12.9 C
Copenhagen
torsdag 23. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Jakob Ville: »Kolding skal op i gear – vi skal skabe vækst, tiltrække virksomheder og genvinde stoltheden«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Kolding, Jakob Ville, lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver sin målsætning for kommunen. Han mener, at Kolding har stået stille for længe – og at tiden nu er kommet til forandring.

»Vi går til valg på, at vi skal have gang i Kolding igen. Der er kun én vej fremad. De sidste fire år har vi stået stille, mens de omkringliggende kommuner buldrer derudad. Vi skal op i gear,« siger han.

Jakob Ville, der selv har en baggrund som skoleleder gennem 17 år, lægger vægt på, at Kolding skal have en klar vækststrategi og et mere offensivt erhvervspolitisk fokus. »Vi skal have en ordentlig erhvervs- og vækststrategi, hvor vi ikke bare sidder og venter på, at virksomhederne ringer til os. Vi skal vende det om og aktivt gå ud og fortælle, hvorfor de skal flytte til Kolding. Vi skal være mere proaktive,« siger han.

Han mener, at manglen på initiativ har kostet Kolding dyrt. »I dag er det sådan, at der sidder 7.000 flere, der kører ind i kommunen hver morgen, end der kører ud. Det betyder, at folk kommer til Kolding for at arbejde – men de tager skattepengene med hjem til Middelfart, Vejen, Haderslev eller Vejle. Vi skal gøre Kolding til et sted, hvor man ikke bare arbejder, men også bor,« siger han.

For Venstre i Kolding hænger vækst og velfærd tæt sammen. »Når vi skaber vækst og flere arbejdspladser, skaber vi også flere muligheder. Så kan vi styrke cykelstier, skoler, daginstitutioner, minimumsnormeringer og det gode seniorliv. Det hænger alt sammen,« siger Jakob Ville.

Han peger på tre områder, hvor han især vil styrke kommunens investeringer: infrastruktur, børneområdet og seniorområdet.

»Infrastrukturen halter gevaldigt. Kolding lever af at være et trafikalt knudepunkt midt i Trekantområdet. 60 procent af alle lastbiler i Danmark kører forbi Kolding hver dag. Det er både en styrkeposition og en udfordring. Vi skal investere i at sikre, at vi kan håndtere den trafik og samtidig skabe en mere smidig by, hvor man kan komme frem,« siger han.

Men Jakob Ville er også skolemand, og han tøver ikke med at pege på børnene som det vigtigste udgangspunkt for fremtidens Kolding. »Børneområdet er et af de steder, hvor jeg altid har haft en særlig interesse. Vi har allerede taget nogle gode skridt, men jeg tror på, at vi skal løfte det gradvist og målrettet, ikke med store engangssummer. Jeg tror på kontinuitet – at vi hele tiden forbedrer skolerne og daginstitutionerne, så kvaliteten følger med,« siger han.

Det samme gælder seniorområdet. »Vi har et godt seniorliv i Kolding, men vi kan gøre det endnu bedre. Det handler om at skabe kvalitet og tryghed i hverdagen. Vi skal bygge videre på det, der fungerer, og forbedre det, der halter,« siger han.

Som borgmesterkandidat lægger han vægt på tillid, samarbejde og ledelse. »Jeg har været leder i mange år og ved, hvor vigtigt det er at skabe tillid. En sund politisk kultur handler om, at man taler ordentligt sammen og har respekt for hinanden – også når man er uenig. Jeg har altid haft et godt samarbejde på tværs af partier, og det vil jeg bygge videre på,« siger han.

Han mener, at Kolding mangler tydelig ledelse og en fælles retning. »Der er brug for ledelse i Kolding – en borgmester, der kan samle kommunen og trække i én retning. Det er jeg klar til at stå i spidsen for. Det kræver mod og samarbejdsvilje, men jeg tror på, at vi kan skabe den forandring, hvis vi står sammen,« siger han.

