Selv med elimineringen af de tre livsstilsfaktorer tobak, alkohol og overvægt forventes antallet af kræftpatienter at stige markant frem mod 2050. Primært på grund af stigningen i antallet af ældre. Resultaterne bekræfter, at forebyggende indsatser stadig er ét af vores bedste værktøjer til at bremse udviklingen i antallet af kræftpatienter, men at vi uanset må forvente en stigning i fremtiden.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har beregnet, hvor mange kræftpatienter der vil være i Danmark i 2050, hvis vi havde et urealistisk scenarie, hvor ingen i befolkningen røg, drak eller var overvægtige.
Forskerne har beregnet, hvor mange kræfttilfælde i bryst, tyk- og endetarm, lunge og prostata der kunne forebygges, hvis ingen i befolkningen røg, drak eller var overvægtige. Og selv i et scenarie, hvor man på én gang helt fjernede de tre livsstilsfaktorer allerede fra år 2021, vil der stadig være flere kræftpatienter i 2050, end der er i dag. Man kan se på resultaterne, at forebyggelse er vigtig, men ikke nok.
– Sundhedsvæsnet kommer til at være ekstremt presset i 2050. Kræft kommer til at fylde mere i fremtiden, også selv om vi kan forebygge mange kræfttilfælde ved gode forebyggende indsatser, siger læge og ph.d.-studerende Frederik Palshof fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Gentofte Hospital, der har ledet den nye undersøgelse.
– Prostatakræft, som er den hyppigste kræftform hos mænd, er svært at forebygge og vil stige med mindst 25 pct selv ved maksimal og urealistisk god forebyggelse. Alt i alt får sundhedsvæsenet brug for flere ressourcer, fordi der kommer flere patienter, siger han videre.
En stor del af stigningen vil skyldes, at der kommer flere ældre i Danmark, i takt med at vi lever længere og bliver bedre til at helbrede en række andre sygdomme.
Undersøgelsen peger på vigtigheden af nytænkning, fremhæver forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, professor Mads Melbye:
– Det er fortsat vigtigt at sætte ind overfor rygning, overvægt og alkoholforbrug. Men undersøgelsen giver et konservativt estimat på fremtidens udsigter, så man må forvente, at det snarere kommer til at se værre end bedre ud. Derfor skal der tænkes nyt i forhold til sundhedsvæsenets håndtering af de mange nye patienter, ligesom der er brug for nytænkning på forebyggelsesområdet. F.eks. bør forskning undersøge, hvordan den enkelte kan blive bedre til at bekæmpe forstadier til kræft ved at stimulere immunforsvaret, siger Mads Melbye.
Beregningerne i den nye undersøgelse er lavet på baggrund af tal fra den nordiske kræftdatabaser NORDCAN.
I 2022 fandt man 47.514 nye kræfttilfælde i Danmark og i alt levede knap 385.340 danskere med en kræftdiagnose, ifølge Cancerregisteret.
