Misundelsesskatten der ikke findes

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er to slags politiske forslag. Dem der skal gennemføres. Og dem der skal vinde et valg.

Socialdemokratiets formueskat er af den anden slags – og det er præcis derfor, den er genial.

Forstå det ret: Meget tyder på, at en formueskat i bedste fald er uden nævneværdig effekt og i værste fald direkte skadelig for dansk erhvervsliv og investeringslyst. Den rigeste procent af befolkningen ejer ganske rigtigt omkring en fjerdedel af den samlede nettoformue. Men de ejer den ikke i kontanter under madrassen. De ejer den i virksomheder, i aktier, i jord. En løbende skat på 0,5 procent af formuer over 25 millioner kroner – kun af den del der overstiger grænsen – skaber et likviditetsproblem, ikke nødvendigvis en retfærdighed.

Det ved Mette Frederiksen sandsynligvis godt.

Det geniale er, at det er fuldstændig ligegyldigt.

For i det øjeblik forslaget landede fra Folketingets talerstol, skete der noget forudsigeligt og næsten smukt i sin mekaniske præcision: Blå blok trampede direkte i fælden. Én efter én trådte erhvervsledere og partiledere frem som forsvarsadvokater for landets absolut rigeste. Vestas-direktøren med 32 millioner i årsgage erklærede sig krænket i Berlingske og truede med at flytte til udlandet. Troels Lund Poulsen kaldte det en misundelsesskat. Alex Vanopslagh spurgte, hvorfor Frederiksen vil gøre danskerne fattigere.

Og i Socialdemokratiet kneb de sig selv i armen.

Og nu, i dag, dukker Poul Nyrup Rasmussen op på Socialdemokratiets sociale medier og siger, at det nok var en fejl at fjerne formueskatten i 1997. Det var ham, der afskaffede den. Det var Socialdemokratiet, der sendte den ud af dansk skatteret – som del af et finanslovsforlig i 1995, med afskaffelse i 1997. Nu er den genial igen.

Det er spin af en kvalitet, man sjældent ser.

Det er ikke første gang, et parti vinder et valg på et forslag, det aldrig havde tænkt sig at gennemføre. I 1998 vandt Nyrup på velfærdsløfter, der siden blev brudt – og betalte prisen i 2001. I 2001 vandt Fogh på udlændingepolitikken og ændrede dansk politik fundamentalt ved at erobre en dagsorden, som han holdt fast i, mens oppositionen flakkede. Det afgørende var ikke politikkens indhold. Det var fortællingens klarhed og modstanderens reaktion.

En god politisk dagsorden er ikke nødvendigvis en, der kan gennemføres. Den er en, der tvinger modparten til at stå et sted, de ikke vil stå.

Og her i marts 2026 står blå blok og forsvarer retten til at have 32 millioner i årsgage uden at bidrage en krone ekstra til den stat, der leverede infrastrukturen, uddannelsessystemet og den politiske stabilitet, som muliggjorde formuen. Forslaget forventes at ramme knap 22.000 personer og indbringe 6,5 milliarder kroner. Men det er ikke det, debatten handler om.

Debatten handler om, hvem der er på de riges side.

Frederiksen behøver ikke at vinde diskussionen om formueskatens økonomiske virkninger. Hun behøver bare, at den diskussion fortsætter til den 24. marts.

Det ser ud til at lykkes. Nyrup hjalp til i dag.

Karsten Byrgesen hørte nyheden i bilen: Ti minutter senere var den første valgvideo i kassen

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Der var dejlig musik i bilradioen, og så var der ikke mere. En speaker afbrød og meddelte, at statsministeren havde udskrevet valg. Karsten Byrgesen sad bag rattet på vej hjem fra automekanikeren og mærkede, hvad han selv beskriver som 80.000 tanker på én gang.

»Jeg havde faktisk ikke regnet med, at det ville komme nu,« siger han. »Jeg hører ikke til dem, der går rundt med uro i aftrækkerfingeren. Jeg tænker, det kommer, når det kommer.«

Men det kom. Og Karsten Byrgesen var klar.

Den 69-årige fredericianser stiller op til Folketinget for Borgernes Parti i Sydjyllands Storkreds, hvor han står øverst på partiets stemmeseddel. Han er tidligere byrådsmedlem i Fredericia og har siddet i regionsrådet. Nu vil han på Christiansborg.

Køkkenet og kameraet

Mellem nyheden i bilen og interviewet med AVISEN nåede Karsten Byrgesen at optage sin første valgvideo. Den blev lavet i køkkenet derhjemme, ti minutter før vi talte med ham, og lagt op på Facebook med det samme. »De første debatmøder og invitationer er begyndt at komme, så det er, som det skal være.«

Valgmaterialet er klar, og valgkampen føres primært i Syd- og Sønderjylland. Allerede fredag morgen stod han på Rådhuspladsen i Fredericia for at møde borgere, og resten af kampagnen kører han gennem Facebook, hvor han lægger op dagligt.

Stormflod, psykiatri og afgifter

Spørger man Karsten Byrgesen om mærkesager, begynder han lokalt. Klimatilpasning er øverst på listen. Kommunerne i Syddanmark kæmper med oversvømmelser, stormflod og skybrud, men har ikke pengene til at løse det, fordi budgetterne går til kernevelfærd. »Det er noget, staten skal finansiere,« siger han. »Pengene har de nok af. Det er bare at få udpeget de områder, der er særligt truet, og komme i gang.«

Den anden mærkesag er psykiatrien. For få pladser, for lang udredning, for lang ventetid, og for mange unge mennesker der sidder fast. »Man kan ikke bare blive siddende hjemme på børneværelset og kigge ud, mens verden passerer forbi,« siger han. »Man skal have hjælp.«

Det overordnede budskab er, at hverdagen skal blive billigere for borgerne i Syddanmark. Færre afgifter, bedre vilkår, og en stat der sender pengene derhen, hvor de gør en forskel lokalt. »Det vigtigste er, at danskerne i Syd- og Sønderjylland får et bedre liv,« siger Karsten Byrgesen. »Der er penge nok. Det handler om at bruge dem rigtigt.«

Karsten Byrgesen (Borgernes Parti) stiller op i Sydjyllands Storkreds, hvor han står øverst på partiets stemmeseddel. Folketingsvalget afholdes den 24. marts 2026.

