Landstræner Jesper Jensen har givet plads til en række nye spillere i truppen, som skal spille Golden League i Holland i starten af marts.
Det er med fokus på fremtidens landshold, at landstræner Jesper Jensen i dag har sat navn på de 18 spillere, som skal med til Golden League i Holland fra den 6. til den 9. marts.
Jesper Jensen, der til sommer stopper som dansk landstræner, lægger ikke skjul på, at det har været en speciel opgave at skulle udtage en trup med fremtidsperspektiver, som han ikke selv skal føre ud i livet på den lange bane.
– Vi har for lang tid siden meldt ud til klubberne, at til denne samling ville vi gerne se nye spillere an. Både fordi vi har nogle talentfulde spillere, som skal have lov til at snuse til landsholdet, men også fordi, vi har nogle spillere, som skal have en pause efter tre slutrunder på de seneste 13 måneder, siger Jesper Jensen.
Det betyder, at kendte ansigter, som Mie Højlund, Helena Elver, Trine Østergaard og mange flere ikke skal med til Holland. Til gengæld er der comeback til Louise Burgaard, mens andre rutinerede som Anne Mette Hansen og Mette Tranborg stadig er med i truppen.
– Vi vil gerne vise de nye, hvad landsholdet er og det kræver, at nogle af dem med mange kampe i rygsækken er til stede. På den måde kan de give deres erfaringer videre, og vi sikrer, at der bliver taget godt imod de nye spillere. Vi glæder os til at se dem på landsholdet og mærke, hvad de kan bidrage med, siger Jesper Jensen.
Landstræneren understreger samtidig, at ingen af dem som ikke er udtaget denne gang, skal tro, at de ikke længere er i spil til landsholdet.
– Den her trup er et forsøg på at kigge ud i fremtiden og forberede nogle talentfulde spillere på en forhåbentlig lang landsholdskarriere, siger landstræneren.
Håndboldkvinderne møder ind til landsholdsamling mandag den 3. marts i København. Onsdag den 5. marts flyver holdet til Holland, hvor der venter følgende kampe i Golden League:
6. marts kl. 21.00 Danmark – Norge 7. marts kl. 16.00 Holland – Danmark 8. marts kl. 13.30 Polen – Danmark
Kampene kan ses på TV2’s kanaler og platforme.
Truppen til Golden League:
Målvogtere Anna Kristensen, Team Esbjerg Amalie Milling, Team Esbjerg
Fløjspillere Emilie Ytting Pedersen, København Håndbold Anna Grundtvig, Odense Håndbold Line Mai Hougaard, Ikast Håndbold
Bagspillere Anne Mette Hansen, Metz Michala Møller, Team Esbjerg Kristina Jørgensen, Györ Simone Petersen, Ikast Håndbold Sarah Paulsen, Sønderjyske Louise Burgaard, Odense Håndbold Helene Kindberg, København Håndbold Mette Tranborg, Team Esbjerg Clara Bang, Skanderborg Håndbold
Det er ikke længere nødvendigt at koge vandet fra Bramdrupdam Vandværk i det sydlige Bramdrupdam.
Mandag den 10. februar 2025 anbefalede Kolding Kommune i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, at forbrugerne i det sydlige Bramdrupdam skulle koge alt vand fra Bramdrupdam Vandværk, før det kunne drikkes, da der var blevet påvist Coliforme bakterier i drikkevandet.
Kogeanbefalingen omfattede cirka 2.000 forbrugere – se hvilke veje, der var omfattet af kogeanbefalingen.
Nye analyseresultater viser, at der ikke er Coliforme bakterier i de seneste prøver, der er udtaget på vandværket og på ledningsnettet. Det betyder, at Kolding Kommune i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed 12. februar 2025 ophæver kogeanbefalingen.
Styrelsen for Patientsikkerhed mistænker på baggrund af analyseresultaterne og de opfølgende prøver, at der evt. kan være tale om en laboratoriefejl.
Vi anbefaler, at de husstande, der ikke har brugt vand fra hanen i nogle dage, lader samtlige vandhaner løbe i 5-10 minutter for at udskylle egen stikledning og husinstallation.
Det er en iskold morgen, og det ser ud til, at vinteren ikke er helt villig til at give slip på februar. Temperaturen kryber ikke meget over frysepunktet, og med den friske østenvind føles det ekstra koldt derude. Mange har nok fået en ordentlig påmindelse om vinterens sidste krampetrækninger, når de har trådt ud ad døren til deres daglige gøremål.
