Et liv i beton og mennesker som byen voksede omkring

-

15:53 - 29. januar

Danmark spillede sig onsdag sikkert videre til EM-semifinalen med en klar sejr over Norge, men for anfører Magnus Saugstrup handlede aftenen mindre om cifrene på tavlen og mere om udtrykket, strukturen og de pejlemærker, holdet nu tager med sig ind i opgøret mod Island fredag.

Danmark afsluttede mellemrunden onsdag med en klar sejr på 38-24 over Norge, men for anfører Magnus Saugstrup var det ikke resultatets størrelse, der fyldte mest efter kampen. Snarere var det fornemmelsen af et hold, der igen ramte et stabilt udtryk, og som samtidig fik føjet endnu et element til paletten forud for fredagens EM-semifinale mod Island.

Ifølge Saugstrup var det netop helheden, der bar den danske præstation – både i bredden og i strukturen.

»Jeg synes, vi spillede en god kamp over hele linjen,« siger han og peger samtidig på betydningen af, at Thomas Arnoldsen blev en del af kampen og hurtigt fandt sin plads i det kollektive spil.

»Det var dejligt at få Thomas ind, og han fandt hurtigt rytmen sammen med os.«

Blikket er dog allerede rettet mod næste opgave, og her venter et islandsk hold, der ifølge den danske anfører vil stille helt andre krav end Norge gjorde. Island er et hold, der lever af tempo, fysisk spil og kompromisløshed i duellerne, og det er netop dér, Saugstrup forventer, at kampen kan blive afgjort.

»På fredag venter semifinalen mod Island, og det bliver en hård kamp. De kommer til at gå til den, som de altid gør. De har et rigtig godt hold, og der kommer til at vente mange mand-mod-mand-dueller og masser af fart i deres angrebsspil.«

For Danmark handler det derfor om at ramme de rigtige afstande og den rette balance – både i forhold til modstanderen og internt på banen. Det er ikke kun et spørgsmål om formationer, men om timing og positionering i hver enkelt fase af spillet.

»Vi skal se, om vi kan finde den rigtige højde og den rigtige distance – både til målet og mellem hinanden.«

Saugstrup fremhæver særligt forsvaret som en mulig nøgle til kampen, og her ser han 6-0-formationen som et vigtigt udgangspunkt, hvis den danske defensiv formår at sætte det nødvendige tryk.

»Nøglen mod Island kan blive, at vi får fat i vores 6-0-forsvar. Hvis det fungerer, behøver vi ikke at gå i 5-1 eller andre formationer.«

Kampen mod Norge gav nogle tydelige pejlemærker i den sammenhæng. Her lykkedes det Danmark at få skubbet modstanderen længere væk fra målet og dermed tage tempo og rytme ud af deres angrebsspil, hvilket skabte et mere kontrolleret kampbillede.

»I dag lykkedes det, fordi vi fik dem længere væk fra målet,« forklarer Saugstrup og uddyber, hvordan det påvirkede Norges muligheder.

»Vi fik dem tvunget ud i 7 mod 6, og de fik ikke helt lov til at flytte bolden så hurtigt.«

Det er netop den fleksibilitet, han ser som afgørende i en semifinalekamp, hvor intet sjældent forløber som planlagt, og hvor evnen til at justere undervejs kan blive forskellen.

»Når det fungerer, kan vi holde fast i det, og ellers må vi justere og gå tilbage i 6-0 igen.«

Selv blev Saugstrup sat ind relativt tidligt i kampen mod Norge, men uden at han selv lægger noget særligt i det. For ham er det et spørgsmål om rotation og belastningsstyring snarere end personlige dispositioner.

»Om det var planen fra start, at jeg skulle ind efter et kvarter, må du spørge trænerne om. Jeg ved det faktisk ikke.«

Han afviser samtidig enhver antydning af træthed.

»Men nej, jeg er ikke træt. Overhovedet ikke.«

Rotationen på stregen handler ifølge anførerens vurdering primært om at få alle i gang og skabe kontinuitet.

»De skulle bare have en start, og så er der ikke mere i det.«

Han vender igen tilbage til Arnoldsen og den dimension, han tilfører holdet, særligt i det fysiske spil, hvor hans tilstedeværelse ændrer dynamikken i angrebene.

»Thomas Arnoldsen kommer med enormt meget fysik. Han er tung i duellerne og rigtig god til at afgøre situationer, når han går ind i dem.«

Især i krydsspillet lægger han et markant pres på modstanderne, hvilket tvinger forsvaret til at reagere tidligere og dermed åbner rum for andre.

»Især når han krydser, lægger han et stort pres. Det giver også mere plads til andre, fordi modstanderne er nødt til at have ekstra fokus på ham.«

Saugstrup er dog bevidst om, at det samlede billede først kan vurderes endeligt efter en grundig gennemgang.

»Jeg vil gerne se kampen igennem, før jeg kan give et helt præcist svar,« siger han, inden han alligevel giver en foreløbig vurdering.

»Men umiddelbart ser det rigtig fornuftigt ud.«

Der har også været fokus på de logistiske rammer frem mod semifinalen, men her mener den danske anfører ikke, at det kommer til at spille en afgørende rolle, når kampen først går i gang.

»I forhold til det med rejser og logistik – det kan godt gøre en lille forskel.«

Men erfaringen siger ham, at den slags hurtigt forsvinder i baggrunden, når intensiteten stiger.

»Når Island, og for den sags skyld også andre hold, står i en semifinale, så er de klar uanset hvad. De kommer med 100 procent i en time.«

Det kan måske mærkes i detaljerne før kampstart, men sjældent mere end det.

»Man kan måske mærke det lidt i opvarmningen, som kan føles hårdere, og måske mangler man lidt power sidst i kampen.«

Når bolden først er i spil, overtager instinkterne.

»Når man først spiller, fylder det ikke ret meget.«

Fredag venter derfor ikke bare en semifinale, men en kamp, hvor Danmark skal ramme samme ro, samme struktur og samme kollektive udtryk som mod Norge – velvidende at Island vil presse hver eneste beslutning og hver eneste duel til det yderste.

Den vilde kontrast for Thomas Arnoldsen

Af

-

15:37 - 29. januar

For få måneder siden lå EM langt uden for rækkevidde. Onsdag stod Thomas Arnoldsen pludselig midt i det hele, da Danmark slog Norge og spillede sig i semifinalen. Vejen dertil har været præget af tålmodighed, genoptræning og en krop, der – mod forventning – var klar, da der blev ringet.

Der findes comeback-historier, der næsten kræver store ord. Og så er der dem, hvor kontrasterne i sig selv fortæller det meste. Thomas Arnoldsen befinder sig i den sidste kategori. Ikke fordi historien mangler drama, men fordi springet fra hverdagen til EM-pludselighed er så konkret, at det næsten står af sig selv.

Onsdag aften vandt Danmark 38-24 over Norge, og med sejren er Danmark klar til EM-semifinalen fredag mod Island. For Arnoldsen var kampen ikke bare endnu et skridt i turneringen, men kulminationen på et forløb, der for få måneder siden så helt anderledes ud.

Et skinnebensbrud i efteråret havde sat ham ud i omkring 12 uger, og med den tidshorisont virkede EM ikke bare usikkert, men reelt urealistisk. Derfor er det også svært for ham selv helt at forklare, hvor han står nu – midt i en slutrunde, netop indkaldt i truppen, foran et fyldt Jyske Bank Boxen.

»Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal beskrive det. Især på grund af kontrasten. For en uge siden spillede jeg foran 50 mennesker i Hadsund Hallen, og nu står jeg foran 15.000. Det var virkelig en fed oplevelse.«

Indkaldelsen kom uden varsel og uden tid til at gøre hverdagen klar. Ikke som et langt tilløb, men som en besked, der vendte døgnrytme og planer på hovedet.

»Jeg fandt ud af det efter Tyskland-kampen. Der skrev han til mig, at jeg skulle møde ind klokken 10, så jeg nåede ikke rigtig at pakke. Jeg skulle tidligt op og afsted.«

Der havde været dialog undervejs. En fornemmelse af, at noget kunne være på vej, men også en klar erkendelse af, at det lige så godt kunne ende anderledes.

»Selvfølgelig havde vi været lidt i dialog om det og om, hvordan det hele gik. Men jeg vidste også godt, at der var en chance for, at jeg ikke skulle med herned.«

Det er en position, hvor man balancerer mellem håb og realisme.

»Det giver lidt spænding, men man forbereder sig også på, at det måske ikke bliver til noget.«

Netop derfor er lettelsen også tydelig nu.

»Derfor er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at jeg står her nu.«

Ser man bare to måneder tilbage, havde han ikke selv set det komme.

»For to måneder siden havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle stå her i dag.«

Dengang var beskeden klar.

»Jeg fik at vide, at jeg ville være ude i omkring 12 uger, og så kunne jeg godt regne ud, at det her ikke var realistisk.«

Alligevel ændrede det ikke ved arbejdsindsatsen. Tværtimod.

»Da jeg fik at vide, at jeg var med i bruttotruppen, tænkte jeg, at der var en chance for, at jeg kunne blive udtaget, men det var langt fra sikkert.«

Derfor blev der skruet op tidligere, end planen egentlig tilsagde.

»Derfor begyndte jeg også at arbejde og træne lidt tidligere, fordi det var nødvendigt, hvis benet skulle være stærkt nok til at stå her.«

Det var et valg uden garantier.

»Jeg er rigtig glad for, at det arbejde har båret frugt.«

Kroppen har reageret bedre, end han selv havde turdet håbe, og det er en afgørende del af forklaringen på, at han står her nu – ikke som et projekt, men som en spiller, der igen kan belastes uden konstant at mærke efter.

»Jeg mærker overhovedet ikke noget til skaden.«

Det betyder ikke, at pausen ikke har sat sine spor. En længere periode uden kamp viser sig også andre steder.

»Det eneste er, at min krop har taget lidt på, fordi jeg har været ude i lang tid.«

Det er ikke noget, han gør stort ud af.

»Det må jeg lige arbejde lidt med hjemme på hotellet.«

Det afgørende er, at kroppen ellers svarer igen.

»Men ellers mærker jeg ingenting.«

Spørgsmålet handler derfor mindre om skaden og mere om kampformen. Den kan ikke genskabes fuldt ud på træningsbanen, uanset hvor struktureret arbejdet har været.

»Om jeg kan spille 60 minutter? Det ved jeg ikke.«

Han er realistisk.

»Kampformen er selvfølgelig ikke helt på plads endnu.«

Onsdagens kamp blev dog en positiv erfaring. Ikke bare fordi Danmark vandt stort, men fordi han selv fik mere spilletid, end han havde regnet med, og oplevede, at kroppen kunne følge med.

»Jeg fik mange minutter i dag, og det gik bedre, end jeg selv havde forventet.«

Forskellen mellem træning og kamp forsvinder ikke, men den blev mindre.

»Der er selvfølgelig forskel på træning og kamp. Kroppen har dog reageret fint på det.«

Midt i det hele ligger kontrasten, som Arnoldsen vender tilbage til igen og igen – ikke som pointe, men som konstatering. Hverdagen, der stadig er tæt på, selv om rammerne nu er helt anderledes.

»Ja, jeg har samlet et IKEA-skab.«

Overgangen er næsten sværere at forklare end selve skadescomebacket.

»Kontrasten fra at være hjemme i lejligheden i Aalborg og samle et klædeskab til at stå her, er ret vild.«

Detaljerne hænger ved.

»Det var et stort skab med tøj og det hele, og det tog nogle timer og gav også et par frustrationer.«

Perspektivet er til gengæld klart.

»Til sidst er det altså bedre at stå inde i boksen end derhjemme og samle det næste IKEA-skab.«

Fredag venter semifinalen. For Thomas Arnoldsen ikke som kulminationen på et nøje planlagt forløb, men som resultatet af tålmodighed, hårdt arbejde – og en krop, der var klar, da det uventede opkald kom.

Når symboler erstatter reel omsorg

Af

Jan Køpke Christensen

-

09:39 - 29. januar

OPINION. Regeringens seneste udspil om en fødevarecheck fremstår for mange mere som et politisk stunt end som ægte hjælp til dem, der har det svært. Det, der markedsføres som social ansvarlighed, ligner i virkeligheden et forsøg på at købe sig til sympati hos vælgerne – og det er bekymrende.

Ser man på konsekvenserne, bliver skævhederne tydelige. En børnefamilie, hvor begge forældre hver tjener 475.000 kroner – i alt 950.000 – modtager 5.000 kroner. En anden familie med en samlet indkomst på 800.000 kroner må nøjes med 2.500 kroner. Halvdelen. Samtidig kan familier med millionindtægter også få del i ordningen, hvis blot den ene ægtefælle har lav eller ingen indkomst. At forestille sig, at disse husstande ikke kan få økonomien til at hænge sammen omkring middagsbordet, er svært at tage alvorligt.

Endnu værre er det, at mennesker med reelle økonomiske udfordringer helt falder igennem. En enlig forsørger med to børn og en indkomst på 501.000 kroner får absolut ingenting. Ingen hjælp. Ingen anerkendelse af deres situation.

Det her er ikke rimeligt. Det er et kludetæppe af regler uden retning, hvor støtten gives vilkårligt, og hvor mange almindelige, arbejdsomme danskere står tilbage uden hjælp.

Problemet er ikke mangel på penge i statskassen. Der fandtes langt mere ansvarlige løsninger: et højere bundfradrag, lavere skatter og afgifter samt en målrettet styrkelse af velfærdens kerne. Det ville være redelig politik.

Men fødevarechecken handler ikke om borgernes hverdag. Den handler om magt og positionering. Og det ved vælgerne godt.

Borgernes Parti vælger en anden vej – baseret på sund fornuft, respekt for borgerne og løsninger, der er fair og til at forstå.

Politibetjent dræbt i alvorlig ulykke på motorvejen ved Aabenraa

Af

Andreas Andreassen

-

06:52 - 29. januar

En politibetjent er natten til onsdag afgået ved døden efter en alvorlig trafikulykke på Den Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. En anden politibetjent kom alvorligt til skade og er indlagt. Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet modtog klokken 01.34 en anmeldelse om en ulykke på motorvejen, som ifølge politiet skete som følge af glat føre. Kort tid efter indtraf endnu et uheld samme sted, da en lastbil ramte et af politiets køretøjer, der befandt sig på ulykkesstedet.

I forbindelse med påkørslen blev en politibetjent dræbt, mens en anden betjent pådrog sig alvorlige skader. De pårørende er underrettet.

Motorvejen er fortsat afspærret i begge retninger, mens der foretages tekniske undersøgelser på stedet. Politiet oplyser, at arbejdet forventes at tage noget tid.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om ulykken.

Suveræne Danmark er klar til nordisk brag i EM-semifinalen

Af

-

22:57 - 28. januar

Danmark vandt mellemrundepuljen med en storsejr på 38–24 over Norge i Jyske Bank Boxen og møder nu Island i EM-semifinalen fredag efter en kamp, hvor bredden og tempoet afgjorde opgøret.

Fortet lukkede mellemrunden med et brag og pegede direkte mod semifinalen.

Danmark afsluttede mellemrundepuljen med en magtdemonstration og slog Norge 38–24 i Jyske Bank Boxen. Sejren sikrede førstepladsen i puljen, og fredag venter Island i EM-semifinalen. Kampen udviklede sig fra en hektisk og ujævn åbning til en decideret dansk opvisning, hvor bredden, tempoet og et gradvist voksende målmandsspil gjorde forskellen.

Indledningen var præget af fart og fejl i begge ender. Tobias Grøndahl åbnede ballet for Norge, Torbjørn Bergerud tog tidligt en redning på Lasse Andersson, og det væltede ind med mål i begge ender. Johan Hansen, Simon Pytlick og Emil Jakobsen svarede igen, og efter under syv minutter stod der allerede 5–5. Norge fandt tidligt succes fra straffekast, hvor August Pedersen gentagne gange passerede Emil Nielsen, der efter ti minutter stadig stod uden redninger, mens Nikolaj Jacobsen demonstrativt rasede efter to norske mål i tomt bur.

Danmark fik dog gradvist fodfæste. Emil Jakobsen var sikkerheden selv fra pletten, Mathias Gidsel tog ansvar offensivt, og ved 6–5 var Danmark for første gang i front. Alligevel var det Norge, der i perioder sad på momentum. Sagosen, Grøndahl og Pedersen pressede det danske forsvar, og ved 10–7 tog Nikolaj Jacobsen timeout, tydeligt utilfreds med både defensiven og disciplinen.

Vendepunktet i første halvleg kom, da Emil Nielsen begyndte at spille sig varm. Efter 14 minutter kom den første redning, og kort efter fulgte flere. Det gav ro. Pytlick udlignede, Hoxer bragede bolden i nettet, og da Thomas Arnoldsen blev sendt på banen til stor jubel, skiftede kampens udtryk. Arnoldsen kvitterede selv med en scoring til 14–13, som tvang Norge i timeout, og Danmark sluttede halvlegen stærkt. Kevin Møller kom ind på et straffekast og reddede August Pedersen, Jakobsen scorede for fjerde gang fra pletten, og ved pausen stod der 19–16 til Danmark.

Efter pausen blev forskellen tydeligere for hvert minut. Emil Nielsen leverede en dobbeltredning fra start, og selv om Norge reducerede, svarede Danmark igen med tempo og bredde. Gidsel legede sig gennem det norske forsvar, Jakobsen fortsatte sin sikre afslutning, og Kirkeløkke, der var kommet ind i pausen, scorede på kontra til 22–16. Norge var i stormvejr.

Midt i anden halvleg tog kampen karakter af opvisning. Emil Nielsen rundede otte redninger og passerede 30 procent, Magnus Saugstrup scorede i tomt mål og jublede mod endetribunen, og den danske A-kæde legede sig gennem det norske forsvar. Gidsel scorede sit sjette, Arnoldsen sit tredje, og ved 29–21 med et kvarter igen tog Danmark timeout – ikke for at redde noget, men for at fordele kræfterne.

Herefter blev der roteret massivt. Emil Nielsen gik ud efter 10 redninger på 29 skud, Kevin Møller tog over og leverede straks redninger, og Mads Mensah fik både defensiv og offensiv spilletid. Da Mensah scorede sit første mål ved EM, eksploderede hallen, og kort efter gentog han nummeret på kontra. Norge var færdige.

I slutfasen rejste Boxen sig. Simon Hald kom også på tavlen, Gidsel blev kåret til kampens spiller, og Danmark kørte sejren sikkert hjem. 38–24 blev slutresultatet på en aften, hvor Norge blev klædt af, og hvor Danmark viste, at de både kan vinde med stjernerne – og uden dem.

Med sejren vinder Danmark mellemrundepuljen og går videre til EM-semifinalen, hvor Island venter fredag.

Live: Danmark brager sammen med Norge i sidste mellemrundekamp

Af

-

19:49 - 28. januar

Klokken 20:30 sker det. Danmark brager sammen med de nordiske naboer i den sidste kamp i mellemrunden, og målet er klar: Danmark skal vinde for at ende som 1’er i mellemrunden, som vil give et andet nordisk brag i semifinalen mod Island.

AVISEN er live i tekst fra kampen.

Revisorhus vil gribe brancheskiftet: »Vi vil bygge til det, der kommer«

Af

Thea Dyhrberg

-

15:40 - 28. januar

BUSINESS. Der er brancher, hvor forandringen kommer i små ryk, og så er der brancher, hvor den pludselig bliver tydelig for alle på én gang. Michael Wagner mener, at revisorbranchen er på vej ind i den sidste kategori. Det er også derfor, han sammen med Tine Valentin har etableret Wagner//Valentin i Fredericia, et revisor- og konsulenthus, der bygger sin forretning på to ting, som de mener bliver afgørende de kommende år, nemlig digitalisering og arbejdskultur.

»Det, der sker i revisorbranchen lige nu, det er det, der skete i bankbranchen for 10 år siden,« indleder Michael Wagner og trækker en linje fra den tid, hvor man gik ned i filialen med kontanter og bilag, til en hverdag, hvor det meste foregår digitalt. »Der var en bankfilial alle steder, og du havde kontanter og en pengeautomat og en kassedame, og du gik bare ned i banken, til at man er på en app. Og det er jo det, der sker i revisorbranchen lige nu,« bemærker han så.

For ham er pointen ikke, at alt bliver nemmere fra den ene dag til den anden, men at skiftet er i gang, og at det presser en branche, hvor mange har været vant til vaner, systemer og fysiske bilag. »Der er rigtig mange revisorer, der godt kan lide systemer og vaner. De er opdraget med at stemme tingene af, og det skal være korrekt og i orden. Og så gå fra, at man har et fysisk bilag, til at alt er over i en app og oppe i skyen, det er svært,« påpeger han.

Det er dog det skifte, Wagner//Valentin vil gribe, ikke bare med nye systemer, men med en anden måde at indrette en arbejdsplads på. Michael Wagner og Tine Valentin kender hinanden fra deres tid som kolleger i et større rådgivningshus, hvor Michael Wagner havde lederansvar, og Tine Valentin arbejdede som økonomikonsulent. »Det var mig og Tine, der var kollegaer ved et stort rådgivningshus. Der var jeg leder for en masse økonomikonsulenter, og Tine var økonomikonsulent,« fortæller han først. De erfaringer, de tager med sig, handler ikke kun om faglighed, men i høj grad om kultur og ledelse. »Kulturen var meget traditionel og ret firkantet, og ledelsesstrukturen fungerede ikke optimalt. Jeg havde selv ansvaret for det hele,« siger han.

I Wagner//Valentin har de derfor valgt at gøre det anderledes fra starten. Det gælder både deres digitale setup og måden, de organiserer ledelsen på. Michael Wagner beskriver en klassisk logik i branchen, hvor den dygtigste fagperson ofte bliver chef, og hvor salgsrollen ofte går til den, der sælger mest. Den model mener han har en pris, især hvis man bygger en virksomhed, der samtidig skal være en attraktiv arbejdsplads. »I et traditionelt revisorhus er det den dygtigste revisor, der bliver chefen, og den dygtigste sælger, der bliver salgschef. En dygtig revisor er jo specialist. De er dygtige til skat og moms og regnskaber og paragraffer, og de synes måske ikke, at mennesker er det fedeste,« siger han og tilføjer, at resultatet kan blive en organisation, der først og fremmest fungerer som en produktionsenhed. »Det er en produktionsenhed, der bare skal levere.«

Derfor har Wagner//Valentin valgt at splitte ledelsen op, så faglig ledelse og personaleledelse ikke ligger i samme hænder. »Det har vi valgt at splitte op. Tine, hun er den faglige leder og ansvarlig, og jeg er deres HR-chef. Det er mig, der ansætter og opsiger, hvis der skal det,« forklarer Michael Wagner og nævner også, at hans rolle er at være tæt på medarbejderne i hverdagen. »Når jeg så kommer, så får vi snakket. Jeg går ture med dem, og jeg holder samtaler. Jeg håber, de oplever et meget stort fokus på dem, på deres faglighed og på deres personlige udvikling.«

Tanken er, at en arbejdsplads med tryghed og udvikling ikke bare gavner medarbejderne, men også kunderne, fordi rådgivning er et menneskefag, selv når det bliver mere digitalt. »Når man anerkender dem og udvikler dem fagligt, som Tine gør, og når man støtter dem og sørger for, at de har et trygt og godt arbejdsmiljø, så bliver de stærke og får selvtillid. De får overskud, og det gør, at når de ringer ud til kunderne og snakker med dem, så er de til stede, konstruktive og løsningsorienterede,« forklarer han. Ambitionen er med andre ord at bygge et revisor- og konsulenthus, der i praksis hænger sammen fra kultur til kundeoplevelse. »Kunderne får en god værdi og oplevelse, og de oplever, at vi er tæt på.«

Samtidig forsøger de at gøre en pointe ud af, at det ikke er nok at tale om udvikling og medarbejderfokus, hvis det ikke kan ses i hverdagen. Michael Wagner fortæller, at de blandt andet har gjort uddannelse til et konkret mål. »Det er jo noget, der er skrevet ind i vores strategi. En af tingene er, at medarbejderne skal have 40 timers uddannelse i år,« fortæller han og tilføjer, at han godt ved, at det er let at sige højt. »Det er jo let nok at sige, men det er jo rent faktisk også noget, vi gør.«

Den digitale del er tilsvarende gjort konkret. Wagner//Valentin beskriver sig selv som et hus uden papir og mapper, hvor arbejdsgangen er bygget op omkring digitale systemer. »Vi er 100 procent digitale. Vi har ingen mapper, vi har ingen papirer, vi har ingenting. Vi har en computer og en stor skærm, og så har vi kun de nyeste digitale systemer,« bemærker Michael Wagner.

Ifølge ham har det allerede haft en effekt på markedet, fordi flere kunder søger væk fra steder, der ikke kan eller vil følge med digitaliseringen. »Det gør bare, at vi oplever en stor kundetilgang væk fra de revisorer, der ikke kan tage det skifte.«

Et af de mest markante tegn på, at virksomheden har fået fat, er, at Wagner//Valentin allerede har fået en ekstern partner ind på ejersiden. Michael Wagner fortæller, at en eksisterende rådgivningsvirksomhed har købt en ejerandel i Wagner//Valentin. »En eksisterende rådgivningsvirksomhed har købt 33 procent af os,« fortæller han og forklarer videre, at de ikke kun har købt sig ind med kapital, men også med mulighed for at bidrage med kundestrømme. »De har stillet likviditet og kunder, deres kundeportefølje. De kan jo se, at det vi gør, det virker, og det vil de gerne være en del af,« siger han.

Men når en virksomhed får kundetilgang, partnerkapital og en tydelig model, følger næste udfordring ofte hurtigt med kapacitet. Michael Wagner lægger ikke skjul på, hvad der fylder nu. »Jeg mangler medarbejdere,« siger han åbent.

Det er også her, Fredericia bliver mere end en adresse. Michael Wagner fortæller, at de bevidst har valgt at slå sig ned i Fredericia, og at det næste handler om at finde de rigtige mennesker til at løfte opgaverne. »Vi har valgt at slå os ned i Fredericia,« siger han og peger på, at økonomien og grundlaget er på plads, men at vækst kræver hænder. »Vi har de nye delejers kunder, og økonomien er på plads, for den garanterer de. Nu handler det om at få nogen til at tage fat.«

For Wagner//Valentin er historien dermed ikke kun, at de vil noget andet end klassiske revisorhuse. Den er også, at de forsøger at bygge en virksomhed, der passer til det skifte, de selv mener er uundgåeligt. En revisorbranche, der bliver mere digital, og en arbejdsplads, der skal kunne tiltrække og udvikle medarbejdere, hvis den vil vokse. »Vi ønsker at gribe det skifte og lave en moderne arbejdsplads for unge mennesker, som omfavner digitalisering, og hvor det handler om kunden og medarbejderne, ikke ejerne,« slutter Michael Wagner.

Og midt i de store brancheskift lander den lokale erhvervshistorie i noget helt konkret. De har fået kunderne. De har fået partneren ind. De har valgt Fredericia. Nu mangler de folkene.

Indbruddene falder kraftigt i Kolding – men niveauet er fortsat højt

Af

Andreas Andreassen

-

12:16 - 28. januar

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i private hjem steg på landsplan i 2025. I Kolding Kommune gik udviklingen imidlertid i en mere positiv retning sammenlignet med året før – om end niveauet fortsat er højt.

I Kolding Kommune blev der i 2025 anmeldt 235 indbrud i private hjem. Det er et markant fald sammenlignet med 2024, hvor tallet lå på 474 indbrud. Det svarer til et fald på 50 procent på ét år.

Ser man over en længere periode, tegner der sig dog et mere nuanceret billede. Sammenlignet med 2021 er antallet af indbrud i Kolding samlet set steget med 16 procent, hvilket viser, at kommunen fortsat er blandt de hårdere ramte i regionen.

Med 244 indbrud pr. 100.000 indbyggere ligger Kolding fortsat over gennemsnittet for Syd- og Sønderjylland, hvor tallet i 2025 var 215 indbrud pr. 100.000 indbyggere, men under landsniveauet.

På landsplan blev der i 2025 anmeldt 15.747 indbrud, hvilket er godt 1.200 flere end året før – en samlet stigning på otte procent. I 4. kvartal alene blev der anmeldt 5.641 indbrud i private hjem i Danmark.

For Syd- og Sønderjylland som helhed er billedet dog mere positivt. Her faldt antallet af indbrud samlet set med 26 procent i 2025, selv om enkelte kommuner fortsat oplevede stigninger.

Hos Bo trygt, der arbejder med indbrudsforebyggelse, peger man på, at lokale forebyggende indsatser kan spille en afgørende rolle. Organisationen fremhæver blandt andet betydningen af aktivt naboskab, opmærksomme boligområder og en fælles indsats mod indbrud.

Ifølge Bo trygt er nabohjælp et af de mest effektive og veldokumenterede værn mod indbrud. Grundejerforeninger, vejlaug og andre lokale fællesskaber kan desuden gratis få besøg af en indbrudsekspert, som giver konkrete råd med udgangspunkt i det enkelte område.

De endelige indbrudstal for 2025 offentliggøres senere af Danmarks Statistik, men det forventes ikke, at de vil ændre det overordnede billede.

Kilde: Danmarks Statistik.

Indbruddene falder markant i Fredericia – går imod landstrenden

Af

Andreas Andreassen

-

12:12 - 28. januar