Kolding fik ram på HB Køge

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kolding IF vandt fredag aften 1-0 på udebane mod HB Køge.

HB Køge havde fået vendt en skidt sæsonstart med tre sejre i træk den seneste måned, og derfor var målet at fortsætte den positive stime, da de fredag aften tog imod Kolding IF i NordicBet Ligaen.

HB Køge kom godt fra start og skabte en stor chance allerede efter få minutter, men Jafar Arias formåede ikke at omsætte muligheden til mål, da hans afslutning gik langt forbi.

Resten af første halvleg bød på enkelte muligheder for begge hold, men ingen af dem formåede at få bolden i nettet.

I anden halvleg ændrede det sig, da Kolding IF fik overtaget. Efter 72 minutters spil leverede Sami Jalal en præcis aflevering til Casper Jørgensen, som udnyttede chancen og sendte bolden flot i mål.

HB Køge forsøgte at lægge pres på mod slutningen af kampen, men Kolding IF stod solidt i forsvaret og holdt føringen hele vejen til slutfløjtet. Kampen endte 1-0 til Kolding, som dermed satte en stopper for HB Køges sejrsstime.

Danmark stopper alle adoptioner fra Sydafrika

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I Danmark har man nu truffet en beslutning om at indstille al adoption fra Sydafrika.

Beslutningen blev formelt annonceret af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, der har fulgt Ankestyrelsens indstilling. Baggrunden for den er en faglig vurdering fra Ankestyrelsen, der konkluderer, at adoptioner fra Sydafrika ikke længere kan garanteres at foregå på et lovligt, etisk og fagligt forsvarligt grundlag.

I en pressemeddelelse understregede ministeren, at beslutningen er truffet med barnets tarv for øje: 

– Det udslagsgivende i denne sag er og bliver dog, at internationale adoptioner kun skal gennemføres, når der er sikkerhed for, at det er for barnets bedste. Det kan vi ikke længere være sikre på, når det gælder Sydafrika, siger Sophie Hæstorp Andersen​

Ankestyrelsens kritiske fund

Ankestyrelsens beslutning blev truffet på baggrund af en længere undersøgelse af adoptionerne fra Sydafrika, hvor flere alvorlige udfordringer er blevet identificeret. Særligt har de private børnebeskyttelsesinstitutioners dominerende rolle i adoptionsprocessen vakt bekymring. I Sydafrika er det disse private institutioner, som er ansvarlige for at indsamle information om barnet og for at vurdere, om det kan frigives til adoption. Der er ifølge Ankestyrelsen ikke tilstrækkelige kontrolmekanismer til at sikre, at processerne overholder internationale standarder, herunder Haagerkonventionen​.

Rapporter fra flere år viser en række systembaserede problemer, hvor de private børnebeskyttelsesinstitutioner modtager betydelige beløb fra samarbejdspartnere i modtagerlandene, og det skaber en risiko for, at økonomiske interesser kan påvirke adoptionsprocessen, hvilket, ifølge rapporterne, underminerer sikkerheden og etikken i disse adoptioner. Blandt andet blev det i 2023 opdaget, at den danske adoptionsformidlende organisation DIA, i strid med danske regler, har betalt løn til en person ansat i Impilo, en sydafrikansk børnebeskyttelsesinstitution. 

Domstolspraksis og dokumentation under kritik

Et andet hovedsagligt problem er den varierende domstolspraksis i Sydafrika. I flere sager er der konstateret forskelle i dokumentationen og i de oplysninger, der lægges til grund for adoptionerne. I enkelte sager er der udstedt flere forskellige versioner af retsdokumenter på samme dag, hvilket skaber tvivl om validiteten af afgørelserne.

Ydermere har en rapport fra den internationale organisation Child Identity Protection (CHIP) fra 2023 peget på, at børn af illegale immigranter i Sydafrika risikerer at få deres identitet ændret uden deres eller deres forældres samtykke. Dette skyldes blandt andet, at illegale immigranter ikke har mulighed for at få deres børn registreret ved fødslen på grund af krav om gyldige identifikationspapirer.

Konsekvenser for adoptionsansøgere

Selvom beslutningen stopper alle nye adoptioner fra Sydafrika, vil den ikke påvirke de sager, hvor der allerede er sket en matchning mellem et barn og en dansk familie. Disse sager vil fortsætte uforandret, da hensynet til barnets tarv i de særlige tilfælde vægter højest. For de ansøgere, som står på venteliste til at adoptere fra Sydafrika, betyder beslutningen imidlertid, at deres adoptionsproces nu er sat på ubestemt hold. 

