17.9 C
Copenhagen
onsdag 10. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet kampe eller trænet fast på topniveau.

Det står klart efter at landstræner Brian Riemer mandag har offentliggjort truppen til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland i september.

Christian Eriksen har været et af de største navne på det danske landshold i mere end ti år og har normalt været selvskrevet til en plads i truppen. Men situationen er nu en anden. Efter afskeden med Manchester United har fynboen ikke længere en klub at spille i, og det har fået Brian Riemer til at se bort fra ham.

I juni spillede Eriksen sin foreløbig sidste kamp i rødt og hvidt, da Danmark mødte Litauen i Odense. Her bidrog han med en scoring, men det bliver altså ikke til en gentagelse, når de næste vigtige kvalifikationskampe venter.

Brian Riemer sagde i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en fodboldklub. De ord lever han nu op til.

Danmark spiller mod Skotland i Parken den 5. september, mens Grækenland venter på udebane den 8. september. Dermed må landsholdet for første gang i mange år klare sig uden en af de mest rutinerede profiler.

Staten er ikke Ørsteds bank

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle vise verden, at en statslig aktør kan være både ansvarlig og konkurrencedygtig. Men anno 2025 står billedet i et helt andet lys.

På få år er Ørsteds aktiekurs kollapset. De amerikanske projekter er endt i juridiske slagsmål, regulatoriske katastrofer og milliardtab. Finansieringsplaner, der var bygget på farm-downs og projektfinansiering, er brudt sammen. Derfor står vi nu med en stat, der som hovedaktionær tvinges til at poste yderligere 30 milliarder kroner i en aktieemission, som i alt skal skaffe Ørsted 60 milliarder. For at redde, hvad der reddes kan.

Det er ikke småpenge. Det er skatteydernes penge. Det svarer til godt 5.600 kroner pr. dansker. Og spørgsmålet er: Har vi som borgere egentlig sagt ja til at være bank for Ørsted?

Mens staten lægger milliarder, kører der samtidig en skattesag, som potentielt kan koste Fredericia Kommune over 300 millioner kroner. Ørsted mener, de ikke skal betale selskabsskat i Danmark på samme måde som andre virksomheder – selv om selskabet udspringer af den danske energisektor og stadig har hovedkontor her. Det betyder i praksis, at byen, der huser selskabet, står til at miste et trecifret millionbeløb.

Lokalt i Fredericia har man for længst lugtet lunten. Det er netop baggrunden for, at byens politikere bad ADP’s ledelse om at sikre sig i tilfælde af, at Ørsted sagde: ”Vi betaler jer nul.” Resultatet blev et salg af aktier i ADP til en ny, interessant partner, som kan tilføje værdi og udvikling – men også et klart tegn på, at man ikke længere stoler på Ørsted som en stabil bidragyder til byens økonomi.

Alligevel er de politiske reaktioner på Christiansborg til at overse. Når landets største erhvervssag lige nu både handler om, at staten redder Ørsted med milliarder, og at samme Ørsted forsøger at undgå at betale skat i Danmark, burde der lyde en storm af kritiske røster. Men de fleste ledende politikere er tavse.

Ingen stiller spørgsmålet: Hvorfor skal staten agere bank for en virksomhed, der selv har drevet sig i knæ? Ingen spørger, hvorfor det er acceptabelt, at et selskab, der beder om redning, samtidig nægter at betale skat, hvor de har deres forretning.

Ørsted har dygtige medarbejdere, det skal ingen tage fra dem. Men virksomhedens ledelse har truffet en række fejlslagne beslutninger, som nu truer hele forretningen. Det er ikke skatteydernes ansvar at redde et selskab, der burde have haft bedre styr på sine risici og sin strategi.

Staten skal stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er vi aktionærer eller er vi bank? Hvis svaret er det sidste, er vi ude på et skråplan. For staten er sat i verden for at sikre rammer, velfærd og retfærdighed – ikke for at holde hånden under en virksomhed, der både unddrager sig skat og driver dårlig forretning.

Ørsted anno 2025 er ikke længere et symbol på den grønne succes. Det er blevet et symbol på politisk passivitet, dårlig ledelse og en farlig sammenblanding af stat og forretning. Og mens Christiansborg tier, betaler borgerne regningen.

En sommer for historiebøgerne: »Det hele føltes som en fest,« lyder det fra museumsdirektøren

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KULTUR. Sommeren har lagt sig over Kolding Fjord, men på Trapholt hænger følelsen af liv og summen stadig i væggene. Det har været en sommer som ingen anden. Ikke blot fyldt med travlhed og glade gæster, men en sommer hvor museet satte rekord og skrev sig ind i sin egen historie.

»Museet er bygget til 60.000 gæster om året, men i 2024 havde vi allerede over 108.000,« indleder museumsdirektør Karen Grøn og smiler, vel vidende at glæden også rummer en påmindelse. For mens sommeren viste, hvor populært Trapholt er, viste den samtidig behovet for de nye kommende rammer.

»Vi har haft dage med næsten 1.400 mennesker. Det har været helt vildt,« tilføjer hun.

Det hele føltes som en fest. En sommer hvor 65 procent flere gæster end sidste år fandt vej til Æblehaven. Flere end nogensinde før. Og selv om man kunne tro, at én udstilling alene havde båret rekorden hjem, var virkeligheden en anden. Buketten af værker – fra Michael Kviums mørke skyggeteater til den sanselige særudstilling FEEL ME – viste sig tilsammen at være det store trækplaster.

Det er heller ikke tilfældigt, understreger Karen Grøn.

»Vi bliver spurgt hvordan det kan være, og jeg tror det er et sammenfald af flere ting. For det første har vi en virkelig flot buket af udstillinger lige nu. For det andet lever vi af, at folk fortæller andre, at de skal besøge os. Det er faktisk vores vigtigste kilde til nye gæster,« siger hun.

Netop den mund til mund-anbefaling hænger tæt sammen med museets egen filosofi. På Trapholt handler det ikke om den ene oplevelse, der skinner, men om helheden.

»Man kunne have den idé, at der er én udstilling som trækker, og så er de andre mindre vigtige. Men sådan er det ikke. Vores gæster er virkelig glade for hele paletten, og det er derfor de anbefaler os videre,« forklarer hun.

Og bag de mange anbefalinger står ikke én person, men et fællesskab. Rekordsommeren er i høj grad også fortællingen om medarbejderne, der får huset til at fungere. Karen Grøn kalder det Team Trapholt og ser det som en af hemmelighederne bag succesen.

»Hvis jeg vidste hvordan man lavede den helt perfekte udstilling, så havde jeg gjort det for længst. Men det her er resultatet af mange års erfaring og et meget dygtigt team. Når kollegerne løfter i flok, bliver ét plus ét til tre, og gæsterne kan mærke det, når de træder ind. Det hører vi igen og igen,« siger hun.

Rekordsommeren markerer samtidig begyndelsen på en afslutning. Ved årsskiftet lukker Trapholt for at gennemgå en omfattende transformation. I 14 måneder vil dørene være lukkede, mens håndværkere, arkitekter og kuratorer gør museet klar til en ny tid. I foråret 2027 bliver det født på ny, men inden stilheden sænker sig, venter en finale, der bliver alt andet end stille.

I september åbner »Trapholt – Til Vægs« med et brag. Den 10. september markeres det med Open Doors og gratis aftenåbent for alle. Herefter vil husets midterakse fra gulv til loft blive fyldt med over 100 hovedværker fra Trapholts samling i en monumental ophængning. Gæsterne kan med et digitalt værktøj markere, hvilke værker de synes bedst om, og dermed være med til at skrive sig ind i museets historie.

»Det bliver en kæmpe afslutning. Vi viser alle malerierne frem og lader gæsterne tage del i udvælgelsen. Det bliver megasjovt,« lover Karen Grøn.

Sommeren viste desuden, hvordan Trapholt er blevet en central del af byens puls. Kolding fik besøg af flere internationale gæster end tidligere, og mange satte måske også kursen mod Trapholt, fordi museet er blevet fremhævet som topattraktion i Marco Polos rejseguide.

»Vi ligger også enormt højt på Tripadvisor, og så kan vi mærke, at samarbejdet med Destination Trekantområdet virkelig giver pote,« bemærker museumsdirektøren.

Tallene taler deres eget sprog. 65 procent af gæsterne kom udelukkende for Trapholts skyld, mens 16 procent også lagde vejen forbi Koldinghus. Det gør Trapholt til en af hovedattraktionerne i byen, og i Karen Grøns optik styrker det hele områdets profil.

»Det fortæller os at Kolding er en kulturby, som stikker op i landskabet. Det betyder noget for bosætning og for hvor folk vil bo. Mange vil gerne bo et sted med både idræt og kulturliv, og det ser vi, at vi bidrager til.«

Med så mange besøgende kunne man spørge, om det ikke er ærgerligt at lukke. Karen Grøn tøver ikke, når spørgsmålet kommer.

»Jo, men det er også flot at slutte af med en finale der peger ind i fremtiden. Vi bygger jo ikke ud for at få en succes, vi ikke har. Vi bygger ud fordi vi har trængte rammer og fordi vi er nødt til at imødekomme gæsternes behov,« siger hun og lægger vægten på nødvendigheden.

