Enhver levende og storaktiv virksomhed har hver dag de rette produkter og afsætningskanaler i fokus og bevægelse; men de formår alligevel “at falde igennem”. Nøglen til at låse dette op og vinde den samlede sejr finder man 100% gennem en samling af DE RETTE MENNESKER alt sammen begyndende med en professionel bestyrelse og en ledelse med det innovative, dedikerede og modige i blodet. Herved pisker blodet rundt i en ren ”eksplosion” førende til maksimal udbytte fra alle organisationens driftsmæssige ben. “Virksomhedshjertet” bliver ved med at slå!
Hvorfor fejler så mange så? Fordi de netop ikke forstår at bygge “huset” som foran beskrevet. Der er ikke sammenhæng i tingene. Der er ikke rette struktur og rette dynamiske (og nødvendige) fokus og sporskift i dagligdagen. Man kommer for sent til virkeligheden, fordi uduelighed hænger over duelighed. På et tidspunkt (“og det går stærkt”) bliver det fatalt. Gid flere ville vove at starte forandringsprocessen nedefra. Derfra får “toppen” et virkelighedsbillede at arbejde ud fra.
Hvad skal der til? Det helt rette forarbejde, inden noget sættes i gang. Alt sammen startende med en sammensætning af den rette bestyrelse og den rette ledelse. Forhast det ikke, giv det tid. Går dette så for stærkt, skal der omgående sættes ind og repareres. Allerførst en hurtig selverkendelse overfor DE FOR TIDLIGE FEJL, som man så omgående tager konsekvensen af. Et eksempel: Fodboldverdenen. Lederen/træneren “må på porten”. Det gik jo ikke. Venter man, syner alting hen. For mig er konsekvens lig med intelligens.
Lige nu er verden lidt svær at håndtere. Både de udefra kommende og indefra kommende påvirkningsbølger kræver “in-time-attention” og påpasselighed endog tillagt fleksible styringsmekanismer, hvorfor der må en endnu større grad af professionalisme rundt i alt. Blandt andet er det lige nu vigtigt at indskrænke “buffer zonen” mellem topledelsen og medarbejderne – er lig med større tæthed. Hold øjnene åbne: “Afstand kan føre til stilstand”.
Når Camille Jones i foråret tager sit anerkendte koncertkoncept Women In Office med på Danmarksturné, bliver det med stop i både Kolding, Odense og Fredericia. Publikum i Trekantområdet og på Fyn får dermed mulighed for at opleve et nyt kapitel i hendes musikalske fortælling, hvor nærvær, historier og et mere organisk udtryk er i centrum.
Turnéen falder sammen med udgivelsen af den nye single »Så’ det sagt«, som udkommer den 23. januar. Sangen markerer en personlig afrunding på en periode præget af store tab, hvor Camille Jones mistede både sin bror og sine forældre inden for kort tid. Med den nye sang vender hun sorgen udad og giver den form med både alvor og et underspillet glimt i øjet.
»For mig er sangen en opsang til døden – eller til skæbnen, hvis man hellere vil kalde det det. På et tidspunkt har man brug for at kigge op og spørge universet, om det virkelig kan passe. Jeg havde brug for at sige det højt,« fortæller Camille Jones.
Musikalsk bevæger hun sig denne gang væk fra den elektroniske klublyd, som mange stadig forbinder hende med fra verdenshittet »The Creeps«, og tilbage mod et mere levende, jazzet og håndspillet udtryk. »Så’ det sagt« er indspillet med musikere fra Benjamin Havs band Familien og bærer præg af sammenspil, luft og en lyd, der ligger tættere på hendes musikalske rødder.
Women In Office-konceptet har siden 2021 haft fast base på La Oficina på Frederiksberg, hvor Camille Jones har inviteret nogle af landets stærkeste kvindelige stemmer ind til intime koncerter med fokus på fortælling og fællesskab. Nu tager hun konceptet ud i landet for første gang. På turnéen deler hun scenen med Julie Maria, når de sammen præsenterer en række dobbeltkoncerter, der giver publikum adgang til maskinrummet bag musikken.
I Kolding gæster de Godset den 4. marts, mens Odense får besøg den 12. marts på Dexter. Turnéen når også Fredericia, hvor Camille Jones og Julie Maria den 9. april indtager Tøjhuset med en koncert, der lover både nye sange, stærke fortællinger og en stemning i øjenhøjde.
Senere på året vender Camille Jones tilbage til sin hjemmebane på Frederiksberg, hvor hun i oktober spiller på La Oficina med et syv mand stort band. Men inden da er foråret præget af møder med publikum i hele landet, hvor Women In Office for første gang folder sig ud som turné.
Fakta først. Proportioner bagefter. Krisestemning og dommedagsprofetier hører ikke til i seriøs politik.
Klimaet har altid ændret sig. Det er veldokumenteret videnskab. MEN, debatten mister proportioner og historisk hukommelse. Naturens regnskab er langt ældre end vores – det bør respekteres, hvis klimapolitikken skal være både ansvarlig og troværdig.
Forskere kan rekonstruere klimaforhold langt tilbage i tiden ved hjælp af flere uafhængige metoder. Iskerner fra Grønland og Antarktis giver detaljerede data om temperatur og atmosfærens sammensætning op til 800.000 år tilbage. De viser tydelige cykler af istider og varmeperioder – længe før industrialisering, fossile brændsler og moderne samfund.
Træers årringe fungerer som naturlige klimaregistre. Sedimenter fra søer og have indeholder pollen, fossiler og kemiske spor, der dokumenterer vegetation og temperaturer gennem tusinder af år. Alle disse metoder peger i samme retning: Klimaet har aldrig været stabilt.
Historiske kilder understøtter dette billede. I den tidlige middelalder var klimaet lokalt i Europa markant varmere end senere. Omvendt oplevede Europa fra ca. 1300 til midten af 1800-tallet Den Lille Istid med hårde vintre, misvækst og fremrykkende gletsjere. Det ses i samtidige optegnelser, kunst og landbrugsdata.
I Jameson Land på Grønland er der fundet dinosaur-fodspor bevaret i sandsten fra sen Trias og tidlig Jura (ca. 210–190 mio. år gamle). På Bornholm – nær Hasle – er Danmarks eneste egentlige dinosaurusfund gjort: en enkelt tand fra en lille kødædende rov dinosaur (theropod), ca. 140 mio. år gammel, fundet omkring år 2000.
Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på kloden, de fleste med middelklassens forbrug. Menneskelig påvirkning kan spille en rolle, men ansvarlig klimapolitik må bygge på hele klimahistorien, ikke på modeller og frygt. Når symbolpolitik løber foran teknik og økonomi, ender regningen hos borgerne – frygt erstatter proportioner, og alt forklares med menneskets CO₂.
Der var noget i luften den sidste dag. Ikke bare kulde fra vinteren eller røgen fra faklerne foran hovedindgangen, men en stille erkendelse af, at noget var ved at slutte. Da dørene lukkede for sidste gang inden den store om- og tilbygning, havde Trapholt allerede skrevet sig ind i historien med det største besøgsår nogensinde.
138.468 gæster nåede gennem museets sale i 2025. Et tal, der ikke bare overgår året før, men markerer et kulturelt gennembrud for museet i Kolding. Stigningen på 28 procent i forhold til 2024 er ikke et resultat af én enkelt udstilling eller en tilfældig tendens. Det er kulminationen på et år, hvor Trapholt har formået at gøre kunst og design nærværende, vedkommende og fælles.
Museumsdirektør Karen Grøn glæder sig over opbakningen efter Trapholts største besøgsår nogensinde og ser frem mod genåbningen i 2027.
»2025 har været et helt enestående år for Trapholt. Det store besøgstal vidner om en stærk interesse for museet og for kunst og kultur generelt,« siger museumsdirektør Karen Grøn. Hun taler om et år, hvor interessen ikke blot har været stabil, men vedvarende helt frem til den sidste åbningsdag. Et år, hvor publikum ikke bare er kommet for at se udstillinger, men for at være en del af noget.
Det blev tydeligt den 30. december, hvor museet for sidste gang inden lukningen slog dørene op. Flere hundrede mennesker samledes foran bygningen til arrangementet Syng Trapholt til ro. Fakler blev tændt. Stemmer fandt sammen. Og midt i det hele stod museumsdirektøren selv og sang for.
»Det var meget bevægende at dele øjeblikket med de omkring 400 fremmødte, der med fakler i hånden sang og tydeligt viste, hvor stor en betydning Trapholt har for dem,« fortæller Karen Grøn. Det blev en afsked, der bar præg af både vemod og fællesskab. Et farvel, der ikke lukkede noget ned, men lagde noget i dvale.
For Trapholt lukker ikke, fordi interessen er væk. Tværtimod. Museet lukker, fordi rammerne skal følge med ambitionerne. De kommende 14 måneder står i forandringens tegn, hvor museet gennemgår en omfattende om- og tilbygning, der skal ruste det til fremtiden.
Når Trapholt genåbner i foråret 2027, vil publikum møde et museum med en udvidet gæstemodtagelse, en ny skulpturlounge og et fleksibelt formidlings- og craftcenter. Parken omkring museet bliver en endnu mere integreret del af oplevelsen, så grænsen mellem kunst, arkitektur og landskab opløses yderligere. Visionen er klar. Trapholt skal ikke bare være et sted, man besøger. Det skal være et sted, man opholder sig.
Men selvom bygningerne nu står stille, fortsætter museets arbejde. Gennem initiativet Trapholt To Go har museet rykket kunsten ud i byen og ud til borgerne. Samtlige 42 femteklasser i Kolding Kommune har været involveret i et omfattende samarbejde, hvor eleverne har besøgt museet, valgt et kunstværk og adopteret det som deres eget.
Arbejdet kulminerer i en stor kunstfestival i december 2026, hvor børnenes møde med kunsten bliver synligt for hele kommunen. Det er et projekt, der siger meget om Trapholts selvforståelse. Kunst er ikke noget, der kun hører til bag vægge og montre. Det er noget, der vokser i mødet mellem mennesker.
Samtidig deltager museet i lokale arrangementer og events, hvor publikum kan møde medarbejderne, høre om visionerne og følge med i, hvordan det nye Trapholt tager form. På den måde forbliver museet til stede, også mens dørene er lukkede.
Rekordåret 2025 står derfor ikke som et punktum, men som et komma. En overgang mellem det, der har været, og det, der kommer. Når Trapholt igen åbner, vil det være med erfaringen fra et år, hvor publikum strømmede til, sang med og tog ejerskab.
Og måske er det netop det, der forklarer succesen bedst. Trapholt har i 2025 ikke blot haft mange gæster. Museet har haft medspillere.
Regeringen har endnu ikke besluttet, om den vil lempe de ekstra krav, som bankerne i dag er pålagt, når de låner penge ud til ejendomsselskaber. I stedet har den valgt at tage en tænkepause.
Baggrunden er en anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd, som i efteråret foreslog at skrue lidt ned for det såkaldte sikkerhedskrav – den systemiske buffer – som skal beskytte økonomien mod kriser på ejendomsmarkedet. Men selv om dansk økonomi ifølge regeringen står stærkt, er man ikke klar til at trykke på knappen endnu.
Årsagen er, at der fortsat kan gemme sig problemer på erhvervsejendomsmarkedet. Hvis store ejendomsselskaber får økonomiske vanskeligheder, kan det ramme bankerne – og i sidste ende hele samfundsøkonomien. Derfor vil regeringen nu have mere tid til at gennemgå tallene og konsekvenserne grundigt.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger, at balancen er svær.
Dansk økonomi har det godt, men der er stadig risici, især når det gælder erhvervsejendomme. Det skal håndteres klogt, så vi både passer på stabiliteten og ikke spænder ben for vækst og konkurrence, lyder det fra ministeren.
Den systemiske buffer fungerer i praksis som en ekstra pude, bankerne skal have liggende, hvis noget går galt. Jo højere risiko, desto større pude. Rådet har foreslået, at bankerne fremover ikke skal holde lige så meget ekstra kapital, når de låner ud til ejendomsselskaber med lav gæld i forhold til ejendommens værdi. I dag gælder lempelsen kun de allersikreste lån, men forslaget er at udvide grænsen.
Regeringen har dog ikke travlt. Den nuværende ordning gælder allerede frem til sommeren 2026, og derfor er der ifølge regeringen tid til at tænke sig om.
Hvornår der kommer en endelig beslutning, er endnu uklart. Indtil videre fortsætter arbejdet bag kulisserne, mens bankerne må leve med de nuværende krav.
Onsdag morgen er store dele af landet ramt af glatte veje, uheld og forlænget rejsetid. Ifølge Vejdirektoratet er både motorveje og statsveje påvirket af sne- og isglatte forhold, og bilister må væbne sig med tålmodighed.
På E45 Sønderjyske Motorvej mellem Ustrup og Vojens er der sket et uheld, hvor højre spor er spærret. Redningsberedskab er på stedet, og uheldet forventes først afsluttet i løbet af morgenen. Som følge heraf er der kø på strækningen fra Frøslev mod Kolding mellem Haderslev S og Vojens, hvor rejsetiden er forlænget med 10 til 30 minutter.
Samtidig meldes der om sne- og isglatte veje i Kolding Kommune, hvor både statsveje og kommuneveje er påvirket. Der er løbende gang i saltning og snerydning, men risikoen for glatte vejbaner er fortsat høj, særligt på mindre veje og i morgentimerne.
Også Middelfart Kommune er ramt af sne- og isglatte forhold. Her meldes der om glat føre på veje i alle vejklasser, og saltning er iværksat flere steder i løbet af natten og morgenen.
Vejdirektoratet har desuden udsendt en særmelding om risiko for glatte veje og forlænget rejsetid. Prognosen varsler fortsat snebyger over store dele af landet, især i Jylland, og lokalt kan der falde betydelige mængder sne. Forholdene kan ændre sig hurtigt, og vejret længere fremme på ruten kan være anderledes end der, hvor man starter.
Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, holde god afstand, tage af sted i god tid og løbende orientere sig om den aktuelle trafiksituation, inden de begiver sig ud i morgentrafikken.
Mathias Gidsel er igen i spotlightet. Ikke fordi han søger det, men fordi tiden har placeret ham der, midt i Danmarks jagt på det EM-trofæ, der har manglet siden 2012.
Sneens tyngde er det første, der møder én. Den ligger ikke dekorativt, men massivt over skråningerne ned mod Vejle Fjord. Hotel Vejlefjord er lukket inde i vinteren denne dag, isoleret fra omverdenen, som skabt til forberedelse og forventning. Indenfor er kontrasten markant. Her summer det.
Landsholdets store pressedag folder sig ud i kælderetagen, hvor der er tændt op med spots, kabler og kameraer. Det ligner et midlertidigt tv-studie mere end et hotel. Stemmer glider ind og ud af hinanden, spørgsmål gentages i variationer, og fortællinger bliver langsomt formet.
Annonce
I et mødelokale lidt væk fra mylderet sætter Mathias Gidsel sig til rette. Han gør ikke væsen af sig. Han ankommer ikke. Han sætter sig bare. Alligevel samler rummet sig omkring ham. Han er i spotlight igen.
Ikke fordi han opsøger det. Men fordi tiden har placeret ham der.
Danmark står foran endnu en slutrunde som sportens referencepunkt. Fire VM-guld i træk. To olympiske mesterskaber, senest i 2024. En generation, der allerede har skrevet sig ind i historien. Og alligevel mangler der noget. Ét trofæ. EM-guldet, som Danmark ikke har vundet siden 2012.
Dengang var Mathias Gidsel stadig bare en dreng, der spillede håndbold, fordi det var sjovt.
»Jeg har egentlig aldrig satset på håndbold. Jeg har aldrig haft et karrieredefineret mål med, hvad jeg ville med mit liv,« siger han.
Det er ikke et svar, der er formuleret for at virke beskedent. Det er snarere konstaterende. For Gidsel har håndbolden aldrig været et projekt, der skulle realiseres. Den har været en bevægelse, han har fulgt, fordi den gav mening.
På efterskolen var han blandt de mindste. Ikke fysisk dominerende. Ikke den type spiller, der automatisk blev udpeget som fremtidens stjerne. Alligevel blev han ved. Ikke drevet af ambition, men af lyst.
»Jeg har altid haft en enorm glæde og en leg ved bolden. Jeg trænede ekstra, fordi jeg syntes, det var sjovt. Ikke fordi jeg tænkte, at jeg skulle være verdens bedste håndboldspiller.«
I dag lyder det næsten paradoksalt. For Gidsel er blevet en verdensstjerne. Et navn, der bærer forventninger. Et ansigt på en generation, der ikke længere bliver målt på potentiale, men på resultater.
Men fundamentet er det samme.
Arbejdet.
»Hvis du lægger en million timer i noget, så bliver du dygtig til det. Det er jo ikke en større videnskab.«
Han taler om ungdomsårene uden romantik. Om gentagelser, fysik, om at møde op – også de dage, hvor kroppen ikke føles let. Også kost og restitution, men aldrig som et regime. Snarere som betingelser for at kunne blive ved.
»Man skal selvfølgelig spise nok i den alder. Men i sidste ende er det hårdt arbejde, der bærer det. Og hvis du så lige kan tage lidt talent oveni, så hjælper det.«
Det er den samme nøgternhed, der præger hans blik på landsholdets situation nu. Danmark går ind til EM som storfavorit. Det bliver ikke forsøgt bortforklaret.
»Jeg løber ikke fra, at vi er store favoritter. Og jeg anerkender også, at det er en skuffelse, hvis vi ikke vinder. Men i sport går det ikke altid, som man regner med.«
Annonce
Han nævner OL-turneringen, hvor både kvartfinale og semifinale blev afgjort med ét mål.
»Hvis de kampe var gået den anden vej, så kunne vi have siddet her og snakket om en helt anden historie.«
Det er netop den erkendelse, der gør EM-guldet til noget andet end et krav. Snarere en mulighed. En chance, der ikke nødvendigvis kommer igen i samme form.
»Jeg har jo ikke været med så mange år, så så meget kan det ikke tære mig. Men når vi er så dygtige, som vi er lige nu, så handler det om at vinde så meget som muligt.«
Efter EM i 2024 opstod der ifølge Gidsel en intern snak i truppen. Ikke som en krise, men som en justering. En fornemmelse af, at holdet ikke havde ramt sit fulde potentiale.
»Der blev sagt, at vi måske kun spillede på 80 procent. Og så måtte vi jo finde de sidste 20. Det var ikke noget, der blev sagt for sjov. Det var noget, vi tog alvorligt.«
Den erkendelse ændrede noget. Ikke på overfladen, men i strukturen. I detaljerne. I måden, holdet forberedte sig på.
»Jeg synes faktisk, det var startskuddet til, at vi rykkede os. Ikke fordi vi var dårlige før, men fordi vi blev mere bevidste om, hvor gode vi kunne være.«
Annonce
Siden har resultaterne talt deres eget sprog. Endnu et VM-guld. Et OL-guld i 2024. En følelse af kontrol, men ikke af selvtilfredshed.
Ved det kommende EM kommer hjemmebanen oveni. Jyske Bank Boxen i Herning. Et rum, der allerede har sat sig i kroppen.
»Sidste gang var det lidt som om festen sluttede for tidligt. Vi var videre, men vi havde jo ikke vundet noget. Og så skulle vi af sted. Det sad faktisk i mig bagefter.«
Han holder en kort pause.
»Når man spiller i Jyske Bank Boxen, så mærker man det allerede under opvarmningen. Det er ikke bare larm. Det er sådan et sug, der går igennem kroppen. Det er svært at forklare, hvis man ikke har prøvet det.«
Derfor fylder udsigten til endnu en slutrunde på hjemmebane mere, end han først giver udtryk for. Danmark åbner EM den 16. januar mod Nordmakedonien, og fornemmelsen af begyndelse hænger allerede i luften.
»For mange af os føles det som juleaften den 16. januar. Det er ikke, fordi vi går og er nervøse nu. Det er bare en venten. En glæde.«
Når samtalen bevæger sig væk fra landsholdet, ændrer rytmen sig. Berlin. Hverdagen. Livet uden for rampelyset.
Gidsel har forlænget sin kontrakt. Ikke fordi alternativerne mangler, men fordi valget giver mening.
»Jeg måler ikke altid værdi i lønninger. Jeg måler også værdi i hverdagen.«
Anonymiteten i storbyen betyder noget. At håndbold er vigtigt, men ikke alt. At livet kan fylde mere end resultater.
»Hvis der er noget, jeg har lært de sidste par år, så er det, at det vigtigste er, at min familie har det godt.«
Han ved, at prioriteringer ændrer sig. At livet på et tidspunkt vil se anderledes ud. At der vil komme nye hensyn.
»Jeg er helt med på, at der en dag kommer børn, skole og madpakker, og så vil mit liv se anderledes ud. Men lige nu kan jeg tillade mig at fokusere 100 procent på håndbold. Og det giver mening.«
Pressedagen nærmer sig sin afslutning. Stemmerne i kælderetagen er blevet færre. Kameraerne pakkes sammen. Sneen udenfor har ikke flyttet sig.
Mathias Gidsel rejser sig og forlader mødelokalet. Spotlightet følger ham videre. Ikke fordi han jager det. Men fordi han står midt i det.
Midt i en storhedstid. Med ét trofæ tilbage at vinde.
Glatte veje og flere hændelser skaber tirsdag aften omfattende trafikale problemer i Trekantområdet og på de fynske og sydjyske motorveje. Ifølge Vejdirektoratet er både E20 og E45 ramt af uheld, kø og midlertidige spærringer.
På rute 23 mellem Juelsminde og Vejle er der anmeldt uheld mellem Hornstrup og Grejs. Her er spor blokeret, uheldsstedet er endnu ikke sikret, og et trafiklys er væltet. Trafikanter opfordres til at udvise stor forsigtighed.
Samtidig er E20 fra Fredericia mod Middelfart ved Fredericia S spærret som følge af en havareret bil. Vejhjælp er på vej til stedet, og trafikken er påvirket.
På E45 fra Kolding mod Haderslev advares der om sneglatte veje mellem Info-Teria Hylkedal og Kolding S. Kun venstre spor er farbart, og vejhjælp arbejder på strækningen.
Derudover er der kø og forlænget rejsetid på 30–60 minutter på E20 og E45 fra Kolding N mod Haderslev mellem Bramdrupdam og Info-Teria Hylkedal efter uheld. Normal trafik forventes først senere på aftenen.
Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, holde god afstand og følge skiltning og myndighedernes anvisninger.
Tiden i Middelfart er slut for Kim Engstrøm. Den succesfulde træner, der i sidste sæson førte Middelfart til oprykning, er nu præsenteret som ny cheftræner i Vendsyssel FF, der spiller i landets næstbedste række.
Ansættelsen bliver offentliggjort mandag, hvor den nordjyske klub sætter navn på den træner, der skal stå i spidsen for førsteholdet efter et ejerskifte og en periode med sportslig skuffelse. Valget er faldet på netop Kim Engstrøm – og det er ikke tilfældigt, lyder det fra klubbens sportslige ledelse.
Ifølge sportschef Jens Hammer Sørensen har Vendsyssel FF haft mange kvalificerede ansøgere, men Kim Engstrøms profil ramte præcist det, klubben har søgt.
Han peger blandt andet på Engstrøms dokumenterede evne til at skabe resultater og udvikle hold over tid. Tidligere har han ført B93 til oprykning, og senest gentog han bedriften i Middelfart, hvor klubben rykkede op fra 2. division til 1. division med en spillestil, som både var fremadrettet og seværdig.
I Vendsyssel har ambitionen været at finde en cheftræner, der kan bygge bro mellem et stærkt ungdomsarbejde og et konkurrencedygtigt førstehold. Her passer Kim Engstrøm ind i strategien, lyder vurderingen. Han har P-licens, erfaring fra talentudvikling i både Vejle Boldklub og OB samt dansk og international erfaring på seniorniveau.
For Middelfart betyder ansættelsen et punktum for et trænerforløb, der har sat tydelige spor. Under Kim Engstrøm rykkede klubben ikke blot op, men gjorde det med et ungt hold og en tydelig fodboldidentitet, som har givet genlyd uden for bygrænsen.
Kim Engstrøm selv lægger ikke skjul på, at beslutningen om at skifte klub er truffet efter grundige overvejelser.
Han fortæller, at dialogen med Vendsyssel FF og de nye ejere har været både åben og visionær, og at han ser et stort potentiale i klubben, som han oplever har underpræsteret i en periode.
Han beskriver opgaven som et fælles projekt, hvor klubben skal bygges op igen – med afsæt i talentarbejdet og et stærkere udtryk på førsteholdet.
Kim Engstrøm har første træningsdag i Vendsyssel FF mandag den 12., og han får sin debut som cheftræner fredag den 7. marts, når Vendsyssel FF spiller på Nord Energi Arena i Hjørring.
For Middelfart markerer skiftet afslutningen på et kapitel – og begyndelsen på jagten efter en ny cheftræner, der skal bygge videre på det fundament, Engstrøm efterlader.
Efter flere års tæt og værdifuldt samarbejde stopper Bring som hovedsponsor for Håndboldkvinderne. Aftalen, der har været med til at styrke både synligheden og det kommercielle fundament omkring kvindelandsholdet, udløber den 30. juni 2026.
Bring har siden indgåelsen af partnerskabet spillet en markant rolle i udviklingen af Håndboldkvinderne og har været en synlig og engageret samarbejdspartner både på og uden for banen.
Hos DanskHåndbold sender man en stor tak til den mangeårige sponsor.
»Vi vil gerne sige en stor og oprigtig tak til Bring for et stærkt og professionelt samarbejde, som vi har været meget glade for. Bring har bidraget markant til Håndboldkvindernes kommercielle fundament og den samlede fortælling om dansk kvindehåndbold,« siger direktør i DanskHåndbold, Henrik M. Jacobsen.
Samtidig ser DanskHåndbold fremad og arbejder allerede på at finde en ny delt hovedsponsor til Håndboldkvinderne.
»Vi er allerede i gang med arbejdet med at finde en ny delt hovedsponsor, og vi oplever heldigvis stor interesse. DanskHåndbold er inde i en god udvikling, og vi har altid plads til flere ambitiøse partnere, der vil være med på rejsen,« siger Henrik M. Jacobsen.
Også hos Bring ser man positivt tilbage på samarbejdet med DanskHåndbold, som har haft betydning for virksomhedens synlighed i Danmark.
»Vi har sat stor pris på samarbejdet med DanskHåndbold og den rolle, håndbolden har spillet i at gøre Bring mere kendt i Danmark. Partnerskabet har givet os værdifulde erfaringer og synlighed i en sport, der engagerer bredt,« siger Thomas Karlsen, sponsorchef i Bring.
Han peger samtidig på, at beslutningen hænger sammen med en strategisk omlægning.
»Danmark er vigtig for Bring fremover, og nu står vi over for en ny fase med en opdateret sponsorstrategi, hvor vi ønsker at udstikke en ny retning for vores tilstedeværelse i Danmark. Vi takker DanskHåndbold for et godt samarbejde og ser frem til at følge håndboldens videre udvikling,« siger Thomas Karlsen.
Samarbejdet mellem Bring og DanskHåndbold begyndte den 1. december 2021 og afsluttes officielt den 30. juni 2026.
trapholt-fotograf-rene-mastrup-9-scaled.jpg)
