Danmark er klar til EM-finalen efter en intens og fysisk sejr på 31-28 over Island i Jyske Bank Boxen. I en kamp, hvor marginalerne konstant var i bevægelse, og hvor Island igen og igen udfordrede i duellerne, blev det et kollektivt svar, der bar Danmark frem. Da Emil Nielsen ikke ramte dagen i målet, fik Kevin Møller en større rolle end vanligt – og greb den i en semifinale, hvor intet blev givet gratis.
For Kevin Møller var det først og fremmest helheden i præstationen, der fyldte efter kampen, og ikke de enkelte aktioner eller minutter på banen. »Det kan man kun tænke godt om. Det er jo fantastisk, hvilken holdsejr og hvilken præstation.«
Selv det at spille en markant rolle i en EM-semifinale er ikke noget, han forholder sig aktivt til, mens kampen kører. For ham handler det i øjeblikket udelukkende om at være klar, hvis der bliver brug for ham.
»Man tænker ikke så meget over det, mens kampen kører. Man vil bare gerne ind og hjælpe holdet så godt som muligt, og det er min rolle.« Først efterfølgende trænger kampens betydning for alvor ind. »Det er først bagefter, når man lige stopper op, at man tænker over, at det er en EM-semifinale.«
Kulissen var med til at understrege alvoren og størrelsen i opgaven. Foran 15.000 tilskuere i Jyske Bank Boxen blev rammen endnu en gang noget, Møller sætter stor pris på. »Med den kulisse og det publikum, der var i dag, var det helt fantastisk. Det er en kæmpe ære hver eneste gang, man får lov til at løbe rundt inde i boksen.«
Han vender flere gange tilbage til det kollektive som forklaring på, at Danmark stod distancen i en kamp, hvor Island konstant pressede med fysik, tempo og nærkontakt. »Det siger rigtig meget om os som hold. Jeg synes virkelig, det er karakter og mandshjerte.«
Midt i det kollektive peger Kevin Møller dog på én figur, der ifølge ham satte et helt særligt defensivt aftryk på kampen. »Jeg må bare tage hatten af for Magnus Saugstrup. Hold nu fast, han styrer det forsvar godt og leder det virkelig stærkt.« Det er ikke tom ros, men en anerkendelse af det arbejde, der blev lagt i midten.
»Han viser sig som en af verdens bedste forsvarsspillere og leder på vores hold.« For målmanden bag forsvaret føltes det til tider, som om Saugstrup dækkede mere end sin egen zone. »Til tider virker det næsten, som om han dækker op for to mand inde i forsvaret.«
Finalepladsen sender Danmark videre til et nyt møde med Tyskland søndag, et opgør Kevin Møller ser frem til med både respekt og nysgerrighed. »Det er altid sjovt at møde Tyskland. De er et godt hold, de rider på en bølge.«
Han forventer også, at de kommer med nye taktiske greb. »Det er altid spændende at se, hvad de kommer med af nye ting siden sidst.«
Finalen bliver kulminationen på et forløb, der for alvor tog en drejning efter nederlaget til Portugal tidligere i turneringen. »Det er det, vi har kæmpet for i en hel måned.« Portugal-kampen står stadig klart i bevidstheden. »Efter Portugal-kampen fik vi lidt en kold spand vand i hovedet.« Netop derfor føles det ekstra stærkt at stå her nu – og på den måde, Danmark har gjort det.
»Det er en kæmpe forløsning at stå her nu.« For Kevin Møller handler det grundlæggende ikke om, hvem der spiller, men om hvordan holdet reagerer, når det bliver sat under pres. »Vi beviser over for os selv, at det næsten er ligegyldigt, hvem der spiller.« Det er ansvar og tillid, der bærer.
»Alle tager ansvar, hjælper hinanden og viser det store hjerte, vi havde i dag.«
Udvisningerne fyldte også meget i kampens sidste fase, og for Kevin Møller var det umuligt ikke at mærke spændingen i de situationer, hvor marginalerne kunne tippe afgørende, alt efter hvordan kendelserne faldt. »Selvfølgelig sidder man med hjertet oppe i halsen i de situationer.«
Han peger på, at det særligt er usikkerheden omkring vurderingerne, der gør den slags øjeblikke vanskelige at navigere i, fordi en kendelse i slowmotion kan få et helt andet udtryk end den opleves i kampens tempo. »Man ved aldrig, hvordan dommerne tolker og vurderer den slags, især når de ser det i slowmotion.«
For Danmark blev nervøsiteten ikke mindre af, at alternativerne centralt i forsvaret var begrænsede, og at hver udvisning derfor havde direkte betydning for kampens balance. »Vi var lidt spændte, for vi havde ikke mange muligheder tilbage centralt i forsvaret.«
At kampen endte med hele 19 udvisninger, var voldsomt, men for Møller hænger det tæt sammen med de to holds måde at spille på og den fysiske intensitet, der prægede opgøret fra første minut.
Politisk annonce – læs mere her
»Det er måske mange udvisninger, men jeg synes også, det afspejler, hvordan de to hold spiller.« Han understreger samtidig, at Island netop er kendt for deres kompromisløse tilgang til duellerne, hvor nærkontakt og fysisk pres er en integreret del af spillet.
»Island er måske nogle af de bedste i verden til netop det spil, hvor de ligger tæt og arbejder hårdt i duellerne.« Derfor kom antallet af kendelser heller ikke som et chok, selv om omfanget var markant. »Det var måske lidt overraskende, men jeg havde forventet, at der ville komme mange.«
Med sejren står Danmark nu foran EM-finalen mod Tyskland søndag, ikke som et hold, der har haft én ubrudt opadgående kurve, men som et mandskab, der har reageret på modgang, justeret undervejs og fundet styrke i bredden, da det for alvor blev nødvendigt.
BUSINESS. Norlys ophører som leverandør af tv og internet til en række antenneforeninger i Trekantområdet efter en afgørelse fra Konkurrencerådet. Beslutningen skal sikre, at konkurrencen på markedet for bredbånd og tv ikke bliver svækket efter energikoncernens overtagelse af Ewii Fibernet.
Konkurrencerådet har godkendt tre aftaler, som betyder, at Norlys afhænder sine engagementer i flere antenneforeningers coax-net. Dermed undgås det, at Norlys både ejer fibernettet og samtidig er leverandør via antenneforeningerne i samme område.
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var der risiko for, at omkring 135.000 slutkunder i Trekantområdet kunne blive ramt af prisstigninger, hvis fusionen var gennemført uden indgreb. Coax-nettet konkurrerer direkte med fibernet om at levere højhastighedsbredbånd, og uden alternative leverandører ville valgmulighederne være blevet færre.
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller udtaler »Konkurrencerådet greb ind i Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet for sikre konkurrencen overfor de 135.000 slutkunder som er dækket af nettet i Trekantområdet. Indgrebet gik ud på, at Norlys skulle stoppe deres engagement i antenneforeningernes coax-net i samme område. Coax-net konkurrerer med fibernet om at levere højhastighedsbredbånd. Norlys har derfor nu afhændet sine aftaler med en række coax-antenneforeninger, og vi har nu en langtidsholdbar løsning, hvor kunderne også fremadrettet bevarer et reelt alternativ til Norlys.«
De godkendte aftaler omfatter en samlet exitaftale med Kolding.net, Lunderskov Antenneforening, MiddelfartNET, StribNet og Vejle Antenneforening. Derudover er der indgået en exitaftale med Mølholm Antennelaug, mens Kolding.net overtager rollen som leverandør til Vamdrup Antenneforening i stedet for Norlys.
Med afhændelsen af aftalerne vurderer Konkurrencerådet, at der også fremover vil være reel konkurrence mellem fibernet og antennebaserede netværk til gavn for kunderne i Trekantområdet.
Danmark spillede sig i EM-finalen med en sejr på 31–28 over Island i en semifinale, der bølgede frem og tilbage, sled på nerverne og til sidst blev afgjort af dansk kynisme, disciplin og kolde hoveder i de afgørende minutter. Søndag venter finalen mod Tyskland.
Kampen åbnede i et tempo, der varslede kaos. Island slog først, Danmark svarede straks igen, og allerede fra de første minutter var der både mål, udvisninger og kendelser, der satte sindene i kog. Emil Jakobsen udlignede på straffekast, men islandsk fysik og hurtige afslutninger gav tidligt modstanderne overtaget. Ómar Ingi Magnússon fik for meget plads, Janus Smárason viste sin rutine, og efter seks minutter var Danmark bagud 6–3 i en fase, hvor dommerkendelserne skabte tydelig frustration på den danske bænk.
Langsomt fandt Danmark fodfæste. Simon Hald kom på tavlen, Rasmus Lauge scorede fra en vanskelig position, og Mathias Gidsel begyndte at tage ansvar. Midt i halvlegen kom et afgørende øjeblik, da Gidsel blev ramt i hovedet i en duel, der krævede video, udvisning og satte Boxen i kog. Kort efter pillede Emil Nielsen et islandsk straffekast, og Pytlick udlignede til 8–8 efter et kvarter.
Herfra ændrede kampen karakter. Danmark justerede defensivt, stod ikke længere fladt på seks meter og fik bremset islandske gennembrud. Saugstrup trak straffe og scorede, Johan Hansen var iskold fra pletten, og Gidsel fortsatte sit storspil. Ved pausen stod der 14–13 til Danmark efter en halvleg, hvor forskellen var minimal på tavlen, men hvor Danmark havde fået bedre greb om kampen.
Anden halvleg begyndte katastrofalt for Danmark. En misset chance og en hurtig udvisning gav Island momentum, og Smárason scorede et mål, som Emil Nielsen gerne havde taget. Island kom foran igen, og ved 32 minutter stod der 15–14 til modstanderne. Men her trådte Thomas Arnoldsen for alvor ind i kampen. Han scorede, trak frispark og var konstant i bevægelse, mens Gidsel fortsatte sin perfekte afslutningsprocent.
Kampen tippede for alvor midt i anden halvleg. Kevin Møller kom ind og pillede et straffekast, Johan Hansen udlignede igen, og kort efter bragte Magnus Landin Danmark foran 21–19 på kontra. Boxen gyngede, og energien skiftede tydeligt side. Island holdt sig inde i kampen via endnu et straffekast, men Danmark svarede igen hver gang.
De sidste ti minutter blev spillet med både hoved og hjerte. Simon Pytlick scorede i undertal, Landin ramte igen fra fløjen, og Emil Nielsen kom ind fra bænken og leverede en afgørende strafferedning med fem minutter igen til stillingen 28–24. Island satsede offensivt, men Danmark havde styr på det taktiske billede. En udvisning til Island efter video gav luft, Hoxer vred sig igennem til 31–27, og da islændingene brændte deres sidste chance, var det afgjort.
31–28 blev slutresultatet i en semifinale, hvor Danmark ikke var fejlfri, men hvor de stod fast, da presset var størst. Mathias Gidsel sluttede med syv mål på syv forsøg, Johan Hansen var iskold fra stregen, Arnoldsen gav energi fra bænken, og selv om målmandsprocenterne ikke var prangende, kom redningerne på de rigtige tidspunkter.
Danmark er i EM-finalen. Søndag venter Tyskland – og fortet står stadig.
Klokken 20.30 går det løs. Danmark brager sammen med Island i en nordisk duel om at komme i EM-finalen. AVISEN er live fra Jyske Bank Boxen, hvor du kan følge kampen live i tekst.
Der er handler, der ændrer perspektivet for en klub. Og så er der dem, der ændrer selvforståelsen. Offentliggørelsen af, at Niclas Kirkeløkke bliver ny spiller i Fredericia fra sommeren 2027, hører til i den sidste kategori.
Det er svært at komme i tanke om en mere profileret spiller, Fredericia nogensinde har sikret sig. Ikke bare på grund af navnet, men på grund af timingen. Kirkeløkke kommer ikke som et nostalgisk ekko af noget, der var. Han kommer som en spiller midt i sin karriere, på et tidspunkt hvor han præsterer på højeste internationale niveau. Det er sjældent, at en klub som Fredericia får adgang til netop den version af en landsholdsspiller.
Dette års EM-slutrunde understreger hvorfor. Kirkeløkke har været blandt Danmarks mest pålidelige våben, og det har han været fra en position, der egentlig ikke er hans. Omskolingen til højre fløj er sket af praktiske årsager. Aflastning af Mathias Gidsel. Et ønske om at bevare balance i både angreb og forsvar. Og en erkendelse af, at Kirkeløkke er en af holdets stærkeste forsvarsspillere.
Men det, der begyndte som en løsning, har udviklet sig til et våben.
Tallene taler deres eget, næsten absurde sprog. Med en scoringsprocent på 92,9 er Kirkeløkke den mest effektive fløjspiller ved EM blandt de spillere, der har taget mere end ti afslutninger. Det er ikke bare flot. Det er ekstremt. Og det er bemærkelsesværdigt, fordi det sker på en position, der ikke engang er hans naturlige.
Det siger noget om spillerens kvalitet, men også om hans forståelse for spillet. Kirkeløkke er ikke afhængig af én rolle. Han læser situationer, vælger sine afslutninger med omhu og leverer, når presset er størst. Den type egenskaber er guld værd på landsholdsniveau. Og de er mindst lige så værdifulde for en klub, der vil tage næste skridt.
For Fredericia betyder det, at man har sikret sig mere end en målscorer. Man har fået en international reference. En spiller, der ved, hvad det kræver at spille semifinaler, finaler og slutrunder, hvor hver bold tæller. Det er den slags erfaring, der smitter, både i omklædningsrummet og på banen.
I aften står Kirkeløkke igen i rampelyset, når Danmark spiller EM-semifinale mod Island. Det er kampe som denne, der definerer karrierer. Og det er netop disse kampe, Fredericia i 2027 får en spiller hjem fra.
For når Kirkeløkke en dag trækker den røde Fredericia-trøje over hovedet, bliver det ikke med løftet om potentiale. Det bliver med dokumentation. Med en spiller, der har bevist, at han kan levere på sportens største scene. Og det gør aftalen til noget ganske særligt i klubbens historie.
Der findes kampe, der er større end stillingen i programmet. Kampe, hvor linjerne trækker bagud i tiden og ind i menneskene på banen. EM-semifinalen mellem Danmark og Island i aften klokken 20.30 er sådan en kamp. Ikke mindst for én mand i den islandske defensiv.
For danske håndboldfans er Island et velkendt bekendtskab. Et hold, der altid spiller med kant, stolthed og en næsten stædig tro på, at de kan måle sig med de største. Men midt i de blå trøjer står en spiller, hvis vej til denne aften også går gennem Lillebælt.
Einar Ólafsson tilbragte tre sæsoner i Fredericia. År, hvor karrieren blev formet væk fra de store overskrifter, men tæt på det daglige håndværk. Træningerne. Kampene. Gentagelserne. Forsvaret som fag. I Fredericia blev han ikke stjernen. Han blev specialisten. Den, der gjorde det hårde arbejde, når spillet skulle lukkes ned, og marginalerne presses frem i eget favør.
At vejen siden har ført ham til HSV Handball og Bundesligaen, er ikke tilfældigt. Det er konsekvensen af en type spiller, der sjældent fylder mest i highlights, men ofte mest i trænernes tillid. Og netop tillid er det, Ólafsson gradvist har vundet på det islandske landshold.
Ved VM sidste år var han med til en slutrunde for første gang. Nu er han tilbage, mere integreret, mere brugt. 55 minutter samlet spilletid i turneringen fortæller historien meget præcist. Han er ikke fast mand. Han er ikke bærende. Men han er nødvendig. Forsvarsspecialisten, der kommer ind, når strukturen skal holdes, og tempoet bremses. Den type spiller, der sjældent bliver citeret, men ofte bliver savnet, hvis han mangler.
Og så er der det andet lag i fortællingen. Det, som ikke kan måles i minutter eller statistikker. For når Einar Ólafsson i aften træder ind på banen mod Danmark, går han samtidig i fodsporene på sin far, Ólafur Stefánsson. En af islandsk håndbolds største skikkelser. En spiller, der har stået i et hav af store kampe, båret forventninger og skrevet sig ind i sportens historie.
Sønnen er et andet sted i hierarkiet. En anden type spiller. Men måske netop derfor er denne kamp så stor. Ikke som arv, men som øjeblik. En EM-semifinale mod Danmark er ikke noget, man forventer. Det er noget, man griber, når chancen opstår.
For Fredericia er der også en stille genklang i aften. Byen, klubben, hverdagen, hvor Ólafsson tog de skridt, der nu har bragt ham hertil. Der er noget næsten poetisk i, at forbindelserne i håndbold ofte først bliver synlige, når man ser sig tilbage. Når en tidligere Fredericia-spiller står i en EM-semifinale mod Danmark og repræsenterer sit land på sportens største scene.
Kampen fløjtes i gang klokken 20.30. Danmark mod Island. Favorit mod udfordrer. Men for Einar Ólafsson er det mere end en kamp. Det er summen af valg, arbejde og tålmodighed. Og måske beviset på, at vejen til de største øjeblikke ikke altid starter i rampelyset, men i det stille forsvarsarbejde, langt fra finaledrømme og medaljetal.
POLITIK. En ny politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti skal give nogle af landets mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Med værdighedsreformen lægges der op til et markant nybrud i dansk socialpolitik, hvor faste krav og sanktioner erstattes af en mere helhedsorienteret tilgang og lettere adgang til hjælp – uanset hvor i landet borgeren opholder sig.
Reformen tager afsæt i en erkendelse af, at en gruppe borgere lever med massive sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer, som det nuværende velfærdssystem ikke formår at rumme. Det drejer sig blandt andet om mennesker, der lever på gaden, har et alvorligt stof- eller alkoholmisbrug og ofte samtidig kæmper med psykisk sygdom.
Ifølge aftalepartierne har mange af disse borgere svært ved at få hjælp, fordi de ikke passer ind i systemets eksisterende rammer, og fordi de ofte befinder sig langt fra den kommune, hvor de formelt hører til. Med værdighedsreformen skal hjælpen i højere grad følge borgeren – og ikke omvendt.
Reformen indeholder blandt andet etableringen af såkaldte Gadens Huse i de større byer. Her skal udsatte borgere kunne få adgang til sundhedsfaglig hjælp, rusmiddelbehandling og social støtte ét sted. I landdistrikter og mindre byer skal mobile udsatte-enheder opsøge målgruppen og tilbyde samme type helhedsorienteret hjælp.
Som en del af en treårig national forsøgsordning får sagsbehandlere i Gadens Huse og de mobile enheder mulighed for at iværksætte indsatser efter serviceloven, uanset hvilken kommune borgeren har adresse i. Dermed forsøger aftalen at gøre op med de problemer, der opstår, når borgere falder mellem bopæls- og opholdskommuner.
Et centralt element i reformen er, at socialt udsatte med stærk stofafhængighed fremover får ret til at beholde stoffer til eget forbrug. Ifølge aftalepartierne kan bøder, fængsling og konfiskation gøre en i forvejen svær situation endnu værre.
Der afsættes samtidig midler til flere stofindtagelsesrum og til at udvide kapaciteten i de eksisterende rum, blandt andet gennem længere åbningstider. Målet er at skabe tryggere og mere værdige rammer for stofbrugere, der ellers risikerer at indtage stoffer under farlige forhold.
Reformen rummer også en styrket indsats for bedre abstinensbehandling, herunder etablering af en national døgnåben rådgivning om rusmiddel- og lægemiddelabstinenser. Derudover afsættes der midler til at styrke den frivillige gældsrådgivning, så flere udsatte borgere får mulighed for at få eftergivet eller saneret gæld.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen peger på, at reformen både handler om konkrete indsatser og om et opgør med faste forestillinger i velfærdssystemet.
»Værdighedsreformen vil gøre en forskel for de mennesker, som lever på kanten af vores samfund. Og den viser samtidigt, at det er muligt at gøre op med meget faste tankegange om vores velfærdssamfund. Vi rækker nu en hånd ud til de mennesker, som lever meget kaotiske liv på gaden og siger, at vi vil give plads til de skæve liv. Men aldrig acceptere uværdige liv«, siger hun.
Også blandt de øvrige partier bag aftalen er der opbakning til den nye tilgang. Venstres socialordfører Erik Veje Rasmussen fremhæver, at systemet i højere grad skal indrettes efter borgerne.
»I Venstre har vi altid sagt, at systemet skal være til for borgerne. Det skal også gælde de allermest udsatte, som fortjener at blive mødt med værdighed. Med værdighedsreformen skal udsatte borgere mødes i øjenhøjde«, siger han.
Fra Moderaterne kalder udsatteordfører Nanna Gotfredsen aftalen et længe ventet opgør med tidligere tiders håndtering af de mest udsatte borgere.
»Endelig er vi nu her, hvor lovgivning og strukturer vendes rundt, så der faktisk kan blive skabt én dør ind til fagligt dygtige, værdige rum med faktisk adgang til den hjælp man har brug for og ret til«, siger hun og understreger, at indsatsen skal ske i samarbejde med både civilsamfund og brugerorganisationer.
SF’s socialordfører Astrid Carøe fremhæver, at reformen skal sikre, at hjælp bliver mere tilgængelig og mindre bureaukratisk.
»Paradoksalt nok er det ofte dem, der har brug for mest hjælp, der får mindst hjælp. Det laver vi heldigvis om på nu ved at sætte mennesket før alt andet«, siger hun.
Hos Det Konservative Folkeparti peger socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen på, at reformen flugter med partiets værdier.
»Systemets indretning må aldrig stå i vejen for god omsorg, kassetænkning bliver nu langt sværere«, siger han.
Socialdemokratiets misbrugsordfører Maria Durhuus fremhæver, at udsathed ikke er et storbyfænomen.
»Indsatser for udsatte borgere er ikke kun noget, der hører hjemme på Vesterbro, for udsathed findes i hele Danmark«, siger hun.
Med værdighedsreformen er der ifølge aftalepartierne taget et vigtigt skridt mod et mere fleksibelt og menneskeligt system for nogle af de borgere, der hidtil har haft sværest ved at få den hjælp, de har brug for.
POLITIK. Udsatte stofbrugere med stærk afhængighed i hele Syd- og Sønderjylland får nu samme rettigheder som i Vejle, når de møder politiet. Med en ny politisk aftale i værdighedsreformen bliver det fremover muligt at beholde stoffer til eget forbrug uden konfiskation, uanset hvor i regionen man befinder sig.
Hidtil har reglerne betydet, at det kun var stofbrugere i Vejle, der kunne undgå konfiskation, fordi byen ligger tæt på et af landets få stofindtagelsesrum. Det har ifølge SF skabt en urimelig forskelsbehandling af udsatte borgere i resten af regionen.
»Jeg glæder mig over, at vi endelig kan rydde denne uretfærdighed af vejen, så det ikke længere her i regionen kun er i Vejle, at stofbrugerne ikke får konfiskeret deres stoffer. For stofbrugere findes overalt, og de skal jo alle ud og skaffe penge til nye stoffer, når de er stærkt afhængige. Det betyder mere kriminalitet eller flere sexkunder,« siger SF’s landdistrikts- og retsordfører Karina Lorentzen.
Hun peger på, at konfiskation af stoffer ikke løser problemerne for mennesker med tung afhængighed, men i stedet kan forværre deres situation.
»Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For mange af de her mennesker er afhængigheden altomsluttende, og bøder, fængsling og konfiskation gør kun et hårdt og kaotisk liv endnu sværere. Man kan ikke straffe sig ud af afhængighed. Det er et sundhedsproblem – ikke kriminalitet,« siger Karina Lorentzen.
SF har i længere tid kritiseret de tidligere regler, hvor man ganske vist slap for straf, men stadig kunne få konfiskeret sine stoffer, medmindre man opholdt sig tæt på et stofindtagelsesrum. Ifølge Karina Lorentzen gav det en skæv geografisk virkelighed, hvor postnummeret afgjorde, hvilke rettigheder man havde.
»Det var så tudetosset, at det kun var rundt omkring landets få stofindtagelsesrum, der blev givet en ret til at beholde stofferne. I Sydjylland findes de i vid udstrækning også uden for Vejle, fx har vi haft en del stofbrugere i bl.a. Kolding og Esbjerg, men også store problemer med opioider i Fredericia og Ribe, og de har da også krav på værdighed. Det får de nu,« forklarer hun.
Karina Lorentzen har selv været medforhandler på den del af værdighedsreformen, der handler om konfiskation. Tidligere har hun foreslået, at stærkt afhængige stofbrugere skulle have et særligt ID-kort for at undgå straf og konfiskation, men det forslag blev kun delvist imødekommet, indtil den nye aftale nu udvider rettighederne til hele regionen.
Værdighedsreformen indeholder også tiltag, der skal give bedre adgang til hjælp for udsatte borgere, herunder bedre abstinensbehandling. Samtidig er planen, at der på sigt skal etableres flere stofindtagelsesrum rundt om i landet.
»Kommunerne skal søge om pengene til stofindtagelsesrum, men jeg har da et håb om, at Esbjerg vil søge. Det forekommer mig, at man har en stor målgruppe her,« siger Karina Lorentzen.
Med ændringen er der ifølge SF taget et vigtigt skridt mod mere lige behandling af udsatte stofbrugere i Syd- og Sønderjylland, uanset om de bor i en stor by eller langt fra et stofindtagelsesrum.
SAMFUNDSANALYSE: I den første samfundsanalyse omkring kommunalvalget 2025, anvendte jeg Douglass C. Norths institutionelle teori om stiafhængighed som udgangspunkt. Det er blot et af flere mulige analyseperspektiver, der kan give os en forklaringskraft på omstændighederne og konsekvenserne i forbindelse med kommunalvalget 2025. Denne artikels samfundsanalyse tager et andet udgangspunkt. Udgangspunktet er Malcolm Gladwells tanker og forfatterskab ud fra tre af hans bøger: ”The Outliers”, ”Blink” og ”The Tipping Point”.
For når et politisk magtskifte indtræffer, forsøger vi ofte at forklare det gennem enkelthændelser: en upopulær sag, en stærk kandidat, stigafhængigheder eller en vellykket kampagne. Kommunalvalget i Fredericia 2025 viser, at de dybe politiske strømninger sjældent kan reduceres til én faktor. De opstår i samspillet mellem strukturer, intuition og sociale dynamikker.
Det er netop dette felt, Malcolm Gladwell udforsker i sine værker Outliers, Blink og The Tipping Point. Tilsammen danner de en form for trelagsmodel, der giver en overraskende præcis forståelsesramme. En forståelsesramme der supplerer og understøtter Douglas C. Norths institutionelle teori om stiafhængighed, der blev lagt til grund i den første samfundsanalyse af kommunalvalget i 2025.
Indledning
Kommunalvalget i Fredericia den 18. november 2025 var ikke blot et lokalt magtskifte. Det var et eksempel på, hvordan politiske forandringer i dag opstår i et samspil mellem dybe strukturer, individuelle øjebliksbeslutninger og kollektive bevægelser. Socialdemokratiet gik markant tilbage, og blokpolitikken blev afløst af ønsket om et bredere tværpolitisk fællesskab. Venstre overtog borgmesterposten via dette opståede tværpolitiske fællesskab, der for få år siden ville have virket usandsynlig. Et tværpolitisk fællesskab i Fredericia som var vokset frem og testet af gennem de alternative 2-årige budgetforlig i årene 2024 og 2025.
Malcolm Gladwells tre bøger kan give én samlet forklaringsramme
Men hvordan kan man forstå et sådant skifte uden at reducere det til enkeltpersoner, personsager eller taktiske fejl? Et frugtbart analytisk greb findes i Malcolm Gladwells tre hovedværker: Outliers (2008), Blink (2005) og The Tipping Point (2000). Tilsammen kan de læses som en samlet teori om forandring — og anvendt analytisk på politiske forhold udgør de, hvad jeg vil kalde Gladwells 3-lags Model for politiske valg.
Modellen gør det muligt at finde en mulig forklaring på, hvorfor et politisk system bliver modtageligt for forandring, hvordan vælgerne træffer deres beslutning, og hvornåren valgkamp tipper irreversibelt.
Gladwells tre værker beskæftiger sig med forskellige niveauer af menneskelig adfærd:
The Outliers forklarer de strukturelle og kulturelle betingelser, som gør succes eller forandring mulig.
Blink forklarer mikroøjeblikket, hvor mennesker intuitivt og individuelt træffer beslutninger.
The Tipping Point forklarer den sociale dynamik, hvor små påvirkninger pludselig bliver store.
Anvendt på politik kan disse tre niveauer forstås som:
Mulighedslaget (struktur og kontekst)
Øjeblikslaget (vælgernes intuitive og individuelle beslutning)
Spredningslaget (hvordan stemninger bliver kollektive)
Kommunalvalget i Fredericia 2025 er interessant, fordi her peger analysen af alle tre lag i samme retning.
Mulighedslaget: Outliers og den strukturelle parathed
I The Outliers udfordrer Gladwell forestillingen om, at succes alene skyldes talent og indsats. I stedet peger han på betydningen af timing, kultur, muligheder og institutionelle rammer. Her finder vi forbindelsen til Norths Stigafhængighed. Overført til den politiske verden betyder det, at vælgernes valg ikke kan forstås isoleret fra den kommune, de lever i.
Fredericia har i årene op til 2025 gennemgået markante forandringer. Byudvikling, tilflytning og rollen som logistisk knudepunkt i Trekantområdet har ændret byens sociale sammensætning. Samtidig har kommunens socialområde været genstand for vedvarende debat, kritik og bekymring — både økonomisk og administrativt.
I sådanne situationer opstår det, Gladwell ville kalde et mulighedsvindue. Ikke nødvendigvis et krav om revolution, men en stigende åbenhed over for, at “noget andet” kunne være bedre. Når et parti – som Socialdemokratiet – har siddet tungt på magten i flere årtier, opstår der med tiden en strukturel slitage: selv små problemer tillægges systemisk betydning. Her “kigger” Norths stigafhængighed igen frem i Gladwell vurderinger.
Denne lokale kontekst blev forstærket af det nationale bagtæppe. Socialdemokratiet gik tilbage i mange kommuner i 2025, hvilket reducerede den psykologiske barriere for at stemme imod partiet lokalt. Det føltes ikke længere som et brud med normen.
Outliers-laget forklarer på den måde, hvorfor Fredericia var klar til forandring, længe før valgkampens sidste uger.
Øjeblikslaget: Blink og beslutningen i stemmeboksen
Men strukturel parathed er ikke nok til at forklare et valgresultat. Valg afgøres i sidste ende af hundredvis – i Fredericia tusindvis – af individuelle beslutninger. Gladwells bog Blink beskæftiger sig netop med disse beslutninger: de hurtige, intuitive vurderinger, vi foretager os uden fuld rationel gennemgang.
Gladwell introducerer begrebet thin slicing — evnen til at danne en helhedsvurdering på baggrund af meget få informationer. I politik betyder det, at vælgere sjældent stemmer efter lange læsninger af partiprogrammer. De stemmer efter fornemmelser som: stabilitet, troværdighed, retning.
Her spillede valgkampens framing en afgørende rolle i Fredericia. Venstres slogan “Fredericia sikkert videre” er et skoleeksempel på Blink-kompatibel kommunikation. Det kræver ingen forklaring, rummer både forandring og tryghed og taler direkte til vælgerens mavefornemmelse.
Omvendt stod Socialdemokratiet i en situation, hvor fortællingen var mere defensiv. Først sent kom partiets mere overordnede valgprogram til kendskab for vælgerne. Interne spændinger og behovet for at forklare komplekse problemstillinger reducerede budskabets umiddelbare gennemslagskraft. I Blink-termer betyder det, at vælgerens førstehåndsindtryk ikke blev entydigt positivt.
Når vælgere er i tvivl, falder de ofte tilbage på simple heuristikker: “Hvem virker mest i kontrol?” eller “Hvem føles som det sikre valg?”. I 2025 syntes disse intuitive spørgsmål i stigende grad at blive besvaret til de alternative forligspartiers, herunder partiet Venstres, fordel.
Spredningslaget: The Tipping Point og valgkampens acceleration
Det sidste lag handler om, hvorfor et valgresultat ikke blot ændrer sig marginalt, men tipper. I The Tipping Point beskriver Gladwell tre mekanismer, som tilsammen skaber sociale epidemier.
Law of the Few – De fås lov De fås lov erklærer, at det er kun de rigtige budbringere, der kan tippe og sprede et budskab, hvor virus- og epidemi-begreberne anvendes som metafor.
I Fredericia spillede enkelte nøglepersoner en afgørende rolle. Venstres borgmesterkandidat Peder Tind fungerede som det, Gladwell kalder en Salesman: en troværdig, rolig formidler af forandring. Samtidig fungerede lokale aktører i erhvervsliv, foreninger og partiorganisationer som Connectors, der bandt budskabet sammen i sociale netværk.
Stickiness Factor – Budskabets klæbrige karakter Budbringerne kan dog kun få succes, når budskabet er et, der fænger – med andre ord skal det være “klæbrigt”. For at være klæbrigt skal et budskab være huskeværdigt nok til at inspirere til handling eller forandring. Dette er klæbrighedsfaktoren – The Stickiness Factor.
Klæbrighed er særligt vanskeligt i informationsalderen, fordi moderne medier udsætter forbrugerne for så meget information, at det er sværere for et individuelt budskab at hænge fast. I reklamebranchen kaldes dette dilemma for rodproblemet. Klæbrighedsfaktoren er ideen om, at man kan ændre præsentationen af et budskab for at gøre det mere smittende og mere klæbrigt (og dermed have en mere varig effekt). Denne idé blev netop populariseret i Malcolm Gladwells bog The Tipping Point.
I Fredericia var budskaber som “slingrekurs”, “borgerlig retning” og “sikkert videre” lette at gentage og nemme at huske. De forenklede komplekse problemer til fortællinger, der kunne deles i samtaler, på sociale medier og i lokalpressen. Andre eksempler kunne nævnes.
Power of Context – Kontekstens magt Endelig var konteksten gunstig for et politisk Tipping Point. National modvind for Socialdemokratiet, lokal debat om styring og en generel oplevelse af, at “nu er tiden inde”, skabte et miljø, hvor selv små påvirkninger fik stor effekt. Når først vælgerne oplever, at “stemningen har ændret sig og vendt”, forstærkes bevægelsen af sig selv. Det er selve Tipping Pointets logik.
Fredericia som skoleeksempel på moderne valglogik
Set gennem Gladwells trelagsteori fremstår Fredericia 2025 ikke som et særtilfælde, men som et eksempel på moderne vælgeradfærd. Et valg tipper, når:
Strukturerne muliggør forandring (Outliers)
Vælgernes intuition peger i samme retning (Blink)
Sociale mekanismer accelererer bevægelsen (The Tipping Point)
Når alle tre lag falder sammen, kan selv dybt rodfæstede politiske traditioner brydes.
Perspektiv og konsekvenser: Hvad kan partier lære?
Hvis der er én overordnet lektie fra Fredericia, er det denne: Politik handler ikke kun om politik. Det handler om kontekst, følelse og sociale relationer. Partier, der ignorerer ét af lagene, risikerer at misforstå både vælgerne og deres egen position.
I denne samfundsanalyse er jeg ikke dykket ned under partioverfladen og set på de enkelte partiers interne adfærd før, under og efter valget. Dels er det vanskeligt for udenforstående at får valid viden til rådighed, og dels ville det forlænge artiklen betydeligt.
Men her kunne Malcolm Gladwells hypoteser med fordel også anvendes både på valgets vindere og dets tabere. Lykkes det fx for det borgmesterbærende parti Venstre at foretage det, i 1. SAMFUNDSANALYSE påpegede, paradigmeskifte? Eller – som man fornemmer, når man lytter på vandrørene – udvikler og spreder den indre uro sig hos valgets kortsigtede tabere (Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti) enten til yderligere deroute eller til gevinster på den lange bane, fx i form af rettidige generationsskifter før næste valg?
Gladwells tre værker minder os om, at demokrati ikke kun udspiller sig i byrådssale og partiprogrammer, men i menneskers hverdagsoplevelser, intuitive vurderinger og i de sociale fællesskaber. Fredericia i 2025 var det øjeblik, hvor alle tre niveauer mødtes — og hvor politikken tippede.
I tråd med Gladwells ovenstående idéer og tanker kunne jeg også have valgt andre forfattere og teoretikere til at belyse, udbygge og forklare de tendenser og forhold, der sker i forbindelse med forandringer i vort samfund. Den norske forfatter Kjell Arne Røviks bøger “Trender og translasjoner: ideer som former det 21. århundrets organisasjon” og “Moderne organisasjoner”, Karl Erik Weicks forfatterskab om meningsdannelse, organisering og ledelse, samt Viktor E. Frankls bog ”Man search for Meaning” understøtter på flere måder Gladwells tilgang. Disse forfattere fortjener dog en særskilt plads i samfundsanalysernes verden.
KOLDING. Kolding Kommune oplever fortsat befolkningsfremgang, og både byer og lokalsamfund bidrager til udviklingen. I løbet af 2025 voksede indbyggertallet med 780 personer, og samlet set er befolkningen steget med 2.833 borgere over de seneste fire år. Dermed har kommunen overgået den politiske målsætning for befolkningsudviklingen.
Ifølge de nyeste befolkningstal valgte 6.364 nye borgere sidste år at bosætte sig i Kolding Kommune. Udviklingen peger på, at flere får øjnene op for kommunen som et attraktivt sted at bo, arbejde og uddanne sig.
Befolkningsvæksten er ikke koncentreret ét sted, men fordeler sig bredt geografisk. Flere mindre byer og lokalsamfund har oplevet fremgang side om side med Kolding by.
Den største procentuelle vækst fandt sted i Eltang, hvor indbyggertallet steg med 8,9 procent, svarende til 82 nye borgere. Udviklingen hænger sammen med øget boligbyggeri i området, hvor der de senere år er opført både private lejeboliger og parcelhuse.
Kolding by voksede med 599 borgere, hvilket svarer til en stigning på 0,9 procent. Også centerbyerne Lunderskov og Vamdrup havde fremgang med henholdsvis 60 og 26 nye borgere.
Borgmester Jakob Ville glæder sig over, at væksten er bredt funderet.
»Det er en flot vækst, som jeg er rigtig glad for. Det er dejligt at se, at flere landsbyer og centerbyer oplever fremgang sammen med Kolding by. Det viser, at vi har noget at byde på, både for dem, der gerne vil bo i byen, og dem, der foretrækker mere rolige omgivelser i de mindre byer. Og jeg ser gerne, at endnu flere får lyst til at flytte til Kolding Kommune,« siger han.
Borgmesteren opfordrer samtidig borgerne til selv at være med til at fortælle om livet i kommunen og de kvaliteter, der kendetegner hverdagen.
»Jeg tror, at vi alle sammen kan gøre vores til at få flere indbyggere, hvis vi bliver bedre til at fortælle om de gode ting, der foregår i vores kommune. De ting og forhold, der gør hverdagslivet godt. Det kan være gode historier om, hvordan man benytter vores skønne natur, eller om de fællesskaber, der findes i vores mange foreninger, i kulturlivet, på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne,« siger Jakob Ville og opfordrer også til at dele historierne på sociale medier.
Pr. 1. januar 2026 havde Kolding Kommune 96.285 indbyggere. En del af væksten skyldes et mindre overskud i de mellemkommunale flytninger, hvor der var 39 flere, der flyttede til kommunen, end der flyttede fra. De fleste tilflyttere kom fra Vejle, Aarhus og Vejen, og i 2025 var der samtidig en stigning i antallet af tilflyttere fra både Vejle, Aarhus og Odense sammenlignet med de foregående år.
Den største del af befolkningsfremgangen kommer dog fra indrejse fra udlandet. I 2025 var der et overskud på 778 borgere på indrejsebalancen. Langt hovedparten, 84 procent, var i aldersgruppen 18 til 64 år, hvilket peger på, at mange internationale borgere kommer til kommunen for at arbejde eller studere.
De indrejste havde mange forskellige statsborgerskaber, men danske statsborgere udgjorde den største enkeltgruppe. I 2025 var 15,6 procent af de indrejste danskere, som vendte hjem til Danmark og Kolding efter et ophold i udlandet.
Samtidig viser tallene, at der fortsat er et mindre underskud på balancen mellem fødsler og dødsfald. I 2025 blev der født 864 børn i kommunen, mens 919 borgere døde.
Samlet set bekræfter tallene en stabil befolkningsudvikling, hvor Kolding Kommune fortsat formår at tiltrække nye borgere både fra resten af landet og fra udlandet.