Miljøpolitik – Hvem betaler regningen?

Af
Per Knudsen
-
0

Debatten om miljøpolitik er svær, alene fordi det meste af hele miljøpolitikken er baseret på mange forskellige eksperters vurderinger og beregninger, og de er bestemt ikke enige i hvordan man beregner alle tallene.

Danmarks Co2 aftryk er især svær at beregne, idet meget af den co2 som vi producere bliver optaget af dels vores skove, men også landmandens afgrøder

Alle de forskellige beregninger og uenigheder mellem fagfolk, gør det svært for forbrugerne at gennemskue miljøproblematikken, og derfor ender hele debatten med mudderkastning mellem borgerne, industrien og landbruget, og alle er nok, når alt kommer til alt, lige store syndere.

Det er fint at Danmark på mange områder vil være foregangsland i reducering af forurening, MEN det er jo hele kloden det handler om.

Det store spørgsmål er og bliver, hvordan stopper vi forureningen globalt? Er vi danskere klar til at skære ned på importen af varer der kommer fra lande som overhovedet ingen holdning har til forurening? Jeg tvivler.

Danske virksomheder er blandt de mest miljøbevidste producenter i verden, og det koster dem dyrt i konkurrencen på det globale marked. Mange virksomheder har investeret store beløb i miljørigtig produktion, de investeringerne skal forrentes, derudover bliver danske virksomheder pålagt miljøafgifter, afgifter som også skal betales via produkterne.

Vores globale konkurrenter på verdensmarkedet har store fordele på lønninger i forvejen, nu får de yderligere fordele i kraft af danske miljøafgifter.

Vi er ved at udslette danske virksomheders eksportmuligheder.

Vi er nødt til at tænke fornuftig økonomi ind i vores miljøpolitik.

Husk på!! Det er danske virksomheder, der er skaber dansk velfærd.

Per Knudsen

Folketingskandidat

Dansk Folkeparti

Spanske sundhedselever besøger SOSU-skolen: »Vi har et andet læringsrum, end de har dernede«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Den 26. marts mødes danske og spanske elever på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 elever fra en spansk sundhedsuddannelse i byen Alcoy rejser til Danmark som en del af det europæiske Erasmus-program, og en del af besøget foregår på SOSU-skolens tag, hvor den nye Velfærdshave er ved at tage form.

De spanske elever er gæster hos FGU Trekanten i Vejle, som i november besøgte den spanske skole. Nu går turen den anden vej, og fordi FGU ikke selv udbyder de samme sundhedsuddannelser som SOSU-skolen, har man bedt om at låne lokaler og faglighed på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

»Vi ved, at de i Spanien også arbejder med velfærdsteknologi, så det er interessant for dem at opleve. Men vi har et andet læringsrum, end de har dernede, efter at vi er begyndt at arbejde med naturen her i Vejle,« siger Pernille Benzon, der er projektleder for CARE OUTSIDE og leder af kommunikation og marketing på SOSU-skolen.

Det læringsrum, hun taler om, er Velfærdshaven på toppen af SOSU-skolen. Haven er kernen i projektet CARE OUTSIDE, som A.P. Møller Fonden har støttet med 14,6 millioner kroner, og den fungerer som et udendørs undervisningsrum, hvor naturen er tænkt ind som en del af den faglige læring.

Eleverne sammenligner ældrepleje på tværs af grænser

Besøget den 26. marts er tilrettelagt, så de spanske og danske elever sammen kan sammenligne, hvordan ældrepleje fungerer i de to lande. For uddannelserne er organiseret ganske forskelligt. »I Danmark har du FGU, så har du SOSU-skolen, så har du sygeplejeskolen og til sidst universitetet med lægeuddannelsen. I Spanien kører de det ikke på samme måde,« forklarer Susanne Lykke Hansen fra FGU Trekanten.

Programmet begynder med en introduktion til den danske velfærdsuddannelse, og derefter tager eleverne op på taget, hvor Velfærdshaven danner rammen om fælles praktiske øvelser fra klokken 10.30.

For Pernille Benzon handler det ikke kun om at vise de spanske gæster noget nyt. Det handler også om at synliggøre, hvad SOSU-skolen kan. »Vi kommer selvfølgelig til at fortælle dem, hvordan vores uddannelse er strikket sammen, så de kan sammenligne det med det, de laver i Spanien,« siger hun.

Selvstændighed og relationer på tværs

Susanne Lykke Hansen peger på, at besøget også er en øvelse i selvstændighed for de danske elever. Det er dem, der skal tage ansvar for at vise de spanske gæster rundt og skabe relationer. »Det er eleverne, der skal stå for det. Den kobling mellem danske og spanske elever gør, at de får relationer på tværs og kan snakke om ungdomslivet,« siger hun.

De spanske elever er i Danmark i seks dage, hvoraf fire dage tilbringes sammen med FGU-eleverne. Besøget på SOSU-skolen den 26. marts er ét af flere programpunkter under opholdet.

Pernille Benzon ser udvekslingen i et bredere perspektiv. SOSU-skolen sender selv elever i udlandspraktik til en række lande, herunder Spanien, og hun fremhæver værdien af, at eleverne oplever velfærdsarbejde i andre kulturer. »Hvordan er det for eksempel at være på et plejehjem i Norge, i Sverige eller i Spanien? Vi har elever, der har været alle mulige steder i deres udlandspraktik.«

Besøget finder sted den 26. marts på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 spanske elever og 20 FGU-elever deltager. 

FC Fredericia kroner historisk forår med sejr

Af
Andreas Andreassen
-
0

FC Fredericia vendte 0-1 til 2-1 mod Silkeborg IF i grundspillets sidste kamp på Monjasa Park. Etienne Green, der erstattede den skadede Valdemar Birksø, leverede en række afgørende redninger, mens Sofus Johannesen scorede for tredje kamp i træk og afgjorde opgøret. Sejren sender FC Fredericia ind i kvalifikationsspillet med ti point i fire forårskampe og fire points forspring til Silkeborg i bunden af 3F Superliga.

Der var gået halvandet minut af kampen på Monjasa Park, da Etienne Green måtte i aktion for første gang. Silkeborg afsluttede fra feltet, og den franske målmand parerede sikkert godt hjulpet af Frederik Rieper, der havde kæmpet sig tilbage. Det var begyndelsen på en eftermiddag, hvor han igen og igen skulle vise sig afgørende for FC Fredericia.

Valdemar Birksø var ikke med i truppen. En skade opstået tidligere på ugen havde sat en streg over den målmand, der var blevet udtaget til februars månedens hold i 3F Superliga, og i hans sted stod Green over for opgaven med at vogte målet i grundspillets sidste og vigtigste kamp. To point skilte holdene før kickoff. FC Fredericia lå nummer 10 med 21 point, Silkeborg nummer 11 med 19. Vinderen ville tage et afgørende skridt væk fra nedrykningsstregen inden kvalifikationsspillet, hvor de to hold skal mødes yderligere to gange.

Kampens indledning var hektisk. Begge hold pressede højt, afleveringerne var upræcise i en periode, spillet dog meget hurtigt, selvog spillerne havde svært ved at stå fast på underlaget. Mads Larsen blev noteret for et gult kort allerede i syvende minut efter en hård duel på midtbanen, og det satte temperaturen for resten af halvlegen.

Sofus Johannesen viste fra de første minutter, at han var klar til at fortsætte sin formidable februar. Den offensive profil udfordrede med fart og direkte driblinger og skabte uro i Silkeborg-defensiven. I det 22. minut kom han fri til afslutning og tvang Aske Andresen i Silkeborg-målet til en stærk redning.

Men det var i den anden ende, at de mest dramatiske øjeblikke fandt sted i den første halvdel. I det 12. minut sendte Silkeborg bolden i dybden mod Tonni Adamsen, der slap igennem i en friløber. Frederik Rieper pressede ham i afslutningsøjeblikket, og Green kom stærkt ud og reddede. Det var en chance, der kunne have ændret kampens karakter fuldstændig.

I det 25. minut var der drama i begge ender inden for få sekunder. William Madsen mistede bolden i opspillet, og Silkeborg fik en stor mulighed, men Green diskede endnu en gang op med en vigtig redning. I den anden ende gik det stærkt. Friday Ubi Etim driblede sig fri og sendte bolden i nettet, men jubelen blev kort. Dommeren fløjtede for offside.

Frederik Rieper styrer FC Fredericias defensiv med bolden og overblikket i søndagens sejr over Silkeborg IF på Monjasa Park.

William Madsen blev kort efter skiftet ud med Andreas Pyndt. En tidlig ændring fra Michael Hansen, der ville have mere kontrol på midtbanen, men nok nærmere en skade, der var udgangspunktet for den udskiftning. I det 33. minut spillede Fredericia sig frem til en kvalificeret afslutning, men denne gang var det Andresen, der reddede flot for gæsterne.

Kampen bølgede frem og tilbage uden at nogen af holdene for alvor kunne tage kontrol. Så kom de to minutter, der vendte det hele.

I det 43. minut afsluttede Jens Martin Gammelby sikkert i det lange hjørne, og Green var uden chance. Et velspillet angreb af Silkeborg, der udnyttede momentet og bragte sig foran 0-1. FC Fredericia havde to minutter plus tillægstid til at reagere.

De havde brug for ét.

I det 45. minut stod Svenn Crone det helt rigtige sted i feltet og sendte bolden sikkert i nettet. 1-1. Monjasa Park eksploderede, og FC Fredericia gik til pause med en udligning, der føltes som langt mere end bare ét point.

Anden halvleg begyndte, som første halvleg var sluttet. Allerede i det 46. minut fik Callum McCowatt en stor mulighed, men Green reagerede stærkt endnu en gang og holdt hjemmeholdet inde i kampen. Det var endnu en redning i en voksende samling af afgørende indgreb fra den franske målmand.

Johannesen brændte en stor chance i det 49. minut, da han kom fri til afslutning, men sendte bolden forbi målet. To minutter senere spildte Fredericia en fire-mod-to-situation, da Emilio Simonsen missede den afgørende aflevering. Chancerne hobede sig op, men bolden ville ikke ind.

I det 55. minut mindede Silkeborg om, at de stadig var farlige. McCowatt drev bolden frem og lagde den skråt tilbage til Younes Bakiz, der afsluttede fra en god position, men sendte bolden et par meter over målet.

Derefter overtog Fredericia fuldstændig. Fra det 59. minut og frem pressede hjemmeholdet massivt. Andresen reddede i klumpspil, reddede igen et minut senere, og en afslutning blev blokeret i det 63. minut. I det 66. minut headede Johannesen over efter et præcist indlæg fra Felix Winther. Trykket var konstant.

