Til en ceremoni blev barndomsvennerne Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, bedre kendt som “Cykeldrengene,” kåret til årets fredericianere af Frederik den IIIs Laug. Denne hæder markerer et vigtigt øjeblik i deres liv, da de for år tilbage havde sat det som mål.
På Rådhuspladsen i Fredericia fandt årets kåring sted, hvor Frederik den IIIs Laug traditionen tro marcherede ind den 11. juni klokken 11:11 og løftede sløret for, at Cykeldrengene, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, blev kåret som årets fæstningsdrenge.
Nicklas Flenø Mikaelsen stråler af glæde, mens han reflekterer over den ære, han og hans barndomsven Emil Fammé Hansen de har modtaget. Som de nykårede årets fæstningsdrenge er de dybt berørte over anerkendelsen fra deres hjemby. “Det er sød musik i vores øre, og det er et kæmpe privilegie at kunne vinde så flot en pris i hjembyen, hvor alle minder er. Det rører os,” siger Nicklas med stolthed i stemmen.
Emil Fammé Hansen kan knap skjule sin begejstring, da han beskriver betydningen af den nyligt modtagne pris. For ham og Nicklas har det længe været en drøm at få titlen som årets fæstningsdrenge.
– Det er stort, fordi det er noget vi har talt om, fordi vi har fulgt med i prisen, og for år tilbage så Nicklas og jeg det i avisen og tænkt, at en dag skal vi have den. Så vi skulle gøre noget, og hjertet har altid banket for Fredericia. Det har altid været vigtigt for os at understrege, at vi er Fredericia-drenge, forklarer Emil.
Når Nicklas og Emil vender tilbage til Fredericia for at holde foredrag, er der en følelse af hjemkomst, der fylder dem med glæde og stolthed. Nicklas beskriver det således:
– Når vi er i Fredericia og holder foredrag, så har det været: SÅ er vi hjemme igen, venner. Det er hjemstavnen, og det betyder noget for mig. Så det gav et sug i maven, da mailen fra Frederik den IIIs Laug tikkede ind, siger han.
Nicklas svarer med et smil, da han bliver spurgt, om de vidste, hvad Frederik den IIIs Laug er:
– Vi har fundet ud af det. Det er fine traditioner og et fantastisk fællesskab, og jeg kan godt lide traditioner, og det skal bevares. I en fæstningsby som Fredericia, og at der stadig lever noget som Frederik den IIIs Laug, kan jeg kun bakke op om, siger Nicklas.
To “snotunger” fra Skjoldborgvejens Skole i fint selskab
Emil husker tydeligt, hvordan deres ambition blev tændt, da Cykeldrengene læste om tidligere vindere:
– Det var, da vi læste, at Melvin vandt den, at vi rettede kursen mod det. Vi tænkte, at det ville være fantastisk at vinde den en dag. Store navne har vundet den, og så står to snotunger fra Skjoldborgvejens Skole og har vundet den nu. Det skaber et smil på læben. Det er kæmpe stort at komme i sådan et selskab, siger Emil.’
Nicklas fortæller om, hvordan drømmen om at blive eventyrere blev født, og hvordan de på trods af tidlige udfordringer formåede at realisere denne drøm og blive kåret som årets fæstningsdrenge. For mange unge drenge er drømme om eventyr og opdagelse en del af deres barndom, men for Nicklas og Emil blev denne drøm til virkelighed gennem vedholdenhed og mod. Deres rejse startede i folkeskolen, hvor en simpel samtale med en uddannelsesvejleder satte dem på en sti, der ville føre dem rundt om jorden og ind i hjerterne på folk i deres hjemby, Fredericia.
– Det startede i folkeskolen i syvende klasse, da vi blev trukket til side af vores uddannelsesvejleder og fik det obligatoriske spørgsmål: ‘Nå drenge, hvad vil I være, når I bliver voksne?’ Emil og jeg ville være eventyrere. Der blev rystet på hovedet, og det var ikke en mulighed, da man ikke kunne uddanne sig til det. Da vi kom hjem, hang vi begge med næbbet, og min far spurgte, hvad der var galt, og så sagde vi, at vi ikke kunne blive eventyrere. Han sagde, at han kender en, der er det; nemlig Troels Kløvedal. Sådan startede det. Vi cyklede jorden rundt, talte forretningsstrategi og synliggjorde os som Cykeldrengene, og så kom Emil med idéen Alene i Vildmarken. Så tog vi afsted og vandt det, og så skulle vi tage næste skridt, siger Nicklas.
Emil viser en god portion humor, når han ser tilbage på deres rejse og de valg, de har truffet undervejs. Mens mange unge drømmer om berømmelse gennem reality-tv, valgte Emil og Nicklas en anderledes og mere udfordrende vej, som nu har ført dem til at blive kåret som årets fæstningsdrenge.
– Det havde nok ikke gået med Paradise Hotel, siger Emil med et grin, og understreger dermed, at deres succes skyldes hårdt arbejde, eventyrlyst og et ønske om at inspirere andre, fremfor at tage den mere gængse og glamourøse vej til berømmelse.
Vil gøre en forskel
Emil og Nicklas har ikke kun vundet anerkendelse gennem deres egne eventyr, men har også dedikeret sig til at inspirere og hjælpe andre. Deres arbejde handler om mere end bare personlige præstationer; det handler om at dele glæden ved eventyr og drømmenes kraft med andre, især dem, der har brug for det mest. Med deres medmenneskelige tilgang har de organiseret ture og aktiviteter, der gør en reel forskel i folks liv.
– Vi har altid brændt for at inspirere andre mennesker. Vi har taget ensomme med på sheltertur, hvor det ene foregik i Trelde-Næs, og motivationen var at træde ud og jagte drømme. Og så selvfølgelig har vi ting i støbeskeen, men vi må ikke røbe alt for meget endnu, men vi har nogen rejse. Vi kan ikke sige mere, siger Emil, med en glimt i øjet, der antyder store planer for fremtiden.
For Emil og Nicklas handler deres rejse og succes ikke kun om personlige bedrifter, men også om at gøre en positiv forskel i samfundet. De er drevet af et dybt ønske om at inspirere og hjælpe andre, og de tror på, at selv små handlinger kan føre til store forandringer.
– Vi vil hjælpe andre, blandt andet vil vi gøre Danmark til et bedre sted, og det lyder af store ord, men i Danmark har vi skabt en kultur med at pege fingre i stedet for at hjælpe hinanden og gøre noget for hinanden, siger Emil.
Emil og Nicklas’ historie går langt tilbage, og deres dybe venskab har været fundamentet for deres mange eventyr. Fra en ung alder har de delt en særlig forbindelse, der har styrket dem gennem årene og hjulpet dem med at opnå deres drømme.
– Nicklas og jeg har været bedste kammerater siden vi var fem år. Vi mødte hinanden i F’erne på en fodboldbane, og så fattede vi på samme villavej, samme folkeskole, samme ungdomsklub på Damvej. Vi var vidt forskellige mennesker, men vi har haft hinanden og udviklet os og sprunget ud i de mål, siger Emil.
Med titlen som Årets Fæstningsdrenge skriver Cykeldrengene sig ind i rækken efter blandt andet erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer, Melvin Kakooza, Anders Østergaard, Bent Jensen, Uffe Steiner Jensen og Mogens “Muggi” Jeppesen.
