Socialrådgivere kan nu hjælpe i retshjælpen

-

09:37 - 27. december

Middelfart Boldklub har ansat 45-årige Kim Engstrøm som ny cheftræner for klubbens hold i 2. division. Med ansættelsen får Middelfart en træner med omfattende erfaring og stærke resultater i bagagen.

Kim Engstrøm kommer fra en stilling som cheftræner i NordicBet Liga-klubben B93, hvor han førte holdet til oprykning i sommeren 2023 og efterfølgende etablerede klubben i landets næstbedste række. Tidligere har han arbejdet som U19-træner i både Vejle og OB, ligesom han har erfaring fra et ophold som træner for HB Tórshavn på Færøerne. Engstrøm har også den højeste træneruddannelse, UEFA’s Pro-licens, som han afsluttede i 2017.

Sportschef Søren Godskesen ser frem til samarbejdet med den nye cheftræner.

– Efter en grundig rekrutteringsproces er vi meget tilfredse med at kunne præsentere en kapacitet som Kim Engstrøm. Han har leveret fremragende resultater i B93 og ved, hvad der skal til for at tage os til næste niveau som hold og klub. Kim blev først en mulighed midtvejs i processen, men siden vores første samtale har der ikke været nogen tvivl om vores prioritering. Med Kim ved roret er jeg sikker på, at vi kan bygge videre på det fundament, vi har opbygget de seneste tre år, udtaler Søren Godskesen.

Kim Engstrøm glæder sig til at starte sit nye kapitel i Middelfart og har stor respekt for klubbens udvikling de seneste år.

– Da min tid i B93 sluttede, brugte jeg nogle dage på at fordøje det, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg gerne ville tilbage på banen. Som fynbo bosiddende i Odense har jeg fulgt Middelfart på afstand og set klubbens flotte udvikling. Jeg tror på, at jeg sammen med staben kan bidrage til at fortsætte den positive udvikling og flytte klubben yderligere. Jeg glæder mig til at komme i gang og hilse på både spillere og stab den 6. januar, siger Kim Engstrøm.

Kim Engstrøm har sin første arbejdsdag mandag den 6. januar, når træningen starter på klubbens anlæg på Færøvej.

Ustadigt og blæsende vejr venter forude

Af

-

07:42 - 27. december

De milde temperaturer fortsætter et par dage endnu, hvor et højtryk sydøst for Danmark holder vejret stabilt og fugtigt. Fra sydvest strømmer stabil og lun luft op over landet, hvilket giver os grå, disede dage med kun små afbrydelser i form af let regn eller finregn.

De kommende døgn bliver præget af temperaturer mellem 5 og 9 grader, både dag og nat. Samtidig vil vinden forblive svag til jævn fra sydvest, hvilket bidrager til det stabile, men småtriste vejr.

Forandring på vej fra søndag

Fra søndag kan vi dog forvente en ændring. Højtrykket, der har domineret vejret, svækkes, og en koldfront med regn vil efterhånden bevæge sig ind over landet fra nord. Danmark kommer til at ligge tæt på grænsen mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd, hvilket kan skabe ustadige forhold med blæst og mere udbredt nedbør.

Selvom prognosen stadig er usikker, tyder det på, at den kolde luft kan få fat i begyndelsen af det nye år. Det kan betyde frostgrader og mulighed for vinterligt vejr med sne eller slud – noget, der vil bryde det milde mønster, vi har oplevet indtil nu.

Kilde: DMI

Nyt formidlingsrev skal skabe liv og læring ved Østerstrand

Af

-

07:35 - 27. december

Fredericia er blevet en del af en national indsats, der skal genoprette havmiljøet gennem etablering af stenrev. Ved Østerstrand skal et nyt formidlingsrev skabe levesteder for fisk og havdyr og samtidig fungere som et udflugtsmål for borgerne. Men med 1,3 millioner kroner i støtte fra staten – en sum, der skal deles mellem to projekter i Lillebælt – går spørgsmålet måske på, hvor langt pengene egentlig rækker, og hvad der konkret skal ske.

