17.3 C
Copenhagen
torsdag 11. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Kyniske københavnere tæmmede optimistiske vejlenseres drømme i Parken

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det var et københavnsk hold med skarpladt skyts, der lørdag aften tog imod et ellers håbefuldt Vejle-mandskab i Parken. FC København vandt sikkert 2-0 i en kamp, der reelt var afgjort på 26 minutter.

Løverne fra Østerbro viste fra første fløjt, at de også denne sæson agter at sætte sig på Superligaens trone. Og allerede efter tre minutter gav Lukas Lerager en smagsprøve på, hvorfor holdet igen regnes blandt guldfavoritterne. Midtbanegeneralen hamrede resolut bolden højt i nettet fra kanten af feltet efter et tøvende Vejle-forsvar aldrig fik ekspederet bolden væk.

Dermed var vejlensiske forhåbninger om en sensation i nationalarenaen hurtigt sat på pause. Ellers kunne det hele have fået en anden retning allerede efter kampens første halve minut. Her fik gæsternes Mikkel Duelund nærmest foræret en gylden mulighed efter en sjælden fejl i det ellers stabile FCK-forsvar. Men Duelund – med et tomt mål foran sig – sparkede bolden højt over fra en ellers gunstig position.

En misbrugt chance, der kun understregede kampens tidlige momentumskifte. For mens Vejle slikkede sine sår, øgede hjemmeholdet presset. En VAR-annulleret straffesparkskendelse og flere københavnske afslutninger senere tog Jordan Larsson sagen i egen hånd. Efter 26 minutter gled svenskeren nærmest ubesværet gennem Vejles forsvarslinjer og curlede elegant bolden op i det fjerne hjørne. Et mål med finesse, kvalitet og ubestridelig klasse.

For de mere end 500 medrejsende vejlensere, placeret som en lille rød ø i Parkens ellers hvide hav af fans, var de to hurtige scoringer en mavepuster. Ikke desto mindre forsøgte gæsterne at svare igen. Vejle-spillerne viste fine takter og adskillige kombinationer, hvor især Duelund og Christian Gammelgaard til tider udfordrede københavnernes forsvar med kvikt og ambitiøst angrebsspil. Men afslutningerne manglede, præcisionen svigtede, og drømmene løb hurtigt ud i sandet.

Efter pausen dalede intensiteten betragteligt. Københavnerne slog autopiloten til, kontrollerede kampen og overlod initiativet til et Vejle-mandskab, som forgæves jagtede vejen tilbage i opgøret. Hjemmeholdets dominans blev dog sjældent omsat til egentlige chancer. En mulighed tilfaldt Youssoufa Moukoko, der missede marginalt, og Magnus Mattsson blev nægtet af en solid Vejle-keeper i Igor Vekić, men ellers var anden halvleg præget af rolig kontrol fra mestrenes side.

Vejle-træner Ivan Prelec forsøgte at ruske op i sine tropper med offensive udskiftninger. Abdoulaye Camara, Masaki Murata og senere Lasse Flø, der vendte tilbage efter en længere skadepause, kom alle på banen. Flø skubbede Thomas Gundelund op på midtbanen i et forsøg på at skabe momentum. Stefan Velkov fik da også sendt et farligt hovedstød ind i slutfasen, men uden at kunne forstyrre hjemmeholdets komfortable føring.

Vejlenserne måtte dermed rejse hjem uden gevinst fra hovedstaden. Træner Prelec’ mandskab står dog ikke tilbage med tomme hænder. Første halvlegs til tider fine kombinationsspil og høje pres kan give tro på, at der er flere point at hente, når oprykkerne fra OB fredag gæster Nørreskoven.

For FC København var det blot endnu en aften på kontoret – kynisk, effektivt og med blik på endnu et trofæ til samlingen. Sejren sender dem videre med fuldt pointudbytte efter de to første runder. Vejle må fortsat se langt efter en sejr i Parken – det er nu 25 år siden sidste triumf i nationalarenaen.

Kampfakta:
3F Superliga, Grundspil, 2. runde
Parken, lørdag den 26. juli 2025 kl. 18.00

F.C. København – Vejle Boldklub 2-0 (2-0)
Tilskuere: 22.403
Dommer: Jakob Kehlet

Mål:
1-0 Lukas Lerager (3. minut)
2-0 Jordan Larsson (26. minut)

Advarsler:
Andrew Hjulsager, Vejle (30. minut)
Mikkel Duelund, Vejle (63. minut)
Lasse Nielsen, Vejle (90. minut)
Jacob Neestrup, træner, FCK (gult kort)

Startopstillinger:
F.C. København (4-2-3-1):
Dominik Kotarski – Rodrigo Huescas (80. Yoram Zague), Gabriel Pereira, Pantelis Hatzidiakos, Marcos López (68. Birger Meling) – Lukas Lerager, Thomas Delaney (62. William Clem) – Jordan Larsson, Pelle Mattsson, Elias Achouri (68. Mohamed Elyounoussi) – Youssoufa Moukoko (80. Andreas Cornelius)
Træner: Jacob Neestrup

