18.7 C
Copenhagen
onsdag 10. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Fredericiansk iværksætterduo i finalen om grøn hæder på Klimafolkemødet

Af
Andreas Andreassen
-
0

KLIMA. Ship Town A/S fra Fredericia kan meget vel komme til at løbe med den grønne hæder, når Middelfart Sparekasse den 29. august kårer Årets Klimaiværksætter under Klimafolkemødet i Middelfart. Her er virksomheden nemlig blandt de tre finalister, der er udvalgt blandt mere end 100 ansøgere. Med titlen følger en præmie på 250.000 kroner.

Det fredericianske firma har udviklet en løsning, der skal være et bæredygtigt alternativ til fossil backup og energilagring. Idéen er at skabe en stabil, CO2-fri og skalérbar energiforsyning, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Bag virksomheden står Marie Vedel Lauridsen og Karsten Schibsbye. Hun er ingeniøruddannet med et særligt blik for forretning og fortæller, at samarbejdet med Schibsbye var en oplagt mulighed.

»Jeg ville da gerne, at det var mig, der havde udviklet teknologien, men det er altså Karsten« siger hun smilende og uddyber »Karsten har mere end 25 års erfaring fra forskellige udviklings- og teknologiroller, og der er et kæmpe potentiale i teknologien«.

Kernen i Ship Towns forretningsidé er H-Battery, en omvendelig alkalisk brændselscelle. Den gør det muligt at lagre grøn elektricitet som brint og siden konvertere den tilbage til strøm.

»Fordelen ved at lagre som brint er, at vi kan gemme større mængder, og vi kan gemme i længere tid. Og det hele sker i samme enhed, fordi brændselscellen fungerer begge veje« forklarer Marie Vedel Lauridsen.

Den nye løsning er effektiv, billig og fleksibel, og kan ifølge virksomheden bruges både i energisektoren, industrien og skibsfarten. Målet er at være med til at skabe et grønt og stabilt energisystem, der kan dække behovet hele året rundt.

Teknologien har allerede vist sit værd i lille skala. Nu handler det om at bevise, at den også kan levere stabil drift på et niveau, der gør den anvendelig i industrien.

»Det ser godt og lovende ud, men vi er bevidste om, at der naturligvis kommer bump på vejen« siger Marie Vedel Lauridsen, der selv har haft interessen for teknik med helt fra barndommen, hvor hun brugte mange timer sammen med sin far i værkstedet på familiens gård i Vestjylland.

Om Ship Town A/S kan tage hæderen som Årets Klimaiværksætter og den kvarte million kroner med hjem til Fredericia, afgøres på blå scene ved Klimafolkemødet i Middelfart fredag den 29. august mellem klokken 13 og 15.

Kunst og leg trækker rekordmange børnefamilier til Vejle Kunstmuseum

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Vejle Kunstmuseum har haft sin bedste sommer nogensinde. Aldrig før har så mange gæster fundet vej til museet i løbet af juli måned, hvor mere end 3.700 besøgte udstillingerne. Det svarer til en stigning på 15 procent i forhold til sidste år.

Især børnefamilier har været med til at skabe rekorden. Antallet af børn er fordoblet sammenlignet med sommeren 2024, og det er resultatet af et målrettet fokus på aktiviteter, der gør kunsten tilgængelig på en legende måde.

Museumschef Flemming Hedegaard glæder sig over udviklingen. »Det er utrolig dejligt at se, at vores målrettede arbejde giver frugt. Vi har arbejdet intenst med at skabe relevante udstillinger, stærke formidlingstilbud og gode rammer for børnefamilier. Det er tydeligt, at det tiltaler vores publikum, og rekordsommeren viser, at kunsten kan samle og begejstre på tværs af både generationer og interesser« siger han.

Sommeren blev blandt andet skudt i gang med en ny tradition, da museet inviterede til børnefernisering på særudstillingen Frugtbar. Her blev børnene mødt af leg, musik og kreative aktiviteter, der gjorde oplevelsen til deres egen. Samtidig har den populære udstilling Sanseværk og forskellige værkstedsaktiviteter bidraget til, at langt flere børnefamilier har lagt vejen forbi.