Især i morgentimerne, når man er på vej til arbejde eller skole, vil kulden bide ekstra hårdt i kinderne. Man kan næsten høre lyden af rødmen i ansigtet og mærke den løbende næse, som den kolde luft straks sætter gang i. Den bidende kulde får det til at føles som om vinteren stadig har et fast greb om os – og der er mange, der længes efter de lidt mildere temperaturer, som vi ved snart vil komme.
Men det er ikke kun kulden, der har præget denne tid på året. Hvis man kigger godt efter, kan man også finde glimt af lysere tider. I dag er solen kommet frem og kaster sin varme på husfacaderne, som nu lyser op mod den blå vinterhimmel. Og for den opmærksomme kan der ses små tegn på foråret, der er på vej. Vintergækkerne kigger frem fra mulden, de første blomster, der stædigt står op mod den kolde jord. Deres modstandskraft mod kulden er et vidnesbyrd om, at vinteren måske har haft sin sidste dag.
Så selvom kulden holder stand, kan man finde små øjeblikke, der minder os om, at der er noget på vej. Som det beskrives i Johannes V. Jensens digt Tidlig vår, ser vi tegn på foråret, hvor solens smil langs gaderne og spurvene, der fylder luften med lyde, begynder at fordrive vinterens mørke:
“Vintergæk er brudt af mulden,
kækt erantis trodser kulden.
Spurven solforrykt i sind
tjipper i en nøgen lind.”
Så selv om februar holder fast i vinterens kulde, er der alligevel små øjeblikke, hvor foråret nærmer sig. Med lidt sol og læ kan man næsten fornemme den varme luft, der snart vil være her. Den danske vinter er hård, men den viser os også, at foråret er lige rundt om hjørnet.
Når Fredericia Håndboldklub torsdag aften løber på banen i den tyske hovedstad, bliver det et gensyn med gamle bekendte for Evgeni Pevnov.
Den rutinerede stregspiller har tidligere tørnet ud for Füchse Berlin, men han lægger ikke de store følelser i mødet med sin tidligere klub.
– Nej, det er ikke noget særligt. For mig er hver kamp den samme. Det betyder ikke noget, hvor vi spiller. Selvfølgelig er det lidt specielt for mig, da jeg har spillet i Berlin i flere år, og jeg kender mange mennesker der. Det er det eneste, jeg kan sige. Det er lidt spændende for mig, men stadigvæk, det er håndbold, og jeg tror, alle elsker denne sport. Vi prøver at nyde hvert øjeblik i denne kamp, siger Pevnov.
Kampen i Berlin er endnu en stor test for FHK, der stadig kæmper for at sikre sig en plads i næste runde af Champions League. Det bliver dog ikke en nem opgave mod et Füchse-hold, der råder over profiler som Mathias Gidsel og Lasse Andersson.
– Det er lidt specielt, når man spiller mod verdensmestre som Gidsel, Andersson og så videre. Jeg kender selv mange af de andre fra den tyske liga. Så for mig er det egentlig ikke noget særligt, siger Pevnov, der dog anerkender, at kampen kan blive en stor oplevelse for de yngre spillere i truppen.
– Jeg tror, de bliver lidt imponerede i Berlin. Jeg håber, at alle vil kunne nyde denne kamp.
Til kampen får FHK opbakning fra omkring 200 medrejsende fans, der drager til den tyske hovedstad i den danske vinterferie.
– Ja, det er faktisk utroligt, hvor mange der kommer til Berlin. Jeg håber, de vil kunne lide det, siger Pevnov.
FHK er stadig med i kampen om en plads i knockoutfasen, men chancerne er små, og det kræver point i de sidste runder. Pevnov holder dog fast i, at alt kan ske.
– Ja, hvorfor ikke? Jeg tror, alle har en chance for at vinde. Så hvorfor ikke?, siger han.
Hvordan ser han så på FHK’s chancer for at avancere til næste runde?
– Jeg bekymrer mig ikke om det, lyder det kort fra Pevnov.
FHK havde chancen i det første møde med Berlin, men måtte se sig slået blandt andet på grund af stærkt målvogterspil fra tyskerne, der vandt opgøret 38-32 efter, at stillingen var 17-17 ved pausen.. Pevnov ved, at det bliver afgørende med en stærk indsats fra FHK’s sidste skanse denne gang.
– Vi ved, vi kan spille håndbold. Og hvis vi får lidt mere støtte fra målmændene, vil kampen automatisk ændre sig. Så det er svært at sige, hvordan vi vil vinde. Vi prøver bare vores bedste og giver alt, hvad vi har, slutter Evgeni Pevnov.
Om FHK kan overraske i Berlin, får vi svaret på torsdag aften. Kampen kan følges live i tekst på Fredericia AVISEN.
Danske kvinder får i stigende grad deres første barn senere i livet. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 30,3 år i 2024, en stigning på 1,5 år sammenlignet med 2008. Samtidig viser tallene, at de yngste mødre er blevet markant færre.
Flere venter med at få børn
Førstegangsfødende kvinder i Danmark er blevet ældre over de seneste årtier. I 2024 var mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder mellem 30 og 34 år, mens andelen i 2008 lå på 29 pct. Samtidig er antallet af yngre mødre også faldet. Kun 11 pct. af førstegangsfødende kvinder var under 25 år i 2024, et fald fra 21 pct. i 2008. For de helt unge mødre under 20 år er andelen nu under 1 pct. – en kraftig nedgang fra 3 pct. for 16 år siden.
Udviklingen gælder også fædrene. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre er steget fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024. Dermed fortsætter tendensen mod senere familiedannelse, hvor både mænd og kvinder venter længere med at få deres første barn.
Store geografiske forskelle
Gennemsnitsalderen varierer dog betydeligt fra kommune til kommune. I Tønder Kommune fødte kvinder i gennemsnit deres første barn som 27-årige, mens gennemsnitsalderen i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm Kommuner lå på 32,3 år. I Københavns Kommune var gennemsnitsalderen 31,9 år.
I Trekantområdet – der dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Billund, Hedensted og Vejen – ligger gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder generelt mellem 29,0 og 29,9 år. Dog skiller Vejen Kommune sig ud med en lidt lavere gennemsnitsalder på 27,0-28,9 år.
En tendens, der afspejler udviklingen
Flere faktorer kan spille ind på den stigende alder for førstegangsfødende. Længere uddannelsesforløb, økonomisk stabilitet og et skift i samfundets normer omkring familiedannelse kan alle være medvirkende.
Imens afspejler den nuværende tendens, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget de seneste år.
Hver tid har sin egen forståelse af ordet arbejde. For hundredetusinder af år siden handlede det om overlevelse, hvis man ikke ville dø af sult eller blive spist af rovdyr. Mennesket var på lige fod med andre livsformer på jorden nødt til at kæmpe for sin eksistens. Den store revolution kom med udviklingen af landbrug. Muligheden for at dyrke jorden og leve af den formede vores tilværelse i tusindvis af år. Det var en beskæftigelse for rigtig mange mennesker. I dag er udviklingen ved at være der, hvor vi måske slet ikke behøver bruge så stor en del af vores liv på arbejde. Robotter og AI er ankommet.
Den aktuelle beskæftigelsesreform, der planlægges af regeringen, ønsker at forholde sig til et system, jobcentrene, der har indskrevet sig i historien med foragt og had hos mange mennesker. Det bygger på en opfattelse af mennesket som uselvstændigt og dovent, men hvor afskrækkelse, straf og ydmygelse er den primære kur mod elendighederne. Mennesket er selvforskyldt i sin situation, og har desuden kun et ønske om at snyde for at nyde. Og så skal man bevise sin uskyld. Ikke omvendt. Enhver sagsbehandler kan blive lægefaglig vidende, hvis bare de rigtige skemaer er krydset af.
Socialdemokraterne ynder at sige “gør din pligt og kræv din ret”, men det rigtige motto for systemet er “gør din pligt uden nogen ret”. Klagesager er langsommelige og systemet holder mest med sig selv. For selvom lovene er fyldte med gode intentioner og formuleringer, så er praksis anderledes. Til tider virker det som om, at systemet primært skal afskrække andre, så de ikke siger deres job op. Folk skal frygte ledighed. Det holder alle på deres plads.
Mange af livets forhold er udenfor eget ansvar. Sygdom kan ingen bestemme over. Hvis en virksomhed må lukke. Hvis der er økonomisk krise. Hvis der sker ulykker. Alligevel lader det til, at systemet ofte ligger ansvaret helt over på det enkelte menneske, hvor der er eksempler på, at selv folk med få måneder tilbage at leve i, skal bruge den sidste tid på at tilfredsstille statens umættelige behov for kontrol og magt. I årtier har medierne kunnet formidle absurde sager, men intet har hjulpet på systemet. I bedste fald er der blevet lappet hist og pist. For et reelt forandret system ville kræve et helt nyt syn på arbejde og tilværelsen.