Vejle Boldklub (4-3-3):
Igor Vekić – Thomas Gundelund (anfører), Stefan Velkov, Lasse Nielsen, Christian Sørensen – Andrew Hjulsager (79. Lasse Flø), Mike Vestergård, Tobias Lauritsen (67. Masaki Murata) – Christian Gammelgaard (88. Marius Elvius), Bismark Edjeodji (67. Abdoulaye Camara), Mikkel Duelund
Træner: Ivan Prelec

Bænken, Vejle Boldklub:
Tobias Haahr Jakobsen (målmand), Damian van Bruggen, Abdoulaye Camara, Anders Sønderskov, Lasse Flø, Luka Hujber, Sander Ravn, Marius Elvius, Masaki Murata

Skullebjerg Allé: En moderne klassiker med udsigt, ophøjet ro og arkitektonisk nerve

Af
Andreas Andreassen
-
0

BOLIG. Når man taler om hjem med sjæl, handler det sjældent om kvadratmeter og materialevalg alene. Det handler om noget dybere. Om hvordan et hus møder sin grund, hvordan lys bevæger sig gennem rummene, og hvordan hverdagen kan leves – ikke bare fungere – men leves med en særlig rytme. Hjem med Sjæl er serien, hvor vi besøger boliger, der har netop dét. Ikke nødvendigvis fordi de råber op, men fordi de hviler i sig selv. Og få steder hviler så fint i sig selv som villaen på Skullebjerg Allé 23 i Trelde ved Fredericia.

Her er ikke tale om en hvilken som helst villa, men en arkitekttegnet perle skabt af Ove Larsen i 2002. En bolig, der både i sin planløsning og sit nærmest ydmyge ydre bærer på noget særligt. Ikke iøjnefaldende pral, men et samspil mellem natur, funktion og materialer, der vidner om sjælden bevidsthed – både hos dem, der tegnede den, og dem, der har levet i den.

Et hus med udsigt og indsigter

Skullebjerg Allé 23 ligger for enden af en lukket vej. Allerede her fornemmer man roen. Og så, med ét, åbner landskabet sig: en 180 graders panoramaudsigt over Vejle Fjord. Du ser den ikke bare fra terrassen. Du ser den fra køkkenet, fra soveværelset, fra det disponible rum ved carporten – ja, selv fra entreen, hvor et markant vindue diskret løfter sløret for fjordens blå nuancer.

Uanset årstid og vejr bliver udsigten en del af livet her. Det er ikke et tableau, der bare hænger i baggrunden. Det er en konstant samtale mellem hus og landskab, hvor dagslyset spiller en hovedrolle. Gulv-til-loft-vinduer trækker naturen ind, og hele boligen føles, som om den er bygget til at følge solens rytme – fra morgenens blide glød til solnedgangens gyldne skær.

Et hjem i balance

Villaens 239 kvadratmeter er fordelt med en bemærkelsesværdig følelse af både rummelighed og nærhed. Planløsningen er gennemtænkt og giver plads til både fællesskab og privatliv. I midten af huset ligger køkkenalrummet – en stemningsfuld kerne, hvor et elegant Multiform-køkken med indmurede ovne, et praktisk viktualierum og udgange til solgård og terrasse forbinder boligen med dens omgivelser.

Fra alrummet åbner dørene sig til det nedsænkede opholdsområde. Et greb, der ikke blot giver rumlig variation, men som skaber den helt særlige fornemmelse af at være i en hule med højt til loftet og panoramaudsigt. Her folder hjemmet sig ud som et tilflugtssted. Et sted, hvor man sænker skuldrene.

Samtidig er boligen oplagt til familieliv. Børneafdelingen er elegant adskilt med egen lille stue, tre værelser – alle med hems – og eget badeværelse. Her kan børn være børn, og teenagere have deres frirum. Det er sjældent, man ser en børneafdeling, der både er gennemtænkt og æstetisk balanceret.

I modsatte ende af huset venter det rummelige master bedroom med eget badeværelse og et walk-through closet, der gør morgenrutinen til en nydelse. Alt sammen i direkte forbindelse med terrassen og udsigten.

Detaljerne, der bærer det hele

Men det er i detaljerne, at boligens ægte kvalitet afslører sig. De massive egetræsgulve giver tyngde og varme. Lofterne til kip i flere rum skaber luft og arkitektonisk elegance. Der er tænkt i sanselighed og holdbarhed. Det arkitekttegnede haveanlæg er en oplevelse i sig selv: opvokset, diskret, naturligt – men med en stramhed, der holder det hele samlet. Højbede, udsigtspunkter, skygge og sol i balance.

Heller ikke den praktiske del er glemt. Den 54 m² store carport giver adgang til et disponibelt rum med fjordkig og varmeinstallation – perfekt som kontor, atelier, fitnessrum eller hobbyværksted. Her er ekstra muligheder uden at gå på kompromis med æstetikken.

Et hjem med sjæl – og med adresse i Trelde

Det hele ligger i Trelde – et sted, hvor naturen er tæt på, men hvor man stadig er forbundet med byen. Cykelstier med belysning fører til skole, daginstitution og indkøb. Og Fredericias hyggelige bymidte med dens historiske charme og byliv er kun få minutter væk.

