Endnu en topleder stopper i Socialdemokratiet

0

Det mangeårige socialdemokratiske byrådsmedlem Søren Larsen, som er nuværende 1. viceborgmester og formand for Senior- og Socialudvalget, trækker sig fra Fredericia Byråd, før valgperioden er ovre. Dermed er begge ledere af partiet fra forrige kommunalvalg gået før valgperioden er slut. Tidligere på året meddelte Steen Wrist, at han stoppede, og nu er gruppeformanden Søren Larsen også fortid. Dermed er den samlede ledelse af partiet forsvundet med kun et lille års tid til næste valg.

Søren Larsen har i de seneste syv år været gruppeformand og var en af kræfterne bag kulissen, der medvirkede til at få Jacob Bjerregaard til at overtage borgmesterkæden i 2013. Larsen blev selv valgt til byrådet for første gang i 2001 og genvalgt i 2005, men trak sig midtvejs i den periode. Ved valget i 2017 stillede Larsen op igen og blev valgt. I 2021 blev han genvalgt, men giv massivt tilbage i antallet af personlige stemmer.

Nu er det slut.

I et Facebook-opslag begrunder Søren Larsen det pludselige stop med hensyn til det civile arbejdsliv, familiære forpligtelser og helbredsmæssige årsager.

– Jeg har i det meste af mit voksenliv været politisk aktiv i Socialdemokratiet på flere forskellige poster og af to omgange været medlem af Fredericia Byråd i knap 13 år. Politisk arbejde kan være meget svært at slippe, når først det er kommet helt ind under huden. Men at være aktiv i kommunalpolitik og samtidig varetage mit private job på raffinaderiet er de senere år blevet mere og mere vanskeligt. Oliebranchen er i en meget udfordrende omstillingsperiode, og her er der brug for, at jeg i højere grad bidrager for fuld kraft, skriver Søren Larsen.

Han tilføjer, at beslutningen om at stoppe blev taget i samråd med familien tidligere på året:

– Derfor besluttede min kone og jeg tilbage i januar, at denne byrådsperiode skulle være min sidste. Umiddelbart herefter valgte Steen Wrist at stoppe som borgmester, hvilket gjorde, at jeg valgte at blive, indtil Socialdemokratiet havde gennemført valget af hans afløser. Et parti og ikke mindst en byrådsgruppe er meget sårbare i en sådan situation, og jeg ville med mit ledelsesansvar gerne bidrage til stabiliteten i denne proces, skriver SØren Larsen.

Flere gange har Søren Larsen været en central figur under skiftende borgmestre. Først da Jacob Bjerregaard trådte tilbage efter den såkaldte “borgmestersag,” hvor Steen Wrist overtog borgmesterkæden og genvandt posten ved valget i 2021. Tidligere i 2024 gik Wrist af før tid, og Christian Bro overtog posten som borgmester. På det tidspunkt var det ifølge Søren Larsen allerede planen, at han ville trække sig. Men for få måneder siden glippede forhandlingerne om budgettet, hvilket har sendt Socialdemokratiet ud i kulden. Men Larsen forklarer beslutningen ud fra personlige årsager:

– Nu er vi så på den anden side af urafstemningen, og jeg føler ikke, at jeg kan eller vil trække den længere, hverken i forhold til min arbejdsgiver, min familie eller mit helbred. Derfor beder jeg den 16. december byrådet om at udtræde fra Fredericia Byråd ved årsskiftet, skriver Søren Larsen.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal overtage Søren Larsens poster. Han besidder som nævnt rollen som 1. viceborgmester, formand for Senior- og Socialudvalget samt medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget. Et flertal i byrådet skal nu beslutte, hvem der overtager posterne. Det oplagte valg for Christian Bro er nok at forsøge at give ungdommen i partiet lidt, så mon ikke, at David Gulløv bliver udvalgsformand og Vibe Dyhrberg 1. viceborgmester, imens den erfarne Bente Ankersen med regnskabskompetencer indtræder i Økonomiudvalget.

Virkeligheden er dog, at der er politisk flertal uden om socialdemokraterne i Fredericia Byråd, så det kunne også være den ihærdige Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, der overtog formandsposten for Senior- og Socialudvalget, som ligger hendes hjerte nært.

Søren Larsen har siddet med ansvaret for ældreområdet i Fredericia med adskillige dårlige sager i bagagen, så sent som i går kom der en dårlig rapport fra Plejecenter Hybyhus.

Til gengæld er det afgjort, hvem der indtræder i byrådet i stedet for Søren Larsen. Lise Nielson, der er den næste i rækken på den socialdemokratiske liste, har valgt at takke nej.

– Det var et svært valgt, men jeg kan ikke sige ja til det og så ikke kunne komme til over halvdelen af møderne. Dertil kommer det, at den politiske tone ikke er særlig god, så at skulle bruge så meget tid på noget, hvor folk sidder og kan tale grimt til hinanden, vil jeg ikke, siger Nielson.

Den næste på listen efter Lise Nielson er Dorthe Frimann Fallesen, der har været inde i byrådet som supplement i denne valgperiode. Fredericia AVISEN erfarer, at Fallesen har sagt ja.

Rekordmange våben indleveret under frit lejde-aktion – Over 3.000 våben indleveret til Sydøstjyllands Politi

0

I november afholdt politiet en frit lejde-aktion, hvor det var muligt for borgere at aflevere ulovlige våben anonymt og uden risiko for sigtelse for våbenbesiddelse. Aktionen har nu sat rekord med hele 35.531 indleverede effekter på landsplan, hvilket overgår den tidligere rekord fra juni 2017, hvor 24.546 våben blev afleveret.

I Sydøstjyllands politikreds har over 3.000 våben været indleveret til politiet i Horsens, Vejle, Grindsted, Fredericia og Kolding. Af disse blev 479 effekter modtaget i Fredericia.

Den største mængde våben blev indleveret den 28. november, hvor Sydøstjyllands Politi modtog 413 genstande på én dag.

Politikommissær Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi udtaler:

– Det er rigtig positivt, at borgerne har benyttet chancen til at komme af med de ulovlige våben. Formålet med frit lejde-akitonen har jo netop været, at våbnene bliver afleveret til politiet og destrueret, så de ikke falder i de forkerte hænder.

På Fyn har Fyns Politi modtaget 2.128 våben under aktionen, og her er der blevet afleveret et væld af pistoler, rifler og geværer.

Frit lejde-aktionen er nu afsluttet, og selvom indleveringen ikke længere er anonym, vil politiet ikke nødvendigvis rejse sigtelse, hvis våbnene er fundet i et dødsbo eller på anden lovlig måde. Politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet understreger, at man bør kontakte 114:

– Hvis man kan godtgøre, at man for eksempel er kommet i besiddelse af ulovlige våben i forbindelse med overtagelsen af et dødsbo, bliver der ikke rejst tiltale for ulovlig våbenbesiddelse, så længe man får dem indleveret til politiet hurtigst muligt. Så skulle man finde ulovlige våben, skal man ikke vente på, at der måske bliver afholdt en frit lejde-aktion i fremtiden, men i stedet straks ringe 114 og aftale nærmere.

Det er fortsat muligt, at der vil komme efterregistreringer af effekter fra landets politikredse.

Ørsted og den grønne illusion

0

Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.

Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.

Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.

Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.

Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.

Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.

Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.

Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.

Anja Andersen og Mikkel Hansen optaget i EHF’s Hall of Fame

0

To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.

Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.

EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.

Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.

Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.

Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.

EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.

Live: Kan FHK stille noget op mod verdens bedste hold?

0

Klokken 18:45 møder FHK verdens bedste klubhold, Veszprem. Kan de stille noget op? Følg med og få svaret.

Kendt erhvervsmand er gået bort

0

Den fredericianske erhvervsmand Bernt Dahl er gået bort. Han efterlader sig et markant eftermæle som en visionær erhvervsleder og en dedikeret sportsentusiast, der elskede livet og alt ved det.

Bernt Dahl grundlagde i 1990 Kentaur A/S, som han gennem 35 år udviklede til at blive en førende aktør inden for arbejdsbeklædning på europæisk plan. Hans stærke lederskab og visioner skabte ikke blot vækst og innovation i virksomheden, men også en kultur, hvor medarbejdernes potentiale blev værdsat og udviklet.

Bernt Dahl var ikke alene en erhvervsmand, men også en skikkelse, der satte sit præg på lokalområdet. Han blev hædret med Business Fredericias Erhvervspris for sin evne til at kombinere forretningssucces med lokalt engagement. Derudover modtog han den prestigefyldte Årets Ejerleder-pris som anerkendelse for sit innovative arbejde med Kentaur.

– Bernt var mere end en leder; han var en inspirationskilde for alle omkring sig. Hans evne til at se potentiale i både mennesker og projekter var unik, siger Christian Beirholm, kommerciel direktør i Kentaur.

Kentaur er i dag en veldrevet og succesfuld organisation, der fortsætter med at bygge videre på Bernt Dahls visioner.

Bernt Dahls passion for travsport var stor. Som medejer af elitehesten Takethem skabte han overskrifter i sportens verden, hvor hesten opnåede bemærkelsesværdige resultater og stor anerkendelse. Hans engagement gik dog langt ud over de enkelte løb – han arbejdede utrætteligt for at styrke sporten og skabe bedre rammer for dens udøvere. De, som kendte ham godt, skulle også lære om travsporten, og det dens vigtighed for dansk sport og kultur.

En fast støtte i Fredericia Håndboldklub

Bernt Dahl var også en dedikeret fan og storsponsor for Fredericia Håndboldklub. Hans støtte til klubben strakte sig over flere årtier, hvor han spillede en vigtig rolle i at sikre klubbens udvikling og succes. Hans tilstedeværelse på tribunerne og hans engagement bag kulisserne vil helt sikkert blive savnet i det fredericianske.

Bernt Dahl var mere end blot en succesfuld erhvervsmand og en engageret sportsentusiast – han var en mand, der med sin dedikation, passion og varme personlighed gjorde en forskel for de mennesker og organisationer, han berørte.

– Det er med den dybeste sorg, at vi i Kentaur har fået beskeden om, at vores direktør Bernt Dahl er gået bort. Han blev 59 år gammel, skriver virksomheden i en pressemeddelese og fortsætter:

– Bernt var mere end en leder. Han var Kentaurs hjerte og sjæl. I løbet af de sidste 35 år har han skabt og udviklet Kentaur fra en enmandsvirksomhed til en førende aktør inden for let arbejdsbeklædning på europæisk plan. Hans lederskab og passion for innovation og funktionalitet har skabt varige forandringer – ikke kun i vores virksomhed, men især for vores kunder.

– Vi er chokerede og i dyb sorg over tabet af Bernt. Vi har arbejdet sammen og været partnere i virk- somheden gennem mere end 30 år. Han var en helt særlig leder. Hans dedikation og evne til at se potentiale i mennesker var en drivkraft for både Kentaur og alle os, der var så heldige at arbejde sammen med ham. Hans evne til at inspirere og lytte vil blive dybt savnet, siger Christian Beirholm, kommerciel direktør i Kentaur.

Bernt Dahl efterlader sig en velsmurt og succesfuld organisation.

– Planerne for 2025 er på plads, og vi ved, hvad fremtiden kræver. Vi er et stærkt og sammen- tømret team, der vil sikre Kentaur en fortsat positiv udvikling. Den daglige drift varetages af en kompetent direktion og ledelse i tæt sam- arbejde med en dedikeret bestyrelse, siger Mie Krog, bestyrelsesformand i Kentaur.

– Ud over vores løbende driftsplaner har vi en beredskabsplan, som bl.a. dækker situationer som denne. Den er vi nu i gang med at eksekvere, siger Lars Bundgaard, advokat og familiens repræsentant i bestyrelsen. Han vil spille en central rolle i at føre planen ud i livet og sikre, at arbejdet fortsætter i både Bernt og familiens ånd. Vores dybeste tanker går til Bernts efterladte.

Æret være Bernts minde.

Borgerforslag om forbud mod nikotinposer skal nu behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.

Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.

Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning

Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.

Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.

Fra borgerforslag til politisk behandling

Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.

Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.

Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.

Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.

Pilotprojekt med strømpistoler i gang

0

Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.

Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer

Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.

– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.

Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.

Evaluering afgør landsdækkende udrulning

Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.

– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.

Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.

Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner

0

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.

Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.

Efterspurgt af flere kommuner

Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:

– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.

Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.

Forskellige synspunkter blandt ordførerne

Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:

– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.

Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:

– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.

Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:

– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.

Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.

Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Rektor baner vejen for fremtidens tekniske løsninger

0

Fredericia Maskinmesterskole har gennem årene opbygget et stærkt renommé som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner. Med fokus på innovation, trivsel og kvalitet i uddannelsen af fremtidens tekniske eksperter, står skolens rektor Jens Færgemandii spidsen for en institution, der balancerer tradition og fremtid. Hans egen karrierevej afspejler denne balance: Fra en begyndelse til søs som ung navigatør til rollen som strategisk leder på en moderne uddannelsesinstitution.

Allerede som ung fandt Jens Færgemand sin vej mod det tekniske og maritime. Søfartens tiltrækning og muligheden for at tjene penge og opbygge en solid karriere trak ham mod havet, hvor han hurtigt fik skabt sig en stærk platform for fremtiden. For Jens var det ikke blot en ungdomsbeslutning – det var starten på en rejse, der skulle definere hans professionelle liv.

– Jeg startede min karriere til søs, da jeg var 17 år. Jeg tog på søfartsskole og begyndte som dæksmand. Senere læste jeg til styrmand og sejlede som navigatør, siger Jens Færgemand.

Livet til søs gav ham en solid start på en teknisk karriere, men det blev også begyndelsen på en rejse, der skulle bringe ham til land og videre i nye retninger. Som for mange andre, der vælger søfarten som karrierevej, førte kærligheden ham væk fra havet.

– Jeg mødte en pige i Middelfart, mens jeg var tilknyttet civilforsvaret. Jeg tænkte, at jeg kunne blive hængende lidt længere og begyndte at læse til maskinmester, fortæller han.

Denne beslutning blev starten på et livslangt forhold til Fredericia Maskinmesterskole, hvor han selv tog sin uddannelse. Det har givet ham en særlig tilknytning til stedet, som han holder meget af.

Fra tekniker til leder

Efter endt uddannelse vendte Jens Færgemand kortvarigt tilbage til havet, men livet som familiefar førte ham mod en fast stilling på land.

– Jeg kom ind i farvandsvæsenet, som dengang var en offentlig institution, og senere blev en del af Søfartsstyrelsen. Jeg begyndte som sagsbehandler inden for fyrvæsenet og senere blev jeg driftschef. Det gav mig virkelig indsigt i, hvordan man driver en offentlig organisation, siger Færgemand.

Men den lange daglige pendling mellem København og Korsør begyndte gradvist at slide på både tid og kræfter. At skulle balancere et krævende arbejdsliv med familieforpligtelser hjemme i Fredericia gjorde situationen uholdbar i længden. Selvom arbejdet i farvandsvæsenet bød på mange faglige udfordringer og erfaringer, voksede behovet for at finde en løsning, der kunne skabe mere stabilitet i hverdagen

– Jeg pendlede flere år, men ønsket om at være tættere på familien trak mig tilbage til Fredericia, siger han.

Denne beslutning markerede begyndelsen på et helt nyt kapitel i Jens Færgemands karriere, da han trådte ind i rollen som underviser på Fredericia Maskinmesterskole. Her kunne han kombinere sin mangeårige maritime erfaring med den administrative indsigt, han havde opnået gennem sine år i det offentlige. Overgangen til uddannelsessektoren gav ham mulighed for at dele sin viden og erfaring med kommende generationer af maskinmestre, og det blev hurtigt tydeligt, at undervisningen ikke blot var et arbejde – det var en passion.

– Min maritime erfaring og administrative baggrund gjorde mig til en oplagt kandidat til at undervise. Kort tid efter blev jeg en del af ledelsen, hvor jeg arbejdede med økonomi, markedsføring og støttefunktioner.

For 3,5 år siden overtog Jens Færgemand rollen som rektor på Fredericia Maskinmesterskole, en position, der både rummede store udfordringer og betydelige muligheder. Efter årtier med erfaring fra både det maritime miljø, den offentlige sektor og ledelse på uddannelsesområdet, var det en naturlig udvikling for ham at tage ansvaret for hele institutionens drift og fremtidige udvikling.

– Jeg har altid været i en eller anden form for ledelse, og det her føltes som den rigtige udfordring. Det er en rolle, der giver mulighed for at hjælpe og flytte mennesker, og det er noget, jeg brænder for, siger Jens Færgemand.

Trivsel som strategisk fokus

På Fredericia Maskinmesterskole er trivsel ikke blot et ledelsesfokus, men en kerneværdi. For Jens Færgemand handler trivsel om mere end blot at skabe en god arbejdsplads – det handler om at bygge en kultur, hvor både medarbejdere og studerende kan udvikle sig.

– Vi måler på den sociale kapital og arbejder målrettet på at skabe verdens bedste arbejdsplads. Når vi er en lille institution med 80 medarbejdere, er der ingen undskyldning for ikke at gøre det fantastisk, siger Færgemand.

Trivslen gælder dog også for skolens studerende. Med en målgruppe, der spænder bredt, har skolen gjort det til en prioritet at støtte alle studerende – uanset udfordringer.

– Vi tror på, at et godt studiemiljø og arbejdsmiljø for de studerende er med til at få dem godt igennem og videre, siger Færgemand.

Han forklarer, at over 20 procent af skolens studerende modtager særligt pædagogisk støtte (SPS), en ordning, der hjælper studerende med forskellige udfordringer til at gennemføre deres uddannelse. Dette spænder fra dysleksi og koncentrationsbesvær til fysiske eller mentale udfordringer, der kan gøre det vanskeligt at følge med i en krævende uddannelse.

– Det kan være alt fra ordblindhed til bogstavskombinationer. Vi er meget optaget af at vise, at man godt kan blive maskinmester eller automationsteknolog, selvom man har en udfordring. Det kan være udfordrende, men vi ser det som en kerneopgave at hjælpe dem med at lykkes, siger Jens Færgemand.

En særlig succesoplevelse står klart i Jens Færgemands erindring som et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når den rette støtte og vilje forenes. Det er en historie, der både rummer udfordringer og triumf, og som har været med til at understrege vigtigheden af skolens arbejde med at inkludere og løfte studerende, der møder modgang.

– For nylig læste jeg om en tidligere elev, der begyndte som ordblind og nu leder et anlæg inden for den grønne omstilling. Det er fantastisk at være med i sådan en proces og støtte op om det,” siger han med stolthed. Men han understreger også, at det kræver en fælles indsats: Det kræver, at hele organisationen bakker op. Vi har været gode til at få de rigtige mennesker med på holdet, siger forklarer han.

Innovation som en nødvendighed

Selvom Fredericia Maskinmesterskole står på et stærkt fundament, har skolen ligesom mange andre tekniske uddannelser oplevet udfordringer med faldende optag.

– Vi har oplevet en markant nedgang i antallet af studerende de sidste par år. Det skyldes blandt andet fuld beskæftigelse for håndværkere og færre unge mennesker i regionen. Når der er god løn og fuld beskæftigelse, er det sværere at lokke folk til at læse videre, siger Jens Færgemand.

For at imødegå disse udfordringer har skolen valgt at tage et modigt skridt ind i fremtiden ved at tænke nyt og gribe strategiske chancer, der åbner for både vækst og innovation. Det er en tilgang, der kræver vilje til at udfordre status quo og samtidig forankre nye initiativer i skolens stærke fundament af faglighed og kvalitet.

– Vi har grebet muligheden for at udvide vores kursusvirksomhed og introduceret diplomuddannelser som Power2X. Samtidig har vi skaleret op på forskning og udvikling, hvilket giver os en stærkere position, fortæller Jens Færgemand.

I dag er Fredericia Maskinmesterskole en aktiv spiller i forskningsprojekter med en samlet værdi på over 100 millioner kroner, hvor hovedfokus ligger på den grønne omstilling og udviklingen af ny teknologi. Disse projekter repræsenterer ikke kun skolens ambition om at bidrage til samfundets store teknologiske og bæredygtige udfordringer, men også dens evne til at tiltrække betydelige samarbejdspartnere og finansiering.

– Når vi har overkapacitet, skal vi ikke bare tilpasse os – vi skal udnytte den og finde nye muligheder, siger han og tilføjer, at denne strategi har gjort skolen til en central aktør inden for teknologisk udvikling.

Et samarbejde med globale aktører

Etableringen af et tæt samarbejde med Google markerede en betydningsfuld milepæl i Fredericia Maskinmesterskoles udvikling og understregede skolens ambitioner om at samarbejde med nogle af verdens mest indflydelsesrige teknologivirksomheder. Partnerskabet har ikke kun styrket skolens faglige profil, men også banet vejen for avancerede projekter og enestående muligheder for både studerende og undervisere.

– Da en højtstående chef fra Google besøgte os, sagde han: ‘Do your students know how lucky they are?’. Det gør mig stolt, fordi det viser, at vi er på rette vej, fortæller Jens Færgemand.

Samarbejdet med Google er et eksempel på, hvordan skolen arbejder strategisk for at skabe værdi for både studerende og det danske erhvervsliv.

– Vi har et setup, der er i verdensklasse, og vi vil fortsætte med at bygge videre på det, siger han.

Fredericia som udgangspunkt

På trods af skolens voksende aktiviteter i både Esbjerg og Sønderborg, er navnet Fredericia Maskinmesterskole fortsat et centralt element i dens brand.

– Fredericia Maskinmesterskole er kendt i hele Danmark for sin høje faglighed, især inden for vedligehold, siger Jens Færgemand.

Selvom navneskift til eksempelvis Syddansk Maskinmesterskole har været overvejet, er det vigtigste, at skolen forbliver kendt for sin kvalitet.

– Det vigtigste er, at folk ved, hvem vi er. Vi er en institution med en stærk tradition, og det værner vi om, forklarer han.

Ambitioner for 2025

Med blikket rettet mod fremtiden har Jens Færgemand formuleret en række klare og ambitiøse mål for Fredericia Maskinmesterskole. Hans vision omfatter ikke blot at fastholde skolens position som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner, men også at udvide dens indflydelse og relevans i både den industrielle og maritime sektor.

– Vi skal fortsætte med at integrere forskning og udvikling som en central del af vores arbejde. Vi vil sætte en høj standard inden for drift og vedligehold, både i industrien og det maritime område, siger han.

Han har også et klart mål om at styrke skolens tiltrækningskraft og sikre en stabil tilgang af nye studerende, hvilket er afgørende i en tid med demografiske udfordringer og øget konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner. Samtidig er der et stort fokus på at udvide skolens efter- og videreuddannelsestilbud, så de i endnu højere grad kan imødekomme erhvervslivets behov for specialiseret viden og kompetenceudvikling.

– Vi skal være bæredygtige – både økonomisk og fagligt – men kvaliteten går vi ikke på kompromis med. Vi vil uddanne de bedste inden for vores felt og sikre, at Fredericia Maskinmesterskole fortsat er kendt som en institution med høj faglighed og stærke resultater, understreger Jens Færgemand.

Afslutningsvis fremhæver Jens Færgemand de kerneværdier, der driver hans tilgang til ledelse og præger hans beslutninger som rektor. For ham handler ledelse om at skabe balance mellem ambitioner og omsorg, både for medarbejdere, studerende og skolens fremtid. Han lægger vægt på at fastholde en høj standard i alt, hvad skolen foretager sig, samtidig med at der skabes et miljø, hvor mennesker trives og udvikler sig.

– Det gør ondt i hjertet, hvis vi skulle gå på kompromis med kvaliteten på grund af økonomi. Men så længe vi kan fastholde vores rammer, vil vi altid levere høj kvalitet. Vi har en sindssygt høj kvalitet i det, vi laver, og det er vi kendt for. Det skal vi fortsat være, slutter Jens Færgemand.

Selv når bølgerne går højt, og udfordringerne er mange, står Fredericia Maskinmesterskole solidt i strømmen af forandring. Under Jens Færgemands ledelse sejler institutionen med sikker kurs mod en fremtid, hvor tradition og innovation går hånd i hånd. Skolens arbejde er ikke blot en investering i de studerende, men også i den større fortælling om Danmarks teknologiske og grønne omstilling. I det ligger en dybere ambition: At uddanne ikke bare kompetente maskinmestre, men også fremtidens problemløsere, dem der bygger bro mellem teknik og samfundets behov.

Fredericia Maskinmesterskole er mere end en uddannelsesinstitution – den er et fyrtårn for faglighed, lederskab og menneskelig udvikling. I dette lys bliver skolens mission tydelig: At løfte hver enkelt studerende op til deres fulde potentiale, så de ikke blot mestrer deres fag, men også bidrager til at forme en verden, der tør tænke nyt.