LEDER: Fredericia fik mere end en erhvervsdirektør

Af
Andreas Andreassen
-
0

Jeg mødte Kristian Bendix Drejer for første gang i 2015. Det var til optagelserne af et afsnit til en erhvervsserie, kaldet, Budskabet. Han var nyligt tiltrådt som erhvervsdirektør i en organisation, der endnu ikke rigtig eksisterede. Der var ingen telefon, intet kontor, kun en vision og et mandat. Alligevel sad han der og forklarede, hvad han ville med Fredericia, som om han allerede vidste, hvordan det endte.

Det gjorde han ikke. Men han vidste, hvad det krævede.

Jeg husker, at jeg efter optagelserne sad tilbage med en fornemmelse af at have mødt en mand, der ikke var interesseret i at imponere. Han var interesseret i at overbevise. Og det er en vigtig forskel. Folk, der vil imponere, taler om sig selv. Folk, der vil overbevise, taler om sagen. Kristian Bendix Drejer talte om Fredericia.

Der er en pointe i historien om Business Fredericia, som let overses, når man taler om vækst, investeringer og erhvervspriser. Da organisationen blev grundlagt, var et af erhvervslivets centrale krav, at den skulle placeres væk fra kommunen. Ikke som et udtryk for mistro, men som en erkendelse af, at erhvervslivet har brug for en medspiller, der kan repræsentere det og støtte det i samarbejdet med det offentlige fra et selvstændigt ståsted. Et erhvervsliv, der kun har kommunen at gå til, er ikke et frit erhvervsliv. Det er et klienteliseret et.

Det fik man ikke i Fredericia. Det er Drejers fortjeneste, at den uafhængighed ikke bare blev en programerklæring, men en praksis. Han stod imellem to verdener og formåede at bevare begges tillid. Det kræver karakter. Og det kræver, at man er villig til at sige ting, folk ikke altid vil høre, til begge sider.

Kristian Bendix Drejer er ikke uddannet jurist eller samfundsvidenskabsmand. Han er uddannet miljøtekniker, og det skriver jeg ikke for at gøre noget ud af uddannelsesbaggrunde, men fordi det siger noget om, hvad han er. Han er en mand, der kan eksekvere. Ikke en mand, der analyserer sig til handlingslammelse, men en, der samler folk, finder løsninger og får tingene til at ske.

Den egenskab viste sig afgørende i en rolle, der i sin natur kræver diplomatisk sans frem for hierarkisk autoritet. Drejer kunne tale med alle, erhvervsliv som kommune, og den evne er sjældnere end man skulle tro. Den slags tillid opbygges ikke med titler. Den opbygges over tid, ansigt til ansigt, aftale for aftale, morgenkaffe for morgenkaffe. I en by som Fredericia, hvor alle kender alle, og hvor alle ved, hvem der kender hvem, er den slags relationskapital ikke bare nyttig. Den er afgørende.

Han ankom til en by, der var lidt træt i kanterne. Kanalbyen var der, men ingen rigtig troede på den. Cafémiljøet var sparsomt. Midtbyen manglede puls. Og erhvervslivet var fragmenteret på en måde, der gjorde det svært at tale med én stemme. Det var den situation, Drejer trådte ind i, og det er en anden situation, han forlader.

Men han trådte ikke bare ind i en stilling. Han trådte ind i en by. Og det er her, det bliver personligt.

Drejer valgte at flytte sig selv og sin familie fra Ribe til Fredericia. Det er ikke en selvfølge, når man påtager sig en stilling som erhvervsdirektør. Man kunne have pendlet. Man kunne have holdt en professionel distance til byen og dens mennesker. Det ser vi jo i forvaltningen i Fredericia og andre byer. Men sådan var og er Drejer ikke. Han slog rødder. Og den beslutning rummer noget, der siger mere om ham end nogen CV-linje kan.

For kærligheden til Fredericia voksede med årene. Det var ikke en by, han repræsenterede på afstand. Det var en by, han levede i, gik rundt i, kendte. Og jo mere han kendte den, jo mere så han, hvad andre ikke altid formåede at se. At Fredericia er en perle. Ikke til trods for sin størrelse og sin industrielle karakter, men netop på grund af den. En by med rygrad, med historie, med en havn der arbejder, og med mennesker, der holder af det sted, de bor.

En af de ting, der drev Drejer, var netop ønsket om, at fredericianerne selv skulle kunne se det. At de ikke bare skulle tage deres by for givet, men forstå, hvor unik den er. Det er en sjælden ambition for en erhvervsdirektør. Det er egentlig mere en borgmesterambition, eller måske en digters. Men Drejer havde den, og han handlede efter den, hver gang han stod på en talerstol, sad til et møde eller tog telefonen.

Store virksomheder, mellemstore og små virksomheder. Han omfavnede dem alle. Han lyttede. Fredericia fik også en midtby, der er vågnet op. En nytårskur, der samler hundredevis af mennesker, ikke fordi de er forpligtet til det, men fordi det er blevet en begivenhed, der betyder noget for dem. Et erhvervsliv, der har lært at tale sammen på tværs af brancher og interesser. Det er ikke opstået af ingenting.

Men bag de synlige resultater gemmer sig en endnu længere liste, som de færreste kender til. Kristian Bendix Drejer har været arkitekt bag udviklinger, som aldrig er blevet offentliggjort, og som aldrig vil blive det. Det er af natur den slags arbejde, der ikke fylder i aviserne. Når erhvervsfolk og politikere har stået i det skinnende lys og taget imod applausen, har Drejer i mange tilfælde gjort forarbejdet. Lagt grundlaget sammen med en håndfuld fredericianere, der elsker byen. Ført de samtaler, der aldrig figurerer i pressemeddelelserne, men som var forudsætningen for, at noget overhovedet kunne lade sig gøre.

Det er den slags arbejde, der er allersvarest at beskrive og allerlettest at glemme. Det efterlader ingen tydelige fingeraftryk. Men det efterlader resultater. Og Fredericia bør vide, at en del af det, byen er i dag, hviler på et fundament, som en enkelt mand lagde, uden at kræve kredit for det.

Tak for det, Kristian.

At afskeden nærmede sig, antydede Drejer selv ved sit jubilæum i maj 2025. »Jeg er der, hvor jeg vil gøre arbejdet færdigt ordentligt og sikre en god overgang til næste generation,« sagde han dengang. Han kalder det selv rettidig omhu at gå nu. Og det er det. En mand, der har givet ti år af sit professionelle liv til en by, har optjent retten til at træde et skridt tilbage og se verden endnu mere, end han allerede har. Den frihed ønsker vi ham varmt.

Men vi gør ham ingen tjeneste ved at lade som om, at hans stol er let at besætte.

Opgaven for ansættelsesudvalget er ikke at finde en, der ligner deres egne profiler. Det er en fælde, som mange rekrutteringsprocesser falder i, og det er en fælde, der kan koste dyrt. Opgaven er at finde en, der kan følge i de fodspor, Kristian har trådt, og som dernæst har mod og vilje til at sætte sin egen retning. Til gavn for byens erhvervsliv. Og i sidste ende til gavn for byen.

Fredericia fortjener en fortsættelse.

Kristian Bendix Drejer tiltrådte som erhvervsdirektør i Business Fredericia den 1. maj 2015 og forlader stillingen ved udgangen af 2026. I løbet af sine år i byen blev han i 2023 hædret som årets Fæstningsdreng af Frederik den 3.’s Laug, en titel der hvert år tildeles en person, der har gjort en markant indsats for Fredericias udvikling og velstand. Kristian Bendix Drejer kom til Fredericia som erhvervsdirektør. I dag er han fredericianer.

Tak for dit arbejde, Kristian.

Andreas Andreassen Ansvarshavende Chefredaktør & Adm. direktør, Danske Digitale Medier

Fredericia trækker et nationalt læs – nu skal Danmark også løfte Fredericia

Af
Maria Radoor
-
0

OPINION. Fredericia er på mange måder en lille kommune. Arealmæssigt fylder vi ikke meget på landkortet. Men vores betydning for Danmark er langt større, end størrelsen antyder.

Fredericia er et af landets vigtigste knudepunkter. Her mødes jernbane, motorveje, havn og energiinfrastruktur. Hver eneste dag passerer store mængder gods gennem Fredericia, og vores virksomheder er blandt dem, der holder hjulene i gang i dansk økonomi. Vores havn er en af landets vigtigste erhvervshavne, og vores placering midt i Danmark gør os til et naturligt samlingspunkt for transport, produktion og energi.

Samtidig lægger vi arealer til tung industri, logistikcentre og nye anlæg, der skal drive den grønne omstilling frem. I Fredericia er vi ikke bange for at tage ansvar. Tværtimod har vi i mange år vist, at vi er klar til at løfte opgaver, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Kort sagt: Fredericia binder Danmark sammen.

Men når man trækker så stort et læs for hele landet, følger der også konsekvenser med lokalt. Flere lastbiler på vejene, mere togtrafik gennem byen, mere støj og større pres på vores natur og vores havmiljø. Det er vilkårene ved at være et nationalt knudepunkt – men det er også vilkår, som mange borgere i Fredericia mærker helt tæt på i deres hverdag.

Derfor mener jeg, at tiden er inde til, at Danmark i højere grad også løfter Fredericia. Vi skal have national opbakning til at håndtere de udfordringer, der følger med den rolle, vi spiller for hele landet. Det gælder blandt andet en langt stærkere indsats mod støj fra trafik og transport. Det gælder investeringer, der kan beskytte vores natur og sikre et sundt havmiljø i Lillebælt. Og det gælder løsninger, der gør det muligt at udvikle vores industri og infrastruktur på en måde, hvor hensynet til miljø og livskvalitet følger med.

Fredericia skal fortsat være et stærkt industri- og transportcentrum. Det er en styrkeposition, vi skal bygge videre på. Men udviklingen skal ske ansvarligt og med respekt for de mennesker, der bor her.

Samtidig skal vi have ambitioner for, hvordan Fredericia udvikler sig som by. For selvom vi er en vigtig industriby og et nationalt knudepunkt, skal Fredericia også være en endnu mere attraktiv by at bo og leve i.

Vi skal tiltrække flere tilflyttere, flere børnefamilier og den arbejdskraft, som vores virksomheder i stigende grad efterspørger. Det kræver en kommune i udvikling.
Det kræver vækst og arbejdspladser.
Det kræver gode institutioner og stærke skoler.
Det kræver et levende byliv.
Og det kræver adgang til smuk natur og et sundt havmiljø.

Fredericia har allerede mange af kvaliteterne. Vi har kysten, voldene, skovene og Lillebælt lige uden for døren. Vi har et stærkt foreningsliv, kultur og en historisk bymidte, der kan danne rammen om endnu mere liv. Og vi har virksomheder og arbejdspladser, som tiltrækker mennesker fra hele landet.

Men vi skal turde have endnu større ambitioner for vores by.

For mig handler det om at skabe en kommune, hvor børnefamilier har lyst til at slå sig ned. Hvor man kan få en god institutionsplads til sit barn. Hvor skolerne er stærke. Hvor der er trygge boligområder, gode fritidsmuligheder og natur tæt på. Det hænger også tæt sammen med den indsats, vi skal gøre for vores børn og unge.

Alt for mange unge kæmper i dag med trivslen. Vi ser det i klasselokalerne, i fritidslivet og i statistikkerne. Og vi ser det, når for mange unge forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik i 9. klasse. Det er en udvikling, vi ikke kan acceptere.

For når en ung ikke får de grundlæggende færdigheder med fra skolen, lukker det alt for mange døre senere i livet. Det gør vejen til en ungdomsuddannelse sværere, og det begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet.
Derfor skal vi sætte tidligere og stærkere ind.

Vi skal sikre en folkeskole, hvor der er tid til den enkelte elev. Hvor lærerne har mulighed for at hjælpe dem, der kæmper. Og hvor fællesskabet i klassen styrkes, så flere børn både lærer mere og trives bedre.

Vi skal have et endnu stærkere fokus på dansk og matematik – fordi det er fundamentet for næsten al anden læring. Samtidig skal vi sikre gode daginstitutioner og stærke fritidsfællesskaber, så børn og unge får en tryg start på livet. For mig hænger det hele sammen.

Når Fredericia løfter store nationale opgaver inden for industri, transport og grøn omstilling, så skal vi også have mulighed for at investere i vores lokalsamfund. I vores natur. I vores byliv. Og i de børn og unge, der er fremtiden for vores kommune. Det er netop derfor, jeg stiller op til Folketinget.

Jeg vil på Christiansborg være en tydelig stemme for Fredericia og Trekantområdet. En stemme, der insisterer på, at når vi stiller arealer, infrastruktur og arbejdskraft til rådighed for hele Danmark, så skal staten også være med til at løse de udfordringer, det skaber lokalt.

Fredericia trækker i dag langt mere end vores vægtklasse kræver. Vi tager ansvar for Danmark – for arbejdspladserne, infrastrukturen og den grønne omstilling. Nu er det tid til, at Danmark også tager ansvar for Fredericia.

Hvis du mener, at Fredericia fortjener en stærk stemme på Christiansborg – og en by i fortsat udvikling – håber jeg, du vil overveje at sætte dit personlige kryds ved mig ved det kommende valg.

Messerschmidt: Valget handler om udlændingepolitik, leveomkostninger og pension

Af
Janus Bang
-
0

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, går ind i valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts med et klart mål: en borgerlig regering – og et så stærkt Dansk Folkeparti som muligt.

»Jeg håber på en borgerlig regering, hvor Dansk Folkeparti bliver så stærk som muligt. Det er det, det handler om. Det er det, vi er her for, og vi har kæmpet for i mange år,« siger han.

Han glæder sig over, at valget nu er udskrevet.

»Så nu er det dejligt, at valget endelig er udskrevet, så vi kan få det afgjort.«

Ifølge Messerschmidt er der tre hovedtemaer, som Dansk Folkeparti går til valg på.

Det første er en strammere udlændingepolitik med fokus på hjemsendelse af kriminelle udlændinge.

»Først og fremmest en enig hjemsendelsespolitik for kriminelle udlændinge, så vi får styr på tingene. Det sejler helt under Mette Frederiksen.«

Det andet tema handler om leveomkostninger og danskernes økonomi i hverdagen.

»Det skal være vildere at være danskere. Vi skal have fødevarepriserne ned, benzin- og dieselpriserne ned,« siger han og tilføjer, at partiet også forsøger at presse andre partier til at gøre noget ved problemerne.

Det tredje fokusområde er pensionsalderen. Dansk Folkeparti vil stoppe den løbende stigning og indføre et loft.

»Vi lancerer her klokken 15 i dag et udspil og en underskriftsindsamling, hvor vi opfordrer folk til at bakke op om, at den stigende pensionsalder bremses, og at vi lægger et loft på 69 år.«

På gader og pladser i valgkampen oplever Messerschmidt ifølge ham selv stor opbakning til partiet.

»En enorm glæde og entusiasme. Det er virkelig dejligt at kampagne for Dansk Folkeparti.«

Han peger blandt andet på et arrangement i Aarhus.

»Vi havde i går show oppe i Aarhus, hvor der var 500 – rigtig mange unge, men i alle aldersgrupper. Folk stod i kø en hel time for at få en snak og en plakat.«

Messerschmidt mener, at mange vælgere ønsker en ny politisk retning.

»Der er en tro på, at vi kan sætte en anden retning end det, Lars Løkke og Mette Frederiksen har gjort.«

For ham personligt er især udlændingepolitikken afgørende i valgkampen.

»Jeg synes, det er dybt krænkende, at folk skal leve i utryghed for, at kriminelle udlændinge kan blive ved med at begå den ene forbrydelse efter den anden, og at de ikke bliver sendt hjem.«

Selv om mange emner fylder i valgkampen, er prioriteten klar, siger DF-formanden.

»Der er mange vigtige ting, men for mig er det helt klart den vigtigste.«

Hjem med Sjæl: Rudolf Steiner Allé 17 – en arkitektonisk perle i Snoghøj

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj er en sådan adresse. Navnet alene bærer på en filosofi — en overbevisning om, at arkitektur ikke blot skal huse mennesker, men forme dem, nære dem, tale til noget i dem, som det rektangulære og det rationelle aldrig når.

På nummer 17 ligger en ejendom, der er alt dette og mere til.

Filosofien i væggene

Rudolf Steiner var ikke blot en arkitekt. Han var en tænker, der mente, at de rette former kunne påvirke menneskets indre liv. Ingen rette vinkler for vinkelens skyld. Ingen kolde flader, der afviser lyset. I stedet organiske kurver, der leder øjet videre. Vægge, der bøjer sig som om de lytter. Vinduer anbragt, ikke tilfældigt, men nænsomt, så lyset falder som det skal, når det skal, og forvandler et rum fra et sted til en stemning.

Ejendommen på Rudolf Steiner Allé 17 er opført i denne tradition. Fra 1991, men med en ånd der er langt ældre. De bløde linjer og de forskudte vinkler er ingen tilfældighed — de er et bevidst og konsekvent udtryk for en arkitektonisk overbevisning om, at hjemmet og det levede liv hænger uløseligt sammen. At det man omgiver sig med, former den man er.

Det er en sjælden ting at møde i en dansk villa.

Et sted med fortid

Huset har et liv bag sig, der giver det dybde. Her blev der engang produceret plantefarver — en virksomhed, der i sig selv spejler ejendommens ånd. Noget organisk, noget tålmodigt, noget der kræver nærvær og sans for det naturlige. Man kan forestille sig duften af urter og pigmenter, arbejdshænderne, de langsomme processer. Den slags aktivitet sætter sig i et hus. Ikke som en plet eller et spor, men som en atmosfære.

I dag er produktionen forlængst fortid, men noget af dens DNA er tilbage. Kreativiteten. Den kunstneriske sans. Fornemmelsen af, at dette hus aldrig blot har været et sted at sove, men et sted at leve med intention.

Renoveringen der bevarede sjælen

Fra 2021 og frem er ejendommen blevet totalrenoveret — og det er gjort med den opmærksomhed og det håndværk, som husets karakter fortjener. Det ville have været let at gøre det forkert. At glatte de organiske linjer ud. At standardisere det særlige. At vælge det nemme over det rigtige.

Det er ikke sket her.

Renoveringen har i stedet lyttet til huset. Det skræddersyede Svane-køkken fra 2021 er ikke anbragt på trods af arkitekturen, men i samklang med den. Ovenlysvinduer trækker lyset ned over køkkenalrummet på en måde, der ikke lader sig beregne på forhånd — det er noget man oplever, noget der skifter med dagen og årstiderne, noget der giver et hverdagsrum en dimension, de fleste hverdagsrum ikke har.

Badeværelserne, renoveret i 2022 og 2024, er stilrene og elegante. Bryggerset fra 2022 ligeså. Og overalt i huset: gulvvarme. Den stille, jævne varme, der ikke blæser, ikke larmer, ikke gør opmærksom på sig selv — men bare er der, som en del af hjemmets grundtone.

Rummenes logik

Planløsningen er gennemtænkt, som man forventer det i et hus af denne slags. Rummene forbindes af de bløde kurver og de forskudte vinkler, der præger hele ejendommen, og man bevæger sig gennem huset uden at støde på de skarpe afskæringer, der ofte giver en bolig en fragmenteret fornemmelse. Her flyder det.

Seks rum fordelt på ét plan. En stue, der er lys og indbydende. Værelser, der rummer fleksibilitet — til børn, til hjemmekontor, til gæster. Og så det store aktivitetsrum, der tidligere husede butik, og som i dag fremstår som boligens mest åbne og mulighedsrige rum. Et rum, der ikke selv afgør, hvad det skal bruges til, men overlader den beslutning til den næste ejer.

210 kvadratmeter bolig. 1.514 kvadratmeter grund. Det er en skala, der giver frihed uden at føles overvældende.

Haven og stedet

Udenfor fortsætter filosofien. Haven er harmonisk anlagt med terrassemiljøer, der inviterer til det liv, der leves bedst langsomt — morgenkaffens ro, eftermiddagens stille arbejde i det fri, aftenmiddagen i det, der nærmer sig gudbenådet sommerlys. Der er plads til at trække vejret her. Til at sætte tingene fra sig.

Snoghøj er i sig selv et sted med sjæl. Beliggende der, hvor Fredericia by løsner sit greb og terrænet begynder at bølge mod Lillebælt, har kvarteret sin egen rytme og atmosfære. Her er man tæt på vandet, tæt på naturen og alligevel blot et kort stykke fra byens liv og infrastruktur. Børnehaven ligger hundrede meter fra matriklen. Skolen er tæt på. Det praktiske er ordnet, men omgivelserne er dem, man vælger med hjertet, ikke kun med fornuften.

Et hjem til den næste generation

Der er huse, man køber fordi de opfylder en liste. Og der er huse, man køber fordi de gør noget ved en. Rudolf Steiner Allé 17 er det andet.

Det er et hjem, der kræver en ejer med blik for det særlige. En, der ser de organiske linjer og forstår, at de ikke er et kompromis med det praktiske, men et argument for noget andet. En, der sætter pris på, at lyset ikke bare kommer ind, men insisterer på sin tilstedeværelse. En, der genkender den stille fornøjelse i gulvvarme, i høje håndværksmæssige standarder, i et hus der er gennemtænkt fra grund til kip.

For den rette familie eller det rette par er dette ikke blot en bolig. Det er en ramme om et liv — et liv med plads til kreativitet, til ro, til de samtaler der kræver god plads og rigtigt lys.

Ejendommen udbydes til 3.695.000 kr. Læs mere om ejendommen hos mægleren her.

Har du forslag til spændende huse eller ejendomme, der fortjener at blive fremhævet i serien? Vi modtager med glæde tips, tanker og idéer fra vores læsere. Skriv til os på mba@sydavisen.dk — måske er det netop din anbefaling, der bliver næste kapitel i vores fortælling om Trekantområdets og Vestfyns mest charmerende hjem.

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

Af
Patrick Viborg
-
0

Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet.

Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med 18 punkter. Udspillet spænder bredt – fra en forstærket indsats mod fremtidige asylstrømme til Europa til frakendelse af førtidspension ved overtrædelse af straffeloven.

Statsminister Mette Frederiksen lægger ikke skjul på, hvor højt hun prioriterer området.

»Det er et politikområde, der vækker mange følelser. For mange af os er det noget af det vigtigste overhovedet. Hvis ikke der er styr på, hvor mange mennesker udefra, der kommer hertil, er der meget andet, der er ligegyldigt,« siger hun ifølge TV 2.

Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad sætter særligt fokus på punktet om førtidspension og kriminelle udlændinge.

»Der er masser af førtidspensionister derude, som har fået en førtidspension, fordi de ikke kan arbejde. Men vi har jo eksempler på folk, som påstår, at de er for syge til at arbejde, men åbenbart ikke for syge til at begå kriminalitet hvert eneste år,« siger han ifølge TV 2.

Udspillets 18 punkter dækker blandt andet over forberedelse af den danske asylbremse, oprettelse af et udrejsecenter i tredjeland, en ny model for udvisningssager og en udvidelse af advarselsordningen fra 2017 med tilbagevirkende kraft. Derudover vil Socialdemokratiet indføre sprogkrav til udlændinge, lukke landbrugspraktikantordningen og styrke samarbejdet med udvalgte EU-lande om arbejdskraft.

På det indenrigspolitiske plan vil partiet også karantæne fra sundhedsvæsnet ved vold mod ansatte og arbejde for, at Danmark ikke udvikler sig til et etnisk klassesamfund.

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

Af
Patrick Viborg
-
0

Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør.

En 37-årig mand fremstilles senere i dag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, sigtet for at have frihedsberøvet et syv måneder gammelt barn mandag aften i Haderslev. Tidspunktet meldes ud senere.

Hændelsen skete omkring klokken 18, da en barnevogn med barnet blev taget fra Jomfrustien i Haderslev. Politiet indledte straks en eftersøgning, og flere vidner havde set en mand gå med barnevognen i retning mod Inderdammen. Efter kort tid fandt politiet barnevognen tom i Storegade.

Omkring klokken 19.30 – godt halvanden time efter frihedsberøvelsen – blev barnet fundet på et værelse på Hotel Norden i Haderslev, hvor den 37-årige mand blev anholdt og sigtet.

Politiet fortsætter efterforskningen og opfordrer borgere med videoovervågning fra området til at kontakte politiet på telefon 114. Der søges optagelser fra mandag mellem klokken 16 og 19.20 i området omkring Storegade, Gåskærgade, Haderslev Dampark, Smedegade og Teaterstien.

Politiet vil desuden være til stede i Storegade med en mobil politistation i dag mellem klokken 14 og 17, og der vil være fodpatruljer i byens centrum.

Personer berørt af hændelsen kan kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006 for gratis og anonym rådgivning.

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

Af
Patrick Viborg
-
0

Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at Socialdemokratiet fremlægger et nyt udlændingeudspil.

Frederiksen peger på, at Iran er et af de lande i verden, der huser flest flygtninge, og at en yderligere eskalering af konflikten i regionen kan føre til nye flygtningestrømme mod Europa.

»Vi skal for alt i verden undgå en situation som den i 2015, hvor Europa og Danmark ikke var ordentligt forberedt. Og stadig den dag i dag betaler prisen for, at der kom alt for mange udlændinge hertil på for kort tid,« skriver hun.

Det kommende udspil fra Socialdemokratiet vil blandt andet handle om at sikre, at flere kriminelle udlændinge kan udvises, oplyser Frederiksen.

Statsministeren understreger samtidig, at partiet i syv år har ført en stram udlændingepolitik – både under en ren socialdemokratisk regering og nu med SVM-regeringen – og at politikken er funderet i et bredt flertal både i befolkningen og i Folketinget.

På det økonomiske område skriver Frederiksen, at regeringen er klar til at afbøde konsekvenserne af de stigende oliepriser, ligesom den tidligere har gjort det med varmechecken under energikrisen i 2022 og fødevarechecken, der blev vedtaget inden valgudskrivelsen.

Vi har skabt et A- og B-hold i sundhed, som vi skal have fjernet

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en voksende ulighed i danskernes tandsundhed. Det er en sundhedsudfordring, som vi ikke længere kan ignorere.

Ifølge Tandlægeforeningen vokser den sociale ulighed i tandsundheden, og vi har i praksis fået et A- og B-hold. Lavindkomstgrupper og kortuddannede går sjældnere til tandlæge, og undersøgelser blandt 3F’s medlemmer viser, at næsten hver tredje har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager. Det betyder flere ubehandlede huller, flere smerter, dårligere livskvalitet og ikke mindst en bekymring om regningen næste gang man skal til tandlægen.[1]

Men det stopper ikke her. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at børn, der har dårlige tænder, oftere får hjerte- og kredsløbssygdomme, når de bliver voksne. Her er risikoen meget højere end hos børn med sunde tænder. Forskerne mener, at betændelse i munden, for eksempel hvis man har tandkødsbetændelse i lang tid, kan påvirke kroppen og være med til at gøre en syg senere i livet.[2]

Vi skal holde op med at tænke tænderne, som sin egen selvstændige del af kroppens sundhed. Tænderne ikke kun til at kunne tygge sin mad eller have et pænt smil. Munden er en del af resten af kroppen, hvor det har alvorlige konsekvenser hvis man går med betændelse i munden i lang tid. Det påvirker resten af ens krop. Derfor er det vigtigt at passe sine tænder – ikke kun for tænderne skyld, men for helbredet generelt. Og det skal vores velfærd dække.

At tændernes sundhed hænger uløseligt sammen kroppens ve og vel bliver understøttet af international forskning, der viser, at god tandplejeadfærd og regelmæssige tandlægebesøg er forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Personer, der får forebyggende tandrensning mindst én gang årligt, havde i undersøgelsen 14 procent lavere risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. To daglige tandbørstninger var forbundet med 9 procent lavere risiko. Tænder er altså ikke bare kosmetik.[3] Det er folkesundhed og et sted, hvor uligheden i vores samfund er størst.

Når vi accepterer høj brugerbetaling på tandpleje, accepterer vi, at forebyggelse bliver et spørgsmål om privatøkonomi. Det er en kortsigtet prioritering. For ubehandlede tandproblemer udvikler sig. De bliver dyrere at behandle, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. Og når dårlig tandsundhed hænger sammen med alvorlige sygdomme senere i livet, er det ikke blot et individuelt problem, men et problem vi skal løse i samfundet.

Vi har i Danmark truffet en grundlæggende beslutning om, at sundhed skal være en del af vores fælles velfærd. Derfor betaler vi ikke ved kassen på sygehuset og derfor har vi gratis lægehjælp. Har man en brækket fod kan vi få den fikset gratis, men hvis du knækker tanden skal du betale. Den fordeling giver ikke mening.

Det kalder på en ændring i vores velfærdsmodel.

For når vi ved, at tandsundhed hænger sammen med social ulighed, og hvis vi ved, at den hænger sammen med risikoen for alvorlige sygdomme, så er det politisk ansvar at reagere.

Det handler ikke om at gøre alt gratis fra den ene dag til den anden. Men det handler om at tage et klart valg. For er det rimeligt, at tandpleje fortsat skal være et område med massiv egenbetaling eller skal vi gøre det til en del af det offentlige sundhedsvæsen?

En model kunne være gradvist at reducere brugerbetalingen på de forebyggende behandlinger. En anden kunne være at målrette fuld dækning til lavindkomstgrupper og kronisk syge. Fælles for løsningerne er, at de anerkender tandsundhed som en del af den samlede sundhed.

For konsekvenserne er i dag tydelige. Dem med færrest ressourcer har dårligere tænder. De går sjældnere til tandlæge. Og de har større risiko for alvorlig sygdom senere i livet.

Det er ikke kun et spørgsmål om smerter og tyggefunktion. Det handler om at man ikke skal gå og være bekymret næste gang man skal til tandlægen. Det giver lighed i vores sundhed.

Jeg mener, at vi skal være et samfund, hvor sundhed ikke skal afhænge af ens konto, og hvor vi bliver bedre til at forebygge. Derfor vil jeg arbejde for at rette op på de områder, hvor uligheden er vokset.

Tænderne er en del af kroppen. Det burde vores sundhedspolitik også afspejle.

[1] https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-pressen/nyheder-og-pressemeddelelser/nyheder/2021/den-sociale-ulighed-i-taenderne-vokser/

[2] https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2026/02/boern-med-daarlig-tandsundhed-har-oftere-hjerte-kar-sygdomme-som-voksne/

[3] https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2019/tb8/ny-viden-god-tandplejeadfaerd-mindsker-risikoen-for-alvorlige-hjerte-kar-sygdomme/

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse – og det placerer Fredericia blandt de absolut hurtigste kommuner i hele landet.

Det viser nye tal fra DI Byggeri, der hvert år opgør ventetiderne på byggetilladelser i alle landets 98 kommuner. Tallene måler den reelle sagsbehandlingstid fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger i sagen.

Fredericia har ikke bare klaret sig godt i år. Fra 2024 til 2025 er ventetiden faldet markant fra 22 dage til 13 dage, hvilket svarer til en forbedring på næsten halvdelen. Det er en udvikling, som DI Byggeri fremhæver som en af de mest positive i regionen.

»Vi oplever generelt en god udvikling i kommuner som Fredericia, Aabenraa, Vejen og Haderslev, hvor ventetiderne er blandt de laveste i landet. Det betyder, at byggeprocessen kan komme hurtigere i gang, hvilket er til glæde for både erhvervsliv og private bygherrer,« siger Michael Mathiesen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland.

Kolding og Vejle ligger begge på et fornuftigt niveau, men ikke i samme liga som Fredericia. I Kolding tager det i gennemsnit 25 dage at få behandlet en byggetilladelse mod 20 dage året før. I Vejle er ventetiden steget fra 30 dage til 34 dage. Begge kommuner er altså gået i den forkerte retning, men holder sig stadig under landsgennemsnittet på 56 dage.

Sydjylland er samlet set den landsdel i Danmark, der er hurtigst til at behandle byggesager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på blot 26 dage. Til sammenligning tager det på Fyn i gennemsnit 70 dage, og i Sjælland og Lolland-Falster er situationen endnu mere udfordrende.

Fanø skiller sig dog markant ud i det ellers velsmurte sydjyske billede. Her skal man i gennemsnit vente 102 dage på en byggetilladelse – en fordobling fra 56 dage i 2024. Det er den største stigning i regionen og placerer Fanø i en anden kategori end de øvrige sydjyske kommuner.

»Det er tydeligt, at der er store forskelle på ventetiderne i Sydjylland, hvor Fanø skiller sig markant ud i forhold til de øvrige kommuner. Det understreger, at der er potentiale for forbedringer, så ventetiden også på Fanø kan bringes ned på niveau med nabokommunerne,« siger Michael Mathiesen.

Det nationale billede er todelt. For tredje år i træk er den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse faldet på landsplan, så det i 2025 i gennemsnit tager 56 dage at få behandlet en byggesag. Men faldet dækker over en skæv udvikling: I 60 af landets 98 kommuner er ventetiden faktisk steget fra 2024 til 2025. Det nationale fald skyldes primært drastiske forbedringer i ganske få kommuner – særligt Slagelse, der reducerede sin sagsbehandlingstid med 245 dage på et enkelt år, og Bornholm, der faldt med 108 dage.

Ser man på de absolutte yderpunkter på landsplan, tager det blot to dage at få en byggetilladelse i Vallensbæk Kommune, mens man i Frederikssund Kommune skal vente 200 dage. Der er med andre ord mere end et halvt års forskel på den hurtigste og den langsomste kommune i Danmark.

Fyn er den landsdel, der har haft den mest bekymrende udvikling. Her er den gennemsnitlige ventetid steget fra 59 dage i 2024 til 70 dage i 2025. Middelfart Kommune er gået fra 62 til 92 dage, og Odense Kommune fra 63 til 89 dage. I den positive ende finder man Nordfyns Kommune, der har reduceret sin ventetid fra 126 til 37 dage, og Ærø, der er faldet fra 65 til 31 dage.

Tallene viser også, at det primært er boligbyggeriet, der trækker i den rigtige retning. Antallet af byggesager om enfamiliehuse og etagebyggeri med boliger er steget, og sagsbehandlingstiderne i disse kategorier er faldet. Det tolkes som et tegn på, at boligbyggeriet er ved at komme sig efter en periode med høje renter og byggeomkostninger. Modsat er ventetiden på byggetilladelser til erhvervsbyggeri steget – for industri- og lagerbygninger fra 58 til 61 dage og for erhvervsetagebyggeri fra 65 til 67 dage.

DI Byggeris analyse peger på, at antallet af sager ikke i sig selv forklarer, hvorfor nogle kommuner er langsomme. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem sagsmængde og sagsbehandlingstid, hvilket ifølge organisationen tyder på, at de langsomste kommuner har et reelt forbedringspotentiale.

For Fredericia er budskabet i år klart: Kommunen leverer en af landets hurtigste og mest erhvenligsvenlige byggesagsbehandlinger. Det er en konkurrencefordel, når virksomheder og private skal beslutte, hvor de vil bygge.

Kilde: DI Byggeri, marts 2026. Tal er opgjort af Kommunernes Landsforening og beregnet af DI.

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 42-årig mand er mandag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet frem til den 31. marts. Han er sigtet for momssvig af særlig grov karakter ved at have foretaget momsunddragelse for ikke under 27 millioner kroner.

Manden tog forbehold for at kære afgørelsen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag eftermiddag.

123...366Side 1 af 366