SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med en markant tilgang, idet klubben mandag kunne præsentere Andreas Pyndt som ny spiller på en lejeaftale fra svenske IK Sirius. Den tidligere ungdomslandsholdsspiller er hentet ind for hele sæsonen 2025/26.
24-årige Pyndt har trods sin unge alder allerede samlet stor erfaring fra både 3F Superligaen og den svenske Allsvenskan, hvor han har repræsenteret både IFK Göteborg og IK Sirius. Derudover har han erfaring fra europæiske turneringer. Midtbanespilleren er oprindeligt skolet i Brøndby Masterclass og har desuden tidligere været en del af Silkeborg IF. Hans helt store gennembrud kom dog i Hvidovre IF, hvor han i sæsonen 2022/23 var en afgørende faktor bag klubbens historiske oprykning til 3F Superliga med talrige assists og offensivt præg.
Direktør og sportslig ansvarlig i FC Fredericia, Stig Pedersen, er begejstret for tilgangen:
»Andreas er en stærk tilføjelse. Han har et stærkt udgangspunkt med en god fodboldopdragelse, og så har han vist at han kan begå sig på højt niveau – både nationalt og internationalt. Vi ser frem til at se hvordan Andreas kan bidrage både på og udenfor banen,« udtaler han.
Andreas Pyndt selv ser frem til udfordringen og glæder sig til at komme i gang med projektet i Fredericia:
»Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af FC Fredericia. Klubben står midt i et spændende projekt, og med den flotte oprykning i bagagen var det et oplagt valg for mig. Jeg kunne hurtigt mærke, at der er en klar retning og store ambitioner, og det ville jeg rigtig gerne være med til at bidrage til.«
Han peger selv på sin erfaring som et vigtigt bidrag til holdet:
»Jeg kommer med erfaring fra både Superligaen og Allsvenskan, og jeg håber, at jeg kan bidrage med ro og kvalitet på bolden. Jeg vil gerne tage ansvar i spillet og være med til at sætte mine medspillere i scene – både i opbygningen og de afgørende situationer. Jeg glæder mig til at komme i gang og gøre mit til, at vi som hold kan bygge videre på det stærke fundament, der allerede er lagt,« siger hovedpersonen.
Andreas Pyndt havde allerede mandag sin første træning med holdet.
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen.
En ny national bekendtgørelse for lægedækning gør det lettere for Region Syddanmark at tiltrække og fastholde læger i områder med lægemangel. Den nye model er en klar forbedring sammenlignet med det oprindelige forslag.
I det første forslag var der kun lagt op til at øge antallet af læger på Fyn, mens resten af regionen ikke ville få flere læger. Det begrænsede regionens muligheder for at sikre lægedækningen, eksempelvis i Sønderjylland.
Efter politisk pres fra Region Syddanmark har ministeren justeret modellen, så regionen nu også har bedre muligheder for at tiltrække læger til eksempelvis Sønderjylland. Dermed bliver det lettere at sikre lægedækning i områder med størst behov.
Den nye model giver regionen flere redskaber til at sikre lægedækningen, både gennem muligheden for at øge antallet af læger og ved at yde økonomisk støtte til lægepraksisser.
Pernelle Jensen (V), formand for Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen, udtaler:
»Vi er rigtig glade for, at ministeren har lyttet til vores bekymringer og imødekommet os på vigtige områder. Det er positivt, at vi nu kan bruge pengene dér, hvor behovet er størst, og at vi kan sikre flere læger i de områder, der mangler dem mest. Den justerede model tager nu også hensyn til Region Syddanmarks udfordringer. Det giver os bedre mulighed for at sikre en ordentlig lægedækning for borgerne i regionen. Nu vil vi gå modellen nærmere igennem og få den til at fungere bedst muligt inden for disse rammer.«
SPORT. Danmarks største idrætsfestival sluttede med et forrygende afslutningsshow. Landsstævnedagene har ikke kun budt på en masse idræt, men også en tale fra udenrigsministeren og besøg af H.M. Kongen.
DGI Landsstævne fik sagt farvel til Vejle med et spektakulært afslutningsshow. Over 6.000 deltagere var aktive på Landsstævnestadion, heraf 5.196 efterskoleelever.