Jakob Ville ser det som en central opgave at genvinde borgernes stolthed over Kolding. »Kolding er lokomotivet i kommunen, men vi skal sørge for, at vores landsbyer og opland også vækster. Det handler om helhed. Folk skal være stolte af at bo i Kolding – ikke skamme sig, som nogle af de seneste målinger desværre tyder på. Vi har et kæmpe potentiale, og det skal vi udnytte,« siger han.

Han afslutter med en klar vision for de næste fire år. »Kolding skal op i gear. Vi skal skabe vækst, arbejdspladser og stolthed. Vi skal være en kommune, hvor man både kan bo, arbejde og leve godt. Det er det, Venstre går til valg på – og det er den Kolding, jeg vil kæmpe for,« siger Jakob Ville.

Tommy Rachlitz Nielsen: »Fredericia skal tilbage til kerneopgaven – og have styr på folkeskolen og økonomien«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Det Konservative Folkepartis borgmesterkandidat i Fredericia, Tommy Rachlitz Nielsen, går til valg på forandring. Ikke bare i retorik, men i styring, ledelse og prioritering. Han kalder det et nødvendigt kursskifte for en kommune, der efter hans mening har mistet fokus på det væsentlige.

»Vi går til valg på en forandring i Fredericia – en stor forandring. Tingene fungerer ikke, som de er nu. Der er brug for nyt lederskab og nye prioriteringer,« siger han.

For ham er den største udfordring helt klar. »Noget af det, der gør mest ondt, er at se, at vi ikke bare har dårlige karakterer i folkeskolen, men også udpræget mistrivsel. Det er dybt bekymrende. De, der har siddet med ansvaret i mange år, har ikke formået at løfte vores skole. Det skal vi have ændret,« siger han.

Han betragter folkeskolen som kommunens vigtigste opgave – og et område, der har været underfinansieret alt for længe. »Normalt siger jeg, at det ikke altid er flere penge, der er brug for. Men lige på folkeskolen i Fredericia ser det ud til, at det er netop det, der mangler. Skolerne er udpinte og mangler ressourcer,« siger han.

Men pengene alene gør det ikke. Tommy Rachlitz Nielsen mener, at politikerne skal give mere frihed til fagfolkene. »Vi skal have flyttet beslutningerne ud til lærerne, pædagogerne og skolelederne. Det er dem, der ved, hvad der virker. Politikerne skal ikke detailregulere skolen, men skabe rammerne for, at fagligheden kan blomstre. Vi skal have tillid til dem, der står i klasselokalet,« siger han.

Han mener, at ansvaret for den nuværende situation ikke alene ligger i ressourcerne, men i en politisk kultur, der blander sig for meget i driften. »Vi har haft for travlt med at styre alt ned i detaljen. Det svækker engagementet og hæmmer udviklingen. Vi skal i stedet skabe rammer, der giver frihed og ansvar,« siger han.

Selvom han taler om investeringer i folkeskolen, er han samtidig klar over, at kommunen står over for et økonomisk efterslæb. »Der skal spares rigtig meget. Fredericia har en tendens til at bruge flere penge, end vi har. Det skal vi have bragt i balance, ellers risikerer vi alvorlige problemer. Der skal være balance mellem indtægter og udgifter – også selvom det gør ondt,« siger han.

Han erkender, at det vil få konsekvenser. »Når vi siger, at vi vil bruge flere penge på skolerne, så betyder det, at der må spares andre steder. Det bliver hårdt, og det bliver bredt. Men vi er nødt til at fokusere på kerneopgaven – folkeskolen, daginstitutionerne, ældreplejen og vores infrastruktur. Det er fundamentet. Vi skal sørge for, at bygninger og veje bliver vedligeholdt. Hvis vi lader stå til, bliver vi fattigere på sigt,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen afviser store prestigeprojekter i de kommende år. »Der bliver nogle år, hvor der ikke er plads til de store armbevægelser. Vi skal holde op med at hælde penge i prestigeprojekter, bare fordi det ser godt ud. Det vigtigste er, at kommunen fungerer for borgerne,« siger han.

Han fremhæver samtidig samarbejde som en konservativ styrke. »Jeg synes faktisk, at vi i Det Konservative Folkeparti allerede har vist, at vi kan samarbejde bredt. Vi har lavet budget med Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Borgernes Liste, Enhedslisten og SF. Vi har også samarbejdet med Socialdemokratiet om ændringsforslag på miljøområdet. Det viser, at vi kan skabe resultater på tværs af partier,« siger han.

Han ser det brede samarbejde som et udtryk for pragmatisme – og for godt politisk håndværk. »Vi kan tale med alle. Det handler om at finde løsninger, ikke om at markere sig med symbolpolitik. Jeg synes faktisk, vi har vist, at vi kan levere konservativ politik på den måde,« siger han.

Når han taler om visionen for de kommende fire år, vender han tilbage til to nøgleord: økonomi og fremtid. »Vi skal have styr på økonomien først. Det er grundlaget for alt andet. Når det er på plads, skal vi have fuld fokus på at understøtte erhvervslivet og den grønne omstilling. Vi har store potentialer i Fredericia med CO2-lagring, energibesparende datacentre og grøn innovation. Det er her, vi skal vokse,« siger han.

Han peger på, at udviklingen også handler om at gøre Fredericia mere attraktiv for børnefamilier. »Vi skal have skoler, som familierne vælger til, ikke fra. En halv procent højere kommuneskat betyder ikke noget, hvis man til gengæld har Danmarks bedste folkeskole. Det er sådan, man tiltrækker nye borgere,« siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen ser kultur og erhverv som hinandens forudsætninger – men han mener, at kulturprojekter skal finansieres anderledes. »Vi skal være bedre til at skabe fyrtårne uden at tømme kommunekassen. Tag for eksempel planerne om et nyt kulturhus og musikteater på havnen. Det skal ikke finansieres af kommunen, men gennem fundraising og partnerskaber. Vi skal turde række ud og få private med,« siger han.

Han afslutter med et blik på helheden. »Fredericia skal tilbage til kerneopgaven. Vi skal have styr på økonomien, styr på skolerne og styr på retningen. Når fundamentet er på plads, kan vi bygge videre – men ikke før. Det er den forandring, jeg går til valg på.«

En aften med Kim Larsen – Middelfart fejrer dansk rockhistorie

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENT. Når tonerne af »Joanna« og »Papirsklip« rammer væggene på Restaurant Marsvinet i Middelfart fredag aften, bliver det ikke bare endnu en koncert. Det bliver et musikalsk tilbageblik, et fællesskab i øjeblikket og en kærlig hyldest til en mand, der for længst har skrevet sig ind i danskernes hjerter.

For netop denne weekend ville Kim Larsen have fyldt 80 år. Det markerer en lille håndfuld musikere fra Middelfart og omegn med en storytelling-koncert, hvor hele debutpladen Værsgo’ bliver spillet fra ende til anden – bundet sammen af fortællinger, anekdoter og stemninger fra Christianshavn anno 1973.

»Idéen kom oprindeligt fra Hans Hansen, der kontaktede mig for et par år siden. Han havde en tanke om at give Værsgo’ liv igen som et fortællende koncertformat, hvor vi både spiller sangene og fortæller historien bag. Det syntes jeg lød som en fantastisk idé – og det viste sig, at publikum var helt enige.«

Holdet blev hurtigt samlet. Jesper Kaae på keyboard og guitar, Troels fra Assens Musikskole, og selvfølgelig Søren Lundsfryd selv. De prøvede idéen af, og reaktionen lod ikke vente på sig.

»Vi spillede to udsolgte koncerter på Værftet i Middelfart sidste år – og begge gange blev der udsolgt på få dage. Senere gentog vi succesen på Marsvinet i januar. Det var helt særligt. Der opstår sådan en tæt stemning, hvor man nærmest føler, man sidder i stuen hos hinanden, selvom der er 200 mennesker i lokalet.«

Konceptet rammer noget særligt. En generationsoverskridende musik, der vækker både minder og nærvær.

»Kim Larsen formåede det, som meget få kan. Han skrev sange, som både min datter på seks og min mormor kunne synge med på. Det siger alt. Hans musik er folkelig i ordets bedste forstand – ærlig, jordnær og fuld af liv.«

Under koncerten bliver publikum taget med tilbage til den tid, hvor Værsgo’ blev til. En tid med kolde øl, fællesskab på Christianshavn og en ung sangskriver, der med sin guitar og en håndfuld venskaber skabte et stykke dansk musikhistorie.

»Vi fortæller om, hvem der gemmer sig bag sangene. Hvem var Gulderuden, hvor opstod idéen til Hubertus, og hvordan blev sangene til i det hele taget. Det er historien bag musikken, der gør det levende.«

Der er intet poleret over aftenen. Ingen store lysshow, ingen avancerede sceneskift. Bare musik, historier og et publikum, der lytter – og synger med.

»Det er dét, der gør det magisk. Når 200 mennesker synger med på de samme linjer, som deres forældre og bedsteforældre gjorde. Så bliver musikken et fælles sprog. Et sted, hvor vi mødes på tværs af alder, men med det samme smil på læben.«

At det hele falder sammen med Kim Larsens 80-års dag, er ikke tilfældigt. Det var oprindeligt meningen, at koncerten skulle ligge præcis på dagen, men planlægningen gjorde, at det blev dagen efter.

»Vi tænkte, at der ikke var nogen bedre måde at fejre ham på end at genopleve hans debutplade. Det er jo et stykke dansk kulturarv. Og så gør vi det på vores egen måde – med varme, grin og fortællinger mellem sangene.«

For Søren Lundsfryd handler aftenen om mere end nostalgi. Det handler om at mærke, hvor meget musik stadig kan samle mennesker.

»Når vi spiller de her koncerter, kan jeg mærke en helt særlig samhørighed. Folk sidder tæt, lytter, griner og synger. Man mærker virkelig, hvor meget de her sange betyder. Og så bliver det bare en hyggelig aften – fuld af de melodier, vi alle sammen kender.«

Storytelling-koncerten Værsgo’ bliver spillet fredag den 24. oktober på Restaurant Marsvinet i Middelfart. Der er stadig enkelte billetter tilbage til hyldesten af en af Danmarks mest elskede kunstnere – en aften, hvor både musikken og minderne får lov til at leve videre.

Værsgo’ holdet:
Hans Hansen: Mikrofonsanger.
Jesper Kaae: Keyboard, Guitar, Kos.
Troels Nissen: Percussion.
Søren Lundsfryd: Guitar, Sang.

Regeringen vil afsætte seks milliarder til at sikre danske skibe i krigstid

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITK. Danmarks handelsflåde skal kunne fortsætte med at sejle, hvis verden rammes af stormagtskrig, eller Danmark selv bliver inddraget i en væbnet konflikt. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal styrke den danske krigsforsikring af skibe og beskytte både søfolk og forsyningssikkerheden.

Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer, at forslaget er et udtryk for rettidig omhu i en usikker tid.

»Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland,« siger Morten Bødskov.

Det er Krigsforsikringsinstituttet, der skal varetage opgaven. Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997 og dækker den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. Men siden 1997 er værdien af flåden steget markant – fra 60 milliarder kroner dengang til 135 milliarder kroner i 2023 – og derfor vil regeringen nu fremtidssikre ordningen.

Lovforslaget indebærer, at staten stiller en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet. Pengene skal sikre, at instituttet hurtigt kan udbetale erstatninger, hvis danske skibe rammes af krigsskader.

Derudover får instituttet mulighed for at dække skader og tab på besætning, passagerer og last, ikke kun på selve skibet. Samtidig kan administrationen fremover overlades til en privat aktør, så hjælpen kan sættes ind fra dag ét, uanset hvor i verden skibene befinder sig.

Endelig foreslår regeringen, at skibe med midlertidig tilladelse til at sejle under dansk flag også omfattes af ordningen i den periode, de er registreret i Danmark.

Lovforslaget skal nu førstebehandles i Folketinget. Ifølge Erhvervsministeriet handler initiativet om at sikre Danmarks maritime styrke og handlefrihed – også i krisetider.

Bredt flertal vil trykke på pauseknappen for EU-krav til bæredygtighedsrapportering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget vil nu give erhvervslivet et pusterum fra de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget, der skal implementere EU’s såkaldte Stop-the-clock-direktiv, blev mandag førstebehandlet i Folketinget, og betyder, at danske virksomheder får udskudt rapporteringspligten med flere år.

Ifølge Erhvervsministeriet er formålet at sætte midlertidig pause på reglerne, mens der i EU forhandles om at forenkle kravene. De nuværende regler, der udspringer af EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD, har ifølge regeringen haft den modsatte effekt af, hvad der var tiltænkt.

I stedet for at skabe grønnere virksomheder og tiltrække grøn kapital, har de omfattende rapporteringskrav ført til store administrative byrder og bunker af papirarbejde.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
»Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.«

Med forslaget bliver rapporteringskravene rykket til 2028 og 2029 for de omkring 2.000 danske virksomheder, der endnu ikke har nået at rapportere.

Derudover indeholder lovforslaget en overgangsregel for cirka 80 virksomheder, som allerede har udarbejdet bæredygtighedsrapport i deres årsrapport. De får nu mulighed for at fravælge deres bæredygtighedsrevisor uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.

Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag udsættelsen. Aftalen blev indgået allerede i april, og nu er den på vej til at blive endeligt vedtaget efter Folketingets behandling.

Dermed trykker Danmark – med bred opbakning – på pauseknappen i arbejdet med de omfattende EU-regler, mens man fra dansk side arbejder for mere enkle og målrettede krav, der i højere grad gavner den grønne omstilling frem for at kvæle den i papir.

Kvinders sundhed er ikke en niche – det er halvdelen af befolkningens sundhed

Af
Pernelle Jensen
-
0

Kvinders sundhed skal prioriteres langt højere både i forskningen, i behandlingssystemet og i den offentlige samtale.

Forskning i kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret og det skal vi have ændret på. Det er egentlig lidt utroligt, det er nødvendigt at skulle kæmpe for det her i 2025, men det er desværre virkeligheden.

Det er derfor på tide, at vi prioriterer forskning i kvindekroppen, så lægerne er bedre klædt på til at behandle kvinder. Det meste forskning bygger på mandekroppen, så kvinders symptomer kan hurtigt blive overset eller misforstået, fordi når kvinder bliver syge, kan symptomerne vise sig anderledes end hos mænd.

Vi har i vores seneste budgetforlig i regionen sat 2 mio. kr. af til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det er en start.

Og nu glæder jeg mig over, at regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed og at de vil afsætte 160 mio. kr. til det. Det er virkelig gode nyheder, fordi vores sundhed skal også tages alvorligt!

Pernelle Jensen

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen 

Region Syddanmark, Venstre

Christian Jørgensen: »Vi går fra en halv procent til 7,2 – Liberal Alliance har fået vind i sejlene i Fredericia«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Liberal Alliance står til den største procentuelle fremgang af alle partier i Fredericia, når man sammenligner med kommunalvalget i 2021. Det viser en ny meningsmåling fra Epinion, der for første gang går helt ned på kommuneniveau forud for valget i november.

Christian Jørgensen er meget glad, da han kontakter AVISEN med nyheden om fremgangen. Men han ved også, at der skal arbejdes hårdt hele vejen, der er lang tid til valget endnu, og mange der ikke har besluttet sig endnu, men alligevel er det for partiets lokale spidskandidat, Christian Jørgensen, er resultatet både en glædelig nyhed og et skulderklap til det arbejde, der er lagt siden sidste valg.

»Ved kommunalvalget i 2021 fik Liberal Alliance i Fredericia en halv procent af stemmerne. I den her måling står vi til 7,2 procent. Det er en kæmpe fremgang – faktisk den største af alle partier i kommunen,« siger han.

For Jørgensen er fremgangen et tegn på, at partiets arbejde med at styrke organisationen og vise lokal tilstedeværelse nu bærer frugt.

»Ved sidste valg var Liberal Alliance i Fredericia en en-mands-hær med Poul Rand, der har kæmpet godt for partiets værdier længe. I dag har vi en professionel lokal bestyrelse, en aktiv ungdomsafdeling og et stærkt kandidatfelt på seks meget forskellige profiler, der alle bidrager på deres egen måde. Det er en stor holdindsats, og den fortjener anerkendelse,« siger han.

Han ser samtidig målingen som et rygstød, der giver ekstra energi i valgkampen.

»Det betyder rigtig meget for os. Vi er glade og stolte – men også ydmyge, for det er kun en måling, og der er mange, der endnu ikke har bestemt sig. Men det her giver os gejst til at give den fuld gas i resten af valgkampen. Vi er tæt på mandat nummer to, og det gør selvfølgelig noget ved motivationen,« siger han.

Jørgensen peger på, at Liberal Alliance også nationalt oplever fremgang, og at det har en positiv afsmitning lokalt.

»Vi har medvind på cykelstien både lokalt og på landsplan. Det hjælper selvfølgelig, men det ændrer ikke på, at det, vi ser i Fredericia, bygger på lokalt engagement og en stor frivillig indsats. Det her er resultatet af fire års målrettet arbejde,« siger han.

Han håber, at målingen får en selvforstærkende effekt.

»Når fredericianerne kan se, at en stemme på Liberal Alliance faktisk gør en forskel, så tror jeg, det kan give endnu mere fremgang. Vi står for en politik, hvor man ved, hvad man får. Vi er ærlige omkring vores holdninger og vores løsninger, og det kan folk mærke,« siger han.

Når partiet er ude i gadebilledet, kan de mærke interessen.

»Ja, det kan vi tydeligt. Vi taler med mange mennesker, både unge og ældre, og der er en positiv stemning omkring os. Vi bliver mødt af nysgerrighed og opbakning. De ældre er optagede af velfærd og menneskelig kontakt – det handler for eksempel om, at man ikke vil erstattes af robotter. De unge er mere optagede af frihed, uddannelse og fremtid. Vi møder dem på uddannelsessteder som Fredericia Gymnasium og IBC, og de siger, det er cool, at det er Liberal Alliance, der står der. Det er ret motiverende,« fortæller han.

Selvom optimismen er tydelig, er Christian Jørgensen bevidst om, at intet er afgjort.

»Der er lang vej endnu, og vi tager intet for givet. Men det er dejligt at se, at folk i Fredericia har fået øje på os. Vi vil gerne være den borgerlige stemme, der samler fornuft, frihed og ansvar i lokalpolitikken. Og nu tyder det på, at endnu flere ser os som et reelt alternativ,« siger han.

For Liberal Alliance er målingen et symbol på en ny begyndelse – og et pejlemærke for, at det lokale parti er på vej ud af skyggen.

»Vi startede næsten fra nul, og nu står vi med et solidt hold og en klar politik. Det er vi stolte af. Vi har lov til at glæde os – og så lover vi at bruge energien til at føre en valgkamp med ja-hatten på, i en positiv tone og med respekt for de andre,« siger Christian Jørgensen.

Opsætningen af broerne i Sjællandsgade udskydes på ubestemt tid

Af
Redaktionen
-
0

KOMMUNALT. Fredericia Kommune har valgt at udskyde den planlagte opsætning af de nye broer, der skal danne overgang over volden i Sjællandsgade. Kommunen konstaterede ved den endelige godkendelse, at broerne ikke lever op til de kvalitetskrav, der fremgår af udbudsmaterialet og de gældende normer for stålkonstruktioner.

På den baggrund har kommunen afvist at godkende broerne i deres nuværende kvalitet, og den planlagte montage bliver derfor udskudt på ubestemt tid. Problemet skyldes, at tolerancerne for de færdige broer ikke opfylder de fastsatte krav. Det er ellers under en uge side, at kommunen meldte ud, at de skulle opsættes i den kommende weekend.

»Det er naturligvis ærgerligt, at voldprojektet ved Sjællandsgade bliver yderligere forsinket. Men vi finder det vigtigt, at kommunens projektledelse sikrer, at vi får leveret den aftalte kvalitet i projektet. Nu må vi give entreprenøren mulighed for at komme med en løsning på at få færdiggjort opgaven, så vi som borgere kan få fuld glæde af voldprojektet,« udtaler formand for Teknisk udvalg John Nyborg og næstformand Karsten Byrgesen.

Der er endnu ingen ny tidsplan for, hvornår broerne kan monteres, da entreprenør og underleverandør først skal finde en løsning på kvalitetsproblemet. Den planlagte spærring af Sjællandsgade i den kommende weekend er derfor aflyst. Når broerne er klar til montering, vil arbejdet blive udført som aften- og weekendarbejde, og planlægningen vil ske i samarbejde med Fredericia Shopping for at mindske generne for midtbyens butikker.

»Der er ingen tvivl om, at projektet stiller store krav til den håndværksmæssige kunnen. Vi har fuld tillid til, at Arkil, som entreprenør på opgaven, er i stand til at levere det ønskede og aftalte niveau. Derfor arbejder vi naturligvis tæt sammen med entreprenør, underleverandør samt arkitekt og ingeniør om at finde en løsning,« siger fagchef Bo Rene Schjødt Andersen.

Erritsø – magtens landskab og den glemte kongeby

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. Når man i dag står på bakkekammen i Erritsø og ser ud over Lillebælt, er det svært at forestille sig, at dette stille landskab engang var centrum for kongemagt, handel og strategi. Men ifølge lokalhistoriker Gert Jensen er det netop her, vi skal lede, hvis vi vil forstå, hvor Danmark begyndte. Ikke i Jelling, ikke i Lejre, men på den jyske side af bæltet – i området omkring Erritsø og Gudsø.

»Vi ved faktisk rigtig meget,« siger han, mens han læner sig frem. »Og det er noget, vi skal passe på i dag. Dengang havde man ikke kommunegrænser. Der løber jeg altid ind i, at nogen siger, jamen det ligger i Kolding Kommune. Men sådan tænkte man ikke dengang. Hvis vi skal forstå vikingerne, så skal vi se det hele i et større perspektiv.«

For ham handler det om at sprænge de moderne rammer og forstå landskabet, som det blev brugt dengang – som ét samlet magtcentrum.

»Hvem er det, der etablerer Hedeby? Det er kongen i Fredericia. Hvem holder Dannevirke ved lige? Det er kongen i Fredericia. Hvem etablerer Ribe? Det er selvfølgelig også kongen i Fredericia. Så vi skal have et meget større perspektiv på det her,« siger han.

Det er store ord, men Gert Jensen siger dem uden tøven. Han har brugt år på at sammenholde arkæologiske fund, skriftlige kilder og geografiske spor. For ham danner det et klart billede af, at magtens centrum i vikingetiden ikke lå ét sted, men i et netværk af kongsgårde og handelspladser – og at Erritsø var en af de vigtigste.

Han beskriver området som en del af en kongelig struktur, hvor forbindelserne mellem Jylland, Fyn og Sjælland var afgørende. Lillebælt var ikke en grænse, men en livsnerve. Skibene sejlede ind og ud, varer og mennesker blev udvekslet, og i midten af det hele sad kongen – ikke blot som en høvding, men som en hersker med overblik og kontrol.

»Der er en tendens til, at vi altid kigger mod øst, når vi taler om kongemagt. Men vi glemmer, at alt det, der foregik her, i virkeligheden var drivkraften. Det var herfra, man kunne kontrollere både handel og forsvar. Det var her, man kunne samle folk og ressourcer,« siger Gert Jensen.

Han fortæller, at hallen i Erritsø – den, som blev udgravet i 2019 – ikke var en tilfældig bygning. Den var en del af et større kompleks, hvor både religion, magt og militær hænger sammen.

»Den hal var ikke et hjem i moderne forstand. Det var et centrum for beslutninger. Der har været et hof, et råd, krigere, præster – alt det, der udgjorde staten, før vi kaldte det en stat. Og det er derfor, det er så vigtigt at forstå det som mere end bare et lokalt fund. Det her var et nationalt centrum,« siger han.

De arkæologiske resultater peger på, at hallen har været genopført flere gange. Nye stolper, nye vægge – et tegn på kontinuitet og på, at magten blev ført videre fra generation til generation.

»Det viser, at det ikke bare var én konge eller én slægt, der sad her. Det var en institution. En kongemagt, der holdt ved gennem flere hundrede år. Det er det, der gør Erritsø unikt. Vi ser her et sted, hvor Danmark blev samlet – længe før navnet Danmark overhovedet eksisterede,« siger Gert Jensen.

Han peger på, at både Hedeby, Ribe og Dannevirke er forbundet med det samme kongesystem. Hvis man ser på placeringen af de gamle handelsruter, er der en tydelig linje gennem Syd- og Østjylland, hvor Erritsø ligger som et naturligt midtpunkt.

»Når du står derude og kigger ud over bæltet, så giver det mening. Herfra kunne man se alt. Her kunne man styre alt. Det er et landskab, der var skabt til magt,« siger han.

Gert Jensen mener, at den viden bør bruges aktivt i nutiden. For mens Vejle allerede har gjort fundet til en del af sin kulturfortælling, mener han, at Fredericia bør tage ejerskab over historien og løfte den frem som en del af sin identitet.

»Vi har en historisk mulighed her. Erritsø og Fredericia hænger sammen, ikke bare geografisk, men kulturelt og historisk. Det her er et sted, hvor konger har regeret, hvor Danmark blev til. Hvis vi tør tage det alvorligt, kan det blive et fyrtårn for både historie og turisme,« siger han.

Han forestiller sig et sted, hvor fortiden bliver levende – måske et formidlingscenter, en rekonstruktion af hallen eller et digitalt oplevelsesrum, hvor man kan træde ind i vikingetiden og se, hvordan kongerne levede og regerede.

»Vi skal ikke bare vise nogle stolpehuller i jorden. Vi skal fortælle historien om, hvad de betyder. Vi skal vise, at det her sted var centrum for noget meget større. Det er ikke kun fortid. Det er vores begyndelse,« siger han.

Når Gert Jensen taler, er det med en blanding af fakta og begejstring. Man fornemmer, at det ikke kun er arkæologi for ham – det er identitet, lokal stolthed og en dyb respekt for den jord, vi går på.

»Erritsø er ikke bare et sted på kortet. Det er et sted i historien. Og det er op til os at sørge for, at resten af Danmark også opdager det,« siger han.

Han smiler, som om han allerede kan se det for sig – skoleklasser, turister og forskere side om side i et landskab, hvor fortiden stadig ånder lige under overfladen.

»Hvis man lytter længe nok, kan man næsten høre dem,« siger han stille. »Lyden af håndværkere, af heste, af konger, der træffer beslutninger. Det er lyden af Danmark, der bliver til.«

Læs også

Erritsø – hvor Danmark begyndte

Danske dommere og observatører klar til VM og EM

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.

Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.

Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.

»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.

Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.

Fire danske observatører udtaget

Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.

Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde.
»Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.

Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.

123...324Side 1 af 324
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER