FC Fredericias cheftræner Michael Hansen rundede mandag en markant milepæl, da han stod i spidsen for klubben i kamp nummer 200. I sig selv er det et tal, der vidner om kontinuitet og tillid, men i FC Fredericias virkelighed er det først og fremmest et udtryk for et længerevarende arbejde, der nu er nået ind i sin mest krævende fase.
Hansen er suverænt den træner, der har siddet længst på posten i klubbens nyere historie. Til sammenligning stod hans to forgængere, Jonas Dal og Jesper Sørensen, i spidsen for FC Fredericia i henholdsvis 73 og 88 kampe. Dal var cheftræner i 784 dage, Sørensen i 933. Michael Hansen runder 2.000 dage i samme stilling den 20. februar, og opgøret mod Vejle blev samtidig kamp nummer 200. Det sætter hans periode i et perspektiv, der er sjældent i moderne fodbold.
Men det er ikke antallet af kampe, der gør Michael Hansens tid i klubben bemærkelsesværdig. Det er indholdet. Han har stået i spidsen for FC Fredericia i perioder, hvor klubben var tæt på nedrykning, og hvor kursen først blev vendt sent i sæsonen. Han har ført holdet i en pokalsemifinale, og i sidste sæson kulminerede flere års arbejde med en historisk oprykning til Superligaen. Det er en udvikling, der ikke er kommet i ryk, men i lag.
Arbejdsbetingelserne har undervejs langt fra været ideelle. FC Fredericia har i store dele af Hansens periode opereret med et af de laveste budgetter i 1. division, og næsten hver sommer har han skullet bygge et nyt hold op. Profiler er blevet solgt videre, kontinuiteten i truppen har været begrænset, og stabiliteten er i høj grad blevet skabt gennem struktur frem for stjernespillere. Alligevel har holdet formået at være konkurrencedygtigt år efter år.
Denne sæson har dog adskilt sig fra de foregående. Oprykningen gav mulighed for at holde sammen på stammen, og den sportslige ledelse lykkedes i vid udstrækning med at fastholde de bærende spillere – både før sæsonen og i vinterpausen. For første gang i længere tid gik FC Fredericia ind i et forår uden behov for en større genopbygning, men med en trup, der i stedet kunne justeres og forstærkes.
Det blev tydeligt i lokalopgøret mod Vejle. Her fik FC Fredericia det, man med moderne fodboldsprog kalder proven players ind. Spillere, der kan gøre en forskel fra dag ét. Valdemar Birksø lukkede ganske vist to mål ind, men leverede også flere afgørende redninger, mens Friday Etim i den anden ende viste, at han besidder den fysik og målfarlighed, holdet har manglet i perioder.
Det var med til at gøre Michael Hansens kamp nummer 200 til en mindeværdig én af slagsen. En 3-2 sejr på udebane mod lokalrivalen Vejle gav ikke blot tre point, men også den ønskede start på forårssæsonen. En sæson, hvor målsætningen er klar og uden omsvøb: overlevelse i Superligaen.
Lykkes missionen om overlevelse, vil Michael Hansens tid i FC Fredericia få et nyt perspektiv. De 200 kampe i sig selv er et udtryk for kontinuitet og stabilitet, men det vil være overlevelse i Superligaen med ligaens klart mindste budget, der for alvor vil løfte perioden op i det ekstraordinære. Det vil være en præstation ud over det sædvanlige – og en naturlig forlængelse af det arbejde og den udvikling, Hansen allerede har sat sit tydelige aftryk på i klubben.
SPORT. Den danske ishockeytrup til vinter-OL i Milano har fået et nyt ansigt, efter at Malte Setkov nu er blevet en del af landsholdets OL-hold. Den 27-årige back er blevet skrevet ind i truppen efter at have været samlet med holdet de seneste fire dage og er nu klar til de kommende kampe.
Ændringen i truppen sker som følge af, at Jonas Røndbjerg tidligere på ugen blev meldt endegyldigt ude af OL på grund af skade. Det åbner døren for Malte Setkov, der til daglig spiller i Rødovre Mighty Bulls og står noteret for 28 landskampe for Danmark.
Chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, glæder sig over tilføjelsen til truppen, selvom situationen er opstået på et ærgerligt grundlag.
»Vi er glade for at byde Malte velkommen til ishockeyherrernes OL-trup, og vi glæder os til at se ham repræsentere Danmark på flotteste vis ved herrernes ishockeyturnering i Milano. Vi er samtidigt meget triste over, at Jonas Røndbjerg har måttet melde afbud til OL, og vi ønsker ham rigtig god bedring.«
Malte Setkov selv lægger ikke skjul på, at OL-udtagelsen betyder meget, og han ser frem til at blive en del af holdet i Milano.
