I går præsenterede regeringen sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finansloven for 2025, hvor genindførelsen af håndværkerfradraget blev et af de mest markante punkter. Aftalen indeholder flere tiltag, der skal gøre det billigere at være dansker, samtidig med at der investeres i grøn omstilling og velfærd.
Grøn udgave af håndværkerfradraget
Håndværkerfradraget blev genindført i en grøn udgave, der blandt andet skal hjælpe danskerne med at klimasikre deres hjem og energirenovere. Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, udtrykte tilfredshed med aftalen:
– Vi har hele tiden ment, at det var en fejl at afskaffe håndværkerfradraget. Nu genindfører vi det i en grøn udgave, som gør det nemmere at forberede boliger på det vildere og Håndværkerfradraget vender tilbage med fokus på grøn omstilling vejr, som fremtiden bringer. Samtidig har vi hævet servicefradraget, så familier kan få hjælp til opgaver som snerydning og børnepasning.
Servicefradraget blev hævet fra 11.900 kr. til 17.500 kr., hvilket skal gøre det lettere for danskerne at få hjælp til praktiske opgaver i hverdagen.
Historisk løft til kommuner og sundhed
Finansminister Nicolai Wammen fremhævede vigtigheden af velfærdsinvesteringerne i finansloven:
– Vi prioriterer de områder, som har størst betydning for danskerne: velfærd, grøn omstilling og tryghed. Derfor afsætter vi historisk mange penge til kommunal velfærd og til at rense vores fjorde og indre farvande.
Der blev samtidig bygget videre på forårets aftaler om kommunernes og regionernes økonomi, der sikrede de største løft i servicerammen og sundhedsdriften i mere end et årti.
Øget fokus på uddannelse
Finansloven prioriterede også uddannelsesområdet, blandt andet gennem støtte til gymnasier, videregående uddannelser og en national forsøgsordning med skolemad. Økonomiminister Stephanie Lose udtalte:
– Vi gør det billigere at være dansker og investerer samtidig massivt i vores fælles velfærd. Verden omkring os ændrer sig, og vi skaber varige forandringer, så Danmark bliver bedre rustet til fremtiden.
Den grønne trepartsaftale, der skal sikre mere natur og renere vandmiljøer, blev også en del af finansloven, som regeringen og aftalepartierne forhandlede på plads.
Lørdag aften bliver Gudme stedet, hvor to af ligaens tophold tørner sammen i en længe ventet topkamp. Førstepladsen GOG tager imod tredjepladsen Fredericia Håndboldklub i en kamp, der både byder på høj intensitet og betydelige point på spil. FHK ligger kun to point efter GOG, og en sejr vil cementere Fredericias status som en seriøs kandidat i toppen af dansk håndbold.
For GOG er kampen ikke bare et spørgsmål om at forsvare førstepladsen – det handler også om revanche. I den seneste spillerunde led fynboerne sæsonens første liganederlag, da de overraskende tabte til TMS Ringsted med 38-33. Den nye trænerduo, Kasper Christensen og Rasmus Bertelsen, som begge har en fortid som spillere i FHK, har ellers haft en imponerende start på sæsonen, men nu skal holdet bevise, at nederlaget var en enlig svale.
FHK’s flade formkurve og nøglespillere
Derudover er der en historisk revanche i spil. Sidste sæson var det netop FHK, der i slutspillet forhindrede GOG i at nå semifinalerne. Fredericianerne leverede en overbevisende præstation og vandt 34-24 i den afgørende kamp, hvilket satte en stopper for GOG’s drømme om endnu en DM-titel.
Selvom FHK står over for en stor opgave, kan de tage til Gudme med høj selvtillid. Holdet har ikke tabt i ligaen siden den 21. september, hvor Aalborg blev for stor en mundfuld. Siden da har FHK spillet ni ligakampe, hvor det er blevet til otte sejre og én uafgjort. Træner Gudmundur Gudmundsson har skabt en stabil og velfungerende enhed, som leverer solide præstationer uge efter uge.
En af de spillere, der har markeret sig særligt på det seneste, er fløjspilleren Kasper Young. Med sine præcise afslutninger og hurtige løb i kontrafasen har Young været en vigtig brik i FHK’s succes. Han skal endnu engang være skarp foran mål, hvis Fredericia skal have en chance mod GOG’s stærke forsvar.
Samtidig har playmaker William Moberg for alvor løftet sit spil. Moberg har vist både kreativitet og overblik i de seneste kampe og har evnen til at dirke selv de stærkeste forsvar op. Hans samspil med stregspillere og fløje bliver afgørende, hvis FHK skal bryde igennem GOG’s organisation.
FHK må dog klare sig uden deres rutinerede målmand Thorsten Fries, der blev skadet i onsdagens Champions League-kamp mod Eurofarm Pelister. Den unge Rasmus Storm er med som backup til Sebastian Frandsen, der nu får ansvaret for at holde GOG fra at dominere i angrebet. Frandsen har vist et højt niveau på det seneste, men han får brug for en toppræstation mod GOG’s profiler.
GOG’s profiler og styrker
GOG kan til gengæld glæde sig over at have stærke profiler som Tobias Grøndahl og Hjalte Lykke i angrebet. Tobias Grøndahl har været en afgørende spiller i opbygningen af GOG’s spil med sine hurtige gennembrud og skarpe afleveringer, mens Hjalte Lykke har vist sig som en pålidelig afslutter, der konstant udfordrer modstandernes forsvar. De to skal levere på højeste niveau, hvis GOG skal tage sejren.
Fynboerne har også en solid defensiv, der ofte gør det svært for modstanderne at finde plads. Samtidig har holdet en af ligaens bedste kontrafaser, som kan blive en nøglefaktor mod FHK’s angreb.
Hvad er på spil?
Med kun to point mellem de to hold kan FHK med en sejr ikke blot komme helt tæt på GOG i tabellen, men også sende et signal til resten af ligaen om, at de er en seriøs udfordrer til de øverste pladser. For GOG handler det om at slå tilbage efter nederlaget til Ringsted og bevise, hvorfor de fører ligaen.
Der er lagt op til et intenst og nervepirrende opgør i Gudme, når topkampen fløjtes i gang kl. 18:00. Forventningerne er høje, og begge hold har meget at spille for. Hvem trækker det længste strå i denne revancheprægede kamp? Det bliver en aften, hvor både spillere og fans kan forvente drama, kvalitetshåndbold og masser af spænding.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har fået en særlig anerkendelse af kongehuset. På Amalienborg modtog hun fredag Dannebrogordenens Kommandørkors af 1. grad, som hun delte på sin Instagram-profil med en reflekterende tekst om betydningen af ordenen og kongehusets rolle i Danmark.
En historisk udnævnelse
Det er første gang, at en socialdemokratisk statsminister modtager denne orden, hvilket Mette Frederiksen beskriver som en ære. I sin opdatering skriver hun:
– Jeg har aldrig lagt skjul på min store respekt for Dronning Margrethes indsats. Og for Kongehusets arbejde for Danmark.
Statsministeren fremhæver desuden, hvordan Danmarks historie og stærke traditioner binder danskerne tættere sammen, især i en tid præget af uro og forandringer. Hun peger på kongehusets vigtige rolle som en del af dansk kulturarv og et samlingspunkt for befolkningen.
Et stærkt symbol på dansk sammenhængskraft
Mette Frederiksen ser Kongehuset som en vigtig institution, der styrker forbindelsen mellem fortid, nutid og fremtid. I sin tekst nævner hun både respekten for Dannebrog og korsets symbolik som centrale elementer, der understøtter den danske identitet.
Ordenen, som hun modtog, er en af de højeste hædersbevisninger i Danmark og gives til personer, der har ydet en særlig indsats for landet. Modtagelsen af ordenen understreger statsministerens tætte forhold til kongehuset, som hun gentagne gange har udtrykt beundring for.
En begivenhedsrig uge
Modtagelsen af Kommandørkorset markerer afslutningen på en travl uge for statsministeren. I opdateringen nævner hun, at hun ser frem til at møde danskerne i Aalborg lørdag, hvor hun og hendes socialdemokratiske kollegaer vil være på gaden for at tale med borgerne.
Med ordenen i hånden og blikket rettet mod weekenden afslutter Mette Frederiksen sin besked med et ønske om en god weekend til alle sine følgere.
Vejdirektoratet advarer mod sne- og isglatte veje i hele landet, da vintervejret fortsætter med at sætte sit præg på weekenden, men om lidt sættes det kolde vejr på pause.
Den arktiske kulde, som har domineret ugen, har givet snebyger og udbredt nattefrost, og mange trafikanter har allerede mærket vinterens konsekvenser med isskrabere og vejhjælp i højt gear.
Fredag aften nåede temperaturerne helt ned til minus 10 grader i Midtjylland, og flere steder har glatte veje og store snemængder gjort kørselsforholdene vanskelige. Trafikanter opfordres derfor til at holde sig orienteret om vejr- og trafiksituationen og tilpasse farten efter forholdene.
Lørdag byder dog på en lille pause i vinterkulden med gode solchancer, kun afbrudt af enkelte sne- og sludbyger. Den vestlige vind bliver frisk og kan ved kysterne nå hård styrke, men det klare vejr giver mulighed for en flot dag udendørs – dog stadig med vanter og hue som faste følgesvende.
Markant vejrskifte på vej
Allerede lørdag aften begynder vejret at ændre karakter. Et stort frontsystem trækker op fra syd og bringer både regn og betydeligt lunere luft med sig. Nattemperaturerne stiger hurtigt, og søndag ventes dagtemperaturer på op til 14 grader flere steder i landet – et skift på op mod 20 grader sammenlignet med ugens nattefrost. Lokalt kan nedbøren dog starte som slud, inden den varme luft får overtaget.
Den usædvanlige temperaturstigning skyldes et dybt stormlavtryk, der udvikler sig vest for De Britiske Øer. Dette system sender lun luft fra det nordvestlige Afrika og den Iberiske Halvø op mod Danmark, hvilket giver en følelse af efterår midt i vinterens begyndelse.
Stormfuld afslutning på Færøerne
Mens Danmark får en smagsprøve på lunt vejr, bliver Færøerne ramt af lavtrykkets kraftige vinde. Her ventes middelvind af stormstyrke og vindstød op til orkanstyrke natten til søndag og søndag formiddag, hvilket kan give lokale udfordringer.
Trafikken under pres
De store temperaturskift betyder, at trafikanter skal være opmærksomme på skiftende vejforhold. Sne- og isglatte veje kan stadig være et problem i starten af weekenden, mens regn og lunere temperaturer natten til søndag kan føre til våd og glat asfalt. Bilister anbefales at planlægge deres rejser grundigt og være ekstra forsigtige på vejene.
Det kommende varmeskifte markerer en overgang fra vinterlige forhold til en mere efterårsagtig vejrtype, men også med risiko for kraftige vinde og perioder med regn, som kan præge starten af den kommende uge.
I finanslovsaftalen for 2025 har SF skaffet 190 millioner kroner ekstra til ungdomsuddannelserne. Det fortæller Karina Lorentzen til Syd AVISEN.
Ifølge landdistriktsordfører Karina Lorentzen betyder det, at flere gymnasier slipper for at skulle gennemføre betydelige besparelser, som ellers var lagt op til i regeringens oprindelige taxameterreform. Aftalen tilgodeser særligt de mest trængte landgymnasier, som nu får bedre mulighed for at bevare et bæredygtigt økonomisk fundament.
– Regeringens reform gik hårdt ud over mange ungdomsuddannelser, især i Trekantområdet. SF har sikret flere penge, og det betyder, at vi har kunnet afbøde besparelserne for nogle og samtidig give lidt ekstra til de mest trængte gymnasier. Det redder ikke alt, men det er et vigtigt skridt, siger Karina Lorentzen.
I Sydjylland har aftalen haft stor betydning for flere skoler. Blandt dem er Rybners, der i stedet for en besparelse på 600.000 kroner nu står med et økonomisk overskud på 700.000 kroner.
Syddansk Erhvervsskole, der oprindeligt skulle spare 400.000 kroner, får med aftalen 2,5 millioner kroner ekstra. Kolding Gymnasium modtager ligeledes en million kroner, hvilket næsten dækker det beløb, de ellers skulle have sparet.
Rosborg Gymnasium & HF i Vejle, som stod til at miste 4,2 millioner kroner, skal nu spare 1,9 millioner kroner.
SF fremhæver også, at aftalen har betydet, at Tørring Gymnasium nu modtager en halv million kroner, som de oprindeligt ikke var tilgodeset med, mens Sønderborg Statsskole og Alssundgymnasiet begge har fået tilført ekstra midler, der forbedrer deres økonomiske situation.
– Vi ved, hvor vigtige landgymnasierne er for de unge og deres lokalsamfund. Derfor er vi stolte af, at vi med finansloven har skabt bedre rammer for uddannelsesstederne, så de fortsat kan tilbyde god undervisning og stærke fællesskaber, siger Karina Lorentzen.
SF understreger, at de ekstra midler er en vigtig del af finansloven, som skal sikre, at ungdomsuddannelserne i hele landet får mulighed for at bevare deres kvalitet og tiltrækningskraft, også i de små og udfordrede områder.
Med finansloven for 2025 er der afsat 854 millioner kroner til en ny forsøgsordning, der skal sikre skolemad på flere folkeskoler rundt om i landet. Ifølge SF skal dette være første skridt på vejen mod at gøre skolemad gratis og tilgængeligt for alle elever senest i 2030.
SF’s Karina Lorentzen, folketingsmedlem fra Sydjylland, fremhæver de konkrete udfordringer, mange børn oplever i skolen, når der ikke er nok eller tilstrækkelig nærende mad til rådighed.
– Overraskende mange børn er sultne, mens de er i skole. Mange lærere ser børn, der møder op uden madpakke eller med en madpakke, der ikke mætter. Det spænder ben for børnene i skolen, og det gør vi noget ved nu, siger hun i en pressemeddelse.
Inspiration fra Esbjerg og udlandet
I Esbjerg har Præstegårdsskolen allerede erfaringer med skolemad, og SF ser det som en naturlig udvikling at bygge videre på sådanne initiativer. Samtidig peger partiet på inspiration fra Finland og Sverige, hvor skolemad har været en succes i årtier. SF beretter om, at erfaringer fra disse lande viser, at mætte børn både klarer sig bedre i skolen og får et stærkere fundament for deres fremtid.
– Vi kan godt få det gode børneliv tilbage på sporet. Men det kræver, at vi tør tænke stort og satse på ambitiøse idéer som gratis skolemad. Det er en investering i fremtiden, som vi ved betaler sig tilbage, siger Karina Lorentzen.
En del af et større program for folkeskolen
Skolemadsordningen er en del af SF’s Apolloprogram, som har til formål at styrke og udvikle folkeskolen. Programmet inkluderer også ambitioner om færre elever i klasserne, flere lærere og bedre støtte til børn med særlige behov.
– Skolemad er en åbenlys lavthængende frugt, når vi gerne vil have vores børn til at trives bedre og lære mere. Nu tager vi første skridt til at indføre det, forklarer Karina Lorentzen og understreger, at fokus skal være på at vælge investeringer i børnene frem for skattelettelser.
Den præcise udformning af forsøgsordningen skal fastlægges i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet. SF foreslår i denne sammenhæng, at ordningen bliver bredt fordelt over hele landet for at samle erfaringer om de bedste løsninger.
– Det vil give os erfaringer om både muligheder og udfordringer ved skolemad i alle dele af landet, som vi kan bruge til at tage næste skridt mod gratis skolemad på alle skoler, siger Karina Lorentzen.
SF fortæller sidst, at de håber, at ordningen ikke alene vil sikre mætte børn, men også skabe bedre rammer for trivsel og læring på landets skoler.
Biomasse og grøn omstilling er blevet centrale emner i debatten om fremtidens energiløsninger i Trekantområdet. En udmelding fra EWII om en gradvis udfasning af biomasse som energikilde har sat gang i diskussioner om varmeforsyning, priser og forsyningssikkerhed i de fire ejerkommuner bag TVIS: Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle.
Borgmestrene Christian Bro fra Fredericia, Knud Erik Langhoff fra Kolding, Johannes Lundsfryd Jensen fra Middelfart og Jens Ejner Christensen fra Vejle står sammen om en fælles vision for energiområdet. I et fælles svar til SYD AVISEN understreger de, at Trekantområdet fortsat har en stærk position som en national drivkraft inden for grøn omstilling. Samtidig anerkender de, at fremtidens energiløsninger kræver omhyggelig planlægning og samarbejde.
De fire kommuner har i årtier arbejdet tæt sammen om energispørgsmål og deler et ejerskab af varmedistributionsselskabet TVIS. Med de aktuelle udfordringer på biomasseområdet er der dog behov for en strategisk tilgang til at sikre en balanceret udvikling.
– De fire kommuner Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle har arbejdet tæt sammen om energi i fem årtier – siden 1983 – i form af vores fælles ejerskab af varmedistributionsselskabet TVIS. Derudover arbejder kommunerne tæt sammen om en fælles energiplan, da vi er fælles om ikke bare fjernvarme – men også vand, elektricitet og anden energi, lyder det fra borgmestrene.
De peger på, at biomasse fortsat vil spille en vigtig rolle i de kommende år, samtidig med at nye teknologier som Power-to-X kan bidrage til at finde løsninger, der understøtter den grønne omstilling.
– Senest er alle kommuner i Trekantområdet gået sammen om at binde de mange ender sammen, som på langt sigt skal gøre området til en central spiller på grøn energi, og som skal sikre borgere og virksomheder billig energi. En del af vores fælles varmegrundlag er biomasse på Skærbækværket. Biomasse er til stadig diskussion, men det er vores fælles holdning, at bæredygtig biomasse også de kommende mange år vil være en del af vores energisystem – og også en del af den bredere grønne omstilling af erhvervslivet i Trekantområdet i form af Power-to-X.
Borgmestre: EWII’s udmelding kan udfordre lave varmepriser i Trekantområdet
Borgmestrene understreger, at biomasse lige nu sikrer lave varmepriser for områdets borgere og virksomheder. En udfasning kan påvirke prisen, men forsyningssikkerheden vurderes at kunne opretholdes med andre løsninger.
– Varme produceret med flis på Skærbækværket er en del af et samlet system, der skaber billig varme for borgere og virksomheder i Trekantområdet. Hvis biomasse skal udfases, kan man godt forestille sig, at det kommer til at påvirke varmeprisen. Fx kan det i dag være svært at få økonomi i at få overskudsvarmeprojekter ind på TVIS-nettet, da prisen for overskudsvarme skal konkurrere med/matche prisen for varme fra Skærbækværket. Forsyningssikkerheden burde på sigt kunne sikres ved planlægning for og etablering af andre varmeproduktionsanlæg – fx baseret på overskudsvarme og el.
De fire borgmestre betragter den grønne omstilling som en mulighed for at fastholde Trekantområdets styrkeposition som et kraftcenter for innovation og bæredygtighed. Udmeldingen fra EWII har givet anledning til refleksioner om områdets fremtidige energistrategi, men der er enighed om, at Trekantområdet har et godt fundament for at håndtere udfordringerne.
– Den grønne omstilling vil påvirke arbejdspladser og uddannelsesinitiativer (fordi de vil ændres), men vi har et godt udgangspunkt i Trekantområdet – både for produktion til den grønne omstilling, for at sikre de rigtige uddannelser og kompetencer til virksomhederne – og for bosætning.
Borgmestre efterlyser nuancer i debatten om fremtidens energi
Som afslutning opfordrer borgmestrene til, at diskussionerne om fremtidens energi baseres på et bredere grundlag, der tager højde for både klima, økonomi og borgernes behov.
– Vi skal passe på med ikke at lade os styre alene af nogle enkelte markante udmeldinger. Kommunerne bør have en rolle i at finde en løsning – fx ved at få belyst flere løsninger og give et mere nuanceret billede af mulighederne, fordele/ulemper og konsekvenser, så der findes en balanceret løsning. Det er altid en kommunal opgave at finde balancen herunder også med henvisning til kommunernes arbejde med bæredygtighed og de 17 verdensmål, lyder det fra borgmestrene.
Med et stærkt samarbejde og en fælles strategisk tilgang er Trekantområdet klar til at navigere gennem udfordringerne og udnytte potentialet i fremtidens energiløsninger.
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en bred aftale om finansloven for 2025. Aftalen, der blev præsenteret torsdag, prioriterer områder som kommunal velfærd, grøn omstilling og uddannelse og indebærer historiske løft på flere punkter.
Kommuner og regioner får økonomisk løft
Finansloven bygger på tidligere indgåede aftaler om økonomiske rammer for kommuner og regioner. Ifølge finansminister Nicolai Wammen indeholder aftalen det største realløft af kommunernes serviceramme i 15 år og regionernes driftsramme til sundhed i 14 år.
– Med finansloven prioriterer vi velfærd, grøn omstilling og tryghed. Det er målet, at finansloven får en konkret effekt i danskernes hverdag, udtaler Nicolai Wammen ifølge en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Fokus på skolemad, uddannelse og grøn omstilling
På uddannelsesområdet er der afsat 850 millioner kroner til en forsøgsordning med skolemad i grundskolen fra 2025 til 2028. Målet er at skabe bedre sundhed, trivsel og læring blandt børn og unge, ifølge aftaleparterne.
Derudover indeholder finansloven flere initiativer til at sikre uddannelsestilbud af høj kvalitet, herunder øgede midler til A-fagstilskud på gymnasier, en reduktion af knæktaksten og udvidelse af særtilskud.
– Vi ønsker, at elever i hele landet skal have adgang til uddannelse af høj kvalitet, fremgår det af aftaleteksten.
Finansloven afsætter også midler til den grønne trepartsaftale, som blandt andet skal fremme biodiversitet og reducere kvælstofudledningen i danske farvande.
Økonomiminister Stephanie Lose udtaler i den forbindelse, at der lægges vægt på både klima og økonomisk lettelse for borgerne.
– Vi genindfører håndværkerfradraget og udvider servicefradraget, samtidig med at vi investerer i grøn omstilling og sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose ifølge pressemeddelelsen.
Finansloven inkluderer også en værdighedsreform, som skal hjælpe landets mest udsatte borgere, herunder personer med hjemløshed, psykisk sårbarhed og stofmisbrug.
– Formålet er, at de mest udsatte ikke skal være kastebold mellem myndigheder, men have adgang til et værdigt liv, udtaler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Effektivisering i staten
Aftalen indeholder ikke nye bevillinger til statslige årsværk. Ifølge aftaleteksten er dette en prioritering for at sikre effektiv ressourceanvendelse og fokus på borgernære initiativer.
Klar til implementering i 2025
Finansloven træder i kraft den 1. januar 2025, og flere initiativer som håndværkerfradraget og skolemad forventes at kunne mærkes kort tid efter. Ifølge regeringen og aftalepartierne skal finansloven balancere mellem økonomisk ansvarlighed og sociale, uddannelsesmæssige og miljømæssige hensyn.
Danmark står over for en stor udfordring i deres jagt på en plads i semifinalen i Nations League. Ved fredagens lodtrækning blev det afsløret, at det danske herrelandshold skal op imod Portugal i kvartfinalen – en kamp, der allerede nu skaber forventning og spænding.
Op til lodtrækningen havde både fans og eksperter diskuteret de mulige modstandere, men det bliver altså Portugal, der venter for Danmark, når kvartfinalen skal spilles i marts næste år. Opgøret bliver en afgørende test for Brian Riemers mandskab, som skal præstere på højt niveau for at holde drømmen om en semifinaleplads i live.
Kampen mod Portugal vil finde sted på portugisisk grund, hvilket betyder, at Danmark ikke blot skal håndtere en stærk modstander, men også de portugisiske fans og deres intense opbakning. Portugal, der er kendt for sin offensive spillestil og en stjernespækket trup, bliver uden tvivl en hård nød at knække for de danske drenge.
For det danske landshold er Nations League en chance for at måle sig mod nogle af Europas bedste hold, og en eventuel sejr over Portugal vil være et markant skridt fremad. Kampen bliver derfor ikke bare en kvartfinale, men også en mulighed for at vise, at Danmark kan bide skeer med de allerstørste på den internationale scene.
Regeringen vil med et nyt lovforslag give spildevandsselskaber mulighed for at tage affære mod stigende grundvand, som truer tusindvis af danske boliger med oversvømmelser.
Lovforslaget, der blev sendt i høring torsdag, skal bane vej for milliardinvesteringer i kollektive løsninger, der kan beskytte ramte områder mod fremtidens klimaforandringer.
Stigende grundvand presser boligejere
De voldsommere regnmængder og stigende grundvandsspejl, der følger med klimaforandringerne, skaber problemer for både boligejere og kommuner. Ifølge nye tal har 450.000 danske bygninger nu under en meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året, og af disse ligger 360.000 i kloakerede områder.
– Vejret er blevet vildere, og det mærker vi ikke kun ved kysterne. Stigende grundvand skaber også udfordringer i byerne, hvor fundamenter og kældre oversvømmes nedefra, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Indtil nu har det været op til den enkelte grundejer at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra grundvand. Det kan regeringen dog ikke længere lade stå til:
– Vi står med en ny klimavirkelighed, og det kræver nye regler. Det skal ikke længere være sådan, at hver boligejer står alene. Med den nye lov giver vi spildevandsselskaberne mulighed for at lave kollektive løsninger, der kan sikre hele byområder. Det vil ikke kun hjælpe borgerne, men også være en langt bedre økonomisk løsning for samfundet, forklarer Heunicke.
Kollektive løsninger i stedet for enkeltstående tiltag
Lovforslaget lægger op til, at kommunerne i deres spildevandsplaner skal identificere de områder, hvor terrænnært grundvand udgør et problem. Herefter kan spildevandsselskaber sænke grundvandstanden ved eksempelvis at installere drænrør i jorden.
Selskaberne vil få mulighed for at finansiere disse løsninger gennem takststigninger, hvor omfanget af stigningerne vil afhænge af problemets alvor i de enkelte kommuner.
– Det er en fordel for både borgerne og økonomien, at vi skaber fælles løsninger i stedet for at overlade ansvaret til den enkelte, understreger Heunicke.
En del af en større klimatilpasningsplan
Lovforslaget er en del af regeringens Klimatilpasningsplan I, som blev præsenteret i oktober 2023.
Lovforslaget er nu sendt i høring, hvor alle interesserede parter kan give deres input frem til den 2. januar 2025. Hvis alt går efter planen, træder loven i kraft den 1. juli 2025.