Der er en stille stolthed over denne bolig. Den fremstår med nutidige farver, lys og materialevalg, som står skarpt, men ikke skingert. Den kræsne køber vil måske vælge at skifte et par døre og farvebehandle enkelte elementer – men helheden er moderne, varm og bevidst.

Villaen på Skullebjerg Allé 23 er et bevis på, at god arkitektur ikke forældes. Den rigtige bolig kan sagtens føles aktuel 22 år efter opførelsen – hvis den er skabt med ærlighed, viden og blik for livet, der skal leves i den.

Læs mere ved mægler her

Læs også

Samsøvej – hvor livet leves med Lillebælt som nabo

Populært slik tilbagekaldes: Fare for kvælning hos små børn

Af
Andreas Andreassen
-
0

FORBRUGER. Jelly Strip XL, det populære, farverige slik, der sælges i specialbutikker landet over, kaldes nu tilbage. Årsagen er alvorlig nok til at vække bekymring hos danske børnefamilier.

Slikket, som ofte tiltrækker børn med sin fristende, geléagtige konsistens og klare farver, indeholder tilsætningsstofferne E407, E410 og E415. Disse stoffer kan få slikket til at svulme op i svælget, hvilket i værste fald kan udgøre en alvorlig kvælningsfare for især små børn.

Fødevarestyrelsen advarer derfor forbrugere mod at lade børn spise produktet og anbefaler alle, der allerede har købt slikket, enten at kassere det med det samme eller returnere det til butikken, hvor det er købt.

Tilbagekaldelsen gælder alle pakker Jelly Strip XL assorted med en nettovægt på 300 gram. Samtlige bedst-før datoer er omfattet af tilbagekaldelsen, så der er tale om en generel advarsel.

Ifølge Fødevarestyrelsen er produktet blevet solgt bredt ud i specialbutikker over hele Danmark, og det er disse butikker, der i samarbejde med myndighederne nu tilbagekalder produktet.

Forbrugerne opfordres til at tage advarslen alvorligt og fjerne slikket fra hjemmet, så risikoen for ulykker elimineres. Har man spørgsmål eller bekymringer, opfordres man til at tage kontakt til butikken, hvor produktet blev købt.

Sådan redder du dine ferieramte planter – blomsterhandlerens bedste råd

Af
Andreas Andreassen
-
0

FERIETID. Juli er feriens store højsæson, og mens de fleste glæder sig over sol, strand og afslapning, er der nogen derhjemme, der lider i stilhed. Det er planterne, der trofast står i vindueskarmen eller på terrassen og venter på ejernes hjemkomst. Og selv om naboen måske lovede at vande, ja så er der ofte noget, der går galt i kommunikationen mellem plante og vikarierende vandmester.

Men ro på. Der er hjælp at hente hos Lone Eriksen fra Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø. Hun har viet en stor del af sit liv til at holde blomster og planter i live – også dem, som tilsyneladende har opgivet kampen.

Når man træder ind hos Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø, mødes man af en liflig duftsymfoni af roser, hortensia og friskt afskårne liljer. Butikken er en grøn oase midt i det ellers så travle byliv, hvor blomsternes sarthed og livskraft står i skarp kontrast til den noget mere kummerlige tilstand, mange af butikkens kunder møder derhjemme, når ferien er slut.

Lone Eriksen, butikkens indehaver, er en erfaren kender af netop disse skuffende hjemkomster, hvor forventningen om at se sin grønne plantesamling i blomstrende velstand brat punkteres af synet af slatne blade og gulnede stængler. Og netop dér er det, at Lone Eriksen træder ind i rollen som noget nær lokalområdets plantehvisker. Med et veltrænet øje og en dyb forståelse for planternes skjulte liv formår hun at stille en hurtig diagnose – og give en præcis anvisning på, hvad der skal gøres for at rette op på den grønne katastrofe, man måtte være kommet hjem til.

Lone Eriksen, indehaver af Gardenia Blomster i Erritsø. Foto: AVISEN

»Der kan være forskellige årsager til, hvorfor planterne ser så triste ud, når man kommer hjem fra ferie. Det kan være, du har haft naboen til at vande, og planterne så er blevet overvandet. Hvis det er tilfældet, skal man skynde sig at tage planten op, sætte den på noget krøllet avispapir eller nogle viskestykker, så vandet bliver suget fra. Derefter skal man sætte planten så lyst som muligt, men uden at den står direkte i brændende sol,« forklarer Lone Eriksen.

Hun siger videre, at der også kan være det modsatte problem – nemlig at planterne ikke har fået tilstrækkeligt med vand, fordi en glemsom nabo, trods gode intentioner, simpelthen har overset et hjørne eller en enkelt plante. Eller fordi man selv har undervurderet, hvor tørstige ens stueplanter faktisk kan blive, når temperaturen stiger, og hjemmet er ubeboet.

Men uanset hvor paradoksalt det end måtte lyde for enhver med bare et snert af grøn samvittighed, så er det ifølge Lone Eriksen faktisk nemmere at redde en tørstig plante end én, der har stået og druknet i velmenende nabohjælp.

»Det kan lyde lidt modsat, men overvanding er faktisk det værste, der kan ske for en plante. Mange tror, at planterne bare skal have rigeligt med vand, men det er ikke sandt. Det er lettere at få en tør plante på ret kurs end en, der har stået og sopper i vand i lang tid,« understreger hun.

Hvis problemet derimod er, at planten står helt knastør, har hun også en løsning klar. Og den kræver hverken magiske fingre eller hemmelige remedier – blot en spand vand og lidt tålmodighed. For netop tålmodighed er en dyd, når det gælder genoplivning af planter, som naturen eller naboens distraktion har efterladt i en ørkenlignende tilstand.

Lone Eriksen anbefaler, at man fylder spanden med kuldslået vand – helst tempereret regnvand, men vand fra hanen, som har fået lov at stå og tage stuetemperatur, kan også gå an – og derefter giver planten en dyb, forfriskende dukkert. Metoden er enkel, men den kræver føling med plantens behov og en vis nænsomhed:

»Hvis planten er tørret helt ud, skal man tage spanden med det kuldslåede vand og dyppe planten helt ned i. Man holder den dernede, indtil det begynder at boble. Er det en tykbladet plante som en sukulent, så skal man mærke, at den suger vand, men den må ikke drukne. En tyndbladet plante kan godt tåle en lidt grundigere dukkert,« siger Lone Eriksen med en ro, der vidner om, at hun har set de fleste slags plantekriser før.

Efter vandkuren anbefaler hun, at man giver planten ro og tid. Et til to døgn skal man vente, og iagttage, om ikke de slatne blade rejser sig og genfinder lidt af deres tidligere livsglæde. Der vil dog uundgåeligt være blade, der ikke kommer sig efter tørken – disse blade, som har taget den gule farve på sig som et uigenkaldeligt tegn på, at deres tid er forbi, må klippes af med en rolig hånd, for her er der intet at gøre:

»Gule blade bliver aldrig grønne igen, så her er saksen den eneste løsning,« siger Lone Eriksen med samme rolige sikkerhed, som en kirurg griber skalpellen.

Sommeren – særligt den sidste del af juli og starten af august – er højtid for kunder, der valfarter til Gardenia Blomster i Erritsø med alverdens planteproblemer. Ansigterne, som passerer butikkens tærskel, spænder fra det bekymrede til det nærmest sorgfyldte. De er netop vendt hjem til planter, der enten er blevet overøset med misforstået kærlighed i form af alt for rigelige vandmængder, eller som omvendt lider under en ubarmhjertig tørst, der aldrig blev stillet:

»Det er en klassisk sommersituation. Enten er planterne overvandet eller fuldstændig tørret ud. Og vi hjælper jo gerne med råd og vejledning, men vi tager dem ikke ind i butikken for at redde dem, for der kan nemt være lus eller sygdomme, som kan sprede sig,« siger hun.

Netop derfor anbefaler Lone Eriksen altid, at kunderne tager et godt kig på deres planter, inden de tropper op hos blomsterhandleren. For lige så vel som planter har behov for vand og lys, har de også behov for en kærlig, kritisk vurdering af deres helbredstilstand. Og skulle der vise sig at være mistanke om ubudne gæster i form af lus, meldug eller andre sygdomme, opfordrer Lone Eriksen folk til at ringe først og få vejledning over telefonen, fremfor at risikere at brede smitten ud til butikkens sunde og raske planter.

Udenfor kan vejret også have sin pris. Juli måned har budt på dramatiske nedbørsmængder, og det har sat sine tydelige spor på altankasser, krukker og bede. De heftige sommerbyger, der indimellem har fået danske sommerdage til at minde mere om tropiske regnskyl end lune skandinaviske eftermiddage, har efterladt en del planter med både våde fødder og knækkede stængler. Her er fremgangsmåden ikke meget anderledes end indenfor, selv om det måske virker mere dramatisk, når regnen først hamrer mod blomster og blade, som om skyerne har besluttet sig for at teste planternes udholdenhed.

»Man skal sørge for hurtigt at få hældt alt det overskydende vand væk. Har planterne stået længe og soppet, kan man plante dem om med tørt jord og eventuelt lægge noget leka i bunden, så drænet bliver bedre. Og hvis planterne er blevet slået i stykker af regnen, kan man forsøge at tage skud af dem, hvis ikke de allerede er tørret helt ind. Men grundlæggende er det faktisk lige så nemt eller svært at redde en udendørsplante som en indendørs,« forklarer Lone Eriksen med en indlevelse, der ikke er til at tage fejl af.

Hendes stemme og erfaring afslører tydeligt, at hun har set det meste i sin blomsterkarriere – fra planter, der er blevet overset på skyggesiden af terrassen, til dem, der har taget så meget vand ind, at man skulle tro, de var blevet placeret midt i Lillebælts dybeste punkt.

Derfor er det også med en oprigtig interesse og en tydelig passion, at Lone Eriksen afslutningsvis råder sine kunder til at tage kontakt, hvis tvivlen opstår. Enten ved at ringe eller sende et billede af planten, som kan give et klart udgangspunkt for hendes ekspertrådgivning. Og har man mod på det, er man naturligvis også velkommen til at lægge vejen forbi Gardenia Blomster på Gl. Landevej, hvor hun og hendes kolleger står klar til at hjælpe med gode råd og praktisk vejledning, inden planten og dermed også glæden er helt tabt.

For Lone Eriksen handler det i sidste ende om langt mere end blot at redde en plante fra døden. Det handler i høj grad om at bevare den særlige ro og dybe tilfredshed, der følger med at se sine planter trives og blomstre. Det er den stille glæde over at genskabe forbindelsen til naturens enkle magi, der så nemt kan forsvinde i feriens fravær. Det handler, kort sagt, om livsglæde – både for mennesker og planter.

Lad børnene lære kunsten at flyde – og få en tryg sommer i vandet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SOMMER. Den 25. juli er det World Drowning Prevention Day, eller Drukneforebyggelsesdag, som det lidt mere prosaisk hedder på dansk. Over hele kloden sættes der fokus på at undgå drukneulykker, og herhjemme er det TrygFondens kystlivreddere, der løfter fanen højt og minder os om betydningen af at lære vores børn at begå sig trygt i vand.

Hvert eneste år rammes danske familier af tragiske drukneulykker ved landets kyster. Ulykker, der ofte kunne have været undgået, hvis den grundlæggende fortrolighed med vand havde været større. Derfor opfordrer TrygFondens kystlivreddere nu forældre til at gribe dagen som en anledning til at lege med deres børn i vandet, uanset om det er ved stranden eller i svømmehallen. For det handler først og fremmest om at skabe en tryg og sikker relation til vandet fra børnene er helt små.

»Der er mange, som bader ved de danske strande om sommeren eller rejser sydpå til varme himmelstrøg og swimmingpools. Derfor er det essentielt, at både børn og voksne føler sig trygge og kan håndtere udfordringer i vandet,« siger Torben Rehder fra TrygFonden Kystlivredning.

Torben Rehder forklarer videre, hvordan man gennem enkle, men effektive øvelser kan træne vigtige færdigheder i vandet. En af de mest basale – og potentielt livsvigtige – færdigheder er evnen til at flyde på ryggen. At kunne flyde giver nemlig muligheden for at bevare roen og spare på kræfterne, hvis man kommer ud på dybere vand, end man havde planlagt.

»At kunne flyde på ryggen er faktisk noget, selv de helt små kan lære. Det kan gøres til en leg, hvor børnene for eksempel konkurrerer med mor og far om, hvem der kan holde sig flydende længst tid. Det er ikke snyd at bruge armene, hvis man synes, det er svært at holde balancen helt stille,« siger Torben Rehder med et smil, der understreger, at sikkerhed i vandet både kan være lærerigt og sjovt.

Men det er ikke kun kunsten at flyde, der er god at mestre. Evnen til at træde vande er lige så væsentlig, forklarer livredderen:

»At træde vande betyder, at du sidder oprejst i vandet, sparker skiftevis med benene og laver store cirkler med armene foran dig. Det kan gøre forskellen på at bevare roen og bruge for mange kræfter, hvis man pludselig befinder sig ude på dybt vand.«

Disse øvelser kan man både praktisere ved stranden, når solen skinner, og i svømmehallen, hvis vejret viser sig fra sin mindre charmerende side. Og skulle man mangle inspiration til at komme i gang, står livredderne klar til at hjælpe. Ved TrygFondens livreddertårne på strandene er det muligt at få udleveret et aktivitetshæfte fyldt med sjove og lærerige vandlege, tilpasset forskellige aldersgrupper.

»Vi har også opstillet miniudgaver af vores livreddertårne i flere end 70 svømmehaller rundt om i landet. Her finder man livredderudstyr, der frit kan bruges, samt masser af inspiration til leg og livredningsøvelser,« fortæller Torben Rehder.

Og skulle man være langt fra både strand og svømmehal, findes der stadig råd. TrygFondens hjemmeside Respektforvand.dk rummer både kort over badesteder med livreddertårne og masser af øvelser, man kan lave med sine børn for at styrke deres vandsikkerhed.

For som Torben Rehder påpeger, handler livredning og vandsikkerhed først og fremmest om at gøre det trygt og sjovt at færdes i vandet – så sommeren ved stranden forbliver en glædelig oplevelse for hele familien, fri for tragiske ulykker.

21-årige Noah gik fra skoletræt til et af landets højeste gennemsnit: »Jeg tog det stille og roligt«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Når Noah fortæller om sit liv, lyder det som én lang, rolig fortælling om tilfældigheder, små afstikkere og opdagelser. Som en historie fortalt i et blødt tonefald, der næsten får det hele til at virke simpelt, selvom det på ingen måde har været tilfældet. Det er fortællingen om en ung mand fra Haderslev, der aldrig forestillede sig, at han en dag skulle stå med et af landets højeste gennemsnit ved sin HF-eksamen. Men sådan er det blevet, uden at han nogensinde for alvor satte sig det som mål.

Han forklarer det selv bedst med en umiddelbar lethed og en befriende mangel på selvhøjtidelighed. Stemmen smiler, når han siger, at »det der med at få en studentereksamen var ikke lige det, der lå først i kortene.« Alligevel var det dét, der skete.

Rundt omkring i landet begynder studentertiden nu at gå på hæld. Huerne mister langsomt deres nyhedsværdi, de sidste fester er ved at ebbe ud, og realiteten banker snart forsigtigt på døren hos tusindvis af unge, der inden længe skal finde deres plads i en større virkelighed. For Noah er denne overgang til voksenlivet allerede velkendt, og måske derfor står han også lidt anderledes og mere roligt end mange af sine jævnaldrende lige nu.

Noah er 21 år, en af dem, man løber ind i, når weekenden sniger sig på, og Haderslevs gader langsomt vågner op med latter, lyden af skål og lette fodtrin mod brostenene. En af dem, som trækker fadøl på en af byens barer og lytter til vennernes historier, mens aftenen vokser til nat. Livet i den lille, sydjyske by er aldrig kompliceret, det er bare, som han selv formulerer det med afslappet selvfølgelighed, »sådan Noah er.«

Alligevel har hans vej frem mod studentereksamen været alt andet end lige. Allerede som dreng blev hans skolegang præget af en træthed, som fik ham til at forlade folkeskolen i 7. klasse. Noah havde autisme, skoleværing og en oplevelse af, at det traditionelle system aldrig rigtigt passede ham.

»Jeg havde egentlig halvandet år, hvor jeg ikke gik i skole,« fortæller han stille.

Ordene hænger et øjeblik i luften, som en kort, men vigtig pause. For han kunne nemt være blevet ét af de mange navne i statistikkerne om unge, der falder fra uddannelsessystemet.

Men sådan gik det ikke for Noah. Han vendte tilbage til skolelivet gennem en specialskole, hvor han fik plads til at være sig selv, og senere tog han på efterskole i to år. Efterskolen gav ham et lille, men afgørende pusterum – en plads til at tænke, vokse og genopdage en tro på, at læring faktisk kunne være noget andet end endeløse dage med pligt.

Trods det vendte han dog ikke straks tilbage til skolebænken, men valgte i stedet at tage en uddannelse som elektriker. Her kunne hænderne være i gang, kroppen bevæge sig, og hjernen få ro fra bøgernes abstrakte krav. I to år var Noah elektrikerlærling, men heller ikke dér fandt han det ståsted, han søgte. Der manglede stadig noget, han kunne ikke helt sætte fingeren på hvad, men han vidste, at det var derude et sted.

Og så, da han valgte elektrikerfaget fra, opstod et nyt ønske i ham.

Det var ikke et ønske drevet af store ambitioner eller behovet for at bevise noget for nogen, men snarere en stille beslutning om at give sig selv en ny chance. En chance båret af praktiske hensyn og en lavmælt pragmatik, der sendte Noah ind på HF. For nogle gange handler det jo ikke om at jagte mest muligt, men om at gøre tingene ordentligt, når man alligevel sidder der i klasselokalet. Og sådan gik det til, at Noah – drengen der aldrig troede, han skulle elske skolen – begyndte at få 12-taller. Mange 12-taller.

»Oprindeligt var min plan, at jeg gerne ville læse til lærer, og det var derfor, jeg tog en HF. Og for at komme ind på det kræver det ikke det store snit,« forklarer han enkelt om sine første overvejelser.

Han mødte aldrig op i klasselokalet med ambitioner om at imponere nogen, mindst af alt sig selv. Han var jo mødt op, stolen var hans, bøgerne lå foran ham, og hvad skulle han ellers bruge tiden til?

»Jeg har haft den indstilling, at når man nu sidder i skolen, kan man ligeså godt følge med. Man sidder der jo alligevel,« siger Noah.

Noahs tilgang lyder næsten paradoksal i sin enkelhed. Han brugte sjældent tid på lektier derhjemme. Og når døren til klasselokalet lukkede bag ham, lod han også kravene og ambitionerne blive dér – på den anden side af døren. Han tænkte ikke på fremtidige karakterer eller snit, men på her og nu, på at forstå det, der blev sagt, og på at vise lærerne, at han lyttede. Han kunne dét der med at være nærværende. Havde en evne til at få lærerne til at føle, at han rent faktisk havde hørt efter og forholdt sig til det, der blev undervist i. Ikke fordi han ville gøre indtryk, men fordi han selv var blevet grebet af det, lærerne fortalte ham.

Samtidig har Noah også det, man med et gammelt udtryk kalder en »klæbehjerne« – noget, han selv med et underspillet grin bekræfter. Tingene satte sig fast, og eksaminerne gled let for ham. Modsat sine klassekammerater mærkede han ikke nervøsiteten presse ham op i et hjørne eller frygten spænde ben for ham. Måske skyldtes det, at han var en anelse ældre og mere moden end de fleste. Måske kom det fra de mange små, kringlede veje, han allerede havde gået. Han havde været skoletræt, lærling og væk fra alt, hvad der hed skolebøger, og havde lært, at der fandtes et liv uden for eksamenslokaler og karakterer.

Og det virkede. Da vinteren lagde sig over Haderslev, lå 12-tallerne stadig som små perler på en snor, og Noah begyndte at ane, hvor det hele kunne ende. Men selvom erkendelsen langsomt satte ind, nægtede han at lade sig slå ud af kurs af de forventninger, der nemt kunne have sneget sig ind og fyldt for meget.

»Jeg tror ikke, man får noget ud af at tænke for meget på det samlede snit,« siger han og holder en kort pause, inden han fortsætter:

»Så kommer presset bare til at fylde, og det kan alligevel ikke bruges til noget. Det gælder bare om at gøre det godt én eksamen ad gangen.«

Til sidst stod han dér med huen i hånden. Juni-solens stråler varmede kinderne, og karakterbladet viste en næsten uvirkelig afslutning på en lang, kringlet rejse: 11,9. Et snit, der sender Noah direkte op blandt landets dygtigste studenter, og som åbner døre, han knap havde fantasi til at forestille sig.

Undervejs måtte han dog erkende, at man nok ikke både kunne være byen rundt hver torsdag nat og stadig møde frisk til undervisning fredag morgen. Det var nu ikke det store offer, understreger han. Der var stadig plads til venner og weekendfester, blot færre af dem – og måske lidt mere hvile mellem dansene.

»Det der med at gå i byen hver torsdag nat, det var måske ikke helt velfungerende,« siger han med et grin, men skynder sig at tilføje, som for at sikre, at ingen tror, han har levet asketisk de seneste år:

»Jeg synes egentlig ikke, det har været ofre. Man kan stadig godt gå i byen engang imellem, måske bare ikke tre dage om ugen, men så én eller to. Og det er også okay.«

Måske blev der lidt færre sene aftener, måske lidt flere timer på langs. Men Noah ofrede aldrig sine venner, fritimerne eller den helt almindelige glæde ved at være ung i en provinsby.

Men hvordan reagerer ens nærmeste så egentlig, når man pludselig står med et gennemsnit, der glimter som en guldmedalje? Noah svarer hurtigt og med en smittende latter, at resultatet aldrig har været afgørende for dem derhjemme. Det handlede ikke om 10- eller 12-taller, men om at Noah overhovedet stod dér med huen, klar til at tage hul på næste kapitel.

»Det vigtigste har altid været den indsats, jeg har lagt i det,« siger han enkelt.

Og så understreger han dét, der måske er det allerstørste og vigtigste ved hans fortælling – menneskene, der har været omkring ham hele vejen igennem. De mennesker, der ikke tæller karakterer, men som støtter, hjælper og bare er der.

»Det vigtigste har været, at jeg har haft gode mennesker omkring mig. Det betyder langt mere end selve karakteren,« siger han og nævner sin far, der tålmodigt satte kommaer i hans store opgaver. En hjælp, der for Noah samtidig understreger betydningen af støtte undervejs.

Nu venter sommeren med et job som lærervikar i en SFO i Haderslev. For første gang skal Noah stå over for »virkelige mennesker og ikke kun sidde med bøger,« som han selv formulerer det. Han ser frem til at tage skridtet ud i en hverdag med børn, liv og en masse nye udfordringer – langt fra eksamensbordene og karakterbladene.

»Det glæder jeg mig mega meget til. Bare dét at få prøvet det af og komme ud at møde mennesker. Jeg synes, det bliver mega spændende,« fortæller han.

Men selvom han glæder sig til livet væk fra bøgerne, er det alligevel de bøger, der på sigt kan vise sig at trække i ham igen. Efter sommeren venter først et sabbatår med vikarjobbet, og derefter – måske – et studie på universitetet. Lige nu overvejer Noah enten psykologi eller statskundskab i Aarhus. Noget, som han i begyndelsen ikke havde overvejet, men som hans flotte resultat har åbnet muligheden for.

»Jeg er blevet lidt mere hooked på, at jeg måske skal læse noget mere. Det handler nok også om, at jeg har haft nogle virkelig gode undervisere, som har vækket min interesse,« forklarer han.

At han overhovedet overvejer universitetet hænger nok også sammen med, at han hele vejen igennem har været glad for sit valg af skole. Han valgte helt bevidst HF på VUC-afdelingen på IBC i Haderslev – og det har betydet meget:

»Jeg har lært, at gymnasiet kan være andet end onde teenagere, der drikker hinanden under bordet. Her kunne vi være ærlige omkring, hvem vi var, og hvordan vi havde det,« siger Noah.

Gymnasiet blev derfor ikke bare en station på vejen mod et højt snit, men et sted, der gav ham roen til at vokse og finde ud af, hvem han selv var. Han beskriver miljøet som trygt, sundt og præget af voksne mennesker, der alle »havde prøvet livet lidt«. Derfor var det også nemmere at stille spørgsmål, at turde vise usikkerhed, at lytte og lære. Og sådan blev gymnasietiden ligeledes en livslektion, der gik langt ud over det akademiske.

Til sidst vender Noah tilbage til sin centrale pointe, der har gennemsyret hele hans historie. Livet behøver ikke være en lige linje, og karakterer behøver aldrig at være målet i sig selv. Det handler mere om at finde glæden ved det, man laver – og tage tingene stille og roligt. Så skal resultaterne nok komme helt af sig selv.

»Man skal slappe af og måske gå og vente et par år, hvis man har brug for det. Det gjorde jeg, og se nu, hvor fint det gik,« slutter Noah med et smil i stemmen.

For sådan lyder stemmen hos en ung mand, der har lært værdien af at tage tingene i sit eget tempo, og som nu er klar til det næste kapitel, fyldt med ro, nysgerrighed og tillid til, at vejen frem ikke behøver være planlagt på forhånd – den skal nok vise sig.

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.

Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?

Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.

Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.

Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.

Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.

Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.

Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.

Mindst tre ting gik galt:

For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.

For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.

For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«

Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.

Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.

Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.

Ny analyse punkterer myte: Kvinders barsel påvirker næsten ikke pensionen

Af
Andreas Andreassen
-
0

PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.

Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:

»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.

Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.

Øremærket barsel øger kvinders løn

Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.

»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.

Deltid er den reelle årsag

Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.

»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.

Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.

Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.

Heroiske Kolding besejrede AaB trods rødt kort og brændt straffe

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det skulle være en svær opgave mod AaB, der netop er rykket ned fra Superligaen, men det lod Kolding IF sig ikke mærke af. De viste både mod, vilje og karakterstyrke i sæsonåbneren, hvor et spektakulært langskudsmål og heroisk forsvarsspil sikrede hjemmeholdet sejren foran 2941 tilskuere på Autocentralen Park.

Det blev dramatisk allerede fra kampens indledning. Kolding IF satte sig tungt på begivenhederne med flere fine chancer og fik efter blot 15 minutter en gylden mulighed for at åbne scoringen fra straffesparkspletten. Men hjemmeholdets offensive profil, Sterling Yateke, fik ikke den ønskede start på opgøret, da han sendte sit spark lige i favnen på AaB-keeper Vincent Muller.

Trods det brændte straffespark fortsatte Kolding ufortrødent presset, og AaB havde svært ved at finde rytmen. Flere gode kombinationer og offensive indslag gav hjemmeholdet et tydeligt overtag i første halvleg, men efter 42 minutters spil fik kampen et dramatisk vendepunkt. Ari Leifsson blev fanget som sidste mand og bremsede AaBs Kelvin John med et mindre frispark, hvilket medførte direkte rødt kort og reducerede Kolding til ti mand.

Men i stedet for at falde sammen, reagerede Kolding forbilledligt efter pausen. Trods undertal lykkedes det dem fortsat at skabe gode muligheder. I anden halvlegs start kunne hjemmeholdet flere gange have bragt sig i front, og AaB måtte fortsat se sig presset tilbage af et hårdtarbejdende hjemmehold.

AaB’s offensive es Mathias Jørgensen fik en god mulighed efter 53 minutter, men hans aflevering ind mod midten af feltet blev hurtigt opsnappet af Kolding-forsvaret. Et minut senere skulle stadion eksplodere i glæde. Han var i tankerne nok på vej til Norges FK Bodø/Glimt.

Sterling Yateke tog spektakulært revanche for det brændte straffe, da han fra omkring 40 meter hamrede bolden mod mål. Et vildt langskud, der fangede AaB-keeperen ude af position, strøg direkte i nettet, og stadion eksploderede i eufori.

Efter scoringen intensiverede Kolding deres pres, og blot få minutter efter føringsmålet var Yateke igen tæt på at øge føringen til 2-0, men hans forsøg sneg sig snært forbi mål.

AaB var tydeligt rystede, og først efter 77 minutter fik de igen en stor mulighed. Mathias Jørgensen fik sendt et skud i sidenettet, og AaB-fansene råbte forgæves efter straffe, da dommerens fløjte forblev tavs.

Hjemmeholdet havde også muligheder for at lukke kampen endeligt. Efter 90 minutter sendte Meinhard Olsen et følt skud mod mål, men forsøget blev blokeret til hjørnespark.

Efter 92 minutter blev Sterling Yateke fortjent hyldet af publikum, da han blev klappet fra banen, og indskifteren Mads Pedersen kom ind for at sikre sejren i hus.

Slutningen af kampen blev dramatisk med hele otte minutters tillægstid som følge af indlagte drikkepauser. AaB fik mobiliseret et sent pres mod Kolding-målet, men målmand Lennart Moser blev kampens store helt. Særligt i kampens døende minutter leverede han en stribe klasseredninger, hvor især den sidste redning med brystkassen fik stadion til at eksplodere i jubel.

Efter otte lange minutter med hjørnespark, konstante indlæg, lange indkast og pres kunne dommeren endelig fløjte kampen af. Kolding IF kunne dermed juble over en drømmestart på Betinia Ligaen, mens AaB må se realiteterne i øjnene: vejen tilbage til Superligaen bliver ingen nem opgave.

Kampens store oplevelse var uden tvivl Sterling Yatekes spektakulære langskudsmål, men sejren blev også grundlagt af holdets ukuelige vilje og målmand Lennart Mosers afgørende aktioner til sidst.

Kolding IF – AaB: 1-0 (0-0)

Mål:
1-0 Sterling Yateke (55.)

Rødt kort: Ari Leifsson (43.)

Gule kort: Lennart Moser (73.), Christian Vestergaard (77.), Frederik Møller (88.)

Tilskuertal: 2941

1...141516...311Side 15 af 311
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER