SOSU-elever baner vejen som rollemodeller

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Tirsdag blev der sat fokus på fremtidens SOSU-rollemodeller, da 132 elever fra SOSU-skoler over hele landet deltog i en særlig bootcamp i Fredericia.

Bootcampen var en del af projektet ‘UNG I VELFÆRD’, der har til formål at skabe større kendskab til social- og sundhedsuddannelserne blandt unge. Direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Jacob Bro, understreger vigtigheden af elevernes rolle:

– De skal ud og fortælle historien om, hvad det indebærer at uddanne sig inden for SOSU-faget.

Under bootcampen blev deltagerne trænet i at formidle deres uddannelse og forklare, hvorfor SOSU-faget er en vigtig karrierevej. En central del af arbejdet som rollemodel er at bekæmpe de mange fordomme, der ofte knytter sig til SOSU-uddannelsen, fortæller eleverne.

– Vi skal ud og forklare, hvorfor det er en god idé at tage en SOSU-uddannelse, og hvad der er fedt ved det, siger Andreas Hedegaard Jensen, der er elev på EUX-linjen.

– Vi vil også gerne aflive nogle af de fordomme, hvor faget bliver set ned på. For eksempel er der mange, der siger, at SOSU-arbejde kun handler om at tørre gamle mennesker. Det er meget mere end det.

Mange unge ved måske stadig ikke endnu, hvilke muligheder en SOSU-uddannelse kan give dem. I gårsdagens workshop arbejdede eleverne derfor blandt andet med at bryde disse fordomme og blev opfordret til at bruge deres egne oplevelser og erfaringer til at fortælle om, hvordan faget åbner døre til en bred vifte af muligheder. De skulle på bootcampen lære, hvordan man kan være med til at vise, at SOSU-uddannelsen også kan være et springbræt til andre karrieremuligheder.

For elever som Morten Warnece og Andreas Hedegaard Jensen, der begge er i gang med EUX-forløbet, er der ikke kun fokus på SOSU-faget, men også på de ekstra muligheder, EUX åbner.

– Jo, det er det med at kombinere to ting. Du får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse samtidig, forklarer Morten Warnece. Og det er netop denne kombination, der giver de to drenge en følelse af at have flere fremtidsmuligheder.

– Hvis du nu skulle blive træt af erhvervsområdet, så har du altid mulighed for at få et job inden for det gymnasiale område. Det giver flere valgmuligheder, uddyber Andreas.

Andreas og Morten drømmer begge to om at blive ambulancebehandler, og ser EUX som en oplagt mulighed for at opbygge erfaring inden for omsorg og sundhed.

– Jeg vil gerne være ambulancebehandler, og måske senere arbejde med farmaci, fortæller Morten.

Workshops med fokus på kommunikation

Gårsdagens bootcamp bød på flere workshops, der klædte eleverne på til deres nye rolle. Et af de vigtigste elementer var at lære, hvordan de kan bruge sociale medier som en platform til at nå ud til de unge.

– Det handler om at nå ud til de helt unge. Du får ikke unge mennesker til at læse en avis, men de er på sociale medier. Når de scroller gennem TikTok eller Instagram, kan der pludselig dukke noget op om SOSU-uddannelsen, og så tænker de måske, at det faktisk er ret spændende, siger Morten Warnece.

Eleverne blev derfor også trænet i at lave opslag til sociale medier og udarbejde præsentationer, som de kan bruge, når de skal ud og tale til publikum.

– Vi skal også lave enten et opslag til sociale medier eller en planche, og vi skal tale fra en ølkasse foran publikum om, hvad det er, vi laver, forklarer Morten.

En dag med indtryk og læring

Dagen i Fredericia var fuld af indtryk, og både Morten og Andreas glæder sig til at komme i gang med at formidle deres nye rolle som SOSU-ambassadører.

– Det har været meget spændende, og vi glæder os til at se, hvordan plancherne kommer til at se ud, og hvordan vi kan vise de unge, hvad SOSU-uddannelsen handler om, afslutter Morten Warnece.

Med initiativer som disse håber SOSU-skolerne at inspirere flere unge til at vælge en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på arbejdskraft.

Ombudsmanden Niels Fenger udnævnt som dommer ved EU-Domstolen

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger (Foto: Jasper Carlberg)

Folketingets ombudsmand, Niels Fenger, træder snart ind i en ny rolle som dommer ved EU-Domstolen i Luxembourg.

Efter at være blevet præsenteret som regeringens kandidat tidligere på året, står han nu kun et skridt fra at tiltræde det nye embede. En formel udnævnelse forventes i løbet af de kommende dage.

