5.9 C
Copenhagen
tirsdag 2. december 2025

IT IS NOT SO RING ENDDA!

0

Fredericia Musicalteaters 2025-udgave leveres af et dreamteam på den lille smukke intime julescene i Lille Sal på Fredericia Musicalteater. Via et gennemtænkt og genialt sammenhængende program bliver alle kroge i publikums følelsesregister aktiveret.

Der appelleres til intellektet og alle sanser. Ja, med skønsang af ypperste kvalitet, musikalitet og indlevelse vil man på mirakuløs vis også smage og lugte julen. Man får noget i nuet og med hjem til eftertanke. Fredericia Musicalteater burde modtage en klækkelig donation fra Novo Nordisk Fonden, for her finder man den ultimative kur mod hardcore mavesur julefornægtelse.

Juleminder

Julekalenderen åbnes og ud springer 24 stykker varieret musikalsk julekonfekt. ”Life is like a box of chocolates. You never know what you´re gonna get.” Det overordnede tema er juleminder, som i løbet af året er indsamlet blandt publikum. Med disse input kædes forestillingen magisk sammen til en helstøbt oplevelse. Hvad føler og tænker mennesker i denne højtid.

Ja, hvad kommer man igennem i løbet af livet. Dage med svigt, savn, sorg, vrede, ufred og ensomhed. Men også fællesskab, fred, forventning, glæde, morskab, tro, håb og kærlighed.

The dreamteam

Der var lagt op til noget stort, da holdet til ”Jul på Teatret 2025” blev præsenteret. Men som i sportens verden kan selv stjernehold skuffe. Men her vises individuel og holdmæssig kvalitet. Med afstemt rollefordeling og en god forberedt taktik spiller det bare!

Hvad vil man sige, hvis man som cheftræner trykker på knappen til en timeout? Ja, bliv ved! I synger spiller og leverer uden sammenligning.

Vokalpolitiet kan muligvis finde få feinschmecker fejl-pitch, når to fremragende sangere i Maria Carrie højderne duellere/chaser, men sådan er liveperformance. Nærværende, sårbar og upoleret levende musik! Kom selv og oplev det!

Man kan sagtens komme og blive underholdt – men også tage med sig, at her ligger der holdning under! Alle fire personligheder synger så underfuldt rent både i top og bund. Enkeltvis lækkert, men man frydes især, når alle erobrer scenen med flerstemmig sang. Artikulationen er så perfekt, at enhver fatsvag og halvdøv får alle ord med.

De fire stjerner skinner i mørket. Ja – ”englene synger højt i kor”!

Medvirkende

Maria Skuladottir:

Maria udfylder rollen som den sikre trygge stemme, der med en tindrende klar røst, som en stjerne i en frostklar vinternat, lyrisk fortolker enhver sang, så man virkelig også lytter og opfatter teksten. Flere sange får tilført nye dimensioner og efterlader en stjerneregn af tanker hos den enkelte.

Mads Æbeløe Nielsen:

Den enestående musikalske og tekstmæssige unike musicalkreatør beviser sin alsidighed. Krænger sjælen ud af sin musikalske slanke statur (det må man vel godt sige om en mand?) i de mere vilde og soulede og rytmiske sange, så man rystes og imponeres!

Cecilie Thiim:

Gud, hvor jeg dog elsker denne dejlige gakkede kvinde på en scene! Selv om hun hovedsagelig har rollen som den morsomme, falder hun ikke i ”Dirch Passer-fælden”. Hun bliver taget alvorlig, når det ér seriøst og alvorligt! Alle klapper jo nok heftigst efter sjove vilde numre, så derfor fik Cecilie i My simple Christmas wish fortjent det største bifald efter optrinet, hvor hun aggressivt stolpede rundt i et storladent Disney-skrud.

Med ordene ”Jeg vil være rig, berømt og magtfuld” kunne jeg ikke undgå at skæve lidt til de talrige byrødder, der på premiereaften sad i salen.

Lars Mølsted:

Indtager i nogle numre rollen som den sårbare bløde mand. Hvor er han dog nær med sin vokal og indlevende emotionelle mimik og tolker det følsomme og umiddelbart stillestående tomrum med pause og ro til eftertænksomhed.

Brillerer især i Joni Mitchells ”River”. En sang med en smertefuld rørende bagvedliggende virkelighed.   

Tårer hos den grådlabile

Kunst har kun en vision, hvis den berører beskueren eller lytteren.  Jeg blev berørt flere gange. Måtte også knibe en tåre, fordi udførelsen var så fyldt med kvalitet og professionalisme. Tanker i hovedet poppede op. F.eks. med minder om dem, der ikke er her mere eller påmindelse om krigen i Ukraine.

Humor – rent grineren

Modsat er her også meget skæg og ballede. Som nævnt i My simple Christmas wish, i Gnags’ julesang og ikke mindst i et forrygende medley med sange fra De Nattergales The Julekalender.

Salmer og fællessang

Man kan frygte, når en salme er på programmet. Bliver det en plat afliring? I Jul på Teatret får alle sange og salmer mening og betydning. Selv Et barn er født i Betlehem, som længe har hængt mig ud af halsen, har jeg efter denne aften taget til mig igen. Det skyldes fremførelsen, hvor indlevende sang og det musikalske velarrangerede akkompagnement løfter det hele. Så det blev en nærværende og intim oplevelse, da performerne kom tæt på publikum, og vi alle blev medvirkende i en fælles sang!

Kapelmester: Thomas Møller, som vel skal akkrediteres for skønne rytmiske  arrangementer krydret med spændende modulationer. (På premieredagen jonglerede Teaterdirektør Thomas Bay grundet sygdom på tangenterne, og han kan i fremtiden også besmykke sig med kælenavnet ”Vikaren fra himmelen”!)

Bas: Søren Østergaard Pedersen
. Det er nu dejligt med en velspillende gulvbas frem for en elbas. Den giver sangere mere fylde og intimt nærvær.

Trommer: Frederik Larsen. Velafstemt slagtøj – her bliver der ofte anvendt de mere afdæmpede whiskers? Så afdæmpet at jeg først fik øje på Frederik til slut.

Lysdesigner Martin Jensen,
lyddesigner Peter Løvenhardt, Susanne Morthorst Staal (kostumer), scenograf Jonas Vestergaard
 og ikke mindst instruktør Liv Stevns
 kan jeg kun applaudere for sammen med alle medvirkende at levere en visuel og lydmæssig oplevelse. 

Nu må der da snart være en tv-kanal, der i juledagene viser Jul på Teatret, for det findes ikke bedre!

GUD, hvor en himmelsk aften. NU glæder jeg mig da virkelig til jul! Spilleperiode: 27.11.2025 – 14.12.2025

22-årig idømt anbringelse for brutalt manddrab i Grindsted

0

En 22-årig mand er tirsdag blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid ved Retten i Kolding, efter at dommerne fandt ham skyldig i manddrab på en 43-årig mand i Grindsted den 5. august 2024. Dommen omfatter også besiddelse af 100 gram kokain med henblik på salg.

Drabet fandt sted på en adresse på Tingvejen, hvor Sydøstjyllands Politi rykkede ud efter en anmeldelse om eftermiddagen den 5. august. Her fandt betjentene en 43-årig mand, der allerede var afgået ved døden. På stedet befandt den nu dømte 22-årige sig, og han blev anholdt og sigtet med det samme.

Under retssagen kom det frem, at han stak offeret flere gange med en kniv. En indsatsleder, der deltog i politiaktionen den dag, fortalte i retten, at den 22-årige på stedet udtalte, at han var påvirket af lattergas.

En mentalundersøgelse blev også fremlagt. Her stod det klart, at den 22-årige på gerningstidspunktet var sindssyg, og at hans tilstand blandt andet skyldtes et massivt forbrug af lattergas i dagene op til drabet.

