5.9 C
Copenhagen
tirsdag 16. december 2025

Verdenspremiere i Danmark: Én pris for el – samme beløb hver måned

0

Med et nyt navn og en markant ny prismodel udfordrer ENLY den måde, elmarkedet hidtil har fungeret på. Selskabet lancerer nu verdens første elaftale med fast månedlig pris – et produkt, som skal skabe ro, forudsigelighed og tillid hos danske forbrugere. ENLY har hovedkontor i Fredericia.

Det danske energimarked får nu et nyt navn og et nyt produkt, der bryder markant med branchens traditioner. Grøn Elforsyning ændrer navn til ENLY, og samtidig introducerer selskabet det, de kalder verdens første elaftale med fast månedlig pris – uanset forbrugsmønster.

Produktet betyder, at kunder fremover kan betale ét fast beløb for el hver måned. 389 kr. for lejligheder og 789 kr. for huse, uafhængigt af hvornår på døgnet strømmen bruges.

Ifølge ENLY’s CEO Helal Jan er det netop den forudsigelighed, mange forbrugere længe har efterspurgt.

»Det er en verdenspremiere på et produkt, som elkunder har skreget på i årevis. En elaftale med en fast månedlig pris – samme beløb hver måned, uanset om man vasker tøj kl. 18 eller 04 eller oplader bilen morgen, middag eller nat,« siger han.

Udfordrer en branche præget af udsving

Navneskiftet markerer ifølge selskabet et strategisk skifte. ENLY positionerer sig nu som et energiselskab, der vil udfordre den måde, elmarkedet traditionelt har fungeret på – især i en tid, hvor mange elkunder oplever store udsving i prisen fra time til time.

»Vi har turdet gøre tingene anderledes, og nu gør vi noget, som ingen andre tidligere har gjort,« siger Helal Jan.

Den faste månedspris betyder, at risikoen for prisudsving flyttes væk fra forbrugeren og over på selskabet, hvilket gør modellen bemærkelsesværdig i et marked styret af volatile spotpriser og stigende efterspørgsel efter fleksibelt forbrug.

Navneskifte markerer nyt niveau

Grøn Elforsynings skifte til navnet ENLY kommer efter fem år på markedet, hvor selskabet mener at have etableret sig solidt nok til at tage næste skridt.

»Vi har brugt fem år på at etablere os, få organisationen på plads og opbygge tillid. Nu er vi klar til næste niveau. Navneskiftet symboliserer, at ENLY skal være et brand, der giver kunderne en positiv association til et energiselskab. Nemt, forståeligt og lige efter bogen,« siger Helal Jan.

Selskabet vil fremover arbejde videre inden for flere energiprodukter, blandt andet naturgas, ladestandere og håndtering af overskudsstrøm fra private solcelleanlæg.

Et nyt produkt på et marked under forandring

Den faste elaftale lander i en periode, hvor energipriser, fleksibilitet, lagring og forbrugerbeskyttelse fylder i debatten – og hvor energiselskaberne i stigende grad forsøger at differentiere sig gennem nye modeller og digitale løsninger.

Det bliver derfor interessant at se, om ENLYs nye model får konkurrenterne til at reagere, og om danske forbrugere vil omfavne en betalingstype, der flytter risikoen fra forbruger til leverandør.

ENLYs nye aftale og navneskiftet er trådt i kraft, og mere information om produkterne fremgår på selskabets hjemmeside.

Over 250 millioner kroner skal løfte unge med psykiske udfordringer ind i job og uddannelse

0

Kommunerne får nu et markant økonomisk løft i indsatsen for at hjælpe unge videre i livet. Mere end 250 millioner kroner bliver over de næste tre år fordelt til landets kommuner med et mål om at få flere udsatte unge – særligt dem med psykiske lidelser – i beskæftigelse eller uddannelse.

Pengene går til to beskæftigelsesrettede indsatser, Flere unge skal med og IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte. IPS-modellen bygger på et tæt samarbejde mellem psykiatrien og jobcentrene, hvor unge med psykiske vanskeligheder får individuelt tilpasset støtte. Erfaringerne viser, at netop denne målrettede tilgang øger chancen for, at unge både kan fastholde job og påbegynde uddannelse, selvom deres mentale helbred gør det svært at navigere i almindelige forløb.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek mener, at midlerne er afgørende for at sikre, at flere unge får mulighed for at træde ind i fællesskabet.

»Flere unge skal være en del af fællesskabet. Vi skal gøre endnu mere for at hjælpe udsatte unge med at finde et arbejde, som passer til deres behov. Jeg håber, at hjælpen vil være med til, at langt flere unge kan vokse og få fodfæste i samfundet igennem job eller uddannelse,« siger ministeren.

Midlerne stammer fra forårets brede politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Her blev regeringen (S, V og M) sammen med Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enige om en styrket indsats målrettet unge, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.

Kommunerne får nu mulighed for at skrue op for individuelle forløb, hjemkørende støtte, uddannelsesrettede indsatser og jobskabelse i samarbejde med lokale virksomheder og psykiatriske afdelinger. Flere kommuner har allerede anvendt IPS-forløb i mindre skala, men med de nye midler bliver det muligt at rulle metoden bredere ud og sikre større kapacitet.

Fordelingen af midlerne mellem kommunerne offentliggøres nu, men kan justeres, hvis nogle kommuner vælger at takke nej. Endelige tilsagn ventes i januar.

Beløbet kommer oveni de 519 millioner kroner, som kommunerne tidligere på året har modtaget gennem Ungeløftet – en langsigtet aftale, hvor i alt 2,3 milliarder kroner frem mod 2035 er afsat til at løfte unge i mistrivsel og sikre, at færre ender uden job, uddannelse eller stabile voksne i deres liv.

Den nye pulje betyder, at kommunerne fremover står med både ressourcerne og redskaberne til at skræddersy langt mere fleksible og målrettede forløb – netop til de unge, der ofte falder mellem to stole i både psykiatrien og beskæftigelsessystemet.

26-årig iværksætter redder ikonisk brudekjolehus: Panayotis genopstår efter konkurs

0

Da det traditionsrige brudekjolehus Panayotis gik konkurs den 11. november 2025, så det ud til, at et 57 år langt kapitel i dansk modehistorie var slut. Men blot ti dage senere blev historien vendt på hovedet.

En 26-årig tidligere medarbejder, Sara Beadle Kops, trådte frem, vandt budrunden på konkursboet og overtog virksomheden med støtte fra en ny kreds af investorer. Den 22. november genåbnede Panayotis – denne gang under navnet Panayotis – House of Dreams.

Sara Beadle Kops er i dag CEO og medejer og dermed en af branchens yngste kvindelige topchefer.

»Jeg vil gerne vise unge mennesker – og især unge kvinder – at man godt kan løfte noget stort, selvom man er ung. Nu handler det om at bygge Panayotis op igen, endnu stærkere,« siger hun.

Overtagelsen var ikke uden risiko. Ifølge den nye ejer investerede hun alt, hvad hun ejer, for at redde virksomheden. Konkursen ramte hende selv økonomisk, da hun som ansat ikke fik sin løn udbetalt. Alligevel valgte hun at stille sig i spidsen for redningen.

Formålet var blandt andet at sikre:

– 55 arbejdspladser
– fortsat drift af de to ikoniske butikker i Vejle og Kgs. Lyngby
– bevarelsen af et dansk brand med stor betydning i Norden
– fortsatte oplevelser for kommende brude og konfirmander

»Panayotis er ikke bare et brand. Det er drømme, traditioner og livsøjeblikke. Det må ikke forsvinde,« siger Sara Beadle Kops.

Ny ejerkreds – nyt selskab

Panayotis er nu opkøbt af selskabet House of Dreams ApS, som står bag det nye navn Panayotis – House of Dreams. Ifølge virksomheden har den nye ejerkreds ingen relation til det tidligere Panayotis. Butikkerne i Vejle og Kgs. Lyngby fortsætter med brudekjoler, konfirmationskjoler, festkjoler og skrædderi på begge lokationer.

Målet er ikke blot at videreføre virksomheden, men at styrke dens position.

»Vi vil genskabe – og forbedre – Panayotis’ rolle som Danmarks førende destination for livets største øjeblikke,« lyder det fra den nye ledelse.

Redningen af Panayotis beskrives af virksomheden selv som et lille julemirakel – og historien står som et markant eksempel på generationsskifte, iværksætteri og viljen til at tage ansvar i en presset situation.

Panayotis er tilbage. Og ifølge den nye ejer er det kun begyndelsen.

Elprisen i 2025: Danskerne betalte i gennemsnit 61 øre pr. kWh

0

Danske forbrugere har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det viser nye tal fra Green Power Denmark, som konkluderer, at årets elpris er den næstlaveste i fem år – kun overgået af 2024, hvor gennemsnittet lå på 53 øre.

2025 har været et år med store udsving hen over døgn og årstider. I vintermånederne, hvor elforbruget typisk stiger på grund af kulde og mørke, har der været timer med priser på over én krone pr. kilowatt-time. Men på årsbasis ligger Danmark stadig i den lave ende af Europa, vurderer brancheorganisationen.

»61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere end de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft, men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske ganske pænt,« siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.

En væsentlig årsag til de lave gennemsnitspriser er den fortsatte udbygning af dansk vind og sol. Næsten 60 procent af Danmarks elforbrug dækkes nu af vedvarende energi, og når produktionen er høj, styrter elprisen i bund.

Det har især været tydeligt i forårs- og sommermånederne, hvor Vestdanmark oplevede rekordmange timer med negative elpriser – primært drevet af høje solcelleproduktioner. I Østdanmark har antallet af timer med negative priser været lidt lavere end sidste år.

»Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant. Det er en tydelig sammenhæng,« siger Kristian Rune Poulsen.

Historisk perspektiv: Fossile brændsler gør strøm dyrere

For 10–15 år siden kostede en kilowatt-time strøm omkring 30–35 øre. At prisen i dag er markant højere skyldes ifølge Green Power Denmark især stigende omkostninger ved at producere strøm på kul og naturgas.

Særligt EU’s markant højere CO₂-kvotepris presser prisen op, når fossile kraftværker må dække forbruget i perioder med lidt vind og sol.

Selvom vind og sol sænker det samlede prisniveau, giver det også større udsving hen over døgnet. Det billede vil ændre sig de kommende år, vurderer Green Power Denmark.

»Nu er batterierne på vej ind i elsystemet, og de vil være med til at udjævne priserne. Det betyder færre ekstreme udsving og en mere stabil prisstruktur,« siger energianalytikeren.

Private forbrugere får lavere elregning fra 2026

Fra 1. januar 2026 vil landets husstande mærke endnu en ændring: Et flertal i Folketinget har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimum, hvilket vil reducere den samlede elregning markant – uafhængigt af markedsprisen på strøm.

AD Danmark på vej mod ny omsætningsrekord efter markant vækst i 2025

0

AD Danmark forventer at afslutte 2025 med endnu en markant omsætningsrekord. Ifølge selskabet peger de seneste tal på et trecifret millionbeløb i meromsætning oven på den samlede omsætning i 2024, hvilket placerer 2025 væsentligt over både budget og de seneste forecasts.

Væksten kommer efter et allerede rekordstærkt 2024 og betegnes internt som markant stærkere end først forventet. Udviklingen er drevet af øget aktivitet på tværs af flere kundesegmenter, herunder bilforhandlere, industrikunder og værksteder, hvor AD Danmark har formået at udvide sin markedsdækning og øge mersalget.

Administrerende direktør Nikolaj Jacobsen oplyser, at selskabet fortsat oplever tilgang fra flere sektorer, hvilket har gjort det muligt at servicere branchen bredere end tidligere. Samtidig har virksomheden valgt en anden kurs end mange af konkurrenterne i markedet.

Mens dele af branchen har været præget af fyringsrunder og stramme omkostningsprogrammer, har AD Danmark fortsat investeret i kapacitet, sortiment og organisation.

En væsentlig del af fundamentet for den fortsatte vækst er selskabets højteknologiske lager- og logistikcenter i Middelfart. Anlægget på cirka 100.000 kvadratmeter anses for at være blandt de mest avancerede i Europa og giver mulighed for et accelereret vareflow fra varemodtagelse til fysisk levering.

Ifølge ledelsen øger det både leveringssikkerheden og præcisionen i værdifastsættelsen, samtidig med at gennemløbstiderne reduceres. AD Danmark og thansen-gruppen opererer desuden med døgnåben drift, hvilket giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til hurtig og stabil levering.

Parallelt med kapacitetsudvidelsen arbejder AD Danmark på en ny markedsplan, hvor fokus er rettet mod hurtigt omsættelige nøglevarer og yderligere styrkelse af positionen som grossist og distributør i Danmark og Norden.

Bestyrelsesformand Jens Sørensen peger på et tæt samspil mellem bestyrelse og ledelse som en væsentlig forklaring på tempoet i udviklingen. Ifølge ham er strategiarbejdet kendetegnet ved korte beslutningsveje og løbende sparring mellem drift og bestyrelse.

For 2026 forventer AD Danmark at udbygge sin position yderligere. Samtidig vil virksomheden begynde at se mere målrettet på internationale muligheder, hvor der allerede er opsat klare mål.

Inden for få år har AD Danmark udviklet sig til en af branchens hurtigst voksende grossister og distributører – og selskabet arbejder nu målrettet på at konsolidere den position både nationalt og nordisk.

Fire personer dømt for omfattende narkohandel fængsel og udvisning

0

To kvinder på henholdsvis 26 og 51 år samt to syriske mænd på 23 og 24 år er torsdag blevet idømt ubetingede fængselsstraffe ved Retten i Horsens. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Alle fire tiltalte er dømt for at have overtrådt straffelovens § 191 om euforiserende stoffer, ved med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer at have besiddet og opbevaret blandt andet hash, kokain, tramadol og pregabalin – eller modtaget betydeligt vederlag herfor.

Den 51-årige kvinde er idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel, mens den 26-årige kvinde er idømt et års ubetinget fængsel. Begge kvinder modtog dommen.

Den 24-årige mand er idømt to år og tre måneders ubetinget fængsel og er samtidig blevet udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år. Den 23-årige mand er idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel og ligeledes udvist af Danmark med et indrejseforbud på seks år. Begge mænd har anket dommen til frifindelse.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X fredag den 12. december 2025.

Godt og skidt for elkunder: Nettariffen falder – abonnementet stiger

0

Elkunder i Trekantområdet går et nyt år i møde med ændrede priser på transporten af strøm. Fra 1. januar 2026 justerer TREFOR El-net sine takster, så nettariffen falder, mens det årlige abonnement stiger en smule.

Nettariffen – den pris, elforbrugere betaler for at få strømmen transporteret gennem elnettet – bliver for private husstande og mindre erhverv cirka 10 procent billigere pr. kilowatt-time i 2026.

Samtidig hæves det faste årlige abonnement, hvilket ifølge TREFOR El-net især skyldes stigende omkostninger til digitalisering og IT.

»Vi justerer priserne ved indgangen til 2026. Mens det årlige abonnement stiger en smule, falder nettariffen. De to ændringer udligner stort set hinanden, så en husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh ikke vil mærke en ændring,« siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.

Prisen varierer over året og døgnet

Nettariffen følger en fast model, hvor prisen varierer både over året og i løbet af døgnet. I vinterhalvåret er nettariffen højere, fordi elforbruget generelt er større i den kolde og mørke tid. Om sommeren falder prisen, når behovet for opvarmning og belysning er lavere.

I løbet af døgnet er nettariffen lavest om natten og højest i tidsrummet fra klokken 17 til 21 – også kaldet elnettets »kogespids« – hvor mange danskere bruger mest strøm.

Ifølge TREFOR El-net skal modellen motivere elkunder til at flytte fleksibelt elforbrug til tidspunkter uden for spidsbelastningen.

Dækker store dele af Trekantområdet

TREFOR El-net har et bredt forsyningsområde i Trekantområdet. I Kolding Kommune forsyner selskabet mere end 52.000 elnetkunder, mens samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune er dækket af TREFOR El-net.

I Vejle Kommune drejer det sig om knap 45.000 boliger, virksomheder og ejendomme. Derudover forsyner selskabet 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by samt 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.

10.000 kr. i bøde og fængsel – politiet strammer grebet om nattelivet

0

Sydøstjyllands Politi opretholder og forlænger nu de fire eksisterende nattelivszoner i Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia. Det oplyser politikredsen torsdag. Forlængelsen træder i kraft den 23. december 2025 og vil gælde i to år med mulighed for yderligere forlængelse.

Nattelivszonerne dækker områder, hvor mange borgere går i byen – og hvor personer, der er idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, ikke må opholde sig mellem klokken 24 og 5.

Formålet er ifølge politiet at styrke trygheden i bymidterne.

Zonerne er afgrænset af konkrete gader i de fire byer. I Horsens omfatter området blandt andet Farvergade, Kildegade og Hestedamsgade. I Vejle gælder zonen blandt andet omkring Vissingsgade, Jernbanegade og Havnegade. I Kolding er området afgrænset af blandt andet Akseltorv, Munkegade, Låsbygade og Nicolaiplads, mens zonen i Fredericia er afgrænset af Jyllandsgade, Købmagergade, Oldenborggade og Vendersgade. Zonerne gælder også fortove, pladser og andre offentlige arealer inden for afgrænsningen.

Politiet understreger, at konsekvenserne for at bryde et opholdsforbud er markante.
En dømts første overtrædelse udløser en bøde på 10.000 kroner. Ved gentagelser er udgangspunktet 30 dages fængsel.

Personer med opholdsforbud har selv ansvaret for at holde sig orienteret om, hvor nattelivszonerne ligger – både lokalt og i resten af landet.

Politiet oplyser desuden, at zonerne ikke kun har betydning for personer med forbud. Hvis en borger i tidsrummet mellem midnat og klokken 5 begår ordensmæssige overtrædelser i en nattelivszone – for eksempel voldelig eller urolig adfærd – udløser det automatisk en skærpet bøde, svarende til det dobbelte af normalstraffen.

Politiet kan også udstede kortvarige påbud om at forlade en nattelivszone, eksempelvis ved uro eller slagsmål. Et sådant påbud gælder til klokken 5, og en overtrædelse straffes med en bøde på 6.000 kroner.

Nattelivszoner kan derudover oprettes midlertidigt i forbindelse med events, festivaler m.m.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressemeddelelse torsdag den 11. december 2025.

Det er tid til at skifte spor: Fra fordømmelse til frihedskamp

0

Jeg bliver godt nok træt når integrationspolitik i Danmark igen og igen reduceres til et barnligt “os” og “dem”. Det er som om nogle politikere foretrækker fjendebilleder frem for fakta – og derfor skærer alle med muslimsk baggrund over én kam. Det er både useriøst og decideret kontraproduktivt.

For i virkelighedens Danmark arbejder jeg hver eneste dag sammen med mennesker med rødder langt fra Danmark – mennesker, der bidrager, knokler, engagerer sig og tager ansvar. Nogle har været her i mange år, andre er relativt nye. Fælles for dem er, at de gør deres bedste for at blive en del af vores fællesskab. De fortjener respekt, ikke mistænkeliggørelse.

Ja, der findes udfordringer. Lad os tale om dem – ærligt og løsningsorienteret. Men lad os gøre det uden at udpege alle med muslimsk baggrund som et problem, der skal håndteres, eller en fjende, der skal bekæmpes. Den retorik skaber kun afstand, ikke integration.

Den største udfordring, jeg ser, handler om kvinders ret til et frit og selvstændigt liv: retten til at have en arbejdsidentitet, økonomisk selvstændighed og kontrol over egen tilværelse. Her har vi som samfund et ansvar.

Derfor vil jeg kæmpe for mine muslimske medsøstres ret til et liv uden social kontrol. Det betyder, at vi skal tage et opgør med genopdragelsesrejser, forebygge vold og sikre, at alle kvinder i Danmark – uden undtagelse – har retten og muligheden for at bestemme over deres egen krop og deres eget liv.

Det er ikke et opgør med minoriteter. Det er et opgør med undertrykkelse. 

Det er på tide, vi fører en integrationspolitik, der handler om mennesker – ikke om fjendebilleder.

Kvartfinalen blev endestationen for Håndboldkvinderne

0

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.

Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.

Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.

Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.

Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.

Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.