Fenger, der har fungeret som ombudsmand siden 2019, er kendt for sin juridiske ekspertise og lange karriere, der blandt andet tæller en stilling som landsdommer og en professorstilling ved Københavns Universitet.

Udnævnelsen tæt på at falde på plads

I en pressemeddelelse fra Folketinget fremgår det, at Fengers udnævnelse til EU-Domstolen næsten er en realitet. Efter en godkendelse fra artikel 255-udvalget, som vurderer kandidaternes kvalifikationer, ventes Fenger formelt udnævnt til dommer den 7. oktober.

Overblik over Fengers efterfølger

Med Niels Fengers afgang bliver Henrik Bloch Andersen, en erfaren dommer i Østre Landsret, midlertidig ombudsmand. Folketinget har valgt ham til at varetage ombudsmandsfunktionen, indtil en permanent afløser findes. Henrik Bloch Andersen har tidligere vikarieret som ombudsmand, men på grund af sin alder på 69 år kan han ikke blive en permanent løsning. Ombudsmandsloven forhindrer nemlig, at en person fortsætter på posten efter det fyldte 70. år.

Henrik Bloch Andersen har tidligere siddet som sætteombudsmand, hvor han behandlede sager, hvor den siddende ombudsmand var inhabil. Han er også tidligere formand for Flygtningenævnet og har haft en lang juridisk karriere, der blandt andet omfattede involvering i den kontroversielle Tamilsag i 1980’erne.

SOSU-direktør ser stort potentiale

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringens nye udspil om den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, har potentiale til at ændre uddannelseslandskabet for unge, der vil kombinere teori og praksis. EPX er tænkt som en ny vej for dem, der ønsker flere muligheder efter grundskolen – en uddannelse, der skal ruste dem til både erhvervsuddannelser og professionsbachelorer. Men hvad betyder denne nye uddannelse for eksisterende tilbud som EUX Velfærd, der i dag er en vigtig indgang til social- og sundhedssektoren?

Jacob Bro, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, ser muligheder i den nye uddannelse, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde det praksisnære fokus, som EUX Velfærd bygger på.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

“Det bliver svært for EUX Velfærd, hvis EPX kommer. Men spørgsmålet er, om det er så problematisk. Det hele afhænger af, hvad EPX’en kommer til at indeholde,” siger han og tilføjer:

“Noget af det vigtigste er, at hvis vi vil gøre uddannelsen erhvervsrettet, som vi gør på SOSU FVH, så handler det om at lære i praksis. Det er ikke nok kun at læse tykke bøger. Det afgørende er, hvordan vi omsætter viden til noget erhvervsrelevant. Hvis vi kan lykkes med det, kan EPX blive en god mulighed.”

Den nye reform har som mål at etablere EPX som en erhvervsrettet gymnasieuddannelse i hele landet. Med fokus på praktisk erfaring skal de unge kunne vælge mellem retninger som ‘velfærd og sikkerhed’ eller ‘håndværk og teknik’. EPX skal give adgang til videregående uddannelser som bioanalytiker, socialrådgiver og sygeplejerske. Jacob Bro anerkender potentialet, men fastholder, at den praksisnære undervisning er nøglen til succes.

“Jeg håber, vi kan tilbyde EPX. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne, især når vi mangler velfærdsmedarbejdere. Vi kan tilbyde den praksisnære undervisning, vi allerede har på SOSU FVH, fra dag ét. Eleverne kan læse hjemme, men det er i praksis, de lærer at omsætte viden. Vi skal bare i gang og lave en god uddannelse,” forklarer Jacob Bro.

På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har kombinationen af teori og praksis vist sig effektiv. EUX Velfærd giver eleverne en studentereksamen og uddannelse som social- og sundhedsassistent – en vej mange unge vælger for at sikre sig både jobmuligheder og videreuddannelse.

“Det ville være naturligt at tilbyde EPX i de fleste af de kommuner, vi dækker. Men det kræver et godt elevgrundlag. Hvis kommunal 10. klasse nedlægges, kunne det skabe en mulighed for at tiltrække flere elever, som ønsker at arbejde inden for velfærdsfagene,” uddyber Jacob Bro.

Han ser reformen som en mulighed for at udvide uddannelsestilbuddet i områderne, hvor skolen allerede er til stede – Fredericia, Vejle, Kolding og Horsens.

“Vi har cirka 100 elever på grundforløb 1, og vi håber, de vil vælge EPX med en velfærdsretning. Det kan også blive en vej for dem, der ønsker at blive folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker og få en praksisrettet tilgang til deres fag,” siger han.

