Danmark spillede mod Schweiz i testkampen forud for sommerens EM-slutrunde.
Kampen vil formentlig mest blive husket for at være landskamp nummer 100 for Kasper Schmeichel.
Formationsmæssigt spillede Danmark kampen igennem 3-5-2, men det lykkedes ikke for alvor at true Schweiz’ mål.
Da det samtidig heller ikke var tilfældet for Schweiz, så endte kampen 0-0.
Danmark spiller igen på tirsdag, hvor modstanderen er Færøerne.