Fredericia-virksomheden Byens Rens ApS har oplevet en markant vækst og er nu Danmarks største renseri. Med en omsætningsstigning på mere end 40% og en bundlinjeforbedring på 56% har virksomheden for alvor slået sit comeback fast.
For få år siden var situationen en anden. Ejer Ricky Kenbjerg oplevede en konkurs, men har formået at genrejse virksomheden, der i dag drives med en sund økonomi og stærk markedsposition.
Byens Rens har de seneste måneder øget antallet af ansatte og har nu 68 medarbejdere – en stigning fra 60 i august. Virksomhedens vækst er drevet af en stærk tilstedeværelse på Sjælland samt en volumen, der gør det muligt at udnytte den topmoderne produktion.
– Vi har vundet 800 firmakunder i træk og har aldrig tabt til en konkurrent endnu, så vores koncept om ‘Jysk kvalitet på den Københavner-nemme måde’ må virke, lyder det Ricky Kenbjerg.
Trods de stærke resultater er der fortsat potentiale for forbedringer. Byens Rens bruger i dag 7 millioner kroner på distribution, men her vurderes der at være mulighed for optimering, hvilket kan styrke bundlinjen yderligere.
Flere tendenser i markedet understøtter virksomhedens vækst:
• Cirkulær økonomi er i fokus, særligt blandt yngre forbrugere, der efterspørger bæredygtige løsninger.
• Convenience-kulturen gør rensning til et oplagt alternativ til at købe nyt.
• Økonomisk bevidste forbrugere, især i Jylland, vælger i stigende grad at rense deres tøj fremfor at investere i nyt.
Strategi: “Mere for Flere”
Fremadrettet vil Byens Rens fortsætte sin aggressive vækststrategi. “Mere for Flere” er virksomhedens mantra, der handler om at komme endnu tættere på kunderne og fortsætte den stærke kundeekspansion.
Byens Rens ApS har hjemme på Jupitervej 7 i Fredericia og tegnes af direktør Ricky Kenbjerg, der også ejer 100 procent af virksomheden.
Regnskabsresultater for Byens Rens ApS
Byens Rens ApS har i 2024 oplevet en markant forbedring af sin økonomiske situation. Virksomheden præsenterer en bruttofortjeneste på 10,89 mio. kr., hvilket er en stigning fra 8,59 mio. kr. i 2023.
Driftsresultatet lander på 1,18 mio. kr., hvilket er en forbedring fra 812.858 kr. året før. Resultatet før skat er steget til 1,09 mio. kr., mens årets resultat efter skat ender på 855.448 kr. – en vækst fra 548.744 kr. i 2023.
Virksomhedens egenkapital er styrket væsentligt og udgør 1,44 mio. kr. ved årets udgang mod 588.744 kr. året før. Samtidig har Byens Rens valgt at udbetale et ordinært udbytte på 175.000 kr., hvilket ikke var tilfældet i 2023.
På omkostningssiden har Byens Rens distributionsomkostninger på 6,61 mio. kr., hvilket afspejler det høje aktivitetsniveau. Administrationsomkostningerne er steget til 3,04 mio. kr., hvilket kan tilskrives væksten i forretningen.
Virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser er reduceret fra 2,85 mio. kr. i 2023 til 2,55 mio. kr. i 2024.
Samlet set viser regnskabet en stærk økonomisk udvikling for Byens Rens ApS, der nu står med en sund bundlinje og et styrket kapitalgrundlag til at understøtte fremtidig vækst.
Hans Majestæt Kong Frederik har i dag sendt en personlig kondolence til Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, efter det tragiske skuddrama på en skole i Örebro. I brevet udtrykker Kong Frederik sin dybe forfærdelse og berørthed over hændelsen og sender sine varmeste tanker og dybeste medfølelse til den svenske konge og hele det svenske folk.
I respekt for ofrene er det i samråd med Kongehuset besluttet, at der ikke flages officielt i anledning af Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag onsdag den 5. februar 2025. Ligeledes vil flagningen være aflyst torsdag den 6. februar, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie fylder år.
Beslutningen er truffet for at vise sympati med de berørte og understrege det stærke bånd mellem Danmark og Sverige i en svær stund.
Vejle Boldklub er nået til enighed med den italienske storklub S.S. Lazio om et salg af klubbens anfører og forsvarsspiller, 21-årige Oliver Provstgaard.
Oliver Provstgaard kom til Vejle Boldklub fra samarbejdsklubben Bredballe I.F. som 13-årig, og den danske landsholdsanfører for U21-landsholdet har udviklet sig op igennem Vejle Boldklubs akademi. Nu venter hovedstadsklubben fra Rom og et naturligt skridt i Oliver Provstgaards udvikling.
Administrerende direktør i Vejle Boldklub, Henrik Tønder, roser skiftet og fremhæver, at anførerens transfer til en af italiensk fodbolds fineste adresser er en kulmination af den plan, klub og spiller har fulgt igennem mange år.
– Oliver Provstgaard er det fineste eksempel på det, vi gerne vil i Vejle Boldklub. Oliver er skolet godt gennem klubbens akademi og er en teknisk dygtig forsvarsspiller, der har fulgt den plan, der har været lagt for ham i Vejle Boldklub, til punkt og prikke. Jeg er stolt på både Olivers og Vejle Boldklubs vegne over det skifte til Italien, der nu sker for Oliver. Det er en succeshistorie, som mange mennesker i Vejle Boldklub og på Vejle Boldklubs akademi har en andel i. Men først og fremmest er det også et eksempel til efterfølgelse, der kun kan inspirere andre unge fodboldspillere i både Bredballe I.F. og på Vejle Boldklubs akademi, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:
– Oliver har i sin korte fodboldkarriere oplevet både en alvorlig knæskade og et mislykket skifte, og alligevel er han hver dag mødt ind med ambitionen om at lære og blive bedre. Den mentalitet er også Olivers stærkeste kvalitet, og den kan føre ham langt. Lazio får en spiller, der ved, hvad det kræver at nå sine mål. Alle i og omkring Vejle Boldklub ønsker Oliver alt det bedste i fremtiden og på sin nye fodbolddestination. Det er en rejse, som mange af os vil følge med i fra Danmark, fortæller Henrik Tønder.
En gang VB’er
Oliver Provstgaard gennemførte lægetjekket i Rom mandag morgen og sætter her ord på sin afsked med Vejle Boldklub og holdkammeraterne i 3F Superliga-truppen.
– Vejle Boldklub har altid betydet og betyder stadig meget for mig. Det er en klub, der har lagt en plan for min fodboldudvikling, siden jeg kom til som bare 13-årig. En klub, der støttede mig, da jeg mødte udfordringer, og en klub, der har udviklet mig både som menneske og spiller. Gennem hele min VB-tid har jeg mødt dygtige trænere, holdkammerater og gode mennesker i og omkring klubben. Nu tager jeg næste skridt i min karriere, og det sker på baggrund af hårdt arbejde og min tid i Vejle Boldklub. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har krydset min VB-vej. Uanset om det er fans, medarbejdere i klubben, frivillige, trænere eller holdkammerater. Jeg vil altid følge med i, hvad der sker i Nørreskoven, og jeg tror på, at klubben er på vej mod bedre tider. En gang VB’er, altid VB’er, fortæller Oliver Provstgaard.
EU-lovgivning stiller fra 2030 krav om, at større skibe i fast rutefart til større havne skal kunne tilslutte sig landstrøm. Fredericia Havn er blandt de danske havne, der arbejder på at leve op til reglerne, men den grønne omstilling bliver kun delvis.
Når skibe lægger til kaj, fortsætter motorerne ofte med at brænde fossile brændstoffer for at opretholde strømforsyningen om bord. Det medfører både CO2-udledning og luftforurening, som kan være til gene for både havnearbejdere og beboere i nærområdet. Men med en ny EU-lovgivning skal større havne som Fredericia fra 2030 tilbyde landstrøm til visse typer skibe, så de kan slukke motorerne og i stedet få deres strømbehov dækket fra elnettet.
Fredericia Havn er en af landets vigtigste logistikknudepunkter og har derfor længe været en del af de nationale diskussioner om havneinfrastruktur og grøn omstilling. På et udvalgsmøde præsenterede ADP A/S, der driver havnen, en status på arbejdet med at etablere landstrømanlæg.
– ADP følger EU-afgørelsen, der siger, at man fra 1. januar 2030 skal tilbyde landstrøm til containerskibe, Ro/Ro-skibe og passagerskibe, hvis de har over 100 årlige anløb for containerskibe, 40 for Ro/Ro-skibe og 25 for passagerskibe. Vi er over begge på containerskibe og Ro/Ro-skibe, men vi er ikke over på passagerskibe. Og det kan man sige er lidt ærgerligt, fordi man kan ikke etablere landstrøm til krydstogtskibe, hvis der kun kommer 25-30-50 skibe, og vi ligger lavere, så vi får ikke landstrøm til passagerskibe, men det gør vi til containerskibe og Ro/Ro-skibe, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget og medlem af ADP A/S’ bestyrelse.
Store investeringer kræves til etablering af landstrøm
At etablere landstrøm kræver store investeringer i infrastruktur. Det indebærer installation af højspændingskabler, specialudstyr til omformning af strømmen og tilslutningsmuligheder direkte ved kajen. I Fredericia forventes anlægget til containerskibe alene at koste 55 millioner kroner.
Anlæggene vil efter planen stå klar allerede i 2025, men frem til 2030 vil det være frivilligt for rederierne at bruge dem.
– Vi kan ikke kræve, at rederierne bruger det, før lovkravet træder i kraft. Indtil da er det frivilligt. Vi ved, at DFDS-skibet ikke er ombygget til landstrøm endnu, i hvert fald ikke umiddelbart, så der er en omstillingsperiode frem mod 20230. Det samme gælder for containerskibene, hvor vi forventer at være klar i god tid inden fristen. Men vi ved også, at vi ikke kan kræve, at containerskibene tager landstrømmen før 2030, siger formanden.
Landstrøm vil kun dække en del af skibstrafikken
Selvom landstrøm er en del af den grønne omstilling, vil det kun dække en begrænset del af den samlede skibstrafik.
– Der er en plan for det, men vi må også erkende, at det ikke ændrer alt på havnen. For når det kun er containerskibe og Ro/Ro-skibe, der får landstrøm, betyder det samtidig, at bulkskibe, der håndterer olie, skrot, korn, soja og træpiller, ikke er omfattet af EU-lovgivningen, og vi kan derfor ikke kræve, at de får landstrøm – heller ikke fra 2030. De udgør faktisk omkring 75 procent af vores kajtid, mens de store energiforbrugere, containerskibe og Ro/Ro-skibe, kun dækker 25 procent, påpeger Tommy Rachlitz.
Det betyder, at mens landstrøm vil reducere en del af havnens samlede CO2-udledning, vil en stor andel af skibene fortsat være afhængige af fossile brændstoffer, når de ligger til kaj.
Spørgsmålet er, om EU’s krav om landstrøm senere vil blive udvidet til at omfatte flere skibstyper. Indtil videre er det kun de skibe, der ligger i fast rutefart og opfylder de fastsatte minimumskrav for anløb, der bliver omfattet.
For Fredericia Havn betyder det, at en stor del af skibene, særligt bulkskibene, fortsat vil bruge deres motorer ved kajen, da de ikke er forpligtede til at tilslutte sig landstrøm.
– Så der er stadig et stykke vej, før vi er i mål og har fjernet al motorstøj fra havnen, det må vi erkende, afslutter Tommy Rachlitz Nielsen.
Danmark har haft mange store øjeblikke i international håndbold. EM-triumfen i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra, OL-guldet i 2016 cementerede nationens status, og tre VM-titler i træk fra 2019 til 2023 satte en ny standard. Men det, vi netop har været vidne til, overgår alt.
Ved VM 2025 leverede det danske landshold den mest komplette præstation i sportens historie. Intet andet hold har vundet en slutrunde med en så overbevisende margin. Danmarks mindste sejr var på seks mål – både i en kamp, hvor de bevidst tog foden af speederen mod Tjekkiet i mellemrunden, og i en finale, hvor de mod Kroatien var foran med ti mål, før kampen reelt var afgjort. Det var ikke bare en sejr, det var en ydmygelse af verdenseliten.
Håndboldhistorien har set dominerende perioder. Rumænien i 1960’erne og 70’erne, Sverige under Bengt “Bengan” Johansson i 90’erne og 00’erne, og ikke mindst Frankrigs Les Experts, der i mere end et årti var sportens referencepunkt. Frankrigs store spillere som Nikola Karabatic og Thierry Omeyer satte barren højt – men det, Danmark leverede ved dette VM, var på et andet niveau.
For første gang nogensinde har et landshold præsteret et slutrunde-forløb, hvor der på intet tidspunkt var reel spænding om udfaldet. Danmark satte standarden fra første fløjt og gjorde det uden at være afhængige af en enkelt spiller.
Og det er netop her, det danske hold overgår tidligere storheder. Hvor Rumæniens storhedstid var bygget op omkring et system i en tid, hvor sporten var mindre udviklet, og hvor Sverige og Frankrigs dominans afhang af generationer med en håndfuld stjerner, har Danmark skabt en hel trup af verdensklassespillere.
At Danmark kunne præstere på dette niveau i den første slutrunde efter Niklas Landin og Mikkel Hansens farvel, gør præstationen endnu mere exceptionel. To af håndboldhistoriens største skikkelser har i over et årti været rygraden på det danske landshold, men i stedet for at opleve et generationsskifte med fald i niveau, har holdet taget et skridt op.
Simon Pytlick og Mathias Gidsel har for længst bevist, at de er verdensstjerner, men VM 2025 markerede en ny virkelighed: De er ikke bare verdensklasse – de er sportens nye referencepunkter. Emil Nielsen har på målvogterposten taget arven op efter Landin med en autoritet, der ellers kun ses hos sportens største. Og i bredden har Danmark spillere, der ville være superstjerner på ethvert andet landshold.
Der var ingen slinger i valsen. Ingen marginale sejre. Ingen øjeblikke af tvivl. Danmark vandt ikke blot – de dominerede.
Frankrigs Les Experts ændrede håndboldens fysik med deres eksplosive og taktisk disciplinerede spil. Sverige perfektionerede kollektivt samspil og taktisk intelligens. Danmark anno 2025 har taget det bedste fra begge skoler og løftet det til et niveau, vi aldrig har set før.
Det danske spil er en kombination af lynhurtige angreb, en bunnsolid defensiv og et målvogterspil, der matcher sportens største. Holdet evner at presse tempoet til et punkt, hvor modstanderne knækker, samtidig med at de taktisk kan justere og kontrollere kampen efter behov.
Den evne til at spille på flere forskellige måder – og gøre det bedre end alle andre – er det, der adskiller dette danske hold fra tidligere storhedstider.
Når historien om denne generation skal skrives, vil VM 2025 stå som kulminationen på den største magtdemonstration nogensinde. Men det mest skræmmende for konkurrenterne er, at det ikke ser ud til at være en enlig svale.
De etablerede stjerner er stadig unge, og nye talenter står klar i køen. Danmark har ikke blot skabt et storhold – de har skabt en ny æra.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og Bo Trygt viser, at antallet af indbrud i private hjem i 2024 er det laveste på landsplan i 50 år. I Syd- og Sønderjylland er udviklingen dog mere blandet, hvor nogle kommuner oplever en stigning, mens andre ser store fald.
Samlet set er antallet af indbrud i regionen steget med fem procent fra 2023 til 2024.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bo Trygt tirsdag.
Kolding Kommune er den eneste i regionen, hvor antallet af indbrud er steget siden 2019. Med 474 indbrud i 2024 – en stigning på 44 procent i forhold til året før – har Kolding nu det højeste antal indbrud pr. 100.000 indbyggere i Syd- og Sønderjylland. Niveauet ligger på 494, hvilket er langt over regionsgennemsnittet.
Udviklingen skiller sig markant ud fra resten af regionen, hvor de fleste kommuner har oplevet et fald i indbrudstal over en femårig periode. I Tønder, der har set det største fald, er antallet af indbrud næsten halveret siden 2019.
Fald i Fredericia, men stadig højt niveau
I Fredericia er udviklingen anderledes. Med 159 indbrud i 2024 er antallet faldet med 19 procent i forhold til året før. Set over en længere periode er faldet endnu mere markant – i 2019 blev der registreret 282 indbrud i Fredericia, hvilket betyder, at niveauet i dag er 44 procent lavere end for fem år siden. Selvom Fredericia har oplevet et positivt fald, ligger kommunen dog stadig i den høje ende af skalaen med 302 indbrud pr. 100.000 indbyggere, hvilket er over regionsgennemsnittet, og på niveau med Vejle.
Store forskelle i regionen
Mens Kolding ligger højest, er Fanø den sikreste kommune i regionen. Kun to indbrud blev registreret i 2024, hvilket giver en indbrudsrate på 61 pr. 100.000 indbyggere. Også Sønderborg ligger lavt med 123 indbrud, svarende til 166 pr. 100.000 indbyggere.
I Varde har man set den største procentvise stigning med 126 indbrud i 2024, en stigning på 50 procent fra året før. Tønder har derimod haft den største nedgang, hvor antallet af indbrud er faldet med 35 procent fra 2023 til 2024.
Bo Trygt: “Det er vigtigt at fortsætte indsatsen”
Selvom antallet af indbrud i Danmark er det laveste i 50 år, påpeger Bo Trygt, at der fortsat er behov for en fælles indsats for at bekæmpe kriminaliteten.
– Vi er nået rigtig langt med at forebygge indbrud i Danmark, hvilket er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der bl.a. på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt.
Samtidig oplever organisationen en øget interesse for forebyggelse blandt beboere og grundejerforeninger.
– Også ude i landets boligkvarterer oplever vi en stor interesse for at forebygge indbrud. Vores Bo trygt-korps, der består af eksperter, som tager rundt til grundejerforeninger, vejlaug og andre forsamlinger for at give gode råd og hjælpe med indbrudsforebyggelse i lokalområdet, har travlt, siger hun.
Trods det historisk lave antal indbrud har Danmark stadig en højere indbrudsrate end vores nabolande.
– 14.405 indbrud er det laveste antal indbrud i mere end 50 år, hvilket er utrolig glædeligt. Men når det er sagt, sker der fortsat alt for mange indbrud i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Et indbrud er meget ubehageligt for dem, det går ud over, og det er samtidig kilde til utryghed – både hos ofrene, i nabolaget og generelt. Derfor skal vi fortsat arbejde for at bekæmpe indbrud, siger Britt Wendelboe.
På landsplan blev der i 2024 altså anmeldt 14.405 indbrud, hvilket er en lille nedgang fra 2023, hvor tallet var 14.844. For ti år siden lå tallet på over 36.000. Bo Trygt peger på nabohjælp, bedre sikring af boliger og øget samarbejde mellem politi og kommuner som vigtige faktorer i den positive udvikling.
Onsdag den 5. februar samles justitsminister Peter Hummelgaard med en række af fodboldens største aktører og politiet i Parken. Målet er at drøfte nye tiltag, der skal dæmme op for vold og uro i forbindelse med fodboldkampe.
Mødet kommer som en opfølgning på et tidligere møde den 12. september 2024 og den løbende dialog om emnet. Med mindre end to uger til forårssæsonens start i Superligaen ønsker justitsministeren at forbedre indsatsen mod de episoder, som han kalder “fuldstændig uacceptable scener”.
Justitsministeren ser alvorligt på volden i fodboldens verden
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet understreger Peter Hummelgaard, at han ser alvorligt på problemet med uroligheder i forbindelse med fodboldkampe:
– I efterårssæsonen var vi igen vidner til nogle af de mørkeste sider af fodbolden. Voldstosser skabte gentagne gange fuldstændig uacceptable scener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Man skal kunne gå trygt til fodbold uden frygt for at blive udsat for vold, trusler og hærværk. Den opførsel skal simpelthen ændres. Derfor ser jeg frem til at mødes med fodboldens aktører for at fortsætte drøftelserne om, hvilke nye værktøjer, der skal tages i brug for at kunne lukke ned for urolighederne.
Fodboldens aktører samles for at drøfte løsninger
Foruden justitsministeren deltager blandt andre Divisionsforeningen, DBU, repræsentanter fra flere superligaklubber, fanorganisationer og Rigspolitiet.
Der er endnu ikke meldt konkrete tiltag ud, men mødet skal være med til at afklare, hvilke værktøjer der kan tages i brug for at håndtere fodboldurolighederne fremover.
Mandag eftermiddag blev København forvandlet til en kold, men kærlig, håndboldkatedral, da de danske håndboldherrer vendte hjem som fire-dobbelte verdensmestre. Solen strålede indtil mørket faldt på – der var det håndboldspillerne, der strålede af stolthed.
Det var en bedrift, ingen andre har leveret så suverænt før. Derfor var det ingen overraskelse, at Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med fans, flag og en følelse af fællesskab, der kan få selv bidende frostgrader til at smelte. Som et ekko fra de store håndboldarenaer lød ordet “forevigt” fra det populære Volbeat-hit i baggrunden – ikke som en fysisk lyd, men som en fælles stemning, der emmede af stolthed. For denne præstation var én, der for alvor bliver stående, forevigt.
All-Star-Event-Partners på AVISEN til dagens fejring i København.
Allerede fra eftermiddagen var spændingen til at tage og føle på. Landsholdet ankom i Københavns Lufthavn klokken 15:10, og selvom spillerne netop havde vundet deres fjerde verdensmesterskab, blev der vist ingen nåde i lufthavnen, når det kom til bagageudlevering. I en scene, der næsten kunne være taget fra en hverdagssatirisk komedie, stod de nyslåede gulddrenge længe og ventede på deres kufferter. Fans, der håbede på at snige sig til et glimt eller en selfie, måtte konstatere, at triumfer ikke nødvendigvis giver fordele i den praktiske, men flotte solskins-mandag i København.
Samtidig var Rådhuspladsen ved at fyldes op. Selvom uret endnu ikke var nået ret meget over middag, og kuldegraderne bed sig fast i kinderne, begyndte store og små at stimle sammen. De fleste var iklædt dynejakker, halstørklæder og strikhuer med røde/hvide farver. Og mens forventningen om en festlig lydkulisse voksede, var der ingen musik at varme sig på. Noget så simpelt som en højttaler med Volbeats “Forevigt” eller en klassisk håndbold-jingel glimrede ved sit fravær, hvilket dog ikke slog stemningen ud. Forventningen og glæden over den historiske sejr stod malet i alle ansigter.
Kongelig ankomst og en ventende folkemængde
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Omkring Rådhuspladsen spredte rygterne sig: “Hvor er de? Er bussen på vej? Hvornår kommer de?” Men det første officielle tegn på, at fejringen var på trapperne, var, da vært Jimmy Bøjgaard gik på scenen. Han formåede med det samme at løfte den ellers stille stemning. Det var, som om den kolde betonplads blev omdannet til en slags forsinket kæmpefan-zone. Med sin mikrofon kunne Bøjgaard endelig give kulden baghjul og guide publikum igennem eftermiddagens program.
Kongen vinker ud til folket, der svarede retur med jubelråb. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Kort tid efter gjorde H.K.H. Kong Frederik sin indtræden, hvilket med ét fik klapsalverne til at genlyde mellem Rådhusets mure. På mange måder virkede det både højtideligt og folkeligt på samme tid – et særligt dansk miks af kongelig elegance og folkelig håndboldglæde. Med overborgmester Lars Weiss og kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved sin side var grundstenen for den officielle del af fejringen lagt. Nu manglede blot hovedpersonerne selv: De danske VM-helte, der kom kørende i bus fra lufthavnen.
Håndboldheltene samler familie op undervejs
Men der skulle gå lidt endnu, før heltene nåede frem. For på vejen mod Rådhuspladsen holdt bussen ind ved et hotel for at samle spillernes familier op. Det er trods alt ikke kun spillerne, der har ofret blod, sved og tårer for den suveræne VM-sejr, men også deres pårørende, der har fulgt med fra tribuner eller hjemme i stuerne. Og som mange fans nok vil give dem ret i: Hvilken hyldest ville det være uden dem?
Netop dét mellemstop medførte dog endnu længere ventetid for folket, der stadig stod i den bidende kulde. Humøret holdt sig dog forbløffende højt, og rygterne vil vide, at nogle fans spontant begyndte at nynne, klappe og endda synge brudstykker af “Forevigt” for at holde varmen og gejsten oppe. Der blev skålet i medbragte kaffekopper, og snakken gik om søndagens imponerende finalekamp, hvor spillerne havde fejet al modstand af banen. Man kunne høre ord som “suverænt” og “historiens bedste præstation” gå igen overalt.
Spillerbussen rammer Rådhuspladsen
Der blev vinket, da spillerne steg ud af bussen. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Da bussen endelig drejede ind på Rådhuspladsen klokken omkring 16:50 – et kvarter forsinket i forhold til den planlagte ankomst – steg jublen til et niveau, der fik selv rådhusklokkerne til at blegne. Kald det en forsinkelse, en omvej eller bare ekstra spændingsopbygning: Faktum er, at det næsten føltes som en forløsning, da den store bus kom til syne, og man endelig fik øje på de stolte helte i rødt og hvidt.
Først ud af bussen var anfører Magnus Saugstrup, som uden tøven styrede mod en lille forhøjning, hvor han placerede den eftertragtede VM-pokal. I en lidt sjov og spontan gestus hoppede han på den foran den jublende menneskemængde, der med det samme kvitterede med klapsalver og hujen. Det var et øjeblik, der føltes helt symbolsk for håndboldherrernes mesterskab: ubekymret, energisk og fyldt med en genuin glæde, som man næsten kunne ta’ og føle på. Derefter fulgte spiller efter spiller, der lod sig hylde på samme manér, hver gang med store smil og sejrsråb.
Den formelle del bag Rådhusets mure
DRs hold så med på skærmene. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Efter de udendørs klapsalver blev det tid til den mere formelle del af ceremonien inde på Københavns Rådhus. Her bød overborgmester Lars Weiss, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, H.K.H. Kong Frederik og konstitueret formand for Dansk Håndbold, Jan Kampman, velkommen. I en række korte taler understregede de Danmarks unikke håndboldkultur, der altid formår at samle nationen, uanset om kampene spilles i Herning, Oslo eller længere ud i verden.
Det var en stolt og højstemt hyldest til et landshold, der for tredje gang i træk har hentet VM-guld hjem – og som nu i alt har fire VM-titler. Her lagde talerne også vægt på, hvordan denne sport ikke kun skaber store øjeblikke på banen, men også danner grobund for fællesskaber og foreningsliv i hele landet. Det blev rost, at håndbolden fortsat er en sportsgren, hvor forældre kører børn til træning i haller med linoleumsgulve, og hvor frivillige trænere skaber rammerne for nye, kommende stjerner.
Fem spillere ad gangen – og et gensyn med folket
Gidsel, Gidsel, Gidsel og Nikolaj, Nikolaj, Nikolaj råbte folket. Og de fik, hvad de ønskede. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Efter den officielle velkomst blev balkonen inddraget i fejringen. Fem spillere ad gangen trådte ud og vinkede ned til den massive folkemængde, der blev stående trods kulde og efterhånden mørkere himmel. Rådhuspladsen eksploderede i klapsalver, heppen og en syndflod af blitz fra fansenes mobilkameraer, da spillerne stolt fremviste guldet. Selvom der ikke var musik, var det, som om “Forevigt” fra Volbeat alligevel summede i luften – lige under overfladen af det hele – og mindede alle om, at denne triumf var noget særligt, der ville sætte sig fast i hukommelsen.
For hver gruppe, der viste sig, blev der taget imod med nye jubelscener, og på den måde fik alle spillerne, én for én, et helt personligt øjeblik med publikum. Fra stregspillere til målmænd, fra højrefløje til venstrefløje – alle fik de en dåse af den kærlighed, som danskerne så gerne deler ud, når heltene leverer noget så sjældent som total håndbolddominans.
Anførerens taknemmelighed
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Herefter var turen kommet til anfører Magnus Saugstrup, der holdt en takketale, der ramte lige i hjertekulen på de forsamlede:
– Tak til jer, der har meldt op i dag. Det her, det er en vanvittig oplevelse for os. Og vi husker det her meget mere, end vi husker sejren i går. Det er det her, der bliver guldigristninger. Og tak fordi I kom med. Tak til dem, der var i Herning, i Oslo, hjemme i stuerne. Vi sætter en kæmpe stor pris på, at I gider at følge med i det, vi laver. Og i det, vi synes, det er sjovt. Så ja, tak.”
Med disse ord kastede han lys over, at selvom finalekampen naturligvis var højdepunktet sportsligt set, så er det netop fællesskabet med danskerne, der gør oplevelsen fuldkommen for spillerne. Det er stunder som denne, på en isnende kold Rådhusplads, hvor sportens betydning for både spillere og fans virkelig rammer én. Det er en slags “guldigristning”, man aldrig vil glemme – en delt erindring om noget spektakulært.
Landstrænerens hyldest til sporten og Danmark
Tusindevis så på. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
På samme måde tog landstræner Nikolaj Jacobsen ordet og viste både ydmyghed og stolthed:
– Jeg vil også starte som Magnus med at sige et stort stort tak til alle jer, der er med i dag. Det her er en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve. I skal være klar over, at I står her i dag. Det gør jeg og ikke mindst mine spillere. Vi kommer til at elske vores håndboldsport og elsker vores lille land endnu mere, end vi gør i forvejen. For vi er med til at give os sådan en oplevelse. Det er helt fantastisk, hvad vores fantastiske sport kan.
– Og det er ikke kun håndbold. Vores fantastiske foreningsliv kan være med til at udvikle og give en masse udvikling. Og få nogle mennesker nogle trygge steder at kunne gå hen. Det er vi stolte over, at vi kan være med til at bidrage til. Og så er vi også stolte over, at vi kan stå her og fejre vores fjerde verdensmesterskab sammen med jer. Så tydeligt tydeligt tak for at I er kommet. Det er lige for alle spillerne at sige kæmpe tak. Vi er helt igen fantastiske. Husk at passe godt på hinanden. Smil til verden, så smiler den også til dig.
Ordene var et velfortjent skulderklap til de mange frivillige kræfter, der arbejder for håndboldsporten landet over – fra lilleputspillere, der øver sig på at kaste en bold korrekt, til veteraner, der stadig deltager i motionskampe i lokale foreninger.
Fejringen, der vil blive husket “forevigt”
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Med talerne rundede man en historisk dag af på fornemmeste vis. Den danske flagskibssport, håndbold, havde leveret en VM-sejr af en størrelse, man sjældent har set magen til. Og selvom solen for længst var på vej ned bag Københavns tage, kunne ingen tage gløden fra hverken spillere eller publikum.
For lige dér, på Rådhuspladsen, med DK’s rådhus som bagtæppe og en bragende kulde, der trods alt ikke var kold nok til at slukke begejstringen, stod det helt klart, at denne sejr er én, der vil leve længe. I en sport, hvor Volbeats “Forevigt” ofte brager ud af højttalerne i afgørende øjeblikke, var den symbolik ikke til at overse: Det her er en triumf, der binder nation og hold sammen i en fælles historie, som for evigt vil kunne kalde det største smil frem på både spillernes og fansenes læber.
I dagene fremover vil man nok kunne høre sejrsbrølet genlyde på skoler, i håndboldhaller og i de små hjem. “Forevigt” vil få en ny klang, hver gang den spilles: Den vil minde os om det øjeblik, hvor Danmark stod sammen og holdt en kæmpe fest trods januar-kulde, alt for lang ventetid i lufthavnen og forsinkede busser. Og præcis sådan slutter eventyret – med et rungende “Forevigt!”, der vidner om, at denne VM-triumf på forunderlig vis både er nutid og fremtid.
For evigt vil denne bedrift have en plads i dansk idrætshistorie, og for evigt vil vi huske den kolde Rådhusplads, hvor en ny guldalder blev fejret under rødt og hvidt. Sådan skal en guldfest skæres – med både kongelig ankomst, poprock-referencer, glade helte og fans, der aldrig lod sig kue af hverken kulde eller forsinkelser. Og netop dér ligger håndboldens sande kerne: at skabe en samhørighed, der rækker langt ud over spilletid og slutresultater, ja, helt ud i evigheden.
Der var stor jubel, da den 25-årige Mathias Gidsel bevægede sig til folkemængden og løftede pokalen. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Fredericia Håndboldklub står foran en stor udfordring, når ligaen genoptages efter VM-pausen. Kasper Young, en af holdets mest markante spillere i denne sæson, er ude med sygdom og døjer med eftervirkningerne af meningitis. Det er en alvorlig svækkelse for FHK, da Young har været en af holdets mest målfarlige spillere og har scoret 64 mål i sæsonen.
Young har udviklet sig til en nøglespiller, og hans fravær efterlader et hul på højre fløj, hvor alternativerne nu er Fredrik Mossestad og nytilkomne Anton Flitenborg. Ingen af dem har de samme spidskompetencer som Young, men de vil få ansvaret for at dække hans position resten af sæsonen.
Anton Flitenborg blev hentet ind i på en korttidskontrakt, og han er en relativt ukendt spiller på liganiveau. Han kommer fra 2. divisionsklubben Skovbakken, men det betyder ikke, at han mangler kvalitet. Valget om at spille i 2. division var hans eget, da han prioriterede sit studie. Inden da spillede han fra sommeren 2021 i TM Tønder i 1. division, hvor han udviklede sig til en stabil og pålidelig spiller trods sin unge alder.
Flitenborg har også erfaring fra ungdomslandsholdene og en stærk håndboldopdragelse i GOG, hvor han har fået en solid teknisk base. Men ligaerfaringen mangler, og det er stadig uvist, hvor hurtigt han kan vænne sig til tempoet og fysikken i HTH Herreligaen.
Forventningen er, at Flitenborg gradvist vil blive spillet ind, men at Mossestad får den primære rolle.
Youngs unikke kompetencer mangler
Kasper Young har en X-factor, som hverken Mossestad eller Flitenborg har. Hans evne til at gå fra meget spidse vinkler og stadig få bolden i nettet gør ham til en kampafgørende spiller. Hans målnæse og kreativitet har været vigtige for FHK i flere tætte opgør, og den dimension forsvinder nu fra holdets angrebsspil.
Flitenborg og Mossestad er mere moderne fløje, der bidrager defensivt og spiller mere traditionelt i angrebet. De er solide afsluttere, men mangler Youngs flair. Det betyder, at FHK må tilpasse sig og finde nye løsninger på højre fløj, hvor Youngs offensive uforudsigelighed ikke længere kan bruges som et våben.
Young var i gang med sin formentlig bedste sæson i FHK-trøjen, før sygdom satte en stopper for hans fremgang. Det gør situationen endnu mere ærgerlig for både ham og klubben, der netop så ud til at få det maksimale ud af hans potentiale.
Fredagens test mod Sønderjyske
Fredag aften genoptager FHK ligaen mod Sønderjyske, og det bliver første store test på, hvordan holdet håndterer fraværet af Young.
Mossestad har erfaringen, og Flitenborg har talentet, men spørgsmålet er, om nogen af dem kan levere det samme offensive output som Young. De kommende kampe vil give svar på, om FHK kan kompensere for tabet af en af sæsonens vigtigste spillere – eller om det bliver en udfordring, der kan koste holdet.
Regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på yderligere 17.977 kvadratkilometer af de danske farvande. Det fremgår af et nyt udspil fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der skal forbedre havmiljøet i Danmark. Tiltaget betyder, at mere end 27 procent af det danske havareal fremover vil være trawlfrit.
Miljøminister Magnus Heunicke peger på, at de store sammenhængende områder uden bundtrawl skal give økosystemerne en chance for at komme sig.
– Med store, sammenhængende områder med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år, siger han i en pressemeddelelse.
Lillebælt blandt de berørte områder
Regeringen foreslår, at Bælthavet, herunder Lillebælt, bliver et stort trawlfrit område. Det betyder, at fiskeri med bundslæbende redskaber vil blive forbudt i de vigtige gydeområder, der strækker sig fra den tyske grænse og op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord.
Lillebælt er særligt kendt for sine marsvin og særlige strømforhold, som er vigtige for biodiversiteten. Det nye forbud kan derfor få stor betydning for områdets havmiljø. Ifølge regeringen skal det sikre bedre forhold for torskebestanden, som har været under pres i årevis.
Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Også i det østlige Kattegat foreslås en ny trawlfri zone, der vil strække sig fra Læsø til Anholt og følge havgrænsen til Sverige. Desuden skal der være en særlig zone omkring Natura 2000-området Herthas Flak i det nordlige Kattegat. Her findes specielle havbundsforhold, som ifølge regeringen kræver ekstra beskyttelse.
– En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes henover havbunden. På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, siger Magnus Heunicke.
Omfattende ændringer for fiskeriet
I dag er der trawlforbud på 4.864 kvadratkilometer, men med de nye tiltag vil tallet stige til 22.841 kvadratkilometer. Derudover er der planlagt forbud i yderligere 8.096 kvadratkilometer, blandt andet i de områder, der allerede er udpeget som strengt beskyttede. Dermed vil over en fjerdedel af Danmarks havareal være omfattet af forbud mod bundslæbende redskaber.
Forslaget er en del af regeringens bredere plan for fremtidens fiskeri, som også indeholder initiativer til at reducere kvælstofudledning og genoprette havnaturen.