De 22.200 landsstævnedeltagere har i både strålende sol og øsende regnvejr prøvet kræfter med et væld af idrætter og nydt det pulserende liv i Vejle.
I sin afslutningstale fremhævede DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, den store bevægelsesglæde, som har kendetegnet Landsstævnet:
»Sikke et fantastisk landsstævne vi har haft. Vi har givet hinanden kæmpestore oplevelser og unikke øjeblikke. Det har været magisk. Nu står vi her under våde skyer og ser tilbage på en skøn uge. For når vi bevæger os sammen, bevæger vi hinanden, og vi bevæger verden,« sagde Charlotte Bach Thomassen i sin tale.
Afslutningsshowet pegede fremad
Afslutningsshowet bestod blandt andet af fællessang, en dans fra efterskoleholdet, landsstævnesangen »Se op« sunget af X Factor-vinderen Helene Frank samt en faneborg.
Under showet indgik også en koreografi med 150 solsikkeparaplyer, fremvist af DGI Sydøstjyllands juniorhold. Efter Landsstævnet gives paraplyerne videre til Solsikkeprogrammet.
Sønderborg Kommunes bidrag til showet omfattede blandt andet 120 elever fra Idrætshøjskolen Sønderborg, og Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, sagde på scenen, at han glæder sig til, at DGI Landsstævne kommer til Sønderborg.
Da stævneflaget blev sænket, gav fire frivillige fra dette års Landsstævne flaget videre til fire idrætsudøvere fra Sønderborg, som skal være værter for DGI Landsstævne i 2029.
Kongen spillede pickleball
Under Landsstævnet lagde H.M. Kongen også vejen forbi Vejle, hvor han overværede generalprøven på efterskolernes show og talte med to elever. Kongen besøgte herefter frivilligteltet og mødte to frivillige, inden han selv kastede sig ud i en ny idræt i form af pickleball.
Ved åbningsshowet holdt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tale. Han var meget begejstret for arrangementet og lagde vægt på betydningen af frivillige – som der har været hele 4.000 af til Landsstævnet:
»Man kan ikke overdrive de frivillige foreningers betydning for Danmark. De titusindvis af frivillige, som organiserer fritidsliv for børn, unge og gamle – det kan man ikke betale for. Man vokser ved at gøre noget for andre, og det kitter vores samfund sammen.«
Efterskoleholdet med 5.196 elever har begejstret publikum med tre store shows. Netop efterskolerne sendte Charlotte Bach Thomassen en særlig tak til i sin tale:
»Deltagere fra foreninger og højskoler har vist os vejen i idræt, sang og fest. Og efterskolerne; vi elsker jer. Når 5.196 unge møder hinanden og fællesskabet lige her. Det findes ikke større. Der er ikke noget vigtigere. Alle vinder, når alle er med. Det tager vi med hjem til hverdagen. På vores hold. I vores foreninger.«
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle lektioner gennemført med vikarer. Tallene er baseret på Danmarks Statistiks Lærer-elevregister for grundskolen, der blev lanceret i 2023 og bygger på data fra Aula-platformen og Unilogin.
Analysen omfatter 872 folkeskoler, svarende til 81,4 procent af alle danske folkeskoler, og giver et detaljeret indblik i brugen af vikarer i undervisningen. I Trekantområdet – Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – er mønstret det samme som på landsplan, hvor brugen af vikarer varierer alt efter klassetrin og fag.
Analysen viser tydeligt, at det især er eleverne på mellemtrinnet, der oplever mange vikarlektioner. På landsplan er det eleverne i 5. klasse, der topper statistikken med hele 13,2 procent vikarlektioner i skoleåret 2022/2023. I afgangsklasserne er andelen markant lavere: 8,1 procent for 9. klasse og blot 6,3 procent for 10. klasse.
I Trekantområdet ser mønstret nogenlunde tilsvarende ud, men der er mindre lokale variationer mellem byerne Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding. Generelt er elever på mellemtrinnet også her mere udsatte for vikardækning sammenlignet med udskolingen. Det skyldes sandsynligvis, at de ældste elever oftere sendes hjem ved lærersygdom, mens man for de yngre elever i højere grad vælger at sætte en vikar på undervisningen.