Retten fandt ham derfor skyldig efter straffelovens § 237 om manddrab samt § 191 om euforiserende stoffer. Han modtog dommen og blev fængslet efter retsmødet.

»Det er en tragisk sag, men jeg er tilfreds med, at der nu er faldet dom, og at byretten har fulgt anklagemyndighedens påstand om at idømme ham anbringelse uden længstetid,« siger specialanklager Susan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Nikolaj Jacobsen har bruttotruppen klar til EM – FHK-profilen Martin Bisgaard er med blandt de 35 udvalgte

0

Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup til EM på hjemmebane i januar 2026 – og blandt navnene finder man også Fredericia HKs egen Martin Bisgaard, der igen markerer sig som en del af det danske landsholdsmiljø.

Tirsdag middag udløb den officielle deadline for registrering af bruttotrupperne til EM, og Danmark har nu sat navn på alle de spillere, der kan komme i spil, når mesterskabet fløjtes i gang i Jyske Bank Boxen den 16. januar.

I alt er 35 spillere skrevet ind – det maksimale antal – og det er udelukkende dem, landstræneren må vælge imellem, både når den endelige 20-mandstrup udtages, og hvis der skal skiftes undervejs i turneringen.

»Jeg har prøvet at sammensætte så bred en trup som muligt, så vi er dækket godt ind, hvis uheldet er ude, og der opstår en skade. Jeg har heldigvis mange dygtige spillere at tage af,« siger Nikolaj Jacobsen.

FHKs Martin Bisgaard blandt de udvalgte

Fredericia HKs Martin Bisgaard er igen udtaget som en del af bruttotruppen. Den hårdarbejdende fløjspiller har tidligere været ude til landsholdet og belønnes nu med en plads i det eksklusive selskab af spillere, som potentielt kan få EM-minutter på hjemmebane.

Arnoldsen stadig på listen – Landin som sikkerhedsnet

Selv om Thomas Arnoldsen er ude med et brud på skinnebenet, holder Jacobsen stadig en dør på klem: »Hvis genoptræningen går godt, er der et lille håb om, at Thomas kan trækkes ind under mesterskabet. Han er ikke tiltænkt nogen rolle, men jeg vil gerne holde muligheden åben.« Og et andet markant navn er Niklas Landin, der – som Jacobsen understreger – udelukkende er med som beredskab, hvis noget opstår sent i turneringen.

EM i Danmark – tæt på udsolgt

Danmark åbner EM den 16. januar, og flere kampe i Herning er tæt på udsolgt. Fanzonen udvides til hele 15.000 kvadratmeter, og rammerne er til endnu en stor slutrunde på dansk grund.

Låge 1 i SOSU-skolens julekalender: Mikkel bringer nærvær ind i de ældres jul

0

22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner SOSU-skolens julekalender med en fortælling om nærvær, omsorg og modet til at vælge en vej, der både udfordrer og udvikler. I hjemmeplejen i Seest er han med til at gøre julen lysere for ældre, der ellers ville sidde alene – og hans største juleønske er, at flere mænd tør gå samme vej.

22-årige Mikkel Dyhr Spatzek åbner årets første låge i Social- og Sundhedsskolen Fredericia, Vejle & Horsens’ julekalender i AVISEN. For ham er december noget helt særligt. »Jeg hedder Mikkel. Jeg er 22 år gammel, og til dagligt læser jeg til social- og sundhedsassistent på SOSU-skolen i Fredericia. Lige nu er jeg i praktik i hjemmeplejen i Seest, og det er faktisk enormt spændende,« fortæller han.

Julen er for mange fyldt med varme, lys og familie – men Mikkel oplever også en anden side, når han går sin rute hos ældre borgere. »Rigtig mange sidder selv henover julen. For mange ældre kan julen godt være lidt en trist tid. Man bliver måske ekstra mindet om, at man ikke har så mange omkring sig længere. Derfor betyder det meget for mig, at jeg kan gøre julen til noget godt for dem.«

”Bare min tilstedeværelse betyder meget”

For Mikkel er det meningen i mødet med mennesker, der driver ham i faget. »Det betyder helt enormt meget at kunne mærke, at bare min tilstedeværelse har en stor betydning for borgerne.« Han fortæller, at han startede på uddannelsen uden at vide helt, hvad han skulle – og måske med nogle af de fordomme, mange stadig har om faget.

»Jeg kom ind med den fordom, at det kun var kvinder, der var gode til det her. Eller at faget bare handlede om at tørre røv – bogstaveligt talt. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det er så meget andet. Det er måske 20 minutter i løbet af en otte timers vagt. Resten af tiden handler om nærvær, omsorg og relationer.«

Et arbejde, der udvikler én som menneske

Mikkel fortæller, at faget har givet ham langt mere, end han troede. »Det er enormt givende. Det er et arbejde og en uddannelse, der kræver et stort hjerterum. Arbejdet er også din personlighed. Det er et arbejde, hvor du udvikler dig selv som menneske.« Hans juleønske er klart.

»Jeg ønsker, at der var flere mænd, som turde træde ind i faget. Blandingen af køn er sund – både for faget og for borgerne. Vi ser ting fra forskellige perspektiver, og vi kan bidrage med noget andet end kvinder. Ikke bedre – men anderledes.«

Dette er låge 1 i SOSU-skolens julekalender, hvor vi hver dag frem til 24. december bringer en ny elevhistorie.

En hyldest til dem, der hver dag gør en forskel – også når verden omkring os lukker lidt ned for at fejre jul.

Efter et helt vildt forløb: Nu er der sat punktum i sagaen om Nordfyns Bank

0

Aktionærerne i Nordfyns Bank har mandag godkendt, at banken bliver købt af Middelfart Sparekasse. Samme eftermiddag sagde også repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse ja til aftalen. Dermed er fusionen formelt besluttet af begge parter.

Beslutningen kommer efter et usædvanligt langt og dramatisk forløb, hvor Middelfart Sparekasse gradvist har opbygget en betydelig ejerandel i Nordfyns Bank og samtidig har presset på for en endelig fusion. Det har udviklet sig til et af de mest bemærkede opkøb i den fynske finanssektor i nyere tid.

Sagaen om Nordfyns Bank begyndte ikke med Middelfart Sparekasse, men med et forsøg på fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank. De to institutter arbejdede tidligere på en aftale, men Fynske Bank trak sig fra processen, før der blev taget stilling blandt aktionærerne. Da forhandlingerne brød sammen, åbnede det døren for, at Middelfart Sparekasse kunne rykke ind og overtage initiativet i kampen om Nordfyns Bank. Det blev starten på det opsigtsvækkende forløb, der nu har fået sin endelige afslutning.

Et afgørende skifte i forløbet kom, da SJF Bank – den daværende storaktionær i Nordfyns Bank – solgte sin aktiepost til Middelfart Sparekasse. Handlen gav Middelfart Sparekasse en betydelig ejerandel fra dag ét og ændrede magtbalancen i banken markant. Med kontrollen over storaktionærens blok stod Middelfart Sparekasse nu som den dominerende aktionær, og det blev startskuddet til det forløb, der endte med det endelige opkøb og mandagens godkendelser.

Fusionen betyder, at Nordfyns Bank som selvstændigt pengeinstitut bliver en del af Middelfart Sparekasse. Begge sider har nu givet deres endelige godkendelse, og processen går videre til de tekniske og praktiske skridt, der følger af en bankfusion.

Aftalen sætter punktum for en sag, der gennem længere tid har fyldt i begge virksomheder:
først med aktionæroverdragelser, siden med tilbud, afstemninger og forhandlinger på flere niveauer.

Med mandagens godkendelser er der nu truffet en klar beslutning på begge sider af bordet, og fusionen kan efter planen gennemføres.

Regionsrådet i Region Syddanmark er konstitueret

0

Regionsrådet i Region Syddanmark har mandag den 1. december 2025 konstitueret sig og fordelt pladserne i både forretningsudvalg, sundhedsråd og Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Det nye regionsråd består som følge af sundhedsreformen af 31 medlemmer mod tidligere 41, og hele 16 af medlemmerne er nyvalgte.

Som aftalt på valgnatten blev Bo Libergren (V) valgt som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (S) blev valgt som 1. næstformand, mens Peter Kofod (O) indtager posten som 2. næstformand. Rådet tog samtidig fat på den brede konstitueringsopgave og har nu sat navne på de politiske poster, der skal være med til at styre regionens arbejde de kommende fire år.

Forretningsudvalget blev sammensat med Bo Libergren (V) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. Øvrige medlemmer er Peter Kofod (O), Søren Rasmussen (O), Kim Lund (Æ), Joachim Hoffmann (C), Melissa Gilroy (B), Mette Bossen Linnet (V), Pernelle Jensen (V), Mette With Hagensen (S), Jette Damsø Henriksen (S), Kim Johansen (S), Annette Blynel (F), Susanne Stenstrop Thorsen (F) og Martin Schmidt Konradsen (Ø).

Samtidig blev der sat hold på de fire nye sundhedsråd, der i 2026 får status som forberedende råd. Sundhedsråd Fyn får Annette Blynel (F) som formand og Anja Lund (V) som næstformand. Sundhedsråd Lillebælt ledes af Joachim Hoffmann (C) som formand og Cecilie Liv Hansen (I) som næstformand. I Sundhedsråd Sydvestjylland bliver Mette With Hagensen (S) formand og Susanne Dyreborg (Æ) næstformand, mens Sundhedsråd Sønderjylland får Susanne Eilersen (O) som formand og Mette Bossen Linnet (V) som næstformand. Ud over regionsrådets repræsentanter vil der også blive udpeget kommunale medlemmer til alle fire sundhedsråd.

Rådet satte også navnene på medlemmerne af Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse. Her er Poul Erik Jensen (S), Kim Lund (Æ), Søren Rasmussen (O), Cecilie Liv Hansen (I), Tage Petersen (V), Preben Friis-Hauge (V), Jan Lagoni (V), Anne Fabricius (S) og Martin Schmidt Konradsen (Ø) udpeget. Udvalget konstituerer sig selv på sit første møde.

De tre særlige rådgivende udvalg, der indgår i konstitueringsaftalen, forventes at få udpeget medlemmer på regionsrådsmødet den 26. januar 2026. Det nye regionsråd holder sit første ordinære møde den 12. januar 2026.

Sydbank får grønt lys: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender fusion med Arbejdernes Landsbank

0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank. Godkendelsen indebærer, at Arbejdernes Landsbank opløses, og at bankens aktiver og passiver overføres samlet til Sydbank. Da Arbejdernes Landsbank samtidig ejer Vestjysk Bank og PenSam Bank, bliver disse enheder også en del af fusionen.

Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jacob Schaumburg-Müller, fremhæver, at sagen ikke har rejst konkurrencemæssige problemer.

»På bankmarkedet er der flere meget store aktører, og set i det perspektiv, så er de tre banker, selv efter sammenlægningen, ikke blandt de største. Der er ikke konstateret konkurrencemæssige udfordringer ved fusionen, og derfor kunne vi godkende den efter en forenklet procedure og uden indgreb.«

Godkendelsen kommer efter en proces, hvor styrelsen har vurderet parternes oplysninger sammen med sin eksisterende markedsviden. Vurderingen blev gennemført efter den forenklede model, som anvendes, når en fusion ikke forventes at påvirke konkurrencen væsentligt.

Fusionen samler to store nationale bankaktører, der begge har betydelige aktiviteter inden for traditionelle bankydelser til både privat- og erhvervskunder. Sydbank har i dag omkring 430.000 kunder, mens Arbejdernes Landsbank samlet set har omtrent 536.000 kunder. Af disse er cirka 176.000 tilknyttet Vestjysk Bank, hvor Arbejdernes Landsbank er hovedaktionær.

I sin udtalelse fremhæver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også et centralt forhold fra tidligere år: bankernes brug af forskellige datacentre. At Sydbank og Arbejdernes Landsbank tilhørte hver sin datacentral, kunne tidligere have gjort en fusion dyr og dermed hæmmet konkurrencen. I 2023 vurderede styrelsen, at de høje udtrædelsesomkostninger hos Bankdata kunne skabe en indlåsende effekt, hvilket førte til, at Bankdata halverede sin udtrædelsesgodtgørelse. Kort efter fulgte BEC med tilsvarende justeringer.

Styrelsen fremhæver i dag, at ændringerne har været med til at sænke barriererne for fusioner mellem banker med forskellige datacentraler og dermed styrket konkurrencen. Fusionen mellem Sydbank og Arbejdernes Landsbank er den første større sag, som gennemføres efter de ændrede vilkår.

Med godkendelsen tager Sydbank nu det næste skridt mod at integrere bankerne i én samlet organisation, der – når fusionen er fuldt gennemført – får over én million kunder og en markant position i den danske banksektor.

Kun fem parallelsamfund tilbage: Trekantområdet står midt i afgørende forandringer

0

I årevis var ghettolisterne et fast punkt på den politiske dagsorden, og i Fredericia blev både Korskærparken og Sønderparken gentagne gange nævnt som eksempler på de mest udsatte boligområder i landet. Nu er Danmark nede på blot fem parallelsamfund, og Fredericia er helt ude af de tunge lister – men nye tal viser, at Trekantområdet fortsat står midt i en afgørende boligpolitisk brydningstid.

Danmark bevæger sig markant tættere på målet om at afskaffe parallelsamfund inden 2030. Det står klart, efter Social- og Boligministeriet i dag har offentliggjort årets lister over parallelsamfund og udsatte boligområder. Landet har nu kun fem parallelsamfund tilbage – mod otte sidste år – og antallet af udsatte boligområder falder samtidig fra tolv til syv. Udviklingen afføder både glæde og en klar opfordring til fortsat indsats.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Arkivfoto: AVISEN

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen understreger, at kursen er rigtig, men at arbejdet langt fra er færdigt. Hun siger, at hendes ambition er nul parallelsamfund i Danmark, og at selvom hun glæder sig over, at lovgivningen virker, er målet endnu ikke nået. Ministeren fremhæver, at færre udsatte boligområder betyder, at flere børn vokser op i familier, hvor forældrene har arbejde og uddannelse, og at færre har naboer, der er dømt for kriminalitet. Derfor skal kommuner og boligorganisationer fortsat holde fast i de redskaber, som lovgivningen giver – især i forhold til strategiske omdannelser og boligudvikling.

Kolding ryger af liste

Én af årets mest markante lokale ændringer finder man i Kolding, hvor Skovvejen og Skovparken er fjernet fra både parallelsamfundslisten og listen over udsatte boligområder. Det sker, fordi andelen af dømte er faldet til et niveau, der ikke længere opfylder kriterierne. Beskeden udløser begejstring på rådhuset.

Borgmester Knud Erik Langhoff kalder det virkelig glædeligt, at Kolding ikke længere optræder på nogen af listerne. Han beskriver Skovparken som et område i fremgang, hvor kommunen nu fortsætter de planlagte forbedringer. Han fremhæver blandt andet etableringen af en REMA 1000, opførelsen af et nyt plejehjem, der både tilfører arbejdspladser og gør det muligt at leve hele livet i området, samt arbejdet med at skabe et bredere boligudbud, som inkluderer flere ældre- og ungdomsboliger. Ifølge borgmesteren er kommunen godt i gang med at fremtidssikre et af de områder i byen, der i forvejen har en af de mest attraktive beliggenheder.

Men selvom Skovparken er ude af listerne, viser tallene, at det fortsat er et område, der kræver opmærksomhed. Andelen uden for job og uddannelse ligger stadig højt, og uddannelsesniveauet er fortsat lavt. Dermed er Skovparken nu kategoriseret som et forebyggelsesområde – et tydeligt signal om, at kommunen ikke kan slippe fokus, hvis udviklingen skal fastholdes. Det samme gælder for Munkebo, hvor tallene viser et boligområde under pres. Her er en stor del af beboerne uden for arbejdsmarkedet, og en betydelig andel har kun grundskole som uddannelse. Kolding går derfor ind i den kommende periode med både en vigtig sejr og en række fortsatte udfordringer.

I Fredericia tegner der sig et andet billede. Kommunen er ikke længere repræsenteret på listen over udsatte boligområder, hvilket markerer et tydeligt løft i forhold til de seneste år. Men også Fredericia har boligområder, som vurderes at kræve en målrettet indsats. De nye lister placerer både Korskærparken og området omkring Søndermarksvej/Prangervej som forebyggelsesområder.

Korskærparken er kommunens største almene boligområde og rummer en beboersammensætning, hvor en væsentlig del står uden for arbejdsmarked eller uddannelse, og hvor mange kun har grundskole som uddannelse. Indkomstniveauet ligger lavere end i resten af regionen, og området har en høj koncentration af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det samme mønster findes i Søndermarksområdet, som ligeledes udviser tydelige sociale udfordringer. Fredericia står dermed et sted, hvor de mest alvorlige udfordringer er ryddet af vejen, men hvor to store boligområder fortsat kræver forebyggelse og aktiv styring.

I Vejle viser de nye tal, at kommunen nu har tre forebyggelsesområder: Finlandsparken, Løget By og Vestbyen. Det gør Vejle til den kommune i Trekantområdet med flest boligområder i denne kategori. Finlandsparken skiller sig ud som et af de mest markante forebyggelsesområder i regionen, blandt andet på grund af en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund og et indkomstniveau under regionsgennemsnittet. I Løget By bor der over 1.800 mennesker, og en betydelig del af dem står uden for arbejdsmarkedet og har kun grundskole, hvilket placerer området i en social balance, hvor mindre ændringer kan få store konsekvenser. Vestbyen viser samme tendenser med lave indkomster og et stort uddannelsesmæssigt efterslæb. Vejle står dermed med tre store boligområder, hvor udviklingen skal styres præcist for at undgå, at de bevæger sig i retning af udsathed.

På tværs af Trekantområdet tegner årets lister et billede af tre kommuner i bevægelse, men på forskellig vis. Kolding kan glæde sig over at være ude af de mest belastende kategorier, Fredericia har lagt udsat-stemplet bag sig, men har to store områder, der kræver forbyggende arbejde, og Vejle står med de mest omfattende forebyggelsesudfordringer i hele regionen. Den fælles udfordring er den samme som den, ministeren peger på: At holde fast, så udviklingen fortsætter i den rigtige retning – og så målet om nul parallelsamfund i Danmark i 2030 kan blive virkelighed.

Forbud træder i kraft: Tankstationer må ikke længere fortælle danskerne, hvad de “bør” betale

0

Fra i dag er det slut med de vejledende benzinpriser, som i årtier har styret markedet – og som ifølge regeringen har gjort danskerne dyrere i drift.

Et nyt forbud betyder nemlig, at brændstofselskaberne ikke længere må offentliggøre vejledende priser, før de ændrer dem. Tiltaget træder i kraft i dag, 1. december 2025, og skal – ifølge regeringen – give mere reel konkurrence og lavere priser ved standeren.

Erhvervsminister Morten Bødskov er ikke i tvivl om, hvad problemet hidtil har været.

»Bilen er en uundværlig del af hverdagen for rigtig mange danskere. Men alt for ofte ser vi de samme priser, uanset hvor vi tanker. Det viser, at konkurrencen på brændstofmarkedet halter. Det koster bilisterne dyrt. I dag er dagen, hvor vi med forbuddet mod vejledende priser tager et vigtigt skridt for at styrke konkurrencen og give bilisterne en reel mulighed for at spare penge.«

Ifølge regeringen kan en almindelig husstand med to biler spare op mod 2.000 kroner om året, hvis konkurrencen øges og brændstofselskabernes indtjening “normaliseres” til niveauet fra før 2020.

Ens priser – overalt

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at konkurrencen er markant svækket de seneste fem år. Tidligere kunne lokale tankstationer kæmpe om kunderne med forskellige priser. I dag følger langt de fleste selskaber blot ét ledende firmas vejledende pris – og justerer den samtidigt på tværs af landet.

Det nye forbud skal gøre det sværere for selskaberne at planlægge efter konkurrenternes forventede prisniveau og i stedet tvinge dem til at kæmpe om kunderne station for station.

Flere ændringer på vej

Forbuddet er det første af to initiativer, som regeringen lancerede i september. Det næste træder i kraft 1. januar 2026, hvor alle selskaber bliver forpligtet til at offentliggøre pumpepriser online gennem en fælles digital løsning. Formålet er, at bilister hurtigt kan tjekke den aktuelle pris i området, før de kører ind og tanker.

Flere danskere skal kunne se store sportsbegivenheder på tv

0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil sikre, at markante sportsøjeblikke i fremtiden bliver tilgængelige for langt flere danskere. Derfor forbereder han nu en ny sportsliste, der udvides med både Tour de France, kvindefodbold og de paralympiske lege. Udspillet kommer efter flere år, hvor store slutrunder kun har været tilgængelige på kanaler, som en mindre del af befolkningen har adgang til.

Da kvindelandsholdet spillede EM i juli, kunne kun et mindretal følge med på TV3 og TV3+. Tilsvarende er herrernes VM-kvalifikationskampe blevet sendt på Discovery og Kanal 5, som kun kan ses af en begrænset del af danskerne. Ved OL i Tokyo i 2021 var senderettighederne delt mellem DR og Discovery, og det betød, at kun halvdelen af sportsgrenene blev vist på landsdækkende tv. Det er den udvikling, ministeren nu vil ændre.

Bekendtgørelsen, der sendes i høring, foreslår, at de tv-kanaler og tjenester, som mindst 60 procent af danskerne bruger hver måned, får førsteret til at byde på rettighederne til de store sportsbegivenheder. Det betyder i praksis, at DR og TV 2 får en klar fordel i budrunden.

Derimod siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
»I en polariseret og usikker verden med krig og kriser er det vigtigt, at vi kan samles om større sportsbegivenheder som OL, paralympiske lege og fodbold- og håndboldslutrunder. Der er desværre mange danskere, som ikke har mulighed for at juble med, når begivenhederne løber henover skærmen. Med en ny sportsliste vil jeg gerne give de tv-kanaler, som danskerne bruger mest, en forlomme. Det betyder forhåbentlig, at flere sportsbegivenheder bliver tilgængelige for danskerne.«

Udspillet ligger i forlængelse af medieaftalen for 2023-2026, hvor det allerede er besluttet, at der skal indføres en ny sportsliste. Rettighederne vil dog fortsat blive forhandlet på markedsvilkår, og der er ingen garanti for, at DR eller TV 2 ender med rettighederne.

Ifølge høringsoplægget lægges der op til, at følgende begivenheder fremover bliver omfattet af sportslisten: sommer- og vinter-OL, de paralympiske lege, alle Danmarks kampe ved VM- og EM-slutrunder i både fodbold og håndbold for herrer og kvinder, kvalifikationskampene til disse turneringer samt Tour de France. Det betyder en markant udvidelse, som skal sikre, at store sportsbegivenheder i højere grad bliver fælles nationale øjeblikke.