– Jeg har stor sympati for de familier, som håbede på at kunne adoptere et barn fra Sydafrika, og som nu ulykkeligvis befinder sig et skridt længere væk fra deres drøm om at stifte eller udvide familien, udtaler Sophie Hæstorp Andersen. 

Men hun understreger samtidig, at barnets tarv altid må komme i første række, og at Danmark som modtagerland har en forpligtelse til at sikre, at internationale adoptioner lever op til strenge etiske og juridiske standarder. 

Fremtidige udsigter for international adoption

Ministerens beslutning om at stoppe adoptionsformidlingen fra Sydafrika falder sammen med en bredere krise inden for international adoption til Danmark, som har stået på siden begyndelsen af året. Ankestyrelsen har løbende ført tilsyn med adoptioner fra flere lande, og det har flere gange ført til midlertidige suspensioner af adoptionsaftaler. Ministeren har udtalt, at hun nu vil arbejde på at finde en mere robust og bæredygtig løsning for internationale adoptioner, som skal kunne skabe stabilitet på området.

Danmark vil fremover stramme op på kravene til internationale adoptioner, som skal sikre, at barnets rettigheder og sikkerhed altid er i højsædet. Det vil blandt andet indebære en tættere overvågning af samarbejdet med udenlandske adoptionstjenester og større gennemsigtighed i adoptionsprocesserne.

149 politibetjente skadet ved fodboldkampe på under 10 år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at 149 politibetjente er blevet såret ved større fodboldkampe siden 2015.

En stigning i voldelige episoder ved højrisikokampe som FCK-Brøndby derbyet har ført til stigende bekymringer fra politiet og Justitsministeriet. Ved flere kampe har betjente oplevet vold, herunder stenkast og beskydning med fyrværkeri. Særligt er politibetjente fra Københavns Vestegn og København oftest involveret i disse hændelser.

Justitsminister Peter Hummelgaard har udtalt:

– Politiet er her for at beskytte os og sikre ro og orden i gadebilledet. Tallene er bekymrende, for de viser, at der er tale om et vedvarende problem, og for mig at se har vi at gøre med en kultur, hvor det er legitimt at begå vold mod politiet. Det er helt uacceptabelt.

Han henviser til de voldelige scener, der senest udspillede sig ved et opgør mellem Brøndby IF og FCK, hvor flere betjente blev ramt af stenkast og vold.

Fodboldklubberne er nu i dialog med ministeriet og politiet for at finde løsninger på problemet. Forud for det kommende derby udtrykker Hummelgaard håb om, at klubberne vil tage et større ansvar og forebygge lignende episoder. Samme opfordring kommer fra Politiforbundets formand, Heino Kegel, der siger:

– I Politiforbundet kan vi ikke leve med, at vores medlemmer udsættes for en afstumpet voldskultur, får smidt sten eller fyrværkeri i hovedet og risikerer at komme meget alvorligt til skade.

Statistikkerne fra Rigspolitiet viser, at størstedelen af tilfældene er registreret i politidistrikterne omkring København, hvor Københavns Politi har registreret 55 tilfælde og Københavns Vestegn 36 tilfælde.

Parkeringsselskab anklages for gebyropkrævninger uden bevis

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Parkeringsselskabet APCOA Danmark A/S, også kendt som Europark, er blevet mødt med kritik efter beskyldninger om at have opkrævet rykkergebyrer uden at kunne dokumentere, at brevene faktisk nåede frem til forbrugerne.

Det har resulteret i flere klagesager, hvor forbrugerne har hævdet, at de aldrig modtog de rykkerskrivelser, der danner grundlag for opkrævningerne. Forbrugerombudsmanden har nu indtrådt i to retssager for at støtte forbrugerne, og domstolene skal vurdere sagerne, som har principiel betydning for forbrugernes rettigheder.

I første halvdel af 2022 modtog Forbrugerombudsmanden 139 klager fra forbrugere, der havde modtaget inkassobreve med krav om betaling af kontrolafgifter samt flere rykker- og inkassogebyrer fra Europark. Forbrugerne forklarede, at de hverken havde modtaget den oprindelige opkrævning eller de efterfølgende rykkerbreve, som parkeringsselskabet hævdede at have sendt.

Mangler dokumentation

Europark har overfor Forbrugerombudsmanden forsøgt at redegøre for sine postrutiner og fremlagt kopier af rykkerbrevene fra deres it-system. Men selskabet har ikke været i stand til at fremvise GPS-data for brevenes levering, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden er nødvendigt for at kunne fastholde kravene.

– Når så mange forbrugere siger, at de ikke har modtaget brevene, må det formodes, at der har været problemer i postomdelingen, udtaler Forbrugerombudsmand Torben Jensen i en pressemeddelelse.

Domstolene har i flere tilfælde givet forbrugerne medhold. I en dom fra april 2024 fra Retten i Horsens blev Europark pålagt at frafalde krav om rykkergebyrer, da retten fandt, at bevisbyrden ikke var løftet for, at brevene var nået frem til kunden. Europark har valgt at anke dommen.

Principsager om forbrugernes rettigheder

Forbrugerombudsmanden har fået tilladelse til at biintervenere i de sager, der nu skal behandles af landsretterne. Disse sager kan få stor betydning for forbrugerrettighederne, især i relation til de krav, der stilles til virksomheder om dokumentation, når der opkræves rykker- og inkassogebyrer.

– Det er Europarks ansvar at bevise, at brevene er kommet frem. Uden den dokumentation er der ikke grundlag for at opkræve gebyrer, fastslår Torben Jensen.

Årets Refleksdag gør Danmark mere synlig i mørket

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Torsdag blev Årets Refleksdag afholdt i Danmark, en dag til at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af synlighed i trafikken, især i de mørke måneder.

Ifølge en pressemeddelelse fra Børneulykkesfonden, som står bag Årets Refleksdag i samarbejde med Codan Forsikring, har reflekser en helt afgørende rolle i at gøre bløde trafikanter synlige. Bilister ser ofte reflekser bedre end cykellygter, når deres forlygter rammer en cykel eller fodgænger i mørket.

– Bløde trafikanter med reflekser har 85 procent lavere risiko for at blive overset i trafikken, lyder det i meddelelsen.

Lovpligtige reflekser og god praksis

Når det kommer til cykler, er der en række reflekser, der ifølge loven skal være på plads. En rød refleks bagpå, en hvid foran samt gule reflekser i hjulene og på pedalerne er et minimumskrav. Men det er en god idé at supplere med ekstra reflekser på tøj og tasker. Jo flere reflekser, jo mere synlig bliver man.

For cykler med mere end to hjul, såsom ladcykler og cykelanhængere, er kravene endnu skrappere. Her skal der være to røde reflekser bagpå, to hvide foran og mindst to gule reflekser på hver side, så trafikanterne tydeligt kan se køretøjet fra alle vinkler.

Mørketiden kræver ekstra forsigtighed

Mange trafikulykker sker netop i de mørke timer, og tal fra Odense Universitetshospitals Ulykkes Analyse Gruppe (UAG) viser en bekymrende stigning i mørkeulykker blandt børn og unge. I 2022 blev der registreret hele 1.196 ulykker i mørke, hvilket er en stigning på 74 procent i forhold til året før.

Børneulykkesfonden opfordrer derfor til, at man ikke kun tænker på sig selv, men også på børnene. En undersøgelse fra september 2024 viser, at 78 procent af forældre husker at give deres børn reflekser på i efterårs- og vintermånederne, men kun 27 procent af de voksne selv husker at bære reflekser, når de cykler eller går udendørs.

– Det er en lille indsats, der kan have stor effekt, forklarer Børneulykkesfonden.

– Reflekser sikrer, at bilister kan se dig på op til 140 meters afstand med nærlys. Uden reflekser har de kun 25-30 meter at reagere på.

Gode råd til korrekt brug af reflekser

For at få mest ud af dine reflekser, er det vigtigt at bruge dem korrekt, derfor opfordrer Codan og Børneulykkesfonden til at man sørger for, at de hænger i en snor, så de bevæger sig, når man går eller cykler. Reflekser skal placeres lavt på kroppen, så billygterne rammer dem, og det er en god idé at have reflekser både foran og bagpå. Husk også at skifte reflekserne jævnligt, da effekten kan aftage over tid, især hvis de er blevet slidt i vask.

Med Årets Refleksdag håber arrangørerne at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at være synlig i trafikken, især i den mørke tid. Der blev i alt delt 50.000 reflekser ud torsdag.

Fædre tager længere orlov og mindsker lønforskellen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

To år efter indførelsen af øremærket orlov begynder effekterne af reformen at blive synlige.

Ifølge den seneste rapport Status på Arbejdsmarkedet fra oktober 2024 tager den anden forælder, typisk fædre, nu længere orlov end før, og det har medført en reduktion i lønforskellen mellem forældre på cirka 23.000 kroner i barnets første leveår.

Samtidig viser rapporten, at mødre vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket ikke kun påvirker deres løn positivt på kort sigt, men også giver en højere pensionsformue. Beregninger peger på, at mødres pensionsformue kan være op til 45.000 kroner større ved pensionsalderen, som følge af den tidligere tilbagevenden til jobbet.

Positiv udvikling for både familier og ligestilling

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen roser den øremærkede orlov og de positive konsekvenser, der nu kan aflæses i statistikkerne.

– Den øremærkede orlov har startet en kædereaktion af positive udviklinger. Når den anden forælder afholder markant mere orlov end tidligere, er det både godt for børn, forældre og sammenholdet i vores familier. Og så er det godt for ligestillingen, at fædrene nu i gennemsnit tager tre ugers længere orlov, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Hun fremhæver desuden, at fædrenes øgede orlov ikke kun er til gavn for familien, men også for mødrenes karriere og pensionsopsparing.

– Når fædrene tager en større andel af den samlede orlov, er det blandt andet med til at reducere forskellen i løn mellem forældrene og samtidig øge mødrenes pensionsformue. Det er præcis noget af det, vi håbede, den øremærkede orlov ville rykke på, siger hun.

Publikationen fra Status på Arbejdsmarkedet afslører også, at den øgede orlov for den anden forælder ikke kun ses i bestemte brancher, men er bredt forankret på tværs af arbejdsmarkedet, kommuner og sektorer. Dette tyder på, at reformen har haft en effekt, uanset erhverv eller arbejdsplads.

Nu skal tyrkisk kulturforening tilbagebetale femcifret beløb

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På torsdagens møde i Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia blev det vedtaget, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening ikke længere er en godkendt folkeoplysende forening. Samtidig skal foreningen tilbagebetale det kommunale folkeoplysningstilskud, som de har modtaget i perioden 2022-2024. Forslaget blev vedtaget af et flertal i udvalget, mens løsgænger Karsten Byrgesen valgte at undlade at stemme.

Den beslutning markerer afslutningen på en lang proces, som har været præget af flere skærpede tilsynsbesøg og diskussioner om foreningens økonomiske forhold. Det blev især problematisk, da det i forbindelse med et skærpet tilsyn blev afdækket, at der var en sammenblanding af foreningens og moskeens regnskaber. Foreningen og moskeen havde hver deres CVR-nummer, og det var et krav fra kommunen, at der skulle være klare skel mellem midler, der var bevilget til folkeoplysende aktiviteter, og midler, der vedrørte religiøse aktiviteter.

Foreningens fejl og tilbagebetaling

Under tilsynet blev det afsløret, at regnskaberne var kørt sammen, og at Fredericia Tyrkisk Kulturforening havde modtaget midler fra kommunen til aktiviteter, som kunne blive brugt af moskeen. Foreningen erkender sammenblandingen, men slår dog i partshøringen fast, at midlerne ikke er bugt på religiøse aktiviteter. De ønsker dog at tilbagebetale de modtagne tilskud for 2022-224.

Samtidig vil foreningen samtidig valgte ikke længere at være en folkeoplysende forening, hvilket betyder, at de fremadrettet ikke vil modtage kommunale tilskud, herunder forenings- og medlemstilskud samt lokaletilskud.

Politisk beslutning og tilfredshed med resultatet

Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), er tilfredshed med beslutningen, der nu er officielt vedtaget.

– Det betyder, at det er besluttet, at Den Tyrkiske Kulturforening skal tilbagebetale det modtagne folkeoplysningstilskud, og at de pr. dags dato ikke længere er en godkendt folkeoplysende forening i Frederiks. Det er de to beslutninger. Det var også noget, vi tidligere har talt om, og det var forventet, at det ville ende på denne måde. Den Tyrkiske Kulturforening har også selv udtalt sig om det, og det har vi kommenteret på. Men nu har vi truffet en officiel politisk beslutning, siger Peder Tind.

Tind understregede, at sagen har været grundigt behandlet:

– Jeg er meget tilfreds med resultatet. Vi har brugt meget tid på sagen, og der har været mange møder. Der har været en skærpet tilsynsproces, partshøringer, og foreningen har haft mulighed for at blive hørt og fremvise deres dokumentation. Jeg vil sige, at vi nu har afsluttet sagen, og jeg er glad for, at vi kan sætte en streg under det og sige, at det er konklusionen, forklarer Peder Tind.

Beslutningen betyder, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening ikke længere er en del af kommunens folkeoplysende foreninger, og at de økonomiske midler, de skal tilbagebetale, vil blive tilført andre forenings- og medlemstilskud i kommunen.

Baggrunden for sagen

Sagen begyndte i januar 2017, hvor Fredericia Tyrkisk Kulturforening søgte om at blive godkendt som en frivillig folkeoplysende forening. Foreningen havde i mange år fungeret uden denne godkendelse, men i forbindelse med flytning til større lokaler på Korskærvej 27 i Fredericia, ansøgte de om officiel status som folkeoplysende forening. Denne godkendelse gav adgang til at modtage kommunale tilskud.

I 2022 blev foreningens ansøgning om lokaletilskud godkendt af Folkeoplysningsrådet, men i kølvandet på en artikelserie i august 2024 om tyrkiske foreninger og moskeer, kom det frem, at der var økonomiske uregelmæssigheder. Det førte til et skærpet tilsyn, hvor det blev afsløret, at foreningens regnskaber var sammenblandet med moskeens, hvilket er i strid med kommunens regler.

Fredericia Tyrkisk Kulturforening valgte herefter frivilligt at træde ud af ordningen og tilbagebetale tilskuddet. I alt har den tyrkiske kulturforening modtaget 221.343 kroner i tilskud.

Religiøse foreninger i Fredericia kommer under lup

Fyn og Sjælland fører an i trafiksikkerhed

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danskerne har længe haft forskellige kørekulturer alt efter, om man bor i Jylland eller på øerne. Men nu ser det ud til, at jyderne er tæt på at nå samme niveau som sjællændere og fynboer, når det gælder overholdelse af hastighedsgrænserne på landevejene. En ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik skal yderligere hjælpe med at få farten ned – særligt i Jylland.

Ifølge tal fra Vejdirektoratet er den gennemsnitlige hastighed på de danske landeveje faldet støt over de seneste ti år. Fyn og Sjælland har været foregangsområder, hvor hastigheden i gennemsnit har ligget under de tilladte 80 km/t siden 2017. Men nu er det jyderne, der nærmer sig målet. Målinger fra de første ni måneder af 2024 viser, at bilister i Jylland i gennemsnit kører 79,8 km/t – et fald på over 3 km/t i løbet af de sidste fem år.

– Det er afgørende for trafiksikkerheden, at flere overholder hastighedsgrænserne. For høj fart på landevejene koster cirka 30 menneskeliv hvert år, og selv små overskridelser kan have fatale konsekvenser. Vi skal fortsætte med at få flere til at lette foden fra speederen, især i Jylland, hvor der stadig er plads til forbedringer, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, ifølge en pressemeddelelse.

Fald i dødsulykker på landevejene

Den faldende fart er allerede begyndt at gøre en forskel. Ifølge ulykkesstatistikker fra Vejdirektoratet er antallet af dræbte i fartrelaterede ulykker på landeveje faldet med over 40 procent fra 2017 til 2022. Særligt de veje med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t har oplevet færre ulykker.

– Vi kan se en positiv udvikling i ulykkesstatistikkerne, og det skyldes blandt andet, at bilisterne bliver bedre til at overholde fartgrænserne. De seneste målinger viser, at jyderne er tæt på at komme ned på det tilladte niveau, og det er en vigtig milepæl for trafiksikkerheden, udtaler Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.

Kampagne skal hjælpe de sidste med

Selvom der er gode nyheder fra både Fyn og Sjælland, hvor gennemsnitshastigheden nu ligger på 77,3 km/t, er der stadig bilister, der kører for stærkt. Kampagnen fra Rådet for Sikker Trafik skal derfor sikre, at flere, især i Jylland, begynder at sænke farten. For høj fart spiller en rolle i fire ud af ti dødsulykker, og kampagnen har til formål at minde bilisterne om risikoen ved at køre for stærkt.

Samtidig viser undersøgelser, at et stigende antal bilister vælger at køre langsommere for at spare på brændstoffet, især efter energipriserne er steget. Det er en adfærdsændring, som allerede før prisstigningerne bidrog til at sænke hastighederne.

Flere samkørselspladser ved E45

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Pendlerne til og fra Kolding kan se frem til bedre forhold, når to af områdets mest benyttede samkørselspladser ved E45 udvides.

Med midler fra Folketingets pulje til at forbedre trafikal sammenhæng mellem land og by, skal pladserne ved Korsvej og Birkedam udvides for at løse de kapacitetsproblemer, som dagligt belaster bilister.

Projektet, der blev besluttet som en del af udbygningen af E45 i 2023, sigter mod at skabe bedre vilkår for samkørsel, hvor flere kan dele biler og dermed aflaste både veje og klimaet. Ifølge projektets beskrivelse vil de to samkørselspladser blive udvidet med samlet set omkring 2500 kvadratmeter. Det skal give plads til yderligere 40-60 biler, hvilket er en kapacitetsforøgelse på omtrent 50 procent i forhold til de nuværende forhold.

Klimavenligt tiltag

SF’s landdistriktsordfører, Karina Lorentzen, udtrykker sin tilfredshed med projektet:

– Disse pladser bliver brugt så meget, at der mangler pladser. Derfor er det godt for klimaet, hvis vi kan udvide dem. Jo færre biler, der er på vejene, jo mindre belaster vi klimaet, og det siger sig selv, at hvis man kan køre sammen, så er det en god idé, siger hun ifølge en pressemeddelelse.

Foruden de miljømæssige fordele, skal udvidelsen også bidrage til at afhjælpe de praktiske udfordringer, som bilister har oplevet, når de forsøger at finde en plads ved samkørselsområderne, især i myldretiden.

Økonomi og tidsplan

Projektet har en forventet omkostning på 11,3 millioner kroner og er planlagt til at blive udført parallelt med den igangværende udbygning af E45 ved Kolding. Hvis alt går efter planen, forventes det samlede projekt, der både inkluderer udvidelsen af samkørselspladserne og motorvejen, at stå færdigt i 2028. Dog afhænger den endelige tidsplan af en ekspropriationsforretning, der skal sikre den nødvendige plads til udvidelsen.

Projektet blev oprindeligt fjernet fra motorvejsudvidelsen, men har nu fået nyt liv gennem finansiering fra en alternativ pulje. Det viser, at der er bred politisk opbakning til at sikre bedre infrastrukturelle rammer for både klimaet og bilisterne i Kolding-området.

Storebæltsbroen rammes af større beredskabsøvelse

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Natten til søndag den 27. oktober vil Storebæltsbroen blive rammen om en omfattende beredskabsøvelse, som skal sikre, at myndighederne er parate til at håndtere en potentiel ulykke.

Øvelsen, der ledes af Fyns Politi, vil simulere en togulykke på lavbroen, som skal “komme så tæt på virkeligheden som muligt”, hvor både statister, specialdesignede togvogne og redningskøretøjer indgår. Dette fremgår af en pressemeddelelse fra Sund & Bælt.

Formålet med øvelsen er at skabe en realistisk træning, så beredskabet er bedst muligt forberedt på en alvorlig hændelse.

– Vi afholder øvelsen om natten, så vi kan simulere en virkelighedstro ulykke, som samtidig påvirker trafikken over Storebælt mindst muligt, udtaler politikommissær Ehm Christensen, der er leder i Operativ Uddannelse ved Fyns Politi.

– Øvelsen er vigtigt, så vi og de øvrige ansvarlige beredskaber får trænet både procedurer, færdigheder og udstyr samt vores indbyrdes samarbejde, så vi er velforberedte i tilfælde af en alvorlig hændelse, tilføjer politikommissæren.

Øvelsen er et samarbejde mellem Fyns Politi, Sund & Bælt, Beredskab Fyn, Banedanmark og DSB.

Trafikale ændringer i øvelsesperioden

For bilister vil øvelsen medføre, at trafikken på Storebæltsbroen kører dobbeltrettet mellem klokken 22.45 og 06.00 natten til søndag. Desuden lukkes broen i to omgange, hver gang i 45 minutter – lørdag aften klokken 22.00 og igen søndag morgen klokken 06.00 – mens trafikken omlægges. Sund & Bælt anbefaler, at man planlægger sin rejse uden for disse tidsrum for at undgå ventetid.

For togtrafikken betyder øvelsen, at al togdrift mellem Korsør og Nyborg vil være indstillet fra klokken 02.00 (sommertid) til 06.30 (normaltid) den 27. oktober.

Storebæltsbroen er en af Danmarks vigtigste trafikårer, og derfor afholdes der større beredskabsøvelser hvert andet år. Den seneste fandt sted i 2022 og foregik i Storebæltstunnelen.

1...172173174...369Side 173 af 369