I det 69. minut kom belønningen. Emilio Simonsen hamrede et skud på stolpen, og returbolden faldt direkte for fødderne af Sofus Johannesen, der sikkert sendte den i nettet. 2-1. Tredje kamp i træk med scoring for manden, der er nomineret til månedens spiller i 3F Superliga. Monjasa Park eksploderede igen.

Simonsen var tæt på at lukke kampen i det 73. minut med en fremragende afslutning fra distancen, der knækkede i luften, men Andresen fik pareret. Silkeborgs målmand holdt alene sit hold i live.

Michael Hansen skiftede i det 75. minut. Johannesen, Crone og Lindekilde gik ud, og Jeppe Kudsk, Patrick Egelund og Daniel Kristjansson kom ind. Et minut senere svarede Kent Nielsen med Oliver Ross og William Kirk for Bakiz og Mads Larsen.

I det 85. minut burde Fredericia have lukket kampen. Friday Etim blev sendt helt fri igennem, men tøvede i afslutningsøjeblikket, og chancen løb ud i sandet. Moses Opondo kom på banen i det 88. minut til sin første optræden siden 1. december, da han erstattede Jakob Jessen.

Tre minutters tillægstid. Silkeborg fik en stor mulighed i det 92. minut, da gæsterne afsluttede fra en farlig position, men bolden røg over målet. FC Fredericia åndede lettet op.

Felix Winther driver bolden frem på Monjasa Park i grundspillets sidste kamp mod Silkeborg IF.

Så fløjtede dommeren. 2-1. FC Fredericia vinder grundspillets sidste kamp foran 2.557 tilskuere på Monjasa Park og går ind i kvalifikationsspillet med ti point i fire forårskampe og et forspring til Silkeborg i bunden af 3F Superliga på fem point og hele 10 point foran Vejle Boldklub.

En historisk februar er kronet med en sejr, der kan vise sig at være den vigtigste i klubbens korte Superliga-historie. Der venter nu 10 nervepirrende kampe endnu, men udgangspunktet for FC Fredericia er godt, og formen suveræn.

Dagens helt store historie blev dog skrevet i Parken. Randers vandt 1-2 over FC København, og det betyder, at de forsvarende mestre nu også venter i kvalifikationsspillet for FC Fredericia. FCK i nedrykningskampen er et af de mest opsigtsvækkende scenarier i Superligaens nyere historie og forandrer fuldstændig kvalifikationsspillets karakter.

Grundspillet er slut. Kvalifikationsspillet venter. Og FC Fredericia har momentum.

Hvordan (gen)skaber vi en meningsfuld verden anno 2026?

Af
Erik Schwensen
-
0

SAMFUNDSANALYSE: I min forrige artikel beskrev jeg, hvordan den østrigske psykolog Viktor E. Frankls logoterapeutiske perspektiv kan hjælpe os med at forstå den meningsløshed, der præger vores samtid. Diagnosen er klar: Når mening forsvinder, opstår et vakuum, som udfyldes af dem, der tilbyder simple forklaringer og stærke følelser. Men diagnosen er ikke nok. Spørgsmålet er, hvordan vi konkret begynder at genskabe en meningsfuld verden – ikke som abstrakt ideal, men som levende praksis.

I bagklogskabens klare lys blev artiklen måske lidt mere problematisk i slutningen, hvor opfordringerne til medierne og samfundet blev mere abstrakte, end jeg ønskede. Oprindeligt overvejede jeg at anvende den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick sammen med Viktor E. Frankl, men tænkte, at samfundsanalysen ville blive for lang, og droppede det.

I fortsættelse af udforskningen af temaet ”en meningsfuld verden”, og i forsøget på at løfte analysen endnu mere fra diagnose til praksis, vil jeg derfor her alligevel forsøge at koble de to teoretikere – Frankl og Weick. Også fordi den østrigske psykolog Viktor E. Frankl med fordel kan suppleres med en tænker, der har et mere organisatorisk og kollektivt perspektiv på meningsdannelse. Her er Karl E. Weick oplagt, fordi han netop beskæftiger sig med, hvordan mening ikke bare findes, men skabes i fællesskab gennem handling.

Mening skabes, den venter ikke

Den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick har brugt et halvt århundredes forskning på meningsskabelse, organisering og ledelse. Weick har blandt meget andet søgt at vise, at mening ikke er noget, vi finder som en genstand i verden. Mening er noget, vi skaber – i fællesskab, gennem handling og fortolkning.

Weick kalder processen sensemaking: Vi handler først, og derefter forstår vi, hvad vi gjorde og hvorfor. Som han formulerer det:

“How can I know what I think, until I see, what I say?”

(på dansk: “Hvordan kan jeg vide, hvad jeg tænker, før jeg ser, hvad jeg siger?”)

Det lyder paradoksalt, men det rummer en afgørende indsigt: Vi kan ikke sidde og vente på, at meningen indfinder sig. Vi må handle os ind i den. Eller som Weick også formulerer det:

“The basic idea of sensemaking is that reality is an ongoing accomplishment
that emerges from efforts to create order and make retrospective sense of what occurs.”

(på dansk: “Den grundlæggende idé bag meningsdannelse er, at virkeligheden er en løbende præstation, der opstår som følge af bestræbelserne på at skabe orden og give retrospektiv mening til, hvad der sker.”)

Virkeligheden er ikke givet på forhånd. Den er noget, vi fortløbende skaber sammen gennem vores forsøg på at forstå og handle. Frankl vidste det samme fra koncentrationslejren. Han observerede, at de fanger, der hjalp andre – delte deres brød, trøstede de syge, bevarede små ritualer – ikke blot overlevede oftere. De oplevede mening midt i lidelsen. Mening var ikke en belønning efter handling. Mening opstod i handlingen.

Overført til vores samtid betyder det: Vi genskaber ikke en meningsfuld verden ved først at formulere den perfekte vision og derefter implementere den. Vi genskaber den ved at begynde – konkret, lokalt, ufuldkomment.

De tre veje – oversat til 2026

Frankl identificerede tre veje til mening: skabende værdier, oplevelsesværdier og holdningsværdier. Lad os omsætte dem til praksis i en dansk virkelighed anno 2026.

Den første vej – skabende værdier – handler om det, vi giver til verden gennem arbejde, ansvar og handling. I dag er denne vej truet af en udbredt oplevelse af afmagt: Hvad nytter det, jeg gør, i en verden af globale kriser? Her ville Frankl insistere på, at mening altid er konkret og situationsbestemt. Den er ikke global. Den er her, i dette øjeblik, i den aktuelle opgave, over for dette menneske. Det er ikke et argument for at ignorere de store udfordringer. Det er et argument for at begynde der, hvor vi har reel handlekraft. I lokalsamfundet, i skolen, på arbejdspladsen, i den demokratiske samtale. Dette hænger fint sammen med ”Det Ønskede Samfunds” oprindelige ønske om at begynde hos den enkelte, lokalt – nedefra.

Den anden vej – oplevelsesværdier – handler om det, vi modtager: kærlighed, naturens skønhed, kunstens kraft, forbindelsen til andre mennesker. Her er det værd at notere, at Frankl midt i lejrens rædsel beskrev øjeblikke af intens skønhedsoplevelse – en solnedgang set gennem pigtråden, et stykke musik, et minde om et elsket menneske. Som han skriver:

“In a last violent protest against the hopelessness of imminent death,
I sensed my spirit piercing through the enveloping gloom.”

(på dansk: “I en sidste voldsom protest mod den forestående døds håbløshed, følte jeg min ånd trænge gennem det omsluttende mørke.”)

I vores overstimulerede, skærmbaserede hverdag er evnen til at modtage – til at standse og virkelig opleve – måske mere truet end nogensinde. Ikke af brutalitet, men af hastighed og distraktion.

Den tredje vej – holdningsværdier – handler om den måde, vi bærer uundgåelig lidelse på. Det er Frankls mest radikale indsigt og den sværeste at omsætte kollektivt. For et samfund handler det om evnen til at møde reelle kriser – klimaforandringer, geopolitisk ustabilitet, demokratisk pres – uden enten at benægte dem eller at lade sig lamme af dem. Vi kan vælge vores holdning. Vi kan vælge at møde usikkerheden med handlekraft frem for apati.

Meningsskabelse som organiseringsprincip

Karl E. Weick tilfører det, Frankl mangler i en samfundsanalyse – nemlig et begreb om kollektiv meningsskabelse. Frankls styrke er det individuelle valg; Weicks er den organisatoriske og sociale proces. Sammen dækker de både borgerens og samfundets perspektiv.

Weick har vist, at organisationer – og samfund – fungerer bedst, når de besidder det, han kalder mindful organizing: En evne til at være opmærksom på det, der faktisk sker, frem for det, vi forventer eller frygter. Det indebærer blandt andet en villighed til at revidere sine antagelser, lytte til svage signaler og modstå fristelsen til forenklede forklaringer. Som Weick advarer:

“Accuracy is nice, but not necessary. People need to filter and simplify in order to act, but if they simplify too much, they lose the bigger picture.”

(på dansk: “Nøjagtighed er fint, men ikke nødvendigt. Folk er nødt til at filtrere og forenkle for at kunne handle, men hvis de forenkler for meget, mister de det større billede.”)

I en tid, hvor politisk kommunikation og medielogik belønner netop forenkling og alarm, er dette en direkte modkraft. Vi har brug for forenkling for at kunne handle – men for meget forenkling gør os blinde for det, der virkelig sker.

Weick har også påvist, at mennesker i krisesituationer ikke mister handlekraft, fordi de mangler information. De mister den, fordi de mister mening. Når de mentale kort, vi navigerer efter, bryder sammen, opstår der det, Weick kalder en cosmology episode – en oplevelse af, at verden ikke længere giver mening. Reaktionen er ofte panik eller passivitet. Vejen ud er ikke mere information. Vejen ud er fornyet meningsskabelse – ofte gennem små, konkrete handlinger, der genetablerer en følelse af sammenhæng og retning. Som Weick formulerer det:

“Suppose you were lost; any old map will do.”

(på dansk: “Hvis du var faret vild, så kan et hvilket som helst gammelt kort bruges.”)

Citatet understreger, at handling trumfer perfektion. Det er et af Weicks mest berømte udsagn, som henviser til historien om den ungarske militærenhed, der fandt ud af alperne med et forkert kort, som den polsk-amerikanske filosof Alfred Habdank Skarbek Korzybski (1879-1950) omtalte i bogen: ”Science and Sanity, an Introduction to Non-Aristotelian Systems and General Semantics”. Korzybski brugte dog i bogen et andet udtryk og senere berømt citat:

”The Map is not The Territory”.

(på dansk: “Kortet er ikke terrænet”.)

Pointen er ikke, at det er ligegyldigt, hvad vi tror. Pointen er, at det at have et udgangspunkt – selv et ufuldkomment – sætter os i bevægelse. Og bevægelse skaber ny information, ny erfaring og dermed ny mening. Det er i stilstanden, at meningsløsheden vokser.

En invitation, ikke en plan

Lad mig være ærlig: Jeg har ikke en masterplan for en meningsfuld verden. Det ville også stride mod både Frankl og Weick. Frankl insisterede på, at mening ikke kan gives som recept – den skal opdages af den enkelte i den konkrete situation. Weick insisterede på, at mening skabes retrospektivt, gennem handling, ikke forud for den.

Men jeg kan pege på et udgangspunkt. Frankl skrev i bogens efterskrift:

“For the meaning of life differs from man to man, from day to day and from hour to hour. What matters, therefore, is not the meaning of life in general but rather the specific meaning of a person’s life at a given moment.”

(på dansk: “For meningen med livet er forskellig fra menneske til menneske, fra dag til dag og fra time til time. Det, der betyder noget, er derfor ikke meningen med livet generelt, men snarere den specifikke betydning af en persons liv på et givet tidspunkt.”)

Det er et radikalt udsagn. Det fritager os fra at skulle finde svaret med stort S. Det forpligter os til at svare på det, der lige nu kræver vores svar. I politik, i medier, i vores lokalsamfund, i vores relationer.

Og det er måske det vigtigste budskab fra Viktor E. Frankl for Danmark i 2026: Genskabelsen af en meningsfuld verden begynder ikke med en stor plan. Den begynder med viljen til at handle, ansvaret for at forbinde og modet til at insistere på, at retning er mulig – selv når verden føles kaotisk.

Men det er ikke ”et enten eller”. Som Weick peger på, må vi ikke tabe det store billede i forenklings tegn, og det var Frankl for så vidt også enig i.

Med Frankls og Weicks komplementerende teorier som udgangspunkter og med mine egne ledelseserfaringer og -strategi som baggrundstæppe vil jeg derfor i næste samfundsanalyse yderligere konkretisere én model, hvormed vi kan (gen)skabe, videreudvikle og robustgøre oplevelsen af meningsfulde liv i en meningsfyldt verden gennem et tæt samspil mellem det enkelte menneske og de mangfoldige fællesskaber, som vi er en del af.

Fortsættes …

Foråret begyndte med modgang for Middelfart

Af
Patrick Viborg
-
0

Middelfart fik en tung start på foråret i Bettina Ligaen, da holdet lørdag tabte 4-1 ude mod Aarhus Fremad på Ceres Park Vejlby Stadion. Et tidligt mål, brændte chancer efter pausen og to scoringer i kampens sidste fase betød, at bundholdet måtte rejse hjem uden point.

Lørdag gik det endelig løs igen for Aarhus Fremad og Middelfart i landets næstbedste række. Vinterpausen var forbi, og for begge mandskaber var der mere end blot tre point på spil. Opgøret blev spillet på Ceres Park Vejlby Stadion, fordi Riisvangen først må benyttes efter 1. april, og derfor var det AGF’s midlertidige Superliga-arena, der dannede rammen om forårspremieren. Rammerne var markante, men det var ikke en kamp, der blev løftet af publikum. De store tribuner stod næsten tomme, og der var langt mellem tilråbene i det kolde forårslys.

Der var mange intense nærkampe og hårde dueller gennem hele opgøret. Foto: Michael Nielsen

For Middelfart handlede det om at få en ny begyndelse. Klubben jagter overlevelse i Bettina Ligaen, og hvert opgør i foråret kan vise sig afgørende i bundstriden. Men bestræbelserne fik en tidlig modvind. Allerede efter ti minutter mistede gæsterne bolden på midten, og det blev dyrt. Magnus Kirchheiner samlede bolden op lidt uden for feltet, og da Casper Radza stod en smule ude af position, udnyttede han situationen med et præcist spark, der satte sig i målet. En afslutning med kvalitet og overblik, og Aarhus Fremad var foran 1-0.

Malthe Boesen reducerede i slutfasen, men målet ændrede ikke kampens udfald. Foto: Michael Nielsen

Målet satte ikke gang i et festfyrværkeri. Første halvleg forløb i et afdæmpet tempo, hvor spillet ofte blev brudt op, og hvor ingen af holdene for alvor fandt rytmen. Aarhus Fremad havde bolden mest og virkede komfortable med føringen, men uden at trykke Middelfart massivt tilbage. Gæsterne arbejdede disciplineret, men kom sjældent frem til afslutninger, der for alvor udfordrede. Det var en halvleg præget af struktur og forsigtighed snarere end åbenhed og tempo.

Efter pausen ændrede kampen karakter i en kort periode. Middelfart kom ud med større energi og et tydeligere offensivt udtryk, og allerede i begyndelsen af anden halvleg burde udligningen have været en realitet. Jerailly Wielzen var tæt på to gange – først umiddelbart efter genstarten og derefter igen kort efter – men bolden ville ikke ind. Kort efter steg Mads Greve til vejrs og sendte et hovedstød på overlæggeren. I de minutter hang udligningen i luften, og Aarhus Fremad blev presset længere tilbage, end de havde været før pausen.

Middelfart kæmpede bravt, men måtte forlade banen uden point. Foto: Michael Nielsen

I stedet for 1-1 kom næste slag dog i den modsatte ende. Efter en times spil udbyggede Kasper Andersen føringen til 2-0. Timingen var afgørende, for målet faldt netop som Middelfart havde fået fodfæste og momentum. Med scoringen blev opgaven markant sværere for gæsterne, der nu skulle jagte kampen og åbne sig mere.

Med et kvarter tilbage blev det reelt afgjort. Lucas Riisgaard gjorde det til 3-0, og kampen syntes lukket. Alligevel opstod der et øjebliks spænding, da Malthe Boesen med knap fem minutter igen reducerede efter et indlæg fra Benjamin Zjajo. Reduceringen gav et kort håb og mindede om de chancer, Middelfart havde haft tidligere i halvlegen.

Middelfarts Nikolaj Juhl-Sandberg driver bolden frem i opgøret mod Aarhus Fremad. Foto: Michael Nielsen

Men håbet blev slukket næsten øjeblikkeligt. I angrebet lige efter, at Aarhus Fremad gav bolden op, lå den igen i nettet bag Casper Radza. Lucas Riisgaard scorede sit andet mål i kampen og fastsatte resultatet til 4-1. En effektiv afslutning på en kamp, hvor Aarhus Fremad udnyttede deres perioder bedre end gæsterne.

Med sejren indtager Aarhus Fremad ottendepladsen i Bettina Ligaen, mens Middelfart fortsat befinder sig på sidstepladsen med syv point op til Hobro på den rigtige side af nedrykningsstregen. For Middelfart venter næste opgave lørdag på hjemmebane mod Hvidovre, mens Aarhus Fremad allerede fredag skal en tur til Aalborg for at møde AaB.

Aarhus Fremads Luka Callo, der er udlejet fra AGF, i duel med Middelfarts Aaron Akalé under opgøret i Vejlby.

Foto: Foto G by Trine Gjeding
Middelfart kæmpede for point i Vejlby, men måtte se sig slået af Aarhus Fremad på Ceres Park Vejlby Stadion. Foto: FotoG by Trine Gjeding

Han kalder sig hellere bonderøv end centerdirektør

Af
Andreas Andreassen
-
0

John Hauge Nielsen fylder 60 år den 10. marts. Han er centerdirektør i Middelfart Sparekasse i Vejle – men spørger du ham til en fremmed sammenkomst, hvad han laver, er svaret lige så sandsynligt landmand.

»Det gjorde jeg især under finanskrisen, hvor mange folk havde set sig sure på den finansielle sektor,« siger han smilende.

Han bliver ikke fornærmet, hvis du kalder ham en bonderøv. Tværtimod.

»For det er jeg,« slår han fast.

Han er stolt af betegnelsen, fordi den i hans optik automatisk indeholder kvaliteter som ordentlighed, ordholdenhed og jordbundethed. Tre ord, der går igen, når man taler med ham om arbejdet, om kollegaerne, om sparekassen og om livet på gården ved Give, hvor han holder til privat med sin kone Karin, tre børn og to børnebørn.

Til sin fødselsdagsreception ønsker han sig ingenting. I stedet opfordrer han gæsterne til at donere penge til foreningerne BROEN og PAS PÅ DE UNGE – projekter, der hjælper unge, der har det svært.

»Jeg mangler ikke noget, og jeg kan selv købe vin, hvis jeg skal bruge vin. Der er andre, som har mere brug for en hjælpende hånd,« siger han.

Det er ikke en tilfældig gestus. John Hauge Nielsen er sparekassemand i marv og ben – fællesskaber og frivillighed betyder alverden for ham – og han er den type leder, der sætter det menneskelige kompas højere end bundlinjen. En rådgiver, der sælger noget til en kunde, vedkommende ikke har behov for, får store problemer med ham.

»Den slags bruger vi ikke i Middelfart Sparekasse. Punktum.«

Han blev leder første gang som 28-årig og har siden dygtiggjort sig med blandt andet en amerikansk E-MBA. Han er naturligvis drevet af forretninger – men aldrig for enhver pris.

»Det menneskelige i relation til kollegaer og kunder skal være på plads, og det er også vigtigt for mig at være en del af en virksomhed, der giver tilbage til lokalsamfundet.«

Og titlen – centerdirektør?

»Jeg er ikke mere end mine kollegaer,« siger han og tilføjer efter en lille pause:

»Jeg har bare en anden funktion.«

John Hauge Nielsen fejres ved en reception fredag den 13. marts fra klokken 14 til 17 i Middelfart Sparekasses lokaler på Toldbodvej 2 i Vejle.

Rødvins-socialisternes dansker-skat – endnu en straf på de flittige

Af
Poul Rand
-
0

Rødvins-socialisterne vil gerne redde verden – fra en altan i Indre By med udsigt til andres skattekroner. Debatten om formueskat og boligavancebeskatning bliver solgt som “retfærdighed”. I praksis, en model hvor ansvarlighed straffes, og forbrug belønnes.

To danskere med samme livsindkomst:

• A har arbejdet, betalt sin skat og sparet op til alderdommen.

• B har tjent det samme – men brugt rub og stub undervejs.

Med en formueskat bliver A sendt en årlig regning for at have gjort det, politikerne prædiker om: at tage ansvar. B går fri. Er det virkelig den “moralske” retning, vi ønsker for Danmark?

• Virksomhedsejeren og iværksætteren risikerer en skat af immaterielle værdier og i værste fald gå konkurs. En beskatning af goodwill, brandværdi, patenter, software og unoterede aktier i egen virksomhed er direkte ødelæggende for alle.

Værdierne kan være vurderet til millioner – men de kan ikke hæves i hæveautomaten.

Boligavancebeskatning nye problemer: Den kan låse folk fast i deres bolig, fordi det bliver dyrt at flytte. Den rammer især familier i vækstområder, hvor priserne er steget uden at indkomsten nødvendigvis er fulgt med. Den beskatter papirgevinster, som først realiseres, når man sælger – ofte fordi livssituationen ændrer sig, ikke fordi man vil spekulere.

Resultatet er mindre mobilitet på boligmarkedet, færre handler og større usikkerhed om privatøkonomien. 

Det rammer folk ikke yacht og gin-tonics folket, men:

• boligejere med mursten (og ja, huspriser er papirgevinster)

• ejerledere med unoterede aktier

• landmænd med jord

• helt almindelige mennesker, der har sparet op gennem et langt arbejdsliv

Værdier på papiret er ikke kontanter i lommen. Men skatten skal betales kontant. Resultatet kan blive tvungne salg, øget gæld eller færre investeringer i virksomheder. 

Den dobbelte standard lyder: “Skat til alt” – men spare ikke på udlandsbistanden? Man vil stramme skruen på danskere, der har sparet op og investeret, men bistanden er en urørlig post.

Kapital og investeringer er mobile. Vi konkurrerer med lande, hvor vilkårene er mere stabile. Historien viser igen og igen, at brede skatter giver mindre provenu end forventet, koster mere administration og kan flytte både mennesker og investeringer ud af landet.

Vil man bekæmpe ulighed, må man vælge værktøjer, der virker – uden at gøre “Søren Sparsom” til skurk og “Bjarne Forbrug” til idealborger.

LEDER: Frederiksen har vinden i ryggen – og 26 dage til at holde den

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den danske grundlov fylder 177 år i sommer. Den er blevet ændret to gange siden. En af ændringerne var i 1953, da man afskaffede Landstinget og indførte etkammersystemet – og dermed reelt gav Folketinget al den lovgivende magt. Den anden var kvinders valgret i 1915, som mere end fordoblede det danske vælgerkorps og for altid ændrede, hvem der måtte have en mening om, hvordan landet skulle styres.

Siden da har vi holdt valg 71 gange. Nu holder vi valg for 72. gang.

Det er i sig selv ingenting. Tal er ligegyldige. Men det er heller ikke ingenting, fordi hvert af de 71 valg har efterladt et aftryk – ikke altid det, nogen planlagde, og sjældent det, valgplakaterne lovede. Demokratiets paradoks er, at det kun virker, hvis man tror på det. Og at man kun bliver ved med at tro på det, hvis det af og til leverer noget overraskende.

1973 var det år, det politiske system kollapsede indefra. Mogens Glistrup kom ud af ingenting og fik 28 mandater. Centrum-Demokraterne blev dannet på en pressekonference uger før valget og fik 14. Det etablerede Danmark – de fire gamle partier, som havde styret landet i årtier – fik et chok, de aldrig helt kom sig over. Men det var ikke et demokratisk sammenbrud. Det var et demokratisk korrektiv. Vælgerne sendte en regning, som systemet ikke havde forventet, fordi det ikke havde hørt efter.

Det er demokratiets egentlige magt. Ikke det forudsigelige – men det uforudsigelige.

Torsdag den 26. februar udskrev Mette Frederiksen valg fra Folketingets talerstol. Det skete minutterne efter vedtagelsen af en fødevarecheck til to millioner danskere, med et Børsen-interview om formueskat klar til offentliggørelse og en overenskomstaftale for 500.000 offentligt ansatte i ryggen. Timingen var ikke tilfældig. Den var tilrettelagt med den præcision, man kender fra en statsminister, der har siddet på posten i syv år og kender rytmen i dansk politik bedre end de fleste.

Mette Frederiksen forsøger noget, kun tre statsministre har formået siden krigen: at vinde en tredje valgperiode. Stauning nåede det – men regerede under besættelse og nåede aldrig at se frugterne. Schlüter nåede det – og endte med Tamilsagen. Fogh nåede det – og forlod dansk politik for NATO. Den tredje periode er i dansk politisk tradition ikke en triumf. Den er en prøvelse.

Over for hende står Troels Lund Poulsen, der torsdag aften meldte sig som statsministerkandidat fra Venstre. Meningsmålingerne er ikke med ham. Men det var de heller ikke med Anders Fogh Rasmussen, da han overtog et nedslået Venstre efter Uffe Ellemann-Jensens nederlag til Nyrup i 1998, hvor den var hjemme. Fogh gik hjem, omformulerede sit projekt, og kom tilbage tre år senere med et mandat, som vendte dansk politik på hovedet. Historien giver ingen garantier. Den giver muligheder.

De kommende 26 dage vil byde på dystre beskrivelser af en verden i opløsning. Det er valgkampens retorik – og den er lige så gammel som demokratiet selv. Men fakta er mere nøgterne og mere opmuntrende end som så. Siden 1990 er den ekstreme fattigdom på verdensplan mere end halveret. Børnedødeligheden er faldet dramatisk. Læsekyndigheden stiger på alle kontinenter. Gennemsnitslevealderen er på verdensplan steget med over ti år på en enkelt generation. Og på trods af de krige, der fylder i nyhedsbilledet, er antallet af væbnede konflikter og antallet af mennesker, der dør i krig, historisk set langt lavere end i det 20. århundrede – det århundrede, der gav os to verdenskrige, Holocaust og atombomber over japanske byer. Verden er ikke perfekt. Den er ikke retfærdig. Og der er al mulig grund til at kæmpe for at gøre den bedre. Men den er altså ikke ved at gå under – den er faktisk, målt på næsten ethvert konkret parameter, bedre end den har været på noget tidspunkt i menneskehedens historie. Det forpligter mere end det skræmmer. Og det er en vigtig pointe at have med ind i en valgkamp, der ellers risikerer at handle mere om frygt end om fremtid og visioner.

Demokratiet tilbyder ikke en endegyldig sandhed om, hvad et land er eller bør være. Det tilbyder noget mere beskedent og mere værdifuldt: retten til at forhandle om det. Igen og igen, hvert fjerde år, i en sal på Christiansborg eller i en stemmeboks på et bibliotek i en provinsby, med et kryds sat i hast eller med omhu.

Det er ikke dramatisk. Det er ikke historiens afgørende vendepunkt. Men det er det, vi har. Og det er mere, end de fleste lande nogensinde har haft.

Den 24. marts sætter danskerne kryds for 72. gang.

123...364Side 1 af 364