AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet specifikt til AVISEN.
»Vi vil gerne give vores læsere noget særligt og originalt. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere bringer læserbreve, der er sendt ud til flere medier samtidig. Vores læsere skal vide, at de får noget unikt indhold hos os,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen.
Samtidig præciseres retningslinjerne for, hvordan indlæg bliver behandlet og bragt. Læserbreve skal være skrevet i et sobert sprog og må maksimalt fylde 3.000 tegn inklusive mellemrum. Indlæg, der er længere, kan forkortes af redaktionen.
Alle indlæg skal være underskrevet med fuldt navn og by, og kontaktoplysninger skal følge med til internt brug i redaktionen. Anonyme indlæg bringes ikke.
Desuden er der indført klare retningslinjer for billeder. Hvis man ønsker at sende fotos med, skal de være i vandret format og i en kvalitet, der egner sig til online-publicering. Afsenderen har selv ansvaret for rettighederne til de indsendte billeder.
AVISEN understreger, at redaktionen fortsat forbeholder sig retten til at redigere for længde og klarhed samt til at afvise indlæg, der ikke lever op til kriterierne.
»Vi vil gerne have en åben og levende debat, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde. Men det er vigtigt for os, at indlæggene holder en ordentlig standard og er skrevet med tanke på netop vores avis og vores læsere,« siger Andreas Andreassen.
Læserbreve kan sendes til redaktionen på redaktion@sydavisen.dk
Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.
Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.
At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.
Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.
Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.
Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?
Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.
KV25. Der var både krammere, håndtryk og nysgerrige spørgsmål, da Danmarksdemokraternes stifter og politiske leder, Inger Støjberg, lørdag lagde vejen forbi Fredericia midtby. Valgkrydset mellem Gothersgade og Jyllandsgade summede af aktivitet, og blandt de mange lokale kandidater, der søgte vælgernes opmærksomhed, trak Støjbergs tilstedeværelse et særligt stort publikum.
Med kommunalvalget i november tæt på kalenderen var hendes budskab klart. »Vi satser i hvert fald på at gøre det så godt som overhovedet muligt. Men vi er et nyt parti, så der skal kæmpes« sagde Inger Støjberg, mens vælgere ventede på at komme til orde.
Hun har i de seneste måneder rejst landet tyndt for at bygge partiets første kommunalvalgkampagne op. Og hun lægger ikke skjul på, at det hårde program ikke er nogen byrde for hende. »Jeg synes, det er spændende. Jeg elsker at være på landevejene, og det gør jeg vidderligt. Bare i den her uge har vi haft sommergruppemøde i Vestjylland. Mandag var jeg i Ringkøbing. Så overnattede vi i Odense, inden turen gik til København. Derefter tilbage igen og videre til Vejle, Kolding og nu Fredericia. Næste uge står den på byer i Nordjylland« sagde hun med et smil.
For Støjberg handler Danmarksdemokraternes projekt om at skabe balance. Ikke kun på landsplan, men også internt i kommunerne. »For mig handler det ikke bare om, at Danmark skal være i bedre balance. Det handler også om, at kommunerne skal være i bedre balance. Der sker rigtig mange ting i borgmesterbyerne, men det er ofte landområderne, der betaler prisen. Det kan være i form af solcelle- og vindmølleprojekter, skoler der lukker, eller dårlig adgang til kollektiv trafik. Det ender tit med, at de store centerbyer bliver styrket, mens de små samfund bliver glemt« sagde hun.
Hun pegede på, at partiets kommunale kandidater skal være dem, der kan skabe forbindelsen mellem Christiansborg og de lokale udfordringer. »Det nære og det tætte er vigtigt. Jeg mener helt sikkert, at der er behov for bedre koordinering mellem byerne og Christiansborg« sagde hun.
Spørgsmålet faldt også på Fredericia og det lokale hold, som Danmarksdemokraterne stiller med. Her var Støjberg tydelig i sin støtte. »Jeg synes, det er et godt hold, og det er selvfølgelig også derfor, jeg er hernede for at kæmpe for dem« sagde hun.
Med et par måneder til valget står Danmarksdemokraterne over for deres første store test på kommunalt niveau. For Inger Støjberg er det et skridt, hun tager med entusiasme og kampgejst. Og lørdag i Fredericia var der ingen tvivl om, at hun både nød at være tæt på vælgerne og at være en del af det lokale mylder af politisk aktivitet, hvor samtalerne og de personlige møder er lige så vigtige som partiprogrammerne.
Palle Dahl: Vi er klar til forandring i Fredericia
Der var optimisme i stemmen, da Danmarksdemokraternes spidskandidat i Fredericia, Palle Dahl, lørdag satte ord på den kommende valgkamp. Kommunalvalget nærmer sig, sommeren er forbi, og for Danmarksdemokraterne handler de næste måneder om at overbevise vælgerne om, at tiden er moden til forandring.
»Vi skal gøre borgerne opmærksomme på, hvad det er, vi står for. Og se, om de er enige med os i det, vi siger og det, vi mener« sagde Palle Dahl, da han mødte AVISEN i gågaden.
Et af de punkter, som Palle Dahl fremhævede, er partiets kamp for at placere solceller på tage frem for i åbne marker. »Så sent som i går meldte Christiansborg ud, at de er lydhøre overfor det, vi mener med vores jorder. Det vil de til at ændre på, således at vi kan få nogle solceller på tagene i stedet for, at de står ude i naturen. Det har vi snakket om i mange år, og nu har de endelig lyttet« sagde han.
I Fredericia ser Palle Dahl mulighederne for et politisk skifte. »Jeg skulle være skarn, hvis jeg ikke var optimist. For de blå partier i Fredericia står stærkt. Vi er klar til lidt ændring. Nu har vi haft, ja i de sidste 100 år med undtagelse af fire år, en rød styret kommune. Det her valg kan blive meget interessant« sagde han.
For Danmarksdemokraterne handler valgkampen i høj grad om at markere sig som et nyt alternativ i det politiske landskab og vise, at partiet kan spille en rolle i byens udvikling. Og med Palle Dahl i spidsen går partiet til valg med ambitionen om at udfordre de etablerede blokke og være med til at præge, hvordan Fredericia skal se ud i fremtiden.
KV25. Når borgerne i Fredericia den 18. november skal sætte deres kryds ved kommunalvalget, stiller Venstre med det største kandidatfelt i partiets historie i byen. Hele 19 kandidater er på listen, og blandt dem er nye og yngre kræfter, som partiet ser som en vigtig del af fremtidens Fredericia.
Byrådsmedlem Niels Martin Vind, der selv er en del af Venstres nuværende byrådsgruppe, præsenterede stolt et af de nye ansigter, byrådskandidat Lasse Hildingberg. »Vi har været heldige og dygtige at få unge kandidater til at købe ind på vores projekt med Fredericia Kommune. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun overlader scenen til os fem, der sidder i byrådet i dag, men også giver plads til nye og unge, så de får taletid og erfaring« sagde han.
For Lasse Hildingberg er motivationen klar. »Jeg stiller op, fordi jeg vil være med til at gøre en forskel i den by, hvor jeg er født og opvokset, og hvor jeg har planer om at blive resten af mit liv. Vi har set, hvor meget ustabilitet der har været de seneste år. Vi har brug for ro og stabilitet, og det tror jeg, at jeg kan bidrage til med mine kompetencer og min tilgang til tingene« sagde han.
Han peger på, at alderssammensætningen i det nuværende byråd også har spillet ind i hans beslutning. »Jeg synes, det er sundt at få yngre kræfter ind. Jeg tror på, at det giver et bedre og mere nuanceret billede af kommunen, som vi alle sammen elsker. Hvis man kan tage ansvar, så skal man også tage ansvar, og derfor har jeg valgt at gå ind i det her« sagde han.
Hildingberg har selv en baggrund i foreningslivet, hvor han i mange år har arbejdet frivilligt. »Jeg har siddet i idrætsrådet og ønsker at gøre en forskel for fællesskaberne i Fredericia. Vi skal have et stærkt foreningsliv, hvor der er plads til alle. Jeg vil især kæmpe for, at parasporten bliver inkluderet bedre i Fredericia, for det synes jeg er et problem i dag« sagde han.
For Niels Martin Vind er det en styrke, at Venstre både kan præsentere erfarne politikere og nye kandidater med friske idéer. »Jeg synes, det er fedt, når nye kandidater kommer til med nye perspektiver. Det gælder ikke kun unge, men også ældre, der er nye i politik. Tingene ændrer sig hele tiden, og derfor skal vi have rotation i byrådet. Man skal ikke bare sidde fast i, at det prøvede vi for 15 år siden, så det gider vi ikke igen. Jeg ser det som en styrke, at vi har både erfaring og fornyelse« sagde han.
Borgerinddragelse er et tema, der fylder meget for Venstres nye kandidat. »Vi skal sikre, at borgerne får en reel medbestemmelse og indflydelse på de ting, der sker. Byrådet og kommunen er der for borgerne og ikke omvendt. Det nytter ikke noget, at rådhuset lukker sig om sig selv« sagde Lasse Hildingberg.
Han løftede også blikket fremad. »Mit håb for Fredericia om 20 år er, at vi fortsat har råd til at lave de nødvendige investeringer i ældrepleje, i skoler og i daginstitutioner. Det er der, fremtiden starter. Men det kræver også, at vi får de indtægter, der skal til, så vi kan betale for den velfærd, vi ønsker« sagde han.
Og hvis skæbnen på mærkelig vis en dag skulle gøre ham til borgmester, har han en klar prioritering. »Jeg ville starte med at skabe et overblik over, hvordan det hele hænger sammen. På den måde kan man undgå lappeløsninger og i stedet skabe en kommune, der er rig på fællesskaber og med de nødvendige indtægter til at sikre en god velfærd. Det er nogle af de ting, jeg vil arbejde meget for« sagde han.
For Niels Martin Vind er det vigtigt, at unge som Lasse også får en stemme i debatten om bosætning. »Det er vigtigt, at de unge føler sig repræsenteret. Når unge ser, at der sidder folk på deres egen alder i byrådet, så kan de også selv få lyst til at engagere sig. Det giver et mere repræsentativt byråd, og det er sundt for demokratiet« sagde han.
Valgkampen står for døren, og for de nye kandidater er det en tid, de ser frem til. »Jeg glæder mig til valgkampen. Jeg sagde allerede for et år siden, at jeg ville stille op, og jeg har glædet mig lige siden. Vi går til valg på ordentlighed, og jeg tror, det bliver en spændende og sjov valgkamp. Jeg ser frem til at møde borgerne, hænge plakater op og få dialogen i gang« sagde Lasse Hildingberg.
Niels Martin Vind understregede, at Venstre i Fredericia netop dyrker fællesskabet – også i selve valgkampen. »Vi tager ud som et hold. Vi hjælper hinanden med plakaterne, vi har familierne med, børn og venner. Det handler ikke kun om den enkelte kandidat, men om at Venstre samlet får et godt valg. Det vigtigste er, at partiet står stærkt, og så arbejder vi videre for Fredericia, uanset hvem der bliver valgt« sagde han.
KLIMAFOLKEMØDET. Hos RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner i Middelfart er arbejdet med unge mennesker ikke noget nyt. Tværtimod er det en del af virksomhedens hverdag, og da Ungeløftet blev lanceret i Middelfart, var medejer Jesper Buch blandt dem, der tog ordet for at dele sine erfaringer.
»Thomas og jeg driver en lidt traditionel og lidt utraditionel entreprenørvirksomhed. Vi har lidt over 30 medarbejdere, og det giver os mulighed for at rumme mere, end hvis vi kun var en eller to. Vi uddanner anlægsstruktører, men vi har også ufaglærte medarbejdere. Vi sigter meget efter at bidrage ind i arbejdet med unge. Ungeløftet har vi egentlig dyrket i rigtig mange år« sagde Jesper Buch.
Han fortalte, hvordan virksomheden næsten altid har unge i praktik i samarbejde med lokale skoler. »Vi håber, at de unge senere kan se sig selv i vores fag og tage en uddannelse. Vi uddanner meget bredt, så man kommer i berøring med mange forskellige ting. I dag har vi tre, næsten fire lærlinge og flere praktikanter« sagde han.
For Jesper Buch handler det ikke kun om at give de unge en uddannelse, men også om at byde dem velkommen i et fællesskab. »En ting er, at vi som ejere vil tage imod, men vi har 30 kolleger, som også skal være en del af det. Vi starter ofte meget basalt. Det kan være at holde en aftale og møde til tiden. Det sætter vi en rigtig stor pris på. Alt det andet skal vi nok hjælpe med, og det klarer vores dygtige kolleger« sagde han.
Han gav konkrete eksempler på, hvordan virksomheden har investeret i de unge. »Vi har en voksenlærling på 27 år, som har været hos os i flere år. Han har haft det svært tidligere i sit liv, men har valgt at tage et aktivt valg og blive en del af os. Han er mega dygtig, og vi håber, han klarer sin eksamen flot. Vi investerer også i vores lærlinge, så de kan få deres eget udstyr. Det løfter nogen rigtig meget« fortalte han.
Jesper Buch pegede også på, at det nogle gange kræver lidt ekstra at være arbejdsplads for unge. »Vi oplever ofte, at unge mennesker, som er i praktik eller på vej ind i en juniormesterlære, har brug for en voksen. Så er vi også lidt far for de unge, hvilket vi elsker. Vi deler krammere ud, hvis der er brug for det, og vi sørger for, at de føler sig som en del af kulturen« sagde han.
Han fortalte om en anden medarbejder, der havde haft en barsk fortid. »Han kommer fra et meget råt miljø, men udfører sit arbejde til UG. Vi valgte at give ham en dyr efteruddannelse og sagde til ham, at hvis han gennemførte, ville vi investere i fabriksnyt udstyr. Og da han stod med det, kunne man se en voksen mand i 30’erne skyde brystet frem. Det gør en forskel« sagde Jesper Buch.
For RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner handler arbejdet med unge om meget mere end faglige kompetencer. Det handler om kultur, ansvar og sociale fællesskaber. »Vi elsker at arbejde med unge mennesker, og det gør vores kolleger også. De skal også kunne være med. Vi laver sociale arrangementer og skaber oplevelser, hvor de føler sig som en del af holdet« sagde han.
Afslutningsvis rettede Jesper Buch en tak til arrangørerne af Craft Festival, hvor virksomheden også er en fast deltager. »Vi kommer lige fra Craft Festival, hvor vi har haft en stand med masser af liv. Vi har valgt at være med fra dag ét for fire år siden, og vi har også valgt at være med fremover. Så tusind tak til jer, der stiller det på benene« sagde han.
Med eksemplerne fra hverdagen viste Jesper Buch, at Ungeløftet ikke kun er et politisk initiativ eller en kommunal ramme. Det er også noget, der udspiller sig på virksomheder som RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner, hvor unge får chancen for at finde fodfæste, blive en del af et fællesskab og tage næste skridt i livet.
POLITIK. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er en god folkeskole et sted, hvor konfliktniveauet er lavt, hvor forældresamarbejdet fungerer, og hvor børnene får den faglighed, der kan bære dem videre i livet. Men når han ser på folkeskolen i Fredericia, er det langt fra det billede, han ser.
»En folkeskole skal være det første trin på børnenes rejse gennem livet. Når man forlader skolen, skal man stå med en uddannelse og et fagligt niveau, der gør en klar til næste skridt. Sådan er det desværre ikke i Fredericia. Tværtimod. Jeg blev ked af det, chokeret – og faktisk vred, da jeg lige før sommerferien opdagede, at Fredericia Kommune ligger allernederst i Jylland, når det handler om at uddanne børn. Vi har den højeste dumpeprocent blandt alle folkeskoler i regionen. Det er helt uacceptabelt,« siger han.
Privatskolernes succes som spejl
Det, der for alvor undrer Byrgesen, er, at problemerne ikke kan forklares med økonomi. Fredericia har ikke færre ressourcer end andre kommuner – tværtimod.
»Vi bruger rigtig mange penge på skolen. Normeringen er på nogle områder bedre, end den behøver at være. Alligevel er resultaterne elendige. Derfor har jeg flere gange sagt, at vi må kigge på privatskolerne i Fredericia. De har stor succes. Hvorfor gør de det så meget bedre? Jeg ved godt, at mange i det politiske system har en grundlæggende skepsis mod privatskoler og en næsten religiøs tro på, at folkeskolen altid er bedst. Men det er en illusion. Hvis vi ikke tør lære af dem, der faktisk lykkes, så bliver vi ved med at sidde fast i de samme problemer,« siger han.
Privatskolernes styrke ser han i det klare værdisæt og i evnen til at inddrage forældrene.
»En privat skole har en holdningspakke, der gennemsyrer hele miljøet. Man har klare rammer for, hvordan man taler til hinanden, hvordan man mødes, og hvordan man samarbejder. Og vigtigst af alt, man har et stærkt samarbejde med forældrene. Når barnet kommer hjem og brokker sig over et eller andet, så står skolen og forældrene sammen om målet, nemlig at barnet skal lære noget. Det er helt afgørende. I folkeskolen har vi mistet det fælles mål, og uden det bliver undervisning til kampplads i stedet for samarbejde,« siger han.
Politikernes ansvar
Byrgesen understreger, at hans kritik ikke er rettet mod lærere, pædagoger eller skoleledere.
»De gør det bedste, de kan under de vilkår, de har. Det her er en kritik af politikerne. I årevis har de set til, mens folkeskolen er blevet kørt i seng. Og det er endt i en situation, hvor vi står med noget, der minder om Titanic. Skibet synker, men vi spiller bare videre på dækket,« siger han.
Superskoler og tabt identitet
Han mener, at en del af problemet er de store skoleenheder, der i hans øjne har fjernet både nærhed og identitet.
»Tidligere havde hvert kvarter sin skole. Det gav en stolthed og en forankring i lokalsamfundet. Alle vidste, hvad Alléskolen, Skjoldborgvejens Skole eller Skandsevejens Skole stod for. I dag har vi sammenlagte superskoler med navne, som ingen kan finde ud af. Det er totalt fjolleri. Vi mister tilhørsforholdet og forvirrer både børn og forældre. Det er et af de steder, vi bør se tilbage og lære af fortiden. Ikke for at spole tiden tilbage, men for at genopdage det, der fungerede,« siger Byrgesen.
En ny skole til 270 millioner
På toppen af folkeskolens problemer kommer nu beslutningen om at bygge en helt ny Kristinebjergskole på Skandsevej til 270 millioner kroner. En beslutning Byrgesen er stærkt uenig i.
»Jeg var ude at besøge skolen i fredags. Jeg gik igennem alle lokaler, og jeg så kun ét rum, hvor jeg tænkte, at her kunne man godt gøre noget. Resten var i en fantastisk stand. Og så vil man rive en velfungerende skole ned for at bygge en ny til en kvart milliard. Det er fuldstændig ude af trit med tidens krav. Vi burde renovere det, vi har, og bygge til, hvor det er nødvendigt,« siger han.
Byrgesen er især bekymret for økonomien.
»Inden vi overhovedet har taget det første spadestik, har vi allerede fået at vide, at projektet bliver ti procent dyrere. Det er 27 millioner oveni. Og ser man på udviklingen i byggematerialer og arbejdskraft, så bliver det hurtigt 20 eller 25 millioner mere. Det er penge, vi ikke har. Det er naivt at tro, at vi kan holde budgettet. Bare se på Odense Universitetshospital, som er blevet tre milliarder dyrere end først antaget. Det er præcis den samme logik, vi er på vej ind i,« siger han.
Et system uden retning
For Byrgesen er problemet ikke kun penge og bygninger, men en politisk kultur, der ikke tør erkende fejl eller ændre kurs.
»Vi har haft det samme flertal i 12 år. Den folkeskole, vi ser nu, er resultatet af deres beslutninger. Og det er bare ikke godt nok. Vi har brug for en ny kultur, hvor man tør erkende, at noget ikke virker, og hvor man kigger ud af kommunen og lærer af dem, der lykkes. Hvis ikke vi gør det, så gentager vi de samme fejl igen og igen,« siger han.
Krav om forandring
Derfor opfordrer Byrgesen til, at kommunen går mere ydmygt til værks og tager fat på en reel genopbygning af tilliden til folkeskolen.
»Hvis man har et hus, der fungerer, starter man ikke med at vælte det hele ned. Man renoverer og bygger til. På samme måde skal vi behandle vores skoler. Det handler om at bruge pengene klogt, men endnu vigtigere handler det om at genskabe samarbejdet og troen på folkeskolen. Børnene har krav på en skole, hvor de bliver mødt med klare mål, ro og forældreopbakning. Det er vores ansvar som politikere at skabe rammerne for det. Ellers sejler vi videre – og det kan vi ikke være bekendt,« siger Karsten Byrgesen.
En af lederens vigtigste opgaver – uanset niveau – er at kunne lede mennesker igennem forandringer. Og verden står netop nu endnu engang i en situation, som kalder på vores lederes evne til at kunne lede os gennem de reelle og til tider voldsomme forandringer, der synes at vælte ind over os. Reelle og nødvendige forandringer, fordi her taler vi ikke om tidens ledelsesparadoks, som jeg fornyelig skrev om i artiklen: ”Tidens ledelsesparadoks og løsning”. Årsagerne til nødvendige forandringer kan være mange, og forandringer kan også tilfældigt opstå. Årsagerne betyder dog ikke så meget, som den måde lederen leder og skaber de reelle forandringer på gør. Men hvordan gør lederen så det? Det handler denne artikel om.
Indledning
Forandringsledelse er lederens Raison D´etre. Det er grunden til, at vi har brug for ledere, fremragende ledere. Ledere der får de ledte (medarbejderne og samarbejdspartnerne) til at gøre noget og motiveret til at gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort. God Forandringsledelse begynder dog et andet sted end i selve forandringen og på et andet tidspunkt end de fleste ledere i dag er opmærksomme på.
Udgangspunktet for forandringsledelse kan med fordel begynde med at få godt styr på det modsatte. Hvad er det virksomheden, organisationen eller foreningen gør, som den allerede gør godt, og som den ikke ønsker at forandre, men fortsat ønsker skal være en del af den fremtidige virksomheds, organisations, forenings eller samfunds mission og vision?
Når lederen og medarbejderne og deres omverden begynder at se og fornemme forandringen med det udgangsperspektiv, sker der noget magisk. Hvor forandringer tidligere blev oplevet som store og uoverstigelige, ses og mærkes forandringerne nu pludseligt mere overkommelige og som en del af noget større, der giver mening i et langsigtet perspektiv, også af medarbejderne og samarbejdspartnerne. ”Fortiden” bindes sammen med ”nutiden” og ”fremtiden” på en helt særlig måde og skaber grundlag for en sammenhængende, holistisk og meningsfuld fortælling om virksomhedens udvikling over tid.
Ved at alle involverede bliver mere bevidste om, hvad der allerede går godt og er succesfuldt i virksomheden og som derfor skal fastholdes, skabes et mentalt godt udgangspunkt og en tryghed hos den enkelte medarbejder m.fl., inden der efterfølgende tages hul på selve forandringsdelen.
Tidspunktet for at tænke forandringsledelse har ikke et begyndelsespunkt eller et slutpunkt. Forandringsledelse er og bør indgå som en væsentlig og naturlig del af lederens daglige ledelsesarbejde. Lederens evne til rettidigt at spotte behovet for forandringer, rettidigt at involvere alle relevante parter, herunder ikke mindst medarbejderne, og foretage de nødvendige ændringer rettidigt er afgørende. Gerne før behovene for forandringer reelt opstår. Jo tidligere, jo bedre. Fordi jo tidligere lederen agerer og foretager de forandringer og justeringer, der er behov for, jo mindre er de, jo færre forstyrrelser og jo større medejerskab skaber de hos medarbejderne og virksomhedens samarbejdspartnerne.
Ved at tage det udgangspunkt og iværksætte forandringsledelse rettidigt, så bliver forandringernes natur mere inkrementalistiske (gradvise og trinvist stigende). Forandringerne vil opleves mere motiverende og som en naturlig del af den daglige hverdag og ledelse. Begge forhold kræver dog fremragende ledere, der er i stand til at træffe rettidige beslutninger, tage ansvaret for dem og gennemføre disse beslutninger. Herunder – ikke mindst – at lederen er i stand til at tage ansvaret for de kendte og ukendte risici, som disse beslutninger indebærer.
Forandringsledelsens hovedelementer
På baggrund af egne ledelseserfaringer og studier af forandringsledelse inden for forskellige brancher dannede jeg på et tidspunkt mit egen ledelses- og organisationsudviklingskoncept. Et koncept som jeg indførte og testede, mens jeg var chef for ca. 650 højtuddannede specialister i forsvaret.
Alle de hidtidigt berørte ledelseselementer i artikelserien ”kunsten at lede” kan og skal naturligvis også bringes i spil og i samklang, når lederen retter sit fokus på forandringsledelse. Dertil kommer en række ledelses- og organisationsudviklingselementer (se nedenstående skitse), der hver danner deres delproces i forandringen:
1. Delprocessen om udviklingen af selve ledelsesgrundlaget og
2. Delprocessen om selve organisationsudviklingen.
Den første delproces (Ledelsesgrundlaget) omkranser bogstaveligtalt hver side den anden delproces (selve organisationsudviklingen).
Processer i Ledelses- og organisationsudvikling
Begge delprocesser er indbyrdes afhængige og hinandens forudsætninger. Det er to sideløbende delprocesser, der iterativt påvirker hinanden med hver deres 7 henholdsvis 5 delelementer, hvor de 7 understøtter de 5.
Ledelsesgrundlaget
De 7 delelementer i udviklingen af Ledelsesgrundlaget er: 1) Værdier, 2) Mission, 3) Opfattelse af verden (vores virkelighed), 4) Hvordan ser og driver vi ledelse (vores ledelsesfilosofi), 5) Etik (Kendetegn ved fremragende ledelse), 6) Visionen og 7) Den ønskede adfærd som ledere og medarbejdere.
Ledelsesgrundlaget betragter jeg som en række holdninger, udsagn, målsætninger og retningslinjer. Ledelsesgrundlaget er retningsgivende for den måde, som vi ønsker at lede vores medarbejdere på, og som vi selv ønsker at blive ledet af vores chefer. Den daglige leder- og medarbejderadfærd er beviset på, om vi lever op til vores ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget udarbejdes både som en ”top down” og ”Bottom up” proces.
Organisationsudviklingen
På grundlag af Ledelsesgrundlaget gennemføres selve organisationsudviklingen, der består af 5 delelementer. De 5 delelementer er: 1) Opstilling af samtlige, relevante arbejdsopgaver, 2) Udarbejdelse af de tilhørende arbejdsprocesser, 3) Organisering og struktur, 4) Skabelse af en sund virksomhedskultur og 5) fastsættelse og etablering af de fysiske rammer.
Rækkefølgen er ikke ligegyldig og ikke tilfældig valgt. Klarlæggelse af arbejdsopgaver og arbejdsprocesser skal være udgangspunktet og ske på baggrund af ledelsesgrundlaget, før vi taler om organisering, struktur og de nødvendige fysiske rammer. Ofte ser jeg desværre det modsatte (struktur og organisering sker før fastlæggelse af arbejdsopgaver og arbejdsprocesser og de valgte fysiske rammer hæmmer de øvrige delelementer i af udfolde sig), hvilket umuliggør udnyttelse af den maximale effekt af den påtænkte forandring.
Samspillet
Forandringsledelsens delprocesser og elementer skal – som nævnt – være en integreret del af lederens hverdagsledelse. Samspillet og samklangen mellem alle ledelseselementer er afgørende for medarbejdernes følgeskab.
De 12 ovenfor beskrevne delelementer omsættes til og dokumenteres i relevante og emnespecifikke direktiver, strategier, planer, bestemmelser og vejledninger, fx et Ledelsesdirektiv, en Kommunikationsstrategi m.v.
Et konkret eksempel på og test af hele konceptet kan du læse om i bogen ”Chef for Telegrafregimentet – om lederskab og resultater”, som jeg skrev i 2016 på baggrund af den forandringsproces, som jeg var med til at indlede og som førte til dannelsen af det værnsfælles Føringsstøtteregiment som vi ser i dag i Fredericia.
Afrunding
Ledelsesgrundlag og organisationsudvikling er naturligvis kontekstafhængige, hvorfor ovenstående – som alt anden ledelsesinformation – bør ses som ledelsesinspiration til egne overvejelser og udformning af egne unikke ledelsesgrundlag og organisationsudviklingskoncepter. For det er lederen selv, der stadig har ansvaret og må til enhver tid påtage sig det.
Et tip! Vidste du, at du kan få en oversigt og link til alle tidligere artikler og indslag ved at klikke på mit navn øverst i denne artikel. Rigtig god fornøjelse😊
KLIMA. Hun står på scenen i Middelfart med udsigt til Lillebælt. Publikum har netop hørt tal fra Dankort om danskernes stigende forbrug og fra genbrugskæden Kirppu om de hundredtusindvis af kjoler, der er solgt gennem årene. Nu er det Emma Sofie Nielsen, de lytter til. Hun er 27 år, tøjproducent, ung forbruger og for mange kendt fra tv-programmet Bachelorette. I dag er hun ikke på skærmen, men i stedet en del af Klimafolkemødet i Middelfart, hvor hun deltager i debatten »Ghoster du dine ting«.
For mange i teltet er hun et velkendt ansigt, men samtidig en stemme, der repræsenterer en ny generation i en samtale om mode, forbrug og bæredygtighed. Hun har valgt at stå på scenen, fordi emnet optager hende dybt.
»Det hænger meget godt sammen med det, jeg laver til daglig. Jeg er tøjproducent og tænker meget over både mit eget og andres forbrug. Man kan jo ikke kalde noget bæredygtigt, når man producerer ting, men jeg prøver at sætte farten lidt ned i forhold til fast fashion og være et alternativ. Det betyder meget for mig,« fortæller hun med et smil.
Allerede her anerkender hun det paradoks, som mange andre ville have spurgt ind til. For hvordan kan man både opfordre folk til at købe mindre og samtidig sælge sit eget tøj. Emma Sofie trækker ikke på skuldrene af modsætningen, hun peger i stedet på, at netop dette dilemma er kernen i debatten om vores forbrug.
»Det er svært at sige, at vi skal købe mindre og samtidig selv sælge tøj. Det kan godt virke hyklerisk. Men jeg arbejder i et system, der ikke er optimalt, og jeg prøver bare at gøre mit bedste inden for de rammer, jeg har. Det er hele systemet, der skal ændres, og det er der, vi må begynde at tænke helt forfra.«
Hun taler ikke om små lappeløsninger. Hun taler om en økonomi, der bygger på vækst og hurtige køb, og som konstant skubber os i retning af at ville have mere. Som hun selv beskriver det, er det en kultur, der har sat sig fast i os alle.
»Vi har så travlt med hele tiden at få nyt, at vi glemmer at bruge det, vi allerede har. Især med tøj er der en idé om, at man ikke må tage det samme på to gange. Den kultur skal virkelig dø. I stedet burde man se på sit skab med mere kreativitet og gentænke, hvordan man kan bruge det, man allerede ejer.«
Ordene falder stille men med vægt. For Emma Sofie taler ikke kun ud fra et teoretisk perspektiv, hun taler også af erfaring. Hun har selv været en del af den kultur, hun nu kritiserer, og hun har ændret sine egne vaner radikalt de seneste år.
»Jeg køber næsten ikke nyt tøj længere. Når jeg selv syr, ved jeg, hvor meget arbejde der ligger i et stykke tøj, og det gør mig langt mere bevidst om, hvad jeg køber. Jeg prøver at tage udgangspunkt i det, jeg allerede har, og hvis jeg mangler noget, syr jeg det selv. Tit ender jeg med at opdage, at jeg faktisk ikke mangler det alligevel.«
At ændre sit forbrug handler sjældent om gode intentioner alene. Det kræver både en ny måde at se tingene på og en evne til at stoppe op midt i fristelsen. For Emma Sofie er det blevet en vane at lægge en pause ind, et øjebliks eftertanke, før hun trykker køb. Det er en strategi, hun håber, flere kan tage med sig. Men hun ved også, at det ikke er nok. Spørgsmålet om ansvar bliver derfor afgørende.
Her peger hun tydeligt opad.
»Jeg tror, man skal kigge ret højt op. Hele vores økonomi bygger på forbrug, det er kapitalisme, og det er den model, vi kører videre med fuld fart. Hvordan man ændrer det, ved jeg ærligt talt ikke. Men jeg ved, at det er politikerne, der kan sætte rammerne. Det ansvar kan ikke alene ligge hos os forbrugere.«
Hun peger altså på politikerne, når det gælder de store forandringer, men hun mener samtidig, at vi som enkeltpersoner stadig kan gøre en forskel ved at tage små skridt i hverdagen.
»Jeg håber, folk tager med sig fra debatten, at man lige kan tænke sig om en ekstra gang, før man køber noget. Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi hver især kan ændre verden, men vi kan godt skrue en smule ned for vores forbrug. Og hvis mange gør det, er vi allerede et skridt på vej.«
At Emma Sofie Nielsen stod på scenen i Middelfart gav debatten opmærksomhed. Hun er kendt fra et tv-program, men denne gang var det forbrug, klima og kultur, hun talte om, og mange besøgte teltet for at høre med.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog lørdag formiddag klokken 10.01 en anmeldelse om indbrud i et udhus på Kastanjehaven i Vejle.
Vagtchef Søren Lisberg fortæller, at der er stjålet forskellige redskaber. »Der er tale om et indbrud i et udhus, hvor der er stjålet en del værktøj« siger Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet arbejder nu videre med sagen, men har endnu ikke nærmere oplysninger om gerningsmanden. »Vi hører meget gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Kastanjehaven« lyder opfordringen fra vagtchefen.
BRAND. En brand i en carport på Hjulgyden i Børkop fik lørdag eftermiddag Sydøstjyllands Politi og brandvæsnet til at rykke ud. Alarmen indløb klokken 14.31, og kort efter stod det klart, at branden var forårsaget af en ukrudtsbrænder.
Vagtchef Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at beboeren, en 57-årig mand, nu er sigtet. »Der er tale om en brand i en carport, og vi kan konstatere, at den er startet som følge af brug af en ukrudtsbrænder. Beboeren er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven« siger Søren Lisberg.
Heldigvis nåede branden ikke at brede sig til boligen, og ingen personer kom til skade. Alligevel understreger politiet alvoren. »Det kan gå meget hurtigt, når man bruger åben ild, og det her er endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå. Derfor er det vigtigt, at man er ekstra forsigtig og følger de sikkerhedsmæssige anbefalinger, når man bruger en ukrudtsbrænder« siger vagtchefen.
Manden fra Børkop står nu til en bøde for overtrædelsen.