Regeringens forslag om at afskaffe 10. klasse og erstatte EUX med EPX åbner for en ny debat om, hvordan de unge bedst rustes til fremtiden. Jacob Bro er åben for de nye muligheder, men fastholder, at det praksisnære element skal være centralt for at sikre kvaliteten.

“Det hele afhænger af indholdet. EPX skal være erhvervs- og professionsrettet, ikke blot mere af det samme. Det er det, vi skal arbejde med de kommende år,” slutter Jacob Bro.

Brintinfrastruktur omkring Fredericia tager form

Af
Andreas Andreassen
-
0
(Foto: AVISEN)

Energinets markedsdialog om brintinfrastrukturen, der blev afsluttet tidligere i år, har bekræftet det store potentiale for brinttransport i Danmark. På baggrund af dialogen, som omfattede 30 besvarelser fra 15 aktører, herunder projekter i brintklynger omkring Fredericia, Esbjerg og Holstebro, står det klart, at der er et betydeligt behov for brinttransport, især mod eksportmarkederne i Tyskland. Med denne udvikling har Energinet genberegnet bookingkravene for brintinfrastrukturen, og tidsplanen for projektet er blevet opdateret.

Brintprojekterne, der primært omhandler produktion til eksport, er tæt knyttet til områder som Fredericia. Energinets analyser viser et brinttransportbehov på op til 6,9 GW i 2050, mens behovet i 2031 forventes at ligge omkring 4,2 GW, dog afhængig af projekternes modenhed. I denne sammenhæng er Fredericia et centralt punkt på brintbackbone*, som er planlagt til at blive en hovedforbindelse for brinttransport.

Fredericia spiller en væsentlig rolle i vores infrastrukturplaner. Det er her, mange af de danske og internationale projekter samles, da byen ligger strategisk godt placeret i forhold til eksportkorridoren mod Tyskland.

Modenhedsbedømmelse og geografisk inddeling

På baggrund af markedsdialogen har Energinet udarbejdet en modenhedsvurdering, der inddeler projekterne i fire kategorier: arealrettigheder, forsyning, teknik og økonomi. Projekterne har varierende grader af modenhed, men for de mest fremskredne er der allerede nu identificeret transportbehov på 0,8 GW langs den sydlige strækning mod Esbjerg og Tyskland. Hertil kommer 1,3 GW tilknyttet havvindprojekter i Nordsøen, som dog først kan modnes, når havvindudbuddene er afgjort.

Opdaterede bookingkrav og Fredericias rolle

Energinet har nu genberegnet bookingkravene for de enkelte geografiske områder. For strækningen, der inkluderer Fredericia, skal der bookes yderligere 0,1 GW for at udløse denne del af infrastrukturen. Det betyder, at Fredericia er en vigtig brik i det samlede brintbackbone, hvor transportkapaciteten afhænger af markedets efterspørgsel og booking af kapacitet.

Dengeografiske placering og de store industrielle aktører, der allerede har meldt sig på banen i Fredericia, ser vi et stærkt potentiale for, at byen bliver en afgørende hub for brinttransport og -eksport.

Udfordringer og opdateret tidsplan

Selvom markedsdialogen viser en stor interesse for brinttransport, er der udfordringer, der skal løses. Energinet har justeret tidsplanen for projektet, da flere aktiviteter har vist sig at være mere komplekse og tidskrævende end forventet. Planen er nu, at den sydlige strækning til Esbjerg og Tyskland (Nedre T) kan være i drift i 2031, mens forbindelsen til Fredericia og Holstebro først forventes idriftsat i 2032 og 2033.

Tæt samarbejde med Tyskland

Energinet arbejder tæt sammen med den tyske partner Gasunie Deutschland for at sikre, at brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland kan idriftsættes samtidig på begge sider af grænsen. Denne forbindelse er afgørende for det fremtidige brintmarked, og Fredericia vil spille en central rolle i denne udvikling.

Fredericias strategiske betydning

Fredericia er ikke kun en geografisk vigtig placering i Danmarks brintinfrastruktur, men byen har også historisk set været et industriknudepunkt. Med den kommende brintinfrastruktur cementerer byen sin position som et centrum for grøn energi og eksport. Energinet understreger, at rettidig adgang til infrastrukturen er afgørende for, at danske brintprojekter kan blive konkurrencedygtige på det europæiske marked.

Med et klart fokus på fremtidens energiløsninger står Fredericia som en af de centrale byer i Danmarks brintinfrastruktur. Tiden vil vise, hvordan de næste skridt i projektet vil folde sig ud, men potentialet er stort for både byen og de involverede aktører.

