyndte vi at mødes og udvikle idéerne. Nu har vi oprettet vores egen forening, Cirkelbaderne, og vi havde vores stiftende generalforsamling i onsdags, siger Thilde Bo Schmidt.

Maria Tolstrup, der er blevet formand for den nyoprettede forening Cirkelbaderne, erkender, at der endnu er meget arbejde foran dem.

– Vi ved endnu ikke præcis, hvor mange penge der skal fondes, men min erfaring siger, at det koster 1,5 millioner kroner at starte en sauna fra bunden, siger hun.

Men der er optimisme at spore, da de i dette projekt ikke starter helt fra bunden.

– Det er dog nemmere denne gang, fordi vi kun skal ombygge en eksisterende bygning. Vi skal have fundet de rigtige aktører, få tegnet arkitekttegninger og få tilbud ind, så vi kan finde ud af, hvad det koster. Vi regner med at få det på plads i løbet af 2025, fortæller Maria Tolstrup videre.

Kommunal opbakning og samarbejde

For Niels Martin Vind er den kommunale opbakning afgørende for projektets succes.

– Det er også en fordel, at vi har opbakning fra kommunen, hvilket gør det nemmere at fonde projektet. Vi har allerede fået en god dialog med den eksisterende badeklub hernede, og de er klar på et samarbejde. Det er vigtigt, at vi ikke træder andre over tæerne, og det ser ud til, at vi kan finde en god samarbejdsform. Jeg ser det som et kæmpe plus for kommunen. I andre kommuner ser vi, at sådanne projekter bliver store magneter for både borgere og nye tilflyttere. En sauna med panoramaudsigt over cirkelbroen vil virkelig være et løft for byen. Saunaen bliver en forening for alle, der bor her, men det vil også være muligt at købe gæsteadgang, siger han.

Stor opbakning i byen

Thilde Bo Schmidt fortæller, at projektet allerede har mødt stor opbakning fra byens borgere.

– Der er allerede stor interesse for projektet, og vi har over 350 medlemmer i vores Facebook-gruppe, ‘Sauna på Østerstrand’. I starten kom der ret hurtigt 200 medlemmer, men efter vores stiftende generalforsamling og opslag på flere Fredericia-relaterede Facebook-sider, steg antallet til 350 medlemmer. Det er en kæmpe opbakning. Når projektet bliver realiseret, forventer vi, at endnu flere vil tilslutte sig, fortæller hun.

Politikerne er enige om, at projektet skal gennemføres, og der er stor tro på, at det vil blive en succes.

– Politikerne er i hvert fald blevet enige om, at der skal ske noget, og det er en god dag. Vi tror virkelig på projektet. Det samarbejde mellem kommunen og foreningen er et godt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når alle arbejder sammen, siger Niels Martin Vind.

Thilde Bo Schmidt understreger, at saunaen også vil skabe et attraktivt miljø om vinteren.

– Målet med sauna-ideen er også at skabe et dejligt miljø om vinteren, hvor man kan nyde naturen. Det skal være lækkert, attraktivt og give en følelse af forkælelse, når man bruger saunaen og kigger ud over cirkelbroen. Det er den følelse, vi ønsker at skabe for alle, der bor her eller besøger byen, forklarer hun.

En del af byens vækststrategi

For Niels Martin Vind hænger sauna-projektet tæt sammen med kommunens bredere vækststrategi.

– Vi ser det i sammenhæng med bosætningskonsulenten. Det bliver sindssygt godt for vores kommune at få en sælgertype, som kan lave samarbejde med både Tøjhus, private aktører og foreningslivet hernede, inklusiv saunaklubben. Det kan tiltrække bosætning og skabe vækst i kommunen, så vi får flere indtægter til at lave gode ting. Bosætning er vejen frem, og det her projekt kan både gøre det attraktivt at bo her og tiltrække flere tilflyttere, siger han.

Afslutningsvis udtrykker Niels Martin Vind sin taknemmelighed for den opbakning, projektet har modtaget.

– Vi er meget glade for den opbakning, vi mærker. Vi tror virkelig på projektet. Det er fedt at mærke energien, der er omkring det, og at se de frivillige, der er klar til at trække det igennem. Samarbejdet mellem kommunen og foreningen er et godt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre. Målet med hele sauna-ideen er også at skabe et dejligt miljø om vinteren, hvor der kan være lidt varme. Når der så kommer en saunaklub, hvor man skaber et saunamiljø, er tanken også at gøre det lækkert og flot, så det bliver et attraktivt sted at være. Vi vil skabe et miljø, hvor man bliver glad for at se området, glæder sig til at gå i sauna og nyde udsigten over cirkelbroen. Det er den følelse, vi vil skabe for alle, der besøger saunaen, slutter Niels Martin Vind.

Nyt håb for Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fredag gik forhandlingerne om etableringen af Danmarks første marine naturnationalparker officielt i gang. Et af de to områder, der skal beskyttes, er Lillebælt, og for mange kommuner omkring Lillebælt er dette et længe ventet skridt, også i Middelfart Kommune, hvor borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, er en af de mange stemmer, der aktivt deltager i debatten om bæltets fremtid.

I et åbent brev til miljøministeren og miljøordførerne, som Johannes Lundsfryd Jensen har underskrevet sammen med 11 andre borgmestre omkring Lillebælt, bliver der lagt vægt på nødvendigheden af en omfattende indsats for at beskytte bæltet. “Gør hele Lillebælt til marin naturnationalpark og stop for fiskeri med bundslæbende redskaber i hele området,” står der i brevet, hvor det også understreges, at etableringen af en marin naturnationalpark i Lillebælt kun er et af flere tiltag, der skal hjælpe havmiljøet i Danmark. Brevet fremhæver, at naturnationalparker på havet bør fokusere på marine naturforbedringer og biodiversitet, samtidig med at presfaktorer som næringsstofudledning, iltsvind, bundtrawl og miljøfremmede stoffer skal adresseres. Der bliver også foreslået et forbud mod bundtrawl i hele Lillebælt, hvilket borgmestrene ser som en nødvendighed for at friholde området fra destruktive fiskerimetoder.

Og borgmesteren er da også klar i sin egen udmelding: Lillebælt står over for alvorlige udfordringer.

– Det, jeg synes er rigtig vigtigt, er, at vi har et Lillebælt, der ikke er i balance. Livet i vandsøjlen er okay. Vi har marsvin, havørred, hornfisk, makrel og de fiskearter, der lever i vandsøjlen, men bunden af Lillebælt har det meget svært. De store torsk og fladfisk er væk. Tangarterne og ålegræs forsvinder hurtigt, når man bevæger sig lidt ud i Lillebælt. Vi kan se begyndende iltsvind. Generelt har Lillebælt det ikke særlig godt, og tilbagegangen er sket ret hurtigt, udtaler borgmesteren.

Forringelsen af Lillebælts tilstand har ikke kun betydning for naturen, men også for de mennesker, der bor og lever omkring bæltet. Johannes Lundsfryd understreger, at Lillebælt i generationer har været en kilde til stor glæde og oplevelser for mange middelfartere, og det er en arv, han frygter kan gå tabt.

– Mange af vores borgere har gennem generationer haft masser af oplevelser og glæde ved at bruge bæltet – enten ved at fange fisk, gå ture, bade, svømme, ro kajak eller hvad man nu gør. Der er masser af menneskelig aktivitet på og i vandet, som foregår i pagt med naturen, men det kan ødelægges, hvis Lillebælt har det skidt, forklarer han.

Fokus på viden og genopretning

I forbindelse med etableringen af den nye marine naturnationalpark er der mange forventninger til, hvad indsatsen kan komme til at betyde for Lillebælt. For Johannes Lundsfryd er det afgørende, at parken ikke blot bliver et symbolsk projekt, men at den reelt bidrager til at forbedre havmiljøet gennem både vidensopbygning og konkrete naturgenopretningstiltag.

– Vi håber, at den nye marine-naturenationalpark kommer til at fokusere på at samle viden om Lillebælt og samtidig lave konkrete forbedringer af naturen omkring Lillebælt, som udlægning af stenrev og ålegræs. Vi ønsker en øget indsats og fokus på at skabe en sundere natur i Lillebælt, forklarer han og peger på de specifikke initiativer, som han håber vil blive en del af parken.

En udfordring, som Middelfarts borgmester ser som central, er den manglende viden om havmiljøet i Lillebælt sammenlignet med naturen på land. Og det har konsekvenser, når der skal søges midler til naturprojekter, da marine projekter ofte står dårligere i konkurrencen om økonomisk støtte.

– Viden er også vigtigt, fordi når vi søger midler til konkrete projekter, f.eks. i Naturpark Lillebælt, som er vores eksisterende samarbejde med Fredericia og Kolding, konkurrerer vi med landbaserede projekter. Naturen på land er bare bedre beskrevet end naturen til havs, og den ulighed gør, at landbaserede projekter har en fordel, når det handler om økonomisk støtte. Vi vil sikre, at vi også kan få penge til naturprojekter i Lillebælt, men det kræver, at vi har bedre viden om og beskrivelse af Lillebælt. Det vil være en stor hjælp, hvis den nye natur-nationalpark forbedrer vores vidensgrundlag, siger Lundsfryd.

Handling på flere fronter

Johannes Lundsfryd Jensen er dog klar over, at vidensindsamling alene ikke er nok til at vende udviklingen i Lillebælt. Han ser behovet for en flerstrenget indsats, hvor både naturgenopretning og regulering af de menneskelige aktiviteter, der har skadet miljøet, går hånd i hånd.

– Jeg vil sige, at der er flere indsatser, der skal ske samtidig. Den ene er den marine natur-nationalpark, som handler om genopretning af naturen, men vi bliver også nødt til at tage fat om nældens rod og ændre det, der har skabt ødelæggelserne. Det er primært kvælstof fra landbruget, og derfor har vi brug for, at den trepartsaftale, der blev lavet lige før sommeren, også kommer til at fungere i praksis. Vi skal mindske udledningen af kvælstof inden for meget få år, understreger han til slut.

Live: Middelfart tørner sammen med Superliga-hold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart Boldklub spiller klokken 16:00 mod Viborg FF i Oddset Pokalen på Middelfart Stadion. Kan holdet fra Vestfyn overraske igen? Følg med og få svaret.

150.000 elnetkunder i Trekantområdet skifter til vintertarif

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Den 1. oktober 2024 skifter TREFOR El-net til vintertarif hos de 150.000 elnetkunder i Trekantområdet. Nettariffen er prisen for at få strømmen transporteret gennem elnettet.

– Om vinteren stiger nettariffen, fordi elforbruget generelt er højere i de mørke og kolde måneder. I de kommende måneder bliver prisforskellen større afhængigt af, hvornår på døgnet man bruger strøm. Der er for eksempel penge at spare ved at sætte vaskemaskinen i gang eller oplade elbilen om natten, i stedet for i de dyre aftentimer, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.

For private og mindre erhverv varierer nettariffen afhængigt af, hvornår på dagen man bruger strømmen. Den laveste takst er om natten mellem klokken 24 og 06, mens den højeste er om aftenen fra klokken 17 til 21.

– Priserne er højest i aftentimerne, hvor presset på elnettet er størst, da mange laver mad, bruger varme og tænder lys samtidig. Med de differentierede nettariffer motiverer vi forbrugerne til at flytte dele af elforbruget til tidspunkter uden for de travle timer, siger Per Sørensen.

I Kolding Kommune forsyner TREFOR El-net mere end 52.000 elnetkunder. Selskabet dækker samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune, og i Vejle Kommune er der tale om knap 45.000 boliger, erhverv og ejendomme.

TREFOR El-net forsyner 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by, ligesom selskabet står bag elnettet til 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.

Løbende prisjustering

TREFOR El-net foretager løbende justeringer af nettariffen, og den 1. november tager prisen et dyk, som følge af sådan en regulering. Når kalenderen siger 1. januar 2025 stiger tariffen igen.

– Vi følger løbende udviklingen i prisindeks, omkostninger til nettab og den forventede mængde transporterede strøm, for at ramme vores omkostningsniveau så præcist som muligt. I 2025 stiger antallet af tilsluttede kunder og mængden af transporteret strøm, og vores øgende omkostninger bliver afspejlet i nettariffen i det nye år, siger Per Sørensen.

Om sommeren, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys, skifter TREFOR El-net igen til sommertarif. Her er især prisen mellem klokken 17 og 21 lavere. Sommertariffen træder i kraft den 1. april.

Danmark kan nå genberegnede kvælstofmål med grøn trepartsaftale

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Luftfoto, landskaber, landbrug, luft, fly

Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen. Landbrug & Fødevarer

De genberegnede kvælstofmål ligger nu klar. Dem kan vi nu komme i gang med at realisere ved at implementere den grønne trepartsaftales ambitiøse planer for miljøindsatser. Der er dog fortsat store faglige usikkerheder om reduktionsmålene flere steder i landet. Det mener Landbrug & Fødevarer.

– Med genberegningen, også kendt som ”second opinion”, har vi et stærkere fagligt grundlag at fortsætte arbejdet for vandmiljøet på, og fundamentet for det kommende genbesøg af landbrugsaftalen er styrket. Landbrug & Fødevarer og dansk landbrug vil gøre alt, hvad vi kan, for at reduktionsmålene nås. Implementering af aftalen i den grønne trepart er afgørende i den proces, siger Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer er dog stadig meget kritiske over for reduktionsmålene i dele af landet, som mange steder vil kunne få meget negative konsekvenser for landbrugsproduktionen. Flere steder er der fortsat usikkerhed om data og beregninger bag reduktionsmålene. Usikkerheden næres, når vi ser store forskelle på, hvilke områder af landet der skal reducere kvælstof fra den ene vandplan til den næste. Ikke på grund af ændringer i miljøtilstand – men alene på grund af ændrede modelberegninger.

– Derfor er det også afgørende, at løsningerne med trepartsaftalen lægges ud lokalt i kystvandråd. Med kommunerne i en ledende rolle skal lokale foreninger og andre engagerede parter lokalt finde ud af, hvordan den enkelte fjord eller kystvande kommer i god økologisk tilstand. Det er den helt rigtige løsning. Her ved parterne, hvor problemerne er. I fællesskab og med fælles ejerskab til løsningerne kommer vi langt nemmere og bedre i mål end ved skrivebordsløsninger i København, mener Anders Panum Jensen.

Kvælstof fra udlandet
Landbrug & Fødevarer glæder sig særligt over, at evalueringen viser, at der skal langt større fokus på det kvælstof, som vores nabolande udleder til vores fjorde og kystvande.

– Evalueringen viser, som vi har argumenteret i en årrække, at disse udledninger skal reduceres i de lande, de kommer fra – og ikke i Danmark, sådan som det forudsættes i dag. Det betyder, at vi flere steder i landet er i mål eller tættere på målet for reduktion af kvælstof. Det kan vi alle glæde os over, fastslår Anders Panum Jensen.

Andre steder i landet er der efter genberegningen længere til mål end antaget i de gældende vandplaner. Det skyldes blandt andet en ny modelberegning af kvælstofudledningen gennem de danske vandløb, som kommer frem til, at udledningen i nogle områder er større end hidtil antaget. Det gælder især i den østlige del af landet.

De store perspektiver
Anders Panum Jensen påpeger det afgørende i at huske de store perspektiver:

– Trepartsaftalen er et paradigmeskift i indsatsen for at reducere udledning af kvælstof. Udover en væsentligt forbedret rensning af spildevand forpligter aftalen staten og kommunerne på, at reduktionsmålene alene skal nås gennem ændret arealanvendelse i 2030 – altså trepartens skovrejsning, ekstensivering af marker og omlægning af lavbundsjorde, der dermed løser flere udfordringer med samme hektar, fordi vi også leverer på klima samtidig, siger han og afrunder:

– Vi ved, processerne fra projektforslag til tinglysning erfaringsmæssigt tager tid. Derfor kan danske landmænd blive ramt af en endnu hårdere målrettet regulering med voldsomme efterafgrødekrav gennem nogle år. Men staten har nu forpligtet sig til at kompensere landmændene for deres omkostninger og levere de nødvendige projektmidler. Kommunerne får en ledende rolle. Vi er klar til at levere lokalt. Sammen skal vi nå målene. På den måde kan vi både styrke landbrugsproduktionen i alle de robuste områder, sikre et godt vandmiljø og få en masse ny natur.

Fakta om second opinion
Med landbrugsaftalen fra 2021 blev det besluttet at gennemføre en 2. opinion af det faglige grundlag bag kvælstof-reduktionsmålene i vandplanerne – en second opinion. Den er gennemført af en taskforce bestående af Fødevareministeriet, Miljøministeriet og med Finansministeriet som formand. Second opinion er gennemført af de tre ministerier på baggrund af eksterne analyser fra både Cowi (forår 23), et internationalt ekspertpanel (efterår 2023), supplerende analyser fra AU/DHI, rapporter fra fire kystvandråd (dec. 23) samt ministeriernes egne analyser.

Skatteministeren løser problem om grundskyld på nyudstykkede boliger

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Partierne bag det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem er i dag blevet enige om hovedtrækkene i en løsning på et problem om beskatning af nyudstykkede grunde, som har ramt en mindre gruppe boligejere. Der har i 2024 været sager, hvor købere af nyudstykkede ejerboliger i enkelte tilfælde er skattepligtige for grundskylden på et større areal, end de ejer. Det problem er skatteministeren og partierne bag det nye ejendomsvurderingssystem i dag blevet enige om hovedtrækkene i en ny løsning på.

– Det er ikke rimeligt, at man som boligejer uforvarende kan risikere at hænge på en stor skatteregning for grundskyld på jord, man aldrig har ejet. Sådan skal det ikke være. Derfor er jeg glad for, at vi i forligskredsen nu er enige om hovedtrækkene i en løsning, som hjælper boligejere bagudrettet, ved at staten tilbagebetaler den skat, som de berørte boligejere måtte have betalt for meget i 2024, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

Lovgivningen på området har eksisteret i årevis, og udfordringen ved nyudstykninger er normalt blevet håndteret i handelssituationen. Men i 2024 i forbindelse med overgangen til det nye boligskattesystem er enkelte borgere kommet i klemme i sager, hvor de har indgået en købskontrakt, uden at det har stået klart, at de i en periode ville være skattepligtige af et større areal end det, de har købt.

Problemet opstår, fordi der i vurderingssystemet er en indbygget forsinkelse mellem tidspunktet for en grunds vurdering og beskatning. Det har en uhensigtsmæssig sideeffekt ved nyudstykninger. Her betyder forsinkelsen, at den nyudstykkede boliggrund, der overtager den oprindelige samlede byggegrunds identifikationsnummer, også vurderes og beskattes som det samlede oprindelige areal i op til to år efter udstykningen.

Bagudrettet løses problemet ved, at staten i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan eftergive grundskyld for 2024 inkl. renter og evt. rykkergebyrer i enkeltsager, hvor en boligejer er kommet uforvarende i klemme og er endt med den samlede regning. Løsningen dækker 2024, fordi det er den periode, hvor staten har overtaget opkrævningen af grundskylden fra kommunerne ifm. det nye boligskattesystem. Løsningen med eftergivelse er valgt, fordi det ikke er muligt inden for lovgivningens rammer med tilbagevirkende kraft at fordele skatten på alle boligejerne i en udstykning.

– Vi står i en helt særlig situation, hvor et mindre antal borgere er fanget i en problemstilling, hvor retsfølelse og almindelig sund fornuft er stødt sammen med lovens bogstav. Med den løsning, vi har fundet med forligskredsen, synes jeg, den sunde fornuft har sejret, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

I praksis vil borgere, som er kommet i klemme, når loven er vedtaget, skulle henvende sig til Vurderingsstyrelsen, der på baggrund af konkret dokumentation kan vurdere og beslutte, om der skal ske tilbagebetaling. Herunder vil skattemyndighederne også kunne rette henvendelse til sælger af de udstykkede grunde og anmode om betaling af grundskylden og i sidste ende gå til domstolene, hvis de enkelte boligkøberes kontrakter gør det relevant.

Fremadrettet arbejdes på en løsning, hvor skattepligten på nyudstykkede boliggrunde flyttes fra køber til sælger de første to år efter udstykningen. Derved kan køberne ikke komme i klemme, og sælger har mulighed for fx at tage højde for beskatningen i salgsprisen på de enkelte grunde.

Begge løsningsmodeller kræver lovgivning. Den bagudrettede løsning forventes at kunne vedtages i efteråret 2024 sammen med en række andre justeringer på ejendomsområdet. Den fremadrettede løsning forventes fremsat som lovforslag i foråret 2025 med forventet effekt fra skatteåret 2026.

I mellemtiden beskattes de berørte boligejere efter de gældende regler.

1...181182183...369Side 182 af 369