Flest vikarlektioner i håndværk, design og madkundskab – dansk og matematik mindre ramt
Analysen viser også, at nogle fag er mere udsatte end andre, når det gælder brugen af vikarer. Fag, der ikke er bekendtgørelsesfag, eksempelvis understøttende undervisning og temadage, har den største andel vikarlektioner på hele 16,9 procent. Herefter følger praktiske fag som håndværk og design samt madkundskab med en andel på 15,0 procent.
I de klassiske skolefag er andelen af vikarlektioner generelt lavere. I faget dansk var andelen af vikarlektioner 10,0 procent, mens matematiklektionerne lå på 10,6 procent. Det afspejler sandsynligvis skolernes prioritering af, at eleverne i centrale fag oplever stabilitet og kontinuitet i undervisningen, mens praktiske og understøttende fag lettere dækkes af vikarer.
På lokalt plan i Trekantområdet viser analysen tilsvarende, at de praktiske fag og understøttende aktiviteter oftere bliver dækket af vikarer sammenlignet med centrale fag som dansk og matematik. Dette hænger tæt sammen med de enkelte skolers prioritering af ressourcer og lærernes kompetencer. Samtidig kan de praktiske fag være lettere at finde vikarer til med kort varsel, fordi kravene til specialiseret viden om undervisningens indhold er mindre.
I Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding giver analysen anledning til refleksion omkring vikarbrugens omfang og konsekvenser. Kommunerne får nu bedre mulighed for at anvende data til at optimere vikarplanlægningen og sikre bedre kontinuitet og kvalitet i undervisningen
Mere end halvdelen af vikarlektionerne varetages af lærere og pædagoger
En anden interessant konklusion fra analysen er, at størstedelen af vikarlektionerne faktisk dækkes af skolernes egne fastansatte lærere og pædagoger. Hele 53,7 procent af vikarlektionerne bliver gennemført af enten en lærer eller en pædagog, som på kort varsel dækker undervisningen i tilfælde af sygdom eller andet fravær. I praksis betyder det, at mange skoler forsøger at løse vikardækningen internt ved at lade kolleger dække hinanden frem for at bruge eksternt ansatte vikarer.
42,8 procent af lektionerne varetages af medarbejdere, der specifikt er ansat som vikarer, altså personer der typisk træder til, når den faste lærer ikke er til stede. De resterende 3,5 procent dækkes af øvrige medarbejdergrupper som eksempelvis ledere, administrative medarbejdere eller konsulenter.
Denne fordeling kan både have positive og negative konsekvenser for undervisningens kvalitet. På den ene side er det positivt, at eleverne møder kendte voksne, som kender skolens kultur og rutiner. På den anden side kan brugen af fastansatte lærere og pædagoger til at dække vikarlektioner potentielt belaste medarbejdernes almindelige arbejdsopgaver og planlagte forberedelse af undervisningen. Denne problemstilling kan variere mellem kommunerne, herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding, alt efter hvor godt den enkelte skole er rustet til at håndtere sygdom og fravær blandt medarbejderne.
Ny indsigt giver bedre planlægning og kvalitet i undervisningen
Med lanceringen af det nye Lærer-elevregister har Danmarks Statistik fået et stærkt værktøj til at skabe detaljerede overblik over undervisningsaktiviteter og brugen af vikarer i folkeskolerne. De nye data gør det muligt for kommunerne – herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – at analysere brugen af vikarer mere præcist og fremover planlægge mere hensigtsmæssigt og strategisk.
Kommunerne får med registret således mulighed for bedre at forstå årsagerne bag den hyppige brug af vikarer og dermed finde frem til løsninger, der kan sikre eleverne bedre kontinuitet og undervisningskvalitet. Den nye indsigt kan desuden anvendes til at vurdere, om skolerne er tilstrækkeligt bemandede, eller om der er behov for ekstra ressourcer til vikardækning. Dermed kan man mere effektivt forebygge udfordringer med fravær og sikre, at eleverne får en stabil og kompetent undervisning.
