Det er et tidspunkt på året, hvor nyhedsstrømmen sænker farten, men hvor behovet for overblik, indsigt og sammenhæng ikke forsvinder. Tværtimod. Det er ofte netop her, man mærker, hvad der betyder noget – og hvem man har tillid til.
2025 har været et særligt år for AVISEN. Et rekordår. Allerede i oktober passerede vi niveauet fra 2024, og siden er læsertallene fortsat opad. I Middelfart og Kolding har interessen været markant voksende, og samtidig har vores nye platform, SYDAVISEN.dk, fundet sit publikum og bidraget med ny rækkevidde og nye læsere.
Den udvikling er ikke tilfældig. Den er resultatet af et valg.
Vi arbejder med nyheder og indsigt, der tager udgangspunkt i det lokale. I byerne, som de faktisk leves. I det, der ikke altid bliver skrevet, men som alligevel former hverdagen, beslutningerne og samtalerne. Vi er til stede, vi følger med, og vi ved mere end det, der kan opsummeres i et opslag på sociale medier.
Det forpligter. Og det kræver opbakning.
Derfor kommer vi i det nye år med flere nyheder, nye formater og nye måder at være en del af fællesskabet omkring AVISEN. Vi udvider vores tilstedeværelse, går fysisk ind i flere byer og åbner samtidig for nye muligheder for dem, der ønsker at støtte arbejdet – både som læsere og som virksomheder.
En del af det er AVISEN Premium. Et fællesskab for dem, der vil mere end bare at læse med. For dem, der ønsker at være med til at sikre, at der også fremover er plads til nyheder og indsigt med lokalt udsyn. Man kan læse mere her: https://ddig.dk/avisen-premium/
Julen er ikke en afslutning. Den er en pause. En mulighed for at sige tak, før vi fortsætter.
Tak til alle læsere, samarbejdspartnere og støtter for tilliden i 2025. Vi ønsker jer alle en glædelig jul.
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet, og handler om, hvad der bør ske, når et valgt medlem forlader det parti eller den liste, vedkommende blev valgt for.
Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at ved regions- og kommunalvalg bør mandatet tilhøre partiet eller listen – ikke den enkelte person. Hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem ikke længere ønsker at repræsentere partiet eller listen, skal vedkommende træde ud af rådet, hvorefter mandatet overgår til den næste på listen. Derudover foreslås det, at man kan indføre en karensperiode på minimum tre måneder.
Formålet er ifølge forslagsstilleren at styrke tilliden til det demokratiske system og respekten for vælgernes stemmeafgivning.
»Jeg synes desværre, vi har set for mange eksempler på, at stemmer reelt flyttes fra ét parti til et andet, efter valget er afgjort. Det undergraver helt grundlæggende tilliden til demokratiet og til de folkevalgte,« siger Kaj Johansen.
Et opgør med praksis efter valget
Borgerforslaget er ikke rettet mod Folketinget, men udelukkende mod regioner og kommuner. Årsagen er, at folketingsmedlemmer er særligt beskyttet af Grundloven, hvor mandatet entydigt tilhører den valgte person.
I kommuner og regioner er situationen anderledes, mener Kaj Johansen. Her er kandidaterne opstillet på partier og lister, og vælgerne afgiver deres stemme i tillid til netop det politiske grundlag.
»Det handler ikke om at stavnsbinde mennesker eller forhindre uenighed. Men når man stiller op for et parti, og vælgerne sætter deres kryds ud fra det, så bør man også respektere det. Hvis ens moralske eller politiske kompas ændrer sig så meget, at man ikke længere kan stå inde for partiet, så må man også tage konsekvensen,« siger han.
Ifølge borgerforslaget bør løsningen være klar: Man forlader kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og mandatet går videre til næste kandidat på listen.
Styrke tilliden – og lysten til at stemme
Et centralt argument i forslaget er, at den nuværende praksis risikerer at skabe politikerlede og mindske lysten til at deltage i valg.
»Når vælgerne oplever, at deres stemme reelt kan ende et helt andet sted end tiltænkt, så mister man troen på systemet. Det her forslag handler om at genopbygge tilliden og gøre demokratiet mere troværdigt,« siger Kaj Johansen.
Han understreger samtidig, at han ikke påstår at have den perfekte model, men at den nuværende ordning er »rigtig, rigtig dårlig«.
»Jeg er sikker på, at man kan finde en model, der er bedre end den, vi har i dag – også selvom den ikke kan tage højde for alle tænkelige situationer.«
Lokalt afsæt – national debat
Borgerforslaget er stillet via den officielle borgerforslagsordning og har allerede fået medstillere fra Middelfart og omegn. Blandt dem er Jeppe Donslund fra Billund, John Erik Kruse, Jacob Bjørnskov Nielsen og Steen Ole Dahlstrøm – alle med lokal tilknytning.
Efter jul vil Kaj Johansen tage næste skridt og kontakte politikere på Christiansborg for at få forslaget drøftet nationalt.
»Man skal starte et sted. Og lige nu oplever jeg, at der er stor genklang i befolkningen – især efter valget – for at gøre noget ved det her. Mange oplever det som manglende respekt for vælgernes kryds,« siger han.
Om borgerforslaget ender med at føre til lovændringer, er uvist. Men debatten om, hvem et mandat egentlig tilhører, er med forslaget for alvor sat på dagsordenen.
POLITIK. Fra begyndelsen af 2026 får en række psykiatriske patienter i Region Syddanmark bedre støtte i tiden lige efter en udskrivelse. Regionsrådet har besluttet at udvide det såkaldte 96-timers behandlingsansvar, så det også kommer psykiatrien til gode på linje med de somatiske sygehuse.
Ordningen betyder, at kommuner og praktiserende læger i de første fire døgn efter en udskrivelse kan kontakte den afdeling, som har behandlet patienten, hvis der opstår spørgsmål eller behov for faglig sparring. Det kan blandt andet dreje sig om medicin, ændringer i symptomer eller behov for hurtig opfølgning. Formålet er at skabe større sammenhæng i patientforløbene og mindske usikkerheden i en sårbar periode.
96-timers behandlingsansvaret har siden november 2023 været gældende for patienter på de somatiske sygehuse. Med den nye beslutning bliver ordningen nu også en del af psykiatrien. Udvidelsen udspringer af den nationale forårsaftale og er tæt koblet til den generelle styrkelse af psykiatrien og arbejdet med den kommende 10-årsplan.
I første omgang omfatter ordningen psykiatriske patienter over 17 år, som har været indlagt i mere end et døgn, er lægeligt færdigbehandlede og har behov for kommunal sygepleje efter udskrivelsen. Det gælder både patienter, der allerede modtager hjælp, og patienter, der skal i gang med et nyt kommunalt tilbud.
Formanden for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Mette Bossen Linnet fra Venstre, ser beslutningen som et vigtigt skridt mod større lighed i sundhedsvæsenet. Hun udtaler »Det her er et vigtigt løft for psykiatrien. Vi har fra politisk side længe ønsket, at det udvidede behandlingsansvar også skulle gælde psykiatriske patienter. At kommuner og almen praksis nu får samme mulighed for råd og vejledning som i somatikken, sender et klart signal om ligestilling – og det kommer patienterne til gode.«
Regionen begynder med en afgrænset målgruppe, men ambitionen er, at flere patienter på sigt skal omfattes af ordningen. Ifølge Mette Bossen Linnet er både regionen og kommunerne indstillet på at arbejde videre med en udvidelse, når de nødvendige rammer er på plads. Hun forklarer »Vi starter med en mindre målgruppe, men både regionen og kommunerne ønsker, at flere patienter skal omfattes i fremtiden. Derfor vil vi arbejde målrettet for at udvide ordningen, så endnu flere psykiatriske patienter kan få et trygt og ensartet forløb – uanset hvor de udskrives til. Men det skal ske i et tempo, hvor rammerne følger med.«
I løbet af 2026 vil Region Syddanmark samle erfaringer fra den første fase og vurdere mulighederne for en bredere udvidelse. Her skal det blandt andet afklares, om børn og unge, der udskrives til botilbud eller sikrede institutioner, på sigt kan blive en del af ordningen. En eventuel udvidelse vil kræve både regionale og kommunale aftaler samt nationale afklaringer om ansvarsfordelingen i kommunerne.
For første gang siden efteråret 2024 forventer flere dagligvarebutikker at sænke priserne frem for at hæve dem. Det viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december 2025. Men selv om tallene peger på et muligt vendepunkt, er der god grund til at tage meldingen med et gran salt.
Ifølge barometeret forventer 21 procent af dagligvarebutikkerne at sænke priserne i løbet af de kommende tre måneder, mens kun 8 procent forventer prisstigninger. Nettotallet er dermed faldet til minus 13. Til sammenligning lå det så sent som i oktober på plus 65 – et niveau, der afspejlede en branche, hvor prisstigninger nærmest var blevet normalen.
Tallene bryder med en lang tendens. I mere end et år har danskerne oplevet dyrere dagligvarer, uge efter uge, uden reelle lettelser ved kassen. Derfor er forventningen om prisfald i sig selv bemærkelsesværdig. Spørgsmålet er bare, hvad den er værd.
For dagligvarehandlen i dag er ikke de lokale købmænd, der kendte kunderne ved navn og stod til ansvar i lokalsamfundet. Den er domineret af store koncerner, hvor beslutninger træffes centralt, og hvor markedsføring ofte bevæger sig hurtigere end virkeligheden i butikkerne.
De seneste år har forbrugerne igen og igen hørt løfter om prisstop, prisnedslag og »nu vender udviklingen«. Alligevel er indkøbsturen sjældent blevet mærkbart billigere. I stedet har prisfald på enkelte varer ofte været ledsaget af stigninger på andre – eller af kampagner, der kun gælder kortvarigt og på udvalgte produkter.
Det er også værd at hæfte sig ved, at konjunkturbarometeret måler forventninger – ikke faktiske prisændringer. Det fortæller, hvad virksomhederne tror, de vil gøre. Ikke hvad der nødvendigvis ender med at ske, når regnskaber, konkurrence og marginer bliver vejet op mod hinanden.
Samtidig viser barometeret et mere sammensat billede af dansk økonomi. Den samlede erhvervstillid stiger en anelse i december til 101,9, hvilket ligger over det historiske gennemsnit. Industrien og serviceerhvervene viser svag fremgang, mens detailhandlens tillidsindikator falder fra 109,2 til 104,3. Det kan tolkes som en branche, der er blevet mere forsigtig – også i sine løfter.
For detailhandlen kan prisfald være et nødvendigt træk i et marked, hvor forbrugerne holder igen. Mange husholdninger er stadig presset af høje renter, energipriser og generel usikkerhed. I den situation kan dagligvarekæderne være nødt til at slække på avancerne for at fastholde kunderne. Men det betyder ikke nødvendigvis, at besparelsen fuldt ud lander hos forbrugerne.
Historien viser, at prisfald i dagligvarehandlen ofte er selektive. Nogle varer bliver billigere, andre bliver justeret op. Nogle priser falder midlertidigt, mens grundniveauet forbliver højt. Og når inflationen igen viser tegn på bevægelse, er der sjældent langt fra forventning til ny prisrunde.
Derfor er meldingen om forventede prisfald ikke en garanti – men et signal. Et signal om, at presset på dagligvarekæderne er voksende, og at forbrugernes tålmodighed ikke er uendelig.
Om det i sidste ende betyder billigere indkøb for danskerne, vil først vise sig ved kassebåndet. Indtil da har mange forbrugere lært én ting: at det er klogt at se mere på bonen end på løfterne.
Fredericia ligger midt i feltet, når kommunerne sammenlignes på udgiftseffektivitet. Det giver ikke anledning til panik, men til handling, mener byrådsmedlem og viceborgmester Susanne Eilersen. Hun vil bruge CEPOS-rapporten aktivt til at finde klogere måder at bruge pengene på – i en kommune, der står over for flere ældre, flere udsatte børn og pres på velfærden.
Fredericia Kommune placerer sig omkring midten, når CEPOS rangerer landets kommuner efter udgiftseffektivitet. Hverken blandt de mest effektive – eller de mindst. For Susanne Eilersen er det ikke et resultat, der giver anledning til bekymring, men snarere til at kigge nysgerrigt og systematisk ind i tallene.
Hun peger på, at kommunen allerede nu ved, at de kommende år vil byde på markante udfordringer.
»At vi ligger sådan midt i feltet, det kan jeg se på oversigten. Vi ligger omkring plads nummer 50. Men fordi vi ved, at vi kommer til at stå foran nogle udfordringer de kommende år, vil jeg anbefale, at Økonomiudvalget sammen med forvaltningen dykker ned i CEPOS-rapporten i 2026,« siger hun.
For hende handler rapporten først og fremmest om at bruge pengene bedst muligt, så de rækker længst muligt i en tid, hvor presset på kommunens velfærdsområder vokser.
Flere ældre, flere børn i mistrivsel
Susanne Eilersen peger på en virkelighed, som allerede er ved at indhente Fredericia.
Der bliver flere ældre, flere børn og unge mistrives, og flere har brug for ekstra hjælp og støtte. Derfor giver det ifølge hende mening at bruge analyser som CEPOS’ til at finde ud af, hvor der eventuelt kan frigøres midler, som kan bruges dér, hvor behovet er størst.
»Hvis vi kan bruge det som et værktøj til at kigge ind i de områder, hvor de mener, at vi kan frigøre nogle midler, så skal vi helt klart benytte os af det og bruge det som et aktivt redskab,« siger hun.
Hun understreger, at hun ser rapporten som en mulighed snarere end en trussel.
»Jeg synes, vi skal tage det positivt og bruge det som et redskab. For hvis alle analyser sagde, at vi slet ikke kunne optimere nogen steder, så ville vi måske være mere bekymrede. Men nu har vi faktisk mulighed for at gøre noget.«
Ikke bare spare – men blive klogere
CEPOS’ analyse peger på, at Fredericia i 2024 i princippet kunne have brugt 361 millioner kroner mindre, hvis kommunen havde været lige så udgiftseffektiv som Vejle. Det svarer til knap ni procent af den samlede drift.
Det er et tal, der kan virke voldsomt, men Susanne Eilersen advarer mod at oversætte det direkte til virkeligheden.
»Jeg ser det ikke som, at vi bare skal spare, spare, spare. Jeg ser det som, at vi kunne blive mere effektive nogle steder, hvor det måske ikke gør ondt at flytte penge fra ét område til et andet,« siger hun.
Hun fremhæver, at Fredericia har særlige forhold, som ikke nødvendigvis fanges fuldt ud i et benchmark.
»Vi har også en særlig økonomi i Fredericia, som vi bliver nødt til at tage højde for, og som de ikke har på samme måde i Vejle. Derfor tror jeg ikke på, at vi én til én kan finde ni procent.«
Men selv et mindre resultat vil gøre en forskel.
»Hvis vi bare kunne finde fire eller fem procent, så vil det også frigive midler, som vi kan bruge på de områder, hvor vi ved, der bliver behov de kommende år.«
Nyt byråd, nyt afsæt
At analysen falder sammen med starten på en ny byrådsperiode, ser hun som en styrke.
»Vi starter et nyt byråd og fire nye år. Nu er vi her, og så synes jeg, vi skal kigge fremad og arbejde sammen med forvaltningen,« siger hun.
Hun henviser til konstitueringsaftalen, hvor ambitionen er at være en mere politisk ledet kommune.
»Der har vi også pålagt os selv at tage arbejdstøjet på og sige: Hvor vil vi hen? Og der ser jeg CEPOS-rapporten som et redskab til at gøre noget anderledes.«
Hun anerkender samtidig, at analysen bygger på tal fra 2024, og at kommunen allerede kan have rykket sig på nogle områder, blandt andet i forhold til sygefravær på plejeområdet.
»Men det ændrer ikke ved, at vi skal bruge analysen aktivt og se på, hvor vi kan frigive midler, så vi kan bruge dem dér, hvor presset bliver størst.«
Skattelettelser er ikke realistiske
I CEPOS’ beregninger svarer kommunens potentiale også til, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvis kommunen var lige så effektiv som Vejle.
Det er et regnestykke, Susanne Eilersen mener, man skal være ærlig omkring.
»Borgerne i Fredericia skal ikke betale mere i skat, end det er nødvendigt. Men jeg ville stikke dem blår i øjnene, hvis jeg sagde, at vi ser ind i skattelettelser,« siger hun.
Hun peger på de samme udfordringer som før: flere ældre over 80 år og flere børn, der har brug for ekstra støtte for at komme godt igennem skolen.
»Det er ikke det billede, vi ser ind i. Men vi ser heller ikke ind i skattestigninger, hvis vi kan effektivisere de steder, hvor CEPOS peger på, at der er potentiale.«
Målet er ifølge hende at holde skatten i ro og samtidig sikre, at pengene bruges dér, hvor de gør størst gavn.
Et redskab – ikke et facit
Når CEPOS samtidig peger på, at Fredericias højere udgifter ikke skyldes flere udsatte borgere, men højere udgifter pr. indbygger, er det ifølge Susanne Eilersen netop dér, man skal grave et spadestik dybere.
»Man kan ikke bare kigge på papir. Vi bliver nødt til at dykke længere ned i det. Der er forskelle i uddannelsesniveauer og i børneområdet, og der er mange parametre, man skal tage højde for,« siger hun.
Men hun vender igen tilbage til det grundlæggende budskab: selv delvise effektiviseringer kan gøre en mærkbar forskel.
»Hvis vi kan finde bare fire procent af de ni, så er vi kommet rigtig langt. Og det vil jeg gerne arbejde med i 2026, så vi kan drifte bedre og samtidig sikre, at vores ældre får en tryg alderdom – også selvom vi bliver flere.«
For Susanne Eilersen er CEPOS-rapporten derfor ikke en dom over Fredericia, men et værktøj, der kan bruges konstruktivt i de år, der kommer.
POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne fra 1. januar er forpligtet til at offentliggøre deres pumpepriser online i realtid, så prisen på standeren også kan ses digitalt.
Tiltaget skal være med til at styrke konkurrencen på benzinmarkedet, som ifølge Erhvervsministeriet har været svækket. Når priserne bliver offentligt tilgængelige, får forbrugerne bedre mulighed for at sammenligne og vælge den tankstation, der tilbyder den bedste pris.
Som en del af ordningen bliver priserne også tilgængelige direkte i Google Maps. Erhvervsministeriet har været i dialog med Google om en løsning, der gør det nemt for bilister at orientere sig, allerede inden de sætter sig bag rattet. Dermed kan man hjemmefra afgøre, hvor det bedst kan betale sig at tanke.
Erhvervsminister Morten Bødskov peger på, at bilen spiller en central rolle i mange danskeres hverdag, og at gennemsigtighed er afgørende for en sund konkurrence. Han siger »Bilen er en vigtig del af mange danskeres dagligdag. Men priserne på benzin og diesel har været de samme, uanset hvor man kørte hen. Fra årsskiftet skal alle brændstofselskaber offentliggøre deres priser i realtid online. Men det skal også være overskueligt for danskerne at finde priserne. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Google har fået priserne direkte ind i Google Maps. Med hjælp fra Google kan man fra sofaen nemt og hurtigt finde den billigste pris, inden man sætter sig ud bag rattet. Det betyder, at selskaberne nu skal konkurrere endnu mere om kunderne og give de bedst mulige priser.«
Også hos Google ser man ordningen som en fordel for forbrugerne. Landechef for Google Danmark, Bianca Bruhn, fremhæver, at realtidsdata gør det lettere at træffe informerede valg. Hun udtaler »Benzinpriser i realtid hjælper forbrugerne med at træffe velovervejede beslutninger. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at gøre det nemmere for danskerne at finde den rette tankstation i de tjenester, de allerede bruger, som fx Google Maps. I forvejen er der i Maps live-information om fx ladestandere til elbiler og forslag til den mest brændstofbesparende rute. Vi er glade for at understøtte initiativet og gøre yderligere information tilgængelig.«
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil løbende følge udviklingen for at sikre, at de nye regler faktisk fører til øget konkurrence og kommer bilisterne til gode. Målet er, at større åbenhed om priserne skal give mere bevægelse på markedet og bedre vilkår for forbrugerne.
Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes frem. Der er ikke noget nyt under solen og de mange timers udsendelser og skriverier ændrer ikke noget ved tingenes tilstand. Jeg har netop lyttet til en to-times udsendelse på P1, hvor betegnelsen veteran helt ukritisk bruges til at motivere et forbud mod at afskyde fyrværkeri, fordi ”veteraner bliver skræmt ved lys og lyd”. Det er en stigmatiserende generalisering der ikke giver mening. Uanset sundhedstilstand er alle tidligere udsendte fælles om betegnelsen veteran, men vi vil ikke sygeliggøres i en bred sammenhæng.
Stigmatiseringen og generaliseringen gør, at jeg aldrig betegner mig som veteran fordi det ofte afføder spørgsmål om mit psykiske helbred. Som officer og med flere udsendelser til internationale militære operationer har jeg status som veteran ”en erfaren person”. Jeg har hverken under eller efter mine udsendelser pådraget mig skader som f.eks. posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Det betyder, at jeg indgår i gruppen af 90% af tidligere udsendte, der ikke bærer på psykiske eller fysiske skader. Tallet betyder, at veteraner generelt – som hovedregel – ikke er ramt af følgeskader efter en udsendelse.
Statistikken nævner, at omkring 10% af tidligere udsendte soldater udvikler psykiske lidelser som PTSD eller svær depression, men tallene varierer meget afhængigt af missionens type og målemetode. Nogle kilder nævner 8% af mænd og 20% af kvinder, mens andre studier viser lavere eller højere forekomst. I respekt for alle vi der har veteranstatus, vil jeg appellere til, at der ikke sættes lighedstegn mellem en veteran og lidelsen PTSD, der kan udspringe af alle former for oplevelser, der kan spænde fra at være vidne til en voldsom hændelse og til at være pårørende til en alvorlig syg person. Med eller uden følgesygdom og / eller skader er veteraner erfarne mennesker, der har valgt at risikere liv og førlighed for Danmark og det danske. Den årlige flagdag – 5. september – er en smuk gestus der minder os om og anerkender tidligere udsendte.
POLITIK. Antallet af personer, der frivilligt er rejst til Syrien med økonomisk støtte, er steget markant i år. Nye tal viser, at 580 personer til og med november 2025 har benyttet sig af repatrieringsordningen til at forlade Danmark og rejse til Syrien.
Samlet set er der i perioden registreret 711 personer af alle nationaliteter, som er udrejst frivilligt med støtte efter repatrieringsloven. Heraf udgør udrejserne til Syrien langt størstedelen. Udviklingen gør 2025 til det år, hvor flest personer nogensinde har forladt landet med økonomisk hjælp gennem ordningen.
Til sammenligning var rekordåret tidligere 2011, hvor 613 personer rejste frivilligt med støtte. Alene udrejserne til Syrien i 2025 ligger næsten på niveau med det samlede antal for hele perioden fra 2019 til og med 2024.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund ser udviklingen som positiv. Han siger »Til og med november i år har omtrent lige så mange valgt at rejse frivilligt til Syrien med støtte efter repatrieringsloven som i de foregående seks år til sammen. Det er godt nyt.«
Ifølge ministeren spiller ordningen en vigtig rolle for personer, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, men som ikke selv har de økonomiske muligheder for det. Han understreger »Ordningen gør det praktisk muligt for udlændinge, der ikke selv har råd, at genetablere sig i hjemlandet. Samtidig ved vi, at de udlændinge, der gør brug af ordningen, generelt har haft vanskeligt ved at falde til i Danmark.«
Repatrieringsordningen giver mulighed for økonomisk støtte til udrejse og etablering i hjemlandet og har i flere år været et redskab i udlændingepolitikken. Tallene for 2025 viser, at ordningen i stigende grad bliver brugt, særligt i forhold til udrejser til Syrien.
POLITIK. Bridgeforeninger over hele landet kan ånde lettet op. Skatterådet har slået fast, at bridge kan betragtes som en kulturel aktivitet, og dermed kan foreningerne fortsat være momsfritaget. Afgørelsen betyder, at der ikke skal betales moms af indtægter som kontingenter og turneringsgebyrer.
Beslutningen blev truffet på Skatterådets møde den 16. december og ændrer kursen i en sag, der har skabt stor usikkerhed i foreningslivet. Baggrunden er en tidligere dom fra EU-Domstolen, som fastslog, at bridge ikke kan momsfritages som sport. Det havde åbnet for, at bridgeforeningerne fra 1. januar 2026 skulle betale moms, hvilket hidtil ikke har været praksis i Danmark.
Med Skatterådets afgørelse bliver bridge i stedet anerkendt som en del af den danske kulturarv i momsmæssig forstand. Det vækker glæde hos skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen, som har fulgt sagen tæt. Hun siger »Jeg er utrolig glad for, at Skatterådet har konkluderet, at bridge kan anses som en del af den danske kulturarv – og at de mange bridgeforeninger dermed fortsat kan momsfritages. Bridgeforeningerne rundt om i landet skaber et stærkt fællesskab, som vi skal værne om.«
Hun understreger samtidig, at en momspligt aldrig har været et politisk ønske. »Jeg var derfor enormt ærgerlig over, at en EU-dom så ud til at få den betydning, at der ville skulle lægges moms på bridgeforeningerne. Det har der aldrig været nogen i Folketinget, der har ønsket. Derfor er det en rigtig god nyhed, at bridgespillet nu kan anses som en kulturel aktivitet, og at bridgeforeningerne ikke skal betale moms af deres indtægter.«
Afgørelsen får også betydning ud over bridge. Skattestyrelsen går nu i gang med at vurdere, hvilke konsekvenser den kan få for andre former for tankesport, som for eksempel skak. På den baggrund er det besluttet at udskyde den planlagte praksisændring for tankesport til 1. januar 2027. Det betyder, at tankesport frem til da fortsat kan momsfritages som sport.
Den midlertidige løsning giver ifølge skatteministeren ro i foreningslivet. Hun siger »Jeg er også glad for, at Skattestyrelsen med afgørelsen fra Skatterådet i hånden har besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af styresignalet med et helt år, så tankesport generelt er momsfritaget indtil 1. januar 2027. Det fjerner noget usikkerhed på den korte bane for skakklubber og andre tankesportsforeninger.«
Skattestyrelsens endelige vurdering af andre tankesportsgrene afventes nu. Hvis konklusionen bliver, at andre aktiviteter end bridge fremover bliver momspligtige, vil skatteministeren ifølge egne ord arbejde for en løsning, der også sikrer disse foreninger en fortsat momsfritagelse.
Regeringens udmelding om 250 millioner kroner til højere løn for Forsvarets soldater bliver ikke modtaget med begejstring hos dem, det handler om. Tværtimod.
Ifølge Martin Ramsdal fra Fredericia er beløbet – som svarer til omkring 1.000 kroner brutto om måneden – langt fra tilstrækkeligt til at løse de grundlæggende problemer med fastholdelse og rekruttering i Forsvaret.
»Mine kollegaer og jeg griner lidt af beløbet. Når man som ung soldat med en grundløn på 24.000–25.000 kroner stadig ikke kan låne penge til en fast bolig, så ændrer 1.000 kroner om måneden ikke noget grundlæggende,« siger han i interviewet med AVISEN.
Kan ikke skabe et almindeligt voksenliv
Problemet er ifølge Ramsdal meget konkret. Med den nuværende lønstruktur er det for mange soldater umuligt at få banken med på et almindeligt voksenliv.
»Jeg lavede selv en hurtig beregning på en låneberegner. Med en månedsløn på omkring 24.000 kroner kan man måske låne 400.000 til 600.000 kroner – vel at mærke hvis man ikke har gæld og ingen andre forpligtelser. Det er ikke et niveau, hvor man kan købe bolig eller stifte familie,« siger han.
Dermed bliver lønnen ikke bare et spørgsmål om kroner og øre, men om hele livsgrundlaget for soldaterne.
»Som unge soldater har man ikke råd til at etablere sig. Og når man ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, bliver beslutningen om at forlade Forsvaret nemmere,« siger han.
Lønnen afgør, hvem der bliver – og hvem der går
Ifølge Ramsdal er der en direkte sammenhæng mellem lønniveauet og Forsvarets evne til at løse sin kerneopgave.
»Lønnen betyder noget for, hvor nem beslutningen om at gå ud af Forsvaret er. Og det kan i sidste ende gå ud over den operative opgaveløsning,« siger han.
Han peger på, at Forsvaret allerede i dag har svært ved at fastholde erfarne medarbejdere – og at et symbolsk lønløft ikke ændrer på den virkelighed.
»Det her fastholder ikke nogen. Det ændrer ikke strukturen. Det ændrer ikke hverdagen,« siger han.
Frygt for konflikt i OK26
Et af de mest alvorlige kritikpunkter handler om, hvor pengene skal findes. Regeringen har lagt op til, at de 250 millioner kroner skal findes inden for den samlede ramme til OK26 – altså overenskomstforhandlingerne for alle statsansatte.
»Det er problematisk, at pengene skal findes inden for den samme ramme. Det kan og vil spille fagbevægelsen ud mod hinanden og gøre forhandlingerne markant sværere,« siger Ramsdal.
Han peger på, at også andre offentlige faggrupper sidder ved forhandlingsbordet.
»Journalistforbundet, FOA og mange andre er en del af samme forhandlinger. Hvis én gruppe får mere, uden at der tilføres nye penge, så betyder det reelt mindre til andre,« siger han.
Politisk ansvar
Ifølge Ramsdal er konklusionen klar: Hvis regeringen ikke er villig til at finde flere penge, må den også tage ansvaret for konsekvenserne.
»Hvis der ikke findes flere midler, så må regeringen åbenbart mene, at det er acceptabelt, at soldaterne fortsætter med at forlade Forsvaret – og at Forsvaret over tid ikke kan løse den operative opgave,« siger han. Han kalder situationen alvorlig – ikke bare for soldaterne, men for Forsvarets fremtid.
»Det her kan godt gå hen og blive en meget svær overenskomst. Ikke kun for soldaterne, men for hele den statslige sektor,« siger Martin Ramsdal.