Det er paradoksalt, at vi har fået mere og mere teknologi, der fjerner behovet for mange former for arbejde, men alligevel fastholder folk i hvor mange timer de gør det ene eller andet. Uden tanke for at mere tid ville gøre folk mere raske og livsglade. Det lader ikke til at teknologien overhovedet løser den primære opgave; at gøre tingene lettere for mennesket. Tværtimod flytter man typisk blot folk fra den ene arbejdsfunktion til nogle nye. Som om at “arbejde” er det eneste rigtige, uanset helbred, evner, begavelse og muligheder. Vi skal måle alt på tid; ikke resultat.
Bedre bliver det ikke af, at staten har skabt en underklasse af billig arbejdskraft, det lever udenfor arbejdsmarkedet, men som en del af beskæftigelses systemets slavehær. Uden frihed og rettigheder og til lav løn på offentlige midler. De kan løse de opgaver, man ikke gider “have ordnede vilkår” for. Ingen fagforening vil røre dem med en ildtang. Jobprøvelse. Ja, det man sgu sige.
Folk har svært ved at få livet til at hænge sammen. Der er for lidt tid. Hellere sende vores børn ud til andre, end at have tid mens de er små. Det skal man jo. Hensynet til børnene forsvinder. Mange piskes ud på institutioner, hvor de bruger mere tid i deres børneliv med andre voksne end deres egen familie. Dem, der arbejder der, skal passe andre folks børn, ikke deres egne. Selvom børn er noget af det mest livsbekræftende. Skolerne skal også være fyldte hele dagen. Børn skal fra en tidlig alder tage stilling til deres kommende arbejdsliv. Hvor bizart det ellers lyder. Jo, det hele hænger sammen:
Det er menneskesynet, der er problemet.
Og det er et både dyrt og farligt menneskesyn. Det et forbundet med andre store samfundsproblemer. Danmark ligger placeret i toppen over lande, der bruger psykofarmaka. Vi æder medicin som ingen andre for at klare os. Ikke et ord om at det måske er samfundet, der giver folk mentale problemer. To års ventetid på at se en psykiater; det burde sige alt. Så det er ikke kun jobcentrene, der er problemet. Det handler også om, at der er en manglende erkendelse af, hvordan vi indretter samfundet, så der er plads til forskellige slags mennesker. Ofte ynder politikere at sige, at “vi mangler” folk indenfor det ene eller andet fag. Straks vil de tvinge hele årgange til at tage bestemte uddannelser. Men er det godt for mennesket? Næppe. Fremfor at have tid til at finde ud af, hvem man er, så vil man livet igennem tvinge mennesket ind i rutiner, der ikke tjener andre formål end at fordre maskinen med produktionsarbejdere.
Med udviklingen af kunstig intelligens, er vi i begyndelsen af en revolution, der vil overflødiggøre mange af de jobs, der findes i dag. Det burde være nu, at vi begynder at tænke arbejde på en ny måde. At det skal starte med mennesket. Hvem er du? Hvad vil du gerne? Hvordan kan du bidrage? Hvor meget? Fremfor at bruge jobcentrets logik om at borgerne er potentielle banditter. Beviset for, at det er tankegangen, er jo netop alle de rigide regler, regeringen ønsker at påtale. På samme vis som man har indført store telefonsystemer, hvor offentlige medarbejdere skal klare opgaverne for borgerne, uden nogensinde at møde dem, så skaber man en afgrund og en kløft mellem menneskene. De fleste mennesker vil gerne hjælpe andre. Men uden tid til at lave individuelle skøn, er det umuligt. Det kan kun føre til hårdhed og fejl. Det er jo derfor, at mange offentlige systemer starter med at sige “her taler vi pænt”, før man får et menneske i røret:
Fordi systemet er umenneskeligt.
Man kan godt nedlægge jobcentrene og skifte navnet ud med noget andet. Men ideologien følger med; det er set før. De samme mennesker med et nyt logo. Hvis vi skulle gøre noget andet og nyt, så skulle det handle om at skabe sammenhæng mellem børn, unge, helbred og arbejdsliv. At man tænker helheden ind, ikke mindst at der er en række af livskriser og personlige udfordringer, der ikke skal behandles med trusler, straf og nedværdigelse. Men med hjælp. Sandheden er, at man bruger overlevelse som et våben mod mennesker i nød. Også selvom det måske endda er samfundet selv, der har skabt det oprindelige problem:
Lange ventetider på udredning eller lægehjælp. Diffuse skoleforløb med overbebyrdede lærere. Presset på uddannelserne ved, at man tvinger folk til at tage uddannelser af økonomiske årsager, fremfor evner og lyst. Manglende hjælp i kriser, hvor der blot sendes trusler til borgerne i weekenderne, fremfor at mennesker sætter sig ind i virkeligheden derude. Ja, meget kunne nævnes. Men det er et konstant skub i en dårlig retning for mange borgere, der ender med at skabe social nød, skilsmisser, anbringelser, psykisk sygdom og alverdens former for elendighed. Og her er der næppe et system, der har gjort sig mere uheldigt bemærket end jobcentrene:
De har været arnestedet for store politiske eksperimenter. Logikken har været ond. Og selv de mange ansatte, det måtte have kæmpet for at hjælpe folk rigtigt, har været bundet på arme og ben. Så hvis man skal skabe noget nyt, så bør politikerne overveje, om det ikke skal starte med et nyt menneskesyn, og det skal helt ned til skolealderen og de første 1000 dage af et menneskes liv. Længere er den ikke. Det er endda billigere i længden; at starte investeringen i mennesket allerede der.
I et hurtigt udviklende teknologilandskab, hvor innovation og effektivisering er nøgleordene, er Nordicco A/S leverer løsninger til forbedring af indeklimaet, der kan skille sig ud med både bæredygtighed og teknologi i fokus. I 2024 vandt de en flot AI-pris og de startede 2025 med en nominering til Business Fredericias erhvervspris. Men virksomheden er stadig et start-up, slår Jakob Ladingkær fast i et interview med AVISEN.
CTO Jakob Ladingkær står i spidsen for den teknologiske udvikling hos Nordicco, som specialiserer sig i HVLS-ventilatorer, der kombinerer energieffektivitet, digital styring og klimaansvarlighed. I et interview deler han sin vision for fremtidens bygningsdrift og virksomhedens rejse fra start-up til en global spiller på markedet.
– Vi har været i gang med at digitalisere vores produkter fra starten af. Vores rejse begyndte med at være en produktionsvirksomhed med et solidt produkt, men vi vidste ikke nødvendigvis, hvorfor det virkede, før vi digitaliserede det og fik et kæmpe datagrundlag. Det giver os ikke bare mulighed for at vise kunderne, at vores ventilatorer virker, men også hvorfor de virker, og hvordan de gør det, siger Jakob Ladingkær, CTO hos Nordicco A/S.
Rigtig mange danske kommuner har allerede fået installeret HVLS ventilatorer fra Nordicco.
Teknologi og bæredygtighed hænger sammen
Nordicco A/S udvikler HVLS-ventilatorer, der sikrer markante energibesparelser og et bedre indeklima i bygninger over hele verden. Ladingkær understreger vigtigheden af at kombinere teknologi med bæredygtighed.
– Når vi samler mere og mere data, begynder vi at kunne identificere mønstre, som vi kan give kunderne i en forståelig form. Vi hjælper dem med at spare energi, reducere deres CO2-aftryk og dokumentere deres besparelser, hvilket også hjælper dem i deres ESG-arbejde.
Virksomheden har ikke kun set på klimaansvarlighed som et mål, men som en essentiel del af deres produktudvikling.
– Vi har en vision om at sætte standarden for klimaansvarlighed i vores branche. Det er ikke kun i vores produkter, men i hele vores drift. Vi arbejder hele tiden på at reducere vores CO2-aftryk, siger Ladingkær, mens han ser på den globale betydning af deres løsninger.
– Det handler ikke kun om at levere et produkt, der fungerer, men om at hjælpe vores kunder med at forstå, hvordan de kan gøre det klogere, så de også kan blive en del af løsningen på klimafronten.
Service og installation i en hal
Effektivisering og hurtig feedback
Med den digitale transformation følger krav om hurtige beslutninger. I en verden, hvor den nyeste version af et produkt hurtigt bliver forældet, er det vigtigt at have en agil udviklingsmodel.
– Vi har ikke tid til at vente tre år på, at vi finder ud af, om vores produkt virker. Vi skal hurtigt ud, få feedback fra kunderne, få ’tæskene’ for det, justere det og så ramme igen. Det er sådan, vi hele tiden bliver bedre, smartere og mere effektivt, forklarer Ladingkær.
Det er netop denne form for agilitet, der har hjulpet Nordicco med at blive anerkendt som en af de mere innovative spillere på markedet for energieffektive løsninger. Virksomheden har udviklet et digitalt styringssystem, Northern Sky, som giver kunderne fuld kontrol og dybdegående indsigt i deres bygningsdrift.
– Med Northern Sky kan vores kunder træffe intelligente, datadrevne beslutninger og optimere deres energiforbrug. Det betyder, at de ikke bare sparer penge, men også kan dokumentere deres resultater i forbindelse med deres bæredygtighedsmål, siger Ladingkær.
Billund Lufthavn har netop fået installeret HVLS ventilatorer fra fredericianske Nordicco
Global ekspansion og opsøgende salg
Selvom Nordicco allerede har etableret sig som en nøglespiller i Danmark og Europa, er der stadig meget arbejde at gøre for at nå ud til flere kunder.
– Vi opsøger vores kunder. Vi er ikke på et punkt, hvor vi kan vente på, at kunderne ringer til os. Vi skal gå ud og fortælle dem, hvad vi kan tilbyde – at vi faktisk har noget, der kan give dem endnu større besparelser og hjælpe dem med at blive mere klimabevidste, forklarer Ladingkær.
Men det er netop denne opsøgende tilgang, der gør virksomheden til et eksempel på, hvordan et dansk start-up med ambitioner om bæredygtighed og teknologi kan erobre markederne.
– Vi er stadig et start-up på mange måder. Selvom vi er seks år gamle, er vi stadig drevet af den samme iværksætterånd. Når vi møder ind om morgenen, ved vi ikke helt, hvad dagen bringer, men vi er altid klar til at gøre det bedre end i går, uddyber Jakob Ladingkær.
Nominering som års erhvervsvirksomhed
At være nomineret som års erhvervsvirksomhed af Business Fredericia er et skulderklap for den unge virksomhed.
– Vi er glade for nomineringen.Det er en anerkendelse af, at vi gør noget, der betyder noget for både vores kunder og vores by. Selv om vi ikke vinder prisen, er det en bekræftelse på, at vi er på rette vej. siger Ladingkær.
I sidste ende handler det for Ladingkær om at dele viden og erfaringer med andre.
– Vi deler gerne vores rejse med andre iværksættere. Vi ønsker at inspirere og give videre, så vi kan være et eksempel på, hvordan man kan gå langt ud i verden, starte som et lille firma og sætte et markant aftryk, slutter han med et smil.
Med et klart fokus på innovation, bæredygtighed og effektivisering ser fremtiden lys ud for Nordicco, og det er kun et spørgsmål om tid, før deres produkter og løsninger er at finde i endnu flere bygninger på tværs af Europa – og verden. Det er CTO Jakob Ladingkær ikke i tvivl om.
Kristian Stoklund og flere af KIF Koldings profiler var i januar genstand for spekulationer om mulige klubskifter. Rygterne gik på, at klubben var klar til at sige farvel til en række erfarne spillere, men i sidste ende forblev alle i Kolding.
Søndag aften, i forbindelse med KIF Koldings kamp mod Mors-Thy, satte Stoklund for første gang ord på den usikre situation, han har været en del af den seneste måned.
– Jeg havde muligheden for at finde en løsning i samarbejde med dem, hvor jeg kunne få en større rolle et andet sted, siger Stoklund til TV 2.
I januar blev spillerne i KIF Kolding indkaldt til individuelle samtaler med klubbens ledelse. For Stoklund kom vurderingen af hans fremtid som en overraskelse. Baggrunden for den overraskelse var, at Stoklund gennem længere tid havde kæmpet med sygdom og følte, at han ikke havde haft muligheden for at bidrage fuldt ud.
– Jeg havde været igennem et langt sygdomsforløb i månederne op til, så jeg følte ikke, at jeg kunne bidrage med det, jeg gerne ville, siger han.
At KIF-ledelsen alligevel var åben for at lade ham skifte klub, var derfor ikke den besked, han havde forventet.
– Det var selvfølgelig en overraskelse, som jeg lige skulle bearbejde. Jeg havde brug for lidt tid til at finde ud af, hvad der skulle ske, siger han.
KIF tabte kampen mod Mors-Thy med 31-27. I opgøret lavede Stoklund tre mål.
Med blot en uge til Superligaen starter har Vejle Boldklub valgt at fyre klubbens cheftræner og staben.
Vejle Boldklub har i dag valgt at stoppe samarbejdet med klubbens rumænske cheftræner, Mihai Teja, dennes assistent, Dragoș Militaru, og den fysiske træner, Juan Francisco Gomez, med øjebliklig virkning. I resten af denne sæson i 3F Superligaen er klubmanden Steffen Kielstrup ansvarlig for klubbens førstehold sammen med den tidligere VB-spiller Johnny Mølby.
Beslutningen om at tage afsked med cheftræner, assistenttræner og fysisk træner kommer inden for samme periode, hvori Vejle Boldklub valgte at fyre klubbens rumænske sportschef, Marius Adrian Nicolae.
Administrerende direktør og interim sportschef i Vejle Boldklub, Henrik Tønder, fortæller her om baggrunden for sin beslutning om at tage afsked med trænertrioen.
– Min opgave som både direktør og interim sportschef handler helt grundlæggende om, at jeg skal have tillid til og tiltro omkring, at vores 3F Superliga-hold er kompetitivt. Det er min helt klare vurdering, at holdet og klubben med denne beslutning står stærkere i forhold til at være netop det i foråret. Vi får to mennesker ind, der forstår denne opgave, og som kender til Vejle Boldklub, og det vil være det, vi skal arbejde ud fra, og det fundament, vi hviler på, fortæller Henrik Tønder og fortsætter:
– Jeg tager det fulde ansvar for denne beslutning. Jeg står på mål for den, og jeg vil ikke fortsætte med et set-up, som jeg ikke har tillid til, alene fordi det er en beslutning, der kan give uro uden for klubben. Jeg mener, at vi som klub såvel på den korte som den lange bane står bedre rustet til fremtiden med denne beslutning. Jeg vil gerne takke alle Mihai, Dragoș samt Juan for tiden i Vejle Boldklub og for deres respektfulde måde at være i klubben på, fortæller Henrik Tønder.
Det nye trænerteam i Nørreskoven ser frem til at forberede holdet til den første 3F Superliga-kamp i foråret mod Silkeborg IF.
– Jeg er klubbens mand, og da jeg blev spurgt, om jeg ville tage ansvaret for holdet i forårssæsonen, så tager jeg naturligvis det ansvar på mig. Jeg kender holdet, jeg kender spillerne, og jeg vil gøre mit ypperste for, at Vejle Boldklub leverer en indsats i foråret, som vi kan være bekendt, og som man kan kende klubben på. Jeg har ingen ambitioner om at være cheftræner for holdet, når foråret er færdigt, men jeg har en ambition om at hjælpe klubben, når den har brug for mig. Jeg håber, at alle i og omkring klubben vil hjælpe os med opbakning og med den loyalitet, som alle med VB i hjertet er kendt for at have overfor klubben, fortæller den ene halvdel af den nye trænerduo.
Den anden halvdel af Vejle Boldklubs nye trænerduo, Johnny Mølby, vender retur til Nørreskoven og den klub, som han har spillet 194 kampe for i Danmarks bedste fodboldrække. Efter afskeden med Vejle Boldklub fortsatte Mølby sin spillerkarriere i klubberne FC Nantes, Borussia Mönchengladbach, KV Mechelen, AaB og AGF. Derudover har Johnny Mølby stor cheftræner- og assistenterfaring fra flere danske klubber samt fra udlandet.
– Jeg er glad for at kunne hjælpe Vejle Boldklub i den situation, som klubben befinder sig i. Da jeg fik henvendelsen fra klubben, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville takke ja. Efter et svært efterår og en stor pointafstand til den anden side af nedrykningsstregen handler det for holdet om nu at sætte nogle gode kampe sammen. Det er et arbejde, som jeg ser frem til at hjælpe Steffen Kielstrup og klubben med, fortæller Johnny Mølby.
Vejle indleder Superligaen på søndag på udebane mod Silkeborg.
I en tid præget af øget fokus på offentlig forvaltning og borgernes ret til rettidig sagsbehandling, har Folketingets Ombudsmand netop afsluttet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset. Undersøgelsen blev indledt efter en række klager og den offentlige debat om de langstrakte ventetider i forbindelse med sager om værgemål.
Ombudsmandens rapport, der blev offentliggjort i februar 2025, kommer på baggrund af et samråd i Folketinget, hvor både Social- og boligministeren og Justitsministeren åbnede op for erkendelsen af, at de nuværende sagsbehandlingstider er uholdbare. Med en stigning i antallet af verserende værgemålssager har Familieretshuset set sin gennemsnitlige sagsbehandlingstid forværret betydeligt, hvilket betyder, at flere hundrede borgere står tilbage i uvished i årevis, før deres sager får en afgørelse.
Øget arbejdsbyrde i Familieretshuset
Undersøgelsen afslører, at Familieretshuset har set en kraftig stigning i antallet af nye sager om værgemål. I 2024 modtog Familieretshuset markant flere sager, end de har været i stand til at afslutte. På nuværende tidspunkt har mere end 16.000 sager været under behandling i over et år, og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er steget fra 13,1 uger i 2023 til 19,6 uger i første halvdel af 2024. For nogle sager, især dem vedrørende ændring eller ophævelse af værgemål, er ventetiden nu op mod to år – et urimeligt langt tidsrum for de involverede parter, som ofte står midt i livsændrende beslutninger.
Særligt alvorligt er det, at flere af de verserende sager har været under behandling i flere år, og for nogle borgere er ventetiden blevet tættere på et halvt årti. På Familieretshusets hjemmeside oplyses den forventede sagsbehandlingstid for visse sager at være helt op til 196 uger – næsten fire år – hvilket har skabt stor bekymring blandt både borgere og politikere.
Ministeren tilkendegiver alvoren
Under samrådet i januar 2025 tilkendegav Social- og boligministeren, at situationen på værgemålsområdet er “uholdbar”, og at der derfor skal findes løsninger. Udviklingen i de stadigt stigende sagsbehandlingstider og det voksende antal verserende sager kræver en hurtig reaktion, mente ministeren. Dette synspunkt blev bakket op af Henrik Bloch Andersen, Folketingets midlertidige ombudsmand, som understregede nødvendigheden af at tage denne udfordring alvorligt. Ombudsmanden har pålagt Social- og Boligministeriet at komme med en redegørelse for udviklingen på området i begyndelsen af 2026, og han fremhævede, at ministeriet skal vurdere, om de eksisterende tiltag er tilstrækkelige.
– Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Jeg kan derfor tilslutte mig ministerens vurdering af, at situationen er uholdbar, siger Henrik Bloch Andersen
Lovforslag i høring – men er det nok?
Som en reaktion på de langvarige sagsbehandlingstider har Justitsministeriet den 31. januar 2025 sendt et lovforslag i høring. Forslaget indeholder en række justeringer af værgemålsloven, som blandt andet sigter mod at reducere Familieretshusets arbejdsbyrde. Et af de væsentlige elementer i forslaget er, at flere beslutninger, som i dag kræver Familieretshusets godkendelse, fremover vil kunne træffes uden myndighedens inddragelse. Dette vil formentlig gøre det muligt for Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiden og få løst den stigende sagspukkel. Lovforslaget ventes fremsat i marts 2025 og træder i kraft 1. juli 2025, hvilket vil have betydning for sager, der allerede er under behandling.
Samtidig er der blevet tilført nye ressourcer til Familieretshuset, herunder midler til ansættelse af 24 nye medarbejdere, og der er blevet sat fokus på at optimere sagsgangene via nye digitale løsninger og forbedret selvbetjening. På trods af dette er der stadig stor tvivl om, hvorvidt de nuværende tiltag vil være tilstrækkelige til at nedbringe de lange ventetider.
Værgemålssager med livsvigtige konsekvenser
Værgemålssagerne kan have dramatiske konsekvenser for de mennesker, det drejer sig om, og derfor er det afgørende, at der hurtigt findes løsninger på den fastlåste situation i Familieretshuset. Mange af de involverede er i en yderst sårbar situation og har behov for hurtig hjælp til at træffe afgørelser, der kan få stor betydning for deres økonomi, livsforhold og fremtid.
Som det står i ombudsmandens rapport, er det især sager, der omhandler etablering af værgemål, ændringer i eksisterende værgemål og tilsyn med værger, der skaber store udfordringer. For disse borgere er den lange ventetid både en psykisk og økonomisk byrde, og nogle er i den frygtelige situation, at de måske ikke har tilstrækkelig hjælp i tide.
Det er klart, at det ikke kun er Familieretshuset, men også de politiske beslutningstagere, der bærer et ansvar for at få rettet op på situationen. Det er uacceptabelt, at borgere skal vente så længe på afgørelser, som har afgørende indflydelse på deres liv. Det er på høj tid, at der træffes beslutninger, som både kan lette presset på Familieretshuset og sikre, at de mennesker, der er afhængige af værgemål, får den nødvendige hjælp hurtigt og effektivt.
– Der er grund til at følge situationen tæt, og vi må håbe, at de igangværende tiltag vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Værgemålssager har vidtrækkende konsekvenser, og derfor er det afgørende, at vi får skabt et system, der kan håndtere dem rettidigt, slutter Henrik Bloch Andersen.
