KL hilser ekspertanbefalinger om beredskabet velkommen

Af

-

12:12 - 6. februar

POLITIK. Ekspertpanelet på beredskabsområdet efterlyser en klarere retning for, hvilke opgaver de kommunale redningsberedskaber skal kunne løfte i fremtiden. Anbefalingerne blev onsdag præsenteret og peger blandt andet på behovet for at styrke beredskaberne og tydeliggøre, hvilke kriser og scenarier de skal være rustet til at håndtere.

Hos Kommunernes Landsforening bliver anbefalingerne taget godt imod. KL’s formand Martin Damm ser dem som et nødvendigt skridt i lyset af de udfordringer, som kommunerne står overfor.

»Vi har i dag nogle stærke og dygtige beredskaber. Men de er gearet til gårsdagens kriser. Den nye sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringerne og den grønne omstilling kalder på, at vi skifter gear og får tunet beredskaberne ind til den nye virkelighed, vi står i. Ekspertpanelets anbefalinger peger på netop dét behov og er derfor et kærkomment skridt i den rigtige retning, som vi ser frem til at drøfte nærmere med regeringen,« siger Martin Damm.

Ifølge KL-formanden har kommunerne længe efterspurgt mere tydelige rammer for beredskabsopgaven.

»Vi har længe efterspurgt en mere klar retning fra regeringen på, hvilken beredskabsopgave kommunerne og de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte, og hvilke scenarier og kriser, vi skal forberede os på at kunne håndtere. Nu er der brug for, at anbefalingerne omsættes til virkeligheden, så vi kan få skabt nogle robuste beredskaber, der kan skabe tryghed i en ellers usikker tid.«

Ekspertpanelet lægger også op til et tættere samarbejde mellem de kommunale beredskaber og det statslige niveau, herunder Beredskabsstyrelsen, samt et tydeligere samspil med politi, civilsamfund og erhvervsliv. Samtidig foreslås det at oprette fire beredskabsregioner, som skal håndtere opgaver på tværs af kommunegrænserne, uden at der etableres et nyt myndighedsniveau.

Det forslag møder forståelse hos KL.

»Klimaforandringer og hybridangreb kender ikke til de danske kommunegrænser. Og derfor kan det også give rigtig god mening at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. Det vigtigste er, at vi får løftet beredskabsområdet og får et beredskab, der taler mere sammen. Der er en lang række detaljer ved forslaget, som fortsat udestår, men vi ser frem til at drøfte det nærmere,« siger Martin Damm.

Ekspertpanelet peger desuden på, at en fuld gennemførelse af anbefalingerne kan kræve ændringer i beredskabsloven samt et økonomisk løft af området.

»Som ekspertpanelet helt rigtigt peger på, er det vigtigt, at der er de nødvendige forudsætninger til stede – både ressourcemæssigt og økonomisk – hvis vi skal kunne løfte beredskabsområdet, så det er klar til den nye virkelighed,« siger KL-formanden.

KL vil nu gå videre med anbefalingerne og tage dem op i drøftelser med regeringen, herunder også de eventuelle behov for lovændringer.

Mensah stopper på det danske herrelandshold

Af

Andreas Andreassen

-

11:33 - 5. februar

0

EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt har den rutinerede bagspiller besluttet at sige farvel til det danske herrelandshold.

Efter 14 år med landsholdstrøjen over hovedet har Mads Mensah Larsen truffet beslutningen om at stoppe på det danske herrelandshold. Afskeden kommer kort efter EM-triumfen på hjemmebane, som dermed blev det sidste kapitel i en karriere, der har placeret ham blandt de mest markante profiler i dansk håndboldhistorie.

Den 34-årige bagspiller debuterede på A-landsholdet i 2011 og kan se tilbage på i alt 225 landskampe. Med 341 mål og deltagelse i 16 slutrunder – fordelt på syv VM, syv EM og to OL – har Mensah været en gennemgående figur i en periode, hvor Danmark har domineret international herrehåndbold.

Skjern-profilen er den spiller, der har spillet 11. flest landskampe for Danmark nogensinde, og han har været med til at vinde samtlige af landsholdets største titler i perioden, herunder OL-guld, EM-guld og fire VM-titler.

»Det har været et enormt privilegium at repræsentere Danmark. At trække landsholdstrøjen over hovedet 225 gange er noget, jeg er ufatteligt stolt af. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, hver gang jeg har været af sted med landsholdet. Nu er tiden kommet til at give stafetten videre og prioritere nye kapitler – både i klubregi og privat,« siger Mads Mensah Larsen.

For Mensah står minderne og resultaterne som noget, han tager med sig videre.

»De oplevelser, minder og store resultater, vi har skabt sammen, vil jeg tage med mig resten af livet. EM-guldet i Boxen var det perfekte punktum for min rejse med det danske landshold,« siger han.

En karriere i rødt og hvidt

Mads Mensah Larsens landsholdskarriere tæller blandt andet:

225 landskampe og 341 mål
Debut mod Brasilien den 17. juni 2011

VM

Guld: 2019, 2021, 2023, 2025
Sølv: 2013

OL

Guld: 2016
Sølv: 2021

EM

Guld: 2026
Sølv: 2014, 2024
Bronze: 2022

Med beslutningen slutter et langt og markant kapitel på landsholdet, mens Mads Mensah Larsen fortsætter karrieren i klubregi.

Største DLG-skib i et årti ligger ved kaj i Fredericia

Af

Andreas Andreassen

-

11:13 - 5. februar

0

Skibet STAR Thetis ligger i disse dage ved Kaj 26 i Fredericia, hvor der lastes 60.000 tons foderbyg for DLG Group. Opgaven er den største af sin art i havnen i de seneste ti år og gennemføres i et tæt samarbejde mellem Fredericia Shipping, DLG Group og ADP.

Siden lørdag har Fredericia Shipping haft besøg af skibet STAR Thetis, som fylder godt på kajen i Fredericia Havn. Skibet lastes med i alt 60.000 tons foderbyg for DLG Group og markerer den største DLG-operation i havnen i et årti.

Med et skib af den størrelse er lastningen en flerdagesopgave. Derfor anvendes både grab og transportbånd for at sikre et stabilt og effektivt flow i arbejdet. Ifølge Fredericia Shipping foregår lastningen med en hastighed på omkring 10.000 tons pr. dag – under forhold, der i disse dage byder på både kulde og blæst.

Operationen gennemføres i samarbejde med ADP – Associated Danish Ports A/S, der driver havnen, og DLG Group som afskiber. Samarbejdet er afgørende for at kunne håndtere de store mængder og holde tempoet i lastningen.

Billeder fra kajen viser et massivt setup med kraner, transportbånd og materiel i drift – et konkret billede på den aktivitet, der fortsat præger Fredericia Havn og understreger havnens rolle som en central logistisk knudepunkt i Danmark.

Ifølge Fredericia Shipping er besøget af STAR Thetis endnu et eksempel på, at havnen kan håndtere store og komplekse bulkoperationer, når opgaven kræver det.

Sydøstjyllands Politi har anholdt syv personer efter aktion

Af

Andreas Andreassen

-

09:28 - 5. februar

0

Sydøstjyllands Politi har torsdag morgen anholdt syv personer i forbindelse med en anmeldelse, der har ført til politiaktioner i både Haderslev og ved Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag klokken 09.26.

Ifølge politiet er anholdelserne foretaget som led i en efterforskning, og der forventes afholdt grundlovsforhør senere torsdag. Politiet vil opdatere offentligheden, når der foreligger nyt om det eventuelle grundlovsforhør.

Politiets umiddelbare vurdering er, at det anmeldte forhold er sket i et lukket, kriminelt miljø. Der er ifølge politiet ingen fare for borgere i Haderslev eller Horsens.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Vejdirektoratet advarer om trængsel ved vinterferiens begyndelse

Af

Mille Dyhrberg

-

08:08 - 5. februar

0

TRAFIK. Starten på skolernes vinterferie kan give ekstra pres på vejene, når mange danskere sætter kursen mod ferieophold i ind- og udland. Ifølge Vejdirektoratet er der især risiko for tæt trafik fredag den 6. februar, hvor udrejsetrafikken falder sammen med den almindelige eftermiddagsmyldretid.

Skolernes vinterferie ligger i uge 7 og 8, og ferierejserne fordeler sig på både skiture, ophold i sommerhuse og rejser mod varmere destinationer. Den spredning betyder, at Vejdirektoratet generelt ikke forventer større trafikproblemer i selve ferieugerne. Alligevel peger prognosen på, at der kan opstå trængsel én bestemt dag.

Fredag den 6. februar mellem klokken 14 og 18 ventes den første større udrejsetrafik fra de større byer, særligt på motorvejene. Her kan trafikken blive tæt, og der kan opstå mindre køer. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at bilister så vidt muligt planlægger afrejse uden for dette tidsrum.

Samtidig gør myndigheden opmærksom på, at trafikprognosen ikke tager højde for pludselige hændelser som uheld eller dårligt vejr, som hurtigt kan ændre situationen på vejene. Vintervejret kan desuden medføre glatte vejbaner, også selv om vejene er saltede og ser umiddelbart farbare ud.

Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at tjekke både vejrudsigten og den aktuelle trafiksituation inden afrejse. På Trafikinfo.dk er det muligt løbende at følge med i hændelser på vejene, som kan få betydning for rejsen. Bilister anbefales desuden at tage afsted i god tid, køre efter forholdene og være særligt opmærksomme på strækninger, hvor der er øget risiko for glat føre, som ved skove, lavtliggende områder og på broer.

Fredericia bliver startby til årets kongeetape i Post Nord Danmark Rundt

Af

Patrick Viborg

-

17:05 - 4. februar

0

Fredericia får en markant hovedrolle, når årets udgave af Post Nord Danmark Rundt ruller af sted. Byen er nemlig udgangspunkt for løbets kongeetape, der på tredje dag sender feltet direkte ind i et af de hårdeste terræner, løbet har budt på i nyere tid.

Ruten til 2026-udgaven blev onsdag præsenteret i slutbyen Rødovre, og selv om meget er, som det plejer, er der også klare nybrud. For første gang i løbets historie bliver Post Nord Danmark Rundt kørt helt uden en enkeltstart. I stedet skal det samlede klassement afgøres over fem regulære linjeløbsetaper, inden vinderen findes den 2. august.

Løbet afvikles i uge 31 og starter den 29. juli, blot tre dage efter Tour de France er afsluttet. Den tidlige placering i kalenderen er et bevidst greb fra arrangørernes side for at styrke feltets kvalitet, og det har haft den ønskede effekt. Hele syv WorldTour-hold stiller til start, heriblandt Jonas Vingegaards hold Visma-Lease a Bike samt Mads Pedersens Lidl-Trek.

Ifølge løbets sportslige ansvarlige, Jens Kasler, er niveauet blandt de højeste, man har set i Danmark Rundt i mange år.

»Vi får et usædvanligt stærkt felt i år. Hele syv WorldTour-hold har meldt deres ankomst, hvilket betyder, at vi kan præsentere et felt på absolut højeste niveau,« siger han.

Midt i det hele står Fredericia som startby for den etape, der forventes at få størst betydning for det samlede klassement. Tredje etape begynder i fæstningsbyen og slutter i Vejle efter en rute, der af arrangørerne selv beskrives som én af de hårdeste i løbets historie. Rytterne skal over 29 nummererede stigninger og næsten 2.700 højdemeter, inden de rammer målbyen, hvor den ikoniske Kiddesvej endnu en gang kan blive udslagsgivende.

”Det er en etape, der kan vende hele løbet. Her bliver der ikke plads til fejl,” siger Jens Kasler.

Ud over fraværet af enkeltstarten byder ruten også på et nyt geografisk indslag. Langeland er for første gang med i Post Nord Danmark Rundt, når fjerde etape starter i Rudkøbing. De første 70 kilometer køres på de smallere langelandske landeveje, inden feltet bevæger sig videre.

Ruten blev præsenteret af Danmarks Cykle Union, og med Fredericia som afsæt for kongeetapen får byen en central placering i et løb, hvor klassementet i høj grad ventes afgjort i det kuperede terræn i Trekantsområdet.

Urban Sketchers tegnede byrådsmødet i Middelfart

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

15:27 - 4. februar

0

LOKALT. Der var stille i byrådssalen i Middelfart mandag aften. Ikke bare den velkendte ro, når dagsordenen er lang, men også en koncentration omkring bordene bagerst i salen. Her sad en lille gruppe med skitsebøger på skødet, mens byrådsmødet gik i gang. Blyanter, tusch og akvarel blev taget frem, og undervejs i mødet blev borgmester, byrådsmedlemmer og embedsværk fastholdt i hurtige streger, mens taler blev holdt, hænder rakt i vejret, og beslutninger blev truffet.

Det var Urban Sketchers Middelfart, der denne aften var til stede ved byrådsmødet. Gruppen, som er en del af det internationale Urban Sketchers-fællesskab, havde taget plads i byrådssalen for at tegne mødet, mens det udfoldede sig. Det hele direkte fra observation og uden brug af fotos.

Et fællesskab, der tegner virkeligheden, mens den sker

Bag initiativet i Middelfart står blandt andre Christine Beelaerts. Hun fortæller, at gruppen er en del af Urban Sketchers, et internationalt tegnefællesskab med afdelinger i flere hundrede byer verden over. »Vi er Urban Sketchers Middelfart, og vi er en del af det internationale Urban Sketchers-tegnefællesskab,« forklarer hun.

Bevægelsen opstod i New York i midten af 00’erne og har siden bredt sig til store dele af verden. I Danmark har der i flere år været aktive grupper i København og Aarhus, og nu er Middelfart også med.

Måden, det foregår på, er forholdsvis enkel. Gruppen mødes typisk én gang om måneden et aftalt sted og tegner det, der udspiller sig netop dér. »Vi sidder og observerer og iagttager livet lige der på stedet. Lige nu,« fortæller Christine.

En skitse fra byrådsmødet, hvor borgmester og byrådsmedlemmer er tegnet direkte fra observation. Foto: Middelfart AVISEN

Selve byrådsmødet stiller krav til overblik, men der er ingen faste rammer for, hvor længe der tegnes. Når mødet er slut, og skitsebøgerne lukkes, bliver der tid til at se hinandens tegninger igennem. Ofte ender det med, at gruppen bruger to til tre timer i alt, ikke kun på at tegne, men også på at tale om det, de har set og fanget på papiret. »Så snakker vi om tegningerne og hygger os. Vi lærer af hinanden, og vi føler os som et hold. Ligesom et fodboldhold.«

Derfor blev byrådssalen valgt

At gruppen denne gang slog sig ned i byrådssalen i Middelfart, var et bevidst valg. Urban Sketchers tegner altid steder, som er åbne for alle, og det kan især om vinteren være en udfordring at finde egnede steder. »Det skal være gratis og tilgængeligt. Om vinteren er det ikke altid så let. Byrådsmødet er åbent for alle, og så er der varmt,« smiler Christine.

Gruppen havde tidligere haft gode erfaringer med at tegne under et byrådsmøde i Fredericia og tog derfor kontakt til Middelfart Kommune for at høre, om det også kunne lade sig gøre her. »Vi spurgte, om vi måtte sidde og tegne under mødet. Og det måtte vi gerne.«

Når først mødet er i gang, er der ikke meget tid at spilde. Tempoet i byrådssalen er højt, og politikere og embedsmænd er konstant i bevægelse. »Jeg har tegnet med blæk. Det er borgmesteren, kommunaldirektøren og oppositionen på den anden side. Men det gik virkelig hurtigt,« fortæller Christine med et lille grin. Tempoet er en del af præmissen. Man kan ikke nå at tegne det hele, og derfor må man vælge, hvad man vil fokusere på. »Vi ser alle sammen forskelligt og har hver vores streg. Men vi har det til fælles, at vi iagttager det, der sker, og prøver at udtrykke det på vores egen måde.«

Byrådsmødet set fra flere vinkler

Undervejs i mødet bliver der ikke sagt meget ved bordene bagerst i salen. De fleste er optaget af at følge med og få stregerne på plads. Nogle arbejder hurtigt med enkle linjer, andre med akvarel, hvor farverne får lov til at løbe og sætte formen. »Akvarel er en helt anden måde at arbejde på. Man kan ikke styre det hele, og det er egentlig også en del af processen,« fortæller en af deltagerne. Da byrådsmødet er slut, samler gruppen sig. Tegningerne bliver lagt frem og holdt op side om side. Borgmesteren set fra flere vinkler. Politikere fanget midt i en bevægelse eller en gestus. Små detaljer fra salen, som andre måske ikke lagde mærke til.

Urban Sketchers Middelfart har allerede været flere steder i byen, og interessen for fællesskabet er voksende. Tegningerne bliver delt på Facebook, og nye er velkomne, uanset om man har tegnet i mange år eller først er begyndt. Det handler ikke om at ramme perfekt. Det handler om at være til stede og se efter.

Mandag aften blev byrådsmødet derfor ikke kun dokumenteret i referater og beslutninger, men også i skitser og streger. Et anderledes blik på et helt almindeligt byrådsmøde, set fra tegneblokkens perspektiv.

Thule – den virkelig kolde krig, atomkraft og Grønlands strategiske rolle

Af

Poul Rand

-

08:26 - 4. februar

0

Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.

Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.

Strategic Air Command og den arktiske logik

Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.

Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.

Hvad – og hvor – er Thule?

Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.

Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.

Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.

Fra vejrstation til superbase

I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.

Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.

I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.

Atomkraft under isen

Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.

Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.

Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.

Fra bombefly til rumovervågning

Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.

Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.

I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.

Grønland, NATO og nutidens spændinger

Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.

En personlig note – og et større perspektiv

Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.

Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.

Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.

Formueforskellene ligger på rekordniveau trods pensionsbremse

Af

Mille Dyhrberg

-

22:58 - 3. februar

0

ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.

Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.

Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.

Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.

Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.

Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.

AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.

Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.

Ny analyse peger på svigt af pårørende i landets kommuner

Af

Mille Dyhrberg

-

22:57 - 3. februar

0

ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.

Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.

Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.

Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.

Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.

Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.

Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.

Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.