*En brintbackbone er et planlagt netværk af rørledninger designet til at transportere brint over store afstande på tværs af lande eller regioner. Dette infrastruktursystem er afgørende for at understøtte den voksende produktion og anvendelse af brint som en grøn energikilde. Formålet med en brintbackbone er at forbinde producenter af brint (fx fra elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende energi som vind eller sol) med forbrugere som industrivirksomheder, transportsektoren og energiforsyningsnettet.

Brintbackbone-netværket er opbygget som et nationalt eller internationalt system, hvor rørledningerne sikrer effektiv og sikker transport af brint fra produktionssteder til brintforbrugende sektorer, ofte på tværs af grænser. Dette netværk er kritisk for at opnå skala og stabilitet i brugen af brint som energibærer, da det kan håndtere store mængder brint, der kan distribueres til de områder, hvor der er størst behov.

I konteksten af Danmark, og særligt Fredericia, spiller brintbackbone-systemet en vigtig rolle, da det forbinder danske produktionssteder med eksportmarkederne i Tyskland og andre dele af Europa. Det er en del af overgangen til mere klimavenlige energikilder og et skridt mod at gøre brint til en integreret del af energiforsyningen, især i industri og tung transport.

Carsten Hänel takker af som CEO for Orkla Danmark

Af
Andreas Andreassen
-
0
Carsten Hänel

Efter 25 år hos Orkla, heraf de sidste seks som CEO for Orkla Danmark, har Carsten Hänel valgt at træde tilbage fra sin stilling for at bruge mere tid med sin familie og forfølge andre interesser. Hänel vil fortsætte i sin rolle frem til slutningen af foråret 2025, mens virksomheden begynder rekrutteringsprocessen efter en ny direktør.

Carsten Hänel har haft en imponerende karriere i Orkla over to perioder. Han startede sin rejse i 1998 som salgsdirektør for KiMs, forgængeren til Orkla Confectionery & Snacks Danmark, og blev senere CEO for virksomheden. Efter en tid som CEO hos Carlsberg Danmark vendte han tilbage til Orkla i 2018 som CEO for Orkla Foods Danmark og blev i 2021 udnævnt til CEO for Orkla Danmark, hvor han har ledet integrationen af Orkla Confectionery & Snacks Danmark og Orkla Foods Danmark.

“Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for Carsten for hans bemærkelsesværdige ledelse og dedikation gennem årene. Hans evne til at levere stærke resultater har ikke blot styrket virksomhedens vækst, men også skabt en stærk og positiv kultur, der mærkes i hele organisationen. Derudover strækker Carstens indflydelse sig langt ud over Orkla Danmark, hvor hans engagement har haft en betydelig indvirkning på både den danske fødevaresektor og Orkla Foods Europe,” udtaler Atle Vidar Nagel Johansen, CEO for Orkla Foods Europe og formand for bestyrelsen i Orkla Danmark.

Under Carsten Hänels ledelse har Orkla Danmark oplevet betydelig vækst og en konsolidering af forretningerne, der har gjort virksomheden til en stærk enhed på det danske marked. Hänel har ligeledes været en vigtig del af ledelsesteamet i både Orkla Foods Europe og Orkla Confectionery & Snacks, hvor han har bidraget med sin store erfaring og strategiske indsigt.

“Vi har været utrolig heldige at have haft Carsten som leder i Danmark, hvor han har ledet vores forretninger igennem mange år. Hans arbejde med integrationen og opbygningen af Orkla Danmark til en stærk enhed, der konsekvent leverer på vores forventninger, er særligt bemærkelsesværdigt. Med sin omfattende erfaring og strategiske indsigt har han været et uvurderligt medlem af vores ledelsesteam, og han vil blive savnet af mig og mange kolleger,” siger Ingvill T. Berg, CEO for Orkla Confectionery & Snacks.

Selv udtrykker Carsten Hänel stor taknemmelighed for sin tid hos Orkla og de muligheder, han har haft for at udvikle forretningen.

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med nogle af de største FMCG-mærker i Danmark gennem min karriere – de sidste 20 år som CEO. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg har også lovet min familie, at jeg ville trække mig tilbage i god tid for at tilbringe mere tid med dem og for at udforske andre interesser. Med en milepælsfødselsdag for døren, føles det som det rette tidspunkt at træffe denne beslutning. Det bliver dog svært at sige farvel til de mange fantastiske kolleger, jeg har arbejdet sammen med i så mange år,” siger Carsten Hänel.

Selvom Hänel træder tilbage som CEO, vil han fortsat være aktiv i sine bestyrelsesroller, herunder som næstformand i DLG-koncernen, hvor hans erfaring og indsigt vil fortsætte med at gøre en forskel.

Orkla Danmark har allerede indledt processen med at finde hans efterfølger, der skal videreføre den stærke udvikling og sikre fremtidige resultater.

Genberegning bekræfter: Fire ud af fem boligejere får skattelettelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.

I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.

“Skal være åbenhed”

Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:

– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.

Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.

Manglende dokumentation skabte kritik

Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.

– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.

Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.

Et sølveventyr i Fredericia

Af
Karsten Merrald Sørensen
-
0

Fredericia har en lang og vigtig historie som industriby. Der har været mange forskellige erhverv, og en af disse er sølvvareindustrien. Der opstod i 1800- og 1900-tallet flere fabrikker i Fredericia, og nogle af dem voksede sig meget store. Cohrs Sølvvarefabrik er måske den mest kendte, men i Norgesgade kan man stadig se bygningen, hvor en anden stor og vigtig fabrik virkede gennem mange år. Det var Fredericia Sølvindustri.

Historien om Fredericia Sølvindustri startede i 1925. Dette år oprettede sølvsmed Hans Thomsen virksomheden i Norgesgade 2-4. Hans Thomsen var selv blevet udlært sølvsmed hos Cohr Sølv i Danmarksgade. Virksomheden skulle blive en sand familievirksomhed i Fredericia. Hans Thomsen forblev direktør for Fredericia Sølvindustri frem til sin død i 1962, hvorefter hustruen, Johanne Thomsen og de to sønner, Hans Christian (Bosse) Thomsen og Henri Peter Thomsen overtog ledelsen. Johanne Thomsen døde i 1973, mens Henri Peter Thomsen døde i 1992. Hans Christian (Bosse) Thomsen døde i 2009. Tidligt kom børnebørnene til Hans Thomsen dog også ind i ledelsen af virksomheden. Hanne Nielsen og Peter Thomsen var sammen tredje generation i Fredericia Sølvindustri, da de overtog ledelsen i 1990.

I 1990’erne oplevede Fredericia Sølvindustri en god tid for virksomheden. Det blev mere populært for unge mennesker at ønske sig bestik i sølv og plet. Der var en stigende interesse for kvalitetsbestik, og det kunne Fredericia Sølvindustri mærke. Fabrikken i Norgesgade voksede til at blive Danmarks næststørste sølvvarefabrik, og leverede også sølvbestik til Sverige og Norge.

Produktionen af sølvbestik var dog en vanskelig og højt specialiseret produktion. En gaffel skulle f.eks. gennem mere end 40 arbejdsgange, før den var færdig. Det krævede både tid og dygtige håndværkere at producere sølvbestik. I ældre tider var der 16 sølvvarefabrikker alene i Fredericia, men i 1991 var der kun to tilbage i Danmark, nemlig Georg Jensen i Hjørring og Fredericia Sølv i Fredericia. Det krævede en god afsætning at holde hvervet i live.

Efter år 2000 blev det sværere og sværere for Fredericia Sølvindustri at afsætte ”tre-tårnet” sølvbestik i Danmark. Finanskrisen fra 2008 satte dødsstødet ind. Fredericia Sølvindustri var de sidste sølvproducenter, der fortsat producerede sølvtøj i Danmark, mens alle andre havde sendt deres produktion til Fjernøsten. Finanskrisen halverede med ét slag omsætningen, og i 2010 gik fabrikken i Fredericia konkurs. Sølveventyret i Fredericia var forbi, og det samme var gældende for en egentlig sølvvareproduktion i Danmark. Fabrikken i Norgesgade lukkede, og bygningen blev siden indrettet til restaurant, hvor Oven Vande nu har til huse.

Autismecenter indviet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Torsdag blev Autismecenter Syddanmark officielt indviet i Fredericia. Det nyopførte center, der består af 21 specialdesignede boliger, skal huse voksne med autisme og er skabt med fokus på at skabe ro og trivsel i dagligdagen.

Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Regionsrådet, var blandt de fremmødte ved indvielsen. Hun glæder sig over, at projektet nu står færdigt og fremhæver betydningen af de nye faciliteter, både for Fredericia og for regionens indsats på autismeområdet.

– Jeg er glad for, at det endelig er færdigt og ser flot ud, og så er jeg glad for, at det er placeret i Fredericia. Der kommer flere og flere af denne type botilbud, og behovet på autismeområdet stiger, udtaler Pernelle Jensen.

Skræddersyede rammer Centeret er bygget med særligt fokus på de behov, som mange med autisme har i deres dagligdag. Det indebærer alt fra lyd- og lugtdæmpende materialer til store vinduer, der giver et naturligt lysindfald.

– De nye boliger og rum er designet til mennesker med autisme, og de ligger i rolige omgivelser med udsigt til skoven, hvilket skaber en fredfyldt atmosfære. Det naturprægede miljø bidrager til den rolige stemning, forklarer hun videre.

Allerede inden indvielsen har der været stor efterspørgsel på de nye boliger. Centeret er næsten fuldt booket, og de opslåede stillinger har tiltrukket over 400 ansøgere til 50 pladser.

– Det er imponerende at se, hvor stor interessen har været – både for boligerne og for at blive en del af personalet. Det viser virkelig, hvor relevant og nødvendigt det her tilbud er, siger Pernelle.

Trods bump på vejen Byggeriet har ikke været uden udfordringer. En konkurs undervejs skabte usikkerhed omkring tidsplanen, men centeret er alligevel blevet færdiggjort til tiden.

– Selv med en konkurs undervejs har de formået at overholde tidsplanen for byggeriet, og det er virkelig imponerende, konstaterer Pernelle Jensen afsluttende.

Nu, hvor de nye boliger står klar til at tage imod de første beboere, kan Autismecenter Syddanmark se frem til at skabe en tryg og mere stabil hverdag for mennesker med autisme i de nye rammer.

Skærbækværket

Af
Karsten Merrald Sørensen
-
0

Fredericias industrihistorie handler ikke kun om industri inde i byen. Industribygninger og produktionsvirksomheder findes endnu mange steder i området. De har alle en plads i vores industrihistorie, for de har sat deres store præg på landskabet og den historiske udvikling, samt ikke mindst skabt mange arbejdspladser. En af disse store virksomheder er stadig i brug, og findes ved Skærbæk.

Skærbæks historie handler i høj grad om landsbyens plads ved Lillebælt og om fiskeri. Omkring år 1900 var Skærbæk centrum for Lillebæltsfiskeriet. Kystfiskeriet gav gode muligheder for det lille samfund i Skærbæk med få hundrede indbyggere. I løbet af 1800-tallet var bådene dog efterhånden blevet så store, at det blev svært at fiske direkte fra kysten. De løste man ved, at man i 1919-1920 anlagde en egentlig fiskerihavn i Skærbæk med en dybde på 2,8 meter og længde på 300 m.

De gode havneforhold ved Skærbæk tillod selv store fartøjer at sejle tæt på kysten. Dette havde stor betydning, da man i 1940’erne begyndte at drøfte anlæggelsen af et elværk uden for Fredericia og Kolding. I 1945 stiftede kommunerne og oplandsselskaberne i Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Odder et interessentskab, og i 1946 var man kommet så vidt, at man nu begyndte på opførelsen af et elværk i Skærbæk. Byggeriet var stort og besværligt. Der var tilfælde med strejker blandt håndværkerne, og der skulle gå fem år, inden man kunne tage det nye elværk i brug i 1951. Dermed kunne man lukke de gamle elværker i Fredericia og Kolding, som slet ikke kunne levere nok el til det stigende forbrug. Det danske samfund blev mere og mere elektrificeret i løbet af første halvdel af 1900-tallet, og det skulle Skærbækværket være med til at løfte i de kommende årtier.

I de første årtier blev der på værket afbrændt store mængder af brunkul. Kulle­ne blev fragtet på lastbiler fra udgravningsområ­der syd for Herning, og der blev dagligt kørt ca. 100 vogntog gennem værkbyen. Det var en god økonomisk løsning med brunkul, og Skærbækværket blev flere gange udvidet, men det var også en beskidt og forurenende løsning. Der var meget larm, støv og røg, både for de ansatte på værket og for beboerne i Skærbæk.

Oprindeligt producerede Skærbækværket udelukkende el, men i 1986 begyndte man også at producere fjernvarme. I 1997 udfasede man endelig olie og kul til fordel for naturgas, og i 2017 blev der bygget en ny kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. Værket i Skærbæk er fortsat i dag en stor producent, der leverer fjernvarme svarende til ca. 60.000 husstande samt el til højspændingsnettet svarende til ca. 25.000 husstande.

Værket i Skærbæk kom i høj grad til at præge byen. På et tidspunkt var mere end 500 personer ansat på værket. Det skabte et stort behov for boliger, og hurtigt blev der derfor opført en hel lille by ved Skærbækværket. Den første byggeperiode blev gennemført i åre­ne 1949-1952, og bestod af to husblokke med fire lejligheder i hver samt 33 enfamiliehuse. Dertil kom en portnerbolig og to lejligheder i en fælles forsamlingsbygning, der blev kaldt Skærgården.

Boligerne var oprindeligt hovedsageligt udlejet til ansatte, der skulle betjene maskinerne på Skærbækværket i tre-holds-skift. Men også andet personale, som skulle kunne tilkaldes med kort varsel, fik til­kendt en bolig i værkbyen. Sammen med de første boliger blev der også opført tennisbane, legeplads, bibliotek, telefonboks og vaskeri til fælles afbenyttelse.

Senere er antallet af enfamiliehuse i værkbyen øget med yderligere 18 huse, og endnu senere er der foretaget både nybyggeri og nedrivninger i boligmassen. I tidens løb er kriterierne for at få bolig i værkbyen også ændret i takt med samfundets almindelige udvikling.

På samme vis har Skærbækværket ændret sig løbende i de godt 70 år, værket har været i funktion. Det oprindelige kraftværk er udvidet flere gange, bl.a. med nye produktionsen­heder i 1964 og 1970 samt i 1997. I kedlerne har der gennem den lange årrække været fyret med henholdsvis kul og olie og fra 1997 altså med naturgas. Siden 1986 har Skærbækværket produceret både elektricitet og fjernvarme. Hele produktionsanlægget er nu sty­ret af moderne it-teknologi, og værket er nu en del af energikoncernen Ørsted, efter en række af forskellige fusioner siden år 2000. Milliardforretningen Ørsted har nu sit hovedsæde i Skærbæk, som stadig er den lille landsby ved Lillebælt.

FHK viste klassen i lokalopgør

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der var klasseforskel i lokalopgøret mellem Fredericia Håndboldklub og KIF Kolding. Efter en disciplineret indsats fra start til slut, endte FHK med at vinde 26-20.

Søndag aften blev der skrevet endnu et kapitel i den intense rivalisering mellem FHK og KIF Kolding, da de to hold tørnede sammen i et spændingsfyldt lokalopgør. Denne rivalisering er særligt stærk blandt de to holds fanbaser, og det kom tydeligt til udtryk i aftenens kamp. Et banner fra FHK-fansene fik opmærksomhed med teksten: “Taulov Syd, nu med flere reservedele end thansen,” en humoristisk hentydning til, at KIF Kolding nu har hele tre tidligere FHK-spillere i deres trup – Emil Tellerup, Kristian Stoklund og Mathias Hedegaard.

Kristian Stoklunds skifte til KIF Kolding har dog været det mest bemærkelsesværdige. Stoklund var en central figur i FHK fra 2018 og frem til sommeren 2024, og hans direkte skifte til rivalerne har naturligvis skabt stærke reaktioner blandt fansene. Mødet mellem Stoklund og FHK var det første siden playmakerens skifte til klubben syd for Fredericia.

De to hold har fået en meget forskellig start på sæsonen. FHK har lidt nederlag i to af deres tre første kampe, mens de kun har formået at vinde en enkelt kamp. KIF Kolding derimod er kommet godt fra land med to sejre og en uafgjort. Det er dog værd at bemærke, at KIF’s modstandere hidtil har været formodede bundhold, hvilket har spillet ind i deres resultater. Denne forskel i sæsonstarten blev dog lagt til side denne søndag, hvor FHK, med deres status som DM-sølvvindere fra sidste sæson, bar favoritværdigheden i opgøret mod rivalerne fra Kolding.

Kristian Stoklund, som ellers var en af de mest profilerede spillere på KIF’s hold, fik en uheldig start på opgøret mod sin tidligere klub. Allerede i kampens indledende minutter misbrugte han KIF’s første store chance og fulgte kort efter op med en teknisk fejl, som sendte bolden over til FHK. Denne fejl gav FHK et tidligt momentum, som de formåede at udnytte effektivt.

FHK kom hurtigt foran med 2-0 og satte dermed presset på KIF. Som minutterne gik, formåede FHK at udbygge deres føring til 3-0 efter blot syv minutter, hvilket satte KIF under yderligere pres. KIF’s træner, Kristian Kristensen, følte sig derfor nødsaget til at kalde en hurtig timeout for at få styr på sit hold og forsøge at vende det ugunstige kampforløb.

Taboada og Frandsen gjorde forskellen fra start

Efter 13 minutters spil var stillingen allerede 8-3 til FHK, og det var tydeligt, at hjemmeholdet havde fået en fremragende start på kampen. Den helt store forskel i de første minutter af opgøret lå i to nøglespillere for FHK: målmand Sebastian Frandsen og cubanske Reinier Taboada. Frandsen leverede en fremragende præstation i målet og stod som en mur mod KIF’s angreb, hvilket gjorde det svært for modstanderne at komme til afslutninger. Han reddede skud efter skud og holdt FHK solidt foran på måltavlen.

Samtidig leverede Reinier Taboada en præstation, der på hans topniveau. Han spillede med en selvsikkerhed og teknik, der fik ham til at virke ustoppelig. Hver gang FHK var i angreb, syntes Taboada at være en konstant trussel, og hans evne til at bryde igennem KIF’s forsvar var imponerende.

KIF fik en kortvarig opblomstring midt i første halvleg, hvor de begyndte at finde deres rytme. Efter 26 minutters spil reducerede de FHK’s føring til 12-9, hvilket indikerede, at FHK begyndte at få problemer i angrebet. Hjemmeholdet havde svært ved at finde den samme flow og skarphed, som de tidligere havde haft, og KIF udnyttede dette ved at intensivere deres pres. Som reaktion på de angrebsmæssige vanskeligheder valgte FHK’s trænerstab at foretage justeringer i bagkæden for at genoplive holdets offensiv. Mads Kjeldgaard blev sendt på banen, og Kasper Young blev rykket ind som højre back i håbet om at skabe mere dynamik og variation i spillet.

Ved pausen stod det 15-9 til FHK, som stadig havde kontrol over kampen. En væsentlig årsag til FHK’s solide føring var fortsat Sebastian Frandsens fremragende præstation i målet. Han leverede flere vigtige redninger og sørgede for, at KIF ikke fik mange chancer for at komme tilbage i kampen. Frandsen var en stor faktor i FHK’s forsvar, og hans sikre hænder gav holdet den nødvendige ro til at fastholde deres føring.

Første halvlegs sidste dramatiske øjeblik opstod, da KIF blev tildelt et straffekast lige før pausen. Kristian Stoklund, som tidligere havde haft en svær start på kampen, fik ansvaret for at tage straffet. Han scorede umiddelbart, men målet blev hurtigt annulleret af dommerne, da de vurderede, at Stoklund havde overtrådt under forsøget.

KIF sled med det

I begyndelsen af anden halvleg havde KIF svært ved at komme tættere på FHK, der fortsatte med at holde en komfortabel føring. KIF’s angreb virkede ineffektive, og de formåede ikke at finde de nødvendige åbninger i FHK’s forsvar. Efter 35 minutters spil, hvor stillingen var 17-11 til FHK, følte KIF-træner Kristian Kristensen sig nødsaget til at tage en timeout for at forsøge at justere holdets taktik og skabe en reaktion.

Timeouten gav dog ikke den ønskede effekt. FHK formåede fortsat at holde deres modstandere på afstand, og da stillingen blev 18-12 i det 41. minut, valgte Kristensen at tage endnu en timeout i et desperat forsøg på at vende kampens udvikling. KIF kæmpede for at finde løsninger på både FHK’s stærke forsvar og Sebastian Frandsens vedvarende høje niveau i målet, men timeouten hjalp heller ikke denne gang til at ændre spillets gang markant. FHK bevarede deres kontrol, og KIF fandt det stadig svært at komme tilbage i kampen.

Som kampen skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at KIF ikke havde midlerne til at skabe et comeback. FHK fastholdt deres solide spil både defensivt og offensivt, og trods KIF’s forsøg på at ændre kampens forløb med taktiske justeringer og timeoutstrategier, var de ikke i stand til at bryde igennem FHK’s forsvar eller Sebastian Frandsens fremragende målvogterpræstation.

FHK slog sejren fast

Med ti minutter tilbage af kampen viste måltavlen en sikker føring til FHK på 23-16, og det stod klart for både spillere og tilskuere, at KIF’s muligheder for at vende kampen var ved at ebbe ud. FHK spillede med selvtillid og kontrollerede tempoet, mens KIF kæmpede med at finde løsninger på de udfordringer, de havde stået overfor hele kampen.

HK sikrede sig en komfortabel sejr med 26-20 over KIF Kolding, hvilket cementerede deres overtag gennem størstedelen af kampen. FHK’s stærke forsvar og Sebastian Frandsens imponerende præstation i målet var afgørende faktorer i sejren, der holdt rivalerne på afstand. KIF formåede aldrig for alvor at true FHK’s føring, og kampen endte derfor med en velfortjent triumf til hjemmeholdet.

Næste opgave for FHK venter allerede på torsdag, hvor de skal i aktion på udebane mod SønderjyskE. For KIF Kolding er der ikke meget tid til at sunde sig, da de skal møde Mors-Thy på onsdag

1...179180181...369Side 180 af 369