KM Telecom er gået konkurs

Af
Andreas Andreassen
-
0

KM Telecom Danmark A/S, med base på Navervej i Fredericia, er gået konkurs. Virksomheden, der blev grundlagt i 2001 af Michael Hermansen, har tidligere overlevet en konkurs og genopbygget sig selv som en nøglespiller inden for telekommunikationsinfrastruktur. Den nuværende konkurs markerer dog et foreløbigt punktum for en lang og udfordrende rejse, hvor investeringen i udlandet har kostet for meget.

Fra garage til international aktør

KM Telecom blev stiftet med et mål om at levere mobiltelefoniløsninger og opbygge infrastrukturen bag mobilnetværk. De to grundlæggere startede hjemme i garagen, men virksomhedens vækst var eksplosiv. Efter få måneder blev den første medarbejder ansat, og virksomheden flyttede hurtigt til større lokaler i Middelfart.

En milepæl kom i 2002, da KM Telecom indgik en aftale med teleselskabet 3, der var ny på det danske marked. Aftalen blev starten på et langvarigt samarbejde, som fortsatte helt frem til konkursen. Samtidig begyndte KM Telecom at udvide sin rækkevidde til det internationale marked med projekter i Norge og Tyskland.

Vækst blev en udfordring

Selvom virksomheden oplevede stor vækst, blev det også begyndelsen på problemer. Den hurtige ekspansion pressede likviditeten, og da en stor kunde tilbageholdt betalinger på 15 millioner kroner, blev det umuligt for virksomheden at opretholde driften. I en periode, hvor KM Telecom havde 200 ansatte, blev selskabet nødt til at indgive konkursbegæring.

Efter konkursen lykkedes det dog Michael Hermansen at rekonstruere virksomheden. En række hårde beslutninger førte til omfattende nedskæringer, og antallet af medarbejdere blev reduceret til blot 25. Gennem målrettet indsats og et tæt samarbejde med kunder som Nokia, begyndte virksomheden igen at finde fodfæste.

Ambitioner om vækst og innovation

De seneste år har KM Telecom fokuseret på at genvinde sin position på markedet. Satsningen på 5G-teknologi og IoT-infrastruktur blev set som strategiske vækstområder. Virksomheden har blandt andet arbejdet på projekter i Belgien og Tyskland, hvor opgraderinger af kritisk teleinfrastruktur har været en kerneopgave. Samtidig blev der annonceret planer om at udvide til København og etablere en større tilstedeværelse i udlandet.

Regnskabet fra 2023 afslørede dog udfordringerne ved at operere i en kapitalintensiv branche. På trods af en bruttofortjeneste på 66.686 kroner havde virksomheden et negativt resultat før skat på -6.563 kroner, hvilket understregede de økonomiske vanskeligheder.

Den aktuelle konkurs efterlader mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for KM Telecom. For Fredericia mister byen en vigtig aktør, der har bidraget til den lokale erhvervshistorie og beskæftigelse. Samtidig sætter konkursen fokus på de udfordringer, der følger med at drive en vækstvirksomhed i en sektor præget af hurtig teknologisk udvikling og store krav til investeringer.

Michael Hermansen har endnu ikke kommenteret på konkursen, men hans tidligere udtalelser om virksomhedens rejse vidner om både ambitioner og modstandsdygtighed. Han har tidligere nævnt, at erfaringerne fra rekonstruktionen og tidligere udfordringer har været afgørende for at navigere i et marked med stigende krav til innovation og effektivitet.

Selvom KM Telecom er nu gået konkurs, har virksomhedens historie været præget af evnen til at tilpasse sig og finde løsninger i modgang. Det bliver interessant at se, om Michael Hermansen og eventuelle nye aktører i telebranchen kan bygge videre på de erfaringer og netværk, som KM Telecom har opbygget over to årtier.

– Jeg kan desværre bekræfte, at vi i går gik konkurs. Det er jeg naturligvis meget ked af. Vi har kæmpet, og jeg kan ikke takke vores medarbejdere og samarbejdspartnere nok for deres indsats. Derfor kæmper vi også videre, og som du rigtigt siger, så har vi rejst os før. Det er naturligvis også en rekonstruktionsløsning, vi knokler for at gennemføre, så vi kan fortsætte med at servicere vores loyale kunder og samtidig bevare de vigtige arbejdspladser, vi har været stolte af at skabe, siger Michael Hermansen og tilføjer:

– Det er ikke vores danske forretning, der er årsagen til konkursen, men derimod vores investeringer i det belgiske marked, hvor vi har været bundet af en kontrakt, vi ikke kunne komme ud af. Vi arbejdede til det sidste på at finde en løsning og troede også på, at det kunne lykkes, men sådan skulle det desværre ikke være denne gang. De, der kender mig, ved, at jeg vil gøre alt for, at vi rejser os igen så hurtigt som muligt.

Vejles borgmester om nytårstalen: Relevante pointer om verdenssituationen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen (V), udtrykker forståelse for statsminister Mette Frederiksens fokus på verdenssituationen i sin nytårstale.

– Det var jo en nytårstale fra vores statsminister, og efter min mening var der mange relevante pointer i det, hun sagde. Blandt andet hæfter jeg mig ved, at hun fremhæver, hvordan verden har forandret sig markant. Vi lever i dag i en mere usikker tid, end vi har gjort i flere årtier, og det forsøger hun at forberede befolkningen på, siger Jens Ejner Christensen.

Han peger på, hvordan tiden siden murens fald har været præget af en tryghed, som nu er udfordret.

– Siden murens fald i 1989 har vi vænnet os til en tryg verden, hvor fri samhandel og internationalt samarbejde var den største dagsorden, og jo mere vi handlede med hinanden, jo mere fredeligt var vores udgangspunkt. Men nu ser det ud til, at den periode er forbi for en stund. I stedet står vi over for en ny virkelighed, hvor vi skal værne om de værdier, vi tidligere har taget for givet, forklarer han.

Borgmesteren ser især statsministerens fokus på frihed og demokrati som centralt.

– Det kan for eksempel være vores demokratiske friheder – retten til at tænke, skrive og tale frit – som pludselig kommer under pres udefra. Og når de helt grundlæggende ting trues, er det næsten ligegyldigt, hvor godt vores velfærdssamfund ellers fungerer. Jeg synes derfor, det er helt relevant, at statsministeren gentager det budskab, især med den betændte verdenssituation, vi står i.

Jens Ejner Christensen fremhæver også trusler som klimaforandringer og krig, der kan udfordre alt det, Danmark har opbygget.

– Klimaforandringer, krig eller andre magter, der ønsker os det ondt, kan få alt det, vi har opbygget, til at vakle. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at vores frihed og demokrati ikke må tages for givet, afslutter han.

Fredericia-håndboldtrøjer bidrager til rekordindsamling for Psykiatrifonden

Af
Andreas Andreassen
-
0

En signeret håndboldtrøje kan gøre mere, end man tror. Det viste sig tydeligt, da den nordjyske Twitch-streamer Jakob Krull, bedre kendt som Jaxstyle, brugte netop trøjer fra Fredericia Håndboldklub og Aalborg Håndbold som en del af auktionerne under sin årlige velgørenhedsindsamling til fordel for Psykiatrifonden. Trøjerne blev leveret af Unge Lys og fredericianeren Henrik Kyhl, der tog turen til Nordjylland for at støtte indsamlingen med både gaver og samtaler om mental trivsel blandt unge.

– Det var en fantastisk oplevelse at bidrage til indsamlingen og mærke den energi, som Jaxstyle skabte. Det var også en fornøjelse at bruge håndbolden som løftestang for en god sag, udtalte Henrik Kyhl, der fremhævede, hvordan Jaxstyles initiativ formår at samle folk om at gøre en forskel.

Rekordindsamling til Psykiatrifonden

Fra den 26. december og frem har Jaxstyle streamet døgnet rundt for at samle penge ind, og resultatet taler for sig selv. Over 1,3 millioner kroner er samlet ind til Psykiatrifonden, hvilket markerer en ny rekord for den populære Twitch-streamer.

– Jeg er ved at være godt brugt, men det har været utroligt hyggeligt. Så længe donationerne fortsatte, ville jeg blive ved, forklarede Jaxstyle under streamingen.

Dette er tredje år i træk, at Jaxstyle bruger sine juledage på velgørenhed. I 2022 samlede han 1,2 millioner kroner ind, mens det i 2023 blev til 695.000 kroner. Årets indsats har ikke blot slået tidligere rekorder, men også forstærket fokus på Psykiatrifondens arbejde for mennesker med psykiske udfordringer.

Støtte fra Fredericia og videre ud i landet

Fredericias bidrag i form af håndboldtrøjerne blev suppleret med en række eksklusive giveaways, herunder gaming-udstyr, koncertbilletter og sportsmerchandise. Hver eneste donation blev belønnet med chancen for at vinde unikke præmier, hvilket skabte et stærkt fællesskab blandt deltagerne.

Ifølge direktør i Psykiatrifonden, Marianne Skjold, har donationerne en konkret betydning for deres arbejde.

– Takket være Jaxstyle kan vi holde vores chat åben næsten hver nat til klokken 2, hvor mange unge henvender sig med angst, ensomhed og tankemylder. Hans indsats gør en kæmpe forskel, udtalte hun.

Gaming som kraft for forandring

Jaxstyles initiativ viser, hvordan gaming kan skabe reel værdi. Med støtte fra Fredericia og andre bidragydere landet over har han ikke blot samlet millioner ind, men også skabt et fællesskab, hvor man kan være med til at gøre en forskel – én donation ad gangen.

Den nordjyske streamer planlægger allerede at gentage successen næste år, hvor endnu flere forventes at deltage i kampen for at hjælpe mennesker med psykiske udfordringer. Han fortalte også til Fredericia AVISEN, at han selv havde ramt et “hul” under coronatiden, hvorfor det er vigtigt for ham, at man giver igen, så man hjælpe andre unge, der bliver ramt.

Sne og kulde tager fat: Danmark i vinterens greb

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danmark er trådt ind i 2025, og vintervejret har for alvor gjort sin entré. DMI advarer om, at vinterens første sne og lave temperaturer kan skabe udfordringer – både for fodgængere og trafikanter. Så husk den varme frakke, og kør forsigtigt, hvis du skal ud i trafikken.

Torsdagen har allerede budt på den efterlængte første sne, som har dækket store dele af landet i et hvidt, beroligende tæppe. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, hvilket skaber en mild introduktion til vinteren. Men vinden fra vest og nordvest bider, og langs kysterne kan den være hård – en forsmag på, hvad der venter.

Sne og blæst skaber udfordringer i trafikken

Natten til fredag bliver en udfordring, når et område med snebyger bevæger sig ind over landet fra nordvest. Her varsler DMI let til frisk vind, som ved kysterne kan nå op på kulingstyrke med kraftige vindstød. Samtidig vil temperaturerne svinge mellem 2 graders frost og 2 graders varme, hvilket skaber potentielle glatføreproblemer.

– Med sne og blæst i udsigt anbefaler vi, at trafikanter holder øje med opdateringer på trafikinfo.dk, lyder det fra DMI.

Kold weekend med chance for sol

Vintervejret fortsætter ind i weekenden, hvor kold luft strømmer ned over Danmark fra nordvest. Det bringer endnu flere vinterlige byger og dagtemperaturer omkring frysepunktet. Om natten kan vi forvente udbredt frost, der vil lægge et iskolde greb om landet.

For dem, der kan se det smukke i vinterkulden, er der dog håb om klare, åbne himmelstrøg og en sjælden glimt af solen. Dog advarer meteorologerne om, at solen ikke vil give meget varme.

Så uanset om du skal på arbejde, nyde en gåtur i sneen, eller bare tænde for varm kakao derhjemme, er der ingen tvivl om, at vinteren har meldt sin ankomst – og det med manér.

Kilde: DMI

Koldings borgmester savner dybde i statsministerens nytårstale

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mette Frederiksen brugte sin nytårstale til at adressere både nationale og internationale udfordringer. Hun talte om inflation, grøn omstilling og trusler mod den globale sikkerhed, men det var en tale, der ifølge Koldings borgmester, Knud Erik Langhof (C), savnede både dybde og retning.

– Det var sådan en overfladet tale. Jeg synes ikke, at hun kom ret meget dybt. Det var for lidt dansk, som er hjemme for os, siger Langhof og antyder, at talen havde svært ved at finde fodfæste.

Han oplevede en mangel på konkrete svar og klarhed i budskaberne. – Som jeg sådan hører, så slæber hun jo over vandet, og så taler hun jo ikke sådan direkte om nogle ting. Så jeg mistede nok min koncentration et øjeblik flere gange undervejs.

Statsministerens fokus på økonomiske lettelser og højere folkepensioner for de mest sårbare danskere var en central del af talen. Frederiksen fremhævede, at enlige folkepensionister kunne se frem til en årlig stigning på op mod 13.000 kroner, men ifølge Langhof ramte denne prioritering ikke de mest trængende grupper.

– Jeg hører, at hun siger nu, at pensionister kan få op til 13.000 kr. hver om året. Det er jo ikke dem, der er mest udfordret. Det er vel nogle sociale klienter, som er mest udfordret. Ja, dem der går og ikke har noget job. Men jeg føler bare, at det er også rigtig vigtigt, at de pensionister, der ikke har sikret sig i form af private pensioner, selvfølgelig også skal få noget, lyder det fra borgmesteren, som understreger, at økonomisk støtte naturligvis også er vigtig for de ældre med færrest midler.

Når talen bevægede sig ind på velfærdsområdet, var Langhof heller ikke overbevist. Han ser en tendens til, at kommunerne bliver mødt med øremærkede midler og central styring, som han mener går imod kommunernes behov for fleksibilitet og lokal selvbestemmelse.

– Det føler jeg nok, at man vil gå ind og bestemme for meget, hvad man skal bruge pengene på, siger han.

– Vi har jo alle sammen forskellige serviceniveauer, og vi føler jo i Kolding, at vi har et højt serviceniveau. Når der så kommer et krav om, at vi skal modtage nogle penge og give øremærket til et bestemt formål, så føler jeg, at vi bliver tilsidesat.

Langhof efterlyser en nytårstale, der går tættere på de udfordringer, der fylder for danskerne i deres dagligdag – og en større forståelse for, hvordan kommunerne bedst kan være med til at løse dem.

– Jeg savnede, at hun gik mere i dybden. Talen fløj for meget hen over overfladen.

Energistyrelsen indfører prislofter på fjernvarme

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Energistyrelsen har offentliggjort de første prislofter for fjernvarme i Danmark som led i en politisk aftale om at styrke gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet. Prislofterne, der er gældende fra 2023 til 2025, skal give forbrugerne en bedre forståelse af, om deres varmepriser er høje i forhold til omkostningerne ved alternative varmeløsninger som luft-til-vand-varmepumper.

Ifølge Energistyrelsens pressemeddelelse er prislofterne fastsat som følger:

  • 486 kr./GJ i 2023 (2023-prisniveau)
  • 410 kr./GJ i 2024 (2024-prisniveau)
  • 412 kr./GJ i 2025 (2025-prisniveau)

Prislofterne inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 procent.

Ingen direkte begrænsninger på varmepriser

Det nye prisloft er dog ikke en traditionel prisregulering, der sætter en øvre grænse for, hvad varmeforsyningsvirksomheder må opkræve. I stedet fungerer det som en indikator, der viser, om priserne er høje i forhold til en reference, forklarer Energistyrelsen. Forbrugere med varmepriser, der ligger over loftet, vil dermed få lettere ved at vurdere, om det giver mening at overveje andre varmeløsninger.

Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år beregne nye prislofter og offentliggøre en liste over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft priser over loftet i en treårig periode. Virksomheder på listen skal fremlægge planer for at sænke deres priser, og hvis dette ikke lykkes, kan forbrugere få ophævet deres bindingsaftaler.

Politisk baggrund for tiltaget

Tiltaget er en del af klimaaftalen fra 2022, hvor det blev besluttet at indføre et prisloft på fjernvarme. Målet var at skabe større gennemsigtighed i varmepriser og beskytte forbrugerne mod uforholdsmæssigt høje udgifter. Med en opfølgende aftale fra 2024 blev det fastlagt, at prisloftet skal tage udgangspunkt i omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe.

Begrænsninger i anvendelsen

Selvom prisloftet giver et nyttigt overblik, påpeger Energistyrelsen, at det ikke nødvendigvis kan fortælle den enkelte forbruger, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at lokale forhold som boligens størrelse, isoleringsgrad og elomkostninger har stor betydning for den samlede varmeudgift.

Derudover understreges det, at omkostninger ved at skifte til eller fra fjernvarme ikke indgår i beregningerne. Disse kan omfatte både tekniske tilpasninger og opsigelsesomkostninger.

En vigtig dagsorden i en urolig tid

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (A), giver statsminister Mette Frederiksen ros for hendes nytårstale og fremhæver, at den ramte en vigtig dagsorden i en tid med globale udfordringer. For Lundsfryd var det afgørende, at statsministeren både adresserede verdenssituationen og pegede fremad på en måde, der gav plads til håb og handlekraft.

– Jeg synes, det var en rigtig god tale, for statsministeren formåede at sætte en vigtig dagsorden og ramme nogle afgørende pointer ind. Men vi skal også finde en balance i en verden, der er urolig og usikker. Vi hører jo om data, der kan tappes fra kabler, og ser strøm, der blinker nytårsaften, hvilket kan skabe utryghed. Men samtidig må vi ikke falde ned i et sort hul. Vi mennesker har brug for at leve videre og huske, at der faktisk er meget, der går godt, når vi ser på vores eget samfund. Den balance bliver afgørende i de kommende år, siger Johannes Lundsfryd.

Han finder det fornuftigt, at statsministeren opfordrer til, at Danmark skal tage en mere aktiv rolle internationalt. For Lundsfryd er det afgørende at tænke globalt for at skabe sikkerhed lokalt.

– Jeg synes det er godt, at hun siger, at Danmark skal tage en mere aktiv rolle internationalt i en tid med konflikter og globale udfordringer. Det synes jeg er fornuftigt. Vi skal se os selv som en del af verden, og for at skabe sikkerhed for os selv herhjemme, har vi brug for et stærkt EU og et stærkt NATO – og for at bidrage solidt ude i verden, understreger han.

Med hensyn til de økonomiske udfordringer og inflationen bemærker Lundsfryd, at arbejdspladserne skal sikres, og at regeringens fokus på lønløft til ufaglærte er et vigtigt skridt, men han peger også på et område, der kræver opmærksomhed.

– Jeg synes, det vigtigste er at sikre arbejdspladser nok. Jeg mener, man har gjort det rigtige ved at give lønløft til mange af dem på ufaglærte vilkår, for eksempel på SOSU-området. Det er helt afgørende. Jeg savner dog, at man også kigger på overførselsindkomsterne, så de følger med. Det kan jo være, det kommer, siger Lundsfryd.

Statsministerens fokus på velfærden, særligt psykiatrien og børneområdet, bliver også fremhævet som et positivt aspekt. For kommunerne, der har været økonomisk presset i årevis, er flere ressourcer til velfærdsområderne et nødvendigt tiltag, påpeger Lundsfryd.

– Det er positivt, at regeringen vil gøre mere dér. Vi skal løbende trimme vores velfærd og gøre den endnu bedre end i dag. Kommunerne har været presset økonomisk i årevis, faktisk siden finanskrisen, så hvis der kommer flere ressourcer til områderne, vil det blive taget rigtig godt imod, siger han.

For Lundsfryd er nytårstalen en påmindelse om både udfordringer og muligheder i en verden, der konstant forandrer sig. Han mener, at statsministerens budskab balancerede mellem at være realistisk og håbefuldt.

– Vi står i en tid, hvor der kræves handling og samarbejde både lokalt og internationalt. Jeg synes, statsministeren ramte den rette balance mellem at fremhæve de udfordringer, vi står overfor, og at minde os om, at vi har et stærkt fundament at bygge videre på, afslutter Middelfarts borgmester.

Sundhed hitter på højskolerne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

– Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.

Våd og blæsende start på 2025 – men vintervejret er på vej

Af
Andreas Andreassen
-
0

Årets første dage har været præget af massivt regn- og blæsevejr, men nu tyder alt på, at vinteren for alvor gør sit indtog. Efter flere døgn med kraftige vejrfænomener er der blevet gjort status over både regnmængder og vindstyrker, og det står klart, at både Sydjylland og visse kystområder har været særligt udsatte.

Sydøstjylland i centrum for regnen

Den sydøstlige del af Jylland blev hårdest ramt af regn. De seneste to døgn har Vejen, Billund og Aabenraa kommuner modtaget de største regnmængder, og top tre over nedbør ser således ud:

• Vejen Kommune: 43,9 mm regn

• Billund Kommune: 43,5 mm regn

• Aabenraa Kommune: 40,6 mm regn

Disse store mængder vand har øget risikoen for lokale oversvømmelser, især i lavtliggende områder i Østjylland og på Fyn samt langs vandløb og søer. Borgere i disse områder opfordres til at være ekstra opmærksomme på stigende vandstande.

Vinden satte også sine spor

Årets første dag var ikke kun præget af regn, men også af en kraftig vind, der nåede stormstyrke flere steder. To lokaliteter registrerede middelvind af stormstyrke, og der blev også målt vindstød med orkanstyrke. De mest bemærkelsesværdige målinger var:

• Kegnæs Fyr: Kl. 14:00 blev der målt en middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på hele 33,1 m/s (orkan).

• Røsnæs: Kl. 14:50 blev der målt en middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød på 29,7 m/s (stærk storm).

Disse vindstyrker har påvirket både trafikken og kystnære områder. De endelige målinger af regn og vind vil dog blive kvalitetsgodkendt i løbet af de kommende dage.

Vinterligt vejr på vej

Efter de voldsomme vejrfænomener ser vejret nu ud til at slå en anden tone an. I de kommende dage vil kold luft strømme ned over Danmark fra nordvest og bringe vinterlige byger med sig. Dagtemperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over frysepunktet, mens nattefrosten bliver udbredt.

Solen vil også kigge frem, men selvom den bryder gennem skydækket, vil dens varme være minimal. Det betyder, at vintervejret for alvor sætter ind, og de næste dage vil byde på et mere typisk dansk januarvejr – koldt, klart og med sporadiske byger.

Vær opmærksom på de fortsat kolde og glatte forhold i hele landet, og følg med i de opdaterede vejrmeldinger for at være bedst forberedt.

Kilde: DMI

Kongevåbenet fornyes med blik på rigsfællesskabet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Hans Majestæt Kongen har med virkning fra 1. januar 2025 introduceret et nyt kongevåben.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset er ændringen en del af en kongelig resolution, der skal forny det kongelige våben og afspejle rigsfællesskabets betydning. Det opdaterede våben træder i stedet for den tidligere version, som blev fastlagt i 1972.

Det nye kongevåben rummer både traditionelle og moderne elementer. Færøerne og Grønland har nu hver sit felt i våbenskjoldet, hvilket, ifølge Kongehuset, styrker deres synlighed som en del af rigsfællesskabet. Færøernes vædder er placeret i andet felt, mens Grønlands isbjørn pryder det tredje. Sønderjyllands våbenmærke med to blå løver er placeret i fjerde felt som en påmindelse om landsdelens særlige historie.

Samtidig er Dannebrogskorset ændret til en udadbøjet version, som tidligere har været normen. Hjerteskjoldet i midten bærer Oldenborg-slægtens to røde bjælker, der symboliserer kongeslægtens oprindelse.

Historisk og heraldisk betydning

Et kongevåben fungerer både som Kongens personlige symbol og som et statskendetegn. Det har en lang historie, der går tilbage til Knud 4.s majestætssegl fra slutningen af 1100-tallet. Gennem tiden har våbenet udviklet sig og fået tilføjet nye elementer. Ifølge Kongehuset er det seneste design skabt med respekt for den heraldiske tradition og historien.

Våbenet er tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen, der også har bidraget til nye grafiske versioner af kongevåbenet. Tegningerne findes i både farvelagte og monokrome udgaver og er digitaliseret af Stefan Lægaard.

Stefan Lægaard, der står bag designstudiet Lige Linjer, har base i Middelfart, hvor han også driver et atelier i butikken Umage på Algade. 

Ændringer i kongelige flag

I forbindelse med det nye kongevåben er der også blevet designet nye flag for Kongehuset. Kongeflaget, som nu bærer det opdaterede kongevåben, vajede for første gang over Amalienborg den 1. januar 2025 i anledning af nytårstaflet. Samtidig er der blevet indført særskilte flag for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

1...135136137...368Side 136 af 368