Derfor mødtes vi på Østerstrand med Tobias Bendixen, miljøarbejder i Fredericia Kommune inden for Natur og Miljø, og Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima, Energi og Miljø i Fredericia Kommune, for at få mere at vide om projektet og om, hvad man kan udrette med en bevilling af denne størrelse.

Tobias indleder med at fortælle, hvorfor genoprettelsen af stenrevene netop spiller en så afgørende rolle:

– Det giver jo nogle levesteder til dyr, fisk, tangplanter og muslinger, som sætter sig på de her rev. Så det er jo at bringe nogle levesteder tilbage, som er blevet fjernet igennem århundrederne. Det er egentlig det, der er hele processen i at lave marin natur generelt, forklarer han og tilføjer, at han godt kan forstå, hvorfor det for mange kan være svært at forholde sig til, når det hele foregår under havets overflade.

Projektet indgår derfor i en større indsats for at genoprette havets økosystemer og samtidig skabe opmærksomhed omkring den døde havbund – noget, mange måske har set på videoer fra Lillebælt, der florerer på diverse medier, men ofte uden mulighed for at opleve det på nært hold. Her spiller stenrev en afgørende rolle som et effektivt redskab.

Miljøminister Magnus Heunicke har tidligere understreget vigtigheden af stenrevene i forbindelse med annonceringen af de 11,3 millioner kroner, der er afsat til genopretning af havnatur i Lillebælt og Øresund:

– Vi har frataget havets bunddyr deres naturlige levesteder i årtier. Når vi genetablerer stenrev, genskaber vi ikke bare et hjem for de mange bunddyr, vi skaber også bedre balance i havets økosystem.

400 kubikmeter er kun begyndelsen

I Fredericia er arbejdet allerede i gang. Første del af revet, som består af 400 kubikmeter sten, er blevet lagt ud, og projektet skal færdiggøres næste år. Processen har krævet grundig forberedelse.

– Vi fik scannet hele kysten fra Cirkelbroen og ned syd for Havfruefløjterne for at vurdere, hvor vi kunne lægge stenene, og hvor mange vi kunne lægge. Det blev så 2.000 kubikmeter i første omgang, fortæller Tobias og tilføjer, at scanningen blev udført med hjælp fra konsulentfirmaet VSP.

Designskitse af stenrevet ved Østerstrand: Illustrationen viser det planlagte stenrev på i alt 2.000 kubikmeter, hvoraf de første 400 kubikmeter allerede er etableret. Den stiplede linje angiver den kommende snorkelsti, som etableres i 2025 og skal gøre revet tilgængeligt for både borgere og besøgende. Foto: Tobias Bendixen.

Etableringen sker i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen, som nu overtager den praktiske del af arbejdet.

– Vi har lavet hele planlægningen, og så kommer Miljøstyrelsen til at udføre det. Det er en arbejdsfordeling, vi meget godt kan lide, siger Tommy Rachlitz Nielsen, med et glimt i øjet.

Han fremhæver desuden, hvordan kommunen allerede tidligere har koordineret indsamling af sten fra både private og virksomheder til projektet.

Formidlingsrevet skal gøre undervandslivet synligt

En essentiel del af projektet er formidlingen, og placeringen af stenrevet tæt på kysten er nøje valgt for at gøre det nemt for både borgere og besøgende at opleve det på nært hold.

– Vi har allerede taget gymnasieklasser med ud til stenrevet gennem Naturpark Lillebælts faciliteter, hvor de snorklede over revet. Nu planlægger vi en snorkelsti, så også almindelige badegæster kan opleve livet under overfladen, og se, hvordan man kan komme til at forbedre tilstanden, fortæller Tobias og understreger, at placeringen tæt på kysten skal gøre det lettere og mere tilgængeligt for strandens badegæster.

Tommy Rachlitz står ved siden af og nikker, tydeligt enig i vigtigheden af formidling:

– Formidlingsreve er vigtige, fordi det er her, vi kan vise vores borgere, at det gør en forskel. De kan se, hvor mange små fisk der lever i sådan et rev, hvad der ellers er af liv, og hvordan det udvikler sig over tid. Jeg tror, den formidling er utrolig vigtig, fordi vi skal forstå, at selvom det måske virker lidt mærkeligt at smide sten tilbage i vandet – sten, vi tidligere har fjernet – så gør det faktisk en forskel. Når folk med egne øjne kan se, hvor godt det virker, tror jeg, de bliver mere motiverede til selv at gøre noget og måske passe bedre på både havmiljøet og naturen.

Han bemærker samtidig, at de 1,3 millioner kroner ikke rækker til et stort stenrev, men er tilstrækkelige til at realisere det mindre formidlingsrev.

– Det er en rigtig stor hjælp her, og det gør det muligt for os at vise borgerne, hvad der er af liv derude, og hvordan vi kan forbedre tilstanden i havet.

Et skridt mod en sundere havnatur

Stenrevet på Østerstrand er en del af en større indsats, der også inkluderer oprettelsen af marine naturnationalparker i Danmark. Lillebælt er udpeget som et af de første områder, og der er afsat en halv milliard kroner til at forbedre havmiljøet gennem blandt andet havnaturfonden. Tobias ser det selv som en vigtig begyndelse, der kan bane vejen for de større projekter i fremtiden:

– Det her er lidt en start på det samarbejde. Staten har også udpeget en marin naturnationalpark i Lillebælt, vi ved ikke præcis, hvor den skal være endnu, men det giver mening at lægge stenrev her, fordi der er god vandgennemstrømning og ilt til stede.

Afslutningsvis ønsker Tommy Rachlitz at fremhæve, hvordan projektet bidrager til en tiltrængt forandring:

– Vi har brugt rigtig mange år på at ødelægge vores natur. Nu kan vi så endelig tage os sammen til at gå den anden vej. Det er fantastisk dejligt, at der også begynder at komme penge fra staten, for det er en opgave, som kommunerne ikke kan løfte selv.

Pas på kø: Fynske motorveje og strækninger i Fredericia og Middelfart fyldes op

Af

-

12:30 - 26. december

Efter nogle hyggelige juledage, hvor familien har været samlet, og maden har været i centrum, begynder mange danskere så småt at vende hjem igen. 2. juledag markerer for mange afslutningen på julens højtid, og det betyder også, at de danske veje traditionelt bliver fyldt med biler. Traditionen tro søger mange hjem fra julebesøg hos familie og venner, og det kan mærkes på trafikken.

Tæt trafik på nøgle-strækninger

Ifølge Vejdirektoratet vil trafikken især være tæt mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger. Strækninger som E45 mellem Vejle og Randers, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart, og motorvejsnettet omkring Kolding forventes at være blandt de mest belastede. Det samme gælder E20 Vestmotorvejen og Route 21 mod Sjællands Odde.

Det anbefales at undgå at køre i tidsrummet mellem kl. 11 og 15, hvor trafikken ventes at være tættest. Planlæg din rejse udenom spidsbelastningen, hvis det er muligt, og overvej alternative ruter for at slippe for kø.

Vejret hjælper juletrafikken lidt på vej

Heldigvis ser vejret ud til at være relativt mildt og roligt, hvilket kan være en hjælp for bilisterne. Med temperaturer omkring otte grader, rolige vindforhold og kun let småregn er der ingen grund til at bekymre sig om vinterføre. Det betyder også, at man trygt kan tage af sted uden det helt tunge vintertøj – bare husk, at svingende sigtbarhed og småregn kan kræve lidt ekstra opmærksomhed på vejen.

En rolig afslutning på juleferien

For mange markerer 2. juledag overgangen fra julens afslappede samvær til hverdagens travlhed, der venter forude. Men inden da er der tid til at tage hjem med ro i sindet – og måske nyde de sidste rester af julens glæder. Sørg for at give dig selv god tid på vejen, vis hensyn til medtrafikanterne, og husk, at det vigtigste er at komme sikkert frem.

Uanset om du kører gennem Fyn, Sjælland eller Jylland, er det en god idé at holde øje med den aktuelle trafiksituation og være forberedt på små forsinkelser. Med lidt planlægning kan du få en god og sikker afslutning på juleferien. God tur!

Mild og grå afslutning på juledagene

Af

-

09:46 - 26. december

2. juledag fortsætter i samme spor som juledagene hidtil – mildt, gråt og roligt.

Himlen forbliver dækket af en tung, grå skybanke, der hist og her følges af dis, tåge eller småregn. Temperaturerne holder sig omkring de 8 grader, og vinden er fortsat svag. Det betyder, at det tykke vintertøj sagtens kan blive hængende i skabet, hvis du planlægger en tur ud i løbet af dagen for at nyde naturen eller røre dig lidt efter juledagens måltider.

For juletrafikken giver det rolige vejr gode forhold til hjemrejsen, mens vi langsomt nærmer os årets sidste dage.

Kilde: DMI

En selvfed elite skal på slankekur

Af

-

20:21 - 25. december

At klappe sig selv og hinanden på skulderne over alt det gode er slet ikke så ringe endda. Det giver en god følelse blandt venner. Men det kan være farligt i en samfundsmæssig sammenhæng. For fællesskabet kommer med en pris.

I Fredericia har vi set, hvordan man trofast takker og hædrer dem, der forlader scenen indenfor politik. Ofte bliver det en anelse selvfedt, fordi man tager afsked med en person. Den mere reelle bedømmelse af resultaterne udebliver. Det kan også virke uforskammet og koldt, hvis man kritiserer dem, der forlader posterne. Men det må være sådan, at dem der søger magten, og dermed retten til at bestemme over andre menneskers liv og dagligdag, skal bedømmes på deres handlinger. Ikke deres ord.

Ordet demokrati er blevet misbrugt groft det seneste årti. For nogle er begyndt at definere demokratiet som værende “det samfund vi har”, eller “de institutioner vi har”. Samtidig indføres der censur, både skjult og direkte, hvor man forsøger at kontrollere den offentlige diskurs via penge, embedsapparatet og lovgivningen. Desværre er der alt for få politikere, der grundigt sætter sig ind i den totalitære dagsorden, hvorfor der er udbredt ombakning til de skjulte processer, der i den sidste ende fjerner tilliden til samfundet. Skærer man ind til benet, så handler det om, at man vil true sig til tavshed og til at have ret. At folk skal frygte for at ytre sig, fordi konsekvenserne vil påvirke deres økonomi, karriere eller frihed. Det har udfoldet sig i medierne, på universiteterne og læreanstalterne, i virksomhederne og i samfundsdebatten.

Derfor er der brug for frie medier. Men diskursen de seneste 15 år har været katastrofal for netop medierne. For det første så belønner politikerne og embedsapparatet dovenskab og slaphed, mens de straffer kritik og grundig formidling. Man har tilladt karteldannelser indenfor mediebranchen, hvor eksempelvis JFM har opkøbt en svada af nødlidende lokalaviser, som de nu styrer via mediestøtten, mens utallige journalister er blevet fyret undervejs. Hvor man før havde diversitet, er der koncentration. Og dem, der forsøger at udfordre Danmarks største mediekoncern, er oppe mod en statsstøttet elefant, der satser entydigt på at få penge ud af statskassen, hvilket er et kæmpe moralsk problem i et kapitalistisk samfund. Det giver konkurrence på ulige vilkår, når skatteborgernes penge er involveret. Fordi man i den sidste ende sidder i en situation, hvor nogle i statsapparatet (embedsfolk og politikere) afgører, hvad pengene skal gå til.

Men der er skabt et nyt håb. Det kommer fra USA, hvor samtlige techgiganter nu har kysset Donald Trumps ring, efter at han eftertrykkeligt har vundet valget til præsidentembedet i november 2024. Det markerer et kommende kursskifte for censurapparatet, der har gavnet de statslige medier gevaldigt de seneste 7-8 år. Der er blevet snydt på vægtskålen, når techgiganterne har favoriseret dem, samtidig med, at kritiske historier er blevet begravet via shadow banning. Opgøret med snyderiet vil også ramme Danmark, for danskernes foretrukne medier er Facebook, TikTok, Youtube og Instagram. Hvis udviklingen fortsætter, sådan som republikanerne har sat det op, vil det snart være slut med både censur og selvcensur. Allerede nu er de amerikanske medier som CNN, ABC og CBS i frit fald. Troværdigheden er forsvundet. Man har haft for travlt med at være bedrevidende og selvfede, mens man har glemt, at rigtig meget formidling kan klares med reportage og uden meninger. Den indgroede bias har været så udtalt, at folk er blevet aldeles trætte af det.

Vi slår væk.

Når der igen udskrives valg til Folketinget, vil de døende statsmedier atter forsøge at overbevise danskerne om, hvad danskerne finder relevant. Fordummende og intetsigende spørgsmål, der aldrig formår at komme dybere ind under de strukturelle problemer, der plager det danske samfund:

Høje skatter og afgifter, et plaget sundhedsvæsen, teknokratiske cirkelslutninger, IT-systemer med fadæser og skandaler, konsekvensfrihed for embedsfolk, dårlige vilkår for erhvervslivet og iværksættere, overforbrug på symbolpolitiske projekter, alt for meget lovgivning og alt for mange regler, manglende forståelse for almindelige menneskers vilkår – og meget, meget mere.

Det er en slet skjult arrogance, der lyser ud af pressemeddelelser fra ministerier og styrelser, der er inficeret med utallige spindoktorer og journalister, hvis fremmeste mål er at få alt til at se ud som om, det er helt fantastisk, selvom det er noget lort. Det skaber en alternativ virkelighed, hvor borgerne føler sig fremmedgjorte, fordi logikken mangler, og politikerne forventer man vil slave sit liv væk for at fremme utopiske og fantasifulde ideologier.

Dette er værd at reflektere over her i juletiden. Vi bør forny vores tilgang til lovgivning, så det ikke længere er muligt at rokere rundt på forudsætningerne hvert andet år. Ordet “pakker” burde være forbudt at anvende om love, for det er blevet synonym med lappeløsninger, der kun skal virke som om, der kommer noget fornuftigt igennem på et problem, man aldrig formår at løse. I stedet for at afholde kommunal- og regionalvalg i 2025, burde man helt afskaffe abespillet, hvor man lader som om, at der er tale om forskellige instanser. Vi har ikke brug for tre steder, hvor der skal udøves politik. Vi ville være bedre tjent med at folkevalgte politikere både sad i kommunerne og Folketinget, så der kom mere nærhed i beslutningsprocesserne. Alt dette ville naturligvis kræve en omfattende reform af det politiske apparat, men det er netop sådanne nye ideer, der burde komme op til overfladen og blive diskuteret. Det nuværende politiske system har mistet sin folkelige gennemslagskraft. Der er for meget “vi” og “dem”, selv mellem folk, der principielt tilhører de samme partier. Vi kender det hvert år, når der skal forhandles “økonomi” med kommunerne.

Nej, vi har brug for smidighed og mindre lovgivning. Vi har også brug for færre politikere og færre embedsfolk. Det er blevet for dyrt at opretholde den hær af mennesker, der har så forbløffende få resultater at vise frem. Vi er blevet hærdede af skandaler, så intet efterhånden er en skandale. Og det er netop fordi, der er skabt at dovent mediebillede, en herskende klasse og en urørlig embedselite, hvis grådighed er endeløs:

De vil have mere magt. Flere detaljer at bestemme over. Flere regulativer. Flere systemer. Mere kontrol. Og politikerne følger med, fordi de også selv føler, de er en del af embedsapparatet. Og netop derfor er mange politikere desperate for at få kontrol over den offentlige debat, hvorfor de helhjertet støtter censur, politiske regnskaber for medier, åndskorruption og kassetænkning. Både lokalt som nationalt er økonomien omkring magten, de poster politikerne får, et stort problem for reelle, demokratiske tanker og ideer.

Der er brug for en gevaldig slankekur for alle de styrelser, nævn og kontrolapparater, der er blevet dannet i dette århundrede. En del af dem er tilmed styret af de brancher, de skal kontrollere. Det er skidt for demokratiet. Det er skidt for retssikkerheden. Det er skidt for borgerne.

Så kære politikere. Brug juleferien til at tænke nye tanker. Hvem vil begynde debatten om at reformere det politiske system i Danmark og få sat den selvfede elite på en tiltrængt slankekur?

Mød kokken bag Marsvinet: En hollandsk kok med dansk hjerte

Af

-

19:44 - 25. december

Vi er taget ned på marinaen, til Restaurant Marsvinet, hvor vi skal mødes med Nanco Wijtze de Haan – kokken bag stedet og nu også ny medejer. For at dykke ned i historien og ham og hans relation til Restaurant Marsvinet har vi sat os til rette ved et af bordene med udsigt over marinaen. Her er stemningen rolig, mens duften fra køkkenet vidner om hans kærlighed til mad.

Nanco Wijtze de Haan læner sig frem over bordet. Han har et roligt blik og en let hollandsk accent, der får hans danske sætninger til at danse en smule.

– Mit navn er Nanco Wijtze de Haan. Jeg er hollænder, født i 1974 og uddannet kok i 1991 i Holland. Jeg har arbejdet som kok både i Holland og Schweiz, og så kom jeg til Danmark i 1999, fortæller han, som var det en naturlig livsbane at krydse flere landegrænser på jagt efter nye horisonter.

Sådan er det i kokkebranchen, forklarer han.

Kærligheden bragte ham til Danmark. En kliché, indrømmer han selv med et grin:

– Jeg arbejdede engang i Schweiz, hvor jeg mødte en dansk pige. Det har du måske hørt før, ikke? Altså, det er en kliché.

Men selvom starten på eventyret kunne læses som et postkort, er resten af historien langt mere nuanceret. Nanco har gennem sin karriere jongleret med schweiziske fonduegryder, hollandske stamppot og danske nye kartofler.

– Jeg har lært lidt af det franske og europæiske køkken, det tyske køkken og naturligvis også det hollandske og danske. Det hele smelter lidt sammen, men forskellen er ikke så stor, som man tror, reflekterer han.

En rejse med mange sving

Hans rejse til Marsvinet har gået ad mange sving. Fra Fakkelgården ved grænsen, dengang en af Danmarks fineste restauranter, over Hindsgavl og Frk Jensens på Kulturøen til kantinebranchen med kontrakter hos Energinet og LEGO.

– Jeg startede officielt på Marsvinet den 1. februar. Jeg havde hjulpet lidt i køkkenet og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive medejer. Det sagde jeg ja til, og jeg er meget beæret, siger han med oprigtig stolthed i stemmen, og forklarer videre:

– Jeg synes, vi har nogle virkelig gode kollegaer og medejerne. Det er et sted, hvor både de og stedet gør en stor indsats for lokalområdet i Middelfart, mærker jeg.

For Nanco er Marsvinet et sted, hvor man kan nyde et godt måltid, opleve livemusik og tilbringe tid med familien, og så bemærker han, at det ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten. Han ser Restaurant Marsvinet som en etableret del af Middelfart og dets lokale liv og håber at kunne bidrage til dens fortsatte betydning.

– Jeg tænker, at restaurant Marsvinet gerne vil være en del af byen, ikke? Og jeg tror også, at byen gerne vil have Marsvinet. På den måde synes jeg, det kunne være spændende at fokusere på lokale råvarer, som for eksempel asparges fra området, når det er sæson, forklarer han.

Det lokale aspekt er netop noget, han lægger stor vægt på i forhold til restaurantens beliggenhed, forklarer han, da vi spørger, hvad han særligt holder af at lave hos Marsvinet.

– Med den beliggenhed, vi har, er det oplagt at bringe dagens fangst tilbage på menuen. Jeg sætter stor pris på dialogen med vores lokale fiskemænd. Hvis det er sæson, og det for eksempel er torsdag, så kan dagens fangst være torsk. Men hvis det er på et andet tidspunkt, hvor vi kan få noget andet, så tilpasser vi det. Vi prioriterer lokale råvarer og følger årstiden. Når man ligger tæt på vandet, giver det bare mening at have flere fiskeretter på kortet, forklarer han og tilføjer, at Marsvinet også vil tilbyde nogle af de klassiske retter, som mange forbinder med en god restaurantoplevelse.

Maden som håndværk

Nanco beskriver sig selv som en håndværker. Han er ikke til større armbevægelser eller krukkede udtryk. For ham er det simple det skønne.

– Vi laver ærlig mad, og for mig er det en selvfølge, at det er hjemmelavet, siger han og understreger, at det ikke er noget, han føler behov for at reklamere med, da det i hans øjne er en naturlig standard.

– Jeg mener, at man skal spise danske asparges og jordbær om sommeren – det hører sig til. Og nye kartofler selvfølgelig. Om efteråret er det andre råvarer, der passer til sæsonen. Det betyder også, at vores menukort bliver tilpasset årstiden, så vores gæster vil opleve en større variation i retterne, siger han.

Men ærligheden stopper ikke ved tallerkenen. Marsvinet skal være et sted for hygge og nærvær.

– Vi skal have tid til vores gæster. Hygge er et typisk dansk ord, og det er vigtigt for os. Uanset om du kommer for en kop kaffe, frokost eller aftensmad, skal du føle dig velkommen. Vi vil også gerne slå et slag for nærvær, fortæller han, og han uddyber, at det for dem som både kokke og medejere også handler om at være til stede for gæsterne.

Suppe, steg og is

Nanco har også klare visioner for, hvor Marsvinet skal hen.

– Vi starter et nyt koncept om søndagen: suppe, steg og is. Det lyder måske simpelt, men det handler om at skabe noget hyggeligt og afslappet. En dejlig suppe efter årstiden, en lækker hovedret, fx langtidsstegt kalvefilet med noget godt tilbehør og en islagkage til dessert. Og så kaffe og kagebord om eftermiddagen, forklarer han om maden og fortsætter over i hans visioner for selve restauranten:

– Og så vi vil også bruge lidt energi – og nogle penge – på indretningen, så den bliver lidt mere up-to-date. Vi tænker at ændre lidt, for eksempel ved at skaffe nye, runde borde med duge, så stedet får et mere moderne udtryk, og hvor det stadig er hyggeligt at komme her, fortæller han.

Han runder af med en varm opfordring om at kigge forbi i det nye år.

Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

Af

-

06:51 - 25. december

Efter en juleaften med god mad og hyggelige stunder med familie og venner, vælger mange at bruge juledag på at komme ud i naturen for at røre sig lidt og nyde den friske luft. Traditionen tro lokker dagen med en gåtur med familien, en løbetur eller en stille stund under vinterhimlen. Men hvad kræver vejret i dag af påklædning?

Selvom juledag er grå og en smule trist i sit udtryk, er der ingen grund til at finde de helt tunge vinterjakker frem. Dagen byder på mildt vejr med temperaturer op til 10 grader, og der er næsten ingen vind, hvilket gør det til en perfekt dag for udendørs aktiviteter. Regntøjet kan også blive hængende på knagen, for der er ikke udsigt til større nedbør.

Selvom solen måske gemmer sig bag skyerne, er det stadig muligt at få en smuk oplevelse ude i det fri. Den milde luft og rolige stemning gør det nemt at koble af og finde balance efter juledagens festligheder.

Så uanset om du vælger en stille gåtur med familien, en energisk løbetur eller bare et øjebliks ro i naturen, er juledagens vejr på din side. Det handler bare om at tage skoene på og nyde den friske luft.

Kilde: DMI

Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

Af

-

06:50 - 25. december