I 2023 lånte folkeskolebibliotekerne i Danmark 12,1 millioner fysiske bøger ud, svarende til et gennemsnit på 24 bøger Per elev.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik (DST), der forsøger, at vise, at bøger fortsat spiller en stor rolle i elevernes hverdag.
Det er især i de vestlige kommuner, hvor udlånet per elev er markant højere end i resten af landet.
I kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding topper udlånsstatistikken med hele 44 bøger pr. elev. Dette peger ifølge Danmark Statistik på en geografisk forskel, hvor elever i det vestlige Danmark generelt låner flere bøger end deres jævnaldrende i den østlige del af landet.
Talene viser samtidig, at fysiske bøger udgør en overvældende del af udlånet fra folkeskolebibliotekerne. Ud af de samlede 12,3 millioner udlån i 2023 udgjorde bøgerne hele 98,5 procent, mens andre materialetyper som lydbøger, levende billeder og multimediematerialer hver især stod for under 1 procent af udlånene. Bøgerne dominerer også den samlede materialesamling, hvor de udgør 97,4 procent af bestanden.
Statistikken er en udvidelse af den eksisterende folkebiblioteksstatistik og skal give indblik i udlån, materialesamling og brug af landets folkeskolebiblioteker.
Danmarks Statistik understreger, at fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folkebibliotekerne og folkeskolebibliotekerne har fælles drift og materialesamling. For disse biblioteker er udlånene beregnede efter specifikke andele og dermed ikke direkte sammenlignelige med øvrige biblioteker.