»Det bliver en vanvittig oplevelse, og jeg ser frem til at være en del af dette fantastiske hold. Jeg vil kæmpe alt, hvad jeg kan, for, at vi får nogle gode kampe og resultater. Efter at have været en del af åbningsceremonien fredag er jeg kun blevet bekræftet i, at OL er noget helt særligt, så jeg glæder mig rigtig meget.«
Også landsholdets general manager, Morten Green, forholder sig til både afbuddet og den nye udtagelse. Han understreger først og fremmest skuffelsen over, at Jonas Røndbjerg må blive hjemme.
»Vi er både på det personlige og sportslige plan meget kede af, at Jonas er blevet skadet, og derfor går glip af OL, og vi vil alle gerne ønske ham rigtig god bedring og sende ham den største hilsen fra OL-lejren.«
Samtidig er der stor tillid til den nye mand i truppen.
»Men når situationen er, som den er, er vi på den anden side utroligt glade for at få Malte ind i truppen. Malte har haft en kanon sæson indtil videre, og vi føler os meget trygge ved hans niveau, og han kan tilføre en ny dimension.«
Jonas Røndbjerg sætter selv ord på skuffelsen over at måtte melde afbud til OL.
»Jeg er meget ked af at misse OL, for jeg havde virkelig set frem til en stor oplevelse i Milano med mine holdkammerater. Men sådan skulle det desværre ikke gå. I stedet vil jeg bakke holdet op herhjemmefra, og jeg glæder mig meget til at se drengene spille for løven på brystet.«
Det danske ishockeylandshold spiller sin første OL-kamp den 12. februar mod Tyskland. Herefter venter USA den 14. februar, mens Letland er sidste modstander i gruppespillet.
Der lå sne i kanterne omkring betonen i Nørreskoven mandag aften. Ikke nok til at dække noget til, men nok til at minde om årstiden. Kulden hang mellem træerne, og folk kom ind på Vejle Stadion med halstørklæder trukket godt op om halsen, røde og sorte farver blandet i strømmen mod tribunerne. Forventningerne lokalt var høje. Vinterpausen var slut, Superligaen tilbage, og hjemmeholdet havde brug for en ny begyndelse.
Under projektørlyset stod Vejle Boldklub klar i rødt. Overfor dem FC Fredericia i sort. Et lokalbrag, der på papiret lignede en bundkamp, men som i stemning og nerve bar langt mere end tre point. FC Fredericia forlod Nørreskoven med en 3-2-sejr efter en kamp, der begyndte med hjemmeholdets dominans, udviklede sig til gæsternes effektivitet og endte i et langt, massivt pres, hvor marginalerne – og Valdemar Birksø – afgjorde det hele.
Fredericias fans satte tonen fra første minut og holdt den hele vejen. Sangen rullede uafbrudt fra udeafsnittet, gennem kulden og ind i kampen, som et fast holdepunkt for de sortklædte på banen. Der blev sunget, råbt og klappet, selv når presset var størst, og benene blev tunge. Kulden bed, men stemmerne gav ikke slip. Det var støtte uden pauser – en fest, der bar holdet gennem 90 minutter og helt til slutfløjtet.
Et rødt overtag fra start
Vejle kom bedst ud. De røde trøjer satte tempo fra første minut, gik konsekvent højt i presset og fik hurtigt flyttet spillet langt ind på FC Fredericias banehalvdel. Bolden blev spillet fremad med det samme, ofte med få berøringer, og når gæsterne fra Fredericia endelig fik fat, varede det sjældent længe, før den igen var tabt. Indlæggene kom tidligt, både fra åbent spil og efter dødbolde, og Vejle formåede igen og igen at samle andenboldene op omkring feltet. Det var ikke nødvendigvis kønt hele tiden, men det var kontant, beslutsomt og præget af vilje til at tage kampen deroppe, hvor den kunne afgøres.
FC Fredericia havde svært ved at finde rytme i begyndelsen. De sorte trøjer blev presset dybt, fik ikke sat deres pasningsspil i gang og måtte nøjes med korte sekvenser i boldbesiddelse, før Vejles genpres lukkede dem ned igen. Det var hjemmeholdet, der bestemte tempoet, retningen og kampens udtryk, og i de første minutter var det svært at se andet end et spørgsmål om tid, før presset også ville give udslag på tavlen.
Det var et tydeligt signal fra Vejle. De ville tage initiativet, sætte dagsordenen og vise, at foråret i Nørreskoven skulle begynde med mod og fremdrift, ikke med afventen og forsigtighed. Netop derfor ramte næste øjeblik så hårdt for hjemmeholdet og dets fans.
Midt i Vejles overtag opstod en situation, der ikke bar præg af fare. Et FC Fredericia-angreb, der så ud til at ebbe ud, blev sendt mod Vejles mål uden fart og uden tydelig trussel. Igor Vekić havde god tid og stod rigtigt placeret, men bolden gled under ham, langsomt og ubarmhjertigt, som om den selv havde besluttet sig for at krydse stregen. Jonatan Lindekilde reagerede hurtigst, samlede op og prikkede gæsterne foran. Det var en stor fejl. Et chok i Nørreskoven. Og fra det ene øjeblik til det andet var kampen vendt på hovedet.
Sort effektivitet
Vejle forsøgte at ryste målet af sig og finde tilbage til det udtryk, de havde åbnet kampen med, men spillet mistede gradvist sin ro. Små unøjagtigheder sneg sig ind i afleveringerne, timingen i presset blev en anelse skæv, og det gav FC Fredericia mulighed for at trække vejret. Gæsterne begyndte at finde lommer af plads, især når Vejle mistede bolden højt i banen og stod åbne i forsvaret.
Friday Ubi Etim scorede sit første mål i FC Fredericia-trøjen og var en konstant trussel med sine dybe løb og fysiske spil i lokalbraget i Nørreskoven. Hans debut var en fornøjelse at følge.
Her trådte Friday Ubi Etim tydeligt frem. Han gjorde sig konstant spilbar med dybe løb, brugte sin fysik i duellerne og var et vedvarende omdrejningspunkt i Fredericias omstillinger. Hver gang bolden blev slået frem, var han klar til at tage den med sig, holde fast og bringe tempo ind i angrebene, mens Vejles forsvar blev tvunget til at løbe baglæns.
Efter en halv time slog gæsterne til igen. Et hurtigt angreb blev sat op med få berøringer, og denne gang endte bolden hos Etim, der med stor kølighed gjorde det til 2-0. Slaget var hårdt, men før Vejle nåede at samle sig, kom det næste.
Blot fire minutter senere blev det endnu værre for hjemmeholdet. Endnu en situation, hvor der ikke blev lukket ordentligt ned i feltet, gav William Madsen plads til at afslutte fladt og præcist. 3-0. På få minutter var kampen gledet endnu længere væk, end nogen i Nørreskoven havde forestillet sig.
Tre mål på et kvarter. Tre situationer, hvor Vejle ikke fik stoppet angrebene i tide. På tribunerne bredte der sig en stille vantro – ikke vrede, ikke larm, men den særlige tavshed, der opstår, når spillet fortæller én historie, og måltavlen en helt anden. Flere forlod også kampen ved stillingen 3-0, men de skulle være blevet for trods den store føring blev det drama i Vejle.
FC Fredericia gik til pause foran 3-0, men forspringet føltes ikke urokkeligt. Fornemmelsen var snarere, at kampen stadig var åben, og at meget kunne ændre sig, hvis først Vejle fandt tilbage til det tempo og den beslutsomhed, de havde vist fra start.
Jubelen bryder løs hos FC Fredericia efter målet til 3-0, hvor William Madsen i midten bliver omfavnet af Jakob Jessen og Jonatan Lindekilde, mens gæsterne tager endnu et skridt væk fra Vejle i Nørreskoven.
Et pres uden pauser
Anden halvleg begyndte med det samme billede som før pausen – bare trukket endnu hårdere op. Vejle rykkede længere frem på banen, satte flere spillere i de forreste zoner og lagde et genpres, der næsten ikke gav FC Fredericia mulighed for at trække vejret. Bolden blev vundet højt igen og igen, ofte få sekunder efter at gæsterne havde fået den, og spillet blev i lange stræk afviklet på Fredericias banehalvdel.
Det var et pres uden pauser. Et pres, der ikke handlede om tålmodighed, men om at kvæle kampen, før gæsterne nåede at få struktur i deres spil. FC Fredericia blev skubbet længere og længere tilbage, reduceret til clearinger og tilfældige bolde frem, som hurtigt kom retur i form af nye angreb.
Efter 55 minutter gav det endelig udslag. Tobias Bach fandt plads i venstresiden, hvor han igen og igen havde udfordret, slog bolden hårdt ind foran mål, og Wahid Faghir kom først på den i det lille felt. 1-3. Et mål, der ikke bare reducerede, men ændrede hele kampens energi. Stadion vågnede, og pludselig var der igen tro i de røde trøjer.
Herefter begyndte FC Fredericia at trække sig instinktivt tilbage. Måske for at beskytte føringen. Måske fordi benene begyndte at blive tunge. Men de blev passive. For passive. De sorte trøjer stod lavt, lod Vejle diktere tempoet og blev mere og mere tilskuere til kampen. Boldbesiddelsen voksede voldsomt i hjemmeholdets favør, indlæggene blev ved med at komme, og presset tog ingen pauser – det skiftede bare form.
Vejle stod på alt nu. Næsten hele holdet var konstant på gæsternes banehalvdel, og FC Fredericia forsvarede sig med mange folk samlet omkring eget felt. Det var her, kampen begyndte at balancere på marginalerne.
Birksø mod bølgerne
Midt i det massive pres stod Valdemar Birksø som det sidste værn. FC Fredericias målmand havde haft en aften med store udsving, men i denne fase voksede han ind i kampen og blev afgørende. Gang på gang stod han i vejen, når det lignede en udligning.
Han boksede væk i feltet, når indlæggene regnede ned. Han reddede med fødderne, når afslutningerne kom tæt på. Han fik fingerspidser på skud fra kort afstand og holdt bolden ude, når det næsten virkede umuligt. Flere gange var Vejle millimeter fra at få bolden over stregen, men Birksø stod i vejen, igen og igen.
Efter 76 minutter måtte han dog kapitulere. En kaotisk situation i feltet udviklede sig med afslutninger, redninger og returer i hurtig rækkefølge. Først blev der reddet på stregen, så i målet, men tredje gang var lykkens gang, og Christian Gammelgaard kunne sende bolden i netmaskerne til 2-3. Jubelen eksploderede i Nørreskoven, og nu var kampen helt åben.
De sidste 15 minutter – og den efterfølgende tillægstid – blev ét langt Vejle-angreb. Overliggeren blev ramt. Stolpen stod i vejen. Et mål blev annulleret for offside i sidste øjeblik. Appeller for straffespark bølgede gennem stadion efter en hånd på bolden, men VAR-tjekket gav intet.
FC Fredericia forsvarede sig desperat. Spillerne søgte mod hjørneflaget for at få tiden til at gå. Frispark blev taget langsomt. Duellerne blev hårdere. Kroppene blev sat i vejen. På tribunen sang udebaneafsnittet videre, mens resten af stadion var præget af nervøs mumlen og blikke mod uret. Presset var massivt. Men bolden ville ikke ind.
De sidste marginaler
Med fem minutters tillægstid kastede Vejle alt frem. Næsten hele holdet rykkede op på FC Fredericias banehalvdel, og spillet blev koncentreret omkring gæsternes felt. Boldene kom ind i boksen i bølger, afslutningerne fulgte, og hver eneste situation bar i sig fornemmelsen af, at det kunne være nu.
Endnu en mirakelredning fra Birksø. Endnu en clearing på stregen. Endnu et øjeblik, hvor bolden dansede faretruende tæt på mållinjen, men nægtede at krydse den. Tiden gled langsomt, næsten ubarmhjertigt, for hjemmeholdet, mens hvert sekund føltes som en lille sejr for gæsterne.
Da dommerens fløjte endelig lød, sank flere FC Fredericia-spillere sammen i græsset. Ikke i jubel, men i ren lettelse. De havde været under et massivt, konstant pres, men de havde holdt stand. Med vilje, med kroppe sat i vejen – og med en målmand, der stod i vejen, når det gjaldt allermest.
Hele FC Fredericia poserer samlet på banen efter sejren, mens de medrejsende fans i baggrunden på tribunen fejrer triumfen i Nørreskoven.
FC Fredericia vandt 3-2 i Nørreskoven.
For gæsterne var det tre point, der kan vise sig afgørende i bunden af Superligaen, hvor holdet nu har 17 point, kun to point op til Silkeborg. En sejr, der ikke var smuk til sidst, men som var hårdt tilkæmpet og fuld af betydning. Og måden spillerne kæmpede på var historisk smuk.
For Vejle var det endnu en kamp, hvor spillet, initiativet og chancerne pegede én vej, mens resultatet gik en anden. Endnu en aften, hvor følelsen af næsten var svær at slippe. Sneen lå stadig i kanterne omkring stadion, da folk begyndte at forlade tribunerne. Kulden var den samme som ved kickoff. Men stemningen var forandret.
Søndag venter ligaens tophold AGF på hjemmebane for FC Fredericia. For Vejle fortsætter programmet allerede fredag, hvor en svær udekamp mod Randers venter – endnu en mulighed, endnu et pres, endnu en test af, hvor holdet egentlig står.
FHK fik en problematisk genstart efter EM-pausen, da holdet lørdag tabte 32-27 til Skjern på hjemmebane. Nederlaget stod i skærende kontrast til testkampene mod GOG og Mors-Thy, hvor udtrykket havde været mere sammenhængende, og hvor især effektiviteten havde givet grund til optimisme.
Kampen mod Skjern ændrede dog billedet markant – ikke fordi FHK blev spillet ud af banen, men fordi forskellen i effektivitet og målmandsspil blev udslagsgivende.
Set over 60 minutter skabte FHK rigeligt med chancer til at være fuldt konkurrencedygtige. Angrebsspillet fungerede strukturelt, gennembruddene kom, og afslutningerne blev taget fra de rigtige positioner. Problemet var, at skuddene ikke blev ramt med den nødvendige kvalitet. For mange afslutninger manglede præcision, tempo eller variation, og det gjorde det muligt for Skjerns målmænd at få kampen til at tippe.
I den ene ende noterede FHK sig samlet for blot ni redninger. Det efterlod meget lidt spillerum, når effektiviteten samtidig haltede. I den anden ende leverede Christoffer Bonde en kamp, der reelt definerede opgøret. Med 16 redninger på 39 afslutninger – langt størstedelen på åbne chancer – blev han den afgørende faktor. Sammen med Kristian Zetterlund stod Skjerns målmænd for i alt 19 redninger.
Især FHK’s fløjspillere fik en vanskelig aften. Kasper Young lagde ud med at brænde et straffekast og fulgte op med flere afslutninger fra fløjen, der normalt giver mål. Da Fredrik Mossestad blev sendt ind, ændrede det ikke billedet, og heller ikke Martin Bisgaard fandt sin normale skarphed. Ét mål på fire forsøg understregede tendensen: chancerne var der, men de blev ikke sat ind.
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke primært var et spørgsmål om individuelle offdays eller tabte dueller. FHK kom frem til de rigtige afslutninger og skabte den nødvendige mængde chancer. Problemet var eksekveringen. Når et hold gentagne gange brænder åbne skud, begynder det at påvirke det offensive flow. Afslutningerne bliver mere forcerede, timingen forskydes, og beslutningerne træffes en brøkdel hurtigere, end spillet egentlig kræver. Over tid sætter det sig i hele angrebsspillet, selv om strukturen i udgangspunktet er intakt.
Kampen blotlagde samtidig en mere langsigtet problemstilling for FHK. Med Sebastian Frandsen ude efter en knæoperation er holdet i høj grad afhængigt af, at Sander Heieren rammer sit niveau i hver kamp. Heieren har vist, at han kan levere stabile præstationer i ligaen, men bag ham er 17-årige Kalle Nissen Møller eneste reelle alternativ. Talentet er åbenlyst, men rollen som fast gardering i Herreligaen er en anden opgave end korte indhop i udvalgte kampe.
Mod Skjern blev det tydeligt, hvad konsekvensen kan være, når der ikke er mulighed for at ændre kampens momentum via målmandsposten. Uden redninger i den ene ende og uden effektivitet i den anden bliver margenerne for små – også på hjemmebane.
Derfor var nederlaget mere end blot et isoleret resultat. Det var en kamp, der pegede på en sårbarhed i truppen, som kan få betydning i et tæt felt, hvor få point kan afgøre adgangen til slutspillet. FHK har kvaliteten i markspillet, men uden større sikkerhed på målmandsposten og uden højere effektivitet i afslutningerne risikerer man, at kampe som denne bliver gentaget.
En brand i en lastbil har tidligt mandag morgen ført til alvorlige trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som klokken 07.07 meldte om brand i en lastbil på E45 kort efter afkørsel 62 – mellem Kolding Ø og Skærup – i nordgående retning.
Branden har skabt kraftig røgudvikling, der har nedsat sigtbarheden væsentligt, og motorvejen er derfor blevet spærret i nordgående retning. Brandvæsen og politi arbejder fortsat på stedet.
Ifølge Vejdirektoratet er der tale om et uheld med lastbil og køretøj i brand, og der forventes genåbning i løbet af morgenen, når oprydningsarbejdet er afsluttet.
Kø og forlænget rejsetid mod Fredericia
Uheldet på E45 påvirker også den omkringliggende trafik. På E20 fra Kolding V mod Fredericia, mellem afkørsel 64 og Kolding, er der mandag morgen registreret kø og forlænget rejsetid på 30–60 minutter.
Vejdirektoratet oplyser, at normal trafik også her forventes genoptaget i løbet af morgentimerne, men bilister må påregne forsinkelser i myldretiden.
Politiet forventer, at brandvæsenets arbejde på stedet vil tage omkring en time, og der er bestilt en skitevogn til oprydning på kørebanen. Når denne er fremme, forventes det, at mindst ét spor kan åbnes i nordgående retning.
Bilister opfordres til at følge trafikinformationen tæt og overveje alternative ruter, indtil situationen er normaliseret.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi og Vejdirektoratet.
Det begynder ikke med et fund. Det begynder med en mangel. Et hul i fortællingen. Et sted, hvor noget har stået, men ikke længere gør det. En runesten, som engang rejste sig i landskabet, synlig og myndig, og som i dag kun findes som et hjørne, en tegning og en række spørgsmål, der nægter at forsvinde.
»I dag har vi kun bevaret et lille hjørne af stenen,« siger Gert Jensen. »Den er blevet mishandlet. Væltet. Dækket til. Der har været meget at byde på den.«
Det er næsten umuligt ikke at høre volden i ordene. Ikke den pludselige vold, men den langsomme. Den, der sker over tid, når noget bevidst glemmes, skubbes væk, bruges som byggemateriale, som kantsten, som fundament for noget nyt. Når historien ikke forsvinder i ét slag, men slides ned.
Og alligevel: Stenen er der stadig. Ikke fysisk i sin helhed, men som spor.
Midt i 1600-tallet blev den tegnet af Ole Worm. En lærds hånd, der standser et øjeblik i tiden og fastholder noget, som ellers ville være tabt. »Ole Worm var en dygtig tegner,« siger Gert. »Og det er afgørende. For han tegnede det, han så – ikke det, han ønskede at se.«
Det er dét, der gør tegningen til mere end en illustration. Den bliver et vidnesbyrd. Et øjeblik, hvor stenen stadig var læselig, stadig havde form, stadig talte klart nok til at kunne gengives.
I dag står fragment. Et lille hjørne, næsten ydmygt. Men ifølge Gert er det ikke fragmentet, der er interessant. Det er helheden, vi har mistet.
»Vi ved, at den har været omkring to meter høj,« siger han. »Det er en helt anden skala.«
To meter. Det er ikke en sten, man snubler over. Det er en sten, man rejser for at blive set. En erklæring i landskabet. En vilje hugget i granit.
Og netop derfor melder spørgsmålet sig med tyngde: Hvem havde magten – og behovet – til at rejse den?
»Man kan muligvis se navnet Harald på den,« siger Gert. »Og når de navne går igen, er det sjældent tilfældigt.«
Runesten er ikke private minder. De er offentlige handlinger. De nævner navne, fordi navne betyder noget. Slægter. Ejerskab. Ret. Magt. Når bestemte navne vender tilbage i et område, peger det ikke på anekdoter, men på strukturer.
Gert er forsigtig. Han insisterer på usikkerheden. Men han nægter også at lade fornuften stå udenfor. »Man kan ikke bevise det endeligt,« siger han. »Men sund fornuft skal også i brug.«
Her træder en skikkelse frem af kildernes tåge. En mand med mange navne. Guthrum. Gottrik. Gorm. Kendt i England. Frygtet. Respekteret. En hersker, der ikke blot deltog i vikingetidens bevægelser, men var med til at forme dem.
»Han bliver leder af en enorm vikingeflåde og ender som konge over næsten hele Danelagen,« siger Gert. »Han er en af Europas helt store magtfigurer.«
Hvis forbindelsen holder, ændrer stenen karakter. Så er den ikke lokal. Den er europæisk. Fredericia-egnen bliver ikke bagkant, men bagland. Et sted, hvor magt organiseres, før den udfolder sig langt væk.
Der er noget næsten urovækkende i tanken: at en af de store vikingeherskere måske har haft sine rødder her – mens stenen, der kunne fortælle det, er blevet næsten udslettet.
Runerne selv gør ikke mysteriet mindre. Tværtimod. Flere forskere peger på saksiske træk i skriften.
»Det peger mod kontinentet,« siger Gert. »Og det gør teorien om, at det er hans egen runemester, der har lavet stenen, mere sandsynlig.«
Men der er også en anden mulighed. En mørkere én. For stenen er ikke bare slidt. Den er bevidst ødelagt. Runespor hugget væk. Tegn slettet. »Det kan have været Harald Blåtand,« siger Gert. »Han var kendt for at slette sine forgængere. Grave. Mindesmærker. Historie.«
Hvis det er tilfældet, bliver runestenen et offer for magtskifte. Ikke bare et minde, men et lig i historien. Noget, der skulle fjernes for at give plads til en ny fortælling. Én konge. Én sandhed. »Han skulle ikke bare være konge. Han skulle være den største.«
Her bliver stenen næsten dramatisk. Som et kriminalspor i granit. Et vidne, der har set for meget og derfor må bringes til tavshed. Men selv i sin ødelæggelse taler den stadig.
»Det er storpolitik, der gemmer sig i sådan en sten,« siger Gert. »Ikke lokalromantik.« Derfor drømmer han ikke om en kopi. Ikke om en rekonstruktion, der foregiver at være sand.
»Jeg drømmer om et kunstværk. Noget i fuld størrelse. Noget, der viser stenen, som den var – men også viser, at vi fortolker.«
Ikke for at fastfryse historien. Men for at åbne den.
For i sidste ende handler det ikke om at få ret. Det handler om at lytte. Om at tage det alvorligt, at et lille hjørne af en sten kan rumme forbindelser til England, til kontinentet, til Europas magtcentre.
»Vi får aldrig det endelige svar,« siger Gert. »Men vi kan komme tættere på.«
Og måske er det netop dét, runestenen tilbyder os: ikke en konklusion, men en åbning. Et sted, hvor historien ikke er færdig, men stadig arbejder. Stadig kalder.
ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet kan følge med. Derfor byder Energinets administrerende direktør Thomas Egebo en kommende ekstern analyse af selskabets rammer velkommen og understreger, at det afgørende nu er at fastholde fremdriften.
Analysen er igangsat på beslutning af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og skal vurdere, om lovgivning, opgaveportefølje og styring giver Energinet de rette forudsætninger for at levere den nødvendige udbygning af elnettet i en ny virkelighed præget af massiv elektrificering.
»Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum. Energinet er klar til at tage alle de værktøjer i brug, vi får leveret politisk, hvis det kan gøre det nemmere og hurtigere at eksekvere på udbygningen af elnettet,« siger Thomas Egebo.
Efterspørgslen efter nye tilslutninger til eltransmissionsnettet er ifølge Energinet eksploderet. Den samlede efterspørgsel ligger aktuelt på omkring 33,5 gigawatt, hvor næsten to tredjedele alene er kommet til i 2025. Datacentre, Power-to-X-anlæg og batterier står for omkring 80 procent af væksten, og samlet set svarer efterspørgslen til en otte-dobling af Danmarks maksimale elforbrug i dag.
Samtidig er Energinet allerede i gang med den største udbygning af elnettet i Danmarks historie. Værdien af elanlægsprojekter under etablering er på få år vokset fra omkring 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder kroner. Alene i 2025 har Energinet idriftsat og afsluttet 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter, hvilket er det højeste antal nogensinde.
Alligevel er udfordringen langt fra løst. Energinet færdiggør i år den 170 kilometer lange Vestkystforbindelse, et projekt der har været ti år undervejs, hvor kun omkring to et halvt år er brugt på selve arbejdet i marken. Resten af tiden er gået med planlægning, myndighedsbehandlinger og juridiske processer. Med den nuværende efterspørgsel vil der flere steder i landet kunne blive behov for tre til fire nye luftledningsforbindelser parallelt med de eksisterende.
»De tektoniske plader har rykket sig. Lige meget hvor hurtigt og effektivt vi udbygger elnettet, vil vi ikke kunne imødekomme al den efterspørgsel, markedet i dag melder ind. Vi bygger som aldrig før, men efterspørgslen vokser langt hurtigere, end et elnet ansvarligt og sikkert kan udvides,« siger Thomas Egebo.
Energinet peger på, at elnettet i mange år frem vil være en knap ressource, og at man ikke blot kan bygge sig ud af udfordringerne. En fuld imødekommelse af den nuværende efterspørgsel vil i praksis kræve en ottedobling af det eltransmissionssystem, der er opbygget over de seneste 40 år.
»Det er ikke en teknisk detalje – det er et valg om, hvad og hvem vi bygger elnettet til, og vi hilser en politisk diskussion af dette velkommen,« siger Thomas Egebo og understreger samtidig, at størstedelen af den tid, der går med nye projekter, bruges bag skrivebordet og ikke i marken.
Energinet forventer at indgå konstruktivt i arbejdet med den eksterne analyse og fortsætter samtidig udbygningen af elnettet i samarbejde med netselskaber, myndigheder og politiske beslutningstagere.
»Vi er i arbejdstøjet – og har været det længe. Udbygningen er i gang, aktivitetsniveauet er historisk højt – og vi er klar til at tage de næste beslutninger sammen med vores ejer, hvis Danmark skal lykkes med elektrificeringen,« siger Thomas Egebo.
VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant større end normalt. Ifølge selskabets egne tal har omkring 600 kunder i Danmark haft brug for hjælp til at komme fri, efter at bilen er kørt fast i sneen.
En ny opgørelse viser, at seks ud af ti assistancer siden midnat har handlet om fastkørsler og fritrækninger. Det er et niveau, som If ikke har set i mange år.
»Mængden af fritrækninger er helt ekstrem. Seks ud af ti assistancer siden midnat handler om biler, der sidder fast i sneen, og vores vejhjælpsselskab kan ikke mindes noget tilsvarende de seneste otte år. Det skyldes, at hovedstadsområdet også er blevet ramt,« siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.
Ud over de mange fastkørsler oplever forsikringsselskabet også en tydelig stigning i egentlige færdselsuheld. Det seneste døgn har kollisioner og påkørsler udgjort 12 procent af alle assistancer, hvilket ifølge If er tre til fire gange højere end normalt.
»Vi har det seneste døgn set flere påkørsler end normalt, fordi mange bilister er blevet overraskede over de vanskelige forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.
If opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på bilens udstyr, inden turen går ud på de sneglatte veje. Særligt dækkene spiller en afgørende rolle i vinterføre.
»Vinterdæk er helt afgørende for vejgreb og bremselængde i sne og frost og kan være forskellen på, om man undgår at køre fast eller i værste fald kommer galt af sted,« siger Rasmus Ruby-Johansen.
Presset på vejhjælpen ventes at fortsætte, da mange danskere i disse dage skal afsted på vinterferie. Derfor lyder anbefalingen fra If, at man udskyder kørslen, hvis det er muligt.
»Hvis man skal køre på ferie, vil vi klart anbefale, at man først kører i morgen, hvis det er muligt, så man undgår de mest risikable forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.
ENERGI. Elforbruget i Trekantområdet nåede nye højder i januar 2026, hvor både det samlede forbrug og forbruget hos private husstande og mindre erhverv slog alle tidligere rekorder. Det viser en ny opgørelse fra elnetselskabet TREFOR El-net.
Ifølge tallene blev der i januar brugt 206,5 millioner kilowatt-timer i hele forsyningsområdet, hvilket er det højeste månedlige elforbrug, TREFOR El-net nogensinde har registreret. Dermed er den hidtidige rekord fra december 2025 blevet overgået, mens januar 2025 nu ligger som den tredjehøjeste måned.
Også blandt private forbrugere og mindre erhverv blev der sat markante rekorder. Her nåede elforbruget op på 81,5 millioner kilowatt-timer, hvilket er en klar stigning i forhold til den tidligere rekord fra december 2025 og svarer til en vækst på 19 procent sammenlignet med januar året før.
Det høje forbrug gjorde sig også gældende på dagsniveau. I løbet af måneden slog dagsforbruget hos private og mindre erhverv den tidligere rekord hele 21 gange. Den nye dagsrekord blev sat den 29. januar, hvor forbruget nåede 2,83 millioner kilowatt-timer.
Hos TREFOR El-net peger man på flere forklaringer på den markante stigning i elforbruget.
»Det er en markant stigning i forbruget på én måned. Kombinationen af blandt andet koldt vintervejr, et stigende antal elopvarmede boliger og flere elbiler betyder, at vores net er i brug som aldrig før. Rekorderne viser også en udvikling i elektrificeringen af samfundet, vi som elnetselskab skal være klar til at håndtere,« siger forretningsspecialist i TREFOR El-net, Christopher Damgaard-Carstensen.
Ifølge elnetselskabet understreger tallene, at belastningen på elnettet vokser i takt med elektrificeringen, og at udviklingen stiller øgede krav til kapacitet og drift i forsyningsområdet.
TRAFIK. Mange danskere sætter i de kommende uger kursen mod sne og fjelde i bil. Lange køreture i vintervejr med fuldt pakket bil øger risikoen for både uheld og nedbrud, og derfor opfordrer SOS International bilister til at forberede sig grundigt inden afgang.
Ifølge SOS International er det særligt i Norge, Sverige og Tyskland, at danske bilister får brug for vejhjælp i vinterferien. Sidste år modtog 1.400 danskere hjælp i de tre lande i perioden uge 5 til 8.
Driftschef for SOS Internationals alarmcentral for vejhjælp, Bjørn Mortensen, understreger, at risikoen aldrig kan fjernes helt, men at forberedelse gør en mærkbar forskel.
»Man kan aldrig helt eliminere risikoen for udfordringer på vintervejene. Men med de rette forberedelser kan man undgå mange uheldige situationer,« siger han.
Et grundigt eftersyn af bilen er ifølge SOS International et godt sted at starte. En bil, der fungerer fint i hverdagen, kan blive hårdt presset af frostgrader, lange stræk og tung bagage. Kulden påvirker desuden batterierne, hvilket især har betydning for elbiler.
En nyligt offentliggjort test fra den norske organisation NAF viser, at elbiler i gennemsnit mister 38 procent af rækkevidden, når temperaturen ligger mellem minus syv og minus 32 grader.
»Derfor anbefaler vi, at man planlægger ruten i forhold til lademuligheder og tager højde for, at bilen skal lades oftere, end man er vant til,« siger Bjørn Mortensen.
Tallene fra sidste vinterferie viser, at starthjælp udgjorde hver femte assistance til danske bilister i udlandet. Derudover var punkteringer og motorproblemer blandt de hyppigste årsager til, at bilister måtte have hjælp.
SOS International råder blandt andet til at få bilen gennemgået på værksted inden afrejse, undersøge lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr og sikre sig, at dækmønsteret er i orden. Snekæder bør desuden afprøves hjemmefra, så man ved, hvordan de monteres.
På destinationen anbefales det blandt andet at tanke diesel lokalt, da brændstoffet i udlandet ofte er tilsat additiver, som forhindrer det i at fryse. En opvarmet garage kan mindske risikoen for startproblemer, og hvis bilen holder ude, kan længere køreture være nødvendige for at undgå, at 12-volts batteriet aflades.
Endelig peger SOS International på vigtigheden af at medbringe praktisk udstyr som lommelygte, varmt tøj, tæpper, mad og drikke, skovl og snekæder, så man er bedst muligt rustet, hvis uheldet er ude på vinterferien.