Tre nye udstillinger har også spillet en central rolle i at tiltrække publikum. Frugtbar dykker ned i frugtbarhedens rolle i både kunsten og i livet, mens Kirstine Roepstorffs soloudstilling Neptune’s Lab 29° inviterer til en poetisk undersøgelse af klima og fremtid. Derudover har den permanente udstilling Mere end øjet ser givet publikum nye måder at opleve museets abstrakte samling på, hvor detaljer og skjulte elementer træder frem gennem nyskabende greb i udstillingsdesignet.

Rekorden kan dog ikke alene forklares med sommerstemning. De to mest besøgte dage i juli var netop de dage, hvor skybruddet ramte store dele af Danmark. Mange søgte ly for regnen blandt kunstværkerne, og ordsproget om at regnvejr er museumsvejr viste sig endnu en gang at holde stik. Alligevel oplevede museet også en stor interesse på de solrige dage, hvor gæsterne valgte kunsten til som en del af ferielivet.

Med en rekordsommer bag sig står Vejle Kunstmuseum stærkere end nogensinde som et sted, hvor både lokale borgere og tilrejsende finder inspiration, oplevelser og fællesskab.

Bredt budgetforlig i Kolding skal bane vej for vækst, velfærd og nye byrum

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Der var brede smil på rådhuset, da næsten hele byrådet i Kolding fandt sammen om årets budgetforlig. Borgmester Knud Erik Langhoff fra De Konservative lægger ikke skjul på, at han ser en særlig styrke i den brede enighed.

»Når vi står over for så store beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden, så betyder det virkelig meget, at vi kan samle så mange partier bag en fælles linje. Det giver stabilitet og ro omkring de prioriteringer, vi har valgt,« siger borgmesteren.

Forliget rummer både økonomiske prioriteringer, der skal styrke kommunens erhvervsliv og gøre Kolding mere attraktiv for virksomheder, og investeringer i velfærd, børn, unge og ældre. Samtidig er der sat penge af til en historisk områdefornyelse af bymidten.

Et opgør med dækningsafgiften

Det mest markante element i aftalen er beslutningen om at begynde udfasningen af dækningsafgiften. Skatten, som virksomheder betaler på deres ejendomme, har i årevis været et stridspunkt mellem erhvervsliv og politikere.

»Dækningsafgiften er en skat, som virksomheder skal betale, inden de overhovedet har tjent en krone. Vi er den eneste kommune i Jylland, der stadig har den, og det placerer os i en meget dårlig konkurrencesituation, når virksomheder skal vælge, hvor de vil etablere sig,« forklarer Knud Erik Langhoff.

For borgmesteren handler det ikke kun om at tilgodese erhvervslivet, men om at sikre fremtidige arbejdspladser og skatteindtægter. »Vi skal kunne tiltrække virksomheder og skabe flere arbejdspladser. Det er helt afgørende, hvis vi skal have økonomien til at bære den voksende ældrebefolkning i de kommende år,« siger han.

Han afviser, at skattelettelsen sker på bekostning af velfærden. Kommunen følger den økonomiske ramme, der årligt udstikkes af KL, og den er ifølge borgmesteren fuldt finansieret. »Vi har penge nok til at udfylde den ramme, vi må bruge på service. Derudover har vi afsat ekstra midler til nedsættelse af dækningsafgiften, så der bliver ikke skåret i velfærden,« fastslår han.

Velfærd med nye løft

Netop velfærdsområdet har fået flere løft i budgettet. Der er indført fuld demografiregulering på seniorområdet, så udgifterne følger antallet af ældre.

»Det betyder, at der ikke skal spares på ældreområdet, selvom antallet af borgere vokser. Det giver udvalget ro og friere rammer,« siger Knud Erik Langhoff.

Også børn og unge er prioriteret. Kommunen har fundet plads til både flere ressourcer på specialskolerne, et særligt løft til ordblindeindsatsen og flere midler til daginstitutionerne.

»Vi har indset, at der er langt flere ordblinde, end man tidligere har regnet med. Får de den rette indsats, kan de få et helt andet og lettere liv. Derfor har vi afsat midler til en styrket indsats,« siger borgmesteren.

Derudover er der fundet finansiering til at forbedre normeringerne i daginstitutionerne. Kommunen ligger lige nu på minimumsniveauet, men det skal ændres. »Vi vil gerne sikre, at der er en buffer, så vi ikke hele tiden ligger på kanten. Flere pædagoger betyder bedre vilkår for både børn og personale,« siger han.

Kultur og byfornyelse i centrum

En anden central del af aftalen er områdefornyelsen i Kolding midtby. I alt 13 områder skal over en årrække have et løft. Første skridt bliver Akseltorv og Nicolai Kirkeplads.

»Vi går ind og opdaterer de områder, så de bliver klargjort til fremtidens behov. Midtbyen skal være et levende samlingspunkt, og vi har nu afsat midlerne,« siger borgmesteren.

En hjørnesten i den kulturelle satsning er Staldgården, der skal udvikles til et kraftcenter. Baggrunden er, at Koldinghus’ museumsgenstande er flyttet, og kommunen ønsker at skabe en ny ramme for dem. »Det er vigtigt, at koldingenserne kan opleve deres egen historie og ikke kun kongernes samling. Derfor skal Staldgården være med til at binde det hele sammen med Koldinghus, Slotssøen og en kommende slotsbankehave,« fortæller borgmesteren.

Sport, frivillighed og fællesskab

Budgettet rummer også midler til parasport og til udvikling af Kolding Stadion.

»Parasporten er vigtig, fordi den favner en gruppe borgere, der har brug for særlige rammer. Det samme gælder indsatsen Mening og Mestring, som hjælper unge mennesker med udfordringer til at finde fodfæste i hverdagen. Det er helt afgørende, at vi prioriterer de grupper,« siger Knud Erik Langhoff.

Kolding Stadion skal opgraderes, og det sker både for at styrke den professionelle fodbold og det store frivillige engagement omkring klubberne. »Fodbold i Kolding er ikke kun professionelt. Det er også et kæmpe frivilligt arbejde, som vi gerne vil understøtte. Stadion er en vigtig del af byens identitet,« siger han.

Et aftryk for fremtiden

Når borgmesteren skal pege på de største aftryk fra årets budgetforlig, falder valget på to områder.

»Jeg tror, at det er udfasningen af dækningsafgiften og områdefornyelsen af Kolding midtby, der vil få størst betydning. Det er de beslutninger, der virkelig rykker Kolding fremad. Men jeg er også rigtig glad for, at vi har kunnet løfte velfærden,« siger Knud Erik Langhoff.

Han lægger vægt på, at forliget giver Kolding mulighed for både at styrke velfærden og skabe rammer for vækst og byudvikling. »Det er et budget, der favner bredt, og som samler næsten hele byrådet. Det giver en god retning for Kolding i de kommende år,« siger han.

»Fra debut til drivkraft – nyt hotel i Middelfart bliver katalysator for byudvikling«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Hotel Melfarhus har på få måneder sat sit tydelige aftryk på Middelfart Marina. Da hotellet slog dørene op den 3. juni i år, var det med ambitionen om at bringe et moderne, digitalt og grønt fokuseret hotelkoncept til byen. Placeringen ved Lillebælt giver en naturlig forbindelse til turismen, men projektet adskiller sig ved sit klare fokus på teknologi og bæredygtighed. Bag satsningen står en ejerkreds uden forudgående erfaring fra hotelbranchen, hvilket på forhånd kunne have rejst spørgsmål om risikoen i et konkurrencepræget marked. Erfaringerne fra de første måneder viser imidlertid, at kombinationen af et stærkt koncept og en ny måde at tænke gæsteoplevelsen på har givet et solidt fodfæste.

Forretnings- og udviklingschef Lars Peter Hermansen fortæller, at modtagelsen har overgået mange af de tanker, man på forhånd havde gjort sig.

»Vi har haft utrolig mange gæster igennem allerede, og interessen ved åbningen var enorm. Der kom mellem 800 og 1000 mennesker ned til Marinaen for at se hotellet, og siden da har opbakningen været rigtig positiv.« Det store fremmøde ved indvielsen tolker han som et signal om, at hotellet allerede fra begyndelsen er blevet en del af byens puls, og at Marinaen nu tiltrækker et nyt publikum.

Hotellet er kendetegnet ved sin receptionløse struktur, hvor gæsterne selv tjekker ind digitalt. Hele oplevelsen er tænkt ind i et selvbetjeningsformat, der ligger på linje med internationale tendenser inden for hotelbranchen. Forretningsrejsende og yngre gæster, der er vant til digitale løsninger, opfatter det ofte som en styrke, mens andre kan savne den klassiske modtagelse. Hermansen er bevidst om spændingsfeltet.

»Der er altid nogle små udfordringer, når man arbejder med ny teknologi. Indimellem er der næsser på loftet, men overordnet har folk taget godt imod konceptet.«

Allerede i de første måneder har Hotel Melfarhus haft en usædvanlig bred skare af gæster. Turister fra udlandet, danske familier på sommerferie og forretningsfolk på gennemrejse deler værelserne side om side, og det giver hotellet en bredde, som rækker ud over den klassiske sæsonøkonomi ved Lillebælt. Ifølge Lars Peter Hermansen er det et klart signal om, at Marinaen kan noget mere end blot at tiltrække liv i sommermånederne.

»Vi ser lige nu et lille skifte i gæstetyper. Hvor det i starten primært var turister, ser vi nu flere businessfolk og håndværkere, som lægger vejen forbi. Vi er ikke et konferencehotel, og vi lever udelukkende af overnatninger. Derfor er der typisk altid plads, også når andre hoteller er fyldte af seminarer og møder.«

Tilbagemeldingerne fra gæsterne understøtter billedet af et hotel, der har fundet sin egen niche. Mange fremhæver designet, atmosfæren og de nøje udvalgte materialer.

»Folk er glade for indretningen, for farverne og den stemning, vi har skabt. Og så selvfølgelig for beliggenheden midt i Marinaen. Mange bemærker også, at vi har valgt materialer i høj kvalitet og at vores grønne fokus er til at mærke,« siger Hermansen. Kombinationen af æstetik og funktionalitet har gjort hotellet attraktivt på tværs af segmenter og har skabt en oplevelse, der står stærkere end blot et sted at sove.

Det grønne fokus er ikke et marketingstunt, men en integreret del af forretningen. Byggeriet er opført efter den internationale DGNB Guld-certificering, som stiller strenge krav til bæredygtighed. Solceller og sedumtag reducerer energiforbruget, og parkeringspladsen er udstyret med ladestandere til elbiler. I driften arbejder man med konkrete tiltag, hvor gæsterne for eksempel bestiller morgenmad på forhånd.

»Gæsterne bestiller morgenmad på forhånd, så vi bedre kan tilpasse mængderne og minimere madspild. Det handler om hele tiden at finde balancen mellem moderne drift og den nære gæsteoplevelse,« forklarer Hermansen.

Læringskurven har samtidig været stejl. For ejerne og ledelsen var hotelbranchen uprøvet land, og processen har krævet en vedvarende tilpasning.

»Hverken ejerne eller vi andre havde erfaring fra hotelbranchen, da vi gik i gang. Derfor har vi skullet lære alt fra bunden. Det har været en udfordring, men også en styrke, for vi har kunnet stille spørgsmål til alt og tænke nyt. Kunderejsen og detaljerne i gæsteoplevelsen har været en øjenåbner.«

Netop gæsternes oplevelser rækker længere end til hotellets fire vægge. Hermansen oplever, at Melfarhus allerede fungerer som en katalysator for Marinaens udvikling.

»Vi kan konstatere, at vores gæster også spiser på Marinaens restauranter og lægger vejen forbi byens butikker. På den måde er hotellet med til at understøtte både turismen og byens erhvervsliv.« For Middelfart Kommune, som har store ambitioner med området, giver det en ekstra dimension, at hotellet kan være med til at tiltrække aktivitet året rundt.

Når samtalen falder på fremtiden, lægger Hermansen vægt på, at fundamentet først skal konsolideres.

»Næste skridt er at blive endnu dygtigere til det, vi allerede gør. Vi skal fortsat have glade gæster, som oplever hotellet som et fantastisk sted at bo. Det er den bedste måde at skabe vækst på.«

Det er samtidig vigtigt for ham, at hotellet ikke reduceres til blot en praktisk overnatningsmulighed, men i stedet indgår i den større fortælling om Middelfart som en by i vækst.

»Vi plejer at sige, at vi har et grønt fokus fremfor at tale om bæredygtighed som et buzzword. Det er vigtigt for os, at det er til at mærke i praksis, ikke bare på papiret.«

På den måde er Hotel Melfarhus allerede blevet mere end et eksperiment i receptionløse løsninger og selvbetjening. Det er på vej til at blive et pejlemærke for, hvordan nytænkning i en traditionel branche kan skabe både lokal vækst og en ny fortælling om livet ved vandet.

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.

Testet i hele landet

Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.

I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.

Sikkerhed i fokus

Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.

KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.

Klar til alle valg

Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.

Komitéer vil styrke forbindelserne over Storebælt og Lillebælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Lillebæltskomitéen og Storebæltskomitéen har indgået et samarbejde om at styrke infrastrukturen på tværs af landet. Målet er at sikre fremtidens mobilitet og skabe bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder.

Formændene for de to komitéer, Johannes Lundsfryd Jensen fra Lillebæltskomitéen og Jesper Møller fra Storebæltskomitéen, har givet hinanden håndslag på at arbejde tæt sammen om udviklingen af Øst-Vest-forbindelserne.

Lillebæltskomitéens overordnede formål er at få etableret en tredje Lillebæltsforbindelse parallelt med Den Nye Lillebæltsbro. Samtidig arbejder Storebæltskomitéen blandt andet for at få nedsat broafgifterne over Storebælt for alle trafikanter. Begge tiltag skal bidrage til at styrke mobiliteten og dermed virksomhedernes konkurrenceevne.

»Alle prognoser viser, at vi om 12-15 år står med et kritisk trængselsproblem på Lillebæltsbroerne. Derfor er der behov for at få sat en tredje Lillebæltsforbindelse på den politiske agenda. Broerne over Storebælt og Lillebælt er de tungeste omdrejningspunkter for landets infrastruktur. Det giver derfor rigtig god mening, at de to komitéer arbejder sammen,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Storebæltskomitéen har desuden som mål både at få fjernet broafgiften og at sikre en politisk garanti for, at A/S Storebælts overskud ikke bruges til andre formål end infrastrukturen.

Jesper Møller fremhæver, at trafikken mellem Øst- og Vestdanmark allerede genererer overskud i milliardklassen, og at det i takt med øget trafik vil vokse yderligere.

»Den stigende trafik mellem Øst- og Vestdanmark genererer overskud i milliardklassen, og i takt med øget trafik og den følgende trængsel på broerne vil det overskud kun vokse i de kommende år. Det giver god mening, at de to komitéer kan arbejde sammen om at styrke Øst-Vest infrastrukturen,« siger Jesper E. Møller.

Annonceforbud kan ændre kommunalvalgkampen

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.

Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.

Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.

»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.

Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.

»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.

Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.

»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.

Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.

»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.

Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.

»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.

Skolebørnene vender tilbage – Rådet for Sikker Trafik vil have dem ud af bilerne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.

Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.

En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.

»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går. 

Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.

Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.

»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.

Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.

»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.

Udsatte patienter skifter oftere læge – det koster på sundheden, advarer eksperter

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).

Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.

Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.

»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.

Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.

»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.

Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.

»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.

Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.

Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.

»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.

Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.

Kommuner under angreb – firewalls vigtigere end beskyttelsesrum

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.

Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN

»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.

Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.

»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.

Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.

»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.

Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.

»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.

Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.

»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.

Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.

»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.

»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«

Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.

»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.

I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.

1...111213...310Side 12 af 310
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER