Husker du stormfloden for et år siden?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I dag markerer vi præcis ét år siden stormfloden den 20. oktober 2023 ramte Danmark – en begivenhed, som mange i Fredericia og omegn vil huske som en af de mest voldsomme i nyere tid. Se billederne fra sidste års begivenhed her.

Vandstanden nåede historiske højder og satte kystbeskyttelsen under ekstremt pres, mens huse, havne og veje blev oversvømmet. Stormen, der senere blev betegnet som en “100-års hændelse,” efterlod sig dybe spor.

Det hele begyndte som en almindelig efterårsdag med varsler om kraftig vind. Men inden for få timer stod det klart for kystnære beboere, at noget langt større var på vej. Vinden tog til, og højvandet ramte kysterne med en kraft, man ikke havde set i generationer. Især byerne omkring Lillebælt blev hårdt ramt, hvor flere lavtliggende områder stod under vand. Vandstanden slog tidligere rekorder, og mange måtte forlade deres hjem, mens redningsmandskab kæmpede for at beskytte kysterne.

Et år senere er konsekvenserne stadig synlige visse steder. Flere kommuner har siden da investeret i forbedret kystbeskyttelse og styrket beredskabet for at være bedre rustet til fremtidige hændelser.

Nye aviser og digital strategi i region syd

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.

– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.

Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:

– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:

– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.

Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.

– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.

Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:

– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.

Prisen for fjernvarme stiger igen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Energipriserne er faldet massivt siden energikrisen, som følge af den globale uro, men fjernevarmepriserne har ikke taget et nøk ned ad, og nu stiger prisen for varme igen.

Dette har haft direkte konsekvenser for markedet for brændsler som træpiller, hvilket har drevet prisen på fjernvarme i vejret. Fjernvarmepriserne har de seneste år taget et markant hop opad, og ifølge Carl Hellmers, direktør for Fredericia Fjernvarme, ligger årsagen især i den globale uro, som krigen i Ukraine og handelsblokaderne mod Rusland har skabt.

– Priserne er steget betydeligt de seneste par år, og det skyldes dybest set krigen i Ukraine og handelsblokaderne med Rusland. Det har resulteret i en voldsom stigning i prisen på træpiller – det, man kalder trækrisen. Det er et problem, der ikke kun rammer fjernvarmen, men hele landet, forklarer Carl Hellmers.

På trods af prisstigningerne har Fredericia Fjernvarme formået at holde sig blandt de billigste værker i landet, hvilket Hellmers blandt andet tilskriver værkets gældfrie økonomi og det lave ledningstab.

– Vi ligger blandt de billigste i landet. Det skyldes primært, at vi ikke har nogen gæld, hvilket er en ret enkel forklaring. Samtidig har vi et meget lavt ledningstab. Mange værker har tab på omkring 20-25% på grund af villaområder, men vi har en stor del af den gamle, kompakte by, hvilket holder vores tab nede, uddyber han.

Hellmers sammenligner også Fredericias situation med andre byer som Middelfart og Vejle, der har andre udfordringer i forhold til varmefordeling.

– Hvis man ser på Middelfart, er det en flad by, mens Vejle har flere villaområder. Vi er i den heldige situation, at Trefor har villaområderne, og vi dækker en stor del af byen. Så selvom vi køber varmen til samme pris, har de omkring 7% større tab end os, og det er noget, forbrugerne i sidste ende må betale for, siger Hellmers.

Trods de nuværende prisstigninger er der forhåbninger om, at priserne kan falde, når situationen i Østeuropa stabiliserer sig, og energimarkedet igen bliver mere roligt.

– Vi må forvente, at priserne vil falde, når der kommer ro i Østeuropa. Når energimarkedet stabiliserer sig, vil varmen også blive billigere. Olie- og gaspriserne påvirker alle andre brændsler, så når de falder, vil resten følge med, fortæller Hellmers.

Hellmers påpeger desuden, at det ikke kun er fjernvarmepriserne, der er steget, men også prisen på andre brændsler som pejsebrænde.

– Selv prisen på pejsebrænde er steget markant – fra 400 til 600 kroner pr. rummeter. Det er en tendens, der går igen på tværs af flere energimarkeder, siger Carl Hellmers.

Selvom fremtiden er usikker, ser Hellmers muligheder for, at værker kan udnytte elmarkedet til at få priserne ned. Især værker, der tidligere var kendt for deres høje priser, har nu en fordel.

– Værker, der før var dyrere på grund af decentral kraftvarme, har nu mulighed for at bruge el og akkumuleringstanke, som de allerede har. De kan investere i en billig elkedel og begynde at tjene penge på elmarkedet, hvilket vil kunne få varmepriserne ned. Faktisk er de værker med de laveste varmepriser i dag ofte dem, der tidligere var de dyreste, siger Carl Hellmers.

Selvom Fredericia Fjernvarme har formået at holde økonomien stabil og ledningstabet lavt, er værket stadig afhængigt af varmeleverancerne fra Trefor, hvilket påvirker prissætningen.

– Vi har en aftale med Energistyrelsen om, at vi skal modtage varme fra TREFOR, så vi er afhængige af deres priser. Vi har ingen indflydelse på, hvad varmen koster fra dem, siger Carl Hellmers.

Prisen er faldet fra 2023 til 2024

Priserne på fjernvarme i Middelfart er faldet i løbet af 2024, hvilket står i skarp kontrast til de generelle prisstigninger, som fjernvarmesektoren har set siden Covid-19-pandemien og krigen i Ukraine.

– Selvom vi har oplevet et fald i priserne fra 2023 til 2024, skal vi huske, at niveauet stadig er højt sammenlignet med tiden før pandemien. Især krigen i Ukraine har haft en betydelig indvirkning på energipriserne, siger direktør i Middelfart Fjernvarme, Jesper Skov.

Ifølge Skov skyldes prisfaldet i år primært justeringer i forsyningskæden, men de generelle udfordringer i energisektoren betyder, at fremtiden er usikker.

– Vi er afhængige af varme fra Ørsted og Skærbækværket, som fastsætter vores prisniveau, og vi arbejder hele tiden på at sikre stabilitet for borgerne, selvom vi påvirkes af eksterne faktorer, forklarer han.

Selvom den nuværende prisudvikling ser positiv ud, understreger Jesper Skov, at man fortsat skal være forberedt på, at uforudsete globale begivenheder kan påvirke fremtidige prisniveauer.

Gråvejr og milde temperaturer præger lørdagen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lørdagen starter med tørt og diset vejr, hvor der især i de østlige egne kan komme en smule sol. I den vestlige del af landet vil det være overskyet med mulighed for regn, især i Vestjylland. 

Som dagen skrider frem, vil skyerne også brede sig mod øst, og hen mod eftermiddagen kan der enkelte steder falde let regn. Vinden bliver svag til jævn fra sydøst, men langs kysterne mod øst og nord kan der være mere frisk vind. 

Temperaturerne vil ligge mellem 12 og 16 grader, med de højeste temperaturer i de sydøstlige dele af landet.

Så mange penge skal omtalt kulturforening tilbagebetale

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Tyrkisk Kulturforening står nu midt i en storm af politisk og offentlig opmærksomhed efter en sag om tilbagebetaling af kommunale tilskud. Foreningen har de seneste år modtaget betydelige midler fra Fredericia Kommune, og det beløber sig til flere hundredtusinde kroner.

Siden 2022 har Fredericia Tyrkisk Kulturforening modtaget i alt 221.343 kroner i kommunal støtte. Støtten er fordelt over flere år, hvor foreningen i 2022 modtog 82.795 kroner, i 2023 modtog 72.522 kroner, og i 2024 foreløbigt har modtaget 66.026 kroner. Hertil kommer også fakturaer betalt af kommunen for fællesspisninger på Kulturkasernen i 2021, 2023 og 2024.

Politiske krav om tilbagebetaling

Sagen tog for alvor fart, da Weekendavisen i august 2024 rapporterede om foreningens mulige forbindelser til Diyanet, en tyrkisk statslig religiøs organisation. Artiklen skabte stor debat og førte til, at flere politikere krævede, at foreningen skulle tilbagebetale de kommunale midler, hvilket har medført et stort pres på foreningen og formand Turan Savas, der samtidig er valgt til Fredericia Byråd for Socialdemokratiet.

Savas har i forbindelse med sagen udtalt, at foreningen er villig til at tilbagebetale pengene, men påpeger, at det ikke er en nem opgave.

– Selvfølgelig er det mange penge, og det kan vi ikke bare lige finde. Men forhåbentlig finder vi en løsning. Ellers må vi tage det skridt for skridt, siger Savas til AVISEN.

Politisk pres og beslutningen om at trække sig

Foreningen har i længere tid været under lup, hvor både politikere og medier har stillet spørgsmålstegn ved dens tilknytning til Tyrkiets politiske system. Weekendavisen har bl.a. fremsat påstande om, at foreningen skulle have forbindelse til tyrkisk spionage, hvilket Turan Savas afviser som værende fuldstændigt grundløse.

På trods af det intense pres har Tyrkisk Kulturforening besluttet at trække sig som folkeoplysende forening. Ifølge Savas er årsagen, at foreningen deler faciliteter med moskéen, hvilket kan skabe tvivl om fordelingen af udgifterne. For at undgå denne tvivl har foreningen valgt at stoppe deres ansøgninger om fremtidig kommunal støtte.

En fremtid uden kommunal støtte

Med beslutningen om at trække sig som folkeoplysende forening står Tyrkisk Kulturforening nu over for en ny virkelighed uden økonomisk støtte fra kommunen. Ifølge Savas vil det være en stor udfordring at opretholde foreningens aktiviteter og fortsætte deres integrationsarbejde i Fredericia.

– Vi må fremover balancere vores udgifter meget nøje, så vi ikke overstiger vores indtægter, erkender Savas, som fortsat ønsker at bygge bro mellem kulturerne i byen.

For Fredericia Tyrkisk Kulturforening betyder denne sag, at fremtiden ser økonomisk udfordrende ud, mens de afventer den endelige afgørelse fra kommunen.

Savas tager afstand fra beskyldninger

Middelfart Kommune ønsker at fortsætte i Kulturregion Trekantområdet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På et udvalgsmøde i starten af oktober besluttede Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget i Middelfart Kommune at fortsætte samarbejdet i Kulturregion Trekantområdet.

Beslutningen kommer som følge af et høringsforslag fra Kulturministeriet, der lægger op til at ophæve de nuværende kulturaftaler mellem staten og kommunerne, hvilket vil træde i kraft fra den 1. januar 2025.

Hvis lovforslaget vedtages, vil kulturregionerne ikke længere være en del af statens aftalepart, men de vil fortsat kunne modtage statslige midler til kulturelle aktiviteter, hvis kommunerne vælger at opretholde samarbejdet. Middelfart Kommune har været en del af Kulturregion Trekantområdet siden 2007, og ifølge oplysninger, der fremgår på kommunens hjemmeside, er kommunen indstillet på at fortsætte det regionale kultursamarbejde.

Annonce

Fremtidige kulturmidler afhænger af samarbejdet

Forvaltningen fremlagde under mødet, at såfremt samarbejdet fortsætter, vil kulturregionerne fortsat modtage de statslige midler, de har modtaget i perioden 2021-2024. Samtidig vil den væsentligste ændring være, at staten ikke længere indgår som aftalepart i regionen. Det vil betyde, at Kulturministeriet fremover ikke vil have direkte indflydelse på, hvilke kulturelle indsatser, der gennemføres, så længe midlerne går til lokale kulturelle aktiviteter.

Kommunerne har frist til den 23. oktober for at melde tilbage, hvorvidt de ønsker at fortsætte i den eksisterende struktur. Flere kommuner i Trekantområdet, herunder Haderslev og Billund, har allerede tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte samarbejdet.

Konsekvenser ved opsigelse

Hvis en kommune vælger at trække sig fra samarbejdet i kulturregionen, vil denne ikke længere modtage det statslige tilskud, der i stedet vil gå til de øvrige kommuner i regionen. Slots- og Kulturstyrelsen har dog angivet, at der vil være en nedre grænse for, hvor mange kommuner der må trække sig, før kulturregionen anses for opløst.

Største stigning i ledige i over halvandet år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Antallet af fuldtidsledige i Danmark steg med 1.000 personer i september, hvilket bringer det samlede antal ledige op på 88.300.

Ledighedsprocenten har ligget på 2,9 procent i de foregående måneder, herunder i juli og august 2024. Fra august til september 2024 steg ledighedsprocenten til 3,0 procent, hvilket afspejler en mindre stigning i ledigheden. Denne stigning markerer den største månedlige vækst i antallet af ledige siden januar 2023​. Tallene kommer fra Danmarks Statistik samt den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ifølge Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det en anseelig udvikling.

– Der bliver stadig skabt nye job, men jobvæksten er gået et gear ned i løbet af de seneste måneder, skriver Skriver i en kommentar til Ritzau.

Lavere efterspørgsel på arbejdskraft

Forklaringen på stigningen skal findes i, at arbejdsgiverne i stigende grad udviser forsigtighed i forhold til at ansætte nye medarbejdere. Ifølge Skriver er det især i den private sektor, hvor virksomhederne i højere grad afventer udviklingen i økonomien.

– Når vi ser lidt længere frem, er der udsigt til, at jobvæksten aftager yderligere, tilføjer han og henviser til de økonomiske udsigter, der peger på en mulig opbremsning.

Ledighedsindikatoren bekræfter udviklingen

Ledighedsindikatoren fra Danmarks Statistik bekræfter også tendensen med en stigning på 900 personer fra august til september. Den samlede ledighed er nu på 3 procent af arbejdsstyrken, svarende til 88.800 personer. Det er værd at bemærke, at stigningen især er drevet af flere dagpengeledige, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule.

Den seneste ledighedsopgørelse er baseret på sæsonkorrigerede tal, hvilket betyder, at tallene er justeret for sæsonmæssige udsving, så man kan få et mere præcist billede af de underliggende tendenser.

Danmarks Statistik anslår, at usikkerheden ligger på ±1.000 personer, hvilket betyder, at den faktiske ledighed kan være lidt højere eller lavere.

Man bemærker at det endnu er uklart, om den seneste stigning i ledigheden er starten på en længerevarende opadgående tendens, men at flere indikatorer tyder dog på, at jobvæksten kan aftage i de kommende måneder, hvilket kan resultere i yderligere stigninger i antallet af ledige.

Overgravet kabel giver forsinkelser hos DSB

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Et overgravet kabel har skabt problemer med signalerne mellem Kolding og Lunderskov, hvilket påvirker togtrafikken i området. 

Tog på strækningerne Esbjerg-Fredericia, Padborg-Kolding og Sønderborg-Fredericia kan opleve forsinkelser på op til 45 minutter. 

Banedanmark arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, men det er endnu uvist, hvornår togene igen vil køre efter planen.

Venstre-politiker: Kæmpe fejl af forvaltningen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Venstres Kenny Bruun Olsen, medlem af Teknisk Udvalg i Fredericia, retter nu skarp kritik mod forvaltningen i Fredericia Kommune. Dette kommer efter, at det er blevet afsløret, at beslutningen om at forbyde spilreklamer på byens busser endnu ikke er blevet ført ud i livet.

Til trods for, at udvalget allerede i september 2022 besluttede at rette henvendelse til Sydtrafik med ønsket om et forbud mod reklamer for pengespil i den offentlige transport, er der stadig intet sket.

– Vi har jo truffet beslutningen i Teknisk Udvalg, så det burde være sendt videre. Men det er nu René Olesens opgave at undersøge, hvorfor det ikke er sket, siger Kenny Bruun Olsen med henvisning til direktøren for Vækst, Teknik og Klima, der nu undersøger sagen.

Olsen understreger, at når en beslutning træffes i et udvalg, bør den også føres ud i livet. Han påpeger dog, at det ikke er politikernes rolle at sikre, at beslutningerne bliver ført ud i praksis.

– Når vi træffer beslutninger i udvalget, så forventer jeg, at de bliver udmøntet. Men det er ikke noget, vi som politikere kan gøre selv, forklarer han og tilføjer, at det ofte først bliver klart, at en beslutning ikke er blevet fulgt op på, når man bliver gjort opmærksom på det – som det er tilfældet her.

Det er nu kommet frem, at henvendelsen til Sydtrafik, som Teknisk Udvalg enstemmigt godkendte i 2022, tilsyneladende aldrig blev sendt. Denne administrative fejl er ifølge Kenny Bruun Olsen helt uacceptabel.

– Når vi beslutter noget i udvalget, så skal det også gennemføres. Det er administrationens ansvar, og hvis de ikke gør det, er det en kæmpe fejl, fastslår han.

Sagen om forbuddet mod spilreklamer blev oprindeligt rejst af SF på et byrådsmøde i juni 2022. Forslaget blev sendt videre til Teknisk Udvalg, som besluttede at tage sagen op med Sydtrafik for at beskytte børn og unge mod den stigende eksponering for spilreklamer. Rapporterne fra Sundhedsministeriet og Center for Ludomani har påpeget, at netop denne eksponering er en væsentlig faktor i den stigende ludomani blandt unge under 25 år.

Trods beslutningen i 2022 har sagen stået stille, og både politikere og borgere står nu tilbage med spørgsmålet om, hvorfor der ikke er sket noget. I mellemtiden har flere andre kommuner og trafikselskaber, herunder Fynbus og Midttrafik, indført forbud mod spilreklamer i den offentlige transport, mens Fredericia stadig venter på handling.

René Olesen har oplyst, at sagen er under undersøgelse, men at de relevante medarbejdere er på ferie, hvilket har forsinket processen. Når de vender tilbage, forventes det, at der kommer en afklaring.

Sagen forventes at blive taget op igen, når forvaltningen har undersøgt, hvad der gik galt, men indtil da fortsætter reklamerne for pengespil på byens busser.

To års stilstand og ingen handling

Tåge præger dagen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredag morgen startede med tæt tåge i områderne vest for Storebælt, og flere steder kan tågen hænge ved hele dagen. Især i det nordøstlige Jylland, langs Kattegatkysten, kan tågen vise sig stædig, og udsigterne for klart vejr er begrænsede. Dette grå landskab står i kontrast til den østlige del af landet, hvor der forventes en smule sol i eftermiddag, særligt i Sydøstdanmark. Temperaturen når dog op på behagelige 13 til 17 grader, hvilket er lunt for årstiden.

Tågen i de vestlige egne er et tydeligt tegn på efterårets ankomst, selvom temperaturerne ligger over klimanormalen for oktober, som er 12,3 grader. Den svage til jævne vind fra syd vil i løbet af dagen skifte til sydøst og øst, men uden at hjælpe med at opløse tågen i de mest udsatte områder.

Mild weekend i vente – men tågen kan fortsætte

Det milde vejr vil fortsætte hen over weekenden, men tågen kan stadig være en fast følgesvend i de vestlige egne. Lørdag vil det østlige Danmark opleve tørt vejr og en del sol, mens en frontzone over Jylland kan give skyer og regn, særligt i Vestjylland. Søndag gentager mønsteret sig med mest sol i øst og skyer med regn i vest.

Selvom temperaturerne i weekenden kan nå op mellem 13 og 17 grader, hvilket er højere end det normale for oktober, vil vinden og de tidlige solnedgange minde os om, at efteråret er over os. Ved kysterne kan vinden i perioder være op til frisk eller hård, hvilket giver en mere efterårsagtig fornemmelse, selvom vi stadig nyder de lune dage.

For dem, der bor eller opholder sig i de vestlige dele af landet, er der ikke meget håb om en solrig fredag. Tågen, som mange steder har præget morgenen, kan fortsætte med at sløre udsigten og give en grå dag, hvor det milde vejr måske ikke helt opvejer den dunkle himmel.

1...175176177...369Side 176 af 369