3.9 C
Copenhagen
onsdag 26. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Leder: Hykleriet i Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det politiske kaos i Middelfart er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et improviseret magtspil, hvor fornærmede baglande, partihoppere og ideologiske modpoler har fundet sammen i én fælles ambition. Ikke at skabe en ny retning for Middelfart. Ikke at præsentere et politisk projekt. Men at vælte Johannes Lundsfryd. Det er det eneste, der for alvor binder dem sammen.

Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet står nu side om side, som om forskellene mellem dem aldrig har eksisteret. Som om deres værdier opløses i det øjeblik, der er udsigt til taburetter, titler og indflydelse. Mest grotesk er Alternativets medlem, der sælges grønne løfter i klimaets navn, samtidig med at den borgmester, hun peger på, kommer direkte fra landbruget og er modstander af præcis de visioner, hun ellers har kæmpet for. Det er politisk goddag mand økseskaft.

Vi har kontaktet de nye magtbærere hele dagen. Ingen ønsker at svare på spørgsmål om partihopperi, visioner og tanker. Tavsheden er ikke arbejdsro. Det er ro for spørgsmål.

Enhedslisten i Middelfart med Lasse Schmücker står i skærende kontrast til deres egen partitop. Nationalt har Enhedslisten båret den moralske fane højt, når emnet er partihopperi. Næstformand Rosa Lund sagde det selv i DR: Partihoppere skaber mistillid. Partihoppere undergraver demokratiet. Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, og hun efterlyste, at alle andre partier gjorde det samme.

Det er deres princip. Det er deres værdigrundlag. Det er deres DNA.

Men ikke i Middelfart.

Her bliver princippet lagt til side, så snart det kan bruges som løftestang til at vælte Johannes Lundsfryd. Her gælder ét princip: Hvis det giver mulighed for at knække Johannes Lundsfryd, så er det ordentligt. Det handler ikke om værdier. Det handler om personligt had og hævn. Enhedslisten forsøgte også dumt at sammenligne med Fredericias Cecilie Roed Schultz, men det var skudt helt ved siden af, for hende kan folk stole på, imens griner Lasse Schmücker og Danmarksdemokraten Jonas René Jensen hele vejen til banken, når de lige om lidt forgyldes med poster og indflydelse, fordi de gør en visionsløs venstremand til borgmester. 

Tak for kaffe. 

Partihopperen Ulla Sørensen står som den centrale brik. Hendes telefon ringer nok meget, men svarer kan hun i SMS, hvis hun da svarer. En hån mod demokratiet, at hun fortæller om de større baggrunde, og hvorfor hun ikke var opstillet for Venstre, som hun tydeligvis har flirtet med gennem længere tid.

Hun afviser formandsposter med reelt ansvar og budget, men står nu med udsigt til at blive viceborgmester. En position, der giver indflydelse uden at levere resultater. Hendes partiskifte dagen efter valget var detonatoren for kaosset, og nu står hun som den, der ligner en politisk kupmager.

Det er svært ikke at se et personligt regnskab blive afviklet.

Man må forstå, der er mere bag kuppet – hvorfor stiller du så ikke op? Vi tænder gerne kameraet og lytter til dig, men grundlæggende, hvorfor valgte du at stille op for Socialdemokratiet? Tror du virkelig, at de mennesker der stemte på dig også sendte på en venstremand? 

Næppe. Også Troels Lund må have røde øre. Stolthed over sin kommende borgmester kan han næppe have. 

For i centrum af det hele står Venstres Anders Møllegård. Den kommende borgmester. Når man ser på de seneste fire år i byrådet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få politiske initiativer, han selv har formuleret. Han har stemt for meget, men det har været andres projekter og andres dagsordener. Den eneste tydelige linje har været ønsket om at vælte Johannes Lundsfryd. Det er et mål, ikke en vision. Det er et opgør, ikke en retning for Middelfart. Og hans eget svar, da vi bad om kommentar, taler sit eget tydelige sprog: “Tal med Ulla.” Når en kommende borgmester sender alle kritiske spørgsmål videre til partihopperen, der skabte kaosset, er niveauet lagt.

Og hvor står resten af Venstres gruppe?

Det har må gøre ondt på Regitze Tilma, dette kan næppe være hendes DNA

De fem partier, der nu deler magten, deler ingen politisk filosofi. Ingen fælles retning. Ingen større ambition for Middelfart. Det eneste, de deler, er utilfredshed og hævn over den tidligere borgmester. Det er et flertal, der ikke er skabt af værdier, men af vrede. Ikke af visioner, men af alliancer i mørke bag nedrullede gardiner.

Det mest foruroligende er tavsheden. Ingen vil forklare partihoppet. Ingen vil forklare værdiskiftet. Ingen vil forklare, hvordan et flertal kan dannes 24 timer efter valget uden åbenhed, debat eller respekt for vælgernes mandat. Det er ikke politisk mod. Det er politisk vakuum. Og som historien viser, er politisk uro farligt. Det kan koste investeringer, udvikling og dynamik.

Midt i dette cirkus er der dog én stabil kraft tilbage. Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Middelfart kan prise sig lykkelig for at have en erfaren og kompetent kommunaldirektør, der kan holde kommunen kørende, når Byrådet ikke selv formår det. Der bliver brug for ham nu.

Direktør forlader Fredericia: Bliver hospitalsdirektør på Sygehus Lillebælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter fire år i spidsen for Unge-, Voksen- og Seniorområdet i Fredericia Kommune skifter Mette Heidemann nu job. Hun tiltræder som direktør på Sygehus Lillebælt den 1. januar 2026, oplyser kommunen mandag formiddag.

Efter fire år i Fredericia Kommune skifter direktør Mette Heidemann nu til en topstilling i sundhedsvæsenet. Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse mandag formiddag, at hun tiltræder som ny direktør på Sygehus Lillebælt fra 1. januar 2026.

Med hendes ansættelse udvides sygehusets direktion fra tre til fire direktører. Den nye ledelse kommer til at bestå af administrerende direktør Christian Sauvr, sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen, lægelig direktør Jane Stab Nielsen og nu også Mette Heidemann.

Region Syddanmark fremhæver, at den udvidede direktion skal styrke Sygehus Lillebælt i arbejdet med sundhedsreformens krav om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. »Jeg glæder mig over, at Mette Heidemann har sagt ja til at være direktør på Sygehus Lillebælt og til at bidrage til den store opgave med både at udvikle sygehuset og gøre det klar til at levere på sundhedsreformens centrale mål om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Mette kommer med bred ledelseserfaring og et solidt kendskab til det kommunale område og det tværsektorielle arbejde,« siger Regionsdirektør Jane Kraglund.

Mette Heidemann ser frem til skiftet og de nye opgaver i en mere regional kontekst: »Jeg glæder mig til sammen med den øvrige direktion at trække i arbejdstøjet og bidrage til, at det lykkes Sygehus Lillebælt at levere på sundhedsreformens helt centrale mål om mere nær sundhed til borgerne. Jeg har i Fredericia arbejdet med nære sundheds- og velfærdsindsatser for kommunens borgere. Nu gælder det gode og nære sundhedstilbud i hele Sygehus Lillebælts område.«

I Fredericia Kommune forlader Mette Heidemann stillingen som direktør for Unge, Voksen og Senior – en rolle hun også har varetaget som en del af den øverste direktion. Her siger hun farvel med ordene:

»Jeg har haft fire spændende og travle år i Fredericia, som jeg har lært at kende som en kommune med masser af dygtige og engagerede medarbejdere og ledere. Fredericia har masser af potentiale for at skabe god velfærd for og sammen med kommunens borgere.«

Kommunaldirektør Thomas Jaap ærgrer sig over at miste en direktør, men roser hende for samarbejdet: »Jeg har fuld forståelse for hendes ønske om at ville noget andet og spændende. Mette har set en mulighed, og det er ikke et fravalg af Fredericia Kommune, men et tilvalg af noget andet.« Fredericia Kommune iværksætter nu processen for at finde hendes afløser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender bankfusion: Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank bliver til ét pengeinstitut

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu officielt godkendt fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed er vejen banet for, at Nordfyns Banks aktiver og passiver overdrages til Middelfart Sparekasse, som bliver det fortsættende pengeinstitut.

Godkendelsen sker efter styrelsens forenklede procedure, hvilket betyder, at vurderingen bygger på parternes oplysninger, styrelsens egen markedsviden – og det faktum, at ingen har indsendt indsigelser mod fusionen.

Kontorchef for fusionsenheden, Ann Sofie Vrang, udtaler:
»Vi har godkendt, at Middelfart Sparekasse fusionerer med Nordfyns Bank. Vi har ikke modtaget indsigelser mod fusionen og har heller ikke selv haft konkurrencemæssige betænkeligheder ved den. Derfor kunne den godkendes efter vores forenklede procedure, som giver mulighed for at få godkendt en fusion efter en kort og effektiv proces.«

En ny fynsk finansiel enhed

Godkendelsen betyder, at Nordfyns Bank ophører som selvstændigt pengeinstitut og bliver en del af Middelfart Sparekasse. Den nye, samlede sparekasse får dermed en markant styrket tilstedeværelse – særligt på Fyn.

Styrelsen godkendte allerede i juli 2025 en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank, men den fusion blev aldrig gennemført. I stedet indgik Nordfyns Bank sidenhen aftale med Middelfart Sparekasse, hvilket nu er endeligt godkendt.

Fakta om de to pengeinstitutter

Middelfart Sparekasse

  • Garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart
  • 16 filialer på Fyn, i Jylland og København
  • Ca. 99.000 kunder (ultimo 2024)

Nordfyns Bank

  • Børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense
  • 7 filialer og 3 erhvervscentre
  • Cirka 26.000 kunder

Med fusionen skabes et endnu større regionalt pengeinstitut med solid kundebase og stærk lokal forankring på tværs af landsdelene.

CLAY viser Videbæks skulpturer om krop, tid og skrøbelighed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det første man bemærker er stilheden. Ikke den tavshed, der opstår af mangel på lyd, men den der ligger som en hud over ting, der bærer en anden tids temperatur. Sådan er det ofte med Ole Videbæks værker. Skikkelser af ler, der ikke forsøger at være perfekte mennesker, men som i stedet insisterer på det halvt færdige, det ru, det sårbare. Som om de endnu ikke har besluttet sig for, om de vil træde frem i lys eller blive stående i skygge.

CLAY Keramikmuseum har åbnet udstillingen »Ler til sidst«. Det er det netop denne tvetydighed, publikum inviteres helt tæt på: menneskets væsen hæftet på et materiale, der i sig selv rummer både jordens tyngde og dødens opløsning.

Videbæk arbejder hurtigt, næsten som om han forsøger at fange kroppen, før den forsvinder. Skulpturerne står med mærkerne fra hans hænder synlige, som små ar i overfladen. De er »til tider ru og ufuldkomne, men altid båret af en stille intensitet«, som udstillingen beskriver det. Og det passer. Det er netop i den skrøbelighed, man mærker hans blik for forgængeligheden som et vilkår, ikke en tragedie.

Arkitekten, der fandt hjem i leret

Videbæk er uddannet arkitekt, og hans værker afslører det med det samme. Her er en naturlig fornemmelse for rum, for tyngde, for noget monumentalt, som aldrig bliver tungt. Hans skulpturer balancerer mellem det kropslige og det arkitektoniske – mellem noget urgammelt og noget nutidigt.

Inspirationen kommer fra oldtidens Egypten, bronzealderen, og det vestjyske landskab, hvor han bor og arbejder. Det er landskaber, der i årtusinder har båret spor af menneskekroppe, som for længst er blevet til støv. Hans værker taler ind i den samme tidsløshed: hvor liv og død og ler er forbundet i en cirkel, der ikke kan brydes.

Udstillingen rummer også en reol fyldt med hans skitsearbejder – genskabt, som den står i hans atelier i Ribe. Det er som at træde ind i kunstnerens eget værksted, hvor leret ligger i bunker som hukommelse, og hvor figurerne står og kigger efter én, som om de spørger, om man har tid til at lytte.

I oktober 2025 blev Videbæks bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine indviet. Et minde over de dansksindede sønderjyder, der faldt som tyske soldater i Første Verdenskrig. Relieffet glider ind i hans øvrige praksis uden at miste sin egen vægt: en forening af historie og nærvær, som om fortiden kun er et tyndt lag støv over nutiden.

Det er et værk, der ikke forsøger at råbe, men som insisterer på at være til stede. Og måske er det netop den måde, hans skulpturer arbejder på: De skubber ikke publikum væk. De beder én om at stoppe op. At trække vejret.

»Før ler vidste af, at det var ler…«

Til udstillingen har Ole Videbæk skrevet en poetisk tekst, hvor han formulerer det sådan her:
»Før ler vidste af, at det var ler, lå det fast i klippens krop.«

Sætningen bliver som en nøgle til hele udstillingen. Den beskriver hans kunstneriske metode: dialogen med naturens materialer, med lagene af tid, med det, vi bliver formet af uden at kunne se det.

I »Ler til sidst« bliver denne dialog synlig. Ikke kun i skulpturerne og reliefferne, men i den måde materialet står i rummet på. Ler, der en dag måske smuldrer. Former, der kunne være skabt i går eller for tusind år siden.

Der ligger en ydmyghed i hans værker – og samtidig en rolig styrke. En fornemmelse af, at selv om alt forgår, så kan noget alligevel fastholdes i et øjebliks tid.

Når man forlader udstillingen, hænger tanken ved som et ekko: At vi alle, før vi vidste det, kom af det samme stof. Og at vi alle vender tilbage til det.

Udstillingen kan opleves fra 22. november 2025 til 3. maj 2026.

Politisk storm i Middelfart: Jonas René Jensen afventer nøglemøde: »Nu handler det om samarbejde«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Middelfart befinder sig stadig i politisk undtagelsestilstand efter det dramatiske magtskifte, hvor Ulla Sørensens partiskifte fra Socialdemokratiet til Venstre på få timer væltede flertallet og gjorde Anders Møllegaard til kommende borgmester. Uroen har efterladt byrådet dybt splittet – og nu forsøger partierne at finde ud af, om de overhovedet kan arbejde sammen de næste fire år.

Danmarksdemokraternes Jonas René Jensen står midt i processen, men han deltager ikke i dagens afgørende møde. Det er Socialdemokratiets, SF’s og Dansk Folkepartis topkandidater, der i dag mødes med Anders Møllegaard fra Venstre i et forsøg på at afsøge, om samarbejde er muligt efter den kaotiske valgaften. Jensen holder sig bevidst væk fra den offentlige konflikt.

»Alle dem, der vil køre alt muligt af på nettet, det får de bare lov til. Jeg deltager ikke i det. Jeg tager det stille og roligt lige nu,« siger han.

Mens flere borgere og aktører forventede, at alle partier skulle samle sig om forhandlingerne, slår Jonas René Jensen fast, at Danmarksdemokraterne ikke er inviteret til dagens møde. Han forklarer, at situationen står stille, indtil Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Venstre har talt sammen:

»Der sker faktisk ingenting, før mødet er afholdt. Men jeg er ikke med til mødet i dag,« siger han – og understreger dermed, at han afventer mødet i ro, før Danmarksdemokraterne tager næste skridt. Det er en bevidst prioritering, forklarer han:

»Hvis vi sidder for mange, så ender det i konflikt. Og lige nu er det vigtigt, at det handler om at kunne samarbejde. Det skal være stille og roligt.« Selv om Danmarksdemokraterne ikke sidder med i dag, følger de udviklingen tæt.

»Vi er selvfølgelig spændte og håber, at der kommer en eller anden måde at samarbejde på, hvor de er villige til at komme med. Så vi kan få lavet en bred konstituering med et godt samarbejde.«

Formandsposter og magt er ikke afgjort

Selv om Danmarksdemokraterne er en del af det nye flertal, er ingen poster helt konkret er fordelt. Jonas René Jensen understreger, at intet er på plads. »Der er ikke noget, der er sikkert. Overhovedet ikke. Vi taler selvfølgelig om, hvad der kunne være af muligheder – men vi skal have noget, der gør, at vi kan samarbejde med de andre.« Han afviser også, at partiet møder op med ultimative krav. »Vi bliver nødt til at sikre, at det, vi gør, gør os i stand til at samarbejde med de andre. Det er den vigtigste del.«

Det, der udspiller sig i Middelfart, er ikke længere blot en lokal misere, men et billede på, hvor skrøbeligt moderne kommunalpolitik kan være. Den slags situationer tester ikke bare mandaterne, men selve den politiske kultur. Dagens møde mellem Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Venstre bliver derfor mere end en teknisk afklaring. Det bliver et pejlemærke for, om Middefart overhovedet kan finde en ny fælles retning. For spørgsmålet er grundlæggende:

Kan et byråd, der er blevet kastet ud i den største ændring i årtier, genopfinde sin måde at samarbejde på – og skabe en stabil konstituering på tværs af dybe personlige og politiske brud?

Lykkes det, kan Middelfart blive et eksempel på, at lokalpolitik kan løftes ud af blokke og ideologiske grøfter og over i bred, pragmatisk problemløsning.

For Jonas René Jensen er kursen imidlertid klar:

»Lige nu er det vigtigt, at det handler om at kunne samarbejde. Ikke om at optrappe konflikten.«

Læs også:

»Anders Møllegaard efter dramatisk døgn »Jeg håber, folk falder til ro og ser, hvad vi vil«

USA: Den ubestridte globale økonomiske supermagt

Af
Stig Brammer
-
0

USA er verdens ubestridte økonomiske lokomotiv og den primære kilde til global efterspørgsel. Den amerikanske økonomi er defineret af en dynamisk, entreprenøriel kapitalisme med et stærkt fokus på forskning, udvikling og banebrydende teknologier. Landet dominerer kritisk vigtige industrier, som informationsteknologi, finans, forsvar, bioteknologi og underholdning, hvilket giver det en enestående global indflydelse. Den amerikanske dollar er fortsat verdens førende reservevaluta, hvilket sikrer USA en betydelig finansiel og monetær buffer.

Kontrasten: Høj velstand møder ekstrem finansiel ulighed

Målt på bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) placerer USA sig i toppen af de store industrilande, typisk rangerende mellem nr. 8 og 12 i verden (omkring $89.000 i 2025-estimater). Dette gør USA til en af de rigeste nationer i verden målt pr. indbygger, dog uden for top 5. Til sammenligning ligger Danmark omkring plads 15-20 i verden. Bag denne imponerende økonomiske succes ligger dog en markant kontrast i fordelingen af velstanden.

Gini-koefficienten for USA ligger på cirka 46,5 (seneste tilgængelige tal), hvilket placerer landet blandt de 5 mest ulige nationer i OECD/den industrialiserede verden. Til sammenligning har de nordiske lande som Danmark og Sverige en Gini-koefficient på 27-29, hvilket placerer dem som de mest lige nationer i verden (Globalt nr. 1-5). Denne enorme forskel i fordelingen af velstand og indkomst er et centralt og strukturelt træk ved den amerikanske økonomiske model og bidrager til væsentlige forskelle i politisk og social stabilitet sammenlignet med Nordeuropa.

Fiskale kendetegn: Lav skattebyrde og massiv offentlig gæld

USA fører en langt mindre omfattende velfærdspolitik end de europæiske lande, hvilket tydeligt afspejles i landets skattebyrde og offentlige finanser.

  • Global Skattebyrde: Den samlede skattekvote (inkl. sociale bidrag) ligger på cirka 27,1% af BNP (2023). Dette er markant under OECD-gennemsnittet (34,0%), hvilket placerer USA blandt de 5 laveste skattekvoter i OECD. Til sammenligning har Danmark en skattekvote på 43,4%, hvilket typisk rangerer Danmark som det land med den højeste skattebyrde i verden (Globalt nr. 1), og Sverige ligger som Globalt nr. 3 (41,4%).
  • Offentlig Gæld: Den føderale gæld udgør nu over 123% af BNP (2025-prognose). Dette er et historisk højt niveau og rangerer USA som en af de nationer med den højeste gældskvote i verden (typisk nr. 3-5 globalt efter Japan, Grækenland, Italien). Til sammenligning har Danmark og Sverige gældsniveauer på 30-35% af BNP, hvilket rangerer dem blandt de mest fiskalt solide nationer i verden (Globalt nr. 10-15 laveste gæld).

Det amerikanske mareridt

USA’s historiske nedgradering fra den fejlfri ‘AAA’ kreditvurdering til ‘AA+’ i 2011 (og igen i 2023) er mere end blot et tal i regnskabet. Det er et klart signal om en vedvarende politisk dysfunktion og en voksende gældsbyrde. Disse faktorer, som direkte påvirker den føderale regerings evne til at fungere, sættes nu i skærende kontrast til den aktuelle situation med usikkerhed om løn til føderalt ansatte (FED-ansatte).

Gældsspillets bivirkninger

Den politiske strid om budget og gældsloftet, som førte til nedgraderingerne fra AAA til AA+, er den direkte årsag til de gentagne government shutdowns (lukninger af regeringen). I 2025 gentages dette mønster, hvor forhandlingerne af den amerikanske finanslov igen har ført til usikkerhed og en midlertidig lukning af lønudbetalingerne til de føderalt ansatte.

Denne cyklus af politisk blokering, der sætter de ansattes økonomi på spil og truer landets finansielle troværdighed, betyder, at USA reelt set ikke er et land, der ligger i toppen, når det gælder stabil økonomi og velfærd.

Den sociale pris: skarpe kontraster med Danmark

USA har omkring 347 millioner indbyggere, hvilket står i skarp kontrast til Danmarks beskedne 6 millioner. Denne enorme forskel i befolkningstal forstærker de sociale problemer, når man ser på råtal. Men selv justeret pr. indbygger viser statistikkerne en slående forskel på samfundssikkerheden og den sociale velfærd i de to lande.

For eksempel er antallet af hjemløse i USA hele 770.000 mod Danmarks 5.989. Når man ser på satserne, er der i USA 222 hjemløse pr. 100.000 indbyggere, hvilket stadig er mere end dobbelt så højt som Danmarks 99,8 pr. 100.000. Dette understreger de store huller i det amerikanske sociale sikkerhedsnet.

Den amerikanske opioidkrise afspejles brutalt i dødelighedsstatistikkerne. Med 108.285 narkodødsfald mod Danmarks 280 er forskellen enorm. Dette kan omsættes til en dødsrate på 31,2 pr. 100.000 i USA, hvilket er næsten syv gange højere end Danmarks 4,7 pr. 100.000. Denne sundhedskrise er en direkte konsekvens af social ulighed og et udfordret sundhedssystem, der har svært ved at håndtere afhængighed og mental sundhed.

Endelig er voldsraten en kritisk indikator for den sociale stabilitet. USA oplever 22.830 mord årligt mod Danmarks 45. Dette resulterer i antal mord på 6,6 pr. 100.000 indbyggere i USA, hvilket er næsten ni gange højere end Danmarks antal mord på kun 0,75 pr. 100.000. Disse tal tegner et dystert billede af de menneskelige omkostninger ved den amerikanske økonomiske model, der trods sin massive rigdom ikke har formået at sikre basale sociale sikkerhedsnet og tryghed for alle sine borgere.

Den indadvendte kæmpe: Forbrugsdrevet vækst

I modsætning til de små, åbne nordiske økonomier er USA en stor, relativt lukket økonomi, hvis vækst primært er drevet af hjemligt forbrug.

Handel og afhængighed (2023-tal):

  • Eksport af varer og tjenester: Cirka 11,1% af BNP.
  • Import af varer og tjenester: Cirka 14,0% af BNP.

Den lave andel af udenrigshandel i forhold til BNP gør den amerikanske økonomi mindre følsom over for globale konjunktursvingninger end for eksempel Sverige. Amerikansk vækst afhænger derimod stærkt af et robust privat forbrug, som udgør næsten 70% af BNP.

Nuværende makroøkonomi: Stram pengepolitik og vejen mod afkøling

Efter en stærk genopretning fra pandemien stod USA over for en periode med høj inflation i 2022-2023. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har reageret aggressivt ved at hæve den effektive Fed Funds Rate og fastholder den nuværende rente på 5,25-5,50% (2025-prognose). Fed signalerer en politik om “højere i længere tid” for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet på 2,0 %????.

Konjunkturudsigter for 2025/2026

Konjunkturudsigterne for 2025/2026 viser, at BNP-væksten aftager fra et stærkt 2025 på nuværende 3,8% vækst, men forventes stadig at ligge på et moderat niveau, omkring 1,8-2,2% i 2026, da de kumulative effekter af de høje renter begynder at slå igennem. Væksten drives fortsat primært af privat forbrug.

Hvad angår Inflationen, har Fed’s stramme politik haft effekt, men inflationen er mere vedvarende end forventet. Den kerneinflation (Core PCE) ligger på ca. 2,8% (seneste tal) og forventes først at nå Fed’s langsigtede mål på 2,0% i løbet af slutningen af 2026.

Samtidig er Arbejdsløsheden på arbejdsmarkedet fortsat robust med en ledighed på ca. 4,0% (seneste tal), men den forventes at stige let, muligvis op til 4,4% i slutningen af 2026, hvilket indikerer en blød landing snarere end en dyb recession. Fed står over for den vanskelige balancegang at fastholde en rente, der er høj nok til at bringe inflationen under kontrol, men uden at udløse en hård recession – en situation, der er yderligere kompliceret af den massive og voksende offentlige gæld.

Afrunding

Det amerikanske lederskab er fanget i et komplekst paradoks, hvor enorm global indflydelse møder ekstrem politisk polarisering, der fører til institutionel lammelse og manglende evne til at vedtage langsigtede løsninger. Denne uenighed strækker sig over grundlæggende spørgsmål, hvilket forstærker følelsen af skrøbelig styring og afspejles i chok som den historiske 40 dages rekord for FED nedlukning. Samtidig skaber den voksende ulighed grobund for alvorlige sociale kriser; dette manifesteres i en epidemi af hjemløshed og et udbredt misbrug af fentanyl, som sammen med forhøjede drabsrater tærer på tilliden til de offentlige institutioner. Denne interne ustabilitet sender usikre signaler til allierede og rivaler i udlandet. USA’s fremtidige status afhænger uigenkaldeligt af evnen til at overvinde denne splittelse og mobilisere de nødvendige ressourcer mod de presserende indenlandske kriser.

 

 

 

Helene Kindberg og Sarah Paulsen udtaget til VM

Af
Andreas Andreassen
-
0

Landstræner Helle Thomsen har udtaget Helene Kindberg og Sarah Paulsen som de sidste to spillere til VM. Dermed tager Danmark 17 spillere med til slutrunden, som begynder på torsdag med kampen mod Japan. Alle 17 spillere bliver indskrevet i den officielle VM-trup.

»Vi har valgt at gå med Helene Kindberg i stedet for Clara Bang, da Kindberg også kan aflaste Andrea Aagot og Trine Østergaard på højre fløj. Det kan blive aktuelt, da Trine Østergaard i går vred om på foden, og det lige nu er usikkert, om hun bliver klar til første kamp, mens Andrea Aagot har en ryg, vi skal passe lidt på,« siger Helle Thomsen og tilføjer:

»Clara Bange har gjort det virkelig godt, og hun er helt sikkert fremtidens spiller, men hun bliver hjemme i denne omgang, da vi er bedre dækket ind med Helene Kindbergs kompetencer.«

Landstræneren fremhæver samtidig, at Sarah Paulsen er udtaget for at give flere muligheder i bagkæden:

»Derudover er Sarah Paulsen udtaget for at kunne aflaste Helena Elver lidt i angrebsspillet. Sarah er dygtig i finte-spillet og kan spille alle tre positioner i bagkæden.«

Dermed ser den endelige VM-trup sådan ud:

Målvogtere
Amalie Milling, Ikast Håndbold
Anna Kristensen, Team Esbjerg

Fløjspillere
Emma Friis, CSM Bucuresti
Elma Halilcevic, Odense Håndbold
Trine Østergaard, CSM Bucuresti
Andrea Aagot, Odense Håndbold

Bagspillere
Kristina Jørgensen, Györ
Laura Borg, Viborg HK
Helena Elver, Györ
Line Haugsted, Team Esbjerg
Michala Møller, Team Esbjerg
Anne Mette Hansen, CSM Bucuresti
Julie Scaglione, Ikast Håndbold
Helene Kindberg, Team Esbjerg
Sarah Paulsen, Sønderjyske

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt, Nykøbing Falster
Sofie Bardrum, Krim Ljubljana

Tiden er inde til nye generationer

Af
Erik Schwensen
-
0

Der er meget i tiden, der netop nu peger på betydningen af og behovet for rettidige generationsskifter. Generationsskifter er undervejs hele tiden og overalt i samfundet. De sker bevidst eller ubevist. Generationsskifter sker, om vi vil det eller ej. Rettidigt eller for sent. Det er lederne og os selv, der må tage det ansvar på os, så generationsskifter sker rettidigt og på den bedst mulige måde. Det handler denne artikel om.

Indledning

Tronskiftet i Danmark, der skete søndag den 14. januar 2024, er måske en af de begivenheder og det symbol, der skal til, for at andre ledere og statsoverhoveder, erhvervsledere og politiske ledere, ja også alle os andre begynder at gøre vores egne overvejelser om rettidige og succesfulde generationsskifter.

Meget af det, vi ser udfolde sig i verden omkring os netop nu, både nationalt og lokalt, er tydelige tegn på behovet herfor. Den ene krise og krig afløser de tidligere. Andre genoptages. Verden er ligesom låst fast i en form for dødsspiral, en selvdestruktionsmaskine ledet af menneskeheden, der måske – endda af godt hjerte – søger at løse nutidens og fremtidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og/eller vilde problemer (eller hvad vi nu kalder dem) med fortidens løsningsmodeller og forældede mindset.

Historien har vist os gang på gang, at generationsskifter og lederskift oftest sker for sent – i kølvandet på opståede kriser og krige. Generationsskifterne formes således ofte af kriser og kriges afslutninger og påbegyndelser af nye æraer. Men det er måske ikke lige den bedste og mest optimale løsning.

Generationsskifter

Måske ligger nøglen og koden et helt andet sted til løsningen af nutidens udfordringer, kriser og krige, ubærlige problemstillinger, vilde problemer og hvad vi ellers vælger at kalde dem, og som vi alle mere eller mindre er enige om reelt eksisterer, medmindre man hælder til det konspiratoriske perspektiv og teorier (og dermed for alvor bliver fastlåst i fortiden).

Hvis vi var bedre forberedte til fremtidens udfordringer ved at foretage de nødvendige generationsskifter før behovet derfor egentlig opstod, så kunne generationerne efter os være velforberedte og velkvalificerede til at tage sig af dem rettidigt. Udfordringerne når måske endda ikke at vokse sig store, uhåndterbare og ubærlige og aller heldigst slet ikke at opstå.

Løsningen ligger måske ganske enkelt i at få synkroniseret timingen, så løsningerne kommer før udfordringerne.

Her taler jeg ikke nødvendigvis generationsskifter i form af skift mellem mennesker, selvom dét kan det selvfølgelig også være. Nej jeg taler i højere grad om et generationsskifte til nye mindsets, idéer, tanker, værdisæt og strategier. Nye visioner og beslutninger. Men bestemt og helt sikkert nye, rettidige handlinger og adfærdsmønstre i forhold til nutidens og fremtidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og/eller vilde problemer. Udfordringer som vi indtil nu stadig kæmper med og som lige nu kun synes at blive værre.

Når noget ikke virker og fungerer, så er det tid til at gøre noget andet. Som Albert Einstein sagde:” The World as we have created, it is a process of our thinking; It cannot be changed without changing our thinking”. En forandring kræver ny tænkning.

Derfor skal vi også tillade vores ledere og statsoverhoveder at blive klogere og tage ved lære af de erfaringer, som vi sjældent giver os nok tid til at uddrage læren og tage konsekvensen af. For igen at citere Einstein: ”Anyone who has never made a mistake has never tried anything new”.

Det gælder for ledere og os selv i alle brancher. Ingen undtagelser eller særregler. Heller ikke medierne har særstatus her.

De nye generationer af ledere

De nye generationer af ledere støbes og formes i høj grad af fortidens og nutidens ledere. Derfor har nutidens ledere et helt særligt ansvar. De bør sørge for rettidigt at give bolden, marskalstaven og virksomhedens kronjuveler videre, mens virksomheden er på vej op eller allerede er i en sund bæredygtig tilstand. 

Samtidigt skal nutidens ledere, i deres støbning og formning af de nye generationer af ledere, bibringe de nye generationer af ledere netop de ressourcer og kompetencer, der giver de nødvendige kompetencer og betingelser for at skabe og virkeliggøre den nye ”tænkning”, som Einstein talte om.

Jeg har selv søgt at leve op til dette lederansvar, både som chef og leder i Forsvaret og senest efter de 8 år som formand for 6. julikomiteen i Fredericia, hvilket jeg tidligere har skrevet om.

I dag søger jeg gennem mit arbejde ved Danske Digitale Medier og som ledelsesrådgiver og forfatter m.v. at inspirere og opfordre nutidens, fremtidens og de nye generationer af ledere til at lade sig inspirere af andre fremragende ledere. Og gøre det med baggrund af egne erfaringer, idéer og visioner, så de nye generationer danner sig deres egen lederstil i takt med tiden og med blikket rettet en generation eller to endnu længere frem i tiden.

I artikelserien ”kunsten at lede” søger jeg netop, gennem et nutidigt og fremadrettet personligt perspektiv på ledelse, at inspirere andre ledere og ikke mindst de nye generationer af ledere til at igangsætte egen refleksion og tanker om egen ledelse og ledelsesstil.

Ledetrådene

Hæver vi blikket op over lederlandskabet, vil jeg pege på fem overordnede ledetråde, som jeg har erfaret er vigtige lederegenskaber at tage på sig, når det handler om lede mennesker ud af kriser og krig og dermed skabe de nødvendige forandringer, som vi står overfor i dag.

De handler om troen, håbet, viljen, modet og roen, samt evnen til at skabe de nødvendige forandringer, som vi som mennesker og ledere står overfor.

Som leder bliver du nødt til at træffe en beslutning om, at tro på det, du personligt gør, og det du er en del af, hver eneste dag. Der ligger her et bevidst valg i mentalt at lede efter og holde fokus på de mulige løsninger, og bevidst lede efter sprækkerne i paradokserne, så paradokserne opløses.

Under kriser og krig oplever jeg, at troen ofte afløses af håbet om, at det vil lykkes trods den kaotiske og foranderlige omverden, hvor vi konstant må tilpasse vores strategier. Vejen til succes bliver en uendelig samskabelse og tilpasning mellem mål og retning og de afmålte skridt, som vi vælger at tage.

Og når troen og håbet om succes svinder ind – for det vil vi opleve undervejs – så er det viljen og modet til at fortsætte, der må tage over hos lederen. Lederens vilje og mod til at beslutte og handle kan bringe håbet og troen tilbage.

Vigtigt er også, at lederen har evnen til at gå ind i en mental tilstand af indre ro og balance med en følelse af en tidsmæssig uendelighed, selv i meget kaotiske situationer.  

Afslutning

Det er netop i forbindelse med og under disse generationsskifter, vi skal være særligt opmærksomme på, hvilke ekstraordinære forandringsmuligheder det giver.

For en stund løsnes de ellers stærkt vanedannende og hidtil fastlåste bånd. De binder os for en stund ikke længere på mund og hånd – mulighederne for ægte forandringer kommer til syne, og de bør gribes.

Held og lykke med det hele.

Mentalt Golf Tip: Attituden op får dit handicap ned  

Af
Stig Brammer
-
0

I golfsporten taler man ofte om svingmekanik, boldflugt og udstyr, men den sande golfmester kender til den eneste, afgørende faktor, der ikke kan købes: Attitude.

Golf er unik, fordi den stiller din mentale styrke på den ultimative prøve. Hvor andre sportsgrene giver dig mulighed for øjeblikkeligt at komme videre, tvinger golf dig til at dvæle ved dine fejl og bære dem med dig over en lang 18-hullers runde. Din attitude er med andre ord ofte det vigtigste.

Hvorfor Attituden er afgørende
En dårlig attitude manifesterer sig i det øjeblik, du lader frustrationen fra et dårligt slag på 3. hul påvirke dit sving på 4. hul. Dette fænomen kaldes “følelsesmæssig forurening” af runden. Hvis du slår bolden i skoven, og din reaktion er at sparke til jorden eller kaste køllen, har du allerede tabt det næste slag mentalt.

Den rigtige attitude handler om at praktisere neutralitet. En neutral golfspiller anerkender fejlen, men vælger bevidst at lægge den bag sig, før han eller hun når frem til bolden og det næste slag. Neutrale golfspillere fokuserer udelukkende på den opgave, de står overfor nu. Studier viser, at elitegolfspillere er mestre i at skabe et “3-sekunders vindue” – en kort periode efter et slag, hvor de må reagere (glæde eller frustration), hvorefter det mentale “reset-knap” trykkes helt i bund.

De Fire Søjler i Mental Golf
For at opbygge en vinderattitude kan du fokusere på fire nøgleområder:

  1. Acceptér Uperfekthed: Perfektionisme er golfspillerens værste fjende. En god attitude accepterer, at der vil være dårlige sving og uheldige bounces. Målet er ikke at spille perfekt, men at minimere skaden, når fejl sker.
  2. Kropssprog er en Selvopfyldende Profeti: Din kropsholdning og dit kropssprog er direkte knyttet til din selvtillid. Selv hvis du føler dig frustreret, skal du gå med hovedet højt og skuldrene tilbage. Dette sender positive signaler til din hjerne og signalerer til dine medspillere, at du stadig er med i kampen.
  3. Fokusér på Processen, Ikke Resultatet: Attituden skal lægge vægten på den proces, der fører til det gode slag (setup, balance, langsomt tempo), snarere end det endelige resultat (scoren). Dette giver dig kontrol over det, du kan påvirke, og fjerner stress fra det, du ikke kan kontrollere.
  4. Håndter en dag med B-spil: Ligesom man accepterer vejrforholdene (regn, vind), skal man også acceptere de dage, hvor man spiller B-spil, hvor svinget bare føles forkert. En god attitude-golfspiller bruger disse dage til at træne problemløsning og tålmodighed frem for at kæmpe imod virkeligheden.

Ved at træne din indstilling lige så dedikeret som dit chip og dit put, udstyrer du dig selv med det mest magtfulde værktøj i golf: evnen til at møde modgang med tålmodighed, ro og tro og på, at det næste slag bliver det bedste slag på runden.

Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com 

Pernille Rosenkrantz-Theil trækker sig: Et markant politisk farvel efter nederlaget i København

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et af Socialdemokratiets mest markante navne gennem de seneste årtier forlader nu dansk politik. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) annoncerer i et længere opslag, at hun trækker sig efter kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet mistede magten i København for første gang i 100 år, og hvor hun selv forgæves stillede op som overborgmesterkandidat.

I sin meddelelse skriver hun:

»Jeg har kæmpet det bedste, jeg har lært for det, jeg tror på. Men denne gang lykkedes det ikke. Resultatet af det her valg i København er ikke tilfredsstillende. Det er mit ansvar. Og på den baggrund har jeg truffet en beslutning om at trække mig og dermed stoppe i politik.«

Rosenkrantz-Theil konstaterer, at valgkampen og de efterfølgende forhandlinger i høj grad kom til at handle om hende personligt, og at den samlede konstituering endte med at placere Socialdemokratiet uden for indflydelse:

»Resultatet der står tilbage er, at næsten alle partier på Rådhuset valgte at gå sammen og udenom Socialdemokratiet. På trods af politiske uenigheder. Men for at sætte mig og Socialdemokratiet udenfor døren.«

Ifølge hende ville det være en hemsko for Socialdemokratiets arbejde fremover, hvis hun fortsatte som frontfigur:

»På den måde kommer jeg også til at stå i vejen for, at Socialdemokratiet kan bruge sine mandater til at få politik igennem på Rådhuset. Det kan de, der har stemt på Socialdemokratiet, ikke være tjent med.«

Et liv i politik

Rosenkrantz-Theil har været en del af dansk politik i nær tre årtier. I opslaget peger hun på en række resultater fra sin tid som minister og MF’er:

»Jeg fik ro på folkeskolen efter et uroligt årti, jeg gennemførte minimumsnormeringer, jeg fik flyttet massivt på ordblindeområdet, jeg tog initiativet til juniormesterlæren, jeg fik slået hul på ungdomsboligbyggeriet og landet en stor grøn aftale om fremtidens bæredygtige byggeri, jeg landede hjemløsereformen og Barnets Lov.«

Efter at have forladt sin ministerpost sidste år for at blive overborgmesterkandidat kastede hun sig ind i arbejdet i København:

»Som overborgmesterkandidat besøgte jeg alle ender og kanter af vores fantastiske hovedstad. Undervejs skrev jeg en hel bog om alt det, som jeg mente skulle forbedres.«

Hun understreger, at hun ikke fortryder satsningen:

»Svaret er nej, ikke et sekund. Man skal nu engang kæmpe for det, man tror på. Og at vælgerne så vil noget andet er jo fuldstændigt fair and square. Sådan er demokratiet. Og jeg elsker vores demokrati.«

Et historisk tab for Socialdemokratiet

Valget i København blev et markant nederlag for Socialdemokratiet. Partiet gik tilbage, mistede sin traditionelle dominans, og den brede konstituering, der nu styrer hovedstaden, blev dannet uden om Socialdemokratiet.

Dermed mistede partiet en af sine mest symbolske bastioner, og Rosenkrantz-Theils exit markerer et politisk skifte, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

“Det har været en ære”

Afslutningsvis skriver hun:

»Det har været en ære og et privilegium at tjene folkestyret. Jeg er så utroligt taknemmelig over den store tillid, jeg er blevet vist igennem de seneste årtier.«

Hun sender også en hilsen til de kommende ledere:

»Tillykke til jer, der nu har taget rorpinden i København. Verdens bedste by er ikke kommet ud af ingenting. Pas godt på den.«

Med hendes afsked mister Socialdemokratiet en erfaren stemme og en politiker, der over tre årtier har sat markante aftryk i dansk social-, uddannelses- og velfærdspolitik.

123...332Side 1 af 332
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER