SPORT. Håndboldprofilen Mathias Gidsel er nu officielt blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn. Det står klart, efter Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark har offentliggjort alle 15 nominerede til den prestigefyldte hæder.
Nominationen kommer efter et år, hvor Gidsel igen har leveret præstationer i absolut verdensklasse. For andet år i træk blev han kåret som verdens bedste håndboldspiller, og hans 2025-sæson bød desuden på titler som den mest værdifulde spiller ved både VM og i Champions League. I begge turneringer sluttede han også som topscorer.
Med landsholdet sikrede han sig VM-guldet, mens han i klubtrøjen hos Füchse Berlin kunne løfte pokalen som tysk mester. Også her blev han hædret som sæsonens bedste spiller.
Blandt de øvrige nominerede finder man markante navne som Holger Rune, Jonas Vingegaard og Anders Antonsen, der tilsammen tegner et stærkt felt på tværs af dansk elitesport.
Prisen som Årets Sportsnavn har været uddelt siden 1991, hvor håndboldens profiler fem gange har løbet med titlen. Senest i 2023, hvor herrelandsholdet modtog hæderen.
Fremover gives prisen udelukkende for individuelle præstationer, mens holdpræstationer belønnes med den nye pris Årets Hold.
Vinderen afsløres ved sportsgallaen Sport 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 3. januar 2026. Her vil en dommerkomité pege på, hvem af de 15 nominerede der får årets største danske idrætstitel.
KULTUR. Farverige guirlander, hjemmelavede medaljer og forventningsfulde elever har sat scenen på skoler over hele landet den seneste måned. Hele 29.419 børn fra 1.429 klasser og 509 skoler har deltaget i årets DIF Skole OL for indskolingen – og nu er vinderne fundet.
Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, glæder sig over den store opbakning »Når over 29.000 børn deltager i DIF Skole OL, sender det et stærkt signal – idræt og bevægelse spiller en vigtig rolle for børns trivsel og skoleliv. Her handler det ikke bare om motion, men om glæde, fællesskab og værdifulde oplevelser i børnehøjde. Det er netop den slags idrætsfællesskaber, vi i DIF ønsker at styrke og udbrede i hele landet« siger han.
DIF Skole OL for indskolingen fungerer ikke som en klassisk konkurrence. Her jagter klassen point som fællesskab gennem fantasifulde lege og motoriske udfordringer – fra at rulle som pandaer til at gå i trillebør eller løbe baglæns. Fokus er på samarbejde, idrætsglæde og at alle kan være med.
Her er vinderklasserne 2025
klasse • Norddjurs Friskole 0.A, Norddjurs Kommune • Gerbrandskolen 0.D, Københavns Kommune • Vejlebroskolen 0.B, Ishøj Kommune
klasse • Nordstjerneskolen 1.B, Frederikshavn Kommune • Tove Ditlevsens Skole 1.D, Københavns Kommune • Norddjurs Friskole 1.A, Norddjurs Kommune
klasse • Varnæs Skole 2.A, Aabenraa Kommune • Gerbrandskolen 2.A, Københavns Kommune • Norddjurs Friskole 2.A, Norddjurs Kommune
klasse • Nordstjerneskolen 3.A, Frederikshavn Kommune • Langelinieskolen 3.D, Københavns Kommune • Marie Kruses Skole 3.B, Furesø Kommune
Eleverne kan se finaleshowet online, hvor klasserne bliver hyldet for deres indsats.
DIF Skole OL har dermed endnu engang vist, at bevægelse og fællesskab kan samle børn på tværs af skoler og landsdele – og give plads til både jubel, leg og sammenhold.
SPORT. Feltet er nu sat. Med offentliggørelsen af de sidste fem kandidater er alle 15 nominerede til prisen som Årets Sportsnavn 2025 fundet. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Club La Santa i en fælles udmelding, der tegner billedet af et sportsår med historiske danske resultater.
De fem nye navne, som fuldender listen, spænder bredt mellem etablerede verdensstjerner og nye profiler, der for alvor har markeret sig i 2025.
Formand for Team Danmark Lars Krarup lægger ikke skjul på sin begejstring »Året efter et OL er ofte et år, hvor nye talenter folder sig ud og etablerer sig som verdensklasseatleter. Således også i 2025, hvor listen over kandidater til prisen som Årets Sportsnavn 2025 med de sidste fem navne nu er komplet. Og blandt de femten stærke kandidater er der både etablerede stjerner og nye og spændende navne. Jeg vil gerne lykønske alle femten – for alene det at være blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn er en stor ære og vidner om ekstraordinære præstationer« siger han.
Også DIF’s formand Hans Natorp roser niveauet »Når man ser de 15 nominerede samlet, får man et klart indtryk af den kvalitet og professionalisme, der præger dansk elitesport. Der er tale om et felt, der rummer både store resultater og stærke fortællinger om hårdt arbejde og målrettethed. Jeg glæder mig over, at vi med nomineringerne kan anerkende de sportspræstationer, som har gjort året til noget særligt. Stort tillykke til alle de nominerede« siger han.
De fem nye navne
• Niklas Larsen, cykling – blandt andet VM- og EM-guld i 4 km holdforfølgelsesløb og EM-bronze i enkeltstart • Mathias Gidsel, håndbold – VM-guld, topscorer og MVP ved både VM og i Champions League • Holger Rune, tennis – vinder af Barcelona Open og finalist i Indian Wells • Anna Munch, sejlsport – EM-guld, grand slam-medaljer og verdensranglistens nummer et • Christian Andersen, SUP – VM-guld i sprint og førende på europæisk SUP-rangliste
De tidligere offentliggjorte nominerede tæller profiler som Jonas Vingegaard, Cathrine Laudrup-Dufour, Anders Antonsen, Mathias Fullerton og Clara Tauson. En liste, der viser et usædvanligt bredt dansk elitefelt med medaljer fra stort set alle grene af international topidræt.
Prisen uddeles siden 1991 Årets Sportsnavn kåres på SPORT 2025 i Herning den 3. januar, hvor vinderen modtager 75.000 kroner og indtræder i en lang tradition af danske sportspersonligheder, der siden 1991 har fået hæderen.
Dommerkomitéen tæller blandt andre H.M. Kongen, Michael Laudrup, Camilla Martin og ledelserne i både DIF og Team Danmark.
De tre finalister udpeges senere, inden vinderen afsløres live på DR1 ved sportsgallaen i Herning.
POLITIK. Med beskæftigelsesreformen får både kommuner og a-kasser langt friere rammer til at hjælpe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Nu følger en pulje på 120 millioner kroner, som skal bruges til at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til de nye arbejdsgange.
Reformen betyder færre proceskrav, mindre bureaukrati og større frihed for sagsbehandlerne, der fremover skal skræddersy mere individuelle forløb for borgerne. Det kræver nye kompetencer i hele beskæftigelsessystemet – og derfor er midlerne afsat.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek forklarer »Arbejdet med at hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet har i for høj grad været præget af krav til processer og tidskrævende formaliteter. Nu giver vi sagsbehandlerne større frihed, hvor deres faglighed virkelig kan komme i spil, så borgerne kan få den indsats, der passer til den enkelte.«
Puljen udmøntes i perioden 2026-2028. Ifølge aftalen mellem regeringen og KL skal kommuner og a-kasser medfinansiere opkvalificeringen, men kun fra 2027. Da budgetterne for 2026 allerede er vedtaget, stilles der ikke krav om medfinansiering det første år. I 2027 og 2028 skal kommuner og a-kasser selv bidrage med 20 procent af det beløb, de søger om.
Med de nye penge får systemet mulighed for at løfte kvaliteten af sagsbehandlingen netop dér, hvor reformen giver medarbejderne et større fagligt ansvar og mere fleksibilitet i hverdagen.
POLITIK. Flere danske virksomheder står i de kommende år foran et generationsskifte, og mange virksomhedsejere nærmer sig pensionsalderen uden at have en oplagt arving eller køber klar. Det kan betyde lukninger, salg til udlandet og tab af både arbejdspladser og lokal forankring.
