SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.
Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.
»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.
Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.
»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.
Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.
»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.
Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.
Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.
»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.
Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.
POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.
Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN
»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.
»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.
Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.
»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.
Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.
»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.
Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.
»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.
Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.
»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.
»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«
Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.
»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.
I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.
SPORT. Fredag aften skulle have været den store Superliga-premiere for FC Fredericia og hele fodboldbyen omkring Monjasa Park. Sommerferien var blevet brugt på at bygge to nye endetribuner, og man var klar til at vise fodbold-Danmark, at Fredericia hører til i landets bedste række. Men det var ikke Superliga-niveau, som udeholdets fans mødte i Fredericia. Det skriver flere fans til AVISEN. FC Fredericia ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere kritikken. Direktøren forklarer, at man afventer en evaluering.
Alt tegnede lyst. Solen skinnede, boderne grillede stadionpølser på store grill, fadølshanerne arbejdede på højtryk, og kontrollørerne tog venligt imod.
Men på trods af en ellers vellykket kulisse begyndte aftenen allerede før kampstart at vise revner. Tre gange blev strømmen på stadion kortvarigt afbrudt, og stadionlyset og musikken stoppede med et. Lyset kom igen hver gang. Små ting måske, men dog nok til at minde de mange tusinde tilskuere om, at Monjasa Park stadig er under opbygning og måske endnu ikke helt klar til Superliga-rammerne, selvom elektriker Ove Hansen fik løste problemerne, og TV2 kunne sende live fra Fredericia.
Det var dog først og fremmest gæsterne fra København, der mærkede problemerne denne aften. FCK’s fans ankom talstærkt og med højt humør efter den lange tur tværs gennem landet. Men forventningen blev hurtigt forvandlet til frustration. Mens en stor del af udebaneafsnittet var en klassisk ståtribune, måtte flere hundrede fans tage plads på et fladt plateau bag tribunen – et område, hvor udsynet til banen reelt var lig nul.
AVISEN har efter kampen modtaget et væld af mails fra vrede FCK-fans, der beskriver oplevelsen som kaotisk og skuffende.
»Jeg kunne kun skimte hjørneflaget, når jeg stod på tæer. Resten af kampen så jeg i nakken på folk foran mig,« lyder det fra en ung københavnerfan.
En anden skriver, at oplevelsen føltes som spild af penge:
»Vi har betalt fuld pris, men fik ingenting tilbage. Noget eller nogen må tage ansvar for det her.«
Situationen blev ikke bedre undervejs i kampen, da stadionspeakeren opfordrede udebanefansene til at rykke endnu tættere sammen på tribunen. Fansene stod allerede tæt som sild i en tønde, mens de bagerste forsøgte desperat at få øje på banen henover de andre fans. I øvrigt fortæller både fredericianske og københavnske fans, at man i fanafsnittet slet ikke kan høre speakeren.
»Det var absurd. Vi stod helt klemt sammen, og alligevel blev vi bedt om at presse os endnu tættere sammen. De bagerste kunne intet se eller høre, og vi forsøgte virkelig at få FC Fredericia i tale, men det hjalp ikke,« skriver en fan.
Hos FC Fredericia har direktør Stig Petersen efterfølgende modtaget en række spørgsmål fra Fredericia AVISEN om episoden:
Hvordan vurderer I selv afviklingen af kampen mod F.C. København, set i lyset af kritikken fra FCK-fans?
Er det korrekt, at away-tribunen blev oversolgt? Hvis ja, hvordan kunne dette ske?
Hvornår blev I klar over, at der var problemer med udsynet fra det flade plateau bag tribunen?
Har FC Fredericia på forhånd testet udsynet fra alle sektioner af tribunen?
Hvad agter klubben at gøre for at imødekomme fansenes krav om kompensation?
Har I haft kontakt til F.C. København efter kampen, og hvordan ser dialogen ud mellem klubberne lige nu?
Hvilke læringer tager klubben med sig fra denne situation i forhold til kommende Superliga-kampe?
Har klubben allerede iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lignende episoder ikke gentager sig?
Hvad siger I til kritikken om, at klubben “skal lære af denne fejl”?
Hvornår forventer klubben at kunne melde ud med en officiel løsning eller eventuel kompensation til de berørte fans?
Kan klubben garantere, at fansene vil få en bedre oplevelse på away-afsnittet ved næste hjemmekamp mod en større klub?
Vil klubben ændre procedurerne for billetsalg eller adgangskontrol som følge af denne episode?
Direktør for Stig Pedersen i FC Fredericia skriver til AVISEN.
– Vi evaluerer kampen i næste uge. Inden da har vi ingen kommentarer, ud over at vi selvfølgelig kigger på de henvendelser og tilbagemeldinger vi har fået, skriver Stig Pedersen.
Fredagens begivenheder på Monjasa Park efterlader et billede af to virkeligheder: En festdag for FC Fredericia med stadionrekord og imponerende nye tribuner, men også en dag hvor udebanefans rejste hjem med en bitter smag i munden. Betonfundamenterne er endnu ikke færdigstøbte, strømforsyningen ikke helt på plads, og logistisk knirker det stadig på den nye tribune.
VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.
Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.
»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.
Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.
Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.
»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.
Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:
»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.
DOKUMENTATION. Efter en længere proces og flere henvendelser fra Danske Digitale Medier (DDM) er der nu kommet afgørelser fra Ankestyrelsen i sagerne vedrørende Fredericia Kommunes håndtering af aktindsigtsanmodninger. Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for forståelsen af, hvordan kommunen skal sikre gennemsigtighed og ligebehandling af virksomheder, der søger aktindsigt.
Den mest centrale afgørelse drejer sig om en anmodning fra DDM, hvor Fredericia Kommune afviste at udlevere fakturaer og delpriser fra virksomhedens samarbejde med Jysk Fynske Medier (JFM). Kommunens afslag blev begrundet med en risiko for økonomisk skade for JFM, men denne begrundelse holder ifølge Ankestyrelsen ikke vand.
Ankestyrelsen slår således fast:
»Ankestyrelsen vurderer, at Fredericia Kommune ikke kunne undtage de pågældende oplysninger med den anførte begrundelse. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Fredericia Kommune ikke har konkretiseret, hvilke væsentlige økonomiske skadevirkninger, der vil kunne indtræde for JFM som følgevirkning af aktindsigt i oplysninger om del-/enhedspriser.«
Dette betyder i praksis, at kommunen nu skal tage sagen op igen og træffe en ny beslutning, hvor de grundigt skal dokumentere en eventuel risiko for økonomisk skade, hvis oplysningerne fortsat skal undtages offentligheden.
Ankestyrelsen uddyber afgørelsen yderligere:
»Vi vurderer, at Fredericia Kommunes henvisning til, at en udlevering af disse oplysninger må antages at ville indebære en nærliggende risiko for, at der påføres JFM økonomisk skade af en vis betydning, ikke udgør en tilstrækkelig konkretisering af, hvilke økonomiske skadevirkninger, der er tale om, eller hvordan et eventuelt økonomisk tab vil eller kan indtræde.«
Ingen ny tilsynssag – forventer kommunen følger afgørelsen
I en opfølgende afgørelse meddeler Ankestyrelsen, at de ikke ser anledning til at rejse en ny tilsynssag imod kommunen. Det sker dog med den klare forventning om, at Fredericia Kommune hurtigt og loyalt efterlever Ankestyrelsens tidligere afgørelse:
»På baggrund af oplysningerne finder Ankestyrelsen ikke anledning til at foretage yderligere. Vi gør derfor ikke mere i sagen.«
Det betyder ikke, at Ankestyrelsen er enig med kommunen – tværtimod forventer Ankestyrelsen, at Fredericia Kommune følger deres tidligere klare instrukser og genbehandler sagen, således at der sikres retfærdighed, gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår fremover.
Læsere, som ønsker at gå i dybden med Ankestyrelsens afgørelser og deres detaljerede vurderinger, kan finde begge afgørelser i deres fulde længde som bilag herunder.
SUPERLIGA. Fredag aften mærkede Monjasa Park, hvordan virkeligheden smager i Superligaen. De danske mestre fra FC København kom til byen, og selvom FC Fredericia kæmpede bravt, måtte de rødblusede se sig slået med 2-0. Men cheftræner Michael Hansen kunne efter kampen alligevel finde en tilfredshed midt i skuffelsen. Det handlede nemlig ikke kun om resultatet, men om en proces og en udvikling, der er sat i gang.
Fra sin plads på sidelinjen oplevede cheftræner Michael Hansen opgøret som et todelt drama. Den første halve time havde egentlig forløbet ganske efter planen. Holdet stod kompakt, spillerne dækkede hinanden godt af, og København fik ikke plads til at folde deres frygtede offensiv ud. Men det, der frustrerede Hansen, var måden målet faldt på. En dødboldssituation, noget holdet havde brugt utallige træningstimer på at gardere sig imod, blev netop det, der fik kampen til at tippe.
»Da der var gået omkring en halv times tid, og stillingen stadig var 0-0, tænkte vi, at det her godt kunne holde frem til pausen. Vi havde god kontrol, spillerne var rolige, og vi følte, at vi havde fundet vores rytme. Men så scorer FCK på en standardsituation, og dér dræber vi lidt os selv. Når man møder et hold som FCK, bliver den slags fejl straffet øjeblikkeligt. Det må ikke ske,« siger Michael Hansen uden at lægge fingrene imellem.
Men bag frustrationerne kan han også se en positiv udvikling, som han hæfter sig særligt ved. FC Fredericia er oprykkere og kunne nemt have bukket under for presset mod så stærke modstandere. Men sådan gik det ikke. Holdet voksede tværtimod med opgaven, viste stabilitet gennem kampen og blev faktisk bedre, jo længere kampen skred frem. Mod slutningen turde spillerne holde bolden mere, tage chancer, og flere gange var hjemmeholdet tæt på at skabe spænding med en reducering.
»Det, vi viser i dag, fortæller mig, at den ånd og den kultur, vi havde i 1. Division, stadig sidder i os. Vi står sammen, arbejder sammen og lærer hurtigt af situationerne. Det er tydeligt, at vores relationer er stærke. Allerede efter få minutter i kampen i dag lavede vi en defensiv justering med Felix Winther, og den sad øjeblikkeligt. Det viser en modenhed og en parathed, som er helt afgørende for os i Superligaen,« forklarer Hansen, tydeligt tilfreds med det mentale udtryk fra sit mandskab.
Forud for kampen måtte cheftræneren træffe en vigtig beslutning i målet, hvor førstemålmand Ovie Ejeheri var ude med en skade. Valget faldt på Mattias Lamhauge, og selvom han blev kastet ind på dybt vand mod ligaens stærkeste hold, bestod han prøven. Hansen havde forventet, at Lamhauge ville vise karakter og overskud, og det var præcis det, den unge færing leverede.
»Mattias kom ind med masser af selvtillid, og det kunne man se med det samme. Han udstrålede overskud, han kommunikerede godt med sit forsvar, og han tog de redninger, vi havde brug for. Jeg havde forventet, han ville kunne løfte niveauet, men at han gik så direkte ind og gjorde en forskel med sin ro og autoritet, er jeg virkelig glad for. Han greb chancen perfekt,« siger Michael Hansen rosende om sin reservemålmand.
Et andet afgørende øjeblik i kampen var trænerteamets beslutning om at skifte hele fire spillere ind samtidigt i anden halvleg. Det var et taktisk greb, som Hansen havde diskuteret nøje med assistenttræner Christian Ege Nielsen. Men det var også et greb, som kom umiddelbart efter, at FCK havde bragt sig på 2-0. Derfor kunne udskiftningerne måske have haft endnu større effekt, hvis de var kommet tidligere.
»Vi havde egentlig forberedt tre udskiftninger allerede omkring ti minutter før deres andet mål. Men vi tøvede lidt, og så scorede FCK til 2-0, hvilket gjorde, at vi valgte at tage en ekstra spiller med. Selvfølgelig kan man bagefter diskutere, om vi skulle have reageret tidligere. Men dem, der kom ind, gjorde en rigtig fin figur og bragte ny energi ind på banen. Det viser mig, at bredden i vores trup er god, og at vi har spillere, som kan gøre en forskel,« afslutter Hansen, mens han reflekterer over både de ting, der lykkedes, og dem, der kunne være gjort anderledes.
Selvom resultatet på måltavlen ikke bragte point med sig, var kampen ifølge Michael Hansen en vigtig læreproces. Holdet udvikler sig konstant, og de mange små detaljer – skarphed, nærkampe og positionering – er områder, hvor træneren allerede ser en stor fremgang efter bare tre runder.
»De her tre første kampe har lært os ufatteligt meget. Fra anden halvleg mod Nordsjælland og frem til i dag, har vi leveret fem halvlege, som jeg synes, er klart godkendt på Superliga-niveau. Så vi er ved at finde ud af, hvad det kræver, og vi har travlt med at lære,« siger Hansen.
Men han understreger også, at trods læring og udvikling, vil holdet stadig gerne vinde kampe og have noget konkret med fra indsatsen. At stå med tomme hænder efter 90 minutters hårdt arbejde er aldrig nemt, uanset hvor meget man lærer undervejs. Det ved Michael Hansen alt om. Han har selv prøvet det som spiller, og nu prøver han det som cheftræner. Alligevel er der noget specielt over hans hold, der – selv med en bitter smag af nederlag i munden – kan kigge hinanden i øjnene og erkende, at de gjorde det, de kunne. At de var ærlige i deres arbejde.
»Det er svært at være underdogs, fordi man altid har lyst til at vinde. Når kampen er fløjtet op, tænker man jo ikke på læring – man tænker på sejr. Sådan skal det være, og sådan er det også hos os. Men vi er også realistiske. Vi ved, hvem vi er oppe imod. Og derfor er vi ekstra ærgerlige, når vi føler, vi egentlig har chancen for at tage noget med, og så alligevel står tomhændede tilbage,« siger han.
Han ser rundt på sine spillere, mærker deres ærgrelse, men også deres vilje. For det, der definerer dette FC Fredericia-hold, er mentaliteten. En mentalitet, som gør, at selv efter nederlaget mod FCK, var stemningen ikke præget af opgivelse, men af en stilfærdig beslutsomhed. Spillerne vidste, at de havde gjort deres bedste. De havde presset, løbet, tacklet, og forsøgt alt, hvad de kunne. Nederlaget var reelt, men det ændrede ikke på, at spillerne kunne forlade banen med stolthed.
»I dag synes jeg faktisk, vi kan gå herfra med hovedet højt. Vi så spillere, der kæmpede med alt, hvad de havde. Spillere der ikke ville acceptere nederlaget, selv da kampen nærmede sig slutningen. Den slags indstilling kan bære os langt,« understreger cheftræneren.
Nu venter endnu en hård opgave mod FC Midtjylland, et hold Michael Hansen kender bedre end de fleste. Han har selv spillet og trænet i klubben, og han ved præcist, hvad der venter. Midtjyderne er kendt for en fysisk spillestil, der ofte kan virke kvælende på modstanderne. De spiller med en kompromisløshed, som stiller store krav til alle spillere på banen. Men det skræmmer ikke Hansen eller hans trup.
»Vi glæder os til kampen mod FC Midtjylland. Det er en anden slags opgave end mod FCK. Mod FC Midtjylland handler det især om det fysiske. Du skal turde at gå helt ind i duellerne, turde stå fast, selv når du møder nogle af ligaens stærkeste spillere. Det kræver mod, men også en klar plan. Vi er godt forberedte, og selvom vi ved, hvor svær opgaven bliver, så går vi altid ind med troen på, at vi kan få noget med,« siger Michael Hansen.
Han dvæler kort ved tanken om næste opgave. Noget i hans blik afslører, at han nyder udfordringen, selvom han er klar over, hvor vanskelig den bliver. For Hansen handler denne sæson ikke kun om overlevelse. Det handler om at vokse med opgaven, om at flytte grænser – både individuelt og kollektivt.
»Vi nyder virkelig at være her i Superligaen. For mange af vores spillere er det en drøm, der er blevet virkelighed. Men samtidig må vi ikke blive tilfredse. Vi skal lære af hver kamp, udvikle os, men vi må heller aldrig blive passive tilskuere til vores egne kampe. Vi skal deltage aktivt, turde tage initiativet, og nogle gange turde fejle, for ellers lærer vi ikke noget,« siger cheftræneren.
Og så slutter han af med en sidste bemærkning, sagt med en blanding af ydmyghed og selvsikkerhed, mens øjnene lyser op af vilje.
»Vi arbejder stenhårdt hver dag for at udvikle os, og samtidig suger vi oplevelserne til os. Det er ikke nemt at finde balancen mellem ambition og realisme, men vi prøver. Og mod FC Midtjylland kommer vi til at prøve igen – med alt, hvad vi har.«
SUPERLIGA. Det blev en aften, der begyndte med kaos og sluttede med klapsalver. Med strømsvigt, fodboldfeber og stående fans på et pakket Monjasa Park. En aften, hvor FC Fredericia tog imod de danske mestre fra FC København i klubbens hidtil største hjemmekamp – og selv om det endte med et nederlag på 0-2, var der ingen, der gik hjem med hovedet bøjet.
Der var respekt i klappene. Der var stolthed i blikkene. Og der var 6.288 tilskuere, som så et Fredericia-hold, der gjorde alt, hvad de kunne – og lidt til. Stadionrekord i Fredericia.
Kampen begyndte længe før første fløjt. Med nedbrud i højttalersystemet og teknikere på overarbejde. Et pludseligt strømsvigt på hele Monjasa Park sendte stadion i tavshed. Publikum ventede. Stadionspeakeren tav – han kunne ikke gøre andet, for der var ikke noget lydanlæg, der virkede. Men så dukkede bestyrelsesmedlem Melvin Kakooza op og sagde, nærmest som taget ud af sin egen serie: »Det er som i Sunday – det er helt efter planen.«
Det løsnede stemningen. Og det var nok meget godt. For der var tryk på alt. På tribunerne, i udebaneafsnittet, på den nye tribune bag målet – og ikke mindst på banen, hvor FC Fredericia og FCK stod klar under heftig sommersol og modlys. Strømmen kom tilbage. Spillerne gik på banen. Og kampen kom i gang.
Fredericia måtte undvære deres stærke keeper Ovie Ejeheri, der blev skadet i sejren i Silkeborg. Derfor fik Mattias Lamhauge chancen fra start – og det skulle vise sig at være et godt valg. Han leverede flere store redninger og holdt Fredericia inde i kampen langt ind i anden halvleg.
Kampen startede med tryk fra FCK, men Fredericia stod godt. Svenn Crone blokerede Elias Achouri i første farlige situation. Frederik Rieper kastede sig ned og tog et skud fra Magnus Mattsson med hovedet. Og Patrick Egelund og Moses Opondo satte gang i små kontraangreb, som satte FCK under pres i glimt.
På tribunerne gik sangene i bølger. FCK’s fans stod tæt og højt. Fredericias egne smed trøjerne og sang om drengene fra Kongens Port. Det var en Superliga-atmosfære i ordets bedste forstand.
Efter en halv time slog FCK til. Thomas Delaney lagde en bold til rette for Elias Achouri, der med en snedig berøring og et hurtigt træk sendte bolden forbi Lamhauge. 1-0 til FCK – og Monjasa Park blev pludselig stille.
Fredericia var dog ikke færdige. Egelund forsøgte sig fra distancen, men skuddet gik over. Gustav Marcussen havde et nærgående forsøg, og Moses Opondo leverede flere gode gennembrud, men manglede det sidste aftræk. Fredericia spillede sig ikke ud – men ind.
Ind i kampen. Ind i respekten.
I anden halvleg kom FCK ud med ro og overblik. De satte tempo, holdt bolden og styrede rytmen. Og så, midt i det hele, slog de til igen. Jordan Larsson tog sig tid og plads og sendte et elegant langskud op i det fjerneste målhjørne. Et mål med teknik. Et mål med kvalitet. Og et mål, som ramte Fredericia hårdt.
Det blev scoret i det 69. minut – og det kunne mærkes. Michael Hansen skiftede fire mand ind kort tid efter. Mucolli, Madsen, Dahl og Adam Andersen. Friske ben. Nye idéer. Og det gav faktisk noget. Fredericia havde to store chancer i træk. Først en hovedstødsmulighed og så en flad afslutning tæt forbi stolpen. Agon Mucolli forsøgte sig fra distancen. Det var tæt på. Men ikke tæt nok.
Klapsalver, ikke klage
I de sidste minutter kontrollerede FCK kampen. De holdt bolden. De sparede kræfter. De lukkede Fredericia ude. Og da dommeren fløjtede af efter fem minutters tillægstid, kunne gæsterne række hænderne i vejret med tre point i hånden. Men Fredericia-fansene klappede. De rejste sig. De sang alligevel. For deres hold havde leveret. Og det ved man godt, når man har stået med fødderne i græsset – og i virkeligheden aldrig helt haft retten til at være her.
Kampfakta FC Fredericia – FC København 0-2 Mål: Elias Achouri (30.), Jordan Larsson (69.)
Tilskuertal: 6.288 Spillested: Monjasa Park, Fredericia Dommer: Jacob Karlsen
Udskiftninger FC Fredericia: 76′ Jeppe Kudsk ud – Adam Andersen ind 76′ Svenn Crone ud – Anders Dahl ind 77′ Andreas Pyndt ud – William Madsen ind 77′ Emilio Simonsen ud – Agon Mucolli ind 83′ Patrick Egelund ud – Eskild Dall ind
Udskiftninger FC København: 54′ Youssoufa Moukoko ud – Victor Claesson ind 66′ Yoram Zague ud – Rodrigo Huescas ind 66′ Thomas Delaney ud – Lukas Lerager ind 78′ Mohammed Elyounoussi ud – Birger Meling ind 78′ Elias Achouri ud – Robert Silva ind
BUSINESS. Der blæser nye vinde ind over Hanstholm Havn. Netop som solen nåede sit højeste punkt på himlen denne første augustdag, lød lyden af applaus fra erhvervsfolk, politikere og lokale samarbejdspartnere, der var samlet til officiel markering af det nye ejerskab. En blå silkesnor blev klippet over af borgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen, og CEO i ADP, Rune D. Rasmussen, og dermed var fremtiden for den nordvestjyske erhvervshavn for alvor sat i gang.
Partnerskabet mellem ADP og Thisted Kommune er historisk og skal vende bøtten for havnen, der trods sin strategiske beliggenhed ved Nordsøen længe har kæmpet med at indfri sit fulde potentiale. Med det nye ejerskab fordeles ejerandelen således, at ADP overtager aktiemajoriteten med 51 procent, mens Thisted Kommune sidder med de resterende 49 procent.
Rune D. Rasmussen, der står i spidsen for ADP, kalder dagen en milepæl og et vigtigt skridt mod en ny æra for havnen, som med det nye partnerskab også skifter selskabsform til aktieselskab.
»Den 1. august 2025 bliver en skelsættende dato i dansk havnedrift. For ADP er det et vigtigt strategisk skridt, der styrker vores position på markedet og kan få betydning langt ud over Hanstholm. Samtidig er det en erkendelse af, at vi nu for alvor begynder det hårde og vigtige arbejde med at få Hanstholm Havn til at blomstre økonomisk og strategisk. Der skal sikres stabilitet og skabes en sund og bæredygtig økonomi,« siger Rune D. Rasmussen.
Fra Thisted Kommunes side glæder borgmester Niels Jørgen Pedersen sig særligt over, at det lokale ejerskab fortsætter – nu med nye muligheder for en mere dynamisk og kommerciel drift. Han peger på, at netop det tidligere kommunale ejerskab har haft sine klare begrænsninger, når det handler om at tænke stort og kommercielt.
»Hanstholm Havn har altid haft en helt særlig plads i vores lokalhistorie, og den er på mange måder kommunens hjerte og livsnerve. Det skal havnen fortsat være, men vi er klar over, at vi har manglet det kommercielle drive, der skal til for virkelig at udløse havnens potentiale. Derfor har vi nu indgået partnerskab med ADP, som har stor erfaring med at drive og udvikle havne. Det er et partnerskab, jeg forventer mig utroligt meget af, og jeg er sikker på, at vi nu ser begyndelsen på et spændende nyt kapitel for Hanstholm og hele Nordvestjylland,« siger Niels Jørgen Pedersen.
I det sydjyske område er interessen for det nye partnerskab særligt stor, da Fredericia Kommune, Middelfart Kommune og Nyborg Kommune netop ejer ADP i fællesskab med Fredericia som hovedaktionær. Dermed bliver partnerskabet også en strategisk investering, som kan styrke værdien af selskabet og indirekte gavne ADP’s sydjyske ejere og bagland.
Rune D. Rasmussen fremhæver samtidig, at det lokale erhvervsliv i Hanstholm og omegn er afgørende, hvis projektet skal lykkes. Dialogen med både eksisterende og potentielle kunder er allerede i fuld gang, og det er ifølge ADP-direktøren her, nøglen til fremtidens succes skal findes.
»Vi ser et enormt uforløst potentiale i Hanstholm Havn, både inden for fiskeri, gods, offshore-aktiviteter og især grøn omstilling. Vi ved fra vores øvrige aktiviteter i Fredericia og Middelfart, hvad der skal til for at skabe vækst og økonomisk robusthed. Men intet kan lykkes uden lokal opbakning og stærke partnerskaber. Vi har allerede haft gode og konstruktive møder med en række virksomheder, og det er denne tætte dialog, der skal sikre, at Hanstholm igen kan blive det kraftcenter, den fortjener at være,« siger Rune D. Rasmussen.
Og potentialet er bestemt til stede. Hanstholm Havn er allerede blandt landets førende fiskerihavne med mere end 2.300 arbejdspladser tilknyttet direkte og indirekte. Samtidig gør dens geografiske placering, moderne faciliteter og attraktive baglandsarealer den oplagt som regionalt centrum for erhvervsudvikling.
Med det nye ejerskab og en stærk kommerciel aktør som ADP ved roret har havnen taget første skridt ind i en ny fremtid, der ikke bare kan løfte Hanstholm Havn, men måske hele Nordvestjylland. Det hårde arbejde begynder først nu, men som dagens snoreklip antydede, er både de lokale og de nye ejere klar til at gribe opgaven og føre Hanstholm Havn til nye højder.
TOGREJSE. Mandag morgen, sidst i juli. Familien på fire er stået op før byen, der stadig sover sommerlænge. Forventningsfulde og en smule spændte. De har valgt toget til Berlin. Et eksperiment i togtrafik gennem Europa. To voksne, to børn på tre og otte år, en klapvogn, et par kufferter og tre tasker, heraf to små på børnenes rygge. Eventyret venter. Men eventyret har sine betingelser.
De træder ind på Fredericia Banegård lidt før klokken otte. På skærmene er det allerede tydeligt, at eventyret ikke bliver helt enkelt. Toget er forsinket. Det er klart – for nogle timer før kunne man læse, at der var problemer mellem Fredericia og Aarhus – og toget ankommer netop fra Aarhus mod Kolding. Ni minutters planlagt skiftetid, ifølge tog-appen, i Kolding er væk. Det giver uro blandt de ventende på perronen, men togpersonalet er rolige og klare i meldingen senere i toget, der triller ind på Kolding Station med for stor en forsinkelse: »Bliv bare siddende, der bliver arrangeret en løsning i Lunderskov.«
Løsningen viser sig at være et ekstraordinært stop, hvor man skal orientere sig hurtigt og sætte i fart. Turen ændres fra afslappet rejse til et kort øjeblik med høj puls. Familien og de øvrige rejsende skal hurtigt op ad trapperne til den modsatte perron. En medrejsende hjælper spontant med at løfte klapvognen. Tasker, kufferter og børn kommer med op. Fløjten lyder fra togpersonalet og alle råbes ind i togene. Dørene lukker næsten bag dem. En pendler siger stilfærdigt, at sådan er det tit.
Resten af turen mod syd gennem Tyskland foregår i mere rolige rammer. Man kan igen finde roen. Den milde monotoni, der kommer, når landskabet flyder sammen uden for vinduet, og verden bliver én lang linje gennem familie spiller kort, ser film, læser magasiner, nyheder og spiser snacks. Lyden af skinnerne synger med imens landskabet udenfor passerer stille forbi – marker, landsbyer, men også grimme solcelleparker, der skal give den ønskede grønne energi, men samtidig ødelægger det grønne udsyn. Præcis som man ser det langs Autobahn.
I Hamburg er det slut med roen. Familien og de øvrige medrejsende mod Berlin skal igen hurtigt skifte tog, denne gang fra Hamburg-Altona med S2-linjen mod Hamburg Hauptbahnhof. Flere undrer sig over, hvorfor toget tog ikke kan skifte direkte på hovedbanegården i Hamborg, men det kan det ikke, og det gør det ikke. Man skal igennem et skifte igen. Det er ikke en lang tur, men igen skal der løbes med tasker, børn og klapvogn, og når det sker tit, at elevatorer bare står med en rød knap, fordi de er i stykker, så bliver det mere bøvlet.
Togtrafik i Europa er effektiv, men det kræver også, at man selv er det. Man skal være på – hurtig og parat. Familien når toget, men roen kommer først tilbage, da de sidder i toget videre mod Berlin.
Der er i øvrigt grundig paskontrol både ned og hjem. Europa er forandret, grænserne er tydeligere, end de har været længe. Men personalet er venligt og effektivt, og det er politiet også, men husk passet!
Hjemturen fra Berlin byder igen på forsinkelser og kaos. Både elevatorer og rulletrapper på den enorme hovedbanegård er ude af drift, og der synes ikke at være fokus på at få dem fikset. I stedet må man gå 3 x 48 trin over tre etager med børn og oppakning for at nå helt ned til den nederste perron, hvor toget afgår længst væk. Derudover møder man også et syn af sørgelig socialrealisme med mange hjemløse, der forvirrede og ekstremt berusede har indtaget banegården og området omkring den. Det har ændret sig markant, siden familien sidst var i Berlin.
Toget mod Hamburg snegler sig af sted til trods for, at det afgår til tiden fra Berlin.
I Hamborg opstår der igen kaos, fordi toget kommer godt 12 minutter senere ind end planlagt. Igen skal der løbes og det foregår mellem mange mennesker, og ingen ved, hvor de skal løbe hen; unge danskere råber til familien for at høre om turen går mod Danmark, alle følger hinanden og til sidst nås forbindelsen kun lige akkurat. Denne gang er det et dansk IC3-tog, der skal bringe alle videre på rejsen mod Danmark. Toget er møgbeskidt, overfyldt og absolut ikke rart at sætte sig ind i. Derudover er der ingen informationer til de udenlandske rejsende om, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Forsinkelserne fortsætter på resten af turen.
Sent på aftenen nærmer toget sig Danmark, men nu er forsinkelsen så omfattende, at den sidste forbindelse mod Fredericia er tvivlsom. I tog-appen står der pludselig: Connection is no langer available. Please find an alterntive. Personalet meddeler, kort før Kolding, at der vil vente et regionaltog mod Fredericia. Men beskeden kommer så sent, og familien vil ikke tage chancen med små, trætte børn. De ender derfor med at blive hentet i bil fra Kolding til Fredericia.
Toget fungerer. Personalet gør alt for at løse udfordringerne. Medrejsende er hjælpsomme, smilende og rare. Det trækker klart op på rejsen.
Men den samlede pris på godt 4.000 kroner tur/retur for to voksne og to børn – heraf det ene barn på tre, som er gratis – er i overkanten, hvis man sammenligner med alternativet i egen elbil. Her ville turen koste omkring 700 kroner i strøm plus parkering. Man kan dog bestille togbilletter i meget god tid – som i måneder før, og få det billigere, men hvis toget skal have en chance i fremtiden for to voksne og to børn, så skal priserne langt længere ned. Det kan simpelthen bedre betale sig at sætte sig i bilen, og fortællingen om rejseformen som værende rolig og idyllisk matcher ikke virkeligheden.
Så kan man rejse gennem Europa med tog med børn på tre og otte år? Selvfølgelig kan man det. Alt løser sig undervejs. Men turen er ikke bare afslapning. Den kræver årvågenhed, fart i benene og evnen til at acceptere forsinkelser og ændringer. Den er både en oplevelse og en udfordring.
Måske er konklusionen egentlig meget enkel: Det er muligt – og endda fint – at tage toget gennem Europa med små børn. Men det er en rejseform, man skal vælge med åbne øjne og gode løbesko. Og så skal man glæde sig over, at medrejsende og personale er flinke mennesker, der hjælper, når det virkelig gælder.
VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag kan udløse kraftige lokale byger med risiko for skybrud, hagl og torden.
DMI har derfor udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud, som gælder store dele af landet frem til fredag aften. Bygerne er meget lokale, og der vil derfor være store forskelle på, hvor meget regn der falder – selv inden for korte afstande.
Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeter regn på under en halv time, og fredag er der risiko for mellem 15 og helt op til 30 millimeter i enkelte byger.
Dagen begynder forholdsvis roligt med tågebanker og kun få lokale byger. Men som dagen skrider frem, vil bygerne tage til i styrke og omfang. På grund af den svage vind bevæger bygerne sig langsomt, og det betyder, at nogle områder kan blive særligt hårdt ramt af de kraftige regnskyl, hagl og torden.
Bygerne forventes at stilne af i løbet af fredag aften, og natten til lørdag vil der først være klart vejr flere steder, inden tågen igen lægger sig over landet, især i det centrale Jylland.
Sådan bliver weekenden
Lørdag vil den østlige del af landet opleve enkelte kraftige byger med risiko for torden, men også perioder med sol. Jylland får derimod mest skyet og overvejende tørt vejr, dog kan Østjylland få byger sidst på dagen. Temperaturerne forventes at nå mellem 18 og 23 grader, med svag til jævn vind fra vest og sydvest.
Søndag byder derimod på skyet vejr med udbredt regn eller byger i hele landet, samtidig med at vinden tiltager fra sydvest. Temperaturen vil derfor falde til mellem 16 og 20 grader.
Blæsende start på næste uge – bedre vejr i sigte
Ugen starter roligt mandag med lidt sol og enkelte byger, men allerede tirsdag vil et kraftigt lavtryk passere Danmark fra vest. Det betyder, at tirsdag bliver præget af regn og kraftig blæst – op til hård kuling fra vest med kraftige vindstød. Lokalt i vest og nord kan vindstødene måske nå stormstyrke.
Der er dog også håb i horisonten. Fra torsdag ventes en højtryksryg at nærme sig Danmark fra vest, og det betyder mere stabilt vejr med tørvejr, aftagende vind og gode solchancer i sidste halvdel af næste uge.
