Danmark har haft mange store øjeblikke i international håndbold. EM-triumfen i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra, OL-guldet i 2016 cementerede nationens status, og tre VM-titler i træk fra 2019 til 2023 satte en ny standard. Men det, vi netop har været vidne til, overgår alt.
Ved VM 2025 leverede det danske landshold den mest komplette præstation i sportens historie. Intet andet hold har vundet en slutrunde med en så overbevisende margin. Danmarks mindste sejr var på seks mål – både i en kamp, hvor de bevidst tog foden af speederen mod Tjekkiet i mellemrunden, og i en finale, hvor de mod Kroatien var foran med ti mål, før kampen reelt var afgjort. Det var ikke bare en sejr, det var en ydmygelse af verdenseliten.
Håndboldhistorien har set dominerende perioder. Rumænien i 1960’erne og 70’erne, Sverige under Bengt “Bengan” Johansson i 90’erne og 00’erne, og ikke mindst Frankrigs Les Experts, der i mere end et årti var sportens referencepunkt. Frankrigs store spillere som Nikola Karabatic og Thierry Omeyer satte barren højt – men det, Danmark leverede ved dette VM, var på et andet niveau.
For første gang nogensinde har et landshold præsteret et slutrunde-forløb, hvor der på intet tidspunkt var reel spænding om udfaldet. Danmark satte standarden fra første fløjt og gjorde det uden at være afhængige af en enkelt spiller.
Og det er netop her, det danske hold overgår tidligere storheder. Hvor Rumæniens storhedstid var bygget op omkring et system i en tid, hvor sporten var mindre udviklet, og hvor Sverige og Frankrigs dominans afhang af generationer med en håndfuld stjerner, har Danmark skabt en hel trup af verdensklassespillere.
At Danmark kunne præstere på dette niveau i den første slutrunde efter Niklas Landin og Mikkel Hansens farvel, gør præstationen endnu mere exceptionel. To af håndboldhistoriens største skikkelser har i over et årti været rygraden på det danske landshold, men i stedet for at opleve et generationsskifte med fald i niveau, har holdet taget et skridt op.
Simon Pytlick og Mathias Gidsel har for længst bevist, at de er verdensstjerner, men VM 2025 markerede en ny virkelighed: De er ikke bare verdensklasse – de er sportens nye referencepunkter. Emil Nielsen har på målvogterposten taget arven op efter Landin med en autoritet, der ellers kun ses hos sportens største. Og i bredden har Danmark spillere, der ville være superstjerner på ethvert andet landshold.
Der var ingen slinger i valsen. Ingen marginale sejre. Ingen øjeblikke af tvivl. Danmark vandt ikke blot – de dominerede.
Frankrigs Les Experts ændrede håndboldens fysik med deres eksplosive og taktisk disciplinerede spil. Sverige perfektionerede kollektivt samspil og taktisk intelligens. Danmark anno 2025 har taget det bedste fra begge skoler og løftet det til et niveau, vi aldrig har set før.
Det danske spil er en kombination af lynhurtige angreb, en bunnsolid defensiv og et målvogterspil, der matcher sportens største. Holdet evner at presse tempoet til et punkt, hvor modstanderne knækker, samtidig med at de taktisk kan justere og kontrollere kampen efter behov.
Den evne til at spille på flere forskellige måder – og gøre det bedre end alle andre – er det, der adskiller dette danske hold fra tidligere storhedstider.
Når historien om denne generation skal skrives, vil VM 2025 stå som kulminationen på den største magtdemonstration nogensinde. Men det mest skræmmende for konkurrenterne er, at det ikke ser ud til at være en enlig svale.
De etablerede stjerner er stadig unge, og nye talenter står klar i køen. Danmark har ikke blot skabt et storhold – de har skabt en ny æra.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og Bo Trygt viser, at antallet af indbrud i private hjem i 2024 er det laveste på landsplan i 50 år. I Syd- og Sønderjylland er udviklingen dog mere blandet, hvor nogle kommuner oplever en stigning, mens andre ser store fald.
Samlet set er antallet af indbrud i regionen steget med fem procent fra 2023 til 2024.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bo Trygt tirsdag.
Kolding Kommune er den eneste i regionen, hvor antallet af indbrud er steget siden 2019. Med 474 indbrud i 2024 – en stigning på 44 procent i forhold til året før – har Kolding nu det højeste antal indbrud pr. 100.000 indbyggere i Syd- og Sønderjylland. Niveauet ligger på 494, hvilket er langt over regionsgennemsnittet.
Udviklingen skiller sig markant ud fra resten af regionen, hvor de fleste kommuner har oplevet et fald i indbrudstal over en femårig periode. I Tønder, der har set det største fald, er antallet af indbrud næsten halveret siden 2019.
Fald i Fredericia, men stadig højt niveau
I Fredericia er udviklingen anderledes. Med 159 indbrud i 2024 er antallet faldet med 19 procent i forhold til året før. Set over en længere periode er faldet endnu mere markant – i 2019 blev der registreret 282 indbrud i Fredericia, hvilket betyder, at niveauet i dag er 44 procent lavere end for fem år siden. Selvom Fredericia har oplevet et positivt fald, ligger kommunen dog stadig i den høje ende af skalaen med 302 indbrud pr. 100.000 indbyggere, hvilket er over regionsgennemsnittet, og på niveau med Vejle.
Store forskelle i regionen
Mens Kolding ligger højest, er Fanø den sikreste kommune i regionen. Kun to indbrud blev registreret i 2024, hvilket giver en indbrudsrate på 61 pr. 100.000 indbyggere. Også Sønderborg ligger lavt med 123 indbrud, svarende til 166 pr. 100.000 indbyggere.
I Varde har man set den største procentvise stigning med 126 indbrud i 2024, en stigning på 50 procent fra året før. Tønder har derimod haft den største nedgang, hvor antallet af indbrud er faldet med 35 procent fra 2023 til 2024.
Bo Trygt: “Det er vigtigt at fortsætte indsatsen”
Selvom antallet af indbrud i Danmark er det laveste i 50 år, påpeger Bo Trygt, at der fortsat er behov for en fælles indsats for at bekæmpe kriminaliteten.
– Vi er nået rigtig langt med at forebygge indbrud i Danmark, hvilket er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der bl.a. på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt.
Samtidig oplever organisationen en øget interesse for forebyggelse blandt beboere og grundejerforeninger.
– Også ude i landets boligkvarterer oplever vi en stor interesse for at forebygge indbrud. Vores Bo trygt-korps, der består af eksperter, som tager rundt til grundejerforeninger, vejlaug og andre forsamlinger for at give gode råd og hjælpe med indbrudsforebyggelse i lokalområdet, har travlt, siger hun.
Trods det historisk lave antal indbrud har Danmark stadig en højere indbrudsrate end vores nabolande.
– 14.405 indbrud er det laveste antal indbrud i mere end 50 år, hvilket er utrolig glædeligt. Men når det er sagt, sker der fortsat alt for mange indbrud i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Et indbrud er meget ubehageligt for dem, det går ud over, og det er samtidig kilde til utryghed – både hos ofrene, i nabolaget og generelt. Derfor skal vi fortsat arbejde for at bekæmpe indbrud, siger Britt Wendelboe.
På landsplan blev der i 2024 altså anmeldt 14.405 indbrud, hvilket er en lille nedgang fra 2023, hvor tallet var 14.844. For ti år siden lå tallet på over 36.000. Bo Trygt peger på nabohjælp, bedre sikring af boliger og øget samarbejde mellem politi og kommuner som vigtige faktorer i den positive udvikling.
Onsdag den 5. februar samles justitsminister Peter Hummelgaard med en række af fodboldens største aktører og politiet i Parken. Målet er at drøfte nye tiltag, der skal dæmme op for vold og uro i forbindelse med fodboldkampe.
Mødet kommer som en opfølgning på et tidligere møde den 12. september 2024 og den løbende dialog om emnet. Med mindre end to uger til forårssæsonens start i Superligaen ønsker justitsministeren at forbedre indsatsen mod de episoder, som han kalder “fuldstændig uacceptable scener”.
Justitsministeren ser alvorligt på volden i fodboldens verden
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet understreger Peter Hummelgaard, at han ser alvorligt på problemet med uroligheder i forbindelse med fodboldkampe:
– I efterårssæsonen var vi igen vidner til nogle af de mørkeste sider af fodbolden. Voldstosser skabte gentagne gange fuldstændig uacceptable scener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Man skal kunne gå trygt til fodbold uden frygt for at blive udsat for vold, trusler og hærværk. Den opførsel skal simpelthen ændres. Derfor ser jeg frem til at mødes med fodboldens aktører for at fortsætte drøftelserne om, hvilke nye værktøjer, der skal tages i brug for at kunne lukke ned for urolighederne.
Fodboldens aktører samles for at drøfte løsninger
Foruden justitsministeren deltager blandt andre Divisionsforeningen, DBU, repræsentanter fra flere superligaklubber, fanorganisationer og Rigspolitiet.
Der er endnu ikke meldt konkrete tiltag ud, men mødet skal være med til at afklare, hvilke værktøjer der kan tages i brug for at håndtere fodboldurolighederne fremover.
Mandag eftermiddag blev København forvandlet til en kold, men kærlig, håndboldkatedral, da de danske håndboldherrer vendte hjem som fire-dobbelte verdensmestre. Solen strålede indtil mørket faldt på – der var det håndboldspillerne, der strålede af stolthed.
Det var en bedrift, ingen andre har leveret så suverænt før. Derfor var det ingen overraskelse, at Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med fans, flag og en følelse af fællesskab, der kan få selv bidende frostgrader til at smelte. Som et ekko fra de store håndboldarenaer lød ordet “forevigt” fra det populære Volbeat-hit i baggrunden – ikke som en fysisk lyd, men som en fælles stemning, der emmede af stolthed. For denne præstation var én, der for alvor bliver stående, forevigt.
All-Star-Event-Partners på AVISEN til dagens fejring i København.
Allerede fra eftermiddagen var spændingen til at tage og føle på. Landsholdet ankom i Københavns Lufthavn klokken 15:10, og selvom spillerne netop havde vundet deres fjerde verdensmesterskab, blev der vist ingen nåde i lufthavnen, når det kom til bagageudlevering. I en scene, der næsten kunne være taget fra en hverdagssatirisk komedie, stod de nyslåede gulddrenge længe og ventede på deres kufferter. Fans, der håbede på at snige sig til et glimt eller en selfie, måtte konstatere, at triumfer ikke nødvendigvis giver fordele i den praktiske, men flotte solskins-mandag i København.
Samtidig var Rådhuspladsen ved at fyldes op. Selvom uret endnu ikke var nået ret meget over middag, og kuldegraderne bed sig fast i kinderne, begyndte store og små at stimle sammen. De fleste var iklædt dynejakker, halstørklæder og strikhuer med røde/hvide farver. Og mens forventningen om en festlig lydkulisse voksede, var der ingen musik at varme sig på. Noget så simpelt som en højttaler med Volbeats “Forevigt” eller en klassisk håndbold-jingel glimrede ved sit fravær, hvilket dog ikke slog stemningen ud. Forventningen og glæden over den historiske sejr stod malet i alle ansigter.
Kongelig ankomst og en ventende folkemængde
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Omkring Rådhuspladsen spredte rygterne sig: “Hvor er de? Er bussen på vej? Hvornår kommer de?” Men det første officielle tegn på, at fejringen var på trapperne, var, da vært Jimmy Bøjgaard gik på scenen. Han formåede med det samme at løfte den ellers stille stemning. Det var, som om den kolde betonplads blev omdannet til en slags forsinket kæmpefan-zone. Med sin mikrofon kunne Bøjgaard endelig give kulden baghjul og guide publikum igennem eftermiddagens program.
Kongen vinker ud til folket, der svarede retur med jubelråb. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Kort tid efter gjorde H.K.H. Kong Frederik sin indtræden, hvilket med ét fik klapsalverne til at genlyde mellem Rådhusets mure. På mange måder virkede det både højtideligt og folkeligt på samme tid – et særligt dansk miks af kongelig elegance og folkelig håndboldglæde. Med overborgmester Lars Weiss og kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved sin side var grundstenen for den officielle del af fejringen lagt. Nu manglede blot hovedpersonerne selv: De danske VM-helte, der kom kørende i bus fra lufthavnen.
Håndboldheltene samler familie op undervejs
Men der skulle gå lidt endnu, før heltene nåede frem. For på vejen mod Rådhuspladsen holdt bussen ind ved et hotel for at samle spillernes familier op. Det er trods alt ikke kun spillerne, der har ofret blod, sved og tårer for den suveræne VM-sejr, men også deres pårørende, der har fulgt med fra tribuner eller hjemme i stuerne. Og som mange fans nok vil give dem ret i: Hvilken hyldest ville det være uden dem?
Netop dét mellemstop medførte dog endnu længere ventetid for folket, der stadig stod i den bidende kulde. Humøret holdt sig dog forbløffende højt, og rygterne vil vide, at nogle fans spontant begyndte at nynne, klappe og endda synge brudstykker af “Forevigt” for at holde varmen og gejsten oppe. Der blev skålet i medbragte kaffekopper, og snakken gik om søndagens imponerende finalekamp, hvor spillerne havde fejet al modstand af banen. Man kunne høre ord som “suverænt” og “historiens bedste præstation” gå igen overalt.
Spillerbussen rammer Rådhuspladsen
Der blev vinket, da spillerne steg ud af bussen. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Da bussen endelig drejede ind på Rådhuspladsen klokken omkring 16:50 – et kvarter forsinket i forhold til den planlagte ankomst – steg jublen til et niveau, der fik selv rådhusklokkerne til at blegne. Kald det en forsinkelse, en omvej eller bare ekstra spændingsopbygning: Faktum er, at det næsten føltes som en forløsning, da den store bus kom til syne, og man endelig fik øje på de stolte helte i rødt og hvidt.
Først ud af bussen var anfører Magnus Saugstrup, som uden tøven styrede mod en lille forhøjning, hvor han placerede den eftertragtede VM-pokal. I en lidt sjov og spontan gestus hoppede han på den foran den jublende menneskemængde, der med det samme kvitterede med klapsalver og hujen. Det var et øjeblik, der føltes helt symbolsk for håndboldherrernes mesterskab: ubekymret, energisk og fyldt med en genuin glæde, som man næsten kunne ta’ og føle på. Derefter fulgte spiller efter spiller, der lod sig hylde på samme manér, hver gang med store smil og sejrsråb.
Den formelle del bag Rådhusets mure
DRs hold så med på skærmene. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Efter de udendørs klapsalver blev det tid til den mere formelle del af ceremonien inde på Københavns Rådhus. Her bød overborgmester Lars Weiss, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, H.K.H. Kong Frederik og konstitueret formand for Dansk Håndbold, Jan Kampman, velkommen. I en række korte taler understregede de Danmarks unikke håndboldkultur, der altid formår at samle nationen, uanset om kampene spilles i Herning, Oslo eller længere ud i verden.
Det var en stolt og højstemt hyldest til et landshold, der for tredje gang i træk har hentet VM-guld hjem – og som nu i alt har fire VM-titler. Her lagde talerne også vægt på, hvordan denne sport ikke kun skaber store øjeblikke på banen, men også danner grobund for fællesskaber og foreningsliv i hele landet. Det blev rost, at håndbolden fortsat er en sportsgren, hvor forældre kører børn til træning i haller med linoleumsgulve, og hvor frivillige trænere skaber rammerne for nye, kommende stjerner.
Fem spillere ad gangen – og et gensyn med folket
Gidsel, Gidsel, Gidsel og Nikolaj, Nikolaj, Nikolaj råbte folket. Og de fik, hvad de ønskede. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Efter den officielle velkomst blev balkonen inddraget i fejringen. Fem spillere ad gangen trådte ud og vinkede ned til den massive folkemængde, der blev stående trods kulde og efterhånden mørkere himmel. Rådhuspladsen eksploderede i klapsalver, heppen og en syndflod af blitz fra fansenes mobilkameraer, da spillerne stolt fremviste guldet. Selvom der ikke var musik, var det, som om “Forevigt” fra Volbeat alligevel summede i luften – lige under overfladen af det hele – og mindede alle om, at denne triumf var noget særligt, der ville sætte sig fast i hukommelsen.
For hver gruppe, der viste sig, blev der taget imod med nye jubelscener, og på den måde fik alle spillerne, én for én, et helt personligt øjeblik med publikum. Fra stregspillere til målmænd, fra højrefløje til venstrefløje – alle fik de en dåse af den kærlighed, som danskerne så gerne deler ud, når heltene leverer noget så sjældent som total håndbolddominans.
Anførerens taknemmelighed
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Herefter var turen kommet til anfører Magnus Saugstrup, der holdt en takketale, der ramte lige i hjertekulen på de forsamlede:
– Tak til jer, der har meldt op i dag. Det her, det er en vanvittig oplevelse for os. Og vi husker det her meget mere, end vi husker sejren i går. Det er det her, der bliver guldigristninger. Og tak fordi I kom med. Tak til dem, der var i Herning, i Oslo, hjemme i stuerne. Vi sætter en kæmpe stor pris på, at I gider at følge med i det, vi laver. Og i det, vi synes, det er sjovt. Så ja, tak.”
Med disse ord kastede han lys over, at selvom finalekampen naturligvis var højdepunktet sportsligt set, så er det netop fællesskabet med danskerne, der gør oplevelsen fuldkommen for spillerne. Det er stunder som denne, på en isnende kold Rådhusplads, hvor sportens betydning for både spillere og fans virkelig rammer én. Det er en slags “guldigristning”, man aldrig vil glemme – en delt erindring om noget spektakulært.
Landstrænerens hyldest til sporten og Danmark
Tusindevis så på. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
På samme måde tog landstræner Nikolaj Jacobsen ordet og viste både ydmyghed og stolthed:
– Jeg vil også starte som Magnus med at sige et stort stort tak til alle jer, der er med i dag. Det her er en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve. I skal være klar over, at I står her i dag. Det gør jeg og ikke mindst mine spillere. Vi kommer til at elske vores håndboldsport og elsker vores lille land endnu mere, end vi gør i forvejen. For vi er med til at give os sådan en oplevelse. Det er helt fantastisk, hvad vores fantastiske sport kan.
– Og det er ikke kun håndbold. Vores fantastiske foreningsliv kan være med til at udvikle og give en masse udvikling. Og få nogle mennesker nogle trygge steder at kunne gå hen. Det er vi stolte over, at vi kan være med til at bidrage til. Og så er vi også stolte over, at vi kan stå her og fejre vores fjerde verdensmesterskab sammen med jer. Så tydeligt tydeligt tak for at I er kommet. Det er lige for alle spillerne at sige kæmpe tak. Vi er helt igen fantastiske. Husk at passe godt på hinanden. Smil til verden, så smiler den også til dig.
Ordene var et velfortjent skulderklap til de mange frivillige kræfter, der arbejder for håndboldsporten landet over – fra lilleputspillere, der øver sig på at kaste en bold korrekt, til veteraner, der stadig deltager i motionskampe i lokale foreninger.
Fejringen, der vil blive husket “forevigt”
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Med talerne rundede man en historisk dag af på fornemmeste vis. Den danske flagskibssport, håndbold, havde leveret en VM-sejr af en størrelse, man sjældent har set magen til. Og selvom solen for længst var på vej ned bag Københavns tage, kunne ingen tage gløden fra hverken spillere eller publikum.
For lige dér, på Rådhuspladsen, med DK’s rådhus som bagtæppe og en bragende kulde, der trods alt ikke var kold nok til at slukke begejstringen, stod det helt klart, at denne sejr er én, der vil leve længe. I en sport, hvor Volbeats “Forevigt” ofte brager ud af højttalerne i afgørende øjeblikke, var den symbolik ikke til at overse: Det her er en triumf, der binder nation og hold sammen i en fælles historie, som for evigt vil kunne kalde det største smil frem på både spillernes og fansenes læber.
I dagene fremover vil man nok kunne høre sejrsbrølet genlyde på skoler, i håndboldhaller og i de små hjem. “Forevigt” vil få en ny klang, hver gang den spilles: Den vil minde os om det øjeblik, hvor Danmark stod sammen og holdt en kæmpe fest trods januar-kulde, alt for lang ventetid i lufthavnen og forsinkede busser. Og præcis sådan slutter eventyret – med et rungende “Forevigt!”, der vidner om, at denne VM-triumf på forunderlig vis både er nutid og fremtid.
For evigt vil denne bedrift have en plads i dansk idrætshistorie, og for evigt vil vi huske den kolde Rådhusplads, hvor en ny guldalder blev fejret under rødt og hvidt. Sådan skal en guldfest skæres – med både kongelig ankomst, poprock-referencer, glade helte og fans, der aldrig lod sig kue af hverken kulde eller forsinkelser. Og netop dér ligger håndboldens sande kerne: at skabe en samhørighed, der rækker langt ud over spilletid og slutresultater, ja, helt ud i evigheden.
Der var stor jubel, da den 25-årige Mathias Gidsel bevægede sig til folkemængden og løftede pokalen. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Fredericia Håndboldklub står foran en stor udfordring, når ligaen genoptages efter VM-pausen. Kasper Young, en af holdets mest markante spillere i denne sæson, er ude med sygdom og døjer med eftervirkningerne af meningitis. Det er en alvorlig svækkelse for FHK, da Young har været en af holdets mest målfarlige spillere og har scoret 64 mål i sæsonen.
Young har udviklet sig til en nøglespiller, og hans fravær efterlader et hul på højre fløj, hvor alternativerne nu er Fredrik Mossestad og nytilkomne Anton Flitenborg. Ingen af dem har de samme spidskompetencer som Young, men de vil få ansvaret for at dække hans position resten af sæsonen.
Anton Flitenborg blev hentet ind i på en korttidskontrakt, og han er en relativt ukendt spiller på liganiveau. Han kommer fra 2. divisionsklubben Skovbakken, men det betyder ikke, at han mangler kvalitet. Valget om at spille i 2. division var hans eget, da han prioriterede sit studie. Inden da spillede han fra sommeren 2021 i TM Tønder i 1. division, hvor han udviklede sig til en stabil og pålidelig spiller trods sin unge alder.
Flitenborg har også erfaring fra ungdomslandsholdene og en stærk håndboldopdragelse i GOG, hvor han har fået en solid teknisk base. Men ligaerfaringen mangler, og det er stadig uvist, hvor hurtigt han kan vænne sig til tempoet og fysikken i HTH Herreligaen.
Forventningen er, at Flitenborg gradvist vil blive spillet ind, men at Mossestad får den primære rolle.
Youngs unikke kompetencer mangler
Kasper Young har en X-factor, som hverken Mossestad eller Flitenborg har. Hans evne til at gå fra meget spidse vinkler og stadig få bolden i nettet gør ham til en kampafgørende spiller. Hans målnæse og kreativitet har været vigtige for FHK i flere tætte opgør, og den dimension forsvinder nu fra holdets angrebsspil.
Flitenborg og Mossestad er mere moderne fløje, der bidrager defensivt og spiller mere traditionelt i angrebet. De er solide afsluttere, men mangler Youngs flair. Det betyder, at FHK må tilpasse sig og finde nye løsninger på højre fløj, hvor Youngs offensive uforudsigelighed ikke længere kan bruges som et våben.
Young var i gang med sin formentlig bedste sæson i FHK-trøjen, før sygdom satte en stopper for hans fremgang. Det gør situationen endnu mere ærgerlig for både ham og klubben, der netop så ud til at få det maksimale ud af hans potentiale.
Fredagens test mod Sønderjyske
Fredag aften genoptager FHK ligaen mod Sønderjyske, og det bliver første store test på, hvordan holdet håndterer fraværet af Young.
Mossestad har erfaringen, og Flitenborg har talentet, men spørgsmålet er, om nogen af dem kan levere det samme offensive output som Young. De kommende kampe vil give svar på, om FHK kan kompensere for tabet af en af sæsonens vigtigste spillere – eller om det bliver en udfordring, der kan koste holdet.
Regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på yderligere 17.977 kvadratkilometer af de danske farvande. Det fremgår af et nyt udspil fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der skal forbedre havmiljøet i Danmark. Tiltaget betyder, at mere end 27 procent af det danske havareal fremover vil være trawlfrit.
Miljøminister Magnus Heunicke peger på, at de store sammenhængende områder uden bundtrawl skal give økosystemerne en chance for at komme sig.
– Med store, sammenhængende områder med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år, siger han i en pressemeddelelse.
Lillebælt blandt de berørte områder
Regeringen foreslår, at Bælthavet, herunder Lillebælt, bliver et stort trawlfrit område. Det betyder, at fiskeri med bundslæbende redskaber vil blive forbudt i de vigtige gydeområder, der strækker sig fra den tyske grænse og op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord.
Lillebælt er særligt kendt for sine marsvin og særlige strømforhold, som er vigtige for biodiversiteten. Det nye forbud kan derfor få stor betydning for områdets havmiljø. Ifølge regeringen skal det sikre bedre forhold for torskebestanden, som har været under pres i årevis.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Også i det østlige Kattegat foreslås en ny trawlfri zone, der vil strække sig fra Læsø til Anholt og følge havgrænsen til Sverige. Desuden skal der være en særlig zone omkring Natura 2000-området Herthas Flak i det nordlige Kattegat. Her findes specielle havbundsforhold, som ifølge regeringen kræver ekstra beskyttelse.
– En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes henover havbunden. På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, siger Magnus Heunicke.
Omfattende ændringer for fiskeriet
I dag er der trawlforbud på 4.864 kvadratkilometer, men med de nye tiltag vil tallet stige til 22.841 kvadratkilometer. Derudover er der planlagt forbud i yderligere 8.096 kvadratkilometer, blandt andet i de områder, der allerede er udpeget som strengt beskyttede. Dermed vil over en fjerdedel af Danmarks havareal være omfattet af forbud mod bundslæbende redskaber.
Forslaget er en del af regeringens bredere plan for fremtidens fiskeri, som også indeholder initiativer til at reducere kvælstofudledning og genoprette havnaturen.
Justitsminister Peter Hummelgaard har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal reducere de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet. Lovforslaget indeholder en række ændringer, der skal gøre det lettere for pårørende og værger at træffe økonomiske beslutninger uden Familieretshusets godkendelse.
Ifølge Justitsministeriet vil lovforslaget blandt andet reducere antallet af dispositioner, der kræver Familieretshusets godkendelse, samt introducere et nyt, mere simpelt alternativ til visse værgemål. Tiltagene skal bidrage til at afhjælpe de lange ventetider, der har skabt udfordringer for borgere, som er afhængige af økonomiske midler, men ikke selv kan administrere dem.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremhæver behovet for en hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling:
– Den nuværende situation på værgemålsområdet er ikke holdbar. Vi er simpelthen nødt til at sætte tempo på sagsbehandlingen. Det kan ikke være rigtigt, at borgere i nogle tilfælde skal vente flere år på at kunne bruge deres egne penge eller give gaver til deres pårørende. Derfor foreslår vi en række tiltag, der skal lette Familieretshusets administration, bl.a. ved at flere økonomiske dispositioner skal kunne gennemføres af værgen uden Familieretshusets eller andre myndigheders godkendelse. Det giver værgen øget og hurtigere adgang til at anvende midler til gavn for den borger, der er under værgemål.
Centrale ændringer i lovforslaget
Lovforslaget indebærer en række justeringer af værgemålsloven, der skal gøre sagsbehandlingen mere smidig. Et af de centrale tiltag er indførelsen af et nyt alternativ til værgemål, hvor nære pårørende kan få adgang til at varetage visse økonomiske dispositioner, som betaling for en plejehjemsplads, uden at der skal etableres et formelt værgemål. Dette vil kun kræve en attest fra Familieretshuset, hvilket kan udstedes hurtigt og uden væsentlig sagsbehandling.
Samtidig fjernes kravet om, at værgen skal sikre bevarelse af formuen, og i stedet bliver det et krav, at midlerne anvendes til gavn for den person, der er under værgemål. Der bliver heller ikke længere behov for Familieretshusets godkendelse af ethvert formueforbrug, hvilket skal lette den administrative byrde og gøre det nemmere at sikre den nødvendige økonomiske støtte.
Derudover bliver der indført en øvre grænse for, hvor mange værgemål en enkelt værge kan varetage, så opgaverne fordeles bedre. Samtidig skærpes kravene til værger, så det bliver tydeligere, at de skal være egnede til opgaven, og hvis en værge misbruger sit hverv, kan det fremover sanktioneres med en bøde.
Sagsbehandlingen skal også effektiviseres ved, at ansøgere om værgemål fremover selv skal vedlægge en lægeerklæring og en udtalelse fra en relevant institution, i stedet for at myndighederne skal stå for at indhente dokumentationen. Endelig bliver udbetaling af vederlag til faste værger mere standardiseret for at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis.
Lovforslaget ventes fremsat i marts og vil blive fulgt op af yderligere ændringer i værgemålsbekendtgørelsen og sagsbehandlingsbekendtgørelsen senere på foråret. Disse ændringer skal yderligere lette processen for værger og pårørende.
En løsning på lange ventetider
Ifølge Justitsministeriet har de lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet været en udfordring i årevis, særligt i forbindelse med beskikkelse af værger og godkendelse af formueforbrug.
Lovforslaget bygger på anbefalinger fra Civilstyrelsen samt drøftelser med Social- og Boligministeriet og Familieretshuset. Høringsperioden er nu i gang, og regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i Folketinget i løbet af foråret.
ROCKWOOL har meldt sig ind i Triangle Energy Alliance (TEA), et samarbejde mellem kommuner og virksomheder, der arbejder med at koble energisystemer for at mindske spild og udnytte ressourcer mere effektivt. Med partnerskabet ønsker ROCKWOOL at undersøge mulighederne for at integrere ilt fra brintproduktion i sin egen produktionsproces.
Muligheder i brintproduktion
ROCKWOOL har i flere år arbejdet med at reducere sit energiforbrug og udnytte overskudsvarme fra produktionen. Administrerende direktør for ROCKWOOL Nordics, Frank Ove Larsen, ser en mulig kobling mellem virksomhedens behov for ilt og den voksende brintindustri i Trekantområdet.
– Da jeg besøgte Everfuels brintfabrik i Fredericia sidste år, så jeg en åbenlys mulighed for kobling mellem elektrolyse og vores produktion. Ilt er et spildprodukt fra brintproduktion, og vi har et behov for ilt for at øge effektiviteten i smelteprocessen, når vi producerer stenuld. TEA-partnerskabet er interessant, fordi energi- og produktionsvirksomhederne og kommunerne – ligesom os – har høje ambitioner for at udfase fossile energikilder og råstoffer, siger han.
ROCKWOOL producerer isoleringsmaterialer gennem en smelteproces, der kræver meget høje temperaturer. Ifølge virksomheden kan ilt fra brintproduktion være med til at gøre denne proces mere effektiv.
TEA-partner værdikæde. Kilde: TEA
Tværgående samarbejde om energi
Triangle Energy Alliance samler 34 virksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner, der arbejder for at optimere energiforbruget og skabe sammenhæng mellem forskellige energikilder. Ifølge TEA’s bestyrelsesformand, Anders Frandsen, kan ROCKWOOLs deltagelse bidrage til at styrke samarbejdet.
– Det er virksomheder som ROCKWOOL, der engagerer sig i konkrete løsninger, der udfaser fossile kilder fra vores hverdagsprodukter. Varme, vand, CO2, ilt er de mest oplagte råstoffer, men listen over potentialerne er lang, forklarer han.
TEA arbejder blandt andet med at skabe bedre sammenhæng mellem produktion, lagring og forbrug af energi i Trekantområdet, hvor der i forvejen er en stærk energiinfrastruktur.
Infrastrukturer i Trekantområdet understøtter. Kilde: TEA
Afprøvning af nye løsninger
ROCKWOOL har de seneste år skiftet fra kul og koks til biogas og grøn strøm på sine danske fabrikker. Med deltagelsen i TEA vil virksomheden nu undersøge, hvordan brint og ilt kan spille en rolle i fremtidens energiforbrug.
– Samarbejde og bedre forståelse for hinanden er vejen frem til at sænke virksomhedernes og kommunernes miljø- og klimabelastning, så vi udnytter råstoffer mere effektivt, og forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne. Samtidigt bevarer vi arbejdspladser, som tilpasser sig fremtiden og skaber indsigt til inspiration i Danmark og verden, når vi omstiller os sig til en ny hverdag baseret på vedvarende energikilder og råstoffer. Rockwools energifaglige kompetencer, store behov for energi til produktionen, lange erfaring med at udnytte overskudsvarme og den lokale forankring bibringer TEA-partnerskabet nyt perspektiv og værdi, afslutter Frank Ove Larsen.
Samarbejdet mellem TEA’s medlemmer fortsætter med at afsøge, hvordan forskellige energikilder kan bindes bedre sammen i den regionale og nationale energiforsyning.
Efter en periode med mildt vintervejr tyder flere vejrprognoser nu på, at iskolde vinde fra øst kan presse sig på. Et kraftigt højtryk over Sibirien opbygges i løbet af næste uge, og det kan sende iskold luft ind over Danmark.
Frem mod næste weekend kan slud og snebyger ramme landet flere steder, og dagtemperaturen ventes at ligge mellem 0 og 3 grader. Samtidig vil der være udbredt nattefrost, som kan skabe glatte veje. Dog kan vintervejret muligvis allerede slå igennem fredag.
Fredag kan et lavtryk bevæge sig vestpå syd for Danmark og bringe mere udbredt sne og blæst med sig. Hvor stor en del af landet, der bliver berørt, afhænger dog af lavtrykkets præcise bane. Prognoserne er endnu usikre, men situationen følges tæt.
Denne morgen er det skyet i det meste af landet, og i den sydlige del er der diset med risiko for tåge og rimtåge. Flere steder meldes der om glatte veje, særligt i Kolding og Middelfart. I løbet af dagen vil disen og tågen lette, og solen kan hist og her kigge frem – især i de østlige egne.
Når Associated Danish Ports (ADP) fra 2025 overtager aktiemajoriteten i Hanstholm Havn, markerer det en strategisk udvidelse af selskabets havneportefølje. ADP, der i forvejen driver havnene i Fredericia og Nyborg, ser store udviklingsmuligheder i overtagelsen, men ambitionerne om at gøre Hanstholm til en sund forretning kræver både tid og investeringer.
– Vi har troen på, at den erfaring, vi har haft de sidste 25 år, kan vi arbejde videre med – både i ADP og for Hanstholm Havn. Vi tror på, at det kommer til at blive en sund og bæredygtig havn, men det kommer også til at tage tid. At drive havneselskaber og infrastruktur kræver altid et langsigtet perspektiv, og det er også sådan, vi ser på det her, siger ADP’s administrerende direktør Rune D. Rasmussen.
Ambitionen: Økonomisk overskud fra 2027
Mens ADP anerkender, at processen med at styrke Hanstholm Havn vil tage tid, har selskabet en klar målsætning om, at havnen skal være økonomisk bæredygtig så hurtigt som muligt. Allerede fra 2027 er ambitionen at skabe overskud, men det kræver en fokuseret indsats.
– Vi har også en klar ambition om, at Hanstholm Havn skal være både sund og bæredygtig – også økonomisk. Og det skal det være så hurtigt som muligt. Vi har sat ambitionerne højt og går efter at lave overskud allerede fra 2027. Det kommer også til at kræve hårdt arbejde og masser af flid, men også lidt held og medvind på cykelstien, siger Rune D. Rasmussen.
ADP har tidligere vist, at de kan udvikle og drive havne med økonomisk succes. Erfaringerne fra Fredericia og Nyborg skal nu bringes i spil i Hanstholm, hvor der er potentiale for vækst inden for både fiskeri, gods og offshore-aktiviteter.
ADP bliver en fast del af hverdagen i Hanstholm
Med ADP’s indtræden i Hanstholm vil selskabets medarbejdere også blive en mere synlig del af driften. Direktøren forventer, at de samme arbejdsgange, som allerede findes mellem Fredericia og Nyborg, også vil gøre sig gældende i Hanstholm.
– Vi vil helt sikkert se vores folk i Hanstholm. Ligesom vores folk er i Nyborg, vil det også være tilfældet i Hanstholm, hvor vi skal derop, og de skal helt sikkert også ned til os, siger han.
Afstanden mellem Hanstholm og ADP’s øvrige havne er dog markant længere end mellem Fredericia og Nyborg, men ifølge ADP er det ikke en reel udfordring.
– I dansk kontekst kan 200 kilometer virke langt, men i havnekonteksten og logistik er det jo nærmest ingenting. Det er en utrolig kort afstand, så på den måde er det ikke langt for os. Det ville det heller ikke være, hvis det var en havn, der lå endnu længere væk. Andre havneselskaber rundt om i verden, der ejer flere havne, driver også forretning på tusindvis af kilometers afstand. Så jeg tænker, at de 200 kilometer, det er bare et tal, siger havnedirektøren.
ADP’s udvikling kommer Fredericia til gode
ADP’s ejere er Fredericia og Nyborg Kommuner, og ifølge direktøren vil den fortsatte vækst i selskabet derfor også komme Fredericia til gavn. Rune D. Rasmussen understreger, at en styrkelse af ADP’s samlede havneforretning ikke kun vil gavne de havne, selskabet direkte driver, men også have positive effekter for Fredericia, som har ADP’s hovedsæde.
– Jo mere ADP udvikler sig positivt og skaber vækst – ikke kun i Fredericia, men også andre steder, hvor vi driver forretning – jo mere kommer det til at gavne Fredericia. ADP’s hovedsæde er jo i Fredericia, så jo bedre det går for ADP, desto mere vil det komme alle vores ejere til gode, og der er det jo netop Fredericia, påpeger han.
Desuden vil de strategiske partnerskaber og den synergi, ADP skaber mellem havnene, gøre det muligt at tiltrække nye investeringer og muligheder, som kan komme Fredericia til gode.
Flere havne i ADP’s fremtid?
Hanstholm bliver ADP’s tredje havn, men spørgsmålet er, om selskabet på sigt vil udvide sin portefølje yderligere.
– Nu er vi jo i gang med vores tredje regulære havneselskab. Og vi skal huske på, at vi også har Taulov Dry Port, hvor vi fokuserer på at gøre det til en succes. Men vi kigger også på andre muligheder, og vi tror på, at ADP, som tiden går, vil kunne eje og drive flere havne end de tre, vi nu skal til at arbejde med, siger Rune D. Rasmussen.
Han understreger, at ADP’s strategi ikke er at skabe intern konkurrence mellem sine havne, men snarere at udnytte deres individuelle styrker til at skabe synergi.
– Vi ser ikke, at havnene vil kanibalisere på hinandens forretningsområder. Vi tror på, at havnene kan vækste både hver for sig og sammen. Og tværtimod, så er der nogle ting, som Hanstholm Havn og deres medarbejdere er rigtig gode til. Det er måske der, vi ikke har vores styrker endnu, og det kan de hjælpe os med. På den anden side kommer vi med nogle kompetencer og styrker fra de områder, vi er gode til, og vi tror, det kan have en positiv effekt på Hanstholm. Derfor er det virkelig et godt match, siger han.
Om ADP i fremtiden vil tilføje endnu flere havne afhænger af, om der opstår muligheder, der giver mening både strategisk og forretningsmæssigt.
– Det kunne godt være, men det kunne også være noget andet. Men det ville nok være det mest naturlige, afslutter Rune D. Rasmussen.
Fra 1. august 2025 overtager ADP aktiemajoriteten i Hanstholm Havn.
