Tåge præger dagen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredag morgen startede med tæt tåge i områderne vest for Storebælt, og flere steder kan tågen hænge ved hele dagen. Især i det nordøstlige Jylland, langs Kattegatkysten, kan tågen vise sig stædig, og udsigterne for klart vejr er begrænsede. Dette grå landskab står i kontrast til den østlige del af landet, hvor der forventes en smule sol i eftermiddag, særligt i Sydøstdanmark. Temperaturen når dog op på behagelige 13 til 17 grader, hvilket er lunt for årstiden.

Tågen i de vestlige egne er et tydeligt tegn på efterårets ankomst, selvom temperaturerne ligger over klimanormalen for oktober, som er 12,3 grader. Den svage til jævne vind fra syd vil i løbet af dagen skifte til sydøst og øst, men uden at hjælpe med at opløse tågen i de mest udsatte områder.

Mild weekend i vente – men tågen kan fortsætte

Det milde vejr vil fortsætte hen over weekenden, men tågen kan stadig være en fast følgesvend i de vestlige egne. Lørdag vil det østlige Danmark opleve tørt vejr og en del sol, mens en frontzone over Jylland kan give skyer og regn, særligt i Vestjylland. Søndag gentager mønsteret sig med mest sol i øst og skyer med regn i vest.

Selvom temperaturerne i weekenden kan nå op mellem 13 og 17 grader, hvilket er højere end det normale for oktober, vil vinden og de tidlige solnedgange minde os om, at efteråret er over os. Ved kysterne kan vinden i perioder være op til frisk eller hård, hvilket giver en mere efterårsagtig fornemmelse, selvom vi stadig nyder de lune dage.

For dem, der bor eller opholder sig i de vestlige dele af landet, er der ikke meget håb om en solrig fredag. Tågen, som mange steder har præget morgenen, kan fortsætte med at sløre udsigten og give en grå dag, hvor det milde vejr måske ikke helt opvejer den dunkle himmel.

Fredericia skal op mod genfødt storklub

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter flere år med krise og ustabilitet er Esbjerg fB begyndt at genfinde formen. Den vestjyske storklub, der i en længere periode har kæmpet med sportslige og ledelsesmæssige udfordringer, er nu begyndt at skabe momentum. Når de lørdag møder FC Fredericia, står de over for et hold, der kæmper for at fastholde deres position i toppen af NordicBet Ligaen.

Fra Superliga-nedrykning til genopbygning

Esbjergs nedtur begyndte for alvor i 2020, da klubben rykkede ned fra Superligaen til NordicBet Ligaen. Det markerede starten på en turbulent tid for klubben, der traditionelt har været en fast del af Superligaen. Den amerikanske ejerkreds, Pacific Media Group (PMG), tilførte klubben yderligere ustabilitet med en række kontroversielle beslutninger, der hæmmede klubbens udvikling.

En af de mest omdiskuterede beslutninger var ansættelsen af tyske Peter Hyballa som cheftræner i sommeren 2021. Hans ophold blev dog kortvarigt, da hans markante trænerstil hurtigt skabte interne konflikter, hvilket førte til hans afskedigelse tidligt i sæsonen. Esbjerg endte sæsonen skuffende og rykkede ned i 2. division, hvilket var et historisk lavpunkt for den engang så stolte klub.

Vejen tilbage

Efter nedrykningen i 2022 begyndte en vanskelig genopbygning for Esbjerg. Det stod hurtigt klart, at klubben ikke blot kunne rette op på situationen ved at ansætte nye trænere eller købe dyre udenlandske spillere. Klubben skulle genfinde sin identitet. Efter en sæson mere i 2. division lykkedes det Esbjerg at sikre oprykning tilbage til NordicBet Ligaen.

I denne sæson har Esbjerg formået at skabe en solid base og demonstrerer nu, hvorfor de stadig betragtes som en storklub. Holdet, der tidligere har været afhængig af udenlandske profiler, består nu af en kerne af lokalforankrede spillere, hvilket har skabt en stærk kollektiv enhed. Et eksempel på dette er Andreas Lausen, der efter et ophold i FC Fredericia er vendt tilbage til Esbjerg og nu er en central del af klubbens genopbygning. Lausen er et symbol på den nye tilgang, hvor lokale talenter prioriteres over dyre udenlandske stjerner.

Topopgør mod FC Fredericia

Når FC Fredericia lørdag gæster Blue Water Arena klokken 13:00, bliver det en kamp mellem to tophold i NordicBet Ligaen. Fredericia indtager lige nu andenpladsen, mens Esbjerg ligger på tredjepladsen. Det er dermed en topkamp, hvor begge hold kæmper om ikke kun point, men også om at etablere sig som favoritter til oprykning.

Selvom Esbjerg historisk set har haft bedre økonomiske ressourcer og faciliteter, har Fredericia i de seneste sæsoner formået at matche selv de største hold i ligaen. Deres evne til at tilpasse sig modstanderne og udnytte deres chancer har gjort dem til en seriøs udfordrer i toppen af tabellen. Lørdagens kamp bliver derfor en vigtig test for begge mandskaber.

Esbjergs fremtid ser lys ud

Selvom FC Fredericia fortsat er en stærk modstander, har Esbjerg potentialet til at overhale dem på sigt. Med større økonomiske ressourcer og faciliteter har Esbjerg fundamentet til at vende tilbage til Superligaen og etablere sig som en af de dominerende klubber i dansk fodbold. Den nuværende ledelse har vist vilje til at opbygge en mere bæredygtig klubmodel, hvilket kan sikre dem en lys fremtid.

Det er dog vigtigt at understrege, at fodbold handler om mere end penge og faciliteter. Fredericia har i mange år formået at præstere over forventning og udvikle stærke spillere. Deres holdånd og organisation gør dem til en konstant udfordrer, uanset hvem de møder.

En afgørende kamp venter

Lørdagens opgør mellem Esbjerg og Fredericia bliver mere end blot en kamp om tre point. Det er en indikator for, hvor begge klubber står i deres respektive udviklinger. Esbjerg er på vej tilbage, mens Fredericia fortsætter med at udfordre de store hold i rækken. Hvis Fredericia kan tage sejren, vil det være endnu et bevis på, at de kan konkurrere med ligaens største klubber.

To års stilstand og ingen handling

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I over to år har spørgsmålet om et muligt forbud mod spilreklamer i Fredericias offentlige transport hængt i luften uden nogen klarhed over, hvad der er sket siden sidste politiske behandling. Politikerne ønskede, at Sydtrafik fik klar besked. Fredericia Kommunes direktør for vækst, teknik og klima, René Olesen ved dog ikke, hvad der skete siden det møde, og Sydtrafik kan umiddelbart ikke finde en henvendelse.

Flere steder i landet har lignende forbud mod spilreklamer i det offentlige rum allerede fundet vej til trafikselskabernes beslutningsborde, men i Fredericia er sagen gået i stå.

Teknisk Udvalg drøftede spilreklamer på busserne tilbage den 19. september 2022. Her blev der enstemmigt besluttet at sende en klar besked til Sydtrafik: Stop for reklamer for pengespil på busserne i Fredericia. Men på trods af denne beslutning er der endnu ikke sket noget synligt, og uvisheden om sagens status breder sig blandt både politikere og borgere.

Spilreklameforbuddet i Fredericia hænger i luften

Tilbage i juni 2022 sendte SF et forslag om at forbyde spilreklamer på offentlige transportmidler til behandling i byrådet. Forslaget var baseret på rapporter fra Sundhedsministeriet og Center for Ludomani, som pegede på en bekymrende stigning i antallet af ludomaner – særligt blandt unge under 25 år. Målet var klart: at mindske eksponeringen for spilreklamer, som mange børn og unge dagligt støder på i busserne.

Efter byrådets behandling blev sagen sendt videre til Teknisk Udvalg, der har ansvaret for kollektiv trafik i Fredericia Kommune. Udvalget besluttede at kontakte Sydtrafik for at få stoppet reklamerne for pengespil. Men nu, to år senere, står sagen stille, og status er fortsat uafklaret.

Politisk uklarhed om forløbet

AVISEN har talt med flere af de politikere, der sidder i Teknisk Udvalg, men ingen af dem kan forklare, hvorfor der ikke er sket noget, og man stadig kan se spilreklamer på byens gule busser. Der er udtrykt vilje til at undersøge sagen nærmere, men der er ingen klarhed om, hvorfor den politiske beslutning ikke er blevet fulgt op.

Denne uvished rejser spørgsmål om, hvordan en sag som denne kan falde mellem stolene og får mange til at overveje, om der er et mere grundlæggende problem med opfølgning på politiske beslutninger.

René Olesen oplyser, at han har forsøgt at undersøge sagen gennem forvaltningen, men de relevante medarbejdere er på ferie.

– Jeg kan ikke lige se, hvad der er sket i sagen. Dem, der måske ved noget, er først tilbage fra ferie mandag, skriver René Olesen i en SMS til AVISEN.

Stigende pres mod spilreklamer

Mens Fredericia afventer svar, har flere andre kommuner og trafikselskaber rundt om i landet allerede taget handling. Senest har Fynbus besluttet at stoppe reklamer for betting og casinoer på deres busser. Flere kommuner som Aarhus, Svendborg, København og Frederiksberg har ligeledes indført lignende forbud, og trafikselskaber som Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab har fulgt trop.

I en artikel fra TV2 den 15. oktober 2024 blev det fremhævet, at flere større byer allerede har indført forbuddet, hvilket har skabt yderligere pres på politikere og trafikselskaber for at tage et standpunkt mod spilreklamer – særligt med fokus på at beskytte unge og sårbare grupper.

Hvad med Sydtrafik?

På trods af de fremskridt, der er gjort i andre dele af landet, er det stadig uklart, hvad der er sket i Fredericia. Sydtrafik, som står for busdriften i området, slår fast, at der ikke er indført et forbud mod spilreklamer i deres busser. Kommunikationskonsulent Louise Christine Rasmussen fra Sydtrafik oplyser, at et forbud mod spilreklamer i deres busser kræver en politisk beslutning i deres bestyrelse.

– Vi er ikke nævnt i TV2s artikel, fordi vi pt. ikke har noget forbud mod spilreklamer i eller uden på vores busser. Et eventuelt forbud ville være en politisk beslutning i vores bestyrelse, forklarer Louise Christine Rasmussen.

Dermed står det klart, at Sydtrafik endnu ikke har taget skridt mod at stoppe reklamer for pengespil, selvom Teknisk Udvalg i Fredericia angiveligt har sendt sagen videre til dem helt tilbage i 2022. Fredericia kunne altså have været firstmover.

En afklaring er nødvendig

René Olesen arbejder, som skrevet, på at få forvaltningen til at kigge nærmere på sagen, når de relevante medarbejdere er tilbage fra ferie, og flere udvalgsmedlemmer fortæller til AVISEN, at de nu vil undersøge sagen.

Indtil da må Fredericia vente lidt endnu på en endelig afklaring om, hvorvidt reklamerne for pengespil på busserne snart vil forsvinde – eller om sagen fortsat vil hænge i luften.

Mild vinter i sigte

Af
Thea Dyhrberg
-
0

DMI’s seneste langtidsprognose for december 2024 og januar 2025 viser, at vi står overfor en mild og relativt tør vinter.

Prognoserne peger på, at vi kan forvente varmere temperaturer end normalt og færre kraftige storme, men der er stadig en risiko for, at kold luft kan finde vej til Danmark i kortere perioder.

December: Mildt og tørt, men kulde kan trænge sig på

Prognoserne indikerer, at højtryk vil dominere over Vest- og Centraleuropa i december, hvilket kan sende de klassiske vinterstorme langt mod nord. Det betyder, at vi sandsynligvis får mildt vejr med mindre vind og nedbør end normalt i Danmark. Lavtrykkene passerer ofte langt mod nord over Norskehavet og Ishavet, hvilket holder den hårde vinter på afstand.

Der er dog en risiko for, at højtryk over Grønland kan skubbe kold luft ned over Danmark, hvilket kan give en periode med frost og måske endda snebyger. Selvom det ikke er det mest sandsynlige scenarie, er det en mulighed, der ikke kan udelukkes. Temperaturerne i december ser derfor ud til at ligge over normalen, men med chancer for en kortvarig kuldeperiode. Nedbørsmængderne forventes at være under gennemsnittet for måneden.

Januar: Mildt, men kuldeperioder kan lure

Januar følger i samme spor som december med en fortsat dominerende højtryksryg over Nordatlanten og Nordeuropa. Dette betyder, at vi kan forvente en mild begyndelse på året, hvor de fleste lavtryk vil tage nordlige baner op over Island og Nordskandinavien. Nedbørsmængderne vil også i denne måned ligge under normalen, og det bliver mindre blæsende end vi typisk ser i januar.

Dog kan der opstå situationer, hvor højtrykket lægger sig direkte over Skandinavien og Danmark, hvilket vil give os perioder med klart, koldt vejr, nattefrost og mulighed for rimtåge. Selvom temperaturen i gennemsnit ser ud til at blive højere end normalt, kan vi stadig opleve en kortvarig kold periode.

Klimanormaler

Som en del af langtidsprognosen sammenligner DMI de forventede vejrforhold med klimanormalerne fra perioden 1991-2020. For december måned ligger middeltemperaturen normalt på omkring 2,8 grader med gennemsnitligt 70,9 mm nedbør. Januar er normalt lidt koldere med en middeltemperatur på 1,6 grader og 65,3 mm nedbør. I begge måneder forventes temperaturen at ligge over disse gennemsnit, og nedbøren ser ud til at være under normalen.

Solrig start efterfulgt af regn

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Torsdagen byder på en lovende start med solskin og tørt vejr i det meste af landet, ifølge DMI.

Det kan være en oplagt dag til at komme ud og nyde efteråret, men senere på dagen vil et regnvejr bevæge sig hen over Jylland. Mængden af nedbør bliver dog begrænset, med stedvise regnmængder på blot 3-5 mm.

Vejret er desuden ideelt for dem, der gerne vil sætte drager op. Vinden vil være jævn til frisk mange steder, hvilket skaber de perfekte forhold til en tur med drageflyvning. Som dagen skrider frem, vil vinden dog aftage en smule. Temperaturen holder sig fortsat i den lune ende af efteråret med op til 14-15 grader.

Aftenen og natten starter klart, men i Jylland vil der opstå både dis og tåge mange steder. Hvis du skal ud i morgentrafikken fredag morgen, kan det derfor være en god idé at tage hjemmefra lidt tidligere end normalt på grund af nedsat sigtbarhed.

Rektor om uddannelsesreform: Det er ikke en krammer, vi har lyst til

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens nye uddannelsesreform vækker både bekymring og eftertanke hos landets rektorer, og Jørgen Lassen, rektor ved Fredericia Gymnasium, er ingen undtagelse. Med en kritisk tilgang til reformens foreslåede ændringer frygter han, at de kan få vidtrækkende konsekvenser for både eleverne og hele uddannelsessystemet.

For Lassen er det særligt reformens fokus på ændringer af ungdomsuddannelserne, herunder højere adgangskrav til STX og lukningen af både HF og VUC, der skaber frustration. Efter at have deltaget i flere møder med blandt andre bestyrelsen for Danske Gymnasier og politikere fra både Konservative, Radikale Venstre og SF, er han klar i sin kritik.

– Der er ingen tvivl om, at uddannelsesreformen er det helt store emne lige nu, siger Jørgen Lassen, som har fulgt debatten tæt.

EPX: Skepsis over for den nye uddannelse

Reformens nye uddannelse, EPX, som kombinerer teoretisk og praktisk undervisning, skal ifølge regeringen åbne dørene til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Men her stiller Lassen sig skeptisk over for, om EPX kan løfte den opgave, som HF tidligere har haft succes med.

– Jeg tror, vi alle er enige om, at vi mangler erhvervsuddannede unge. Men jeg er bekymret for, at vi forsøger at rette op på noget, der ikke fungerer, ved at ændre noget, der faktisk fungerer godt. Med de midler, der bruges her, kunne vi have løftet opgaven med HF, understreger han.

A- og B-hold: Forsøg på lighed kan forstærke forskelle

En af Lassens største bekymringer er den mulige opdeling af ungdomsuddannelserne i et nyt A- og B-hold. Mens regeringen forsøger at afskaffe denne forskel, frygter Lassen, at reformen i stedet vil skabe en endnu tydeligere opdeling mellem eleverne.

– Jeg er bekymret for, at Tesfayes tale om et opgør med A- og B-holdet kun vil forstærke forskellene. Jeg tvivler på, at EPX kan betragtes som en reel gymnasial uddannelse, og det vil stadig være finere at gå på STX, HTX eller HHX, forklarer Lassen.

Denne frygt bygger på en skævvridning af systemet, hvor de “finerere” gymnasieuddannelser vil blive prioriteret, mens EPX risikerer at stå tilbage som en mindre attraktiv vej for de unge.

Karakterkravet skaber ulighed

En anden bekymring hos Lassen er regeringens forslag om at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser fra et gennemsnit på 5 til 6. Ifølge ham vil dette især ramme drengene hårdt, og det kan skabe en yderligere skævvridning i optaget på gymnasierne.

– Vi har tal, der viser, at hvis karakterkravet var 6, ville vi have mistet omkring 50 elever i 2023. Vi ville gå fra 207 til 160 elever, og kun 35 procent af drengene ville kunne klare det, forklarer han.

Dette vil få store konsekvenser for gymnasierne, især i mindre byer som Fredericia, hvor mange drenge klarer sig godt i løbet af gymnasieforløbet, selvom de måske starter med lavere karakterer.

Nedlæggelsen af HF og VUC vækker frustration

Fredericia Gymnasium har i mange år haft succes med at tilbyde HF, og i år har gymnasiet oprettet tre nye HF-klasser. Derfor vækker regeringens udspil om at afskaffe HF og VUC stor frustration hos Lassen.

– Det er sørgeligt, at man vil lukke VUC’erne, især de store som KVUC og Aarhus VUC. De løfter en sindssygt vigtig opgave med at give folk en ny chance, siger han.

Lukningen af VUC, som har været en vigtig institution for mange unge og voksne, der har brug for en ny chance i uddannelsessystemet, vil efter Lassens mening have store konsekvenser for lokalsamfundet og uddannelsessystemet som helhed.

En reform, der lyder godt på papiret

Reformen, som ifølge regeringen skal træde i kraft i 2030, har til formål at skabe bæredygtige gymnasieuddannelser i hele landet og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men Jørgen Lassen er ikke overbevist om, at reformen vil fungere i praksis.

– Det lyder godt på papiret, men det er svært at se, hvordan det reelt skal fungere – især i byer som Fredericia. Ministeren har meldt ud, at EPX’en højst sandsynligt skal placeres på en erhvervsuddannelse, forklarer han.

For Jørgen Lassen er det afgørende, at politikerne begynder at lytte til dem, der arbejder med ungdomsuddannelserne til daglig.

– Tesfaye siger, at vi skal have en ‘faglig krammer’, men det er ikke en krammer, vi har lyst til. Jeg håber, han begynder at lytte til os, der ved, hvordan det her system fungerer, afslutter Jørgen Lassen med en klar opfordring til politikerne om at lytte til fagfolkene i debatten om ungdomsuddannelserne.

Skab dine egne knuder i ler på CLAY i efterårsferien

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Nu hvor efterårsferien har ramt, er det ikke kun naturens knuder, der tager form i det smukke efterårssollys. På CLAY Keramikmuseum i Middelfart bliver knuder også omdannet til kunst, når formidlingsinspektør Anders Kolt Rasmussen byder gæsterne velkommen til en kreativ og fri workshop, hvor alle kan få ler mellem hænderne og skabe deres egne knudede kunstværker.

Vi møder Anders i museets lyse og indbydende havestue, hvor bordene er dækket op med små klumper af ler, værktøjer og keramikudsmykninger fra den aktuelle udstilling af kunstneren Martin Bodilsen Kaldahl. Solen skinner ind gennem de store vinduer, mens Anders forbereder dagens workshop med en gruppe børn og voksne.

”Det handler også om at få ler mellem hænderne”

Anders Kolt Rasmussen forklarer entusiastisk om dagens materiale, som er et særligt valg for workshoppen:

– Det, vi bruger i dag, hedder Fimo-ler. Det er ikke stentøjsler, som er mere traditionelt. Fimo-ler minder mere om modellervoks, hvilket gør det praktisk, fordi det kan bages i en almindelig ovn. Det skal bare have 10 minutter ved 110 grader, og så bliver det helt hårdt.

Det gør det muligt for deltagerne at tage deres kreationer med hjem – noget, der kan være særligt tillokkende, når man arbejder med mindre børn eller ønsker at opleve en hurtig forvandling fra råt materiale til færdigt kunstværk.

En åben fortolkning af lerets muligheder

Temaet for workshoppen, ‘Knuder i ler,’ er bredt og giver plads til en kreativ og eksperimenterende proces.

– Det er bevidst, at jeg holder det frit til fortolkning, siger Anders og fortsætter:

– Når man sidder og arbejder med leret, kan der opstå noget sjovt og spontant. Martins måde at arbejde på er meget eksperimenterende – han sætter forskellige elementer sammen, og pludselig opstår der en interessant form.

Martin Bodilsen Kaldahls aktuelle udstilling ‘Cuts, Stripes and Knots – a Ceramic Retrospective’, der er blevet præmieret af Statens Kunstfond.

Med inspiration fra udstillingen ‘Cuts, Stripes and Knots – a ceramic retrospective,’ der netop nu kan opleves på CLAY, giver Anders deltagerne mulighed for at udforske keramik på en måde, der ikke nødvendigvis følger de traditionelle veje.

– Mange skaber også skulpturer med finurlige former, der nærmest vokser ud af materialet som knuder og pølser, forklarer han og peger på et par af de små skulpturer, han allerede har fremstillet som eksempler.

Et kreativt rum for alle aldre

Workshoppen er for alle, og Anders understreger vigtigheden af at gøre det let tilgængeligt for både børn og voksne.

– Jeg lavede et lignende arrangement i påskeferien, og der kom mange bedsteforældre med deres børnebørn, men også unge, der syntes, det så spændende ud. Det er åbent for alle, og det er også derfor, det er vigtigt for mig, at det ikke koster noget, siger han.

– Brugerne arbejder med små projekter, så det er overkommeligt, og man kan tage noget med hjem.

Hvis deltagerne efterlader deres værker, sørger Anders for, at de bliver udstillet i havestuens vindueskarme – en hyggelig tradition, der startede i påsken og som blev vel modtaget af både gæster og personale.

– Mange tog deres ting med hjem, men for nogle var det fint bare at lave noget og lade det stå, bemærker han.

Efterårsaktiviteter for hele familien

For dem, der besøger museet i efterårsferien, er der også andre oplevelser at finde.

– Når man kommer, kan man i receptionen få udleveret en ‘formjagt’, fortæller Anders med et smil.

– Det er en skattejagt, hvor man skal finde bestemte former i vores samlingsudstilling, ‘Keramikens Magi.’ Det er en sjov aktivitet for både børn og voksne, og det handler om at gå rundt og tale om de ting, man lægger mærke til.

CLAY Keramikmuseum tilbyder en bred vifte af oplevelser i efterårsferien, der spænder fra workshops i havestuen til at gå på opdagelse i keramikkens mangfoldige verden i museets udstillinger. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i workshoppen på de udvalgte tidspunkter, kan man stadig få en pose med materialer med hjem, så kreativiteten kan fortsætte derhjemme.

Foruden de workshops og aktiviteter, der finder sted i efterårsferien, byder CLAY på en række fascinerende udstillinger. En af de mest iøjnefaldende er ‘Lucie Rie: The Adventure of Pottery,’ hvor man i en særudstilling kan dykke ned i den østrigskfødte keramiker Lucie Ries modernistiske univers. Hendes ikoniske vaser, knapper og skåle udstilles side om side med hendes keramiske knapper, der i udstillingen nærmest fremstår som små juveler.

Men for Anders Kolt Rasmussen, handler det i bund og grund om én ting de næste tre dage:

– At få ler mellem hænderne og lade kreativiteten flyde.

De næste tre dage, fra tirsdag til torsdag, klokken 10.00-12.00, har man mulighed for at deltage i workshoppen.

Interesseorganisation advarer elkunder

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Adskillige elkunder i Danmark har oplevet et ubehageligt chok, da de pludselig opdagede, at de var blevet overført til en ny elleverandør – uden deres vidende. En pressemeddelelse fra Green Power Denmark advarer nu forbrugerne om, at flere selskaber benytter sig af “en skruppelløs praksis”, hvor de overfører kunder uden deres samtykke.

Ifølge Green Power Denmark kan disse selskaber misbruge personlige oplysninger som adresse og CPR-nummer for at flytte elkunder til deres egne leverandørlister, uden at kunderne selv har bedt om det.

– Hvis man kender en forbrugers adresse og CPR-nummer – og er skruppelløs nok – kan man flytte en forbruger over til sit eget selskab, uden at forbrugeren ved det. Vi er bekendt med, at det er sket i en række tilfælde, og det er en praksis, som vi skal have stoppet, udtaler Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark, i pressemeddelelsen.

Hold øje med elregningen

Green Power Denmark opfordrer elkunder til at være ekstra opmærksomme på deres elregning. Hvis regningen pludselig kommer fra et ukendt elselskab, bør man reagere hurtigt.

– Hvis man har været udsat for denne type svindel, skal man hurtigst muligt skifte til en anden leverandør. Det er heldigvis altid muligt, forklarer Martin Dam Wied.

Forbrugere, der ufrivilligt er blevet flyttet til en ny elleverandør, opfordres til at tage kontakt til deres tidligere leverandør, som ofte kan hjælpe med at skifte tilbage. Desuden kan det være nødvendigt at klage til Forbrugerombudsmanden, især hvis flere oplever samme problem.

Ministeren på banen

Den uheldige tendens har også fået klima-, energi- og forsyningsministeren til at reagere. Ifølge Green Power Denmark har ministeren indledt en dialog med flere aktører, herunder Green Power Denmark, for at undersøge, hvordan nye regler kan indføres for at stoppe de brodne kar blandt elleverandørerne.

– Det er relativt let at etablere et selskab og begynde at sælge strøm, men enkelte selskaber er desværre ikke interesseret i at drive en seriøs forretning – til stor skade for kunderne og de seriøse elleverandører, lyder det fra Martin Dam Wied.

Vildledende telefonsalg er også et problem

Udover den ulovlige praksis med uønsket skift af elleverandører, har mange forbrugere også oplevet et stigende pres fra telefonsælgere, som forsøger at lokke dem over til nye elleverandører.

– Vi opfordrer forbrugerne til at klage til Forbrugerombudsmanden, hvis man uønsket er blevet flyttet over til et andet elselskab. Forbrugerombudsmanden plejer at tage sager op, hvis der er mange klager over de samme selskaber og deres adfærd, siger Martin Dam Wied.

Green Power Denmark håber, at der vil blive sat ind over for de selskaber, som misbruger forbrugernes tillid og ifølge dem skader hele branchen med deres metoder.

Skal Lars Knudsen fortsætte som landstræner?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Da Morten Wieghorst måtte træde tilbage som landstræner på grund af stress, blev Lars Knudsen indsat som midlertidig afløser. For mange var Knudsen et relativt ukendt navn på den internationale scene, men hans resultater og tilgang til arbejdet med landsholdet har siden skabt både nysgerrighed og ros. Nu står spørgsmålet: Er Lars Knudsen den rette til at blive permanent landstræner?

Resultaterne taler for sig selv

Knudsen fik en imponerende start som midlertidig landstræner med to sejre mod stærke modstandere som Serbien og Schweiz – begge i Parken. Resultaterne skabte et momentum, der har holdt Danmark i toppen af Nations League A-gruppen.

Selvom Danmark led et snævert nederlag til Spanien, viste holdet mod Schweiz, at de kan konkurrere med de bedste. Et 2-2 resultat på udebane blev betragtet som et acceptabelt udfald, og med fire point i de første to kampe, samt ét mod Schweiz, er Danmark i en god position til at blive i Nations League A, uanset udfaldet af de kommende opgør mod Serbien og Spanien i november.

Men det er ikke kun resultaterne, der har fanget opmærksomheden. Knudsens tilgang til spillet og hans mod til at udfordre de etablerede strukturer har skabt optimisme og tro på landsholdets fremtid.

Fornyelse af landsholdet

En af de mest markante ændringer under Knudsen har været integrationen af unge talenter, som længe har banket på døren til landsholdet. Tidligere blev der rettet kritik mod Kasper Hjulmand for at holde fast i de samme spillere, trods yngre alternativer.

Knudsen har taget fat i de unge og givet plads til nye ansigter som Andreas Grønbæk og Patrick Dorgu, der har gjort en forskel. Han har også givet chancer til Morten Frendrup og Gustav Isaksen, hvilket har sendt et klart signal: Ingen spiller er garanteret en plads, og præstationer tæller mere end tidligere meritter.

Knudsens mod til at satse på de unge talenter viser en langsigtet tankegang, som kan være afgørende for at udnytte den store talentmasse i dansk fodbold.

Taktisk mod og fleksibilitet

Ud over sin evne til at bringe nye spillere ind, har Knudsen også demonstreret taktisk fleksibilitet – en vigtig egenskab på den internationale scene. Hans dristige tredobbelte udskiftning i kampen mod Schweiz efter blot 55 minutter er et eksempel på, hvordan han tør handle, når spillet ikke udvikler sig som ønsket.

Da Danmarks forsvar viste usikkerhed, justerede Knudsen formationen fra en tre-mandskæde til en 4-2-3-1. Det kræver mod at foretage så drastiske ændringer midt i en vigtig kamp, men Knudsen har vist, at han ikke er bange for at tage chancer, når det er nødvendigt. Det er denne form for beslutningsdygtighed, der kan gøre forskellen på den største scene.

Hans evne til at tilpasse sig og tænke ud af boksen taktisk kan være et vigtigt våben, når Danmark skal op imod de bedste hold i verden.

Fremtiden for landsholdet

Spørgsmålet er nu, om Lars Knudsen skal blive permanent landstræner. Hans resultater taler til hans fordel, og hans fornyelse af landsholdet, både taktisk og mandskabsmæssigt, har skabt optimisme. Men selvom Knudsen har præsteret godt, er der stadig udfordringer, som skal løses – især på den offensive front.

Selvom Danmark har talentfulde offensive spillere, har holdets angrebsspil manglet den gnist, som kan gøre forskellen i de største kampe. Det bliver op til DBU’s fodbolddirektør Peter Møller at vurdere, om Knudsen er manden, der kan løfte holdets offensive potentiale.

Lars Knudsen har i sine fire kampe som midlertidig landstræner vist sig som en træner, der ikke er bange for at tage initiativ, afprøve nye ting og tilpasse sig kampens forløb. Om det er nok til at sikre ham den permanente post som landstræner, er endnu uvist. DBU skal snart træffe beslutningen om, hvem der skal stå i spidsen for landsholdet fra januar 2025 – og om Knudsens mod og resultater er nok til at gøre ham til den rette mand for Danmark.

Er ny turneringsstruktur gennemtænkt?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Divisionsforeningen i håndbold har fremlagt et forslag til en ny turneringsstruktur for både kvinde- og herreligaen samt 1. division for kvinder og mænd. Forslaget har skabt debat, hvor nogle ændringer fremstår fornuftige, mens andre virker mindre velovervejede.

En af de mest markante ændringer er reduktionen af hold i kvindeligaen fra 14 til 12. Dette tiltag giver god mening og adresserer et åbenlyst problem i ligaen: den store niveauforskel mellem top- og bundhold. Alt for ofte oplever vi kampe, hvor topholdene kører over modstanderne med 20 mål eller mere, og dette skaber hverken udfordringer for topholdene eller giver bundholdene mulighed for at konkurrere på lige fod. Resultatet? For mange uinteressante kampe, som kan påvirke både tilskuerinteressen og ligaens samlede kvalitet.

Ved at reducere antallet af hold opnås en højere koncentration af kvalitet i ligaen. Det vil formentlig føre til flere tætte og spændende opgør, som både hold og tilskuere vil nyde godt af. Samtidig mindskes antallet af kampe, hvilket er en gevinst i et i forvejen presset program. Især de bedste kvindehold, der ofte deltager i både nationale og internationale turneringer, oplever et massivt pres, der kan føre til skader og udbrændthed. Ved at lette kampbelastningen kan ligaens niveau forbedres, hvilket er til fordel for alle parter.

Fjernelse af direkte nedrykning – et problematisk tiltag

Mens reduktionen af hold i kvindeligaen er et velkomment skridt, er forslaget om at fjerne den direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen langt mere problematisk. I stedet for en direkte konsekvens for det dårligst placerede hold i grundspillet, vil de nederste hold nu skulle gennem et nedrykningsspil.

Det største problem med denne model er, at den fjerner den naturlige konsekvens af en dårlig sæson. I herreligaen spilles der 26 kampe, og i kvindeligaen vil der fremover være 22 kampe i grundspillet, hvis forslaget vedtages. Det virker uretfærdigt, at et hold, der har præsteret dårligt gennem hele sæsonen, stadig kan redde sig fra nedrykning gennem et par gode kampe i nedrykningsspillet. Grundspillet skal være en test af holdenes evne til at præstere over en hel sæson – og slutte man sidst, bør det have konsekvenser. Direkte nedrykning er en naturlig og retfærdig afslutning for det dårligst præsterende hold, og at fjerne denne mulighed skaber unødvendig tilfældighed i ligaen.

Nedskæring i herrernes 1. division virker unødvendig

En anden bekymring i forslaget er reduktionen af antallet af hold i herrernes 1. division fra 14 til 12. Dette virker som et unødvendigt skridt, særligt i en tid, hvor rækken aldrig har været stærkere. 1. division har udviklet sig til en professionel og vigtig platform for dansk håndbold, hvor talentudvikling og sportslig kvalitet blomstrer. Flere hold i rækken har i dag et højt økonomisk niveau, og ligaen spiller en vigtig rolle som fødekæde for de bedste hold.

At skære ned på antallet af hold vil begrænse mulighederne for talentfulde spillere og ambitiøse klubber, der stræber efter at tage næste skridt i deres udvikling. En stærk 1. division er afgørende for håndboldens fremtid i Danmark, og ved at reducere antallet af hold risikerer man at bremse denne udvikling. Niveauet i 2. division kan ikke sammenlignes med 1. division, og en nedskæring vil ikke gavne håndboldens vækst.

Fremtiden for dansk håndbold

Divisionsforeningens forslag til en ny turneringsstruktur indeholder både gode og mindre gode elementer. Reduceringen af hold i kvindeligaen er et skridt i den rigtige retning, da det vil løfte ligaens niveau og skabe mere interessante kampe. Men fjernelsen af direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen er en fejl, da det underminerer grundspillets betydning og fjerner den retfærdige konsekvens for det dårligst præsterende hold. Endelig er det svært at forstå, hvorfor man vil skære ned på antallet af hold i herrernes 1. division, når ligaen aldrig har stået stærkere.

Hvis dansk håndbold skal sikre sin fremtid, bør fokus være på udvikling og vækst, ikke på at begrænse mulighederne for de klubber og spillere, der stræber efter at nå højere niveauer.

1...176177178...369Side 177 af 369