SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) viser nemlig, at de kommunale tilskud til foreningernes medlemmer svinger voldsomt – fra blot 65 kroner pr. medlem i nogle kommuner til over 1.300 kroner i andre.
Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) betyder de store forskelle, at mange foreninger i praksis bliver straffet for at vokse. I flere kommuner er tilskuddet nemlig fastsat som en samlet ramme, der ikke stiger, selvom der kommer flere medlemmer. Dermed falder det reelle tilskud pr. medlem, jo flere der melder sig ind.
»Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og sundheden. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.
Gennemsnitligt ligger tilskuddet på 311 kroner pr. medlem – men justeret for inflation er det faldet med næsten 50 kroner siden 2018.
Frederiksberg viser en ny vej Et af de steder, hvor man forsøger at vende udviklingen, er på Frederiksberg. Her indfører kommunen fra 2026 en ny model, der ikke bare følger befolkningstilvæksten, men ligefrem belønner foreninger, som får flere børn og unge i gang, end tallene for befolkningsvækst tilsiger.
»På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at dyrke idræt. Idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at foreningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden,« siger borgmester Michael Vindfeldt.
Hos Frederiksberg Idræt, der repræsenterer byens idrætsliv, er der stor tilfredshed med beslutningen. »Vi har set en flot medlemsfremgang de seneste år, men udviklingen har samtidig udhulet aktivitetstilskuddet. Derfor er det positivt, at der nu bliver skabt et ekstra incitament til at fortsætte arbejdet,« siger Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt.
DIF efterlyser politisk handling i hele landet DIF roser Frederiksberg-modellen og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge trop.
»Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt med i de aktive fællesskaber. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling – og helst belønne dem, der skaber mere aktivitet, end man kunne forvente,« siger Frans Hammer.
Danmarks Idrætsforbund anbefaler derfor kommunerne at ændre deres tilskudsmodeller, så de ikke straffer foreningslivet økonomisk for at gøre det godt.
Undersøgelsen fra VIFO viser samtidig, at tilskuddene generelt ikke er fulgt med udviklingen de seneste fem år. Mens mange kommuner taler om at få flere borgere til at dyrke motion, halter støtten til foreningslivet bagud – og det risikerer, advarer DIF, at bremse den frivillige indsats, der hvert år får hundredtusinder af danskere ud at røre sig.
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden – herunder milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart – har truffet beslutningen om at sælge og lukke virksomheden. Det skriver Børsen.
Salget markerer afslutningen på flere års kamp for at vende udviklingen i den kriseramte bøfkæde. Ifølge Børsen har processen med at finde en køber stået på i længere tid og været præget af fortrolighed.
De 12 tilbageværende restauranter bliver nu overtaget af konkurrenten Bone’s, der planlægger at lukke Jensens Bøfhus-brandet og drive restauranterne under nye koncepter.
»Det er en unik mulighed for os til at vokse yderligere ved at overtage restauranter fra den velkendte kæde Jensens Bøfhus,« siger Jan Laursen, administrerende direktør og medejer i Bone’s, til Børsen.
Torben Østergaard-Nielsen, der står bag USTC-gruppen og hører til blandt Danmarks mest formuende familier, har gennem årene været en af hovedkræfterne bag ejerskabet af Jensens Bøfhus. Beslutningen om at afhænde kæden beskrives som både tung og følelsesladet.
Jensens Bøfhus blev grundlagt i 1984 og voksede i sin storhedstid til mere end 30 restauranter i Danmark og udlandet. De seneste år har dog været præget af underskud, konkurser blandt franchisetagere og hård konkurrence i restaurationsbranchen.
Bone’s overtager Jensens Bøfhus’ restauranter – 39 restauranter og 2.000 arbejdspladser i ny koncern
Efter 35 år på den danske restaurantscene lukker Jensens Bøfhus ned som selvstændigt brand. Ændrede spisevaner og flere år med underskud betyder, at kædens 12 danske restauranter nu bliver overtaget af Bone’s-koncernen.
Bag beslutningen står ejerne Selfinvest – der er kontrolleret af Middelfarts erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsen – og Alex Gundersen Assens, som i de seneste år har været de eneste ejere af Jensens Bøfhus.
I forbindelse med handlen trækker familien Gundersen sig helt ud af ejerskabet, mens Selfinvest konverterer sin ejerandel og fremover bliver minoritetsaktionær i Bone’s.
»Trods mange investeringer og ihærdige forsøg på at genstarte Jensens Bøfhus er det desværre ikke lykkedes at vende udviklingen. Vi er derfor meget glade for, at Bone’s overtager stafetten og viderefører restauranterne i Bone’s regi,« siger Mikkel Hammershøj, CEO i Selfinvest.
Han fremhæver, at hensynet til medarbejderne har været centralt i processen: »Det har været afgørende for os at finde en løsning, som beskytter så mange arbejdspladser som muligt. Det er lykkedes med denne aftale, hvor størstedelen af restauranterne består. At Selfinvest fortsat er investeret i Bone’s reflekterer vores tillid til det nye set-up.«
Bone’s: En unik mulighed for vækst
Bone’s-direktør og medejer Jan Laursen kalder overtagelsen »en unik mulighed« for at styrke koncernens position i Danmark. »Jensens Bøfhus har gjort meget for at få danskerne til at spise ude, og vi glæder os til at bygge videre på den arv. Samarbejdet med Selfinvest giver os ekstra styrke til at vokse og bringe vores koncepter ud til endnu flere danskere,« siger han.
De 12 Jensens Bøfhus-restauranter ligger på attraktive adresser over hele landet, som ifølge Bone’s passer perfekt ind i kædens eksisterende koncept.
Produktionen under Jensens Foods i Struer fortsætter uændret, og danskerne vil fortsat kunne finde Jensens-produkter i detailhandlen.
Med opkøbet får Bone’s samlet 39 restauranter og omkring 2.000 ansatte i Danmark – og bliver dermed en af landets absolut største restaurantkæder.
Med Bone’s som ny ejer sættes der nu punktum for Jensens Bøfhus – og et nyt kapitel begynder for de tidligere restauranter, der får nyt liv under et andet brand.
SPORT. Når de danske atleter i de kommende år rejser ud for at repræsentere Danmark ved de olympiske og paralympiske lege, bliver det med transportgiganten DSV som ny partner i kulissen. Frem til og med 2028 skal DSV stå for al fragt i forbindelse med Danmarks deltagelse ved i alt 11 olympiske og paralympiske events samt ved de årlige DIF DM-uger.
Bag enhver dansk medalje gemmer der sig ikke kun hårdt arbejde på banen, men også et stort logistisk maskineri. Udstyr, redskaber og materialer skal flyttes sikkert og effektivt verden rundt, og det kræver både erfaring og præcision.
»Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid. Jeg er sikker på, at DSV vil medvirke til, at de danske atleter og forbundene får de bedste rammer for at kunne præstere deres bedste,« siger Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF og olympisk generalsekretær.
Partnerskabet dækker både de store internationale begivenheder og det nationale »mini-OL«, DIF DM-ugen, hvor over 2.000 danske atleter hvert år dyster i mere end 30 sportsgrene.
Hos DSV glæder man sig til opgaven. »Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup,« siger Morten Lisby, managing director Air & Sea hos DSV.
Fritz Poulsen, managing director Road hos DSV, supplerer »Vi håber, at vi kan være med til at give de danske atleter de bedste forudsætninger for at konkurrere og forhåbentlig komme hjem med medaljer. Det handler om at skabe rammerne for at vinde.«
DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, blev grundlagt i 1976 og beskæftiger i dag omkring 160.000 medarbejdere på tværs af mere end 90 lande. Koncernen leverer transport- og logistikløsninger inden for vej-, sø- og luftfragt samt lagerstyring.
De kommende år byder på en lang række store events, hvor DSV bliver en central partner. Blandt andet ungdoms-OL i Skopje i 2025, Vinter-OL i Milano Cortina i 2026, European Games i Istanbul i 2027 og Sommer-OL i Los Angeles i 2028.
Dermed får de danske atleter ikke blot en stærk logistikpartner i ryggen – men også en med ambitioner om at skabe de bedste betingelser for dansk eliteidræt på den internationale scene.
Fredericia Musicalteater byder igen i år indenfor til »Jul på Teatret« – en varm og magisk julekoncert for hele familien.
Fra 27. november til 14. december forvandles teatrets intime Lille Sal til et musikalsk juleunivers fyldt med nostalgi, varme og fællesskab. Her fejres hjerternes højtid med sange, minder og historier, der både rører og begejstrer.
»Julen er hjerternes tid – en højtid, vi samles om med familie, venner og dem, vi har kær. Den er varm, hyggelig, velduftende og fyldt med kærlighed. Den er morsom, ensom, traditionsrig, stressende, altid den samme og alligevel altid anderledes,« lyder det fra Fredericia Musicalteater, som i år har valgt at dedikere koncerten til juleminderne – både de gode og de melankolske.
På scenen står et stærkt hold af erfarne musicalperformere: Lars Mølsted, Maria Skuladottir, Mads Æbeløe Nielsen og Cecilie Thiim. Sammen fører de publikum gennem julens musikalske landskab med alt fra klassiske julesange til nyere fortolkninger, fyldt med charme og musikalitet.
Instruktør Liv Stevns står i spidsen for den musikalske fejring, der – som altid hos Fredericia Musicalteater – er præget af høj kunstnerisk kvalitet og fortælleglæde. Lysdesignet er skabt af Martin Jensen og lyddesignet af Peter Løvenhardt.
»Jul på Teatret« er en af vinterens mest populære traditioner i Fredericia og samler generationer i en tid, hvor behovet for nærvær og fællesskab står stærkt.
Billetter kan købes via fredericiamusicalteater.dk. Priserne spænder fra 95 til 345 kroner, og koncerten har en forventet spilletid på to timer inklusive pause.
Forestillingen anbefales fra fem år og op – og lover julestemning, musik og varme minder til både store og små.
Fredericia Håndboldklub leverede onsdag aften en stor holdpræstation, der rungede helt ud af Skansen i Sønderborg. Med et forsvar bygget på bjørnestyrke og en målmand i særklasse vandt FHK 38-28 over Sønderjyske Herrehåndbold. Sebastian Frandsen stod som en mur, Mads Kjeldgaard lynede 11 gange, og debutanten Mads Thymann kom på tavlen i sin første kamp i den røde trøje. Ultras fyldte Skansen med sang, og Fredericia tog to vigtige point – og en sejr, der blev til mere end bare tal på tavlen.
Der var musik, lys og larm i Skansen, da Sønderjyske Herrehåndbold og Fredericia Håndboldklub onsdag aften tørnede sammen i Herreligaen. Det klassiske håndboldbeat drønede ud gennem hallen, Safri Duo fik taget til at løfte sig, og de lyseblå hjemmefans rejste sig i kor. Men på modsatte langside stod Fredericias HKUltras – mange i rødt, mange med stemme – klar til at overdøve alt.
»LÅ LÅ LÅ LÅ,« sang de, mens FHK-spillerne løb på banen. Klappølserne blev overdøvet af rå energi fra den røde lejr. De var rejst langt for det her, og man kunne mærke det.
Sønderjyske åbnede kampen med bolden og satte hurtigt tempo. Emil la Cour scorede kampens første mål på straffekast, men Fredericia svarede prompte. Kjeldgaard udlignede, og Frandsen reddede det næste forsøg fra Konradsson. Ultras jublede: »Super, Super Frandsen!« – og kampen var for alvor i gang.
Efter få minutter var det tydeligt, at Fredericia var kommet for at tage kontrollen. Kjeldgaard viste lynhurtigt sin styrke, først med et kraftfuldt skud i nærmeste hjørne, derefter med en hurtig kontra. Mossestad fulgte op med et sikkert skud, og efter fem minutter stod der 3-2 til FHK.
Tempoet var højt, tacklingerne hårde. Det fredericianske forsvar kæmpede. Alle bakkede op og flyttede sig for hinanden. Sønderjyske svarede dog igen med et par hurtige scoringer fra Setterblom, men Fredericia holdt roen. Martinusen spillede flydende og kreativt, mens Frandsen lukkede mere og mere af.
Lige præcis Sebastian Frandsen begyndte for alvor at sætte sit præg på kampen. Han reddede to frie afslutninger i træk, først fra Tilsted og siden fra Bergholt, og hver redning blev mødt med et rungende brøl fra Ultras: »Super, Super Frandsen!«. Fredericias forsvar stod kompakt, aggressivt og tæt, og hjemmeholdets hurtige kombinationer blev gentagne gange bremset af en rød mur.
Foran viste Fredericia overblik og timing. Martin Bisgaard fandt plads i bagrummet og satte 5-2-målet efter en kontra, og kort efter kom Mossestad igennem fra fløjen til 6-3. Sønderjyske tog timeout efter ti minutter for at dæmme op for tempoet, men Fredericia fortsatte ufortrødent.
Kjeldgaard var overalt. Han vandt dueller, stjal bolde og satte boldene ind med en selvsikkerhed, der smittede. Efter et kvarters spil havde han allerede nettet seks gange. Sønderjyske forsøgte at svare med hurtigmidte og angreb over venstre side, men Frandsen tog det meste. Selv på straffekast holdt han roen – og det begyndte at nage hjemmeholdet.
Midtvejs i halvlegen kom kampens første udvisning, da Jacob Bagersted blev sendt ud i to minutter. Fredericia udnyttede overtallet til fulde. Først en hurtig scoring fra Kjeldgaard på kontra, så et veludført angreb, hvor Martinusen fandt Pevnov på stregen. Den tyske stregspiller stod stærkt og tilkæmpede sig både mål og straffe.
Efter tyve minutter var stillingen 13-10 til FHK, og Sønderjyske måtte igen samle sig i timeout. Hjemmeholdet kæmpede, men Fredericias angrebsspil flød. Martinusen styrede spillet, Bisgaard viste kvalitet på fløjen, og Frandsen fortsatte sit redningsshow bagtil.
Så kom Mads Thymanns øjeblik. Efter 23 minutter tilkæmpede Evgeni Pevnov et straffekast, og den nytilkomne venstre back trådte frem til sin første officielle afslutning i den røde trøje. Han satte den sikkert ind og hævede armene mod Ultras, der kvitterede med jube og klapsalver. Et lille, men symbolsk øjeblik i en kamp, der allerede havde fået FHK til at ligne et hold med kurs mod noget større.
Kort efter fik Pevnov to minutter for en hård duel, men selv i undertal holdt Fredericia tempoet. Frandsen tog igen fra, og Palmar udnyttede en fejlaflevering fra Konradsson til at øge til 16-11 på kontra. Sønderjyske svarede via Tilsted på straffekast, men momentum var rødt.
Midt i første halvleg udspillede der sig en situation, som ingen på banen eller tribunen glemmer foreløbig. Mads Kjeldgaard var helt fri og på vej til at score, da dommerbordet pludselig trykkede på timeoutknappen. Fløjten lød midt i angrebet, spillerne stoppede, og et øjebliks total forvirring bredte sig i hallen.
Dommerne Daniel Møller og Rasmus Dreier Høgfeldt kiggede mod observatøren, Martin Gjeding, men ingen syntes at have styr på situationen. Frustrationen voksede, og på tilskuerpladserne blev der rystet på hovederne. Det endte med et straffekast til Fredericia, som Mads Thymann satte ind.
Mod slutningen af halvlegen fik Fredericia endnu et straffekast. Mads Thymann trådte påny frem, men bolden ramte stolpen. Det ændrede dog ikke på helhedsindtrykket – Fredericia var i fuld kontrol og gik til pause foran 18-14.
Fredericia satte trumf på – og lukkede Skansen med stil
Anden halvleg begyndte, som den første sluttede – med Fredericia i kontrol og med et blik, der ikke var til at tage fejl af. På banen stod de samme røde spillere klar. Sønderjyske forsøgte fra starten at piske tempo i kampen, men Fredericia var et skridt foran.
Sønderjyske kom ud fra pausen med håb om at ændre kampbilledet, men Fredericia lukkede hurtigt døren for enhver opblomstring. Evgeni Pevnov åbnede halvlegen med et mål fra stregen, og kort efter øgede Martin Bisgaard fra fløjen. Sønderjyske fik reduceret via Frederik Tilsted, men Fredericia bevarede rytmen og kontrol over tempoet.
Spillet bølgede i de første minutter, men FHK virkede i balance. Frandsen tog igen fra i målet, og forsvaret stod tæt og organiseret. I angrebet kørte bolden sikkert mellem hænderne på Martinusen, Kjeldgaard og Moberg satte fart i spillet. Sønderjyske forsøgte at svare igen, men Fredericia ramte den præcision, der manglede i hjemmeholdets afslutninger.
Efter ti minutters spil stod der 23-17, og momentum var tydeligt. Hjemmeholdet fik problemer med FHK’s fysik og bevægelse, og samtidig begyndte udvisningerne at tynge Sønderjyske. Tobias Gregers Schmidt måtte ud, og Fredericia udnyttede det kynisk. Kjeldgaard satte endnu et par scoringer ind – først på gennembrud, siden efter et hurtigt opspil fra Martinusen.
Frandsen fortsatte sit store spil i målet og afværgede flere frie forsøg. I den anden ende blev der spillet med omtanke og tålmodighed. Young viste sin hurtighed i kontrafasen, og Pevnov arbejdede sig fri på stregen til endnu et mål. Hver gang Sønderjyske nærmede sig, svarede Fredericia igen med flere mål.
Midt i halvlegen stod det 30-24. Sønderjyske tog timeout, men intet kunne rokke ved kampens retning. Frandsen lukkede effektivt af, mens Kjeldgaard og Martinusen fastholdt presset offensivt. Young satte sit femte mål ind. Han var i øvrigt et frisk indspark i anden halvleg. Han spillede med stor energi og sikkerhed. Det var også tydeligt, at det var en forløsning for holdet i dag – mange mål blev til jubelscener ud mod de mange medrejsende fredericianere.
I de afsluttende minutter gik det hele op i en højere enhed. Jonas Kruse kom på banen, fik bolden – og satte den sikkert i mål. Kort efter fulgte Evgeni Pevnov op med to hurtige scoringer, først på oplæg fra Kruse, siden fra Pelle Segertoft. Fredericia spillede frit, sikkert og med overskud. Alt kunne lade sig gøre.
Det blev en aften i Sønderborg, hvor Fredericia viste, at samspil, tålmodighed og tro på egne kvaliteter kan løfte et hold – og hvor sejren blev cementeret som en af sæsonens mest helstøbte præstationer. FHK er også på udebane i næste runde, hvor HØJ venter i Ølstykke. Fredericia kravler op på 7.pladsen og forbi Sønderjyske med dagens 10-måls sejr.
Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum at fylde med historier. Han har for længst opgivet at forklare, hvorfor han stadig gør det. Inden han bliver 70 gæster han Fredericia, og der venter endnu en optræden, han glæder sig. Det er et privilegium. Det er ikke et program, det er en rytme. Han konstaterer bare: »Der har i princippet kun været en måneds pause.» Mere behøver han ikke sige. Resten forstår man i pauserne, hvor han læner sig mod det selvfølgelige: arbejdet.
Allan Olsen er god til at tale, det ved man, hvis man har oplevet ham på en scene. Han sætter også lyd og ord til sine fortællingerne, om lidt står han på scenen i Fredericia. Det er i den forbindelse, at vi taler med en af Danmarks største sangere og sangskrivere.
»Der er ikke noget hårdt ved det,« siger han, næsten forundret over spørgsmålet om være til stede på en scene. »At stå på en scene foran et publikum er et stort privilegium. Hvis det er hårdt at være i showbiz, så er det kun ens egen skyld.«
Det kunne stå som epigraf for den karriere, han har skabt: ingen mytologi om lidelse som kvalitetsstempel, ingen forklaringsdans — bare et håndværk, der forfines af at blive udført igen og igen. Og netop derfra begynder fortællingen om det, der holder ham kørende.
Starten er det mest krævende, siger han. Ikke fordi han er bange for scenen, men fordi balancen kræver præcision. »Det værste er næsten at komme i gang,« siger han. »Man skal finde balancen mellem at forny sig selv og samtidig tilfredsstille sit publikum. De vil gerne høre det, de kender, og selv vil man gerne udvikle det.« Det er den indre skruenøgle, han drejer på ved hver sæsonstart: hvor meget skal ændres, og hvor skal man læne sig mod det genkendelige?
Efter et par weekender klikker det. »Når man først har spillet de første weekender, så begynder det at være en kvalitet. Og så ser jeg menneskerne igen. Vi er gode til at rejse sammen – vi elsker alle sammen at flytte os.« Rejsen er mere end logistik. Det er en arbejdsform. I bilen, i toget, i de små huller mellem lydprøve og koncert, skriver han om på prioriteringerne, åbner for anekdoterne, justerer betoningen. Ikke som et regneark over hits og mellemspil, men som en samtale med rummet og det publikum, der insisterer på både at blive rørt og genkendt.
At han »kommer af en anden tid og skole« er ikke en identitetsmarkør; det er en forklaring på hans metode. »Jeg kommer af en anden tid og skole, og det er jeg glad for. Vi er nået til et sted, hvor man ikke længere kan se forskel på, hvad der er ægte, og hvad der er fake.« Han nævner som eksempel et AI-spundet interview mellem B2 og Djengis Khan — mere kuriositet end trussel, men symptomatisk for grænsesløringen. »Det er jo fuldstændig vanvittigt, man kan ikke længere skelne.«
Alligevel er han ikke dommedagsmand. Pendulet svinger altid, siger han. »Alt går i bølger. Der kommer en modreaktion. Det hele bliver analogt igen. Kidsene kan ikke holde det ud. De er født ind i det og vil altid prøve at stå op imod det.« Man kan høre den gamle lærling i den sætning: troen på at materialet — ordet, tonen, kroppen i rummet — vinder, fordi det er det, der kan mærkes.
Læs — rigtige bøger — hver dag
Rådet til de unge er krystalklart og næsten gammeldags i sin enkelhed: Læs. Ikke for CV’ets skyld, men for sprogets. »Læs,« siger han. »Læs skønlitteratur. Ikke lydbøger – de er terapi. Rigtige bøger. Ti minutter om dagen. Side op og side ned.« Og ikke pligt, men lyst: »Noget, der fanger dig. Ikke skolelæsning. Noget, du vil læse. Det gør dig både til et bedre menneske og en bedre sangskriver.«
Han citerer Dylans lakoniske svar på, hvordan man bliver sangskriver: »Man skal bare kunne sige John Steinbeck.« Det er en poetik forklædt som navn-drop: Empati over bravader, nærhed over effekt. »Jeg er helt enig,« siger Olsen. »Jeg har altid været mere Steinbeck end Hemingway. Hemingway skriver fantastisk, men han har ikke Steinbecks empati.«
Læselysten kom sent. »Jeg var midt i 20’erne, før jeg knækkede læsekoden. Det skete, da jeg læste Steinbeck – Dagdrømmere og nogle af de sjovere først. Siden har jeg læst enormt meget.« Han forklarer forskellen mellem at læse og at lytte sådan her: »Når du læser, skal du sætte dig ned. Du kan ikke lave noget andet. Du vælger det aktivt. Og du skaber din egen stemme inde i hovedet. Det kan ingen lydbog give dig.«
Det er også en opskrift på sangen: At få læserens — senere lytterens — indre stemme til at tale med.
Sange, ingen andre ville skrive
»Jeg kan ikke andet,« siger han om sit arbejdsliv. Det lyder beskedent, men rummer en æstetik. Ikke fordi han ikke kunne noget andet i princippet, men fordi alt andet ville være mindre nødvendigt. »Jeg har aldrig lavet andet, siden jeg var 18. Jeg prøvede engang at tænke på et karriereskift – men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kan bruges til noget som helst andet.« Han griner: »Så jeg skyndte mig tilbage på min pind.«
Det er, når han taler om selve arbejdet, at nerven bliver tydelig. »Jeg har altid forsøgt at skrive sange, som de andre ikke ville skrive. Det er faktisk kedeligt at skrive sange – så det skal i det mindste være om noget, ingen andre ville vælge. En fiktiv person, en sær figur, noget skævt. Så bliver det sjovt.« Det er ikke eksotisme for effektens skyld; det er et forsøg på at åbne sproget mod nye blikke. De mennesker, der sjældent får en sang — den perifere nabo, den pinlige onkel, den dér drøm, man helst ikke vedkender sig — får stemme. I de figurer opstår et moralsk eksperiment: Kan man skrive dem frem, så sympatien netop ikke bliver billig, men vundet?
»Rockkulturen skulle være oprørsk. Men der findes ikke noget mere konservativt end rocken. Det er de samme tre minutter, bas, trommer, guitar, keyboard. Man er ikke kommet længere. Det er en stor gentagelse.« Det er ikke en afvisning af formen; det er en kritik af dovenskaben. Hvis skabelonen er givet, må man fylde den med noget, der stiller spørgsmålstegn ved skabelonen. »Jeg vil hellere synge om en hoftedysk på et værgehønseri end om dine læber. Det er ikke svært at være progressiv i en branche, hvor alt er så firkantet.«
Den sætning kan læses som en metode: Find det uventede objekt — hoftedysken, værgehønseriet — og lad det belyse det menneskelige. Iblandt de mærkelige ting, man kan synge om, opstår forbindelser, som kærlighedssangen alene ikke længere kan bære.
Hvorfor de holder: de gamle navne
Han søger ikke forklaringen i biografiernes anekdoter, men i historien som ramme. »De kom ud af en tid, hvor alt var nyt. Efterkrigstiden, 50’erne og 60’erne. Den vestlige kultur var omfugelig. Der var en enorm velstand og en ny frihed. Unge kunne for første gang lade være med at arbejde og stadig klare sig. De kunne pjække, lade håret gro, finde på noget.« Rummet for eksperiment var større, og derfor blev antallet af egentlige genier bemærkelsesværdigt. »Der kom fem, ti, tyve genier på få år. Resten af os har stået på skuldrene af dem siden.«
Nutiden er på én gang rigere på udgivelser og fattigere på tyngde. »Alt vælter ind over os. En tornado på Jamaica og kommunalvalg i Børkop er lige vigtige. Derfor bliver alting uvæsentligt. Vi når ikke at fordøje noget.« I den situation bliver live-øjeblikket, hvor ord og krop og rum mødes, endnu vigtigere. Det kan fordøjes, fordi det sker i én hastighed: nu.
Olsen nævner i forbifarten, at hans publikum spænder fra 17–18-årige til de hvidehårede. Det er ikke en PR-pointe; det er et arbejdsforhold. At skrive sange, der ikke kræver, at man allerede deler referencer, men tilbyder en indgang — via humor, via fortælling, via en bestemt type nordjysk tørhed — er en disciplin. De unge kommer for skarpheden, de ældre for genkendelsen. I midten opstår rummet, hvor et ordvalg kan binde alderen sammen.
Nogle steder sætter sig i sangskriverens blik. For Olsen er det byer, hvor historien ikke kun er skiltetekst, men lufttryk. »Jeg elsker at komme i Fredericia,« siger han. »Bare tanken om en by, der ligger over for en anden by med en bro imellem – det sætter fantasien i gang. Skal vi stjæle en båd og sejle derind i nat?« Han ler. »Allerede dér opstår der myter, og det gør de ikke på internettet.«
Han uddyber næsten uden at vide det: Når murstenene taler — når vandet, porten, broen, buegangen er mere end geografi — kan sangene finde jordforbindelse. »De byer har en historie, der præger folk. Det mærker man. Det er derfor, jeg godt kan lide at spille dér.« Det er som om han siger: Sangene står bedre, når der er sten under dem.
Olsen er ikke typen, der romantiserer forberedelsen, men man kan høre de små ritualer bag hans sætninger. Kaffen der forsvinder halvvejs, inden han lægger planen for aftenens første tre numre. Den hurtige vandring gennem salen, før dørene åbner, hvor han måler akustikken med stemmen og noterer sig, hvor latteren lander. En blyant. Et papir med hakkede ord og krydser. Et nik til lydmanden, en bemærkning om, at lampen i højre side ikke må skrue den sidste dialog ihjel.
Han formulerer det ikke sådan, men når han taler om “at komme i gang”, er det også disse små håndgreb, han mener: at trykke sig frem til balancen, hvor opmærksomheden fra salen bliver en medspiller og ikke et pres.
Stemmen, alderen og det nødvendige tempo
Det er en fortærsket kliché, at alder skulle give mere sjæl i stemmen. Olsen taler om det uden glamour. Han har ikke ønsket at blive ældre for kunstens skyld. Han er bare blevet det, mens han arbejdede. Den ro, der ligger i hans udtale — de små åndehuller, de enstavelseslange pauser — kommer ikke fra planlagte effekter, men fra et tempo, der må passe til virkeligheden. Den virkelighed er: Han fylder 70 næste år, og han står stadig på scenen, fordi “jeg kan ikke andet”. Det er ikke trods; det er nødvendighed.
Få dage før kommunalvalget samler MESSE C og Fredericia AVISEN hele Fredericia til en stor valgaften med fokus på fremtiden. Onsdag den 12. november 2025 inviteres byens borgere, politikere og kandidater til “Fremtidens Fredericia” – en aften med debat, fællesskab og samtaler om visioner, ideer og drømme for den by, der skal formes for de kommende generationer.
Arrangementet finder sted i MESSE C, hvor dørene åbnes til en aften, der skal samle byen om de store spørgsmål – og give både vælgere og spidskandidater mulighed for at se fremad.
En aften med samtaler, visioner og fællesskab
Debatten handler ikke om fortidens beslutninger, men om fremtidens muligheder. Hvordan skal Fredericia udvikle sig som by, fællesskab og arbejdsplads? Hvilken rolle skal kultur, erhverv og natur spille? Og hvordan skaber vi en kommune, hvor mennesker, udvikling og bæredygtighed går hånd i hånd?
Aftenen modereres af Andreas Andreassen, ansvarshavende chefredaktør på Fredericia AVISEN, som ser frem til en levende og åben debat, hvor kandidaterne kan inspirere og udfordre hinanden – og hvor publikum får et klart indblik i, hvilken retning de forskellige partier ønsker for Fredericia.
Redaktionschef Erik Schwensen står for spørgsmål fra salen, når debatten åbner op for dialog mellem politikere og borgere.
Program for aftenen
Kl. 17.30 – Fællesspisning i MESSE C: Karrygryde med ris og salat, isvand samt kaffe/te. Pris 65 kr. pr. person (betaling ved tilmelding). Kl. 18.15 – Vi samles til debat om den by, vi ønsker, Fredericia skal være i fremtiden. Kl. 18.30 – Debatten begynder. Kl. 19.30 – Kort pause. Kl. 19.45 – Spørgsmål fra salen ved redaktionschef Erik Schwensen. Kl. 20.30 – Tak for i aften.
Gratis adgang til debat – tilmelding til fællesspisning
Ønsker man at deltage i fællesspisningen inden debatten, skal der købes billet senest mandag den 10. november 2025 kl. 12.00.
Et fælles blik på fremtiden
Formålet med aftenen er at skabe en debat, hvor Fredericia tør tænke fremad. Her skal drømmene, planerne og de konkrete visioner på bordet. Hvordan skal Fredericia se ud for børn, unge, familier og ældre? Hvordan kan vi styrke fællesskabet, tiltrække virksomheder og skabe grøn vækst?
Aftenen i MESSE C bliver en oplagt mulighed for at mødes, lytte, stille spørgsmål og sammen tage hul på samtalen om fremtidens Fredericia – den by, vi ønsker at skabe sammen.
ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skrotter forbudslisten for maskiner og erstatter den med en risikovurdering på den enkelte arbejdsplads. Det kan åbne døre for unge, der gerne vil have erfaring fra fx rengøring, grøn drift eller lette opgaver i produktionen.
I dag har kun omkring halvdelen af de 13-17-årige et fritidsjob. Jobbene er samlet i få brancher, og knap hver femte arbejder i et supermarked, mens kun omkring tre procent er i industrien. Med de nye rammer håber parterne at sprede fritidsjobbene til flere fag og virksomheder.
Kernen i aftalen er, at det fremover er arbejdsgiveren der vurderer, hvilke maskiner den unge må betjene. Det kan være opgaver som at slå græs, feje eller vaske gulv med maskiner der tidligere var udelukket. Målet er at give de unge mere varierede opgaver og et bedre indblik i forskellige arbejdspladser allerede i skoletiden.
Sikkerheden skal følge med. Virksomheder med mere end ti ansatte skal inddrage medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen i risikovurderingen af den unges arbejde. Derudover skal en person over 18 år med den nødvendige indsigt føre effektivt tilsyn, når den unge er i gang. Lokalt kan det betyde, at både små håndværksfirmaer, idrætsanlæg, boligforeninger og servicevirksomheder får lettere ved at byde unge ind uden at gå på kompromis med trygheden.
Hos regeringen peges der på, at et fritidsjob giver unge ballast i hverdagen. »Flere unge skal have et fritidsjob, fordi det at møde til tiden og få ansvar for nogle arbejdsopgaver, giver unge selvtillid og læring, så de bedre kan lykkes på uddannelsen, på arbejdet og i alt det, de ellers vil. Med aftalen sender vi et stærkt signal til virksomhederne om, at vi forenkler reglerne, men at vi også forventer, at de er deres ansvar bevidst og skaber gode og trygge fritidsjobs til de unge« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.
Også lønmodtagersiden ser muligheder i de nye rammer. »Et fritidsjob kan give de unge erfaringer, der rækker langt ud over det tekniske. De lærer at møde til tiden, tage ansvar, arbejde sammen og forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer. At udvide mulighederne for fritidsjob kan også åbne de unges øjne for fx erhvervsuddannelser og for job, de måske ikke kender i dag« siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation FH.
Fra arbejdsgiversiden lyder der opbakning til at fjerne barrierer. »Det er et meget positivt og vigtigt skridt, at vi nu får fjernet en række af barriererne for, at unge kan få fritidsjob. Et fritidsjob giver kompetencer, erfaringer og selvtillid, som de unge både kan bruge i skolen og i arbejdslivet senere hen. Det giver også en oplevelse af ansvar og at være en del af et arbejdsfællesskab, som kan være et vigtigt værktøj i kampen for, at alle unge trives og kommer i job eller uddannelse« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening DA.
Den gennemgribende forenkling er sidste del af regeringens udspil om flere fritidsjob. Den reviderede bekendtgørelse om unges arbejde træder i kraft 1. januar 2026, og lokale arbejdsgivere kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke opgaver unge kan varetage sikkert og forsvarligt.
Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene nu er tilbage på niveauet før corona med et gennemsnit på 32 dage, er billedet et andet uden for hospitalernes mure. Her må patienter i gennemsnit vente 21 uger for at komme til øjenlæge, 16 uger for at komme til hudlæge – og i psykiatrien kan ventetiden strække sig helt op til 155 uger.
For Venstre i Region Syddanmark er det ikke godt nok. Derfor foreslår partiet nu en markant udvidelse af kapaciteten med 25 nye speciallægepraksisser over de næste fire år. Et initiativ, der skal fordeles på de fagområder, hvor ventetiderne er længst – og som ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen (V), formand for Børn- og Uddannelsesudvalget, også skal være geografisk spredt, så alle dele af regionen får gavn af indsatsen.
»Vi har allerede gjort meget for at nedbringe ventetiderne, men det går for langsomt. I denne valgperiode har vi udvidet kapaciteten med 14 nye ydernumre, og i nogle specialer ser vi nu, at ventetiden begynder at falde. Men vi vil have, at det går hurtigere – og derfor skruer vi op for det, vi ved virker,« siger Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Ventetider, der spænder ben
De nye tal for ventetider hos speciallægerne viser, at presset er størst i psykiatrien. For voksne patienter er ventetiden på at komme til en praktiserende psykiater i gennemsnit 155 uger, mens den i børne- og ungepsykiatrien ligger på 96 uger. Det er ventetider, som Venstre betegner som »helt uacceptable«.
»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er det område, hvor udfordringen er størst. Vi har allerede oprettet otte nye ydernumre inden for psykiatrien, og vi har fjernet de økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan tage flere patienter. Men der skal gøres mere, for vi er stadig alt for langt fra et niveau, der er rimeligt for patienterne,« siger Pernelle Jensen.
Hun peger samtidig på andre specialer, hvor ventetiderne fortsat er høje.
»For eksempel har neurologerne en ventetid på omkring 25 uger, og for plastikkirurgerne ligger den på cirka 31 uger. Det er også områder, hvor flere patienter venter på behandling, blandt andet fordi der er flere, der bliver diagnosticeret med modermærkekræft. Derfor har vi lige oprettet et nyt ydernummer inden for plastikkirurgien, som træder i kraft i det nye år,« fortæller hun.
En investering i sundhed – og i tryghed
Det nye initiativ vil ifølge Venstre koste omkring 125 millioner kroner, men pengene er ifølge partiet givet godt ud.
»Det handler ikke kun om at reducere ventetider – det handler om tryghed. Når man har brug for at komme til en specialist, skal man ikke vente i måneder eller år. Det slider på både livskvalitet og tillid til systemet. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i at udvide kapaciteten og gøre det lettere at komme til,« siger Pernelle Jensen.
Hun understreger, at den geografiske fordeling også spiller en væsentlig rolle.
»Vi skal sikre, at der ikke er borgere, der skal køre halve og hele timer for at komme til en specialist. Det er ikke rimeligt, at man bor et sted, hvor der slet ikke er en øjenlæge eller psykiater i nærheden. Derfor skal vi tænke de nye ydernumre strategisk og sørge for, at de bliver placeret dér, hvor behovet er størst.«
Nye ydernumre – et af de mest effektive redskaber
Oprettelsen af nye ydernumre – den autorisation, som giver læger ret til at praktisere under sygesikringen – er et af de mest håndgribelige redskaber, regionen har for at øge kapaciteten i sundhedssystemet. De seneste år er der i Region Syddanmark oprettet 14 nye ydernumre fordelt på forskellige specialer, hvoraf otte er i psykiatrien.
»Når vi udvider antallet af ydernumre, udvider vi i praksis kapaciteten. Det betyder, at flere patienter kan få behandling inden for det offentlige system, frem for at blive henvist til privathospitaler eller gå i stå i ventetidssystemet,« forklarer Jensen.
Hun peger samtidig på, at Venstre har fjernet økonomiske begrænsninger for speciallæger – især inden for psykiatrien – så de kan tage flere patienter uden at ramme loftet for deres aktivitetsloft.
»Det skal kunne betale sig at hjælpe flere, og der må ikke være økonomiske barrierer, der forhindrer speciallæger i at gøre netop det,« siger hun.
Et sundhedsvæsen med to udfordringer
Mens de fysiske sygdomme i dag bliver behandlet hurtigere end under pandemien, halter systemet på andre områder.
»Der har været et stærkt fokus på sygehusenes ventetider, og det har båret frugt. I dag ligger ventetiden på 32 dage for fysiske sygdomme, hvilket er tilbage på niveauet fra før corona. Men samtidig har speciallægeområdet haltet bagefter. Der har simpelthen ikke været nok hænder og kapacitet til at følge med,« siger Jensen.
Hun anerkender, at udfordringen er kompleks. Det tager tid at uddanne speciallæger, og efterspørgslen på deres ydelser er stigende – både fordi flere danskere lever længere, og fordi flere sygdomme opdages tidligere.
»Det her er ikke noget, vi kan løse med et snuptag. Men vi kan skabe rammerne for, at flere får adgang til behandling. Derfor skal vi bruge de redskaber, vi har, og det er netop at udvide antallet af praksisser og sikre, at de bliver brugt effektivt,« siger hun.
Et skridt på vejen
Venstre ser de 25 nye speciallægepraksisser som et vigtigt skridt, men ikke som en endelig løsning.
»Vi skal løbende evaluere, hvordan det går. Hvis ventetiderne ikke falder, må vi se på, hvad der mere skal til. Det vigtigste er, at patienterne mærker en reel forskel,« siger Pernelle Jensen.
Hun håber samtidig, at initiativet kan være med til at genskabe noget af den tillid, som mange patienter har mistet, når de har ventet i månedsvis – eller år – på behandling.
»Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man mister håbet, før man får en tid. Det er menneskeligt urimeligt, og det vil vi ændre på. Vi skal have et system, hvor man som patient kan føle sig tryg i, at hjælpen faktisk er til at få,« siger hun.
Med de nye 25 ydernumre og en investering på 125 millioner kroner tager Venstre i Region Syddanmark endnu et skridt i retning af et mere tilgængeligt og effektivt sundhedsvæsen.
»Det her handler i sidste ende om mennesker. Om dem, der venter, og om at give dem håb og hurtigere behandling. Det skylder vi dem,« siger Pernelle Jensen.
Fredericia markerede sig mandag som et knudepunkt for digital energi og grøn innovation, da repræsentanter fra Center Denmark, Datacenterindustrien, Fredericia Maskinmesterskole og en række lokale aktører tog imod ministerbesøg. Fokus var klart. Danmark skal blive bedre til at koble digitalisering og energi, og i Fredericia er forudsætningerne til stede.
Center Denmark, som har hovedsæde i Fredericia, har gjort byen til et nervecenter for udviklingen af digital infrastruktur til energisektoren godt supporteret af Business Fredericia. Mandag var der ministerbesøg i Porthouse, hvor Peder Tind (V) bød velkommen, inden direktør Søren Skov forklarede, hvordan man arbejder med data på tværs af el, vand og varme – og hvorfor det er afgørende for, at Danmark kan få maksimalt udbytte af sine investeringer i vind og sol.
»Hvis vi kaster lidt mere lys på det her, styrker koblingerne og sætter innovationen mere fri, så har vi et kæmpe perspektiv til at styrke den grønne omstilling,« sagde byrådsmedlem og borgmesterkandidat Peder Tind i sin åbningstale. Han pegede på, at Fredericia med sin placering, sin forsyningsinfrastruktur og sine vidensmiljøer allerede har det, mange andre kommuner først skal opbygge.
Herefter gav han ordet til en passioneret direktør, der først skulle fortælle om organisationens nye kunst: En Gazelle fra Dagbladet Børsen, minister økonomiminister Stephanie Lose (V) kvitterede med et smil og et tillykke. Skov fortsatte derefter:
»Vi står midt i et energisystem, hvor balancen mellem produktion og forbrug skal holdes konstant. Men uden digitale løsninger går 20 procent af kapaciteten tabt. Når vinden blæser, og solen skinner, har vi ingen værktøjer til at flytte den energi derhen, hvor der er brug for den. Det er et kæmpe problem,« forklarede Søren Skov.
Han pegede på, at der i årene fremover vil blive brug for et digitalt lag, som kan binde forsyningerne sammen – og gøre det muligt at reagere dynamisk på udsving i både produktion og forbrug.
Søren Skov fortalte om rejsen for Center Denmark.
»Vi kan ikke længere styre produktionen på et ark papir. Vi skal bruge kunstig intelligens, algoritmer og digitale tvillinger til at styre hele systemet. Det er en ny måde at tænke energistyring på,« sagde han.
Center Denmark har siden 2019 opbygget en uafhængig, non-profit organisation, som samler og renser data, så forskere og virksomheder kan bruge dem til at udvikle konkrete løsninger. Det handler ikke om at skabe overskud, men om at bygge det digitale fundament, som hele energisektoren kan stå på.
»Vi er sat i verden for at gøre data brugbare. Når virksomheder og universiteter har adgang til rene, strukturerede data, kan de bruge al deres tid på at udvikle nye løsninger i stedet for at bruge den på at rydde op i datasæt,« sagde Søren Skov.
Han viste, hvordan Center Denmarks platform gør det muligt at kombinere energidata med oplysninger om forbrug, bygninger, vejr og økonomi. På den måde kan man forudsige, hvor energien bruges mest effektivt – og hvornår der skal investeres i nyt udstyr eller kapacitet.
»Når data flyder frit, kan vi spare både penge og ressourcer. Det er helt konkret. Vi har regnet ud, at et stort selskab som Matas skulle sende over 14.000 e-mails for at få adgang til de data, de havde brug for fra fjernvarmeselskaberne. Det kan vi gøre med et enkelt klik. Det viser, hvor meget potentiale der ligger i digitalisering,« forklarede han.
Fra fjernvarme til kunstig intelligens
Fredericia fungerer allerede som levende laboratorium for den type løsninger. Center Denmark arbejder blandt andet med Trefor på at digitalisere elnettet. Her har man sat sensorer op, der måler belastningen i transformatorstationerne i realtid. På den måde kan selskabet forudse problemer, før de opstår.
»Vi kender alle historien om juleanden, der ikke bliver færdig, fordi strømmen går. Det kan vi undgå,« sagde Søren Skov med et smil. »Når vi kan se, hvordan stationerne opfører sig, og hvordan vejret påvirker dem, kan vi planlægge langt bedre. Det handler om at bruge data klogt.«
Center Denmark deltager desuden i det nationale Forsyningsdigitaliseringsprogram og i projekter som Digital Energy Hub, der støttes af Industriens Fond. Her arbejder man på at gøre energidata tilgængelige for virksomheder, der normalt ikke har rødder i sektoren, men som har tekniske kompetencer inden for software og algoritmeudvikling.
»Målet er at få nye aktører ind i energibranchen,« forklarede Søren Skov. »Når vi kombinerer energisektorens viden med digital innovation, skaber vi nye løsninger, der kan eksporteres til resten af verden.«
En by med potentiale
Peder Tind pegede på, at den udvikling rummer store muligheder for Fredericia.
»Vi skal spørge os selv, hvad Fredericia skal leve af i fremtiden. Vidensarbejdspladser er afgørende. De skaber skattegrundlag, vækst og velfærd. Når Center Denmark på få år kan vokse fra én medarbejder til over tyve, så er det bare begyndelsen. Med de rigtige koblinger mellem universiteter, virksomheder og staten kan vi skabe hundredevis af nye job i de kommende år,« sagde han.
Han understregede, at Fredericia allerede har energivirksomheder som Crossbridge, Everfuel og Trefor – og med Center Denmark og Energienet som naboer har byen fået en særlig rolle i Danmarks grønne infrastruktur.
»Når vi får samlet det her i én by, bliver det en styrke for hele landet. Vi skal være det sted, hvor nye løsninger testes, før de bliver rullet ud nationalt og internationalt,« sagde han.
Datacenterindustrien rykker tættere på energien
Henrik Hansen fra Datacenterindustrien fulgte op med et internationalt perspektiv. Ifølge ham er Europa og Danmark midt i en historisk vækst.
»EU forventer, at datacenterkapaciteten tredobles de næste fem-seks år. I Danmark alene vil vi gå fra 400 til over 800 megawatt inden 2028. Det stiller krav til, hvordan vi bruger energien – men det skaber også nye muligheder,« forklarede han.
Han beskrev, hvordan datacenterindustrien i stigende grad ses som en del af den grønne omstilling. Overskudsvarme fra serverne kan bruges i fjernvarmen, og Danmark er allerede foran på den front.
»I Odense bruges varmen fra datacentrene til at opvarme boliger. Det skal vi se meget mere af. Jo mere datacenterkapacitet, der bygges, jo mere varme får vi til rådighed. Men det kræver, at vi har systemerne til at udnytte den. Det er et område, hvor Fredericia kan spille en stor rolle,« sagde han.
Henrik Hansen forklarede, at Danmark i dag er et af de mest attraktive lande i Europa at investere i. Kombinationen af stabil strømforsyning, grøn energi og højt uddannet arbejdskraft gør Danmark til et naturligt valg for internationale aktører som Google, Microsoft og Meta.
»Vi har en styrke, som mange overser. Vi er et lille land, men vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og vi har en kultur for samarbejde. I Danmark kan private og offentlige aktører sætte sig sammen og finde løsninger. Det kan man ikke mange steder,« sagde han.
Han fremhævede Net Zero Innovation Hub, som samler store aktører som Google, Danfoss og Schneider i et fælles miljø i Fredericia. Her arbejder man med at fjerne teknologiske, forretningsmæssige og regulatoriske barrierer, så nye løsninger hurtigere kan komme på markedet.
»Det handler ikke kun om datacentre. Det handler om at skabe en hel industri omkring dem, hvor startups, universiteter og etablerede virksomheder arbejder sammen. Det er den model, vi bygger i Fredericia,« forklarede Henrik Hansen.
Datacenterindustrien har allerede lanceret et startup-program, hvor unge virksomheder kan udvikle og teste teknologi i samarbejde med nogle af verdens største aktører.
»Vi havde ti virksomheder, der pitchede her i Fredericia i september, og syv af dem starter nu som en del af vores hub. De får base her i byen. Nogle kommer fra Danmark, andre fra udlandet. Det er en stor mulighed for Fredericia – og for Danmark,« sagde han.
David Mogensen (Business Fredericia) fortæller mere om dagens program. Det var også ham, der satte ministeren mere ind i de konkrete virksomheder, der arbejder med energi og grøn omstilling i Fredericia.
Fredericia som nationalt udstillingsvindue
Som besøget skred frem, stod billedet klart. Fredericia har på kort tid udviklet sig fra en klassisk industriby til et laboratorium for digital energi og grøn teknologi.
»Det er jo ikke tilfældigt, at både Center Denmark, Energienet og Datacenterindustrien har placeret sig her,« sagde Henrik Hansen. »Her er de bedste forudsætninger for at skabe løsninger, der kan eksporteres til resten af Europa.«
Også Peder Tind så besøget som et pejlemærke for Fredericias fremtidige rolle.
»Fredericia skal være stedet, hvor man går hen, når man vil teste og udvikle nye grønne løsninger. Vi har infrastruktur, virksomheder, forskning og arbejdskraft samlet ét sted. Det er her, vi kan vise, hvordan energi og digitalisering kan gå hånd i hånd,« sagde han.
I regnvejr gik minister med følge videre til Fredericia Maskinmesterskole, hvor rektor Jens Færgemand Mikkelsen viste skolen og den kobling, der går mellem uddannelse og industrien.
»Fredericia Maskinmesterskole er et vigtigt ben i udviklingen af fremtidens Fredericia og dataindustrien. Det er afgørende at have uddannelsessektoren med. Hele dataindustrien er tænkt ind i fremtidens skole, og vi så blandt andet den avancerede simulator, som Google har investeret i og doneret til Fredericia Maskinmesterskole. Alt er integreret i undervisningen, og det gav et stærkt perspektiv på, hvordan uddannelse, erhvervsliv og kommune arbejder sammen.«
Efter rundvisningen på Center Denmark og besøget på Maskinmesterskolen stod konklusionen tilbage. Fredericia er allerede godt på vej til at blive det, DTU-professor Henrik W. Vossen engang kaldte »Danmarks Silicon Valley for energi«.
Og med de planer, der blev lagt frem, er visionen ikke længere teoretisk. Den bliver til virkelighed – skridt for skridt – i en by, hvor data, energi og mennesker mødes for at skabe fremtidens grønne løsninger.