Lukningen er derfor ikke et punktum, men et komma. For selv om dørene til Æblehaven lukkes ved årsskiftet, skal byen stadig mærke Trapholt. Det sker gennem »Trapholt To Go«, et program der sender museets sjæl ud i nye rammer. Workshops, pop up-udstillinger og samarbejder med skoler og kulturaktører skal sørge for, at Trapholt stadig lever, selv om bygningen står tom.

»Vi har hele tiden vidst, at museet kun lukker på matriklen. Ikke som identitet. Vores meget dygtige personale kommer til at arbejde i andre arenaer, og de vil udkomme på nye måder. Vi har forberedt os længe og skabt de relationer og den økonomi, der gør det muligt. Vi kommer til at være all over,« fortæller hun og peger på, at erfaringerne fra coronanedlukningen har vist, at museet kan tænke kreativt, også når alt ser sort ud.

»Trapholt lukkede jo heller aldrig dengang. Vi lavede det store fællesskabsværk Lighthope. Så vi skal nok udkomme, bare på andre måder.«

Og når dørene igen åbner i foråret 2027, bliver det ikke en stille genkomst, men et brag. Publikum kan se frem til en stor Hans Wegner-udstilling og en helt ny måde at opleve museets samling på. De 6.000 værker, som Trapholt har i sin varetægt, vil blive præsenteret i nye, interaktive formater skabt i samarbejde med eksterne partnere. Og som et første møde venter et ikonisk blikfang. Det gigantiske 48 kvadratmeter store Panton-møbel, der tidligere vakte opsigt, vil igen stå klar til at tage imod gæsterne.

»Det bliver Team Trapholt, der lukker, og Team Trapholt, der åbner. Og vi ved allerede, at det bliver en travl sommer, når vi vender tilbage,«
siger Karen Grøn og gør det klart, at projektet handler om at ruste Trapholt til en ny tid.

Erfaringerne fra rekordsommeren følger med ind i det nye kapitel. For mens rekorderne er blevet slået, har læringen ikke været til at overse. Der var, som allerede nævnt, dage hvor næsten 1.400 mennesker fandt vej til Trapholt, og hvor rammerne blev presset til det yderste. Alligevel var stemningen lys.

»Vi har selvfølgelig fået kommentarer om, at der var mange mennesker. Men ingen sure miner, og det skyldes vores kollegers kæmpe indsats. De har sørget for, at det blev en god oplevelse for alle,« fortæller Karen Grøn.

Hun taler om et personale, der bar sommeren på skuldrene. Ikke bare med smil i billetsalget og hjælpende hænder i udstillingerne, men med en dedikation, der fik selv de mest trængte dage til at fungere.

»De fantastiske mennesker, der har taget imod vores gæster, har sørget for, at det faktisk er blevet en god oplevelse for alle,« siger hun og giver æren til Team Trapholt.

Derfor står museet ikke bare midt i et rekordår, men på tærsklen til et nyt kapitel. Den arkitektur, der engang blev skabt til færre gæster, vil snart give plads til flere. Parken bliver en integreret del af oplevelsen, samlingen præsenteres i nye formater, og publikum får mulighed for at møde kunsten på friske måder.

Trapholt går altså ind i en ny fase med den samme ånd, der har båret sommeren. Når dørene åbnes igen i 2027, bliver det ikke kun for at vise kunst, men for at give endnu flere historier, endnu flere stemmer og endnu flere øjeblikke, der sætter sig fast, slutter museumsdirektøren.

Hastigheden sænkes efter togulykke

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne mellem Sønderborg og Tinglev. Beslutningen kommer efter to ulykker med kort tids mellemrum på strækningen.

Når togene igen begynder at køre mellem Tinglev og Sønderborg, bliver hastigheden sat ned fra 100 til 70 kilometer i timen ved de seks overkørsler, der har advarselsanlæg men ingen bomme. Ifølge Banedanmark betyder det, at bremselængden bliver halveret, og at lokomotivførerne får mere tid til at reagere, hvis biler eller mennesker er i overkørslen.

»Vi er alle meget berørt af de to ulykker, der med kort tids mellemrum har været i to overkørsler på strækningen. Banedanmark og DSB er derfor her og nu blevet enige om, at togene sætter hastigheden ned i overkørslerne, til 70 kilometer i timen. Det sker, mens vi gennemfører en grundig analyse af, hvilke tiltag der er behov for frem til overkørslerne som planlagt får bomanlæg i første halvår 2027,« siger Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark.