SPORT. Det er ikke hver dag, man ser en kvinde klø en neongul padelbold tilbage med så meget energi, at man skulle tro, hun havde en personlig vendetta mod tyngdeloven. Det er heller ikke hver dag, man støder på en spiller, der med samme lethed balancerer råstyrke med en elegance, der får modstanderne til både at gispe og misunde. Camilla er sådan en spiller.
»Jeg er nok lidt aggressiv, og det er både godt og skidt,« siger hun med et glimt i øjet, der antyder, at hendes modstandere nok mest ser til den skarpe ende af dén aggressivitet. Samtidig er hun både ydmyg og en smule genert, og den slags indrømmelser kommer heller ikke let fra hende.
Vi befinder os i padelhallens summende inferno af bolde, bats og duften af kunststof. Hallen er epicentret for padel i Erritsø, og lige her holder Fredericia Padel Federación (FPF) til, en forening som har vokset sig frem som et samlingspunkt for spillere med ambitioner – og spillere, der bare elsker padel, fordi det ganske enkelt er sjovt.
Camilla på 35 år er en af FPF’s stærkeste profiler. Hun kommer oprindeligt fra håndboldens verden, men da knæet begyndte at drille for meget, blev padel hurtigt det perfekte alternativ. Ikke mindst fordi sporten både kunne rumme hendes store konkurrencementalitet og samtidig passe ind i hverdagen med familie, jobbet som social- og sundhedsassistent i en lægepraksis, og livet generelt. Som hun selv siger, passer padel glimrende ind i et moderne liv, hvor familien ikke behøver stå og vente i kulissen på, at træningen slutter.
Hun smiler skævt, da hun fortæller om sin begyndelse med padel. Den var nemlig knap så prangende, som man måske kunne tro, når man ser hendes nuværende niveau.
»Jeg startede lige før corona brød ud. Min mand spillede allerede, så en veninde og jeg tænkte, at vi da også skulle give det en chance. Lad mig bare sige, at det ikke gik specielt godt første gang,« siger hun og griner.
De fleste, der første gang træder ud på en padelbane, kender følelsen. Bat og bold nægter at samarbejde, kroppen reagerer på alt andet end instinkt, og banen med dens ubarmhjertige glasvægge og kringlede vinkler er omtrent lige så tilgivende som et flisegulv, når du taber telefonen. Den lettere vaklende debut, som kunne have sendt mindre stædige sjæle direkte tilbage til omklædningsrummet, blev for hende i stedet den gnist, der tændte op under en langvarig begejstring for sporten.
»Det var egentlig bare for sjov til at starte med. Vi skulle bare prøve det, men syntes hurtigt, det var ret sjovt. Kort efter blev vi en del af en forening, der havde et mål om at stille hold i alle rækker til DM. Så mente de, at jeg lige skulle finde én at spille med.«
Camilla griner igen og ryster let på hovedet, som om hun stadig ikke helt begriber, hvordan hun så hurtigt blev kastet ud på padelsportens dybe vand. Dengang var det mest af alt en hyggelig idé, men sådan går det jo ofte, når tilfældigheder møder smittende begejstring. Pludselig står man i situationer, man ikke helt aner, hvordan man skal håndtere – og dér kommer fighterinstinktet i spil.
»Vi tænkte, hvorfor ikke – hvor svært kan det være? Vi vandt endda en kamp, så helt skidt var det jo ikke,« siger hun med endnu et grin.
Dén sætning opsummerer meget godt Camillas tilgang til sporten. Bag smilet og latteren gemmer sig nemlig en stålsat fighter, som nægter at tabe uden kamp. Den styrke har hun taget med sig fra håndboldbanerne til padelhallens kompakte, glasindhegnede arena.
Og spørger man rundt i Fredericia Padel Federación, lyder beskrivelsen af hende konsekvent som en cocktail af respekt, kærlighed og måske en lille smule frygt. Camilla styrer nemlig foreningens stærke Q-hold, FPF Q, med fast hånd og en ambitiøs tilgang til træning og turneringer. At hun ofte spiller op mod mændene – og slår dem – gør bestemt heller ikke hendes status mindre imponerende.
»Jeg tror, det kommer fra min tid med håndbold. Når jeg først går i gang med noget, vil jeg gerne blive bedre, så jeg trænede rigtig meget i starten,« forklarer hun.
Camilla og resten af kvinderne på holdet FPF Q træner flittigt, hygger sig undervejs og viser, hvordan padel kombinerer sport og fællesskab.
Inden Fredericia fik sine egne indendørs padelbaner, måtte holdet ty til en udendørsbane. Før boldene overhovedet kunne komme i spil, var spillerne nødt til at møde op med sneskovle for at gøre banen klar – en rutine, der vist siger alt om, hvor meget sporten allerede dengang betød.
»Det var det eneste sted, vi kunne spille, og derfor måtte vi ud med sneskovlene og rydde banen, inden vi overhovedet kunne begynde. Så vi spillede i alt slags vejr,« fortæller Camilla.
Men selvom man kunne få indtryk af, at padel først og fremmest handlede om viljestyrke og modstand mod elementerne, var det i virkeligheden lige så meget venskaberne, sammenholdet og nærværet omkring banen, der gjorde sporten uundværlig. Camilla smiler bredt, når hun taler om holdets helt særlige fællesskab.
»I starten var det meget en venne-ting. Vi mødtes, spillede kamp, og så var der stor brunsviger og kaffe bagefter. Mega hyggeligt.«
Holdfællesskabet betyder stadig enormt meget, fortæller hun videre. Holdet spiller nu i Lunar Ligaen, en turnering hvor padelhold dyster mod hinanden i lokale opgør. Køreturene til kampene rundt i landet er blevet lige så vigtige som kampene selv. Padel er blevet det nye sociale lim, der binder dem sammen – både når det går godt, og når modgangen melder sig.
Camilla understreger den balance, da hun fortæller om, hvordan hun på én og samme tid kan dyrke den sociale del af padel og sin egen lyst til at udfordre sig selv:
»Jeg har i perioder haft mulighed for at spille både med holdet her og samtidig tage ud og spille individuelle turneringer. Jeg har blandt andet spillet en del med én fra Varde, så det behøver ikke engang være nogen fra samme klub.«
For Camilla handler det dog ikke om at jagte store titler, pointlister eller topplaceringer i ligaen. Hendes personlige ambitioner ligger et helt andet sted – præcis ligesom holdets. Lige nu spiller de i 2. division, og det passer dem glimrende, forklarer hun, inden hun fortæller videre om sin egen tilgang.
»Jeg har ikke brug for at nå et bestemt niveau eller vinde bestemte turneringer. Jeg vil bare gerne blive bedre. Og selvfølgelig hygge mig med det,« slutter hun igen med et smil.
Da hun igen vender tilbage til banen, denne gang for at træne med de tre andre piger fra holdet, gør hun det med det dér karakteristiske blik, som fortæller, at hendes næste modstandere godt kan begynde at forberede sig på en lang aften – og at hun vil nyde hvert eneste slag undervejs.
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til professionshøjskolerne står stille. Antallet af ansøgere til uddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er stort set uændret sammenlignet med sidste år.
Ifølge Danske Professionshøjskoler er der tale om en stilstand med en samlet lille tilbagegang på 2 procent siden 2024 til de fire store velfærdsuddannelser. Mens ansøgertallet til socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne er faldet med henholdsvis 2 og 8 procent, oplever pædagog- og læreruddannelserne en mindre fremgang på 1 og 4 procent.
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, ser alvorligt på udviklingen, men understreger samtidig, at en ny politisk reform kan vende billedet:
»Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet,« siger Camilla Wang.
Reformen, som blev vedtaget i marts med bred politisk opbakning, betyder blandt andet mere praksisrettet undervisning, bedre vejledning og feedback samt en satsning på livslang læring med etablering af nye professionsmasteruddannelser.
Camilla Wang understreger dog, at reformens positive effekt vil tage tid:
»Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet. Der bliver tale om et langt, sejt træk, især fordi ungdomsårgangene også bliver mindre.«
Ifølge Danmarks Statistik forventes ungdomsårgangene at falde med cirka 45.000 unge i alderen 19-26 år frem mod 2035, hvilket også vil påvirke antallet af potentielle ansøgere.
Professionshøjskolerne vil følge udviklingen tæt i de kommende år med særligt fokus på de velfærdsrettede uddannelser, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft stadig vokser.
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det viser en ny undersøgelse fra LandboUngdom, der sætter fokus på trivslen blandt unge i landdistrikterne.
Undersøgelsen afslører, at hele 88 procent af de unge på landet er tilfredse med deres bopæl. Desuden forestiller to ud af tre sig en fremtid, hvor de fortsætter med at bo der. Naturen, friheden og det stærke fællesskab spiller en stor rolle for deres tilfredshed, fortæller formanden for LandboUngdom, Christian Orthmann, der selv bor på Fyn.
»I en tid hvor unge konstant bliver presset til at tage valg og ansvar, er der brug for en modvægt. Her er naturen og landsbysamfundene et kærkomment pusterum. For selvom der ofte bliver talt ned om, at livet går langsomt uden for de store byer, så er der også en gevinst at hente i nærheden og det langsommelige,« siger Christian Orthmann.
Frivillighed styrker sammenholdet
Noget af det, som især kendetegner unge på landet, er deres store engagement i frivilligt arbejde. Hele 52 procent af de unge mellem 15 og 25 år deltager i frivilligt arbejde, mens landsgennemsnittet for unge mellem 16 og 35 år kun er 36 procent.
Christian Orthmann mener, at netop frivilligheden er afgørende for, at der fortsat er liv i landdistrikterne.
»Tag bare høsten eksempelvis. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet,« siger han.
Frivilligheden har desuden en positiv effekt på de unges trivsel. De frivillige unge oplever nemlig også, at de i højere grad har indflydelse på samfundets beslutninger – hele 14 procent højere end unge, der ikke deltager i frivilligt arbejde.
»Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det,« forklarer formanden.
Data til undersøgelsen er indsamlet af LandboUngdom fra februar til maj 2025 blandt unge, som bor i byer med maks. 5.000 indbyggere.
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne fyldes med historiske optog, musik, børneaktiviteter og spændende fortællinger, der tilsammen giver både store og små en unik mulighed for at opleve fortiden tæt på. Læs om programmet for 5. juli her.
Allerede fra morgenstunden kan man tage med på en historisk march fra Landsoldatpladsen og opleve Fredericia Vold til fods. Her bliver man guidet gennem en rute fyldt med skanser, seværdigheder og mindre stier, der alle fortæller deres egen historie. Samtidig kan børnene få historiske oplevelser med De Danske Landsoldater i teltene på Prinsessens Bastion, hvor man både kan se våben, uniformer og tage billeder med soldaterne.
I løbet af dagen er byen fyldt med musikalske indslag som folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen, Axeltorv og Ryes Plads. Der vil også være workshops, hvor børn kan lave deres egne landsoldater af kreative materialer på Fredericia Bibliotek, og der bliver fortalt levende historier fra slaget ved Fredericia anno 1849.
Højdepunktet er Gardehusarregimentets Hesteskadron, der igen i år imponerer, når de rider gennem byen i farvestrålende paradeuniformer. Oplev også den gamle vagt og hesteskadronens ankomst til Landsoldatpladsen kl. 12.00.
Dagen afsluttes stemningsfuldt med aftenens koncerter og det traditionelle fakkeltog gennem Fredericias gader, som kulminerer med en tale fra balkonen på Meldahls Rådhus ved Bülows Plads klokken 22.45.
Her er det samlede program for dagen:
Kl. 09.00-12.00: Fæstningsmarch fra Landsoldatpladsen Kl. 10.00: Folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen Kl. 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters telte, Prinsessens Bastion Kl. 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-13.00: Workshop “Lav en landsoldat”, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-14.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen Kl. 11.30: Folkedans og spillemandsmusik, Ryes Plads Kl. 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer, Landsoldatpladsen Kl. 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia, Fredericia Bymuseum Kl. 13.00-16.00: Åben bunker, Bunkermuseet Nørre Voldgade Kl. 14.00-16.00: Voldvandring, udfaldet fra Fredericia 1849 Kl. 16.00: Kranse- og blomsterlægning flere steder i byen Kl. 18.00: De nordiske flag hejses, Landsoldatpladsen Kl. 18.05: Kranselægning, Landsoldatpladsen Kl. 19.00: Minde- og festkoncert, Trinitatis Kirke Kl. 19.30-20.50: Koncert med “Under Stjernerne”, Rådhuspladsen Kl. 20.15: Kranselægning ved Krigergraven Kl. 21.45: Fakler til fakkeltog udleveres, Landsoldatpladsen Kl. 22.05: Fakkeltog gennem byen Kl. 22.45: Tale fra balkonen på Meldahls Rådhus, Bülows Plads
Så find det gode humør frem og vær med til at fejre Fredericias og Danmarks levende historie!
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag eftermiddag rykke ud til Rådhustorvet i Vejle, efter flere anmeldelser om en mand, der råbte og skreg højlydt på pladsen.
Hændelsen fandt sted klokken 13.30, hvor forbipasserende over flere minutter blev vidner til mandens forstyrrende adfærd.
Vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi fortæller:
»Vi modtog nogle anmeldelser om en person, som stod og råbte i flere minutter. Vi kørte derfor ned til stedet og fik kontakt med manden, som fortsatte med sin råben og skrigen.«
Manden, der er 62 år, blev derfor anholdt af patruljen, fordi han ikke ændrede adfærd ved politiets ankomst.
Halfdan Kramer understreger, at episoden ikke har nogen sammenhæng med det store DGI Landsstævne, som netop nu finder sted i byen med flere tusind deltagere.
»Hændelsen har intet med landsstævnet at gøre. Manden har hverken relation til arrangementet og formodentligt heller ikke kendskab til det. Men der er selvfølgelig mange mennesker i byen netop nu, og det kan måske have gjort flere opmærksomme på episoden og givet anledning til en vis utryghed,« siger vagtchefen.
Ifølge Halfdan Kramer har der i forbindelse med landsstævnet været ekstra politi til stede i byen, men arrangementet forløber som ønsket:
»Vi har ikke haft alvorlige anmeldelser relateret til landsstævnet. Der er liv og glade dage, præcis som både vi og arrangørerne ønsker,« siger han.
BUSINESS. Det Bruunske Pakhus er blevet solgt til selskabet Morning Stars ApS. I Fredericia Kommunes sagsfremstilling nævnes et hotel blandt andet som en mulighed i den fredede bygning.
Byrådet har godkendt et salg af den fredede ejendom til erhvervsmand Henrik Rasmussen, der i forvejen står bag det kommende Morning Stars-hotel ved afkørsel 59 i Snoghøj.
Salgsprisen lyder på 4,65 millioner kroner, og købet sker gennem Rasmussens selskab Morning Stars ApS. Ejendommen har været udbudt offentligt uden mindstepris, men med en prisindikation på 5,1 millioner kroner. Mægleren har dog vurderet det konkrete bud som markedskonform – blandt andet på grund af bygningens fredningsstatus og de begrænsninger, der følger med ejerskabet. Det gælder blandt andet krav om offentlig adgang og tinglyst gennemgangsret til naboejendommene.
Morning Stars ApS arbejder med flere mulige anvendelser af pakhuset, herunder hotel, restaurant eller kontorer. Der er endnu ikke meldt noget konkret ud om den fremtidige brug.
Salget har været behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget og blev siden godkendt af byrådet. Kommunen har afsat 200.000 kroner til omkostninger ved salget, herunder mæglersalær og tinglysning. Nettoresultatet af salget er økonomisk neutralt i kommunens regnskab.
I sagsfremstillingen står der blandt andet:
»Morning Stars har flere fremtidige anvendelsesmuligheder, herunder kontorformål, restaurant og hotel.«
Dermed er det ikke lagt fast, hvad der skal ske med bygningen, men muligheden for blandt andet et hotel er altså til stede.
