Scenen var sat i Fredericia, hvor årets Royal Run løb af stablen som et tilløbsstykke uden lige. Arrangementet levede op til forventningerne og mere til, idet alt spillede perfekt sammen. Vejrguderne var på arrangørernes side, hvilket bidrog til den særlige stemning og gjorde dagen ekstra mindeværdig.
Kongen ankom med stil og stor pomp ved hjælp af Kongeskibet Dannebrog. Ifølge planen skulle Kong Frederik nå Fredericia klokken 10:20, og præcisionen var upåklagelig. Skibet nærmede sig majestætisk, og spændingen blandt de fremmødte steg. Øjeblikket, hvor kongeskibets chalup ramte cirkelbroen, var betagende.
Synet blev yderligere forstærket af fire svømmere fra Fredericia Svømmeklub, som elegant banede vejen for chaluppen. De blev fulgt tæt af adskillige robåde og kajakker, der dannede en flot konvoj. Det var et spektakulært syn, der fik tilskuerne til at juble og vinke med flag. Hele scenariet emmede af kongelig elegance og lokalt sammenhold, og markerede begyndelsen på en mindeværdig dag i Fredericia.
Kongen hoppede i land til stor begejstring for de fremmødte. Borgmester Christian Bro (A) og Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind (V) stod klar til at modtage ham, sammen med gymnasieeleven York Frederic Hofmeister Flint. Flint havde fået den ærefulde opgave at ledsage kongen op til start ved Kongens Port.
Til tonerne af “I natten klam og kold” steg Kong Frederik i land, og blev mødt af et enormt bifald fra den store folkemængde, der var samlet for at se ham. Kongens vej op forbi den store forsamling var præget af glæde og forventning, og folk vinkede entusiastisk, mens de heppede på ham.
På vej op mod Øster Voldgade blev kongen mødt af en særlig udfordring. Fæstningssoldater havde slået lejr og ventede spændt på hans ankomst. De havde forberedt en ægte fæstningsudfordring, hvor kongen skulle kaste ærter i kurve. Kongen tog udfordringen med et smil, og da han ramte kurvene, brød jublen løs blandt tilskuerne. Øjeblikket cementerede den kongelige charme og den festlige ånd, der gennemsyrede hele dagen i Fredericia.
Efter mødet med fæstningssoldaterne gik turen op til startområdet. I et sandt menneskehav, der hujede og heppede, gik Kong Frederik fremad, fortsat ledsaget af York Frederic. Stemningen var elektrisk, og folkemængden strakte sig så langt øjet kunne se. Præcis klokken 10:45 blev det tid til at sætte den første gruppe afsted på one mile-distancen, og det skete ved hjælp af et båthorn. Løberne sprang afsted, opildnet af publikums entusiastiske tilråb.
Fem minutter senere var det Kong Frederiks egen tur til at tage afsted. Borgmester Christian Bro gav startskuddet, og kongen begyndte sin løbetur. Undervejs var han ledsaget af cyberkompagniets værnepligtige, som sammen med ham dannede en imponerende gruppe af løbere. De bevægede sig gennem Fredericias gader, hvor tilskuerne heppede og skabte en fantastisk atmosfære. Efter små ti minutter krydsede Kong Frederik målstregen. Hans dag var dog langt fra slut. Snart efter begav han sig videre til Aarhus, hvor han skulle løbe femkilometeren. Dagen kulminerede i Københavns gader, hvor kongen sluttede af med ti kilometer-løbet.
Men folkefesten i Fredericia stoppede ikke ved kongens afgang. Festlighederne fortsatte resten af dagen, og byen summede af liv og glæde. Et sandt menneskehav fyldte byens centrum og vejene i Nordbyen, hvor tilskuere havde taget opstilling langs vejkanten. De heppede energisk på de i alt 13.500 deltagere, som havde tilmeldt sig Royal Run i Fredericia.
Gaderne var fyldt med jubel og opmuntrende råb, og overalt kunne man mærke den fællesskabsånd, der kendetegner Fredericia. Lokale beboere og besøgende fra nær og fjern deltog i løbet eller støttede de mange løbere. Musik, fest og farver skabte en fantastisk atmosfære, og hele byen blev forvandlet til en levende hyldest til sport og sammenhold.
Dermed kan Fredericia se tilbage på en mindeværdig dag, der mere end levede op til de høje forventninger. Byen strålede i sin rolle som vært for Royal Run, og både deltagere og tilskuere vil uden tvivl huske denne dag som noget helt særligt. Det var en dag, hvor sport og kongelig glans gik hånd i hånd, og hvor fællesskabet og festlighederne nåede nye højder.