Udover den midlertidige hastighedsnedsættelse har Banedanmark beskåret beplantningen ved overkørslerne for at skabe bedre udsyn. Tre af dem, Kådnervej, Visgårdvej og Kærvej, bliver desuden overvåget i en periode for at sikre, at signalerne fungerer korrekt.

Hos DSB hilser man initiativerne velkommen.

»Vores kunders og medarbejderes sikkerhed har altid højeste prioritet. Derfor bakker vi fuldt op om de her tiltag, der nu iværksættes for at øge sikkerheden. At sænke hastigheden midlertidigt gennem overkørslerne vil skabe mere tryghed for både vores passagerer og vores lokomotivførere, indtil der hurtigst muligt kan etableres mere permanente løsninger. Vi forsætter arbejdet med både Banedanmark og kommunerne for at finde de mest effektive løsninger ovenpå den forfærdelige ulykke sidste uge, der stadig berører os alle dybt,« fortæller Per Schrøder, driftsdirektør i DSB.

Aabenraa og Sønderborg Kommuner er samtidig gået i gang med at opsætte nye skilte og etablere rumleriller ved de seks overkørsler, så bilister i højere grad bliver gjort opmærksomme på, at de nærmer sig jernbanen.

En død og flere hårdt sårede efter togulykke

Chokoladeafgiften ser ud til at falde efter 102 år

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Efter mere end et århundrede med en afgift, som i branchen længe er blevet kaldt Danmarks mest gakkede, ser chokoladeafgiften nu ud til at forsvinde. Regeringen har i sit finanslovsudspil lagt op til at afskaffe afgiften, der i årtier har været en administrativ byrde for bagerier og konditorier i hele landet.

Hos BKD, Bager- og Konditormestre i Danmark, vækker udspillet både glæde og lettelse.

»Det her er en sten, som vi i bagerbranchen har haft i skoen i mere end 100 år. Det er næsten svært at forstå, at den nu ser ud til at forsvinde. Det er ikke sket af sig selv. I branchen har vi kæmpet for det i mange år, men først da økonomiminister Stephanie Lose satte sig for at forstå, hvad der egentlig foregik, er der sket noget. Det vil jeg gerne på vegne af alle danske bagerier og konditorier udtrykke både stor respekt og dyb taknemmelighed for« siger formand John Jønsson.

Også BKD’s administrerende direktør Henrik Mühlendorph understreger betydningen af afgiftens mulige endeligt.

»Det er svært at overvurdere den branchemæssige betydning af, at chokoladeafgiften forsvinder. Selvfølgelig handler det om penge, men det handler måske endnu mere om alt det uforståelige afgiftsbøvl, tidskrævende besvær og ressourcedrænende byrder, der nu forsvinder. Glæden over at kunne fokusere mere af sin tid på at producere skønne produkter fremfor at prøve at forstå en uforståelig 102-årig afgiftskonstruktion vil være betragtelig« siger han.

Hos Byens Brød, der blandt andet driver bagerforretninger i Fredericia, Børkop og Vejen, ser bagermester og indehaver Lars Hesselvig regeringens udspil som et vigtigt skridt.

»Det er meget positivt, at man nu endelig vil fjerne chokoladeafgiften. Den har været bøvlet og tidskrævende for hele branchen, og det er klogt at rydde op i regler, som i virkeligheden ikke gavner nogen. Mindre bureaukrati betyder, at vi kan bruge kræfterne på at udvikle os, skabe nye produkter og give kunderne endnu bedre oplevelser. Jeg håber, at politikerne fremover vil fortsætte med at lytte til branchen, når vi peger på muligheder for at skabe bedre rammer for erhvervslivet« siger Lars Hesselvig.

Chokoladeafgiften blev indført for mere end 100 år siden, men har i stigende grad udviklet sig til et komplekst og administrativt tungt system, som både brancheorganisationer og erhvervsliv i årevis har kritiseret. Først med økonomiminister Stephanie Loses fokus på sagen er der for alvor sket fremskridt, lyder det fra BKD.

For de lokale bagerier betyder udsigten til afgiftens afskaffelse, at tiden kan bruges på at udvikle nye produkter og servicere kunder frem for at kæmpe med regler og bureaukrati. Og måske kan det også give grobund for flere iværksættere og nye bagerbutikker rundt om i landet.

Sparekassen Danmark vokser og leverer solidt halvårsresultat

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en anelse under de oprindelige forventninger, betegner sparekassen resultatet som tilfredsstillende.

Administrerende direktør Vagn Hansen fremhæver især kundetilgangen som et stærkt signal.

»Sparekassen har nu mere end 387.000 kunder, hvoraf næsten hver tredje tillige er garant i sparekassen. Det er vi i al beskedenhed stolte af, og vi tager det som udtryk for tillid til sparekassen, at så mange af vores kunder har valgt at bakke op om sparekassen ved at være garant« siger han.

I alt voksede sparekassens samlede forretningsomfang med 13,6 milliarder kroner i første halvår, svarende til en vækst på 4,5 procent. Samtidig er der netto kommet cirka 5.700 nye kunder til.

Pres fra renter og stigende omkostninger
Som andre danske pengeinstitutter har Sparekassen Danmark mærket konsekvenserne af Nationalbankens rentenedsættelser i 2024 og 2025. Både udlåns- og indlånsrenter er sat ned, og kombineret med lavere renteindtægter på overskudslikviditeten har det reduceret nettorenteindtægterne i forhold til sidste år.

Omkostningerne er samtidig steget til 1.103 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner i samme periode sidste år. Stigningen hænger blandt andet sammen med flere medarbejdere, strategiske initiativer og generelt stigende udgifter.

Nedskrivninger og usikkerhed
Nedskrivningerne på udlån er i første halvår opgjort til 322 millioner kroner. Sparekassen har blandt andet øget de ledelsesmæssige skøn med 250 millioner kroner som følge af usikkerheden omkring øgede toldsatser på varer til USA og den geopolitiske uro.

Endnu en sammenlægning
Sparekassen Danmark har de seneste år markeret sig som et pengeinstitut i vækst, og 2. april blev sammenlægningen med Sparekassen Djursland en realitet. Det var den 17. i rækken af sammenlægninger med Sparekassen Danmark som det fortsættende institut.

Med fusionen er sparekassen nu også repræsenteret på Djursland og i Langå. Samtidig blev der etableret to nye almennyttige fonde, Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers, der sammen med de øvrige 13 fonde i år kan bidrage med 130 millioner kroner til lokale formål.

Stærk kapitalposition
Egenkapitalen er steget med 1,6 milliarder kroner det seneste år og udgør nu 15,5 milliarder kroner. NEP-procenten er pr. 30. juni 2025 beregnet til 28,7 procent mod et krav på 19,5. Det giver en overdækning på 9,2 procentpoint svarende til 5 milliarder kroner.

Betydelig samfundsbidrag
Sparekassen Danmark har i første halvår betalt 228 millioner kroner i selskabsskat og 80 millioner kroner i lønsumsafgift.

»Sparekassen bidrager således efter første halvår 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for i alt 308 millioner kroner til samfundet. Dertil kommer et betydeligt beløb i moms og energiafgifter, som ikke er fradragsberettiget« siger Vagn Hansen.

Skifte i direktionen
Halvårsregnskabet markerer samtidig et skifte i toppen. Efter mere end 27 år i sparekassen har Vagn Hansen meddelt, at han fratræder som administrerende direktør ved udgangen af august. Fremover bliver det Lars Thomsen og Kim Mouritsen, der i fællesskab overtager posten som administrerende direktører.

Med i kølvandet på fusionen med Sparekassen Djursland indtrådte Pernille Amstrup-Bønløkke i bestyrelsen som næstformand, mens tidligere direktør Peter Lading Sørensen blev en del af direktionen.

Fastholder forventninger
På trods af renteudvikling og stigende omkostninger fastholder ledelsen forventningerne til hele 2025. Resultatet før skat ventes at lande i niveauet 1,6 til 2 milliarder kroner og efter skat i niveauet 1,3 til 1,6 milliarder kroner.

Leder: Magtens paradoks

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.

Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.

Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.

Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.

Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.

Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.

Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.

Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.

Læs også

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Af
Erik Schwensen
-
0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

FHK tabte tæt generalprøve mod Ribe-Esbjerg

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklub måtte se sig slået i den sidste test inden ligapremieren, da Ribe-Esbjerg torsdag aften gæstede Middelfart Sparekasse Arena. Efter en intens og omskiftelig kamp endte det med en sejr til gæsterne på to mål.

Kampen startede ellers lovende for FHK, der hurtigt fik spillet sig til chancer og satte sig på de første minutter. Kasper Young åbnede ballet fra straffelinjen med en sikker scoring, og i den anden ende stod Sander Heieren stærkt mellem stængerne. Han leverede flere flotte redninger i indledningen, blandt andet på afslutninger fra Benjamin Hallgren, og gav hjemmeholdet et godt udgangspunkt. Malthe Hejsel viste sig også tidligt som en trussel med et skarpt skud, og Anders Kragh Martinusen fulgte op med en sikker scoring, så Fredericia fik bygget et lille forspring.

Men Ribe-Esbjerg lod sig ikke ryste og svarede hurtigt igen. Mathias Jørgensen udnyttede sine muligheder fra straffelinjen, og Lauritz Legér satte bolden ind med et par præcise afslutninger, som bragte gæsterne tilbage i opgøret. Momentum skiftede kortvarigt, og FHK blev ramt af en udvisning til Kasper Palmar, da han blev dømt for at holde en modstander tilbage. Det betød ekstra pres på hjemmeholdet, som måtte arbejde hårdt for at stå imod. Første halvleg bølgede frem og tilbage, hvor begge hold skiftedes til at have initiativet, men mod slutningen var det Ribe-Esbjerg, der fik et lille overtag og kunne gå til pause med en spinkel føring på 14-13.

Efter pausen blev det en vanskelig begyndelse for FHK. Ribe-Esbjerg udnyttede usikkerheden og straffede fejlene med to hurtige mål, hvor Alfred Jönsson hamrede bolden ind på kontra, og Marcus Mørk fulgte op med en sikker afslutning fra distancen. Sebastian Frandsen kom på mål fra starten af anden halvleg, selv om han ikke var noteret på holdkortet, og det blev en hård indledning for ham. Flere skud gik ind bag den rutinerede keeper, som ellers forsøgte at finde ind i rytmen, men måtte se sig passeret for ofte. Efter en periode med målene imod sig valgte FHK at skifte tilbage til Sander Heieren, og han fik straks sat sit præg igen. Med en række vigtige redninger holdt han hjemmeholdet inde i kampen og skabte fornyet tro på et comeback.

I anden halvleg var det især Malthe Hejsel, der trådte frem og viste vejen. Han stod bag flere afgørende scoringer, heriblandt en teknisk perle, hvor han under hårdt pres drejede rundt om sig selv og hamrede bolden i nettet. Det gav hjemmeholdet et løft i en periode, hvor kampen ellers var ved at tippe over til gæsternes fordel. Også Jonas Kruse fik sat sit aftryk med en vigtig fuldtræffer, hvor han tog ansvar i en presset situation, mens Pelle Segertoft viste kølighed med en scoring i tomt mål. De bidrag var med til at holde Fredericia helt inde i opgøret, og publikum fik en intens afslutning at gå på med.

I de døende minutter levede håbet for hjemmeholdet. Med ét minut tilbage reducerede Kasper Palmar sikkert fra straffelinjen til 31-30, og troen på en udligning lyste tydeligt igennem både på banen og på tribunen. Ribe-Esbjerg tog imidlertid en hurtig timeout med 20 sekunder igen og satte et sidste angreb op. Mads Lauridsens afslutning blev reddet af Sander Heieren, men returen havnede uheldigt for FHK lige foran Elvar Ásgeirsson, som med sit mål definitivt afgjorde kampen til 32-30.

Selv om resultatet ikke faldt ud til Fredericias fordel, fik holdet vist, at fundamentet er på plads. Forsvaret stod godt i lange perioder, Heieren leverede markante redninger, og offensivt var der både tempo og individuelle momenter af høj klasse. Generalprøven gav dermed både svar og stof til eftertanke, inden sæsonen skydes i gang den 29. august på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg i Middelfart Sparekasse Arena.

Fakta

  • Slutresultat: Fredericia Håndboldklub – Ribe-Esbjerg HH 30-32
  • Pausestilling: 13-14 til Ribe-Esbjerg
  • Tilskuertal: 600

Topscorere FHK

  • Malthe Hejsel – 8 mål
  • Kasper Palmar – 5 mål
  • Anders Kragh Martinusen – 4 mål
  • Jonas Kruse Kristensen – 2 mål
  • Frederik Jægerum – 2 mål
  • Evgeni Pevnov – 2 mål
  • Martin Bisgaard – 2 mål
  • Kristian Hübert Larsen – 1 mål
  • Kasper Young – 2 mål (hvoraf 1 på straffe)
  • Rolando González – 1 mål
  • William Andersson Moberg – 1 mål

Straffekast FHK: 4 scoringer på 6 forsøg

Topscorere REHH

  • Elvar Ásgeirsson – 5 mål
  • Lauritz Legér – 6 mål
  • Mathias Jørgensen – 4 mål (flere på straffe)
  • Rasmus Meyer – 3 mål
  • Mads Lauridsen – 3 mål
  • Jerry Tollbring – 3 mål
  • Alfred Jönsson – 4 mål
  • Karl Wallinius – 2 mål
  • Morten Jørgensen – 2 mål
  • Benjamin Hallgren – 1 mål
  • Marcus Mørk – 1 mål
  • Kasper Sjursen Syversen – 1 mål

Straffekast REHH: 5 scoringer på 7 forsøg

Læs også

Generalprøve: FHK tester formen mod Ribe-Esbjerg

Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Fredericia skiller sig markant ud i Trekantområdet i tredje kvartal. Nye tal viser, at kommunen har langt flere nyoprettede virksomheder i forhold til antallet af eksisterende end både regionen som helhed og de omkringliggende kommuner.

For erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er tallene mere end blot en statistik. De peger ifølge ham på en ny styrke i byens erhvervsliv.

»Jeg synes, det er en meget spændende og positiv tendens, som vi agter at følge i den nærmeste fremtid. Helt klart et positivt signal om, at der sker noget i Fredericia på iværksætteriområdet,« siger han og understreger, at udviklingen også spiller ind i de initiativer, der er på vej. »Vi har proaktive tiltag ude i fremtiden med scale-up-iværksættere til NetZero, som vi skal arbejde med her i efteråret. Det er iværksættere med et kæmpe potentiale,« forklarer han.

De nye data viser, at Fredericia i andet kvartal 2025 havde en etableringsrate på 2,6 procent for ApS og A/S og 2,2 procent for enkeltmandsvirksomheder. Det er markant højere end gennemsnittet i både Trekantområdet og Region Syddanmark, som ligger på henholdsvis 1,9 og 1,3 procent.

At Fredericia med færre ressourcer kan levere et resultat, der overgår kommuner som Vejle og Kolding, hvor der bruges langt flere midler på iværksætterområdet, vækker opsigt.

»Vi har et setup, som er meget, meget mindre med én person ansat. Det er det, der er blevet afsat ressourcer til i vores kommune, og det fungerer fremragende under de vilkår. Alle kan få den basale iværksætterhjælp i vores område, og vi gør også brug af andre virksomheder, der yder gratis vejledning og rådgivning,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han maner dog til besindighed, når det gælder konklusionerne. Et enkelt kvartals tal kan ikke stå alene, og iværksætteri er påvirket af en lang række faktorer.

»Der er mange andre årsager til forskelle, for eksempel at storbyerne med flere unge mennesker og flere uddannelsesinstitutioner giver et højere tryk på iværksætteri. Så deri har vi også nogle udfordringer,« påpeger han. Alligevel ser han udviklingen som et klart udtryk for, at Fredericia i øjeblikket har fået en ny energi og momentum, som det gælder om at holde fast i.

Byens selvtillid smitter af

Den positive udvikling kan ifølge Kristian Bendix Drejer ikke alene aflæses i nøgterne tal. Den er også et spørgsmål om psykologien i byen og det momentum, der er opstået i de senere år.

»Vi vækster på erhvervslivet, vi vækster på bosætning, vi har fået synlighed gennem sport og turisme. Der er rigtig mange flag at hejse positivt. Jeg tror, det har en afsmittende effekt på byens selvtillid, stolthed og tro,« siger han.

Det er en pointe, der i hans øjne gør Fredericia interessant at følge. Kommunen kan ikke stille op med de samme muskler som Vejle, hvor en hel stab på over tyve medarbejdere arbejder dedikeret med iværksætteri. Alligevel har Fredericia bragt sig i front. »Det viser, at man ikke altid kan købe sig til en succes,« siger han.

NetZero som løftestang

Den selvtillid kobles i øjeblikket direkte til nye strategiske satsninger. En af de mest ambitiøse er NetZero, hvor internationale giganter som Google, Microsoft og Danfoss indgår i et partnerskab med lokale kræfter. Målet er at skabe et miljø, der kan tiltrække og udvikle scale-ups med globalt potentiale.

»Vi prøver at invitere iværksættere og virksomheder ind i samarbejdet på landsplan. Hvis det lykkes, er det et kæmpe perspektiv, ikke bare for Fredericia men for hele Danmark. Det er en international satsning, og det er et område, hvor vi kan tiltrække virksomheder med stort potentiale,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han ser NetZero som en platform, der kan give byen en ny position. Hvor Fredericia traditionelt har været kendt for transport, havn og energi, kan satsningen løfte kommunen ind i en helt anden liga, hvor innovation og klimadrevne forretningsmodeller bliver en del af kernen.

Selv med de store perspektiver er der områder, hvor ressourcerne stadig ikke rækker. På spørgsmålet om, hvor der mangler muskler, er erhvervsdirektøren klar.

»Vi ville gerne have haft større muligheder for at fylde byen op med nystartede butikker og specialbutikker. Det ville gavne midtbyen. Vi kunne også godt tænke os at understøtte flere iværksættermiljøer. Der er ingen tvivl om, at der kunne være gevinster, hvis vi havde flere arme og ben,« siger han.

Udsagnet rummer en erkendelse af, at iværksætterområdet i Fredericia langt fra er fuldt udbygget. Samtidig peger det på den klassiske balance mellem ambitioner og ressourcer, hvor det handler om at prioritere de indsatser, der giver størst afkast for både byen og erhvervslivet.

Tæt samarbejde med kommunen

En af de afgørende faktorer i at skabe et mere smidigt erhvervsklima er det daglige samarbejde med kommunen. Det er her, barrierer kan ryddes af vejen, og nye initiativer kan få fodfæste.

»Vi er øjne og ører for virksomhederne og i daglig kontakt med kommunen. Byggesagstiderne har tidligere været kritiseret, men i dag ligger vi fantastisk flot,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det et konkret eksempel på, at dialog og tæt koordinering kan gøre en forskel. Når virksomheder oplever hurtigere sagsbehandling og færre administrative knaster, styrkes troen på, at det giver mening at investere og etablere sig i Fredericia.

Efter at have peget på behovet for flere ressourcer og stærkere rammer retter Kristian Bendix Drejer blikket mod det felt, han ser som Fredericias største mulighed. Det er ikke tilfældigt, for byen har historisk været et kraftcenter for energi og infrastruktur, og den position kan nu udnyttes i den grønne omstilling.

»Der hvor vi skal satse stort, er på den grønne omstilling, energi og klima. Vi har allerede virksomheder og klynger, der gør, at vi kan tiltrække små og mellemstore virksomheder. Det kan være grønne brændstoffer, CO2-teknologier og nye energiformer. Vi har så mange platforme at spille på,« siger han.

Dermed peger han på en strategisk kurs, hvor iværksætteri ikke kun måles i nye CVR-numre, men i evnen til at koble start-ups og scale-ups med de tunge aktører, som allerede findes i kommunen. Det handler om at skabe kritiske masser af kompetencer og kapital, så nye virksomheder kan springe direkte ind i de værdikæder, der driver klima- og energisektoren fremad.

Han gør det klart, at selve antallet af registrerede virksomheder ikke bør være det endelige pejlemærke. »Det er måske ikke ligefrem antallet af iværksættere altid. Det er dejligt at have et højt antal, men jeg tror, der hvor vi kan få flest mulige arbejdspladser, er der, hvor vi fokuserer på de største muligheder. Der skal vi lægge vores energi,« siger han.

Langsigtet perspektiv

Når Kristian Bendix Drejer taler om iværksætteri i Fredericia, er det med en erkendelse af, at succes ikke skabes på kort sigt. Tallene for andet kvartal giver et øjebliksbillede af fremgang, men den egentlige styrke skal findes i evnen til at fastholde og udvikle de nye virksomheder.

»Det er vores opgave at fortælle om mulighederne, så virksomhederne kan fortsætte på deres rejse. Vi kan ikke løfte alt selv, men vi skal sikre, at de får adgang til de rette programmer og konsulenter. Det er sådan, vi kan fastholde iværksætterne,« siger han.

Det betyder, at Business Fredericia må agere bindeled til både nationale programmer og regionale erhvervshuse, der kan tage virksomhederne videre, når de har overlevet den første etableringsfase. Det er her, væksten skal cementeres – ikke alene ved at registrere nye CVR-numre, men ved at skabe levedygtige virksomheder, der kan levere arbejdspladser og skatteindtægter over tid.

»Hvis Fredericia skal blive kendt som en iværksætterkommune, så kræver det mere end det, vi gør i dag. Vi skal udvikle på de spidskompetencer, vi allerede har i byen, og satse dér, hvor vi har de største muligheder,« slutter Kristian Bendix Drejer.

Fakta: Iværksætteri i Fredericia

  • Etableringsrate Q2 2025
    • ApS og A/S: 2,6 %
    • Enkeltmandsvirksomheder: 2,2 %
  • Til sammenligning
    • Trekantområdet: 1,9 % (ApS/A/S) og 1,3 % (enkeltmandsvirksomheder)
    • Region Syddanmark: 1,9 % (ApS/A/S) og 1,3 % (enkeltmandsvirksomheder)
  • Absolutte tal i Fredericia, Q2 2025
    • Aktive ApS/A/S: 1.982
    • Nye ApS/A/S: 51
    • Aktive enkeltmandsvirksomheder: 1.669
    • Nye enkeltmandsvirksomheder: 36
  • Kilde
    • Danmarks Statistik, data, august 2025
1...101112...310Side 11 af 310
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER