USA: Den ubestridte globale økonomiske supermagt

Af

-

22:49 - 23. november

USA er verdens ubestridte økonomiske lokomotiv og den primære kilde til global efterspørgsel. Den amerikanske økonomi er defineret af en dynamisk, entreprenøriel kapitalisme med et stærkt fokus på forskning, udvikling og banebrydende teknologier. Landet dominerer kritisk vigtige industrier, som informationsteknologi, finans, forsvar, bioteknologi og underholdning, hvilket giver det en enestående global indflydelse. Den amerikanske dollar er fortsat verdens førende reservevaluta, hvilket sikrer USA en betydelig finansiel og monetær buffer.

Kontrasten: Høj velstand møder ekstrem finansiel ulighed

Målt på bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) placerer USA sig i toppen af de store industrilande, typisk rangerende mellem nr. 8 og 12 i verden (omkring $89.000 i 2025-estimater). Dette gør USA til en af de rigeste nationer i verden målt pr. indbygger, dog uden for top 5. Til sammenligning ligger Danmark omkring plads 15-20 i verden. Bag denne imponerende økonomiske succes ligger dog en markant kontrast i fordelingen af velstanden.

Gini-koefficienten for USA ligger på cirka 46,5 (seneste tilgængelige tal), hvilket placerer landet blandt de 5 mest ulige nationer i OECD/den industrialiserede verden. Til sammenligning har de nordiske lande som Danmark og Sverige en Gini-koefficient på 27-29, hvilket placerer dem som de mest lige nationer i verden (Globalt nr. 1-5). Denne enorme forskel i fordelingen af velstand og indkomst er et centralt og strukturelt træk ved den amerikanske økonomiske model og bidrager til væsentlige forskelle i politisk og social stabilitet sammenlignet med Nordeuropa.

Fiskale kendetegn: Lav skattebyrde og massiv offentlig gæld

USA fører en langt mindre omfattende velfærdspolitik end de europæiske lande, hvilket tydeligt afspejles i landets skattebyrde og offentlige finanser.

Global Skattebyrde: Den samlede skattekvote (inkl. sociale bidrag) ligger på cirka 27,1% af BNP (2023). Dette er markant under OECD-gennemsnittet (34,0%), hvilket placerer USA blandt de 5 laveste skattekvoter i OECD. Til sammenligning har Danmark en skattekvote på 43,4%, hvilket typisk rangerer Danmark som det land med den højeste skattebyrde i verden (Globalt nr. 1), og Sverige ligger som Globalt nr. 3 (41,4%).
Offentlig Gæld: Den føderale gæld udgør nu over 123% af BNP (2025-prognose). Dette er et historisk højt niveau og rangerer USA som en af de nationer med den højeste gældskvote i verden (typisk nr. 3-5 globalt efter Japan, Grækenland, Italien). Til sammenligning har Danmark og Sverige gældsniveauer på 30-35% af BNP, hvilket rangerer dem blandt de mest fiskalt solide nationer i verden (Globalt nr. 10-15 laveste gæld).

Det amerikanske mareridt

USA’s historiske nedgradering fra den fejlfri ‘AAA’ kreditvurdering til ‘AA+’ i 2011 (og igen i 2023) er mere end blot et tal i regnskabet. Det er et klart signal om en vedvarende politisk dysfunktion og en voksende gældsbyrde. Disse faktorer, som direkte påvirker den føderale regerings evne til at fungere, sættes nu i skærende kontrast til den aktuelle situation med usikkerhed om løn til føderalt ansatte (FED-ansatte).

Gældsspillets bivirkninger

Den politiske strid om budget og gældsloftet, som førte til nedgraderingerne fra AAA til AA+, er den direkte årsag til de gentagne government shutdowns (lukninger af regeringen). I 2025 gentages dette mønster, hvor forhandlingerne af den amerikanske finanslov igen har ført til usikkerhed og en midlertidig lukning af lønudbetalingerne til de føderalt ansatte.

Denne cyklus af politisk blokering, der sætter de ansattes økonomi på spil og truer landets finansielle troværdighed, betyder, at USA reelt set ikke er et land, der ligger i toppen, når det gælder stabil økonomi og velfærd.

Den sociale pris: skarpe kontraster med Danmark

USA har omkring 347 millioner indbyggere, hvilket står i skarp kontrast til Danmarks beskedne 6 millioner. Denne enorme forskel i befolkningstal forstærker de sociale problemer, når man ser på råtal. Men selv justeret pr. indbygger viser statistikkerne en slående forskel på samfundssikkerheden og den sociale velfærd i de to lande.

For eksempel er antallet af hjemløse i USA hele 770.000 mod Danmarks 5.989. Når man ser på satserne, er der i USA 222 hjemløse pr. 100.000 indbyggere, hvilket stadig er mere end dobbelt så højt som Danmarks 99,8 pr. 100.000. Dette understreger de store huller i det amerikanske sociale sikkerhedsnet.

Den amerikanske opioidkrise afspejles brutalt i dødelighedsstatistikkerne. Med 108.285 narkodødsfald mod Danmarks 280 er forskellen enorm. Dette kan omsættes til en dødsrate på 31,2 pr. 100.000 i USA, hvilket er næsten syv gange højere end Danmarks 4,7 pr. 100.000. Denne sundhedskrise er en direkte konsekvens af social ulighed og et udfordret sundhedssystem, der har svært ved at håndtere afhængighed og mental sundhed.

Endelig er voldsraten en kritisk indikator for den sociale stabilitet. USA oplever 22.830 mord årligt mod Danmarks 45. Dette resulterer i antal mord på 6,6 pr. 100.000 indbyggere i USA, hvilket er næsten ni gange højere end Danmarks antal mord på kun 0,75 pr. 100.000. Disse tal tegner et dystert billede af de menneskelige omkostninger ved den amerikanske økonomiske model, der trods sin massive rigdom ikke har formået at sikre basale sociale sikkerhedsnet og tryghed for alle sine borgere.

Den indadvendte kæmpe: Forbrugsdrevet vækst

I modsætning til de små, åbne nordiske økonomier er USA en stor, relativt lukket økonomi, hvis vækst primært er drevet af hjemligt forbrug.

Handel og afhængighed (2023-tal):

Eksport af varer og tjenester: Cirka 11,1% af BNP.
Import af varer og tjenester: Cirka 14,0% af BNP.

Den lave andel af udenrigshandel i forhold til BNP gør den amerikanske økonomi mindre følsom over for globale konjunktursvingninger end for eksempel Sverige. Amerikansk vækst afhænger derimod stærkt af et robust privat forbrug, som udgør næsten 70% af BNP.

Nuværende makroøkonomi: Stram pengepolitik og vejen mod afkøling

Efter en stærk genopretning fra pandemien stod USA over for en periode med høj inflation i 2022-2023. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har reageret aggressivt ved at hæve den effektive Fed Funds Rate og fastholder den nuværende rente på 5,25-5,50% (2025-prognose). Fed signalerer en politik om “højere i længere tid” for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet på 2,0 %????.

Konjunkturudsigter for 2025/2026

Konjunkturudsigterne for 2025/2026 viser, at BNP-væksten aftager fra et stærkt 2025 på nuværende 3,8% vækst, men forventes stadig at ligge på et moderat niveau, omkring 1,8-2,2% i 2026, da de kumulative effekter af de høje renter begynder at slå igennem. Væksten drives fortsat primært af privat forbrug.

Hvad angår Inflationen, har Fed’s stramme politik haft effekt, men inflationen er mere vedvarende end forventet. Den kerneinflation (Core PCE) ligger på ca. 2,8% (seneste tal) og forventes først at nå Fed’s langsigtede mål på 2,0% i løbet af slutningen af 2026.

Samtidig er Arbejdsløsheden på arbejdsmarkedet fortsat robust med en ledighed på ca. 4,0% (seneste tal), men den forventes at stige let, muligvis op til 4,4% i slutningen af 2026, hvilket indikerer en blød landing snarere end en dyb recession. Fed står over for den vanskelige balancegang at fastholde en rente, der er høj nok til at bringe inflationen under kontrol, men uden at udløse en hård recession – en situation, der er yderligere kompliceret af den massive og voksende offentlige gæld.

Afrunding

Det amerikanske lederskab er fanget i et komplekst paradoks, hvor enorm global indflydelse møder ekstrem politisk polarisering, der fører til institutionel lammelse og manglende evne til at vedtage langsigtede løsninger. Denne uenighed strækker sig over grundlæggende spørgsmål, hvilket forstærker følelsen af skrøbelig styring og afspejles i chok som den historiske 40 dages rekord for FED nedlukning. Samtidig skaber den voksende ulighed grobund for alvorlige sociale kriser; dette manifesteres i en epidemi af hjemløshed og et udbredt misbrug af fentanyl, som sammen med forhøjede drabsrater tærer på tilliden til de offentlige institutioner. Denne interne ustabilitet sender usikre signaler til allierede og rivaler i udlandet. USA’s fremtidige status afhænger uigenkaldeligt af evnen til at overvinde denne splittelse og mobilisere de nødvendige ressourcer mod de presserende indenlandske kriser.

Helene Kindberg og Sarah Paulsen udtaget til VM

Af

Andreas Andreassen

-

15:55 - 23. november

0

Landstræner Helle Thomsen har udtaget Helene Kindberg og Sarah Paulsen som de sidste to spillere til VM. Dermed tager Danmark 17 spillere med til slutrunden, som begynder på torsdag med kampen mod Japan. Alle 17 spillere bliver indskrevet i den officielle VM-trup.

»Vi har valgt at gå med Helene Kindberg i stedet for Clara Bang, da Kindberg også kan aflaste Andrea Aagot og Trine Østergaard på højre fløj. Det kan blive aktuelt, da Trine Østergaard i går vred om på foden, og det lige nu er usikkert, om hun bliver klar til første kamp, mens Andrea Aagot har en ryg, vi skal passe lidt på,« siger Helle Thomsen og tilføjer:

»Clara Bange har gjort det virkelig godt, og hun er helt sikkert fremtidens spiller, men hun bliver hjemme i denne omgang, da vi er bedre dækket ind med Helene Kindbergs kompetencer.«

Landstræneren fremhæver samtidig, at Sarah Paulsen er udtaget for at give flere muligheder i bagkæden:

»Derudover er Sarah Paulsen udtaget for at kunne aflaste Helena Elver lidt i angrebsspillet. Sarah er dygtig i finte-spillet og kan spille alle tre positioner i bagkæden.«

Dermed ser den endelige VM-trup sådan ud:

Målvogtere
Amalie Milling, Ikast Håndbold
Anna Kristensen, Team Esbjerg

Fløjspillere
Emma Friis, CSM Bucuresti
Elma Halilcevic, Odense Håndbold
Trine Østergaard, CSM Bucuresti
Andrea Aagot, Odense Håndbold

Bagspillere
Kristina Jørgensen, Györ
Laura Borg, Viborg HK
Helena Elver, Györ
Line Haugsted, Team Esbjerg
Michala Møller, Team Esbjerg
Anne Mette Hansen, CSM Bucuresti
Julie Scaglione, Ikast Håndbold
Helene Kindberg, Team Esbjerg
Sarah Paulsen, Sønderjyske

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt, Nykøbing Falster
Sofie Bardrum, Krim Ljubljana

Tiden er inde til nye generationer

Af

Erik Schwensen

-

13:50 - 23. november

0

Der er meget i tiden, der netop nu peger på betydningen af og behovet for rettidige generationsskifter. Generationsskifter er undervejs hele tiden og overalt i samfundet. De sker bevidst eller ubevist. Generationsskifter sker, om vi vil det eller ej. Rettidigt eller for sent. Det er lederne og os selv, der må tage det ansvar på os, så generationsskifter sker rettidigt og på den bedst mulige måde. Det handler denne artikel om.

Indledning

Tronskiftet i Danmark, der skete søndag den 14. januar 2024, er måske en af de begivenheder og det symbol, der skal til, for at andre ledere og statsoverhoveder, erhvervsledere og politiske ledere, ja også alle os andre begynder at gøre vores egne overvejelser om rettidige og succesfulde generationsskifter.

Meget af det, vi ser udfolde sig i verden omkring os netop nu, både nationalt og lokalt, er tydelige tegn på behovet herfor. Den ene krise og krig afløser de tidligere. Andre genoptages. Verden er ligesom låst fast i en form for dødsspiral, en selvdestruktionsmaskine ledet af menneskeheden, der måske – endda af godt hjerte – søger at løse nutidens og fremtidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og/eller vilde problemer (eller hvad vi nu kalder dem) med fortidens løsningsmodeller og forældede mindset.

Historien har vist os gang på gang, at generationsskifter og lederskift oftest sker for sent – i kølvandet på opståede kriser og krige. Generationsskifterne formes således ofte af kriser og kriges afslutninger og påbegyndelser af nye æraer. Men det er måske ikke lige den bedste og mest optimale løsning.

Generationsskifter

Måske ligger nøglen og koden et helt andet sted til løsningen af nutidens udfordringer, kriser og krige, ubærlige problemstillinger, vilde problemer og hvad vi ellers vælger at kalde dem, og som vi alle mere eller mindre er enige om reelt eksisterer, medmindre man hælder til det konspiratoriske perspektiv og teorier (og dermed for alvor bliver fastlåst i fortiden).

Hvis vi var bedre forberedte til fremtidens udfordringer ved at foretage de nødvendige generationsskifter før behovet derfor egentlig opstod, så kunne generationerne efter os være velforberedte og velkvalificerede til at tage sig af dem rettidigt. Udfordringerne når måske endda ikke at vokse sig store, uhåndterbare og ubærlige og aller heldigst slet ikke at opstå.

Løsningen ligger måske ganske enkelt i at få synkroniseret timingen, så løsningerne kommer før udfordringerne.

Her taler jeg ikke nødvendigvis generationsskifter i form af skift mellem mennesker, selvom dét kan det selvfølgelig også være. Nej jeg taler i højere grad om et generationsskifte til nye mindsets, idéer, tanker, værdisæt og strategier. Nye visioner og beslutninger. Men bestemt og helt sikkert nye, rettidige handlinger og adfærdsmønstre i forhold til nutidens og fremtidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og/eller vilde problemer. Udfordringer som vi indtil nu stadig kæmper med og som lige nu kun synes at blive værre.

Når noget ikke virker og fungerer, så er det tid til at gøre noget andet. Som Albert Einstein sagde:” The World as we have created, it is a process of our thinking; It cannot be changed without changing our thinking”. En forandring kræver ny tænkning.

Derfor skal vi også tillade vores ledere og statsoverhoveder at blive klogere og tage ved lære af de erfaringer, som vi sjældent giver os nok tid til at uddrage læren og tage konsekvensen af. For igen at citere Einstein: ”Anyone who has never made a mistake has never tried anything new”.

Det gælder for ledere og os selv i alle brancher. Ingen undtagelser eller særregler. Heller ikke medierne har særstatus her.

De nye generationer af ledere

De nye generationer af ledere støbes og formes i høj grad af fortidens og nutidens ledere. Derfor har nutidens ledere et helt særligt ansvar. De bør sørge for rettidigt at give bolden, marskalstaven og virksomhedens kronjuveler videre, mens virksomheden er på vej op eller allerede er i en sund bæredygtig tilstand.

Samtidigt skal nutidens ledere, i deres støbning og formning af de nye generationer af ledere, bibringe de nye generationer af ledere netop de ressourcer og kompetencer, der giver de nødvendige kompetencer og betingelser for at skabe og virkeliggøre den nye ”tænkning”, som Einstein talte om.

Jeg har selv søgt at leve op til dette lederansvar, både som chef og leder i Forsvaret og senest efter de 8 år som formand for 6. julikomiteen i Fredericia, hvilket jeg tidligere har skrevet om.

I dag søger jeg gennem mit arbejde ved Danske Digitale Medier og som ledelsesrådgiver og forfatter m.v. at inspirere og opfordre nutidens, fremtidens og de nye generationer af ledere til at lade sig inspirere af andre fremragende ledere. Og gøre det med baggrund af egne erfaringer, idéer og visioner, så de nye generationer danner sig deres egen lederstil i takt med tiden og med blikket rettet en generation eller to endnu længere frem i tiden.

I artikelserien ”kunsten at lede” søger jeg netop, gennem et nutidigt og fremadrettet personligt perspektiv på ledelse, at inspirere andre ledere og ikke mindst de nye generationer af ledere til at igangsætte egen refleksion og tanker om egen ledelse og ledelsesstil.

Ledetrådene

Hæver vi blikket op over lederlandskabet, vil jeg pege på fem overordnede ledetråde, som jeg har erfaret er vigtige lederegenskaber at tage på sig, når det handler om lede mennesker ud af kriser og krig og dermed skabe de nødvendige forandringer, som vi står overfor i dag.

De handler om troen, håbet, viljen, modet og roen, samt evnen til at skabe de nødvendige forandringer, som vi som mennesker og ledere står overfor.

Som leder bliver du nødt til at træffe en beslutning om, at tro på det, du personligt gør, og det du er en del af, hver eneste dag. Der ligger her et bevidst valg i mentalt at lede efter og holde fokus på de mulige løsninger, og bevidst lede efter sprækkerne i paradokserne, så paradokserne opløses.

Under kriser og krig oplever jeg, at troen ofte afløses af håbet om, at det vil lykkes trods den kaotiske og foranderlige omverden, hvor vi konstant må tilpasse vores strategier. Vejen til succes bliver en uendelig samskabelse og tilpasning mellem mål og retning og de afmålte skridt, som vi vælger at tage.

Og når troen og håbet om succes svinder ind – for det vil vi opleve undervejs – så er det viljen og modet til at fortsætte, der må tage over hos lederen. Lederens vilje og mod til at beslutte og handle kan bringe håbet og troen tilbage.

Vigtigt er også, at lederen har evnen til at gå ind i en mental tilstand af indre ro og balance med en følelse af en tidsmæssig uendelighed, selv i meget kaotiske situationer.

Afslutning

Det er netop i forbindelse med og under disse generationsskifter, vi skal være særligt opmærksomme på, hvilke ekstraordinære forandringsmuligheder det giver.

For en stund løsnes de ellers stærkt vanedannende og hidtil fastlåste bånd. De binder os for en stund ikke længere på mund og hånd – mulighederne for ægte forandringer kommer til syne, og de bør gribes.

Held og lykke med det hele.

Mentalt Golf Tip: Attituden op får dit handicap ned

Af

Stig Brammer

-

13:43 - 23. november

0

I golfsporten taler man ofte om svingmekanik, boldflugt og udstyr, men den sande golfmester kender til den eneste, afgørende faktor, der ikke kan købes: Attitude.

Golf er unik, fordi den stiller din mentale styrke på den ultimative prøve. Hvor andre sportsgrene giver dig mulighed for øjeblikkeligt at komme videre, tvinger golf dig til at dvæle ved dine fejl og bære dem med dig over en lang 18-hullers runde. Din attitude er med andre ord ofte det vigtigste.

Hvorfor Attituden er afgørende
En dårlig attitude manifesterer sig i det øjeblik, du lader frustrationen fra et dårligt slag på 3. hul påvirke dit sving på 4. hul. Dette fænomen kaldes “følelsesmæssig forurening” af runden. Hvis du slår bolden i skoven, og din reaktion er at sparke til jorden eller kaste køllen, har du allerede tabt det næste slag mentalt.

Den rigtige attitude handler om at praktisere neutralitet. En neutral golfspiller anerkender fejlen, men vælger bevidst at lægge den bag sig, før han eller hun når frem til bolden og det næste slag. Neutrale golfspillere fokuserer udelukkende på den opgave, de står overfor nu. Studier viser, at elitegolfspillere er mestre i at skabe et “3-sekunders vindue” – en kort periode efter et slag, hvor de må reagere (glæde eller frustration), hvorefter det mentale “reset-knap” trykkes helt i bund.

De Fire Søjler i Mental Golf
For at opbygge en vinderattitude kan du fokusere på fire nøgleområder:

Acceptér Uperfekthed: Perfektionisme er golfspillerens værste fjende. En god attitude accepterer, at der vil være dårlige sving og uheldige bounces. Målet er ikke at spille perfekt, men at minimere skaden, når fejl sker.
Kropssprog er en Selvopfyldende Profeti: Din kropsholdning og dit kropssprog er direkte knyttet til din selvtillid. Selv hvis du føler dig frustreret, skal du gå med hovedet højt og skuldrene tilbage. Dette sender positive signaler til din hjerne og signalerer til dine medspillere, at du stadig er med i kampen.
Fokusér på Processen, Ikke Resultatet: Attituden skal lægge vægten på den proces, der fører til det gode slag (setup, balance, langsomt tempo), snarere end det endelige resultat (scoren). Dette giver dig kontrol over det, du kan påvirke, og fjerner stress fra det, du ikke kan kontrollere.
Håndter en dag med B-spil: Ligesom man accepterer vejrforholdene (regn, vind), skal man også acceptere de dage, hvor man spiller B-spil, hvor svinget bare føles forkert. En god attitude-golfspiller bruger disse dage til at træne problemløsning og tålmodighed frem for at kæmpe imod virkeligheden.

Ved at træne din indstilling lige så dedikeret som dit chip og dit put, udstyrer du dig selv med det mest magtfulde værktøj i golf: evnen til at møde modgang med tålmodighed, ro og tro og på, at det næste slag bliver det bedste slag på runden.

Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com

Pernille Rosenkrantz-Theil trækker sig: Et markant politisk farvel efter nederlaget i København

Af

Andreas Andreassen

-

19:26 - 22. november

0

Et af Socialdemokratiets mest markante navne gennem de seneste årtier forlader nu dansk politik. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) annoncerer i et længere opslag, at hun trækker sig efter kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet mistede magten i København for første gang i 100 år, og hvor hun selv forgæves stillede op som overborgmesterkandidat.

I sin meddelelse skriver hun:

»Jeg har kæmpet det bedste, jeg har lært for det, jeg tror på. Men denne gang lykkedes det ikke. Resultatet af det her valg i København er ikke tilfredsstillende. Det er mit ansvar. Og på den baggrund har jeg truffet en beslutning om at trække mig og dermed stoppe i politik.«

Rosenkrantz-Theil konstaterer, at valgkampen og de efterfølgende forhandlinger i høj grad kom til at handle om hende personligt, og at den samlede konstituering endte med at placere Socialdemokratiet uden for indflydelse:

»Resultatet der står tilbage er, at næsten alle partier på Rådhuset valgte at gå sammen og udenom Socialdemokratiet. På trods af politiske uenigheder. Men for at sætte mig og Socialdemokratiet udenfor døren.«

Ifølge hende ville det være en hemsko for Socialdemokratiets arbejde fremover, hvis hun fortsatte som frontfigur:

»På den måde kommer jeg også til at stå i vejen for, at Socialdemokratiet kan bruge sine mandater til at få politik igennem på Rådhuset. Det kan de, der har stemt på Socialdemokratiet, ikke være tjent med.«

Et liv i politik

Rosenkrantz-Theil har været en del af dansk politik i nær tre årtier. I opslaget peger hun på en række resultater fra sin tid som minister og MF’er:

»Jeg fik ro på folkeskolen efter et uroligt årti, jeg gennemførte minimumsnormeringer, jeg fik flyttet massivt på ordblindeområdet, jeg tog initiativet til juniormesterlæren, jeg fik slået hul på ungdomsboligbyggeriet og landet en stor grøn aftale om fremtidens bæredygtige byggeri, jeg landede hjemløsereformen og Barnets Lov.«

Efter at have forladt sin ministerpost sidste år for at blive overborgmesterkandidat kastede hun sig ind i arbejdet i København:

»Som overborgmesterkandidat besøgte jeg alle ender og kanter af vores fantastiske hovedstad. Undervejs skrev jeg en hel bog om alt det, som jeg mente skulle forbedres.«

Hun understreger, at hun ikke fortryder satsningen:

»Svaret er nej, ikke et sekund. Man skal nu engang kæmpe for det, man tror på. Og at vælgerne så vil noget andet er jo fuldstændigt fair and square. Sådan er demokratiet. Og jeg elsker vores demokrati.«

Et historisk tab for Socialdemokratiet

Valget i København blev et markant nederlag for Socialdemokratiet. Partiet gik tilbage, mistede sin traditionelle dominans, og den brede konstituering, der nu styrer hovedstaden, blev dannet uden om Socialdemokratiet.

Dermed mistede partiet en af sine mest symbolske bastioner, og Rosenkrantz-Theils exit markerer et politisk skifte, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

“Det har været en ære”

Afslutningsvis skriver hun:

»Det har været en ære og et privilegium at tjene folkestyret. Jeg er så utroligt taknemmelig over den store tillid, jeg er blevet vist igennem de seneste årtier.«

Hun sender også en hilsen til de kommende ledere:

»Tillykke til jer, der nu har taget rorpinden i København. Verdens bedste by er ikke kommet ud af ingenting. Pas godt på den.«

Med hendes afsked mister Socialdemokratiet en erfaren stemme og en politiker, der over tre årtier har sat markante aftryk i dansk social-, uddannelses- og velfærdspolitik.

26-årige Sara Beadle Kops bliver ny CEO: Panayotis genopstår i stærkere form med nyt ejerskab

Af

Maj-Britt Andreassen

-

15:03 - 21. november

0

En af Danmarks mest ikoniske brudekjolehuse får nyt liv. Efter den tidligere konkurs har Panayotis nu fundet sin nye retning – og den bliver ledet af en ung, erfaren og målrettet profil: 26-årige Sara Beadle Kops, som tiltræder som CEO for et nyt selskab under stiftelse med navnet House of Dreams.

Den nye ejerkreds, støttet af en stærk investor, viderefører både værdierne, håndværket og den høje standard, Panayotis er kendt for – og bygger nu videre på den markante vækst, brandet allerede har leveret det seneste halvandet år.

Fra skolepige-assistent til CEO

Sara Beadle Kops har været en del af Panayotis i mere end syv år – og har gennemgået en af branchens mest imponerende rejser:
Fra skolepige-assistent, til en central rolle som COO, og nu CEO for det nye selskab.

Hun får dermed ansvaret for at føre Panayotis ind i en ny æra.
»Det betyder enormt meget for mig at kunne fortælle, at hele det dygtige Panayotis team fortsætter i den nye virksomhed. Kunderne kan møde de samme ansigter, den samme varme og den samme faglighed – præcis dét, der gør Panayotis til en magisk og nærværende oplevelse,« siger hun.

Genåbning i både Vejle og Kgs. Lyngby

Allerede lørdag den 22. november kl. 9.30 genåbner butikkerne i Vejle og Kgs. Lyngby for alle brude og kunder, der har booket tid.

Her vil Sara og det velkendte Panayotis-team igen byde velkommen – med samme service, ekspertise og hjertevarme som før, men nu med et stærkere setup bag sig.

»Vi ved, at konkursen har skabt frustrationer hos det tidligere selskabs mange kunder. Derfor vil hovedfokus i den kommende uge være at sikre dialog med alle kunderne, så de bliver hjulpet videre på bedst mulig vis. I denne weekend vil fokus være på de kunder, som har booket sig ind for at finde deres Panayotis drømmekjole. Kalenderen er fyldt, og det gør mig så hjertevarm,« siger Sara Beadle Kops.

Sara fremhæver den store støtte, Panayotis har modtaget:

»Jeg vil gerne sige en oprigtig tak for den enorme forståelse og tålmodighed, alle har vist os. Vi håber, I kan bevare tålmodigheden lidt endnu, så vi får chancen for at sætte os ind i det hele og række ud til jer alle sammen. Det betyder meget for os, og vi glæder os til at give vores dejlige kunder den oplevelse, de fortjener.«

Med Sara Beadle Kops i spidsen får Panayotis en leder, der kombinerer:

dyb brancheforståelse
stærke relationer til team og kunder
et klart blik for kvalitet og kundeoplevelse
og en energi, der peger fremad

Panayotis har de seneste 1,5 år vækstet med over 20 procent i omsætning – og med det nye ejerskab under House of Dreams er ambitionen klar:
Brandet skal ikke blot videreføres – det skal løftes.

Panayotis står dermed klar til et nyt kapitel, hvor tradition, passion og nye kræfter går hånd i hånd.

To landsholdsprofiler ude af VM: Tranborg og Reinhardt når ikke at blive klar

Af

Andreas Andreassen

-

11:11 - 21. november

0

Danmark må undvære både Mette Tranborg og Althea Reinhardt, når VM kaster bolden i gang i næste uge. Begge spillere er nu definitivt ude af truppen efter nye undersøgelser.

Landstræner Helle Thomsen bekræfter, at hverken højre backen eller keeperen når at blive kampklar.

Mette Tranborg pådrog sig en fibersprængning i læggen i torsdagskampen mod Sverige. Skaden kræver minimum to ugers pause – og sandsynligvis længere.

Althea Reinhardt har gennem længere tid kæmpet med et knæproblem, og selv målrettet genoptræning har ikke været nok til at få hende klar til mesterskabet.

»Det er stort tab at måtte undvære to så rutinerede spillere til et VM. Det ville gøre ondt på alle hold. Vi har lovet hinanden, at vi fortsætter med at kæmpe og give alt, hvad vi har,« siger Helle Thomsen.

Hun tilføjer, at Amalie Milling allerede er i truppen og viste sit niveau i gårsdagens testkamp. Hvem der indkaldes i stedet for Tranborg, er endnu ikke afgjort.

Danmark møder Sverige igen i morgen kl. 16.00 i den sidste testkamp før VM, som starter torsdag den 27. november.

Amalie Milling klar til sin første VM-slutrunde for Danmark

Af

Mille Dyhrberg

-

21:09 - 20. november

0

SPORT. Ikast-målmanden Amalie Milling får nu chancen på den største internationale scene, efter hun onsdag er blevet efterudtaget til den danske trup, der rejser til VM i Holland og Tyskland i næste uge.

Landstræner Helle Thomsen fortæller, at beslutningen om at tage tre målvogtere med hænger tæt sammen med usikkerheden omkring Althea Reinhardts knæ, der fortsat er uafklaret.

»Vi vælger at tage Amalie Milling med, fordi vi har besluttet os for at tage tre keepere med til slutrunden. Det er selvfølgelig pga. Altheas situation med knæet, som stadig er uafklaret. Derfor spiller Amalie Milling også de to kommende kampe mod Sverige i morgen og på lørdag« siger Helle Thomsen.

Samtidig understreger landstræneren, at der ikke bliver taget nogen chancer med Althea Reinhardt.

»Althea Reinhardt er i gode hænder hos vores sundhedsstab, og vi løber ingen risiko med hende. Vi håber stadig, at hun kan blive klar i løbet af slutrunden, og derfor er hun stadig en del af truppen, som det ser ud nu« siger hun.

Danmark åbner VM torsdag den 27. november klokken 20.30, hvor modstanderen bliver Japan.

Det mest udemokratiske af alt er sket i Middelfart

Af

Andreas Andreassen

-

19:39 - 20. november

0

Det er demokratiets vigtigste fundament, at der er respekt for vælgernes afgørelse. Det skal politikere, uanset politisk ståsted, kunne respektere, for ellers fungerer demokratiet ikke. Nu er demokratiet sat ud af spil i Middelfart Kommune, og ingen undskyldninger kan bortforklare denne tragedie.

Sammenhængskraften i Middelfart er ellers stor. Der er stor lokalpatriotisme og fællesskab. Men alle steder er folk nu i chok over den åndskorruption, der kommer fra Anders Møllegård, der vil bryste sig af at være valgt til borgmester i Middelfart Kommune:

Det bliver han aldrig.

Hvis han bliver borgmester, så er det ikke, fordi han blev valgt til det:

Så er det, fordi han stjal posten som en tyv fra vælgerne, sammen med Ulla Sørensen, Jonas René Jensen og Lasse Schmücker som største hovedarkitekter.

Med rette vækker sagen fra Middelfart stor opmærksomhed i resten af landet. Ulla Sørensen er uværdig til at være valgt til et politisk embede og bør straks trække sig og overlade posten til den næste i rækken af valgte fra Socialdemokratiet.

De partier, anført af Venstre, der står i spidsen for denne uhørte mangel på demokratisk forståelse og ære, må vide inderst inde, at de vil blive straffet nådesløst af vælgerne for dette vælgerbedrag. Alligevel forsøger de at gennemføre det som en “normal” politisk proces. Men intet er værre end en politiker, der dagen efter at være valgt ind for et parti, skifter til et andet. Og det næstværste er de politikere, der opildner til det og medvirker.

Uanset hvilket parti der havde fået flest stemmer i Middelfart Kommune, så skal det respekteres, hvad vælgerne har afgjort. Venstre kommer til at få en borgmester, der ikke selv kunne vinde et valg. Han er ikke legitim, og det vil koste partiet dyrt i Middelfart Kommune. Alle i kommunen ser med forfærdelse på, hvad der udspiller sig. Dette er ikke Middelfart, siger man.

Hvis man ikke har respekt for sine medborgere, er man uværdig som borgmester. Anders Møllegård er godt på vej til at blive en af de mest upopulære borgmestre i Middelfarts historie. Det er sådan, han vil indskrive sig i historiebøgerne. At være så hånlig over for vælgernes afgørelse er samfundsskadeligt.

Man må understrege, at dette ikke handler om partifarve. Det handler om, at der bør være fælles spilleregler, som alle følger. De kommende fire år vil blive med en kommune, hvor borgerne ikke føler, at politikerne ved magten og i udvalgene er valgt på et ærligt grundlag. Det er ikke bare vælgerbedrag. Det er decideret snyderi med vægtskålen. Og så meget er en borgmesterpost altså ikke værd, Møllegård.

Læg dertil, at der så er dem, der siger, at Dansk Folkeparti bare kunne have peget på en blå. Ja, det er korrekt, men så kunne Enhedslisten jo heller ikke pege på en blå, og endnu værre hvis Pelle Dragsted hørte, at det var sket med en partihopper. Den slags er normalt ikke populært hos Enhedslistens top. Derudover skal man ikke lang tid tilbage i den politiske historie i Middelfart for at finde historien om Jonas René Jensen, der fortalte, at Dansk Folkepartis Steffen Daugaard i raseri havde skubbet ham. Der kom dog ikke meget mere ud af den historie, men det er nok ikke ligefrem kærlighed fra Daugaard til Jensens og co. rævekage med en partihopper som joker.

Middelfart Kommune har ikke fortjent den behandling, som Ulla Sørensen nu medvirker til. Hun havde haft alle muligheder for at skifte parti før valget, hvis hun var utilfreds med den førte politik.

Nu er hun skiftet. Men én ting virker ret sikkert:

Det er sidste gang, hun og Anders Møllegård bliver valgt til noget i Middelfart igen. Læg dertil mange af de politikere, der også medvirker i den blodrus, de netop nu befinder sig i.

Her er de nye medlemmer af Regionsrådet i Syddanmark

Af

Andreas Andreassen

-

06:14 - 20. november

0

Efter et intens valg og finoptælling står det nu klart, hvem der de næste fire år får plads ved bordet i Regionsrådet i Syddanmark. Listen tæller både rutinerede regionale profiler, stærke lokale navne fra hele landsdelen og en række kandidater, der nu får deres første periode på regionsgangene. I Fredericia kan man glæde sig over valget af Pernelle Jensen og Susanne Eilersen, imens Kim Lund er valgt i Middelfart.

På toppen af stemmeslugerne finder vi (O) Peter Kofod fra Haderslev, der med 27.899 personlige stemmer blev hele regionens suveræne nummer ét. Blandt Venstres kandidater blev regionsrådsformand Bo Libergren fra Odense – en af de mest erfarne regionale skikkelser – valgt ind med 24.578 stemmer, men stadig langt fra det stemmetal, som Stephanie Lose høstede for Venstre, mens Socialdemokratiets Mette With Hagensen fra Varde sikrede sig en solid andenplads internt i partiet med 12.996 stemmer.

Listen over valgte kandidater afspejler en bred geografisk forankring i hele Syddanmark. Der er markant repræsentation fra både Odense, Vejle, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og de mindre kommuner, hvor flere lokale profiler har slået markante personlige stemmetal.

Fra Trekantområdet markerer flere sig tydeligt:

Pernelle Jensen (V) fra Fredericia genvinder sin plads med 3.402 stemmer.
Susanne Eilersen (O), også Fredericia, er valgt ind med 1.858 stemmer. Susanne Eilersen har tidligere været valgt siddet i Regionsrådet i 4 år fra 2014 -2017.
Kim Lund (Æ) fra Middelfart er valgt ind og bliver en af Nye Borgerliges stærkeste regionale profiler.
Fra Kolding kommer blandt andre Cecilie Liv Hansen (I), Susanne Stenstrop Thorsen (F), Søren Rasmussen (O) og Poul Erik Jensen (A).

Derudover er der nye og tilbagevendende ansigter fra hele regionen, blandt andet Annette Blynel fra Svendborg (F), Hans Stavnsager fra Faaborg-Midtfyn (A), Andi Sejersen fra Vejle (A), Melissa Gilroy fra Fanø (B) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) fra Odense.

Den samlede opstilling for de valgte kandidater er som følger:

Bo Libergren, Odense (V)

Mette With Hagensen, Varde (A)

Mette Bossen Linnet, Tønder (V)

Joachim Hoffmann, Odense (C)

Annette Blynel, Svendborg (F)

Peter Kofod, Haderslev (O)

Anne Fabricius, Odense (A)

Gitte Frederiksen, Vejle (V)

Susanne Dyreborg, Esbjerg (Æ)

Jette Damsø Henriksen, Sønderborg (A)

Cecilie Liv Hansen, Kolding (I)

Susanne Stenstrop Thorsen, Kolding (F)

Anja Lund, Nordfyn (V)

Hans Stavnsager, Faaborg (A)

Søren Rasmussen, Kolding (O)

May-Britt Andrea Andersen, Esbjerg (C)

Preben Friis-Hauge, Varde (V)

Andi Sejersen, Vejle (A)

Martin Schmidt Konradsen, Odense (Ø)

Tage Petersen, Sønderborg (V)

Susanne Eilersen, Fredericia (O)

Mikael Hansen, Svendborg (A)

Melissa Gilroy, Fanø (B)

Jan Lagoni, Esbjerg (V)

Sara Darling Jørgensen, Svendborg (F)

Kim Lund, Middelfart (Æ)

Poul Erik Jensen, Kolding (A)

Allan Emiliussen, Haderslev (V)

Bettina Eriksen, Kerteminde (I)

Kim Johansen, Nordfyn (A)

Pernelle Jensen, Fredericia (V)

Top 5 på tværs af alle partier – målt på personlige stemmer – blev:

(O) Peter Kofod, Haderslev – 27.899

(V) Bo Libergren, Odense – 24.578

(A) Mette With Hagensen, Varde – 12.996

(V) Mette Bossen Linnet, Tønder – 7.796

(C) Joachim Hoffmann, Odense – 7.734