Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank. Godkendelsen indebærer, at Arbejdernes Landsbank opløses, og at bankens aktiver og passiver overføres samlet til Sydbank. Da Arbejdernes Landsbank samtidig ejer Vestjysk Bank og PenSam Bank, bliver disse enheder også en del af fusionen.
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, fremhæver, at sagen ikke har rejst konkurrencemæssige problemer.
»På bankmarkedet er der flere meget store aktører, og set i det perspektiv, så er de tre banker, selv efter sammenlægningen, ikke blandt de største. Der er ikke konstateret konkurrencemæssige udfordringer ved fusionen, og derfor kunne vi godkende den efter en forenklet procedure og uden indgreb.«
Godkendelsen kommer efter en proces, hvor styrelsen har vurderet parternes oplysninger sammen med sin eksisterende markedsviden. Vurderingen blev gennemført efter den forenklede model, som anvendes, når en fusion ikke forventes at påvirke konkurrencen væsentligt.
Fusionen samler to store nationale bankaktører, der begge har betydelige aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til både privat- og erhvervskunder. Sydbank har i dag omkring 430.000 kunder, mens Arbejdernes Landsbank samlet set har omtrent 536.000 kunder. Af disse er cirka 176.000 tilknyttet Vestjysk Bank, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedaktionær.
I sin udtalelse fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også et centralt forhold fra tidligere år: bankernes brug af forskellige datacentre. At Sydbank og Arbejdernes Landsbank tilhørte hver sin datacentral, kunne tidligere have gjort en fusion dyr og dermed hæmmet konkurrencen. I 2023 vurderede styrelsen, at de høje udtrædelsesomkostninger hos Bankdata kunne skabe en indlåsende effekt, hvilket førte til, at Bankdata halverede sin udtrædelsesgodtgørelse. Kort efter fulgte BEC med tilsvarende justeringer.
Styrelsen fremhæver i dag, at ændringerne har været med til at sænke barriererne for fusioner mellem banker med forskellige datacentraler og dermed styrket konkurrencen. Fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank er den første større sag, som gennemføres efter de ændrede vilkår.
Med godkendelsen tager Sydbank nu det næste skridt mod at integrere bankerne i én samlet organisation, der – når fusionen er fuldt gennemført – får over én million kunder og en markant position i den danske banksektor.
I årevis var ghettolisterne et fast punkt på den politiske dagsorden, og i Fredericia blev både Korskærparken og Sønderparken gentagne gange nævnt som eksempler på de mest udsatte boligområder i landet. Nu er Danmark nede på blot fem parallelsamfund, og Fredericia er helt ude af de tunge lister – men nye tal viser, at Trekantområdet fortsat står midt i en afgørende boligpolitisk brydningstid.
Danmark bevæger sig markant tættere på målet om at afskaffe parallelsamfund inden 2030. Det står klart, efter Social- og Boligministeriet i dag har offentliggjort årets lister over parallelsamfund og udsatte boligområder. Landet har nu kun fem parallelsamfund tilbage – mod otte sidste år – og antallet af udsatte boligområder falder samtidig fra tolv til syv. Udviklingen afføder både glæde og en klar opfordring til fortsat indsats.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Arkivfoto: AVISEN
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen understreger, at kursen er rigtig, men at arbejdet langt fra er færdigt. Hun siger, at hendes ambition er nul parallelsamfund i Danmark, og at selvom hun glæder sig over, at lovgivningen virker, er målet endnu ikke nået. Ministeren fremhæver, at færre udsatte boligområder betyder, at flere børn vokser op i familier, hvor forældrene har arbejde og uddannelse, og at færre har naboer, der er dømt for kriminalitet. Derfor skal kommuner og boligorganisationer fortsat holde fast i de redskaber, som lovgivningen giver – især i forhold til strategiske omdannelser og boligudvikling.
Kolding ryger af liste
Én af årets mest markante lokale ændringer finder man i Kolding, hvor Skovvejen og Skovparken er fjernet fra både parallelsamfundslisten og listen over udsatte boligområder. Det sker, fordi andelen af dømte er faldet til et niveau, der ikke længere opfylder kriterierne. Beskeden udløser begejstring på rådhuset.
Borgmester Knud Erik Langhoff kalder det virkelig glædeligt, at Kolding ikke længere optræder på nogen af listerne. Han beskriver Skovparken som et område i fremgang, hvor kommunen nu fortsætter de planlagte forbedringer. Han fremhæver blandt andet etableringen af en REMA 1000, opførelsen af et nyt plejehjem, der både tilfører arbejdspladser og gør det muligt at leve hele livet i området, samt arbejdet med at skabe et bredere boligudbud, som inkluderer flere ældre- og ungdomsboliger. Ifølge borgmesteren er kommunen godt i gang med at fremtidssikre et af de områder i byen, der i forvejen har en af de mest attraktive beliggenheder.
Men selvom Skovparken er ude af listerne, viser tallene, at det fortsat er et område, der kræver opmærksomhed. Andelen uden for job og uddannelse ligger stadig højt, og uddannelsesniveauet er fortsat lavt. Dermed er Skovparken nu kategoriseret som et forebyggelsesområde – et tydeligt signal om, at kommunen ikke kan slippe fokus, hvis udviklingen skal fastholdes. Det samme gælder for Munkebo, hvor tallene viser et boligområde under pres. Her er en stor del af beboerne uden for arbejdsmarkedet, og en betydelig andel har kun grundskole som uddannelse. Kolding går derfor ind i den kommende periode med både en vigtig sejr og en række fortsatte udfordringer.
I Fredericia tegner der sig et andet billede. Kommunen er ikke længere repræsenteret på listen over udsatte boligområder, hvilket markerer et tydeligt løft i forhold til de seneste år. Men også Fredericia har boligområder, som vurderes at kræve en målrettet indsats. De nye lister placerer både Korskærparken og området omkring Søndermarksvej/Prangervej som forebyggelsesområder.
Korskærparken er kommunens største almene boligområde og rummer en beboersammensætning, hvor en væsentlig del står uden for arbejdsmarked eller uddannelse, og hvor mange kun har grundskole som uddannelse. Indkomstniveauet ligger lavere end i resten af regionen, og området har en høj koncentration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det samme mønster findes i Søndermarksområdet, som ligeledes udviser tydelige sociale udfordringer. Fredericia står dermed et sted, hvor de mest alvorlige udfordringer er ryddet af vejen, men hvor to store boligområder fortsat kræver forebyggelse og aktiv styring.
I Vejle viser de nye tal, at kommunen nu har tre forebyggelsesområder: Finlandsparken, Løget By og Vestbyen. Det gør Vejle til den kommune i Trekantområdet med flest boligområder i denne kategori. Finlandsparken skiller sig ud som et af de mest markante forebyggelsesområder i regionen, blandt andet på grund af en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund og et indkomstniveau under regionsgennemsnittet. I Løget By bor der over 1.800 mennesker, og en betydelig del af dem står uden for arbejdsmarkedet og har kun grundskole, hvilket placerer området i en social balance, hvor mindre ændringer kan få store konsekvenser. Vestbyen viser samme tendenser med lave indkomster og et stort uddannelsesmæssigt efterslæb. Vejle står dermed med tre store boligområder, hvor udviklingen skal styres præcist for at undgå, at de bevæger sig i retning af udsathed.
På tværs af Trekantområdet tegner årets lister et billede af tre kommuner i bevægelse, men på forskellig vis. Kolding kan glæde sig over at være ude af de mest belastende kategorier, Fredericia har lagt udsat-stemplet bag sig, men har to store områder, der kræver forbyggende arbejde, og Vejle står med de mest omfattende forebyggelsesudfordringer i hele regionen. Den fælles udfordring er den samme som den, ministeren peger på: At holde fast, så udviklingen fortsætter i den rigtige retning – og så målet om nul parallelsamfund i Danmark i 2030 kan blive virkelighed.
Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.
Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.
Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.
»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«
Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.
Ens priser – overalt
Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.
Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.
Flere ændringer på vej
Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sikre, at markante sportsøjeblikke i fremtiden bliver tilgængelige for langt flere danskere. Derfor forbereder han nu en ny sportsliste, der udvides med både Tour de France, kvindefodbold og de paralympiske lege. Udspillet kommer efter flere år, hvor store slutrunder kun har været tilgængelige på kanaler, som en mindre del af befolkningen har adgang til.
Da kvindelandsholdet spillede EM i juli, kunne kun et mindretal følge med på TV3 og TV3+. Tilsvarende er herrernes VM-kvalifikationskampe blevet sendt på Discovery og Kanal 5, som kun kan ses af en begrænset del af danskerne. Ved OL i Tokyo i 2021 var senderettighederne delt mellem DR og Discovery, og det betød, at kun halvdelen af sportsgrenene blev vist på landsdækkende tv. Det er den udvikling, ministeren nu vil ændre.
Bekendtgørelsen, der sendes i høring, foreslår, at de tv-kanaler og tjenester, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne til de store sportsbegivenheder. Det betyder i praksis, at DR og TV 2 får en klar fordel i budrunden.
Derimod siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt: »I en polariseret og usikker verden med krig og kriser er det vigtigt, at vi kan samles om større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Der er desværre mange danskere, som ikke har mulighed for at juble med, når begivenhederne løber henover skærmen. Med en ny sportsliste vil jeg gerne give de tv-kanaler, som danskerne bruger mest, en forlomme. Det betyder forhåbentlig, at flere sportsbegivenheder bliver tilgængelige for danskerne.«
Udspillet ligger i forlængelse af medieaftalen for 2023-2026, hvor det allerede er besluttet, at der skal indføres en ny sportsliste. Rettighederne vil dog fortsat blive forhandlet på markedsvilkår, og der er ingen garanti for, at DR eller TV 2 ender med rettighederne.
Ifølge høringsoplægget lægges der op til, at følgende begivenheder fremover bliver omfattet af sportslisten: sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, alle Danmarks kampe ved VM- og EM-slutrunder i både fodbold og håndbold for herrer og kvinder, kvalifikationskampene til disse turneringer samt Tour de France. Det betyder en markant udvidelse, som skal sikre, at store sportsbegivenheder i højere grad bliver fælles nationale øjeblikke.
En lille »drillenisse« har taget sig af adventsvejret i dag, hvor vi får en blæsende og våd start på dagen mange steder i landet. Skyerne ligger tungt, og flere steder kommer der regn, mens vinden i løbet af dagen tiltager fra sydvest. Der er udsigt til jævn til hård vind, og i den nordvestlige del af landet kan det flere steder blive op til kuling eller hård kuling med kraftige vindstød, som lokalt kan nå op på stormstyrke. Der skal nok komme godt med luft under nissehuerne, hvis man vælger en frisk gåtur i løbet af dagen.
I takt med at vinden tager til, begynder det dog at klare op vestfra, og der bliver mulighed for perioder med sol, især i den vestlige del af landet. Samtidig kommer der byger, flest i den nordvestlige del, mens den sydøstlige del af landet ser ud til at slippe billigere og overvejende får tørt vejr. Temperaturen lander omkring 7 grader, hvilket fortsat er mildt for årstiden.
Også indgangen til december bliver lun og langt fra klassisk hvid jul. Vejret ventes de kommende dage at minde om det, mange vil kalde typisk dansk julevejr med vekslende skydække, regn og til tider også lidt sol – især først på ugen. Regnen ser ud til primært at ramme den vestlige del af landet, mens temperaturerne i dagtimerne generelt vil ligge mellem 5 og 8 grader og lidt lavere om natten.
Med de temperaturer er der foreløbigt ingen realistisk udsigt til julesne, heller ikke når meteorologerne kigger lidt længere frem. Vejret er dog en svær nød at knække, og meget kan nå at ændre sig frem mod juleaften. De kommende uger vil meteorologerne følge udviklingen tæt og løbende vurdere chancerne for, om juleaften 2025 ender med grøn eller hvid jul.
En lastbil stod søndag middag i flammer på Hvidkærgårdsvej i Vamdrup. Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 13.05, hvor meldingen lød på brand i et køretøj, der stod tæt op ad en staldbygning.
Vagtchef Andreas Juul fortæller, at ilden heldigvis blev begrænset til selve lastbilen.
»Det er sket på Hvidkærgårdsvej i Vamdrup ved Kolding. Det er anmeldt til os i dag kl. 13.05, og anmeldelsen lyder på brand i en lastbil, som står tæt på en staldbygning. Der er dog ikke sket spredning til bygningen, så blot en motorbrand i en lastbil.«
Der kom dermed ingen brand i bygningen, og ingen personer meldes tilskadekomne.
Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om sagen.
BUSINESS. Iværksættere med innovative produkter kan nu se frem til langt bedre støtte, når regler og bureaukrati spænder ben for udviklingen. Regeringen har nemlig igangsat de første såkaldte regulatoriske sandkasser, der skal hjælpe virksomheder med at navigere i komplicerede krav og dermed få nye løsninger hurtigere ud til forbrugerne.
De første sandkasser bliver etableret inden for biosolutions og droneteknologi, men ordningen kan senere udvides til flere områder. Et forløb i en sandkasse betyder, at iværksættere i en begrænset periode får adgang til målrettet vejledning og mulighed for at få tilpasset test- og godkendelseskrav, så de ikke bremser udviklingen af nye produkter unødigt.
Formålet er dobbelt. Det skal både være lettere for virksomheder at bringe deres løsninger på markedet, og samtidig skal myndighederne blive klogere på, hvor reglerne i dag gør processen unødigt tung. Ifølge regeringen er det nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at starte virksomhed i.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Derfor skal opstarten for iværksættere være lettere. Alt for ofte møder de en mur af bøvl og byrder, når de skal have nytænkende produkter på markedet. Vi risikerer at tabe fremtidens løsninger på gulvet, fordi virksomhederne mister modet, inden de overhovedet er kommet i gang. Med det her initiativ slipper vi vores iværksættere fri af de bureaukratiske lænker og sikrer, at flere innovative danskere kan gøre drømme til virkelighed«.
Transportminister Thomas Danielsen ser også store muligheder i ordningen, særligt på droneområdet. Han siger »Regeringen arbejder netop nu på en samlet dronestrategi, som kan understøtte branchen. Med den nye mulighed for at hjælpe mindre iværksættere med reglerne gør vi en ekstra indsats for at fremme de muligheder, der er i droneteknologien for dansk erhvervsliv«.
Sandkasserne er en del af Iværksætteraftalen fra 2024 og skal synliggøre, hvor både dansk og europæisk lovgivning i dag spænder ben for virksomhederne. Fra primo 2026 kan iværksættere søge om optagelse i de første forløb via Erhvervsstyrelsen, mens aktører allerede nu kan foreslå nye områder, hvor sandkasser kan gøre gavn.
Aftalen står bag et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Initiativet skal gøre det lettere at omsætte gode idéer til virkelighed – og sikre, at danske iværksættere får bedre chancer for at få foden indenfor på markedet.
POLITIK. Under dansk formandskab er EU nået til enighed om den såkaldte Betalingspakke, der skal styrke kampen mod hvidvask og misbrug af hæveautomater i hele Europa. Aftalen blev indgået mellem EU-Parlamentet, Kommissionen og Rådet torsdag den 27. november, hvor Danmark sidder for bordenden, og den betyder markant skærpede krav til hæveautomater, der ikke drives af banker.
I Danmark har der tidligere været konkrete eksempler på misbrug, blandt andet en hæveautomat i en hvid varevogn placeret ved indgangen til det gamle Pusher Street på Christiania. Netop den type kreative løsninger skal der nu sættes en stopper for. Med aftalen skal hæveautomater uden tilknytning til banker registreres i det EU-land, hvor de ønsker at operere, og myndighederne kan afvise registreringen, hvis der vurderes risiko for misbrug eller ulovlige aktiviteter.
Erhvervsminister Morten Bødskov kalder aftalen et vigtigt værktøj i kampen mod kriminalitet. Han siger »Kriminelle skal ikke kunne bruge hæveautomater til deres lyssky aktiviteter. Med den her aftale styrker vi kontrollen og gør livet sværere for kriminelle. Fremover skal automaterne registreres i de lande, hvor de opstilles, og myndighederne kan sige nej, hvis der er risiko for misbrug og hvidvask. Vi siger klart, at de kriminelles smuthuller, bliver lukket. Det er et stærkt nyt våben i kampen mod hvidvask. Derfor er jeg glad for, at der er faldet en aftale på plads«.
Betalingspakken indeholder også nye redskaber til at beskytte almindelige bankkunder mod økonomisk svindel. Fremover skal betalingstjenesteudbydere som banker give kunderne mulighed for at se, hvem de er på vej til at overføre penge til, inden transaktionen gennemføres. Målet er at gøre det sværere for svindlere at lokke forbrugere til at sende penge til falske konti.
En anden central ændring er, at banker og andre udbydere i fremtiden kan komme til at hæfte økonomisk, når en forbruger bliver ramt af identitetsbedrageri, hvor svindlere udgiver sig for at være kundens egen bank. Dermed skærpes presset på udbyderne for at sikre bedre beskyttelse af deres kunder.
Med Betalingspakken strammer EU grebet om både hvidvask og svindel, og den danske regering ser aftalen som et markant skridt i retning af større sikkerhed – både for myndighederne og for helt almindelige borgere.
POLITIK. Justitsministeriet har nu sat gang i en markant stramning af straffene for landets mest alvorlige forbrydelser. Med fremsættelsen af lovforslaget til den nye strafreform skal Danmark tage et historisk skridt mod hårdere konsekvenser for personfarlig kriminalitet. Reformen er resultatet af en bred politisk aftale fra juni 2025, hvor regeringen sammen med en lang række partier blev enige om at hæve straffeniveauet betydeligt de kommende år.
Lovforslaget rummer blandt andet en fordobling af straffen for grov vold og en markant skærpelse for nogle af de groveste forbrydelser i dansk ret. Det gælder blandt andet voldtægter begået ved vold eller trussel om vold, gruppevold, tilfælde af overfaldsvold og vold mod offentligt ansatte. Straffene hæves i disse sager med 50 procent og skal fremover i langt højere grad afspejle forbrydelsens konsekvenser for offeret.
Justitsminister Peter Hummelgaard gør klart, hvorfor regeringen mener, at stramningerne er nødvendige. Han siger »Voldsmænd, der med brutale overfald og voldtægter ødelægger andre menneskers liv, skal mødes med langt hårdere konsekvenser end i dag. Det er ganske enkelt for billigt, når en gerningsmand kan slippe med tre måneders fængsel for på den groveste og mest afstumpede vis at trampe sit bevidstløse offer i hovedet. Derfor er jeg glad for, at vi nu fremsætter et lovforslag, som vil føre til den største samlede strafskærpelse for personfarlig kriminalitet i nyere tid«.
Udover de forhøjede straffe for vold, seksuelle krænkelser og trusler rummer forslaget også en række andre ændringer. Blandt andet foreslås det, at livstidsdømte fremover først kan komme i betragtning til prøveløsladelse efter 20 år i stedet for 12. Beskyttelsen af offentligt ansatte styrkes også, da lovforslaget udvider det strafbare område for chikane, særligt når det gælder deling af krænkende eller identificerbare videoer på sociale medier.
Forslaget skærper desuden straffen for besiddelse og deling af seksuelt materiale af mindreårige, vanvidskørsel og naturkriminalitet, samtidig med at en ny bestemmelse om trafikdrab indføres. På økonomiområdet lægges der op til højere bøder, et fordoblet offerbidrag og en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger.
Det brede aftalefundament bag reformen består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Med lovforslaget tager aftalen nu form, og arbejdet frem mod en gennemgribende opdatering af straffeniveauet er i gang.
Lovforslaget vil blive behandlet i Folketinget i den kommende tid, hvor det endelige omfang af de nye regler skal fastlægges.
POLITIK. Stoler man på sin bank, skal man kunne regne med, at de krav, man får, også er korrekte. Men en række sager de seneste år har vist, at flere af landets største banker har opkrævet gæld fra kunder, som slet ikke skyldte pengene. Nu vil regeringen stramme reglerne markant, så ulovlig gældsinddrivelse kan stoppes langt hurtigere.
Både Danske Bank og Nordea har tidligere været i centrum for omfattende fejl, hvor henholdsvis omkring 355.000 og 154.000 inkassosager har været berørt. Finanstilsynet har allerede udstedt 22 påbud til fem banker i forbindelse med sagerne. Men fremover skal tilsynet have skarpere redskaber til at gå direkte efter de banker, der fortsætter med at inddrive gæld, selv om de ved – eller burde vide – at den er forkert opgjort eller forældet.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Man skal kunne stole på sin bank. Desværre har vi set slemme eksempler på, at helt almindelige danskere har fået opkrævet penge, de slet ikke skyldte, fordi nogle af vores største banker ikke har haft styr på deres systemer. Nu sikrer vi, at der handles hurtigere i fremtiden, hvis bankerne opkræver gæld ulovligt fra deres kunder. Samtidig har Finanstilsynet tydeliggjort, hvad de forventer af bankerne på det her område. Derfor ser vi forhåbentlig ikke flere sager, hvor sagesløse bankkunder får opkrævet gæld i strid med dansk lov«.
Regeringen foreslår, at Finanstilsynet fremover får mulighed for straks at politianmelde en bank, der systematisk inddriver gæld, som banken burde have vidst var forkert. I dag kan tilsynet kun politianmelde, hvis et tidligere påbud ikke bliver fulgt. Derudover lægger regeringen op til, at bankernes ledelser får et skærpet ansvar for at sikre, at sager om ulovlig gældsinddrivelse bliver håndteret korrekt og rettidigt. Finanstilsynet skal løbende have indblik i, hvordan oprydningen skrider frem.
Som led i indsatsen har Finanstilsynet netop udsendt en vejledende udtalelse, der præciserer kravene til bankerne. Kombinationen af de nye initiativer og tilsynets retningslinjer skal være med til at forhindre, at helt almindelige bankkunder igen ender i situationer, hvor de modtager krav på gæld, de aldrig har haft.