Derfor behandler Folketinget nu et lovforslag, der skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden selv at blive beskattet af salget. Skatteforpligtelsen skal i stedet følge virksomheden og de nye ejere.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Gode virksomheder skal kunne føres videre af dem, der kender dem bedst. Det må bøvlede skatteregler ikke blokere. Vi skal styrke iværksætteri i hele Danmark, og lovforslaget er et vigtigt redskab for erhvervslivet i bl.a. vores landdistrikter. F.eks. den lokale tømmervirksomhed, hvor de unge svende ønsker at drive virksomheden videre, når mester går på pension. Det sikrer arbejdspladser og virksomheder med fortsat lokal forankring.«
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op »Det er afgørende, at vi i Danmark sikrer et incitament for erhvervsdrivende til at drive virksomhed og til at føre en virksomhed videre. Det skal ikke koste dyrt for en virksomhedsejer, der finder det meningsfuldt at overdrage sin virksomhed til medarbejderne. Det skal vi tværtimod støtte, så der er alternativer til lukning eller salg af virksomheden til fx udenlandske købere.«
I dag kan virksomheder allerede overdrages skattefrit til familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere og erhvervsdrivende fonde. Med det nye lovforslag udvides mulighederne, så medarbejdere i fællesskab kan overtage virksomheden og finansiere et generationsskifte gennem en medarbejderejet model.
Lovforslaget skal dermed supplere de eksisterende generationsskiftemodeller og være med til at sikre, at danske arbejdspladser og lokale virksomheder bevares frem for at lukke eller blive opkøbt af udenlandske aktører.
Forslaget udspringer af Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
SPORT. Håndbold har i foråret været én af danskernes favoritkandidater i Kulturministeriets store folkehøring om immateriel kulturarv – og nu er det officielt. Sporten er blevet føjet til den danske UNESCO-fortegnelse efter en afstemning med næsten 60.000 deltagere.
De fem vinderbidrag, som nu indgår i fortegnelsen hos Det Kgl. Bibliotek, er håndbold, højskolerne, pølsevogne, foreningsliv og tillidssamfundet. Her kan man læse beskrivelser af den kulturelle betydning, de hver især har for Danmark.
I pressemeddelelsen fra Det Kongelige Bibliotek lyder det blandt andet »Håndbold er både eliteidræt og folkelig bevægelse, der forbinder generationer, lokalsamfund og livssituationer. Sporten beskrives som noget man går til, følger med i og er en del af – et levende fællesskab.«
Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen, glæder sig over optagelsen »Vores kulturarv er uhyre vigtig. Det er det, der binder os sammen som folk – og det er med til at give Danmark kulturel modstandskraft i en turbulent tid. De fem vinderbidrag viser de fællesskaber, værdier og praksisser, der samler os danskere på tværs af alder, baggrund og sociale skel. Nu får de en velfortjent anerkendelse og plads på den danske UNESCO-fortegnelse.«
Folkehøringen tog udgangspunkt i 20 kulturfænomener udvalgt blandt 10.000 forslag, indsendt til Kulturministeriet. Udvælgelsen blev foretaget af en komité bestående af kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge, med faglig støtte fra Det Kgl. Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.
Hos DanskHåndbold er stoltheden stor over, at sporten nu officielt er en del af Danmarks levende kulturarv. »Jeg er ekstremt stolt over nu at se håndbolden på den fine liste. Det bekræfter sportens status som en af Danmarks vigtigste folkelige idrætsgrene og fællesskaber, og det er et skulderklap til de tusindvis af frivillige, trænere, børn, unge, forældre og fans, som er hele sportens fundament« siger administrerende direktør Heino Knudsen.
Vinderne får nu også muligheden for at blive indstillet til UNESCO’s internationale verdensarvsliste – en mulighed, DanskHåndbold vil undersøge nærmere.
En ambulance i Horsens har onsdag aften fået bortkommet en taske med medicin. Der er tale om et såkaldt ampullarie, som indeholder farlig medicin, oplyser politiet onsdag 21.30
Borgere, der finder tasken eller har oplysninger om den, bedes straks ringe 114.
Når danskerne bygger om, klikker de sig ofte ind hos Jem & Fix. Når garderoben trænger til fornyelse, søger mange mod Bestseller. Og når der skal købes dyner og madrasser hjem til vintermånederne, kører store dele af landet forbi Jysk. De store koncerner er ikke bare en del af danskernes hverdag. De er også en del af historien om Danmarks rigeste familier, som netop er blevet offentliggjort i Økonomisk Ugebrev i samarbejde med Loyalty Key.
Årets liste tegner et billede af en økonomisk elite i bevægelse. De 100 rigeste danskere har tilsammen mistet 15 milliarder kroner og ligger samlet på 1.224,5 milliarder kroner. Men bag det store tal gemmer sig markante forskydninger mellem brancher og generationer. Nogle familier taber dramatisk i formue, mens andre rykker frem med tocifrede milliardløft.
Og her i vores egne kommuner i Syddanmark er bundlinjen klar. Middelfart, Fredericia, Kolding og Vejle står fortsat stærkt på landkortet, når det gælder familier med både industrielle rødder og moderne milliardformuer.
Middelfart markerer sig markant med to milliardformuer
Middelfart Kommune er igen repræsenteret, og byen på begge sider af Lillebælt beviser, at den huser nogle af landets mest indflydelsesrige erhvervsnavne.
Øverst i det lokale felt finder vi Torben Østergaard Nielsen, der med sine investeringer og store aktiviteter i Selfinvest og bunkerbranchen ligger nummer 6 på landsplan. Hans formue er faldet fra 43,6 mia. kr. til 29,6 mia. kr., men han er fortsat blandt de absolut største aktører i dansk erhvervsliv. Formuetabet på 14 milliarder kroner er markant, men afspejler primært udviklinger i de internationale markeder, som branchen er følsom over for.
Endnu en Middelfart-profil er Bent Jensen fra thansen. Han ligger nummer 68 med en formue på 3,4 mia. kr. og er en af årets stigninger. For mange bliver thansen forbundet med cykler, reservedele og biludstyr, men bag butiksfronten gemmer sig en stærk erhvervshistorie, hvor familieejerskab og jysk købmandskultur fortsat driver udviklingen. Dermed er Middelfart Kommunes to største formueprofiler samlet gode for mere end 33 milliarder kroner.
Fredericia holder sig solidt i top 50 med global oliehandel
I Fredericia repræsenteres byen af Anders Østergaard, ejer af Monjasa-koncernen, der er vokset til en global spiller inden for handel med bunkerolie og shipping. Med 4,7 mia. kr. i formue ligger han nummer 46 på listen. Stigningen på 500 millioner kroner viser, at selv i en tid med geopolitisk usikkerhed og forsyningsudfordringer formår virksomheden at navigere gennem de internationale brændstofmarkeder.
Fredericia har i år kun én person i top 100, men hans globale rækkevidde placerer alligevel byen blandt de væsentlige erhvervscentre langs Lillebælt.
Kolding fastholder sin milliardprofil
Kolding er repræsenteret af familien Søndergaard Nielsen på plads nummer 97. Familien, der tjente sin formue på salget af Sondex Holding A/S, har øget sin formue en smule og ligger nu på 2,4 mia. kr. Deres formuer ligger i dag primært i investeringer og ejendomme, og selvom familien ikke længere står i spidsen for et driftsselskab, holder de fortsat Kolding placeret på listen over Danmarks økonomiske kraftcentre.
Vejle konsoliderer sig med investeringstunge milliardærer
I Vejle Kommune er det især én familie, der markerer sig. Familien Kirk Johansen ligger nummer 16 med en formue på 13,3 mia. kr. og har øget formuen med over en milliard siden sidste år. Familien er blandt andet kendt for sine investeringer via Kirk Kapital og knytter dermed Vejle til det tunge erhvervslag i Danmark, hvor finans, ejendomme, industri og kapitalforvaltning spiller sammen.
Med Vejle i ryggen er de en del af et større vækstmiljø, hvor familieejerskab fortsat er en styrke i en tid, hvor internationale fonde og globale investorer fylder stadig mere.
Store tab i toppen, men Syddanmark står stærkt
Selvom listen domineres af store navne som Lego, Bestseller og Danfoss, er udviklingen bemærkelsesværdig. Lego-familien Kirk Kristiansen topper listen med 350,4 mia. kr., men har tabt over 18 mia. kr. siden sidste år. Danfoss-familien Clausen, der de seneste år er blevet et symbol på Sønderjyllands industrielle muskler, falder også tungt med et formuetab på samme størrelse.
Det mest markante fald kommer dog fra Louis-Hansen-familien bag Coloplast, der mister 21,8 mia. kr. og ryger ned på årets femteplads.
Mens toppen derfor skraber sig gennem et hårdt år, går det bedre for andre. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har fremgang på hele 27 mia. kr., mens Jysk-familien løfter sig 12,6 mia. kr. og rykker tilbage blandt landets absolutte erhvervsspidser.
Fra Odense kommer også et markant spring. Harald Nyborg-brødrene Erling og Njal Daell stiger mere end 2 mia. kr. i formue og ligger nummer 22, drevet af stærk vækst i især Jem & Fix.
Kvinderne fylder mere i toppen af dansk erhvervsliv
En tydelig tendens på årets liste er, at flere kvinder har plads blandt landets rigeste. Tolv kvinder er repræsenteret, og flere har centrale roller i familiernes formuer og drift.
Her finder vi blandt andre Ecco-ejeren Hanni Merete Toosbuy, der trods et dramatisk formuetab på grund af virksomhedens underskud fortsat ligger nummer 10. Også Winnie Liljeborg, der solgte sin del af Pandora, står stærkt i toppen og har stadig en betydelig formue, der både investeres og bruges til velgørende projekter.
Syddanmark står stærkt i et år med storm
Set med lokale briller er udviklingen klar. Regionens traditionelle styrkepositioner står fast. Industri, energi, detailhandel, shipping og investeringer præger billedet fra øst til vest.
Middelfart placerer sig som en af landets mest koncentrerede milliardadresse med både energi og detail i front. Fredericia er fortsat hjemsted for en global olieaktør, der modstår markedets turbulens. Vejle holder sin kapitaltunge familiesucces i top 20. Og Kolding markerer sig fortsat som en by med solide erhvervsrødder i milliardklassen.
Selvom Danmarks 100 rigeste samlet set mister værdier, viser årets liste, at Syddanmark fortsat udgør en hjørnesten i dansk erhvervsliv. De lokale virksomheder påvirker alt fra shipping og handel til industri og energi. Samtidig er de et billede på en region, hvor familieejerskab, opfindsomhed og handelsånd fortsat bærer væksten.
Listen bygger på Økonomisk Ugebrevs opgørelse og dokumenterer endnu et kapitel i historien om dansk erhvervsliv. En historie hvor Danmarks rigeste bliver rigere og fattigere i takt med markederne, men hvor de syd- og østjyske erhvervsfamilier stadig står midt i maskinrummet.
DMI varsler en klar og solrig dag over store dele af Jylland, hvor himlen flere steder allerede til formiddag åbner op med blå himmel. Enkelte egne må dog vente et par timer, før solen bryder igennem.
I resten af landet bliver vejret mere skyet, men der kan stadig komme små glimt af sol i løbet af dagen. Ifølge DMI forventes temperaturerne at snige sig lige over frysepunktet.
Det politiske kaos i Middelfart er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et improviseret magtspil, hvor fornærmede baglande, partihoppere og ideologiske modpoler har fundet sammen i én fælles ambition. Ikke at skabe en ny retning for Middelfart. Ikke at præsentere et politisk projekt. Men at vælte Johannes Lundsfryd. Det er det eneste, der for alvor binder dem sammen.
Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet står nu side om side, som om forskellene mellem dem aldrig har eksisteret. Som om deres værdier opløses i det øjeblik, der er udsigt til taburetter, titler og indflydelse. Mest grotesk er Alternativets medlem, der sælges grønne løfter i klimaets navn, samtidig med at den borgmester, hun peger på, kommer direkte fra landbruget og er modstander af præcis de visioner, hun ellers har kæmpet for. Det er politisk goddag mand økseskaft.
Vi har kontaktet de nye magtbærere hele dagen. Ingen ønsker at svare på spørgsmål om partihopperi, visioner og tanker. Tavsheden er ikke arbejdsro. Det er ro for spørgsmål.
Enhedslisten i Middelfart med Lasse Schmücker står i skærende kontrast til deres egen partitop. Nationalt har Enhedslisten båret den moralske fane højt, når emnet er partihopperi. Næstformand Rosa Lund sagde det selv i DR: Partihoppere skaber mistillid. Partihoppere undergraver demokratiet. Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, og hun efterlyste, at alle andre partier gjorde det samme.
Det er deres princip. Det er deres værdigrundlag. Det er deres DNA.
Men ikke i Middelfart.
Her bliver princippet lagt til side, så snart det kan bruges som løftestang til at vælte Johannes Lundsfryd. Her gælder ét princip: Hvis det giver mulighed for at knække Johannes Lundsfryd, så er det ordentligt. Det handler ikke om værdier. Det handler om personligt had og hævn. Enhedslisten forsøgte også dumt at sammenligne med Fredericias Cecilie Roed Schultz, men det var skudt helt ved siden af, for hende kan folk stole på, imens griner Lasse Schmücker og Danmarksdemokraten Jonas René Jensen hele vejen til banken, når de lige om lidt forgyldes med poster og indflydelse, fordi de gør en visionsløs venstremand til borgmester.
Tak for kaffe.
Partihopperen Ulla Sørensen står som den centrale brik. Hendes telefon ringer nok meget, men svarer kan hun i SMS, hvis hun da svarer. En hån mod demokratiet, at hun fortæller om de større baggrunde, og hvorfor hun ikke var opstillet for Venstre, som hun tydeligvis har flirtet med gennem længere tid.
Hun afviser formandsposter med reelt ansvar og budget, men står nu med udsigt til at blive viceborgmester. En position, der giver indflydelse uden at levere resultater. Hendes partiskifte dagen efter valget var detonatoren for kaosset, og nu står hun som den, der ligner en politisk kupmager.
Det er svært ikke at se et personligt regnskab blive afviklet.
Man må forstå, der er mere bag kuppet – hvorfor stiller du så ikke op? Vi tænder gerne kameraet og lytter til dig, men grundlæggende, hvorfor valgte du at stille op for Socialdemokratiet? Tror du virkelig, at de mennesker der stemte på dig også sendte på en venstremand?
Næppe. Også Troels Lund må have røde øre. Stolthed over sin kommende borgmester kan han næppe have.
For i centrum af det hele står Venstres Anders Møllegård. Den kommende borgmester. Når man ser på de seneste fire år i byrådet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få politiske initiativer, han selv har formuleret. Han har stemt for meget, men det har været andres projekter og andres dagsordener. Den eneste tydelige linje har været ønsket om at vælte Johannes Lundsfryd. Det er et mål, ikke en vision. Det er et opgør, ikke en retning for Middelfart. Og hans eget svar, da vi bad om kommentar, taler sit eget tydelige sprog: “Tal med Ulla.” Når en kommende borgmester sender alle kritiske spørgsmål videre til partihopperen, der skabte kaosset, er niveauet lagt.
Og hvor står resten af Venstres gruppe?
Det har må gøre ondt på Regitze Tilma, dette kan næppe være hendes DNA
De fem partier, der nu deler magten, deler ingen politisk filosofi. Ingen fælles retning. Ingen større ambition for Middelfart. Det eneste, de deler, er utilfredshed og hævn over den tidligere borgmester. Det er et flertal, der ikke er skabt af værdier, men af vrede. Ikke af visioner, men af alliancer i mørke bag nedrullede gardiner.
Det mest foruroligende er tavsheden. Ingen vil forklare partihoppet. Ingen vil forklare værdiskiftet. Ingen vil forklare, hvordan et flertal kan dannes 24 timer efter valget uden åbenhed, debat eller respekt for vælgernes mandat. Det er ikke politisk mod. Det er politisk vakuum. Og som historien viser, er politisk uro farligt. Det kan koste investeringer, udvikling og dynamik.
Midt i dette cirkus er der dog én stabil kraft tilbage. Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Middelfart kan prise sig lykkelig for at have en erfaren og kompetent kommunaldirektør, der kan holde kommunen kørende, når Byrådet ikke selv formår det. Der bliver brug for ham nu.
